Harzen 2012

Just hjemkommet fra årets Harzen tur med gode venner fra OCC, herunder den bedre halvdel af TeamSologSommer og med hovedet fuld af sjove, spændende og gode billeder.

OCC-drengene er altid gode for et par voksne vittigheder:
- jeg har skiftet mit vaskebrædt ud med en vaskemaskine .. med stor tromle og skyl
- den gigtpille var stor og den smagte ikke godt... Tyggede du den? Det var en stikpille!

Nok blev der festet igennem, men med 4511 hm på 274 km og et gennemsnit over de 22 km/t blev der ikke lagt på den lade side i dagtimerne. Vi kørte i tre hold, gourmetholdet, 2. holdet og 1.holdet. Et godt tegn på vores succes med 9-holdet var, at 1. holdet var ganske stort, men også, at vi kunne stille med et godt og jævnbyrdigt andet hold. Her huserede TeamSologSommer med undertegnede som træner, hyggeligt!

Efter førstedagens warm-up gik andendagens tur ind i det gamle DDR. Sidste år udråbt som en relativ flad tur.. wrong! Der var pænt med højdemetre. Gode men ikke alt for lange bakker. Tredjedagen var en klassikertur på langs i Harzen, sluttende med en led 10 km lang optur på 8%... på en hovedvej. Egentlig ikke så charmerende, men ellers er ruten nu fint nok, idet det tilsvarende fald deles ud over mange kilometre som en svag men jævn medvind.  Vi spiste på gourmetholdets anbefaling af en restaurant "der windbeutel-könig", vandbakkelseskongen. De fleste skulle have pasta, men undertegnede skulle naturligvis prøve en laksemad i vandbakkelse.

Men, det er nu nok sidste gang vi prøver det. Holdet dagen før havde rykket rundt på bordene og ikke sat dem tilbage i den reglementerede vinkel på 45 grader på nærliggende sø! Fy! Hold da op for et møgfald vi fik af servitricen. Et usædvanligt grumt tilfælde af Ordnung muss sein...lige for det var helt komisk. Meen... og så havde de desværre ikke asparges, en guddommelig spise som vi desværre kun fik en dag.

Sidstedagen fandt vi så faktisk en kort tur ind i DDR, som var flad. Gennem en masse enge, køer, grønne græsmarker, og et par dieselmotorer fra førsteholdet der trak. Dejligt.

Og så kan jeg vel ikke komme uden om det, men hold da op for en hårrejsende oplevelse jeg havde. Nedad bliver der ikke lagt fingre i mellem, og rundt i et hårnålesving kørte jeg pludselig på fælgkanten på forhjulet. Dækket var punkteret! Jeg havde ikke lige tid til at se, hvor hurtigt jeg kørte på det tidspunkt, men under 40 km/t var den ihvertfald ikke! Det nåede lige at smutte igennem mit hoved, at jeg ikke kunne fortsætte rundt i svinget på fælgkanten, for risikoen for at den smed forenden var alt for stor. Tilsvarende kunne jeg jo ej heller bare bremse! Jeg var derfor nødt til at rette op, så jeg kom ind på gummiet igen, bremse og så lægge cyklen ned en gang til, for eller ville jeg have ramt autoværnet. Igen fælgen på, rette op, og denne gang kunne jeg så bringe cyklen til stop. Ikke kun jeg var chokeret, men også alle dem der kørte bag. Puha, det var noget af en nærved oplevelse. Det forhindrede mig dog ikke at køre stærkt igen, efter en lille pause. Lynet slår jo ikke ned to gange samme sted. Topfarten på turen blev lidt over 72 km/t, rigeligt for mig, selvom nogen af de andre mumlede noget om 85!
Hanne er blevet den fødte nedkører, med topfarter jævnt på den anden side af 50km/t og en guddommelig position på cyklen. En fornøjelse at se på.

Hotellet var et stort luksushotel, med en guddommelig morgenmadsbuffet, store værelser og strålende udsigt. Logistikken omkring aftensmiddage, bare og regninger lod en del tilbage. Det kunne godt bruge en god hotelmanager. Men fint med en stor indendørs pool, havde det regnet så meget som vejrudsigten forudsagde! Det gjorde det heldigvis ikke, så tiden blev brugt som den skulle.. på vejen!

Vi er på næste år igen!

Den onde og den gode

Træneren var rigtig ond i går. Vi skulle til Strø, og der er ganske langt og tilmed var der storm fra nordvest, hvilket betød vi havde den lige i snosken hele vejen ud. Jeg tror det blæste omkring 35 km/t.

Så for at komme derud hurtigst muligt, havde jeg lavet et interval ude i det åbne landskab mellem Uggeløse og Strø, 15 km i strid strid modvind. Tre hold på linie i jagt efter hinanden. Sjældent har jeg set så trætte mænd m/k ;-)

Flere brød sig ikke om at køre i den kraftige vind, men det morede mig stort. Det er vel det tætteste man kommer på MTB på sin racercykel. Når man ligger i vifte og er den forreste, skal cyklen holdes i ro, uanset. Hvis man slingrer, kører man enten ind i hinanden eller yderste mand ryger i grøften. Så det er med at holde godt fast i styret, bruge kroppen dynamisk mod den springende vind, og læse landskabet for at finde ud af hvor vindstødene kommer fra, slutningen af skovbrynet, se krusningerne på marken. En stor fornøjelse.!

Helt anderledes god var træneren i dag, da Asger og jeg steg på cyklerne for at køre ned til Hellerup. Målet var en stor is hos ParadIS ;-)  En skøn tur i godt vejr, måske bliver det sommer alligevel.

Vi mødte ganske mange der var ude og lufte OCC tøjet. Det har jeg også fået gjort, siden jeg forrige fredag blev frigivet. Hele små 500 km er det blevet til på den gode uge. Det er også nødvendigt!

Isn't it ironic

An old man turned ninety-eight 

He won the lottery and died the next day 

It's a black fly in your Chardonnay 

It's a death row pardon two minutes too late 

And isn't it ironic... don't you think 

A traffic jam when you're already late 

A no-smoking sign on your cigarette break 

It's like ten thousand spoons when all you need is a knife 

It's meeting the man of my dreams 

And then meeting his beautiful wife 

And isn't it ironic...don't you think 

A little too ironic...and, yeah, I really do think... 

Dagen før Giroen kom til Horsens døde Jan Trøjborg, der som borgmester havde gjort så meget for at få Giroen til byen.. på et motionscykelløb, som en del af Giro-festlighederne... af et hjerteslag..

Isn't it ironic, sang Alanis Morissette. Jo, det er sørgelig!

Zen og kunsten at køre på cykel

Sidder med et glas rosé, har set en spændende etape af Giro´en og arbejdet i haven i solen, alle ungerne er hjemme og vi har grillet en vidunderlig kylling i den nye grill. Der er blevet kørt 207 km denne forlængede weekend, mere end hele april tilsammen.. og der har ikke været et fejlslag på hjertet, ikke bare et lille et! Life is good!

StjerneTour de Grindsted var f.. hårdt, efter en måneds stilstand, ja så hårdt, at vi næppe gør det igen. WAF´en er vist lidt lille lige nu, hun kom ellers ind som nummer 9 af 59 deltagende kvinder. Ganske hård vind gav uro i felterne.

Men, det gjorde godt for hjertet. Efter operationen har jeg haft uro i cirka en times tid hver dag, men siden jeg igen måtte sætte mig på cyklen i fredags har der som sagt ikke været ét fejlslag, ej heller med vin i glasset! Så pyt, jeg er med igen næste år. Og ellers har vi haft nogle dejlige småture både lørdag og søndag. Kors hvor er musklerne tomme for energi. Evnen til at restituere er noget der skal trænes!