lørdag den 29. december 2012

Traditioner med to slags bønner

Ordrup CC er en gammel klub med mange traditioner. En hel del af dem kredser om de altid tomme cykelryttermaver. Således mødes vi altid i klubhuset til en bid mad efter cykeltræningen. I sommersæsonerne er det til en bid brød, som ved sæsonskifterne udvides til en større lukullisk frokost. Ved nytår er det champagne og kransekage, og i hele vinterhalvåret skiftes vi til at lave suppe.. Så vi kommer igennem mange forskellige slags supper..

I dag var Team Sol og Sommers tur. Eftersom julen jo har bragt en overdådighed af mad, trængte vi til en let grøntsagsuppe, så det blev til klar grøntsagsuppe med to slags bønner og spændende krydderier:

1,5 kg persillerod
2 kg gulerødder
1 kg kogte hvide bønner
400 gr grønne bønner
9 liter grøntsagssuppe
frisk timian
tørrede abrikoser, citronskal, korinander, kademomme, havsalt, fennikelfrø, citronpeber og chilliflager

Og dertil lunt brød, parmesan og ekstra chilli.

Efter en regnvåd og lettere diset dag just over frysepunktet, var det lige hvad cykelfolket havde brug for.

Længe leve gode traditioner!

Alle kan blive tørstige..

.. og så er øl på benet ikke det rette sted ;-)

Rytter udgik for at jagte flabet tilskuer




tirsdag den 25. december 2012

Juledag og en tur tilbage til Pyrenæerne


Sidder med familien, og alle stillehygger sig med julegaverne medens musikken kører.  Jeg sidder med bogen fra søsteren og svogeren, bogen: "Tyve Tinder i Tour de France."

Forordet er skrevet af Dennis Ritter. Han beskriver første gang han kom op af L'Alpe d'Huez, hvor det han manglede i erfaring, havde han i overflod på sidebenene.:

"...men op kom jeg, og det var et af mit livs lykkeligste øjeblikke. Det er dét bjergene kan! .. Tænk bare: Det er de færreste der får lov til at spille fodbold på Camp Nou, spille tennis på Winmbledons Centre Court eller løbe 100-meter på det stadion i London hvor Usain Bolt blev olympisk mester. Men vi kan alle cykle præcist de bjerge på hvilke Coppi, Bahamontes, Merckx, Armstrong og Condador har skabt magi. Det er gratis, det er frit tilgængeligt, og så er det oven i købet sundt"

Hanne bladrede lidt i bogen og faldt straks over billederne fra Tourmalet, pandekagehuset på Peyresourde, skovvejen op til Aspin, bjergvejen mellem Aubisque og Soulor, og kæmpecyklerne på toppen af Aubisque...

Jo, vi var der! Det er de store legenders bjerge, og vi gjorde det, 700 km tværs over alle de store bjerge i Pyrenæerne!  Det er sgu OK!

Til sommer vender jeg tilbage. Nu har jeg to gange kørt fra Atlanterhavet til Middelhavet og det er på tide at prøve passene fra den anden side. Hanne skal vist ikke med.. hun har jo været der ;-)

Men, der er endnu lang tid til, så om lidt kører Team Sol og Sommer en lille hyggetur på MTB´erne.. En tur i Danske Schweitz. Rent hygge, jo, det er jul

tirsdag den 18. december 2012

Dovenskab

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har sprunget en lørdagstræningstur over, altså hvor jeg ikke har skullet noget andet, men bare siddet herhjemme og tænkt på, at nu sidder de andre ude på cyklen... men en gang skal jo være den første.. og sådan var det i lørdags.

Sneen var ved at smelte, isen lå på stierne, temperaturen lå marginalt over frysepunktet og regnen væltede ned! Kort sagt lorte vejr!

Der var mødt fire fra det seje hold op, men det viste sig, at de måtte opgive at køre i skoven for i stedet at kæmpe sig frem på Dyrehavens grusveje og de asfalterede stier i skoven. Det havde vist været både svært og hårdt nok!  Nej, jeg gik bestemt ikke glip af noget, bortset fra måske en forkølelse. I alt dukkede der ti op til suppen i klubhuset bagefter, det er vist ny bundrekord!

Så, da vi holdt generalforsamling i går kunne vi stort set alle blive enige om, at vores manglende fremmøde i lørdags ikke var pjækkeri. Den lørdag var slettet som cykellørdag!  ;-)

Det ville ellers have været rette lejlighed til at prøve mine nye hansker, som den søde bedre halvdel havde foræret mig i adventsgave.


Et par neoprenhansker, svarende til den våddragt dykkerne bruger under vandet!  :-) Se det må da virke mod kolde hænder...  Nå men, der kommer garanteret en anden regnsvejrdag på cyklen.

Det er altså stadigt muligt at opdrive nye gadgets jeg ikke har, forbløffende!! :-)

søndag den 9. december 2012

Man lærer hver dag

Lørdagens tur til St Dyrehave, blev af forskellige gunde ganske udfordrende. Det var frostvejr og der lå 10-15 cm sne, men nedenunder sneen var den bløde skovbund næsten lige så mudret som altid.

En ting er at køre med bind for øjnene, ja sådan virker sneen, når den dækker rødder, sten og mudderhuller, det kan man klare med balance og teknik. Noget ganske andet er den mudder der kastes op på cyklen, og øjeblikkeligt fryser til store kager, på hjul, stel og i gearet.

Jeg prøvede at sparke lidt af det af, men ramte ventilen, som så brækkede af, psssssstttttt.... Altså endnu en på lærdommen. Cykler er delikat materiale, man sparker ikke på dem ;-)

Hjertet kørete sådan set ok, men i alt for højt tempo. Og vi ved jo at pulsen stiger når kroppen er udsat.. Nej, jeg havde ikke været til julefrokost. Tømmermænd kunne ellers godt have givet den effekt. Nej, jeg havde ikke trænet røven ud af bukserne i dagene op til...  Svaret kom dog senere på dagen, hvor jeg måtte gå i seng med 39,4.. der var en sygdom i spil.  Hvad ved jeg ikke, for her, dagen efter er jeg, om ikke supermand, så dog feberfri!

Dejligt var det nu ude i den snedækkede skov!

tirsdag den 4. december 2012

Det sner! Vil du med til Italien?

Puha, i de sidste mange uger har der bare været arbejdet for meget.  Der har været mange ture til Århus, og det betyder, at hverdagstræningen er lagt på hylden.

Det hævner sig, for alene lørdagstræningen, selvom det er for højt tryk, er ikke nok, til at holde hjertet på rette spor. Forrige lørdag var der lidt uro, når pulsen kom højt op, og i denne uge fik jeg en undskyldning for at afbryde, da min navnebror Per væltede og måtte følges ud af skoven.

Så det var med stor glæde, at jeg i dag ikke skulle til Århus, for så kunne jeg komme ud og cykle.. yehaa!!   Næse, for der lå adskillige stinkere på mit skrivebord, så jeg måtte arbejde til klokken røv, og da jeg først kom hjem var der ikke lige energi til at cykle ud i mørket, frosten, sneen og de spejlglatte veje.

Så, hometræneren blev pakket ud efter at have stået i hi halvandet år.. og søreme om ikke det hele bare spillede. Så medens det sneede udenfor, fræsede jeg rundt i Milanos gader til høj musik.  Nu sidder jeg her og morer mig over at det også sneer på denne hjemmeside, medens jeg dufter af liflig cykelrytter.
Hanne er stærkt forkølet, men mener alligevel af ordet liftlig er skudt endog en hel del ved siden af!  Så jeg må hellere lige smutte i bad!

ses!

torsdag den 22. november 2012

Salt

Kramper er alle cykelisters skræk, da det dels ødelægger ens performance men også i bund og grund gør nas! Derfor søges der alle metoder til at undgå kramper, og normalt hævder man at salt, specielt magnesium-salte hjælper.

Den myte jager Rune fra Aim-High en solid kæp igennem i dette indlæg hos Dansk Mountain Bike Klub. Magnesiumsalt har åbenbart kun en beviselig virkning mod såkaldte graviditetskramper, og det er jo næppe det, der plager cykelister ;-)

Jeg er heldigvis ikke plaget af kramper, men alligevel er jeg begyndt at bruge salt i min drikkedunk. Det startede egentlig med, at jeg ønskede mig noget hindbær-energi-pulver-fra-high5-stads i fødselsdagsgave, svarende til det svogeren præsenterede mig for på C2C sidste år. Det var en let sukkerblanding blandet med salte, og virkede enormt godt når man skal holde sukkermuren fra døren på vej op af bjergene. Det fødselsdagsønske gik i opfyldelse, og dertil kom et rør med Zero fra High5.

æh, Zero betyder nul kalorier, altså ingen energi, kun salt! Hmm, hvad mon meningen nu var med det?En af de varme dage på årets C2C røg en af brusetabletterne så i drikkedunken, saltbalancen er jo vigtig når man sveder meget. Tabletten indeholder salte og sødemiddel til at skjule brakvandet med.

Det smager bestemt OK, og virkningen for mig, er at jeg ikke er gået helt salttør når jeg kommer hjem fra cykelturen. Kroppen reagerer jo på fejltilstande og søger salt, hvis den er i underskud. Det betyder fx at man bestemt ikke skal smage maden til umiddelbart efter en cykeltur, for så er der ingen andre der kan spise den (er afprøvet!) men også at vi her i huset normalt er på flere timers jagt efter chips efter lørdagscykelturen. (Sikkert også derfor pomfritter er et grundstof i sportshallernes kantiner, jirks). Efter vi er begyndt at bruge salttabletterne kan vi tydeligt mærke, at kroppen er i bedre balance efter turen. Så nu er der bestilt til det næste års forbrug. 

Og mit tøjskab lugter nu mere af hindbær end sved, for flaskerne står derinde og tager lidt afsmag af sødestofferne og det dufter altså lidt.  Lyder egentlig ret jirks... men hva.. det virker ;-)

tirsdag den 20. november 2012

The Athlete Machine

Hvordan ville du gøre reklame for en sodavand? Tja, CocaCola har altid ladet os tage del i lykken, og det i sådan en grad, at vores opfattelse af hvordan julemanden ser ud, oprindeligt kommer fra en CocaCola reklame.

Coolness er en anden måde. RedBull, sponserer cirka 200 top atleter, fra skateboard til hele to Formel1 teams, og den herostratiske berømte rekord i højeste udspring fra Ballon, som vi så her i efteråret.

Her er et lille udsnit af nogle af de bedste atleter. Ganske cool!


Hvad koster det at have 200 mand på lønningslisten? Nok ikke meget i forhold til reklameværdien... (det er noget andet med Formel1-teams... der må alligevel være en vis avance på sukkervand)

torsdag den 15. november 2012

Nightride light

Den yngste har sene aftenaktiviter en af ugens dage, så nu er det næsten en tradition, at TeamSologSommer cykler en aftentur. Nogle af os er ikke så begejstret for rødder man ikke kan se, så turen er i al væsentlighed lagt på skovvejene, men enkelte stier, uden for mange rødder, sniger sig nu også ind.
30 gode kilometre rundt i skovene omkring os. 

Der er ikke megen trafik i mørket, men da vi kom igennem Geels, hang de kraftige cykellygter fra MTB-folket som perler på en snor på stien inde mellem træerne. Geels er nok svær, men overskuelig, en god legeplads for nattefolket. Rude skov derimod er helt tømt for mennesker i den mærke aften, og lidt svær at finde rundt i.. Ud over sletten i Dyrehaven kan man køre uden lys, også selvom det er nymåne pt. Lysene fra København lyser skyerne op, hvilket er tilstrækkeligt til at kunne se asfaltvejen derude. Det giver kun problemer hvis andre modkørende cykellister skulle få samme vanvittige ide. Normalt kan man, hvis man alligevel tænder lyset, se hver af de mange hjorte som to selvlysende prikker fra deres øjne. Men, i går må de være gået et andet sted hen, for vi så kun et par stykker.

Nightride Light er super hyggeligt, og med et god glas vin efter hjemkomsten falder roen helt omkring os.

søndag den 11. november 2012

Store Dyrehave i efterårspragt

Var en tur i St Dyrehave i går med holdet. Kun 24 km men alle på sigletrack og for fuld knald. Til trods for mudder og rødder var der et super godt flow i sporet, så det blev til rigtig god træning.

Hold kæft hvor er min cykel hurtig, 29" og full suspension gør, at jeg kan sidde og pedallere hvor alle andre er nødt til at rejse sig i sadlen. Ingen,  absolut ingen kunne følge med... der er altså ingen på holdet med en tilsvarende cykel, for så havde konkurrencen nok været lidt mere lige ;-)

Til gengæld ligger bladene i et tykt lag og besværliggjorde til tider rutefindingen. Vi skulle have gjort som denne gut :
Det ville dog måske have været knapt så morsomt at cykle bagved, når ruten gik gennem vand og mudder ;-)

tirsdag den 30. oktober 2012

Nightride, nu i mørke

Ved vintertidens indførsel, bliver det tidligere mørkt, nu allerede sidst på eftermiddagen. Det betyder, at nightride, som starter klokken 17:30 i skoven, nu ikke har blot det sidste solstrejft, men tvært i mod skal køres helt på lamperne.

Ikke bare giver en tur i skoven god motion, men når rødder, sten og smalle passager mellem træerne køres i et et hæsblæsende tempo, med en cykellygte til underholdning, ja så for kroppen også et skud adrenalin, som spinningcenterets varme og sikre interiør aldrig kan matche.

Team Sol og Sommer kørte sig en hyggelig eftermiddagstur, og da vi mødte Anders på mødestedet, tog han og jeg en rundtur på blå rute i Geels, medens Hanne listede hjemad. Anders er nok den hurtigste MTB-rytter i klubben, men jeg hørte da et par eder, da han skulle følge med. Det er røv teknisk at køre i så lidt lys, på en så svær sti. Jeg kender den jo ind og ud....

På vej hjem gennem dyrehaven skinnede fuldmånen ned på sletten, stampedammen og dyreflokkene, medens Mars stod i horisonten over mosekonens bryg. Utroligt flot!

I øvrigt er det ti dage siden jeg har siddet på MTB´en...  det er sikker garanti for ømme ben, også selvom racercyklen har været luftet i mellemtiden.

Sidste racertur

Når vintertiden står for døren, er det samtidigt tid for sæsonskiftet i OrdrupCC.. de fleste af os skifter fra racer til MTB. Det fejres med en stor frokost, med alt hvad dertil hører af sild, spætter, flæstksteg, hønsesalat etc. I år dukkede der 80 op, et vidnesbyrd om, at vi nu er 300 medlemmer, eller cirka dobbelt så mange som da Team Sol og Sommer blev medlemmer.

Men vejret var nu også strålende, ja det vil sige..  En solskinsmorgen sent i oktober er lig med manglende skydække og derfor nattefrost. Saltsprederne havde kørt udenfor vor dør, og det gibber altså lidt i en, når man hiver de dyre sager direkte ud i saltsuppen! Længere oppe ad kysten var fornøjelsen dog ren is, alt var dækket af rimfrost, ja sine steder lå der faktisk et centimetertykt is/sne/rimfrost lag, som da solen fik fat, forvandlede sig til et solidt lag vand på kørebanen. På den måde forvandlede et strålende morgenvejr sig faktisk til endnu et vinterbad med spandex på, nu i saltvand.

Og nej, selvfølgelig har cyklen ikke godt af det. Det lyder som om lejerne i krankboksen har haft det bedre. Ikke at jeg mærker forøget modstand i den, men blot en slæben på, en tør støj fra lejerne...

Cyklen er nu vasket, pudset og hængt op på vinterhiet. Så må den ned en af dagene og få skiftet lejer og gennemset alle slidelene, så når sommertiden kommer er det bare at flå den ned fra væggen og cykle ud i solskinnet.


onsdag den 24. oktober 2012

Wrestling på to hjul

Kender du wrestling, amerikansk fribrydning?



Nogle store mænd med olieindsmurte kroppe giver hinanden bank i en slags showbrydning. Det er aldrig helt lykkedes mig at finde ud af om det er aftalte trin, eller der improviseres, men givet er det, at man som deltager både skal have styr på teknikken, være udholdende samt stærk og smidig, hvis man ikke ved et uheld skal komme alvorligt til skade. OG helt sikkert er det, at det aldrig bliver en sportsgren der kommer på OL-programmet.  Alligevel er der mange der elsker at se på det.

Sådan har jeg det lidt med cykling. Senest har de taget syv Tour de France sejre fra Lance Armstrong. Sejrene er ikke givet til nogen andre, for man skal fanme lede lang tid efter andre indenfor top-10 i de syv år, som ikke også har været involveret i doping på et tidspunkt. Dermed står sejrslisten tom, som om løbet ikke eksisterede.. vi skal ellers tilbage til verdenkrigene for at have tomme TourDeFrance annaler.

Interessant nok, er det aldrig bevist ved test, at Lance var dopet, men han er dømt på indicier.. rigtigt mange omkring ham har indrømmet. Med de seneste afsløringer selv indenfor senior-amatør-rækkerne i Danmark, må jeg sige, at doping er kommet for at blive. Ja, det har faktisk altid været en del af Tour de France.

Hvor bringer den slags cykelsporten hen? tja, som med wrestling vil jeg sige, at cykling i almindelighed og Tour de France i særdeleshed, ikke er nogen sport længere. En tom sejrsliste, ja faktisk en tom top-10 i syv år giver en tom fornemmelse i maven. Som med wrestling giver ranglisten ikke nogen mening, dertil er cykling for meget et show.

Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke nyder at se det, altså Tour de France, ej wrestling. Det er stadig en nydelse at se "deltagerne have styr på teknikken, være udholdende samt stærke og smidige" samt se hvordan holdene forsøger at fange de andre med taktik og psyke..

Vi mangler bare at OL tager det af programmet...så er cykling for alvor blevet wrestling på to hjul. og vi kan slippe for al det dopingværk. Ja altså ikke dopingen, men kontrollen og hykleriet. Så vilTour de France i sandhed være blevet gladiatorernes kamp.. alle kneb gælder, så længe det blot er god tv-underholdning.

lørdag den 20. oktober 2012

Crash, boom, bang

Fanme om ikke det var mig der måtte en tur i asfalten idag. Holdet stoppede på grund af en punktering, og da jeg rørte ved min bremse forsvandt forhjulet!

Efteråret er kommet, og under træerne danner de nedfaldne blade noget fedtet stads. Det er for alvor ved at være tid til at pakke racercyklen væk.

Heldigvis kørte vi ikke så stærkt, så der gik ikke hul på tøjet, eller det er værre, selvom jeg har nogle pæne hudafskrabninger. Værre var det, at første kontaktpunkt med asfalten var hovedet. Længe leve cykelhjelmen, den blev helt flad i den ene side. Godt der var et stykke flamingo mellem hovedet og asfalten!

Efter et par sekunders ømmen, var det op på cyklen igen, og videre.  Men lidt øm er jeg fra de fem hudafskrabninger (ankel, knæ, hofte, albue og skulder), og en lille smule hovedpine er der også. Men værst er nu nok stoltheden ;-)  Hudafskrabninger og cykling hører jo sammen.

Men, i morgen er det nu min MTB der skal luftes :-D

torsdag den 18. oktober 2012

Overcoming

De seneste to aftener har været tilbragt med noget så usædvanligt som at se fjernsyn. Den amerikanske filmtjeneste Netflix åbnede i går deres danske afdeling. For et månedligt beløb på 79,- kr kan man se lige så mange film og tv-serier som man har lyst til. Endnu er udvalget lidt begrænset og de nyeste film er der ikke... meen alligevel er der nu nok i bagkataloget til mange timers underholdning. Netflix kan ses på vores fjernsyn, iphone, ipad, pc, android, PS3, Wii og endnu flere platforme. Så når man ikke at se filmen færdig på fjernsynet, kan man fortsætte i toget på mobilen. Det er da meget smart!

Da jeg sad og bladrede i kataloget faldt jeg over filmen Overcoming. En film om Bjarne Riis trænings og teambuildingsmetoder fra dengang holdet hed Team CSC og manden med den tomme rygsæk, BS Christiansen huserede.

En cykelfilm må da være det næst bedste efter egen cykeltur!

Desværre er filmen fra 2005, en periode hvor dogmefilmene havde sine sidste krampetrækninger. I dogmefilm skal lyden produceres direkte, der må ikke bruges kunstigt lys og kameraet skal holdes i hånden samt mange andre begrænsninger. Undskyld mig! Når producenten så også har kunstneriske ambitioner med mærkelige kameravinkler, grynede optagelser og langsom fortællestil, ja så bliver det hele sgu lidt svært. Du kan ikke se hvad der sker og ej heller høre hvad de siger, og du kan ikke dække over et udfald af forståelse med fantasi fra sidste gang du var med i historien, for det har du faktisk aldrig været.

Så deet.... Men, filmen indeholdte dog den herostratiske berømte scene hvor min ynglingsrytter, den ellers så rolige Jens Voigt flipper ud, fordi han kommer sidst ned til morgenmaden og alle havregrynene er spist. Det er ikke let at være den store dampmaskine på holdet, hvis der ikke er noget kul at smide på kedlerne. Det viser sig at de andre ryttere bare gemte resten af havren. Gotcha, Jens er ellers svær at tage røven på. Med Riis der ellers går op i alle detaljer, og her bare sad lige så stille og smilte, burde Jens selvfølgelig have fornemmet der var lusk i krattet, men man stiller sig ikke mellem en cykelrytter og hans havregryn. ;-)


søndag den 14. oktober 2012

Central Afrikansk trommedans

Ånden var lidt skrøbelig i går, da regnen dansede Central Afrikansk trommedans på ruderne, med en intensitet som lige før missionæren bliver sænket i den sorte gryde. Det stod kort sagt ned i tove, klokken var blevet sen aftenen før, hvor vi deltog i den københavnske kulturnat og så var der også røget en god-nat øl under vesten.. jo undskyldningerne stod i kø for ikke at møde op til en hård træningsdag.

Heldigvis stod chefen, den bedre halvdel fast, og så måtte cyklerne jo pumpes, kæden smøres grundigt og lommerne fyldes med slanger, inden det dyre grej blev kastet ud i mudder og regn.

Og, når man så er kommet afsted...  med uldsokker, skoovertræk, vandtætte handsker, skærm på raceren, så røven ikke bliver våd, itrukket den vidunderlige regnjakke fra Assos og et par gode cykelbriller, ja, så sidder man jo der i sin lille kokon og nyder at være ude i den friske luft og føler sig en lille smule sej.  "Mon ikke de er en lille smule imponerede, når de passerer os i deres biler?"  Næppe, jeg kunne godt finde andre tanker bilisterne kunne have når de ser os på cyklen i det vejr!  Pyt, de ved ikke hvor dejligt det rent faktisk er!

Det gjorde resten af klubben 291 medlemmer heller ikke, for de eneste der var ude at køre, var en far og søn, en enkelt licenser, trænerkollektivet på 9-holdet samt Teamsologsommer, ialt omkring de 8-9 stykker. Hele 10-holdet, de to 9:15 hold og alle de skrappe drenge på 9-holdet blev hjemme til underholdningen fra den centralafrikanske trommedans. Stakkels jer, I gik glip af en rigtig dejlig cykeltur!  Til gengæld har vi sgu et super trænerteam!

Det blev til 70 dejlige kilometre, forunderligt nok helt uden punkteringer, men i dejligt selskab. Sådan kan man være så heldig!

tirsdag den 9. oktober 2012

Ømme og meget beskidte ben

Årets første lange MTB tur, gik ud gennem Dyrehaven, Danske Schweitz, halvanden runde i Geels, og langs Mølleåen tilbage til Klampenborg. 32 km med et snit på 18 km/t... med pænt meget single track, blev der virkeligt gået til stålet!

MTB rekrutterer lidt andre fibre end racercyklen, så nu er benene godt ømme.. og ganske beskidte, det har regnet on/off hele dagen. ;-)

Ingen tvivl om hvor strømperne gik til

9-holdet, vores hjemmehold, holder cool-down i oktober. Der køres kun lørdag, en halv time kortere og ingen intervaller.  Kors hvor får de et chok, når de skal forsøge at følge med os tre, som er fortsat med hverdagstræningen, når vi skifter til MTB i november..for vi kører sgu stærkt!  gnæk gnæk

mandag den 1. oktober 2012

Nu starter MTB sæsonen snart

.. eller er det klatresæsonen?


He, de to bjergbestigere i 3:53 er nok lidt overraskede, da han fræser forbi!

søndag den 23. september 2012

Kirkeskoven

Året første MTB tur gik til Kirkeskoven ved Holte, hvor Jægersoldaten med stor fornøjelse viste rundt.
Jeg har aldrig været der før, men på et meget lille område er der stablet en række forbavsende svære detaljer, stejle bakker, smalle broer og snævre grøfter op.

En del af ruten var af karakteren, hvor jeg lige skulle overveje om man nu også kunne. Men kunne Niels, og det kunne han med stor virtuositet, så kunne jeg f.. også ;-)  Og, det gik da, men man skal altså lige vende sig til at komme på de brede dæk igen.

Som Niels sagde, så kunne jeg nu føre 9-holdet igennem, på vejen mellem Geels og Rude skov, for sværhedsgraden er helt sikker passende til de hurtige drenge.. men helt ærlig, det meste af tiden havde jeg ingen ide om hvor jeg var. Tror lige jeg skal prøve den en gang til.

Bagefter kørte vi en halv runde i Geels skov, og det var som om cyklen kom hjem og kunne køre selv. Det er kendt terrain.. og det gik stærkt, hvilket så også sikrede sæsonens første jordkontakt. Har du ikke været i jorden, har du ikke kørt hårdt nok.

 Efter en uges forkølelse og rigtigt meget arbejde, havde hjertet godt af lige at få et spark.! 10 km blev det til, ikke så meget, men en dejlig lille formiddagsaperitif.

søndag den 16. september 2012

Efterbrænder

Efter den store kostomlægning for otte år siden, har min vægt, med udsving, ligger omkring 83-84, og det var da også der jeg startede, da jeg i foråret skulle til at blive skarp til Coast-to-Coast. Sidste år lykkedes det mig at få vægten ned på 78 kg, men i år ville 80 være ok.

Det lykkedes ikke, motivationen kunne ikke overstige kærligheden til god mad og dejlige vine. Men, 82,5 kom den da ned på. OG ja, fire kilo i Pyrenæerne kan mærkes. omend der ikke var noget problem. I grove termer, alt andet lige, koster hvert kilo på Tourmalet mindst et minut.

Tabte jeg mig så ved 6 dages intensiv kørsel i noget af det hårdeste terrain Europa kan byde? Nej, der proppes ganske simpelthen alt det mad ind, som man kan komme i nærheden af (næsten). Kroppen har brug for energien. Og, så var det jo en hyggetur sammen med holdet, så øl og rødvin blev det også til. Vægten var derfor en lille smule højere ved hjemkomsten, end da vi tog af sted. Lignende effekt har jeg også set, da jeg tog på fjeldture i de yngre dage.

Men, stofskiftet har fået et boost af den hårde belastning! Efter hjemkomsten har jeg øvet mig i, ikke at spise mig mæt, men holde igen når jeg havde spist så jeg ikke var sulten mere. Resultat? Jo, i ugen siden vi kom hjem har jeg tabt tre kilo! Så nu er jeg under de 80 kilo. Fantastisk!

En rigtig efterbrænder på stofskiftet, som er holdt ved lige med et pænt antal træningskilometre i ugen der er gået. Den bedre halvdels vægt er også faldet, så det kan ses. Kroppen holder aldrig op med at forundre mig.

Nu kører jeg lige askesen lidt længere, ville gerne et par kilo mere ned, inden MTB sæsonen. Jeg er ikke helt så stærk som nogle af de hårde drenge, men har heller ikke brug for så meget, når vægten og teknikken er på plads.

tirsdag den 11. september 2012

Restitution

Det er ikke ude på landevejen du bliver hurtigere, det er når du hviler.. hedder et ordsprog. Og rigtigt er det, at det er under restitueringsfasen kroppen regenererer sig og overkompenserer for den belastning den har været udsat for, men først skal den altså udsættes for en belastning, hvile alene går ikke ;-)

Overkompensation betyder, at kroppen ikke bare regenererer sig selv til det niveau, den havde før man udsatte den for belastningen, men lige giver den lidt ekstra, for en sikkerheds skyld. Og det er basis for al træning og formfremgang.

At der vitterligt er tale om kraftfulde mekanismer kan ses af min hvilepuls. Jeg plejer at tage den, lige inden jeg falder i søvn.. det rigtige er vist nok at tage den om morgenen, men det skide vækkeur er en så traumatisk oplevelse, at min puls på det tidspunkt intet fortæller. Næ, efter at have ligget i sengen og slappet helt af en ti minutter måler jeg pulsen.

Inden C2C-turen lå hvilepulsen omkring 42-43 bpm. Under turen, som var belastende, lå den på hele 60 bpm, og her efter et par dage cykelfrie dage ligger den på 40 bpm.

Hvilepulsen før afgang var lav og indikerer et fint træningsniveau, men det er interessant, at seks dages træning i et større omfang faktisk er i stand til at sænke hvilepulsen med 5%. Jeg ved ikke hvad sammenhængen med konditionen er, der er flere faktorer inde over, men bedre er den da i hvert fald blevet.

Mere interessant er det, at når det summer i musklerne og de er ømme, så stiger hvilepulsen med hele 50%. Puls er lig med aktivitetsniveau i kroppen, så det indikerer at kroppen arbejder hårdt med at kompensere, der skal pumpes meget blod rundt med ilt og næringstoffer til de steder, hvor kroppen er i gang med at genopbygge sig.

Restituering er virkelig kraftfuld!


PS: samme gælder i øvrigt hvis du drikker en flaske vin, så stiger hvilepulsen også.. kroppen skal arbejde hårdt med at skaffe forgiftningen væk. Prøv lige at måle efter næste gang! 

lørdag den 8. september 2012

Et par reflektioner på hastigheder

Samme rute på C2C to år i streg og begge gange på hold 3! Jeg har derfor flere gange fået spørgsmålet om holdet var stærkere eller langsommere end sidste år?

Lidt svært at svare på på stående fod. Min fornemmelse var, at holdet sidste år var lidt stærkere, men kun fordi de langsomste bailede ud og tog bussen.

I år, hvor jeg var guide, var mit mål, at alle skulle med hele vejen på cykel!  Og enhver træner ved, at et jævnt tempo, hvor alle presses til lidt under, og slet ikke over maks er hurtigere, end hvis du har en på holdet, der går ned med flaget.

Nu er alle etaperne læst ind på computeren og gennemsnitshastighederne kan derfor objektivt sammenlignes (2011/2012):

Dag1: 23,9 / 24,7
Dag2: 20,6 / 18,4
Dag3: 17,8 / 17,7
Dag4: 19,9 / 19,8
Dag5: 25,8 / 26,2
Dag6: 24,9 / 23,0

Der er nogle små forskelle som kan forklares med en overnatning der flyttes om på en anden side af en nedkørsel og en dag med regnvejr sidste år, og en forskellige dage med hede... så sammenlagt er der tale om stort set samme hastighed. Men, denne gang fik vi alle med på cykel, hele vejen.

Skal jeg være helt ærlig, er jeg faktisk lidt stolt af mig selv som træner. Ikke alene kom alle med, men dem der havde besluttet sig til at tage bussen en dag, fordi de ikke orkede, kom alligevel ud på cyklen og fik en god dag. Så Dan, ring du bare, jeg stiller gerne op


Middelhavet er nået

Så kom vi igennem turen og efter en meget varm dag, var det en dobbeltfornøjelse af stikke tæerne i vandet.

Ganske vist var sidste dag kun 120 km og nedad det meste af tiden, men først skulle vi lige op over et lille bjerg svarende til Klampenborgbakken x 20, i en skov i vindstille og i 29 graders varme. Se det, er ikke noget vi bryder os om her i huset, så efter en tur i hegnet gik vi over til miss-wet-t-shirt. Hanne knoklede, medens jeg sørgede for at pøse vand på hende ;-)

I modsætning til i går, gik det ikke så hurtigt, men stille og roligt med omkring 27 km/t ud mod Narbonne. Det var for varmt og folk var for slidte. Da vi ramte sletten mellem bjergene og kysten blæste det pænt, med modvind, så de der havde overskud blev sat op i front til nogle monsterføringer. De arbejdede til egen fornøjelse, medens vi andre var på badeferie..  nå ja nogen af os ;-)  Det var sjovt at tænke på, at hver gang cyklen rullede lidt af sig selv, fordi det gik lidt nedaf, så var det en højdemeter vi selv havde kørt op. Det blev virkeligt Coast-to-Coast.

Den bedre halvdels fænomenale viljestyrke gjorde, at vi kom i mål.. 707 km og 10.652 hm blev pedalleret over seks dage, der hver på sin måde satte udfordringen højt. Stejle bjerge, lange opkørsler, høje hastigheder, mega varme, astma og hedeslag, ondt i bagen, benene og tæerne...

Men, efter et bad i havet, med en mega sejr i bagagen og champagne i glasset, var det nu alligevel fornøjelsen over egen præstation, det kønne landskab og gode selskab der tog billedet. Vi er allerede ved at overveje hvad næste tur skal være ;-)

Tak til alle der deltog, Isa der arrangerede, dig der læste med og jer der passede hus og skole medens vi cyklede, fik en stor oplevelse og en kæmpe sejr. Men mest af alt til den bedre halvdel af TeamSologSommer, der accepterede at være meldt til, stod træningen igennem og bed sig så hårdt fat i styret, at vi kom over alle bjergene. Du er fantastisk skat!


PS: 10.652 hm er der oppe hvor de store passagerfly flyver..

torsdag den 6. september 2012

Til Carcassonne

Turen slog i dag væk fra Pyrenæerne og kørte op til Carcassonne. En rigtig klubtur på 135 km. Vi hyggede os undervejs, gik på café og skålede til de tre andre hold, der susede forbi, medens de i deres askese græmmedes over denne løsslupne hygge, og så på en cykeldag!

Alligevel kom vi, cafe-holdet, nu ikke meget senere hjem end de andre, til stor og udelt fornøjelse for deltagerne.

En enkelte ligeud nedkørsel fik lige hastigheden over 70 km/t alt rigeligt. Og så blev der spurtet på de to bakketoppe og efter et enkelt skilt. En rigtig legedag, for store drenge m/k ;-)


Vi er nu nået ud til østkysten. Temperaturen er 30 grader, græsset svedet af, husene har tegltag og vinmarkerne er begyndt at dukke op. Det er en fantastisk oplevelse på den måde, ved egen drift at krydse mellem forskellige klimazoner, både vest mod øst, men også fra havets overflade til 2115 meters højde i bjergene. Og sådan kom jeg til at tænke i dag, medens vi susede nedaf.. hver eneste meter vi på den måde kører ned af, har vi selv kørt op.

Så er der kun en lille tur på 110 km i morgen, inden vi står med tæerne i middelhavet. Et snuptag.. selv Hanne tror på det nu. Ikke at hun burde være i tvivl. Når hun slipper dieslen fri, bliver der altså kørt til... på det sidste bjerg fik hun lov til at køre, medens vi andre lige skulle have vand i flasken. Vi så hende ikke igen før på toppen, fire kilometre senere.  Men, der er lovet champagne til afslutningsfesten i morgen, og det er fortjent!

PS: nej, ingen historier om hjulemanden i dag.. det nye hjul virker åbenbart... utroligt. ;-)
PPS: ja, endnu en dag som guide og skal også være det i morgen. Fint nok, for jeg ville ikke orke, hvis en af de hyrede guider skulle overtage det, der nu føles som mit hold, hvor jeg med omhu har forsøgt at give hver og en sin egen lille succes og glæde de forgange dage
PPPS: Fik sagt til Dan i dag, at han da bare kunne ringe hvis han savnede en guide på et tidspunkt.

onsdag den 5. september 2012

Col de Peyresourde, Col de Menté og Col de Aspet


Etapen i dag var turens frygt, langt den værste overhovedet!

Col de Peyresourde er 8 km langt og holder 8% i gennemsnit. Næste bjerg, Col de Menté er 10 km langt og holder 10%, medens Aspet kun er 4 km, men holder til gengæld en stigningsprocent på et godt stykke over 10%. Læg så dertil en tur på 125 km!

Så, medens i går nok var til turens tag, var dagen i dag kongeetapen.

Hanne (og jeg lidt) var slemt bekymret for om hun kunne klare den. Menté ligger i skoven så der er læ, til gengæld står træerne så langt fra vejen, at der ikke er skygge. På den måde får man en absurt hård strækning, i en kedelig skov og alt for varmt vejr! Men, som bekendt ædes elefanter i små bidder, cirka 10.000 pedalomdrejninger på 1:20 minutter. Så jo vi kom op. Frokost på toppen, nok den bedste længe...

Og så oven i det, Aspet med stigningsprocenter op til 15%. På de første to kilometre var de ovenikøbet ved at sprede tjære og grus. Må indrømme, at jeg kørte op og lod Hanne i stikken.. Bummelum.. Så ligesom på Peyresurde ville jeg køre ned og hente hende efter selv at være kommet op. Men knapt havde jeg fået vand i håret, så stod hun sgu lige bag mig. Clouet er, at Hanne på grund af sin astma kører et roligt, men malende tempo, maks 140 i puls. På Aspet fik den til gængæld alt hvad den kunne trække, så søreme om hun ikke satte et par af herrene så eftertrykkeligt. Fanme imponerende!



Også i dag kørte jeg som guide. Det er lidt billigt sluppet, men som skrevet passer det mig rigtigt godt. Det lader til at holdet synes det samme.

PS: Ingen dag uden nyt om hjulemanden: Allans nye hjul smider altså friløbet, hvilket betyder, at der ingen kontakt er mellem pedaler og fremdrift. Da han er nervøs for, at det kan ende med en blokering, vil han ikke køre ned af med det. Så der låner han et hjul af Dan Frost. Det er der til gengæld ikke bjerggearing på, så hver gang det går op ad, skifter han tilbage til sit eget. Det giver en hel del skifteri i løbet af en sådan dag.... Så derfor blev han kørt til en smed her til aften, hvor han købte et nyt hjul. Det var derfor en helt ustyrlig glad Allan det underholdte hele selskabet under middagen.  Men, at se Allan uden et hjul i hånden i morgen, turde næsten være en umulighed ;-) Mere herom i morgen

Apropos i morgen: 135 km, 30 grader uha!  Men nok en gang guide.. super!


tirsdag den 4. september 2012

Col du Tourmalet og Col du Aspin

Man kan ikke sige andet end imponerende. Den bedre halvdel kørte op af først Tourmalet og bagefter Aspin i god, rolig og sikker stil. En rigtig sejtrækker!


Så sej, at en flok herrer valgte at lade sig trække af hende stort set hele vejen op på begge bjerge. Det var kun fordi vi fik lyst til at gå på cafe undervejs, at de måtte cykle resten af vejen uden det stærke lokomotiv.
Måske en lidt underlig ferie, men ferie det er det!

Prøv lige at forestille dig... forleden stod vi med tæerne i vandet i Atlanterhavet, i dag var vi kørt over 2 kilometre lodret op i luften! Hatten af for den kraftpræstation! Det er turens tag, det højeste vi kommer op.


Opturen til Tourmalet er 19 km og stiger i gennemsnit 7,4%. Skyerne var væk og man kunne se ned på gribbene der kredsede rundt i det nøgne bjerge. På et tidspunkt havde vi 7 svævende direkte over os. Jeg er sikker på de undrede sig over hvor den stank af død gnu kom fra. Ja, man styrtsveder!


Opturen til Aspin er lidt mere kedelig, den foregår inde i skoven og stiger bare jævnt med 8% over 6 kilometre. Nedturen er til gengæld helt fantastisk. En bugtende vej på lodrette græsplæner med solitære træer og en fantastisk udsigt.


Det blev så også dagen hvor jeg måtte træde til og agere guide for Dan Frost Cykelrejser. For mange på hold to til kun en guide, og så manglede der ligesom en guide til hold tre. Det er på mange måder en god løsning... for så får jeg det jo, som jeg vil have det ;-)



PS: Også i dag benyttede Allan et hvert ledigt øjeblik til at pille baghjulet af og stå lidt med det i hånden. En særlig form for fetish?

PPS: Lidt mere morsomt, så kom der i går aftes en bil med en kuffert. En af deltagerne kommer fra USA, og kufferten var ikke helt fulgt med. Da turen startede stod hun derfor uden noget som helst andet end det tøj hun gik og stod i. Det er fanme svært, når sko, hjelm, pedaler og cykeltøj befinder sig i en ukendt lufthavn. Da vi derfor ankom til Bayonne med bussen, gik det sporenstrengs hen til en sportsbutik 15 minutter i lukketid. Imponerende at nå at købe cykletøj, pedaler, klamper, hjelm mm så hurtigt, uden at glemme noget!

mandag den 3. september 2012

Col d'Aubisque og Col du Soulor

Col d'Aubisque er med sine 1.700 meter et utroligt flot bjerg. Den øverste del er over trægrænsen og man kan køre og kigge lodret ned i dalen, ned på de kredsende rovfugle. Dermed kan man faktisk også se afslutningen helt nede fra dalen, men først skal man lige igennem en 17 km optur, med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,2.

Hanne og jeg fulgtes stille og roligt op. En stor succes, vi var hverken sidst eller måtte op at køre... hun er nu ganske sej, den bedre halvdel. :-)

Jeg har været på Col d'Aubisque to gange før, første gang i 2004 i bil og så sidste år på cykel. Begge gange var der overskyet, så man ikke kunne se noget. Men i dag strålede solen, så det det var en ren fornøjelse.

På toppen står tre store cykler, malet i gul, grøn og polkadotprikket rød, Tour de France farver. Et tydelig kendetegn for passet.

Herefter svagt ned, med vejen hugget ind langs en bjergside og så en kort optur til Col du Soulor. Dette lille stykke i højfjeldet holder jeg for et af kønneste steder i Pyrenæerne. Lidt en skam det går nedaf, for det går faktisk for hurtigt.



I passet på Soulor ligger en cafe, næsten helt ud til vejen. Men lidt tryk på cyklen kan man lige nå at spæne ind og få en expresso, så man kan stå og nyde sin kaffe medens resten af holdet kommer forpustet op. Lidt provokerende, og rigtigt morsomt, hvis man har en lige så plat humor som mig ;-)

Fra Col du Soulor gik det ti kilometre i en række bløde sving ned til hotellet. Topfarten blev godt 70 km/t. Og Hanne? Hun har dælme fået styr på nedkørslerne. Fint, teknisk perfekt og i en pæn hastighed, under fuld kontrol. Topfart: 54,6 km/t



Som sædvanligt har Allan problemer med sine hjul, først gik friløbet i hovedhjulet, dernæst blev reservehjulet lidt skævt. Da hans stel er meget snævert gik dækket lidt på... og det gør man ikke ustraffet med den hastighed. Så da jeg kom susende ned, stod Allan inde i siden og kæmpede med sin cykel. Dækket var eksploderet! Heldigvis lige efter et sving så farten endnu ikke var nået over de 40. Puha, godt han fik styr på den. 

søndag den 2. september 2012

Col d'Osquich

Så kom vi igang. Stille og roligt ud af Bayonne, og ind i landet. Pænt med bakker i dag, men bjergene kommer først for alvor i morgen. Området er utroligt grønt med bakker på steroider. Rovfuglene hænger rundt omkring og chikaderne spillede.. Men cirka 22 graders varme kan man ikke ønske sig mere.

Bakkerne holdt dog op til 12% stigning, så de var såmen hårde nok. Den bedre halvdel fik et astmatisk anfald, men efter jeg fik sat skik på hastigheden, kørte det nu rigtigt pænt. Da jeg kender Hannes hastigheder 100%, satte jeg mig simpelthen op i fronten og trak... i den rigtige hastighed. Ingen havde lyst til at passere. Synd for ham der, inden da, gik så meget ned, at han måtte i sottebussen den sidste del af dagen. Han stillede dog pænt op til briefing i aften, så forhåbentlig er han med igen i morgen.

Dagens top var Col d'Osquich, 500 meter over havet. Jeg kunne ikke helt huske opkørslen fra sidste år, men den var stejlere end jeg troede. 1400 hm alt i alt for idag, i morgen ryger vi over 1900.

Vi spiste frokost på hotellet kort før toppen, og jeg skal love for, at colaen sydede hele vejen ned. Jeg huskede til gengæld ganske tydeligt, at byskiltet står 2,5 km før hotellet i Oloron. Så da der var 5 km tilbage fik den gas. Ingen havde dog lyst at lege med, så det blev en solitær tur forbi byskiltet.
Af gode cykelerfaringer fra i dag var så absolut "Hindbærpulveret" fra High5 med sukker og salt. Drysset i drikkedunken giver en slurk øjeblikkelig energi. Svømmeturen i poolen efter dagens etape var også en kæmpe fornøjelse. Det var den gode franske øl ved poolkanten også, men det er en helt anden historie. ;-)

Solnedgang over Atlanten

Godt nok er transporten på dette års C2C pr fly, men derfor kan det alligevel godt tage noget tid, når ruten går tilstrækkeligt rundt i Europa. Først med fly fra København til Palma de Mallorca og videre med et nyt fly til Bilbao, og derfra med bus til Biarritz. Det var derfor i tiltagende tusmørke vi genså vore cykler som var kørt herned i onsdags. Spørgsmålet var derfor, om vi kunne nå en hurtig tur ud til stranden inden lyset helt forsvandt, eller der skulle køres en tidlig morgentur i morgen?

Heldigvis besluttede turledelsen at udskyde aftensmaden til klokken 21:00, så vi lige kunne få afprøvet cyklerne samt dyppet tæerne.

Vandet var dejligt varmt og solen flot, som den gik ned i Atlanterhavet. Som Hanne sagde: "Ind til videre gik det jo meget nemt" ;-)

I morgen går turen op i Pyrenæerne, så bjergtrøjen måtte luftes i dag, inden evnerne eller manglen på samme for alvor udstilles. Heldigvis forventes temperaturen at ligge omkring de 20 grader, hvilket er rigtigt godt for blege nordboer.

PS: I security havde de ikke set cykelsko i scanneren før, men det havde de så rigeligt, da fyrre ryttere var gået igennem.
PPS: Bagagen bliver skam også scannet i lufthavnen og skulle du være i tvivl, kan vi nu oplyse, at C02 patroner ikke kan chekkes ind. Der var enkelte, der havde glemt at få dem ud af cykelgrejet, og så bliver man altså kaldt ned i bagagesorteringen for at plukke dem ud af kufferten
PPPS: Nej ikke Team Sol og Sommer. Vi gik glip af at se indmaden i lufthavnen denne gang.
PPPPS: Godt vi havde laang tid til at skifte i Mallorca... det blev nødvendigt! ;-)

fredag den 31. august 2012

Årets sidste sommerdag

Så siger kalenderen, at vi har sommerens sidste dag. Og hvordan var denne sommer så? Jo, det har jeg faktisk haft svært ved at svare på. Sidste år var ubetinget skod, så selvom vi havde planlagt at købe sofaer til vores nye terrasse, blev det ikke til noget, solen kom ikke. Derfor blev der i det tidligere forår i år købt loungemøbler, for nu skulle det være!

Og solskin har vi da egentlig haft, men det har været for koldt til at sidde på terassen, specielt om aftenen. Hvad er det med det vejr?

Forklaringen kan man læse i Ekstrabladet i dag..  Det har også været en skodsommer i år http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1817754.ece

Jo, statistikkerne siger, at vi har haft mindre regn og mere sol end sidste år, til gengæld har vi haft den koldeste sommmer i 12 år..

Så egentlig har det været fint cykelvejr, men loungevejr med lange varme sommeraftener... nej, vi må satse på at sætte sofaerne frem igen til næste år.!

torsdag den 30. august 2012

Team Sky

Team Sky vandt jo Tour de France i år. Egentlig har jeg ikke rigtigt interesseret mig for holdet tidligere, men den styrke det relative nye hold udviste, undrede mig lidt, så da jeg i en boghandel i Oxford faldt over bogen "Sky's the Limit" som beskriver projektet, måtte jeg have den under fingrene.

Den korte historie er, at UK succesfuldt har arbejdet strategisk med talentudvikling i lang tid. Ved OL i Bejing gik der imidlertid kuk i den britiske performance, fordi nationalholdet ikke kørte for hinanden, men for deres pro-team-kollegaer.

Med det store brede elitearbejde, stod det klart, at toppen manglede.. der manglede simpelthen et pro-tour hold som naturligt hjemmehold for englændere, ganske som Danmark har Bjarne Riis' hold.

Og så blev der ellers gået til den, med de bedste trænere, mest moderne trænings- og kostplaner, cykler, tøj mm Og gerne med et engelsk blik. Således er team-bilerne fx Jaguar.  Og man må jo sige, at det sportslige er lykkedes overbevisende. På udstyrssiden kører de dog på italienske cykler (Pinarello) og i tysk tøj (Addidas)

Men i dag kom så nyheden om, at de fra næste år kører i det engelske coole (og hundedyre) tøjmærke Rapha. Dejligt, så kommer Rapha vel også med noget reelt moderne funktionscykeltøj og ikke "kun" ultralækker retroinspireret uldtøj (ok, måske lidt af en overdrivelse.. men alligevel)

Så mangler vi bare en god engelsk cykel! Kan Chris Boardman noget?

mandag den 27. august 2012

Bikefitting

Når man suser rundt på de danske landeveje, kan man ganske ofte se motionsrytter, der sidder ganske underholdende på cyklen. Egentlig burde cykelbutikken jo sikre, at indstillingerne er i orden, men i mangen cykelbutik er kernekompencen salg og ikke cykler. Ja, sommetider har jeg på fornemmelsen, i enkelte butikker, at de hellere sælger hvad de har, end at måtte lade kunden gå tomhændet fra et godt salg.

Derfor er der opstået et marked for folk som hjælper med at indstille cyklen. Vores cykler er i orden, og de er købt i en butik, hvor de gik overordentlig langt for at sikre os den rette størrelse, meen alligevel.. kunne man pine et par km/t mere ud af benene hvis man sad lidt anderledes?

Derfor drog vi op til Nikolai Norrid, som var en af de første i DK, der laver en filmoptagelse af rytteren i aktion og ved hjælp af computeren kaver en 3D analyse af bevægelsesmønsteret under belastning. Et ganske avanceret setup. Det gælder om at få vinklerne i leddene korrekt Og, det starter naturligvis med en analyse af rytterens fleksibilitet, om benene er lige lange og styrken af kroppens centrale muskler.

Og, grundliggende var vores setup helt i øjet. Rigtige pedalarmslængde, indlæg i skoene (platfødder, you know) men sadlen kan jo altid sættes lidt op ;-)

Hannes bremser var placeret på styret, så hun kunne nå grebene, hvilket jo er praktisk nok, hvis man skulle får den ide at stoppe, men det var ikke den optimale placering i forhold til at kunne hvile med hænderne på grebene. Jeg har derfor fundet ud af, at man faktisk kan juster reach (afstanden fra styr til greb) på lige netop den model vi har. Styret op, sadlen ligeså og lidt frem samt en mindre præcisering af klamperne under skoene. Det kan synes som småting, men det har givet en markant edge på Hannes topfart. Interessant nok!

Nikolai syntes min cykel var lige lille nok, så han ville have både saddel og styr sat meget op. At den er til den lille side ved jeg godt, for butikken havde egentlig monteret et lidt større stel til mig, hvilket jeg afslog. Man er vel lidt forfængelig.. og dimensionerne så altså bare for doo ud... Nu harjeg se en frempind der peger lige op i himlen i stedet. Endnu mere doo, for nu ligner det da for alvor en cykel til en 46-årig stiv motionsrytter. ;-) Jeg skal have købt en frempind, der er knap så stejl, men det må blive i de mørke vinteraftener. Ændringerne har betydet, at jeg nu rekrutterer nogle andre fibre i benene, så nu er det forfra med ømme ben, kramper og andet begynderuvæsen ;-) På sigt skal det dog nok bliver rigtigt godt.

Hanne før fit

Hanne efter fit

Kan du se forskel?

Post Danmark Rundt 2012

Traditionen tro, havde Jægersoldaten skaffet VIP billetter til finalen i Post Danmark Rundt. Tager hatten af for Niels organiseringsevner! :-)

Værten i år var Onfone/Christina Watches, holdet bygget op omkring Michael Rasmussen, og sikke et arrangement, med musik, bar og nok den bedste helstegte pattegris jeg endnu har smagt!  Fadøllen må vente til efter C2C, for det har desværre knebet lidt med vægttabet i år. Eftersom Christina Watches er et London firma, var baren naturligvis pakket ind i en rød-londonbus. Bedst var dog at den var parkeret 50 meter før mål.

Og, her kunne herreklubben se Mark Cavendish tordne i mål, en hel cykellængde foran alle de andre. Sjovt nok overraskede det mig, at han starter så langt ude, selvom vi jo også til Tour de France så ham åbne 200 meter fra målet. Han er i øvrigt ej heller så høj, men når man ser ham på fjernsynet ligner han en østtysk kampvogn. Sådan kan perspektivet jo svigte, når alle de andre ryttere jo ret beset er spirrevipper. Se om Jakob Piils kampvægt fra tidligere år  ;-)

Mark Cavendish stillede så også op i velgørenhedsdelen af vores eget Tour de Charlottenlund i aften, som støtte til sponsormodtageren LaFlameRouge, som Brian Holm står bag ved. De to kender jo hinanden rigtigt godt. På den måde blev aftenen til en stor fest for Charlottenlund og OrdrupCC. To guttermænd! Selv vejret strålede fra den gode side, selv om vi på grund af OL var nogle uger senere end normalt. Desværre tager arbejdet alt for meget tid, så jeg nåede lige netop ikke at se Cavendish drøne først over målstregen på Jægersborg Alle, men jeg så hvor forpustede alle andre var i forsøget på at holde hjul. 

Check lige vejret næste uge!

Det bliver stort!

fredag den 24. august 2012

Det er ikke sport, men forretning

Hvis der er noget moderne reality tv-instruktører kan, så er det at opretholde spænding. Bedst som der er faldet et vist ro på Robinsonekspeditionen.. der er skabt et hieraki...venner og fjender er defineret... ændres reglerne. Det gælder om hele tiden at holde konfiktniveaet oppe, for der er vel næppe noget så kedeligt som en flok afslappede sen-teenagere på ø-sommerferie. Jeg husker endnu fra en af de tidlige sæson, at der havde etableret sig et mønster med venner og fjender hvor man langsomt stemte hinanden ud, som man nu fik magt til. På den måde blev det hele forudsigeligt.. deltagerne skulle bare falde ind i mønsteret med at skabe alliancer. Så ændrede instruktørerne reglerne og satte en af de udstemte tilbage på øen.. nu velfodret og udhvilet og med en beskyttelsesparagraf.. vedkommende måtte ikke stemmes hjem de næste to tre gange... total forvirring og angst.. spillereglerne var pludselig helt ændret.. fairness? Nej, sublim terrorpsykologisk underholdning.. hvis man er til den slags.  Robinsonekspeditionen er ikke sport, men forretning.. der skal gerne seere i kassen.

Sådan er det også med cykelsport. Forleden styrtede favoritterne i PostDanmark Rundt i en stor pærevælling, udenfor tre kilometermærket.  Ved styrt indefor tre kilometer får de styrtede samme tid som den første i mål, men her var det altså udenfor, og favoritterner lå i bunker, medens andre knapt så dyre ryttere susede i mål. Klassementet var pludselig sprængt i stumper og stykker... favoritterne var kommet så langt bagud, at konkurrencen om førertrøjen var blevet overlandt til.. ja undskyld... sekundaryttere. Vupti besluttede DCU at udvide tre-kilometermærket med 500 meter, så klassementet blev bevaret, og de styrtede ryttere samme sluttid, som dem der ikke styrtede. Hamrende uretfærdig, sagde Michael Rasmussen, der med sine ryttere lå foran styrtet og på den måde havde regnet med at blive katapulteret op i rækkerne.  Ja men, konkurrencen på de resterende etaper ville pludselig have været ligegyldig! Fair? Nej! men procykling er ikke sport, men forretning.. der skal gerne seere i kassen.

Sådan var det ikke med Lance Armstrong. Han satte sig i sine syv år så hårdt på klassementet i Tour de France, at ingen turde køre forbi ham. Og TdF blev røvkedeligt. Udfaldet var givet på forhånd.. Var Lance Armstrong først i den gule trøje, var konkurrencen aflyst.. pisse kedeligt!

Nu viser det sig, som vi alle formodede, at han var doped op over alle ører. Kraftedeme om han ikke med sin doping ødelagde enhver form for spænding.... sgide Spielverderber!!

Nå, funny nok kan man ikke fratage ham sine sejre, for nummer to og nummer tre i de syv år, har allerede tilstået at have doped sig, og hvem skulle så sættes op på piedestalen som vinder? På den måde kan man jo sige, at når alle var doped, kæmpede de på lige plan, og Lance var bare bedre... NEJ, jeg er ligeglad.. han spolerede det spændende i løbet, og TdF burde have ændret på reglerne på en måde så spændingen igen kom ind. Husk, TdF er ikke en sport, TdF blev stiftet for at man havde noget at skrive om i aviserne om sommeren.

Og, så kørte han i sorte strømper  o horror.. absolut ingen smag!

mandag den 20. august 2012

Tilbage i de lange rør

Så er sommerferien slut, shortsene er smidt igen og stålbenene er igen iklædt lange rør, suk.. sorte cowboybukser på den varmeste dag i 37 år, er lidt af en udfordring!

Sommerferien blev delt med søsteren og svogeren i deres nye vidunderlige byhus i Sydfrankrig. Jeg har aldrig rigtigt kørt i Massif Central, men området er supergod træning til C2C om få uger. Ikke mindst turen op til Col de l'Espinouse slår til, med 22 km med en gennemsnitlig stigning på 5%. Det kan fint måle sig med de høje bjerge.

Nede i dalen var der 35 grader, på det lyngbeklædte bjerg 22. Rigtigt behageligt. Som altid kørte vi en morgentur og hyggede os med Asger resten af dagen. Jeg fandt en morgenrute, som kunne gennemføres på en time, godt 25 km og 500 hm, lige passende medens familien vågnede og ventede på at morgenbrødet kom. Ialt blev det til 222 km med 4200 hm på fem dage... ikke ringe!

Jeg forstår kærligheden til Frankrig, gode vine, smukke steder og en rigtig behagelig og hensynsful trafik.
Superkvinden og hendes mand ;-)

At der så er overordentligt langt derned, er så hvad det er. En meget hurtig hovedregning viser, at det med lethed kan betale sig at tage biltoget fra Hamborg til Narbonne. Det gør vi næste gang!

søndag den 12. august 2012

Copenhagen challenge

Ekstremsport bliver mere og mere populær, og i dag kørte triatlon eventet Copenhagen Challenge igen. Depotzonen på de 180 km ligger her i Klampenborg, så selvfølgelig måtte TeamSologSommer lige ud til stranden for at kigge.

Mange var veltrænede, men ikke alle så lige fitte ud, så hatten af for modet til at kaste sig ud i 3 km havsvømning, 180 km cykelløb og en maraton. Vi andre nød at se på.

Vandet i Øresund er i øvrigt 18 grader, dejlig sommer

fredag den 10. august 2012

Mellem ørerne

Smerte er blot et punkt mellem ørerne, siger elitesoldaterne. Og givet er det, at smertetærskel er et udtryk for i hvor høj grad man kan ignorere, at det gør ondt.

For mange år siden fik jeg målt min kondital. Det finder man der hvor det er allermest udmattende og man er lige ved at falde af cyklen... lige der peaker man... og det er iltoptagelsen lige i det sekund man måler. Og det er altså rimeligt hårdt. Det er blodsmag i munden, plumberne i tænderne er ved at falde ud (eller sådan føles det) og det er alvorlige overvejelser om af finde nærmeste brækspand.  Forskeren der hjalp, havde været på rundtur for at måle almindelige danskere, som led i en hjertekampagne. Som han sagde: det er næsten umuligt at måle konditallet for en uøvet, for folk giver op inden det for alvor begynder at gøre ondt. Folk er ikke vandt at påføre sig selv den ubehag.

Efter en dejlig ferie i Frankrig, med alt for megen vin, hvidt brød og restaurantbesøg, orkede jeg simpelt hen ikke at stå op på vægten. Så da vi var ude og træne i går, var det en formodentlig 1-2 kilo tungere Per der dukkede op. Og det gør en forskel, specielt når ruten var lagt så den krydser flest mulige højdemetre. Og bevistheden om det gør en forskel. Jeg var ganske enkelt ikke mentalt sprød, nærmest lidt opgivende på forhånd.... og det var pisse hårdt at køre op ad!

Her til morgen var jeg så på vægten. Og søreme... det var ikke alene vellevned i Frankrig, der blev også kørt et pænt antal kilometre i bjergene . Min vægt var faldet et halvt kilo! Og set tilbage på i går aftes kværnede jeg da vist også de fleste på bakkerne :-D

Så jo, den mentale indstilling betyder meget. Det er ikke kun smerte der er et punkt mellem ørerne. Troen på sig selv sidder der også.

onsdag den 8. august 2012

Ny rekord, med måde

Her i huset trænes der flittigt til Coast-to-Coast! Eftersom jeg er kommet lidt sent ud af røret i år, blev det juli der måtte trække det store læs. Præcist 1.200 intensive og hårde kilometre blev det til. Det er ny rekord for en enkelt måned, nemlig hele to kilometre mere end april sidste år. Man skal slå sine rekorder med måde, så de stadig kan overgåes senere ;-)

Eftersom langt hovedparten af kilometerne var tæske hårdt interval-træning, var der både dømt træthed og ømme ben hele juli. Det er lang tid siden jeg ellers har haft ømme ben, men når bare der bliver gået nok til makronerne, så kommer de altså.

onsdag den 25. juli 2012

Med Chris Anker på Tourmalet

Chris Anker har lagt sine watt-tal for hele Tour de France ud på nettet, og Jyllandsposten har skrevet en glimrende artikel om det

Bjergetapen i Pyrenæerne kørte han således:
BjergGennemsnitlige watt-tal pr. kiloTidGennemsnitlig watt-output
Col d’Aubisque4.8w/kg53:58308W
Col du Tourmalet5.1w/kg58:10330W
Col d’Aspin5.3w/kg29:36345W
Col de Peyresourde5.4w/kg26:46347W


Ud over at det er imponerende, at hans output stiger jo længere han kommer på etapen, så kan man se, at det tog ham 58:10 at køre op på Tourmalet.

Da jeg kørte den sidste år, kom jeg, som hurtigste på hold tre, op på 1:45, hurtigste på hold to kørte i tiden 1:25 og hurtigste på hold et i tiden 1:05...  Det er jo en professionel tid!  Han var så også svensk mester i et eller andet på cykel, men alligevel!

I år må jeg desværre sige, at min vægt er omkring fire kilo højere, så det bliver lidt hårdere. Men pyt, så er der mere tid til at beundre udsigten ;-)

mandag den 23. juli 2012

Fødselsdagsfest i bakkerne

Thit kom til morgenmad og Asger var på spejderlejr, så da morgenhyggen var gennemført dappede de to gamle (hvoraf den ene nu er nærmere på halvtreds end fyrre, uha uha) til Hallandsåsen i Sverige for at få kørt nogle ornt'lig syge bakker.


Kan man forestille sig en bedre fødselsdagsgave, end en cykeltur i solen med sin kæreste? Tja, når det indbefatter bakker med 18% i stigning vil nogle måske takke af, men vi nød det ;-)

Om lørdagen kørte halvdelen af TeamSologSommer endnu en gang som træner på 9-holdet på OCC. Meget træning går ud på at bringe folk ud af komfortzonen, dvs hele tiden presse citronen en smule mere end sidst. Derfor kører vi forskellig ture med forskellige intervaller, så musklerne aldrig vender sig til bestemt belastning, men hele tiden skal reagere for at svare på udfordringen. Den lede træner bestemte, ud fra vejret og de fremmødte, at vi denne lørdag skulle køre langt og hurtigt, men ingen intervaller. Ikke helt det samme som når vi kører lang-lørdag, hvor der er tid til en fornuftig lang cykletur og tempoet er lidt lavere. Niks, med en halv time mindre til rådighed end ved normal lang lørdag, skulle der trædes til, krydret med perioder med rulleskifte for hele holdet. Turen gik op gennem de små Nordsjællandske veje til Hornbæk, med retur til Ordrup via Strandvejen. Det blev lige 112 km med et snit på 32 km/t, og kun to stop. God træning, for de fleste var nede og grave godt i såvel kræfterne som energidepoterne.

Det kunne mærkes dagen derpå på Hallandsåsen. Helt sukkerkold gik jeg, så Hanne fik fornøjelsen af at kværne mig på den sidste bakke med 7% stigning ;-)  Men dejlig tur var det nu !

onsdag den 18. juli 2012

Tour de France i Pyrenæerne

Så er det i dag, TdF kører i rundt i på de bjergtoppe vi andre også skal igennem i Pyrenæerne.
Col d´Aubisque, Col de Tourmalet, Col d´Aspin, Col de Peyresourde og i morgen tager de Col de Menté.

Det bliver spændende at gense de flotte bjergpas, håber vejret er med os.

Skal Skys dominans knækkes, skal det ske i dag, ellers er det for sent og Wiggins vinder. Men det er ellers ikke fordi dette års TdF har savnet dramatik. Lige fra søm på vejen over massive styrt til de obligatoriske dopingafsløringer, herunder dagens undskyldning "jeg er blevet forgiftet!" Hvis Fränk er forgiftet, hvem har så haft interesse i det? Hvem har et motiv? Ledelsen på det fallit truede cykelhold? De kan vel spare de par millioner de er bagud med betalingen, meeen alligevel.. det er langt ude.

Jeg har moret mig lidt med at følge med på internettets gadekær, Twitter, og der falder mange gode kommentarer af, som fx "Hvis Fränk er dopet, skulle han have taget noget mere" Der henvises naturligvis til at Fränk har vist noget af den mest uinspirerede kørsel ever og ligger langt ned i klassementet.

En anden peger på at procykling er en af de mest krævende sportsgrene: "I hvor mange andre sportsgrene udgår 8% af udøverne med brækkede knogler? World Cup i rugby? Nej, kun 2%"

Ja, det er som dagens etape ikke for tøsedrenge. Som Jens Voigt skriver på Twitter: "I just realised today that beyond pain there is a whole new universe of more pain.... Ok lets go out and ride this stage"

........
Opdatering efter dagens etape: Voeckler kørte Col de Peyresourde (9,5 km 6,9%) på 26 minutter. ... jeg kørte den på 49 min. Profeltet kører cirka dobbelt så hurtigt som os dødelige ;-)

Og Evans gik ned. Løbet er afgjort.

Men Chris Anker beviste, at han er formidabel bjergrytter, med en andenplads efter Voeckler. Flot!

fredag den 13. juli 2012

Zzzzz

Over de sidste løbende 14 dage, er det blevet til 530 km gennem tre træningssessioner pr uge. Egentlig er det ikke usædvanligt eller specielt meget. Men, dels er det første gang i år der har været tid og mulighed for den træningsmængde, og dels har jeg været træner på alle turene... og jeg er altså en hård herre og har lagt rigtigt hårde intervaller ind.

I går aftes skulle det være et lidt lettere rullen af, men når jeg nu havde fået lagt en rute over samtlige de store bakker der er i omegnen, og får sat intervallerne så folks styrke gik lige op, med besked på spurt på alle de afsluttende bakker... ja så er der ikke megen rullen-af ej heller selvom vi kun kørte 46 km.

Flere på holdet virker mere eller mindre trætte pt, og jeg selv er fuldstændig flad. En ting er at falde i søvn om eftermiddagen til Tour de France, men inden jeg tog på arbejde i dag, ville jeg lige chekke afslutningen på gårsdagens rute af, som jeg desværre gik glip af, eftersom der stod egen-træning på programmet, netop som Chris Anker knoklede allermest.

Til trods for en god nattesøvn, morgenkaffe rumlende i maven og sol på sofaen, lykkedes det sgu at falde i søvn på under to minutter ;-) Ikke dybt eller lang tid, men ikke desto mindre. Slukkede derfor for fjernsynet og tog på arbejde istedet.
Nå men, i det mindste virker træningen helt formidabelt. Vægten suser ned og formen op. Så tager vi resten med.  Men tror nok jeg glæder mig til ferien ;-)

onsdag den 11. juli 2012

CO2 patroner til syv år

Sommetider hører man singles klage over, at man skal købe to kilo kød for at få en rabat. Men intet slår nu alligevel den rabat jeg fandt på CO2-patroner forleden.

CO2 patroner bruger vi til at pumpe dækkene på cyklerne op efter en punktering ude på ruten. Det er lettere for "armerne" end en almindelig pumpe og går ikke så lidt hurtigere.

En patron for 20 kr, fem for 89,- ... og på den rette webshop: 100 stk for 500 kr incl porto. Det er sgu da en rabat der vil noget!

På første halvår i år, har jeg haft fem punkteringer ude på ruten, og Hanne måske to, så nu har jeg  CO2 patroner til de næste syv år ;-)

Mon ikke der er nogle der vil dele?

mandag den 9. juli 2012

En tur på vejen, en tur på sofaen, en tur i haven

Træningen til årets Coast2Coast er nu for alvor gået i gang. Juli er første måned, hvor der ikke er alle mulige helbreds- og arbejdsmæssige årsager til at svigte træningen, og sådan ser det faktisk ud helt frem til september.

Lørdag til lørdag (dvs begge incl) blev på 400 km, alle med benhård intervaltræning. Vi kører begge, og vore konditioner er i lodret stigning. Den bedre halvdel kører bedre og hurtigere end nogensinde før, og sidder nu med på alle intervaller i den fulde længde. Blot træls, at resten af holdet har samme fremgang, så kan man ikke se ens egen stigning så meget. Hvor vi startede sæsonen med små intervaller af maks 4-7 km længde er der nu også lagt øresynderrivende 30 km passager ind. Først et par intervaller de 30 kilometre op mod Nordsjælland, så en 30 km lang hastigheds- og udholdenhedsrundtur, og så hjem igen, samme distance, også med et par intervaller.

Og sådan gik lørdag. Først den lange tur, dernæst resten af dagen på sofaen, helt væk fra omverdenen og Tour de France, der ellers udspillede sig på fjernsynet.

Tre gange træning om ugen er passende, når hårdheden er så høj. Restitueringen passer lige med små to døgn, så derfor blev søndagen ikke brugt på vejen, selvom vejret var sublimt. Det blev i stedet til en tur i haven.

Cyklerne trængte til lidt puslen. MTB´erne skulle have nye kæder, og det havde de gjort siden i vinters, og raceren havde siden Harzenturen trængt til normal gearing igen.  Men, mon ikke de fleste forstår noget helt andet ved en tur i haven? ;-)

Så uanset, blev det en weekend i cyklens tegn, på vejen, på sofaen og i haven


Én lang rundtur

Så fik vi afholdt vores årlige licensløb. Alle klubber med licens, skal afholde et løb, hvilket jo er fair nok, for ellers var det jo ingen konkurrence.

Et sådan løb kræver tonsvis af frivillige, og selvom vi havde huset fuldt af gæster, måtte jeg møde frem. Jeg skulle vist kun have haft en kort tjans, men det blev til at køre kommissæren rundt. Ligesom fodboldkampen har sine linjevogtere, har licensløbet en dommer på banen. Og han er der fra start til slut, så det blev til 262 km rundt på vores lille mesterskabsrute på 7 km. Tror da lige jeg kender den nu!

Men, så meget bedre end de stakler der passede vejkryds. Jeg sad da i tørvejr ;-)

mandag den 2. juli 2012

Nu med reklamer

Lidt IT-nørd er man jo, så jeg skal lige prøve hvordan googles reklamer virker. Se ude til højre!

Kønt er det fanme ikke, men til gengæld doneres alle potentielle indtægter til OrdrupCCs ungdomsarbejde. Måske kan der blive til en flødebolle efter træning... til deling ;-)

Tour de France - Jeg må give mig

Det var godt nok en flot etape i dag! Michael Mørkøv havde på forhånd erklæret, at han ville køre sig i den prikkede bjergtrøje, og minsanten om han ikke gik ud og gjorde det. Dagens forvoksede bakker passede til den sprintstærke banerytter, og da han kom med i dagens udbrud, blev varen også leveret.

En anden der leverede var Fabian Cancellara, den ene af mine to ynglingsryttere. At den tunge spartakus kan køre fra feltet op ad den sidste stejle stigning før målet er helt imponerende. Endnu en dag i den gule trøje, velfortjent!

Måske skal man til at holde øje med Peter Sagan, dagens vinder. Sikke en debut i TdF!

 Men, og her kommer overgivelsen. Det hele blev set i  ulta grynet kvalitet (eller rettere mangel på kvalitet) på Europortsplayeren på min PC... nu er jeg endelig krøbet til kors og har bestilt TV2 til det store fjernsyn. Ærgeligt, men så længe jeg slap, var det godt ;-)

fredag den 22. juni 2012

Speed wobble eller egenfrekvens

Højprofil fælge er jo skabt til at reducere luftmodstanden ved høje hastigheder, så jeg troede egentlig, at den eneste årsag til at de professionelle ikke brugte dem i bjergene, var den forøgede vægt der skal slæbes op, inden det går ned af igen.

Stor var min overraskelse sidste år i Harzen, da jeg fandt ud af, at den rigtige årsag er, at højprofilfælge ikke egner sig til at køre rigtigt rigtigt stærkt. Når man kommer over 60 km/t begynder det hele at ryste.

Om det er aerodynamikken eller man i virkeligheden får lavet et setup hvor egenfrekvensen flytter ned omkring de 60 km/t og gør det hele ustabilt ved jeg ikke. Men, ingen tvivl om at egenfrekvens er noget man må tage i betragtning.

Alt har en egenfrekvens, men det er sjældent at vi oplever det rigtigt kontant i hverdagen. Rystelser udbreder sig i alt, men dæmpningen af rystelsen er forskellig alt efter hvilken frekvens rystelsen har. Ved bestemte frekvenser er der stort set ingen dæmpning, hvorfor genstanden ikke af sig selv stopper med at ryste, hvis den først er kommet i gang og påvirkes genstanden med en frekvens der ligger tæt på egenfrekvensen ophobes der blot yderligere energi i systemet, indtil det bryder sammen. Inden for ingeniørvidenskaben er Tacoma Bridge det klassiske eksempel. Ved bestemte vindhastigheder ramte vindens turbulens broens egenfrekvens, hvorfor den måtte ende med at bryde sammen.

;

I dag får alle ingeniører uddannet i Canada en ring ved dimmisionen, lavet af stål fra Tacomabridge, som påmindelse om at huske at regne på egenfrekvensen når de konstruerer en genstand.

Det er børnelærdom for ingeniører, og måske oplever vi det netop derfor så sjældent. Men vi kender det fra kirkeklokkerne.. tonen en klokke udsender, er dens egenfrekvens. Man slår en gang på den, og så svarer den ved at ryste med den frekvens hvor der er mindst indre modstand.

Samme gælder cykler, slå på den, og den svarer med sin egenfrekvens:

;
Her ser vi en hurtig egenfrekvens, der fødes med enrgi fra cyklens fredrift. Det må ikke ske, og ganske simpelthen dårlig ingeniørarbejde.

At det er vigtigt, viser næste eksempel
;

Se omkring 0:28. Vil gætte på at han havde brug for at skifte cykelbukser ;-) 

 Når man skal ændre på en egenfrekvens, kan man ændre konstruktionens stivhed, masse eller placering af masse. Det betyder, at skal man stoppe en galloperende cykel, skal vægten enten flyttes fra sadlen ned i pedalerne, altså at man løfter sig fra sadlen, eller at man kobler kroppens vægt med stellet, dvs at man klemmer knæerne hårdt ind mod stellet.  At klikke sig ud at pedalerne, som han gør i dette tilfælde, gør kun ondt værre! Heldigvis gik det endda.

Så, når du kører ned af, hedder det altid som sikkerhed, "Knæerne ind på stellet". Det øger i øvrigt også din aerodynamik! Og lad være med at sidde alt for tungt i sadlen.