2400 km i regnvejr uden punkteringer

Forunderligt... Alle 4 hold på dagens tur med OrdrupCC blev afviklet uden punkteringer, sammenlagt giver det små 2400 km uden én eneste defekt!

Regnen kom og gik, men det gjorde vinden ikke. Den blæste med stor styrke fra øst, så turen hjem langs Strandvejen var lidt hård. Gennemsnittet blev lidt lavere end normalt, men alligevel gennemførte vi hurtigere end nogensinde før.. Der var jo ligesom ingen anledninger til ekstra pauser.

Klubben har nu også fået et damehold, idet nogle af konerne er begyndt at køre fast, hver lørdag på almindelige cykler. De kører en tur i Dyrehaven, og støder så til os andre i klubhuset 12:15 til rullepølse og lun leverpostej.

Tøseholdet holder vist pause pt, men den bedre halvdel af Sol og Sommer kører med uformindsket styrke de 88 km hver lørdag. Hanne træner målbevist til sommerens Vätternrundan.

Nattekørsel

Nu kommer vinteren langsomt rullende og mørket falder på. Efter en lang dags eksamenslæsning nød jeg min sædvanlige timetur. Kulden er ikke kommet endnu.. så meget... men mørket er. Jeg havde kun taget en diodelygte med, så helt komme op på den sædvanlige hastighed kunne jeg ikke komme.

Men hvor var det dejligt at rulle en aftentur. Det er længe siden sidst

Hvor er boltsaksen?

Her er en glad mand....
....og det er ikke fordi Svend kom i mål som nummer to, men fordi han kom i mål før denne mand...
Flemming havde nemlig svoret at klippe sin cykel i stykker hvis Svend nogensinde sluttede foran Flemming....
Og her ser vi så en cykel der er ked af det: Flemming hævdede indædt, at han havde ment, at han ville klippe sin gamle Taarnby-cykel i stykker, men da vi ikke lige kunne finde boltsaksen, lod vi nåde gå for ret...

Vejret artede sig storartet. Det startede ud med våd vej, men solen kom hurtigt frem og tørrede det hele op. Lørdagsturen blev derfor en stor fornøjelse i næsten sommervejr. 88 km med et snit på 29,3 km/t i høj solskin, og en hyggelig afslutning i klubhuset. Kan man forlange meget mere?

Til hest..

Apropos Tour de France Feltet... der er andre end os motionister der har Tour de France ambitioner.

210 km/t

Som BT skriver: Det får Tour de France feltet til at se langsomt ud, men på den anden side: Her risikerer man ikke pludselig en bonde med et vognlæs hø....
http://www.bt.dk/article/20070919/nyheder/70919067/

Ordrup Cykle Club 50 år

Ordrup Cykle Club holdte i dag reception i anledning af de 50 år.

Team Sol og Sommer var naturligvis med. Ingen grund til ikke at nyde et glas øl eller vin og ikke mindst den altid gode atmosfære, sammen med de cirka 50 øvrige fremmødte.

Formanden talte om de mange år og det store frivillige arbejde der altid har præget klubben. I næsten halvdelen af tiden boede klubben på Ordrupbanen, men fik heldigvis de nuværende dejlige lokaler ved banens nedlæggelse.

Høring om Nordhavnsvejen

I denne uge kom så den længe ventede første offentlige høring om Nordhavnsvejen. Som en del af forliget vedr. den nye metrocityring, er det aftalt mellem regeringen og Københavns kommune, at der skal bygges en vej mellem Lyngbyvejen og Nordhavnen. Det er trafikalt nødvendigt. Kommunen arbejder med fire ligeværdige forslag til linieføring, men et af dem tromler lige hen over vores hus.

Vi har gennem de sidste to år derfor imødeset høringen om Nordhavnsvejen med spænding, for at få et fingerpeg om hvor vinden bar hen. Lad mig bare sige det sådan: Det var ikke et fingerpeg, men et vink med vognstang, seletøj og hest....lige i nakken.

De fire vejforslag er i princippet stadig ligeværdige, men min ingeniørlogik tilsiger, at der kun er et forslag som er rigtigt oplagt...og så er vi nedlagt!

Spurgte derfor om ekspropriationsproceduren og fik som svar, at lige så snart politikerne havde valgt hovedforslag, ville de lave fremrykket ekspropriation, for at hjælpe de berørte husejere ud af kattepinen, også selvom en endelige detailplanlægning måtte afsløre, at de så derved evt. var kommet til at ekspropiere et hus for meget.

Det er jeg yderst tilfreds med. I princippet har vores hus været usælgeligt, lige siden projektet blev offentliggjort, én dag efter vi skrev under på købsaftalen. Det har så ikke betydet noget for os, for vi har ikke skullet sælge, men alligevel...

Tilbage står bare, at datoen for den fremrykkede ekspropriation kommer lidt ubehageligt tæt på. Politikerne forventes at vælge hovedforslag hen over nytår, så når det næste gang bliver forår, er vi måske blevet eksproprieret!!!

Eksproprieret, nedlagt, eksileret, kørt over og under.....

Tyven er fanget

Jeg har ikke skrevet så meget om vores vidunderlige USA tur, men en enkelt slange var der i græsset. Medens vi var på Panther Beach 10 miles nord for Santa Cruz, CA var der indbrud i bilen.

Tyven knuste ruden i førersiden, og greb Hannes, Thits og min fars tasker. Selv om det kun var de tasker man har ved sine fødder, når man nu er på bilferie, summerede det sig alligevel op til et tab på 14.000,- når alt blev gjort op. Ikke mindst Thit havde et stort tab, bl.a. fordi hendes gameboy og beautybox lå i tasken. Men det var gået hurtigt, for vores bagage havde tyven ikke været igennem, og ej heller de kontanter der lå frit fremme i hanskerummet havde han taget.

Det værste var at han havde fået Asger og Hannes pas med. Da det skete om fredagen og vi skulle flyve om søndagen, var vi nødt til at få konsulatet til at holde ekstraordinært åbent om lørdagen oppe i Sacramento, så vi kunne få nødpas. Det var lidt af en køretur.

I går ringede politiet fra Santa Cruz. De havde fanget tyven. Han havde forsøgt at bruge et stjålent kreditkort på en tankstation, og blev så genkendt fra videoovervågningen. På sig havde han Asger og Hannes pas, samt Hannes sygesikringskort. Idiot, må man sige.

Tyven er narkoman, og har en lang række forhold bag sig. Det overrasker jo ikke. Men, overraskende er måske strafferammen. 15 år står han til! Men, da han er nakoman vil de forsøge at få ham til at tilstå og indgå i et behandlingsprogram. Så vi de "kun" kræve 6 års fængsel. Puha de er skrappe de amerikanere!

Politibetjenten beklagede meget, at vi var blevet generet på vores ferie i hans dejlige land. Sådan burde det ikke være, sagde han. Næ, men sådan er det bare, også i Danmark. Men det er da sødt at tænke sådan.

Løbesæsonen slut

Deltog i aften i DHL-stafetten sammen med gode kolleger fra Århus Universitet. Det marker så samtidigt afslutningen på løbesæsonen.... ikke at jeg har gjort meget ved det, men nogle løbeture blev det da til i sommerferien, hvor jeg ikke havde mulighed for at cykle.

27:30 blev tiden til, og det er helt OK, når det nu er 2. gang jeg har løbet 5 kilometre i år... og sidste år for den sags skyld.

DHL-stafetten er et 5x5km stafetløb for firmahold. Et enkelt enmandsfirma var der også, ikke blot tog han alle fem intervaller, men han havde også gjort det de tre foregående dage.

At sætte sig mål

Idag krydsede odometeret 4.500 km. Det var det, jeg kørte hele 2006, og der er stadig nogle måneder tilbage af året.

Da året startede, satte jeg mig 5.500 km som mål for i 2007. Lidt ud fra devisen at 5.000 nåede jeg nok, og Vätternrundan så ville tilføre de sidste km til målet.

1.000 km på de sidste måneder af året når jeg, men når jeg analyserer på min kørselsdagbog er det ikke de store løb der sætter målet, men den jævne vedholdende insisteren på at mest mulig transport foregår på cykel, samt lørdagene i OCC. Eller sagt med andre ord, forudsætningen er den rette påklædning, hvis ikke cyklen skal sættes i hi, når temperaturen falder.

Det er vel egentlig ikke overraskende, men alligevel... Jeg har frosset de sidste dage når jeg cyklede til arbejde, og her til morgen havde jeg taget en cykeljakke på, ud over min langærmede cykeltrøje, og pludselig var det igen en fornøjelse at cykle den lille tur.

Det fik mig til at tænke på min langærmede svedundertrøje med vindtæt front samt den fantastiske vinter(termo)trøje fra OCC. Når jeg sidste år begav mig ud i snestormen, havde jeg faktisk lidt ondt af de stakler der sad i deres biler, for jeg havde det med garanti lunere og mere komfortabelt på min cykel. :-)

Og så er det jo ikke noget problem at få rullet nogle kilometre ind. Det er tøjet der gør halvdelen af fornøjelsen.... og skaber muligheden for at nå målet.

Vätternrundan 2008

Tilmeldingen til Vätternrundan åbnede i går, så nu er Team Sol og Sommer meldt til.

Terningerne er kastet og bordet har fanget.

Holdes udvides med et par rutinerede Galtenborgere, som så også er nødt til at få cyklen ned fra hyldeknægtene ;-)

Resultatlisten fra trekantløbet

Hermed kvindernes resultatliste fra 100 km distancen i trekantløbet.

Plac. Pl.Total Nr. Navn Alder Klub / By Tid
1 1 679 Elin Klitgaard 46 Team Egtved 03:38:13
2 2 674 Karen Schouenborg 59 Team Languedoc 03:53:01
3 3 715 Charlotte Friis Jakobsen 41 Billund Cykel Moti 03:56:58
4 4 742 Hanne Nybo Johansen 40 Team Sol og Somm 03:59:49
5 5 744 Tove Larsen 47 04:09:22
6 6 751 Maren Christensen 49 04:09:25
7 7 746 Inger Alexandersen 61 04:09:32
8 8 683 Dorte Larsen 37 Theils/Larsen/Hou 04:13:48
9 9 626 Inge Dahl 67 Turcyklisterne 04:54:53
10 10 610 Inger Thodsen 72 Thodsen 06:11:41

Vi skulle kun have brugt godt 6 minutter mindre på første depot, og så ville Hanne være kommet ind på en anden plads. Det er flot kørt, specielt når man har lidt influenza i hatten.

Trekantløbet

Her efter sommerferien er det lidt, som om motionsåret er gået i dvale, men der arrangeres nu stadigvæk en del løb. For afvekslingens skyld var vi i dag i Vejle for at deltage i Trekantløbet.

Vi havde været lidt i tvivl, om vi skulle køre 140 km eller 100 km. Hanne hældte lidt til den lange, da hun gerne vil øve sig på længere distancer inden Vätternrundan næste år, men da hun havde skrantet lidt i ugen der gik, valgte vi at køre 100 km. Godt det samme, for helbredet blev ikke bedre i løbet af weekenden. Jeg troede faktisk jeg var kommet til at køre alene, men hun fik sig tvunget ud af sengen, og med et par piller og lidt astmaspray, gik det endda. Selvom det nok ikke er den bedste baggrund for at køre cykelløb på Vejlekanten, her er mange bakker!

Vejret lovede næsten at vores teamnavn ville være ønsketænkning, men regnen kom faktisk først da vi var færdig.

Ved startområdet kørte der mange Team-CSC wannabies rundt. Fuld mundering, incl hjælm. Jaja, tænkte jeg, velkommen til Jylland. Flere sågar også på Cervelo-cykler. Fed cykel, men altså... jydespader! Hmm, sagde min sidemand i startområdet..vi har da fint besøg, så du Bjarne Riis? ...Øøhh næ... Jo jo, og det der er hans sønner. Ups, undskyld jyder. Det var alligevel så ikke wannabies.. Startlisten afslørede holdet: Team mini CSC, bestående af 2 stk 14-15 årige Riiser, Henrik Schlütter som er bestyrelsesformand for Riis Cykling, Schlüters søn, samt Oscar Riis, alder 43. Hmm... mon det er Bjarne inkognito? Fint med lidt hygge med sønnerne for de to Riis bagmænd! Rygsækken, undskyld, BS var der dog for en gangs skyld ikke.

Starten gik, og vi havde medvind langt ind mod Fredericia. Kønt rundt langs kysten fra Vejle. Her har jeg aldrig været. De næste mange kilometre havde vi så til gengæld en forrygende modvind. Jeg lagde mig i spidsen af et stort felt og trak med 25-28 km/t i langt over 20 km. Hanne var på baghjul. Det gav mig mulighed for at brænde nogle kræfter af, så mine lårmusker er dejligt ømme nu til aften, selvom vi såmen ellers ikke kørte så stærkt, Hannes sløjhed in mente.

Løbet er supergodt afmærket og depoterne, både på startestedet, samt de 2 undervejs er fint forsynede. Absolut en anbefaling værd.

Ruten slutter af med Munkebakken, som er 13% på det stejleste sted. Første gang jeg har stået op i aller laveste gear! Men jeg havde godt nok ikke bjergkasetten på.

Tæskede ellers op ad for at komme først, så jeg kunne tage et billede af damptoget når hun kom op, men det var lige før det ikke lykkedes, for Hanne var næsten lige bag mig. Men, et billede kom nu i kassen.

Dovenskaben længe leve i øvrigt... Det obligatoriske check af dækkene dagen før afslørede en stor flænge i siden af dækket, hvor slangen bulede ud. Nu var gode råd dyre, for nok har jeg et par ekstra dæk, men de lå sgu i København... tænke tænke tænke, og det er så her dovenskaben kommer ind, for da jeg lagde indlæg i dækkene, havde jeg ikke klippet dem til. Af med dækket og frem med saksen, og vupti, 5 cm løs indlæg, som nu lå op af siden og dækkede for hullet. Det virkede og vi kom helt rundt uden punkteringer, men jeg må nok hellere få skiftet dæk inden det går løs næste gang.