lørdag den 27. november 2010

Tidsfordriv

Noget skal man jo lave når alle andre knokler om ørerne på en. Lige nu er "vi" ved at flytte. Jeg sidder og hygger mig med at se på og blogge lidt.

Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Altid til tjeneste for bloggens læsere!

onsdag den 24. november 2010

Et spark i røven og ud at løbe

.. er mantraet her i huset. Kroppen er bygget til at blive brugt, mangt og meget kan helbredes med en tur med høj puls i den friske natur.

Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.

De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.

Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!

Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!

Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.

Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,

Imponerende!

tirsdag den 23. november 2010

Vocal Jazz

Medens jeg ligger her på ryggen med benet op ad, har jeg tid til at få prøvet nogle af de ting af, som jeg ellers plejer at skubbe til side.

Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?

Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.

Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.

Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)

lørdag den 20. november 2010

Kong Vinter

Sidste år startede vinteren med snevejr medio december, til klimakonferencen om global opvarming, og så lå der ellers sne frem til marts.

I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Man må håbe sneen ikke bliver de næste mange måneder, for så bliver det da hårdt at køre MTB.

Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!

torsdag den 18. november 2010

Sådan, hr Johansen


Men mon ikke også Danny MacAskill har et par skuer i udvalgte knogler....

PS: klik på den røde firkant med pile i hvert hjørne, så Danny har hele skærmen til rådighed!

tirsdag den 16. november 2010

Slip sliding away

Slip sliding away, sang Simon og Garfunkel i 70'erne, og sammen med det moderne nummer: "skub, skub, skub til cyklen" (med en let omskrivning) passede det perfekt på åbningsløbet på SlushCup'en.

Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).

Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.

mandag den 15. november 2010

søndag den 14. november 2010

Mafiaen kunne ikke have gjort det bedre

..sagde portøren, da han hentede mig fra røntgenfotograferingen.
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer

tirsdag den 2. november 2010

Løvfald

Forleden var der en som bemærkede, at nu skulle der bare lige en lille efterårsrusker til, for at alle bladene ville ryge af træerne. Ja ja, tænkte jeg, de falder jo ikke på en gang uanset..

Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Nogle af os nåede at genoplive MTB-sæsonen inden skoven havde tabt sit grønne tyl og stierne var forvandlet til mudderpøle. Når man har prøvet fornøjelsen ved et godt flow i en frisk skov, kan jeg ikke undlade at have lidt ondt af resten af cykelklubben, der starter i skoven på lørdag. I regn, fedtet mudder og løvfald.

Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.

Rust og ir

En af mine små hyggetjanser er at være webmaster på cykelklubbens hjemmeside, og den måske mest hyggelige del af den opgave er med jævne mellemrum at lave en ny afstemning om alt mellem himmel og jord. Afstemningernes formål er at skabe lidt fornyelse på siden, give mulighed for brugeraktivitet, skabe et kendskab til hinanden og måske give et lille grin.

Det er i al sin enkelthed slet ikke en lille opgave, hvorfor jeg gerne søger inspiration fra andre steder. Og her fandt jeg en overraskende forleden... på en cykelside blev der spurgt om man kunne nå gulvet med hænderne, med strakte ben forståes... Valgmulighederne gik lige fra noget der må være et slangemenneske værdig, til knapt at kunne bøje i hoften.  Den ved jeg nu ikke om jeg vil bruge.. men måske, for den er faktisk ikke helt irrelevant.

For lang tid siden droppede jeg udstrækning som princip efter træningen. Det er nemlig påvist, at det ingen betydning har for ømheden dagen efter... og sådan er det gået fint længe. Forleden skulle jeg så lige afprøve, om jeg kunne nå gulvet. Det har jeg som lettere hypermobil aldrig haft problemer med, men men men.. Det kunne jeg kun efter adskillige tilløb. Jeg er sgu blevet stiv, rusten i hængslerne...  Har det noget at gøre med den manglende udstrækning? Tja, det tror jeg, så nu må jeg hellere i gang, det skulle jo nødig blive nødvendigt at tilmelde sig et yoga-hold, uha uha

Andet der er rusten og irret er min nye superlampe. Selve lampen har det fint nok, men elektronikken i batteriet er ikke pakket ind så det kan tåle fugt. Og fugt, mudder, ja regn, er der sgu masser af i skoven. Og så hjalp det nok heller ikke, at jeg lige fik spulet cyklen uden at fjerne lampen :-(

Så nu ser kredsen sådan ud (klik evt for en større opløsning)
Nu prøver vi med ultralydsbad og pålodning af de elektronikkomponenter der er faldet af. Måske kan den bringes til at virke igen. Nå ja, og så har jeg i dag også afhentet en ny på posthuset, og den skal eddermanme pakkes ind i plastic!