søndag den 22. juni 2008

Man kan ikke vinde dem alle

Nytårsfortsæt var det jo ikke, men dog ønsker.. Ved året start ønskede jeg mig:
  • en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv
  • afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
  • en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
  • kørt 6000 km
  • kørt noget mere i skoven
  • deltaget i Vätternrundan
  • cyklet på den kinesiske mur

og sidst men ikke mindst

  • får datteren hjem fra efterskole igen

De hyggelige timer med den bedre halvdel kommer jo af sig selv, når blot vi er sammen. Det gjorde MPA specialet sgu ikke, men det blev afleveret og jeg fik karakterbladet i forgårs (CBS har skiftet studiesystem, og har ikke kunne printe karakterark før nu...tsk tsk). Hjerteoperationen virkede, specielt når hjertet er under belastning, mindre godt i tomgang. første sommertur i skoven blev i går og Vätternrundan samt den kinesiske mur er der også sat et check ud for. De 6000 km mangler jeg noget i endnu.

Men, det allervigtigste gik ikke i opfyldelse. Thit var så glad for efterskolen, og den har virkeligt også været en succes for hende, både hvad angår sport,venner, vægt og faglighed, at hun har besluttet at tage gymnasiet dernede også. Det var så det... Thit er det facto flyttet hjemmefra. Det var nu ikke lige planen, men man vil jo selvfølgelig gerne det bedste for sine børn.

Lige om lidt kommer hun hjem og holder sommerferie, og det GLÆDER jeg mig til.

Blå styrer

Jeg kunne ikke lige deltage på lørdagens OCC tur, da Asger skulle afleveres til børnefødselsdag klokken 12:00. Istedet besteg jeg Cannondalen efterfølgende og kørte ud til Rude skov, for at trille det blå spor igennem.

48 km nydelse! Det blå spor er alle anbefalinger værd!
Meen, når men nu er blevet vandt til den lette kulfiberracer, er MTB´en lidt tung. Mine ben var ihvertfal ømme da jeg kom hjem.

lørdag den 21. juni 2008

Jo, vi kørte på muren!

Jamen er den ikke for stejl, har mange spurgt, når vi har fortalt om at vi skulle til Kina for at køre på muren. Jo, det er den alt overvejende, meen vi fandt et lille listigt sted.

fredag den 20. juni 2008

And now it´s mine

Nåja, det har den naturligvis været hele tiden, men... nu føles det rigtigt som min cykel.

I dag fik jeg nemlig savet stilken af i den rette længde. Så nu kører jeg ikke længere rundt og ligner en novice.

På moderne cykler klemmer frempinden om forgaflens stilk, og når man så har fundet den rigtige position skærer man den overskydende stilk af. Så er det ligesom slut med at sætte styret op! Man skal derfor sikre sig, at man har den rette højde inden man hiver saven frem.

Efter Vätternrundt var jeg helt sikker på højden, så nu nu nu er det rigtigt min cykel.

torsdag den 19. juni 2008

Snubletråd

På gårsdagens etape af Schweitz Rundt, kunne Fränk Schleck bevise, at autoværn, selv et højt som dette, ikke er andet end en snubletråd for cyklister.



Han kunne køre videre bagefter, utroligt!

mandag den 16. juni 2008

En hyldest til den bedre

Den 24. august 2006 købte den bedre halvdel af Team Sol og Sommer sin racercykel. På knapt to år er det gået fra støttefod og bagagebærer til en imponerende hurtig placering på Danmarks største motionsløb, Tøserunden og gennemførelse af det 300 km lange Vätternrundan.

Og det er jo ikke ligesom fordi der ikke har været andre ting at tage sig af i hverdagen.

Det er f. flot!

Til sidst i Vätternrundan, cirka 5 km tilbage, brød vi alle op og spurtede mod målet. Hanne ville søge ly bag en flok der kørte lidt langsommere, hun var helt helt færdig, så også jeg fik fri. Med over 40 km/t fløj jeg forbi Finn, der lidt tidligere havde forsøgt at følge Torben da han startede. Jeg var meget overrasket over at kunne holde de 40 km/t stort set hele vejen ind efter de 300 km. Torben skulle vinde, det havde han fortjent, men jeg kom ind i samme minuttal. Tonseren havde slået til igen. Efter et par minutter kom Finn, og surprise: umiddelbart efter kom Hanne. Citat: "De kørte altså for langsomt, så jeg overhalede og kørte selv ind" Flot gået!

søndag den 15. juni 2008

Vätternrundan 2008

Klokken er 19:00 og jeg er gået i soveposen inde i teltet... himlens sluser er åbne! Glæder mig over, at vi først skal køre 2:30, det kan jo være at regnen er drevet over!

Og sådan gik det. Stjernegodt vejr, og da først solen fik magt, blev det også rigtigt varmt. Alligevel blev jeg pladder våd. Det var koldt, så vi startede ud i regnjakker, og da vi kom til Jönköbing, kunne alt mit tøj vrides. Til gengæld tørrede det hurtigt i vinden og solen.

Vi kom fløjtende hurtigt ned til Jönköbing, nok også for hurtigt, for Hanne gik helt kold, og jeg troede seriøst, at vi mistede hende til sottebussen der. Men på en eller anden måde lykkedes det hende at få et comeback, imponerende, så hun kom med hele vejen rundt.

I ren køretid brugte vi 10 timer og 30 minutter, mod 10:47 sidste år, så det gik ganske stærkt. Dels fordi jeg undgik at gå sukkerkold i år, men primært nu fordi Torben trak rigtigt meget. Han var dælme godt kørende!

Meen sammenlagt brugte vi 13:46 minutter mod 12:47 sidste år. I alt har vi altså brugt 1:18 minutter mere i depoter i år end sidste år. Til gengæld sprang vi så ej heller nogen depoter over denne gang.

Nå men jeg var jo ej heller helt i samme styrke som sidste år, og så havde jeg jo lige måttet en tur i sengen grundet maveonde, og kørte på pennincillin. Sjovt i øvrigt, det var noget af en kanonkugle. Jeg fik kun en i torsdags, 10 minutter efter havde jeg ikke feber mere og den tynde mave var helt forsvundet... i mere en en forstand, for det var først i dag søndag jeg fik behov for at besøge det lille hus igen. Maven blev derfor mere og mere udspilet undervejs rundt som jeg væltede blåbærsuppe og de specielle (men ikke specielt gode)vätternrundt-boller ned.

Tak for godt selskab til Finn, Torben og Hanne.

torsdag den 12. juni 2008

Reflektioner over Vatternrundan

Godt nok forventer svenskerne med rimelig stor sikkerhed ikke regn på lørdag ved Vättern, men uden problemer skal det åbenbart ikke gå. Jeg har nemlig fået et stærkt tilfælde af turistmave, så jeg måtte krybe til køjs i eftermiddag. Jeg har åbenbart spist noget i Kina eller på turen hjem, som jeg ikke kunne tåle.

Jeg fik noget stærkt antibiotika med i rejseapoteket, sårn af den type, hvor en enkelt pille er nok. Den har jeg så nu taget, og håber dermed at være frisk lørdag nat. Men surt nok alligevel.

Andet punkt er min cykelforberedelse. Jeg føler mig sådan set helt på toppen, men jeg har rent faktisk kørt 1000 km mindre på dette tidspunkt end jeg havde sidste år. Har nemlig været arbejdsramt på det sidste.

Ny webside om vores Kinatur

På turen aftalte vi at dele vore billeder. Jeg har derfor kreeret denne webside til projektet: http://tourdemuren2008.blogspot.com/

Regn i Motala? - Jubilæum

Det allerførste indlæg på denne blog handlede om min usikkerhed overfor Vätternrundan og evt regn på den lange rute. Nu skal vi af sted igen i morgen, så bloggen kan dermed fejre sit et års jubilæum.

Og, nej sveriges meteorologiske tjenste forventer ikke regn på lørdag. yes!

Ingen vind, men lidt koldt. Det er helt OK.

En hurtig hilsen fra Kina

Så er vi kommet hjem igen, efter en spændende tur til Kina på MTB. Det overraskede mig hvor åbent landet er, overalt måtte vi cykle, og hvor meget udvikling i landet der er. Glem alt om kommunisme... det er afskaffet!

Mere senere...

Køge, check!
Kina, check!
Motala,