Nye farver på tøjet

OCC havde generalforsamling i går,  og valgte som et af de store punkter at skifte farver!  Væk fra havenissetøjet, den forårsgræsgrønne og den røde med orange forskydning, og ind et klassisk design med British Racing Green og et hint af Ferrarirød.

Stadig rød og grøn kan man sige, men nuancerne og brugen af hvid er så meget anderledes, at der reelt er tale om nye farver.

Jeg var egentlig OK med de gamle farver. De var så unikke (og grimme) at ingen var i tvivl om at de havde set en OCC´er. Og det er vel primært det man kan forlange af en uniform?  Nå men, så mange har kommenteret på havenissetøjet, at jeg finder det helt fint med et lidt mere klassisk design og farvevalg, til vores snart 60 årige klub. Vi har jo tradition for at skifte med 8-9 års mellemrum.. og dette er klart det pæneste af de forskellige klubfaver der har været igennem tiden. Gul trøje med røde kanter.. eller fesen lyserød med hvidt bryst, eller grøn/rød (hvor den røde har præcis samme nuance som benene på Kyllingen fra DR).. nej det er OK at skifte..

Vi glæder os til at tage 10 år i de nye flotte farver!  (Så må vi se hvor længe klublogoet får lov til at sidde på den bedste plads :-)   )

MTB undervisning for det historiske hold

Ugen efter mit eget kursus var jeg selv ude som underviser.. denne gang for den bedre halvdels hold, det historiske hold. De kører også singletrack, bare lidt langsommere end det hurtige hold jeg selv kører på. Men, når jeg nu selv havde glæde af lidt kursus, kunne de vel også!

Jeg havde lagt undervisningen an på det som jeg selv synes er vigtigst, rent sikkerhedsmæssigt, nemlig teknikken til passage af svære sporstykker.. ikke flow, hastighed eller sving... men position på cyklen, vægtforskydninger, affjedring i arme og ben, samt løft af forhjulet.  (det sidste er nemlig vigtigt både over rødder og når man kører ud i mudderpøle man ikke kender dybden af.. baghjulet skal nok trille med)   Efter lidt observation af holdets udfordringer på det virkelige spor, tog vi også lige et par mere psykisk udfordrende elementer, nemlig rul ud over små drops eller store "trappetrin"

Super glade kursister, der alle lærte hvor let det er at få forhjulet op og flyve, og også opdagede hvor let selv meget dybe trappetrin er, når blot man kan sin angrebsposition efterfulgt af en rolig vægtforskydning bagud.

Jeg håber holdet har fået god tillid til egne evner på skovens mere tekniske elementer, så det bliver en god sæson med overskud på sporet!

Ikke alt var flow, nej. Skoven er pisse våd!

Hipster-klubben

For et par uger siden var jeg på MTB kursus. Det handlede om flow, hvordan man får en god rytme og glid på sporet... og var på sin vis et begynderkursus...  lær at køre cykel i skoven.. Pointen var, at jeg kunne se på mine medMTB´ere, at de nok kan køre hurtigt og med et vist vovemod, men når der er små tekniske elementer på ruten, så går den hellere udenom, end over. Vores vilde MTB hold er.. hastigheden til trods.. landevejscyklister, der for vinteren kort er plantet om til skoven.  Og, det der er god tone på landevejen, er langt hen ad vejen forkert i skoven, hvor man i langt højere grad kan udnytte tricks fra alpinski.

På en måde var kurset også et sikkerhedskursus, for når du går ind i sporet med tillid, tryghed og som en leg, falder frygten væk.. og det alene reducerer risikoen meget.

Mit hovedudbytte af kurset var, at man kan dele sporet op i tre elementer: acceleration, rul og brems ..  Når sporet er jævnt, accelereres der.. tre-fem pedaltråd, stående som i en spurt.. og herefter vil du uværgeligt komme ind i et sving, over rødder eller i et lille drop.. her rulles, med kneb som vægtforskydninger, tryk i pedalerne, hoftevrid, hjulløft og småhop.. og jo bedre du er til at bevæge dig på cyklen, jo hurtigere kan du køre igennem forhindringerne, og jo mindre er du nødt til at bremse.  Det kan godt være, at accelerationer er hårdt, men til gengæld er rulleperioderne også lange.. og alt i alt bruger du ikke flere kræfter end når du cuiser.. det går bare hurtigere.  Ved alle mooves står man op i pedalerne.. man sidder kun ned, når man er blevet træt eller det går stejlt op ad.

Og så lærte jeg hvordan man lærer andre at løfte forhjulet.. og jeg skal bruge teknikken til at lære mig selv at lave bunnyjump.. den helt rigtige måde at få både for- og baghjul op over store forhindringer.. mere om det senere på vinteren ;-)

Men, også et trejde element klemte sig på... diskussionen i MTB kredse om man skal have klick-pedaler eller platformpedaler (flats)  Jeg ved godt at hipsterne foretrækker flade pedaler og særlige gummisko, men for mig har klick-pedalerne fungeret fint. De holder mig på cyklen når sporet kaster rundt med cyklen og er alligevel så løst indstillet, at de udløser blot ved tanken om at foden skal ud.  Men, på kurset erfarede jeg, at når jeg vrider mig på cyklen, for at få størst muligt kraft ud i pedalerne, så udløste de.. hvorimod hvis jeg får brug for at stige lodret af pedalerne, fx når man får bagbalance ved forsøget på alene at rulle på baghjulet, ja så låser de..   Altså låst i lodret, men vrider man foden blot lidt så udløser de...  Det giver god mening når man cruiser, men når man vrider det hele for at komme hurtigt igennem sving så giver det problemer.

Nå men derfor har jeg nu meldt mig ind i hipsterklubben og investeret i flat-pedals.
 

Når man på flade pedaler kan vride foden, uden at ryge af, skyldes det de mange små skarpe pløkke, der griber fat i skoen når den vrides. Når man så skal løfte baghjulet, kan jeg ikke længere bare løfte foden lodret, som man ellers kan i klik-pedaler, men må spidse foden - stå på tå - for så griber pløkkene jo også når benet så løftes lodret.   Gad og vide om jeg kan finde ud af det??  Nå, men altid skal jo prøves een gang i livet.. og hvis man ikke forsøger, bliver man jo ej heller klogere. :-)

 Og når vi nu er i gang med hipsterklubben, kom der også lige farve på kæden:

 
Så er oldie-hipsteren eddermanme parat til at kaste nogle håndtegn i skoven!

Hvad koster det, egentlig?

Som jeg tidligere har underholdt om, gik min fine racer i stykker på Alpeturen. Popnitterne der holdte forskifteren valgte at forlade stellet. Den er blevet fixet, med et par lidt større popnitter. Fint og uden man kan se det, men det er dog en påmindelse om, at efter fem sæsoner er cyklen ikke ny længere.

Det fik mig til at tænke, hvad koster det egentlig at holde en sådan svend kørende? Er det dyrere eller billigere end statens takst for kørsel i egen bil?

Med to sæt hjul, som i øvrigt også er godt slidte nu, står cyklen i en nypris af 40.000,-

Hertil kommer almindelige slid- og forbrugsdele, såsom kæder, dæk, slanger, styrbånd og olie

Slag på tasken pr sæson:
4 dæk: 1.320,-
8 slanger - 150,-
2 kæder - 500,-
et styrbånd - 250,-
olie for 100,-
Bremsklodser 150
kabler: 50,-

1.870 pr sæson  x 5 = 9.350

Og hvis jeg nu solgte den, alt incl, ville den måske kunne indbringe: 9.000,-

Alt i alt, fem sæsoner med 29.000 km har kostet 40.000,- eller 1,38 kr pr km... Statens billigste takst for kørsel i egen bil er 2,05 kr pr km.

Taget de høje priser på cykler in mente.. så er det faktisk overraskende, at det er billigere end bil!  

(og den holder ihvertfal ikke med MTB'erne, for der er sliddet abnormt og km-tallet lille, men det ved jeg ikke rigtigt om jeg vil regne på ;-)  )