Team Sol og Sommer

Cool

2012-02-08T21:57:00.001+01:00

Lige et lysshov for en gadgetfreak. Så er julegaven sikret til den bedre halvdel!

Revolights. Join the revolution. from revolights on Vimeo.

Hvad nu Riis?

2012-02-06T14:22:00.000+01:00

En gang i mellem må man gentage sig selv.

I september 2010 noterede jeg mig under samme underskrift, at Riis havde ændret sit eget game fuldstændigt. Hans metier har i mange år været at samle ryttere lige under top-eliten, og gøre dem til rigtigt gode ryttere og dygtige teamspillere. Sidste år valgte han at en helt anden vej, nemlig at købe verdens bedste rytter, som absolut ikke er en holdspiller. Det gjorde så heller ikke så meget, for Riis havde ikke råd til at købe flere ryttere, da regningen for Contador var betalt. Alle de gamle og bomstærke ryttere på holdet valgte dermed at flytte cykelpumpen til Luxemburg.

Som jeg skrev, så var holdet nu væk, og hvis Condator så blev kendt skyldig i doping, var stjernen også væk!

Og i dag kom dommen. Contador er at regne som dopingmisbruger.

Hvad nu Riis?

Når kyndelsmissen slår sin knude

2012-02-04T15:52:00.000+01:00

Ifølge gammel skik, markerer kyndelmissen den 2. feb midten af vinteren og årets koldeste dag. Eftersom kyndelmissen ophørte med at være en dansk helligdag i 1770, måtte vi vente til i dag med at fejre den, og hvilken fest!

Turen gik til Store Dyrehaven og med en temperatur på den lave side af -12 grader var sporet dybfrosset og sindsygt hurtigt. Solen stod lav på himlen, men stor og rund og vinden og sneen glimrede ved sit fravær. En perfekt dag! Sporet bliver kun bedre efter to måneders tørke om sommeren, og hvornår er det sidst sket?

Men, minus 12 grader er koldt ved grejet. Vore kæder var stive da vi hev cyklerne af bilen, og kort inde i skoven strejkede Christians friløb. Palerne der skal låse friløbet, så man komme fremad når man træder i pedalerne, kom ikke ud. At pisse på hjulet hjalp, men kun en halv times tid. Så, Christian måtte bruge sin nu velduftende cykel som løbecykel på skovvejene, medens vi tonsede rundt på ruten.

Før skoven frøs, må der have været steder hvor mudderet lå op til 40 cm dybt. Sporene fortalte sine egne historier. De frosne historier gav til gengæld en utroligt knoldet kørsel, og ingen tvivl om at min kampvogn, en 29' fully, kom til sin ret. Det var mig der kørte i små cirkler omkring de andre idag. Ord som "du kører sgu godt i dag" og "jeg giver mig, fully må være det rette i dag" varmede i en kold skov ;-)

Men, det var så også mig, der med gevaldig fart i et sving (den skulle ikke have for lidt) fandt en vandpyt i fast form taktiskt placeret der, hvor dækket skriger efter mest greb. Når den krydres med en rod med rimfrost på, ja så er det tid til et lille hvil. Turen i dørken var dagens styrt og, må jeg indrømme, det gør sgu lidt nas i knæet nu hvor jeg sidder stille. Jeg ramte jorden ganske hårdt og følte mig lige så skæv som et træ ved vestkysten. Lidt rask armsving rettede op på kadaveret og pumpede luft i lungerne igen. Godt vi kører med cykelhjelm!

Peter imponerede dog mest. Da hans bremsehus af uransagelige grunde pludselig begyndte at gå på skiven, lignede turen mest den gamle børnesang om de ti cykelister. Men ikke noget jyderne ikke kan klare! Vi afmonterede bremsen, og så gennemførte Peter på forbremsen alene (og med hovedet under armen ;-) ). Godt kørt!

Super dag, som man kun kan blive i godt humør af!

Alene i skoven

2012-01-31T23:50:00.003+01:00

Det blev så ikke i dag, jeg fik demonteret mine skruer. De havde sygdom blandt personalet, og efter en god slat ventetid, aflyste de. "#!! Jeg ved ikke hvornår jeg får en ny tid, øv.

Da man jo skal møde fastende, var jeg noget sulten og tog hjem for at spiste frokost, og fik arbejdet og sovet lidt (skulle nemlig også møde tidligt!) Da jeg vågnede, var dagen ved at rinde til ende, men jeg kunne lige nå en tur i skoven i den nedgående sol. Nu, hvor arbejdet alligevel var udskudt til i morgen.

Helt alene i skoven, kun så jeg lige en enkelt smølf kort mellem træerne. (smølfer er fra dansk mountainbike klub, de er nemlig klædt i blå ;-) ) Det er ikke smart at køre alene, hvis man skulle få brug for at blive skrabet ned af et træ, så det blev til en stille og rolig hyggetur.

Forleden læste jeg i avisen, at Gentofte og Søllerød kommune har landets laveste arbejdsløshedsprocent. Det passer fint på oplevelsen i skoven idag, havde egentlig troet at der ville være nogen der var chekket lidt tidligt ud, som mig, men nej. Vejret var ellers bedre end længe set.

En skov som mejslet i beton

2012-01-29T11:39:00.000+01:00

Så blev skoven endelig frosset. Knashård og nul mudder!

På dæk med små knopper er en sådan skovbund lynhurtig. Teknisk svær er den dog fortsat, bare på andre måder. Da frosten kom, stod sporene efter hjulene i mudderet, og nu står de der, som mejslet ud i beton.

Teknisk set kører man med en lige blanding af forsigtighed og rå vold. Forhjulet skal bare ligeud, uanset hvilket spor der kalder på en udflugt, så der skal fanme holdes ved styret og samtidigt sikrer en høj hastighed, at hjulet bliver på toppen af alle jordknoldene. Men, når jorden ligesom fyger væk, og efterlader rene isspor af mørk blank is skal man køre cyklen let.. en helt særlig blanding af forsigtighed og rå vold. .

De store hjul og fuldaffjedringen kommer til sin ret. Vi var en del der var flyvende, jeg på min østtyske kampvogn og de andre ud over styret ;-)

Step by Step

2012-01-25T23:53:00.001+01:00

På månedens sidste dag har jeg en aftale med et par hvidklædte på Herlev, for nu er det på tide at få al isenkrammet ud. Det glæder jeg mig til!

Jeg er ikke alene på skadernes holdeplads, omend andre gør det grundigere. En af de rigtigt dygtige cykelkunstnere hedder Chris Akrigg, og han havde et større styrt ned af et bjerg i sommers. Du kan se videoen ved at klikke her, men pas på, det er ikke for svage sjæle. Nu, syv måneder efter er han tilbage på cyklen. Ikke som multikunstner, men som solid og habil cykelrytter på samme type spor som vi andre kører på. Og hvor kan han altså bare sin teknik. Det er formidabelt at se på. Specielt det lille trick til sidst, hvor styret er for bredt til at komme igennem hullet i stendiget. Se, og nyd:

Step by step from chris akrigg on Vimeo.

Lefty er det ikke, men Maestro virker

2012-01-22T23:28:00.002+01:00

Jeg har tidligere skrevet om min forgaffel på den nye 29´er, en "Fox F29 RL Evolution". Jeg syntes ikke helt, den var så god som Cannondales Lefty, og formodede, at det måske kunne justeres væk...

Hmm, lidt ærgelig blev jeg, da jeg opdagede at "Evolution" er Fox´s laveste niveau, og der ikke er meget at justere på.....

To ting kan justeres, nemlig sag, der beskriver, hvor hård den er pumpet op og rebound, der beskriver dæmpningen, altså hvor hurtigt den folder sig ud igen efter at have været komprimeret. Måske kan man også gøre noget ved at skifte olien til en anden viskositet, men så er det langhåret.

Det største problem: Ved rette sag, som måles ved hvor meget den komprimeres når man sætter sig op på den, føles det som om den giver meget lidt modstand, når brager ned i et hul. Den klapper ligesom bare sammen. Det samme sker når man bremser, og tro mig, man har bare ikke brug for at forenden dykker helt ned, når man rører bremsen på vej ned af en stejl skråning, og rammer den så samtidig en forhindring...... ja, så kan man godt begynde at gro et par vinger.

Nu har den så været forbi smeden, der øgede trykket i gaflen, så den egentlig har mindre sag end den måske burde. Den er kort sagt blevet hårdere. Kors hvor det hjalp, nu tør jeg stole på den, ikke mindst ned af. Og tør igen fræse fra de fleste

Men, samtidigt er forgaflen jo blevet hårdere, hvilket betyder, at man ikke mærker meget til affjedringen når det kun er små buler og riller på stien. Intet plush der!

Nu virker den OK, men nej, en Lefty er det ikke

(Og hvorfor købte jeg så ikke en Lefty? Tja, der hænger jo en Cannondale cykel bagefter, og på den hænger en prisseddel... og det er godt nok, hvis man kører i Arizonas tørre klima, men i mudder og sne her i DK, slides der for meget på grejet. Det første hold bremseklodser holdt 500 km!)

Giants Maestro bagaffjedring , som var den egentlige grund til at jeg købte lige netop denne cykel, er stærkt anbefalet på nettet og i anmeldelser. Her er min kommentar: DET virker! Bagenden er plush, uden at den er blød. )

How To Get Your Bikes Inside The House [And have your wife happy about it]

2012-01-11T21:45:00.002+01:00

Ja, hvordan får man cyklerne ind i huset og får konen til at være glad for det også?

Find ni dårlige og et godt argument her: http://bike198.com/bikes-and-wife-happy-it/#comment-57559

Autovask ! ?

2012-01-09T19:57:00.001+01:00

Så lykkedes det vores mega beskidte MTB-cykeltøj at tage livet af vores vaskemaskine. Så pludselig søndag måtte vi på jagt efter en ny. Heldigvis havde nogle af de store butikker åbne og lager, så en ny kom i hus.

Og sikke en maskine, den kan alt, incl vaske bil!

klik på billedet for større version

Men, hvor er cykelvasken, om jeg må be!?

Verdenens første Tweed Run

2012-01-06T21:26:00.005+01:00

Hvis man er lidt cool, så har man en singlespeed cykel, helst en fixie, og er man über cool, har man også en tweed jakke og kasket på medens man fiser rundt i byen og lader sig beundre.

I London arrangerede online cykel forumet "London Fixed Gear and Single Speed" i 2009 hvad de troede var verdens første parade TweedRun-løb. En tur for 400 ryttere gennem London iklædt klassisk britisk cykelantræk, hvilket betyder tweed jakke og plusfours.

Jeg tør vædde på de har haft det superhyggeligt, for konceptet har spredt sig ud over hele verdenen, ifølge wikipedia 37 steder, men jeg kender nummer 38, for i efteråret afholdte vi "OrdrupCC formal classic cup" og Team Sol og Sommer var naturligvis på pletten.

Dagens vinder blev Arne, der kom tættest på det klassiske koncept, men fine var vi alle, og kors hvor der blev kigget, da vi kørte op gennem Charlottenlund iklædt pænt tøj og cykelbukser.

Men, der er nu alligevel intet der slår den rigtige vare!

Her er det min farfar, Asger der er taget fra Lemvig til København i 1936 for at køre en tur foran rådhuset sammen med sin bror Hakon, deres svoger Thorvald og Hakons søn Jørgen... Verdenen første Tweed Run, se DET er cool!

Hakon, Asger, Thorvald og Jørgen

i København til verdenens første Tweed Run

1936

Farvel til 2011 og Goddag til 2012

2012-01-01T15:15:00.000+01:00

Årets sidste dag faldt på en lørdag, så den traditionelle nytårstur blev kørt i klubben, afsluttende med champagne og kransekage i klubhuset bagefter. En dejlig dag, hvor kong frost regerede og svøbte alt ind i rimfrost, sågar cykelbrillerne måtte gnubbes rene i ny og næ. Men, skovbunden var frosset og lynhurtig! Så det blev til en masse leg; race i skoven samt en konkurrence om hvem der kunne nå længst op at Djævlebakken i Dyrehaven. Fornøjeligt..

Med endnu en superdag på cyklen fik 2011 en afslutning, der lever helt op til et cykelår som har været helt fantastisk. Personlig rekord på 7.273 km, en forrygende genoptræning i foråret, et seriøst vægttab og mange gode træningsture med 9-holdet, Harzen, Telemark Tour og sidst med ikke mindst: Coast-to-Coast med svogeren i august.

Masser af gode timer med gode venner og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer. Tak, alle sammen!

Grafisk ser året således ud:

Man ser starten af året, hvor sofaen måtte holdes grundet styrtet november 2010, et meget højt træningsniveau april til august, men også at luften gik lidt ud af ballonen efter C2C turen, som jo var hovedmålet for året. I november og december er det blev til en ugentlig MTB-tur. Bortset fra et en gang om ugen er for lidt, så betyder det ikke noget at der ikke er kørt så mange kilometre, for på singletrack i skoven er hver eneste kilometer toptræning.

Hvad byder 2012 så på?

Jo, det bliver med garanti et endnu bedre år, for i år skal hele Team Sol og Sommer på tur, ikke bare Harzen men også endnu en runde af Coast-to-Coast skal vi dele fornøjelsen af. Arbejdsmæssig ser 2012 dog noget truende ud, så jeg tror ikke helt på samme træningsniveau som i 2011. Det bliver nok omkring 6.500 km, og efter en noget animeret december skal der også smides nogle kilo igen. Kort sagt er målet for 2012 at få kørt nogle gode kilometre i godt selskab med venner og min søde kone.. hverken mere eller mindre. ;-)

Godt nytår!

I de lange mørke vinteraftener

2011-12-30T19:13:00.000+01:00

Langsomt får vi klemt håndværkerne ud. Nyt tag er der kommet på tilbygningen, det eneste der genbrugt er spærene og tagstenene, og begge remme og et spær er skiftet i garagen. Forsikringen har smølet og hver gang er håndværkerne gået i gang et andet sted, så det har taget måneder!

Men nu er cykelværkstedet tilbageerrobret, og de dårlige samvittigheder pudset. Sidste tur på raceren var i regnvejr, så den så forfærdentlig ud!

Sådan får man lange mørke vinteraftener til at gå. Begge sommerracere står nu blitzeblanke og klare til næste sæson!

Motionskalender 2012

2011-12-25T00:17:00.000+01:00

Også 2012 bliver et stort år for Team Sol og Sommer. Her er, hvad der er planlagt indtil videre:

1. april - Stjernetramp
21. april - Brørup Parløb

4. maj - Stjerne Tour de Grindsted
13. maj - Grejsdalsløbet
17.-20. maj - OCC-klubtur til Harzen

2. juni - Tøserunden

25. august - 1. september - Coast-to-Coast Pyrenæerne

9. september - Bastrup Sø Rundt

21. oktober - Alpetramp

Juleride

2011-12-24T13:53:00.001+01:00

Hvad gør man når juleaften falder på en lørdag, ugens mest hellige dag, for der kører OCC-toget?

Tja, for første gang nogen sinde blev juletræet pyntet lille-juleaften og pakkerne lagt under, nåja og så blev kirketuren også lige sprunget over. Begge dele lige vand på Asgers mølle, sådan skal julen vist helst være. Ihvertfald nød han både at hænge glasengler på træet og føle på alle pakkerne da de skulle under træet ;-)

Ud over licenserne dukkede fire raske MTB´ere op og fik en dejlig tur i Geels skov. Hvid jul har vi ikke ligefrem, men pyt, når jeg nu har fået en ny vaskeplads i haven.

Både cyklen og jeg fik en tur under haveslangen.

Hjelm? Hvorfor ikke faldskærm?

2011-12-20T23:54:00.001+01:00

Hvorfor er du så skaldet?

2011-12-18T23:34:00.002+01:00

Stille stod jeg i egne tanker og vaskede min cykel nede ved klubhuset, da en lille knægt råbte gennem hegnet: "Er du cykel rytter?"

Ho ho, ser man godt ud? , tænkte jeg og rettede ryggen, "Ja da!"

"Hvorfor er du så skaldet?" kom det næste spørgsmål, galdende ud over hele landskabet!

øhæhble, mundlam som KlodsHans brødre, fik jeg fremstammet: "Fordi jeg kører så meget med cykelhjelm"

Pis pis pis... bedst som den bemærkning var på vej hen over tungen, var jeg fuldstændig klar over, at den ikke stod til årets pædagogiske pris... øv, og begynde at fremstamme noget om at jeg kørte så hurtigt, at vinden sled det af, lød sgu ikke meget bedre...

OK, your can't win them all, og knægten har jo ret. Meget hår er der ikke. Min lille kække Anker Jørgensen tot midt i den noget høje pande holder vist efterhånden kun 15 hår, og der er god plads mellem dem. Det ser sgu noget ensomt ud!

Så i aften blev hundeklipperen justeret ned til tre milimetre, tja...så kan man da i det mindste ikke se, at der er langt mellem stråene, faktisk kan man slet ikke se ret meget. Det værste af det hele er, at det så kun tager mig få dage at blive langhåret. Det der klipning er vist kommet for at blive.

Man kan godt more sig uden alkohol, men resultatet bliver også derefter

2011-12-17T16:13:00.001+01:00

Hårde arbejdsuger og fredagsjulefrokoster er ikke god forberedelse til lørdagscykelturen. Med en julefrokost i Århus, efterfølgende togturhjem og resulterende sene sengetid, var jeg i sidste uge i den grad ikke sprød. Resultatet udeblev heller ikke, jeg hang i den grad i bremsen. Mig? ! Sidst! Det var lige et knæk i selvtilliden!

Men hvis en hård tur er lig godt træning, fik jeg da en usædvanlig effektiv træning.

Allan, som har deklareret, at han vil træne triatlon næste år, tyvstartede svømmesæsonen med et hovedspring ud i en mudderpøl. Hen over styret, og næsen direkte ned i pølen, så ansigtet var dækket op til begge ører. Han besluttede sig dog for at der var for lidt vand, og tog i stedet hjem i brusebad. Hvor meget det kvalificerer til triatlon, er tvilvsomt. Men hold kæft vi grinede ;-)

Til julefrokosten i går blev der kun drukket én juleøl! og en fandes masse colaer.. man kan godt more sig uden alkohol, men resultatet bliver også derefter... som man siger. I dette tilfælde skulle resultat jo gerne ses på cyklen dagen efter. Alligevel sov jeg over mig og følte mig bestemt ej heller sprød her til morgen. Nå men op på cyklen og ud gennem dyrehaven for at finde de andre som tonsede rundt derude. Lidt efter lidt, kom sprødheden igen, og da vi efter en tre timer var på vej hjem, var jeg varmet op og den helt store dieselmotor igen sat i omdrejninger. Vi fik lige et par super flows gennem Rude skov og Det danske Schweitz.

Hvor var det godt jeg kom afsted. Selvom ugens arbejde sad som træthed langt ind i knoglerne, fik jeg en fantastisk tur, og en god opvækning til en dejlig weekend.

10 Spir

2011-12-04T10:28:00.001+01:00

Skov og Naturstyrelsen har lavet en ny kampagne for MTB-ruterne i deres skove. Kampagnen hedder 10 Spir, og peger på de ti bedste spor ud af de i alt efterhånden 40 spor der er i de danske statsskove.

Sjovt nok forbigår de Geels skov som ellers er ret god, men den behøver bestemt heller ikke mere reklame. Dels er der allerede for mange på sporet der, dels er det heller ikke uproblematisk med skovens andre brugere.

Så er der bedre plads i Store Dyrehave, hvor jeg jo var forleden, uden at møde et eneste andet menneske. I lørdags gik turen til Tokkekøb Hegn. S&N regner den til St. Dyrehave, men selvom sporene hænger sammen, er der nu også en selvstændig rundtur i T-Hegn, cirka 9 km, men så kan man jo tage den to gange.

Sporet var vådt, undtagen i granskoven, men alligevel var der et godt flow i den. Løvskovsbunden er let at fedte op, så eftersom vi var 6 og det begyndte at regne, var anden runde lidt sværere end første. Her kom Nobby Nick dækkene med deres store knopper til deres ret. Ingen større problemer med at stå fast.

Selvom jeg tager svingene med ro, har respekt for forhjulsudglidninger, og 29´erne er lidt tungere at få til at skifte retning, kunne jeg alligevel rulle fra de fleste (enkelte fulgte dog godt med ;-) ) I alt blev det til 25 km god intervaltræning, som kan mærkes her dagen efter.

Min gode kollega Henrik, fik desværre en kort tur, kun 200 m så satte en gren i bagskifteren ham ud af spillet. Ærgeligt!

Så har vi prøvet tre af de ti spir (St Dyrehave, Hareskoven og Bidstrup). Nordskoven og Blåbjerg må være de næste på listen, eftersom de ligger tæt på den jyske familie ;-)

Men, også andre end S&N laver gode MTB-ruter. Syd-Djurs kommune har anlagt en rute ved Ebeltoft, som også skulle være ret god. Støttet af EU-midler, med drop, burns og andre tekniske finesser. Dejligt at se, at gode og sunde friluftsinteresser er i fremvækst. ;-)

Til spot og spe

2011-12-02T22:45:00.001+01:00

Nu har jeg jo sådan pralet med min 29er, min kampvogn, der kører gennem alt og er hurtig, fordi den har større kontaktflade og dermed kan køres med mindre knopper på dækkene...

Så er det jo kun ret og rimelig, at der udløstes spot og spe, da der i lørdags blev uddelt blå mærker og hudafskrabninger en masse. Vi var ikke kommet ret langt ind i Hareskoven, før noget sejt og klæbrigt mudder fyldte mellemrummet mellem knopperne i dækket ud, og omdannede dem til slicks... helt glatte formel et-dæk.

Og så blev der delt blå mærker ud! Jeg mistede kontrollen over cyklen på en af nedkørslerne, og greb fat i et træ, så måtte cykel være cykel, men nej, den ene fod kom ikke ud af pedalen, og så lå jeg der, med begge knæ i jorden.... hmm.. det gjorde lidt nas, men alt var dog vel igen, da jeg kom tilbage på cyklen. Om aftenen måtte der dog lige køres nogle iprener ind for at forhindre at knæet hævede. Den begyndte, men kom ikke igen efter pillekuren!

Resten af turen gik stille og rolig. Hver gang man drejede kunne man føle dækket kure rundt, inden den tog ved. Lidt ærgeligt, der var absolut intet flow i sporet den dag. Surt sjov, når vi nu for en gang skyld prøvede et andet spor. De der kørte den sædvanlige tur i Geels meldte tørt spor og masser af speed.

Nå, men vi går jo ikke ned på udstyr her i teamet, så 29´ere eller ej, det har regnet hele dagen i dag, så nu er der monteret Nobby Nick... dækket med de store knopper! Jeg bliver om ikke flyvende i morgen, så dog absolut tonsende... nu lader mudderet mig ej heller tilbage!

En træt mand i St. Dyrehave

2011-11-23T21:34:00.001+01:00

Kørte en tur i Store Dyrehave, med min gode ven og kollega Henrik.

Henrik var en træt mand! Hver gang vi standsede, og nogle få gang hvor vi ikke standsede, lagde han sig ned ;-)

En syv otte gange blev det vel til. Som man siger: Har du ikke været i jorden, har du ikke givet dig selv nok! Så det gjorde Henrik den dag! Mig? Næda, jeg er da blevet gode venner med klamper og rødder ;-)

Store Dyrehaven er næsten tør, eller så tør som den overhovedet kan blive, så der var et god flow i sporet. 21 fede kilometre, helt for os selv, ingen andre så vi i hele skoven. Feedt!

Ti ting jeg har lært om MTB

2011-11-22T20:52:00.001+01:00

HD på, fuld skærm!

Flot, flot film!

10 Things I have learned about Mountainbiking from Filme von Draussen on Vimeo.

Syv af de store

2011-11-21T09:13:00.001+01:00

Just som jeg svingede ind på arbejdet i dag, rundede odometeret 7.000 kilometre i år. Målet er nået, men lad os se hvor langt den yderligere kan klemmes op inden året er slut.

Dermed er 2011 det år hvor jeg har kørt mest, og det til trods for jeg lå stille de første tre måneder.

Weekenden har budt på to gange MTB, og det føles som om nogen har stået og slået på mig med en kæp. Det kræver sin smidighed, når cyklen danser rundt i landskabet og gearet hele tiden skal stå perfekt, hvis man skal yde det optimale. Har man først fået den i det forkerte gear er der ikke andet at gøre end træde igennem. Styrketræning kan man kalde det, men kors det giver ømme muskler! En tur i dørken på sten og rødder hjælper heller ikke ;-)

På årsdagen

2011-11-16T21:17:00.001+01:00

Her næsten på årsdagen for mit styrt sidste år, er det lidt pudsigt at Anders Fogh vælter på MTB og brækker armen.. hele tre steder. Nå, men ham om det.

Jeg var til gengæld på hospitalet for at se, om ikke jeg kunne få dem til at pille isenkrammet ud. Det generer trods alt lidt, og har jo gjort sin pligt.

Røntgenbilledet afslørede at knoglerne har det fint, og der formodentlig kun er knækket en af skruerne, og ikke to som jeg troede.

Den god nyhed er, at de indvilligede i at fjerne grejet, den dårlige er, at de ikke ville fjerne spidsen af den knækkede. Selvom den stikker frem, så jeg kan rode rundt inde i knoglen ved at trykke på den, mener de at den skal tages ud samme vej som den kom ind, og det kan de jo ikke når den er brækket... nå men den hopper også kun lidt rundt når jeg kører over ujævnheder, den generer ikke rigtigt.

Måske kommer jeg på bordet lige inden jul, så der er håb om, at jeg alligevel kan være i skistøvlerne til vinterferien !

Er 29'ere hurtige?

2011-11-12T15:22:00.001+01:00

De teoretisk fordele ved en 29'er, altså en MTB med store hjul, er oplagte. Dels får hjulene en lavere angrebsvinkel mod forhindringerne, alene bare fordi de er større (sammenlign fx med et kontorstolshjul, så er det oplagt, at man nemmere kan komme over en kantsten med store hjul). Dels har de en større kontaktflade, hvorfor man kan køre med mindre knopper på dækkene, hvilket giver lavere rullemodstand. Det betyder også, at de ikke så let laver hjulspin på rødder, fordi en del af dækket vil have fat i jorden, når der trilles over roden.

Ulemperne er så til gengæld en meget større masse, yderst på hjulene, der så oven i købet er blevet større. Og har man prøvet at læne sig ud i en karrusel, ved man, at det kræver meget energi at accelerere masse der skal rotere hurtigt. Og så er hjulene simpelthen tungere.

Så spørgsmålet er, er 29´ere en god fordel i skoven? Opvejer fordelene ulemperne?

Jeg har haft et par ture i skoven på den nye 29' er, men ikke sammen med resten af holdet. Og så er det simpelthen for svært at bedømme sin egen performance.. det ser man kun, når man enten køres agterud af holdet, eller selv kører fra de andre.

Og hvad var så resultatet i dag?

Geels og Rude ruterne rundt, 45 km... og røven blev kørt ud af bukserne... på de andre ;-) Ellers næsten.. kun få kunne følge med.

Når det går lige ud, og der først er kommet rotation i hjulene, flyver man næsten. Opad kan man holde balancen med betydelig mindre hastighed, gyroeffekten er større, og ned af... ned af... hold da op, der kan ingen følge med. Man kan springe op og falde ned på rødder og sten, uanset hvad man smider efter cyklen ruller den bare over. Som en af de andre sagde: "jeg kan altså bare ikke vælge samme linie som dig"

Eneste svaghed er, hvis man skal skære et sving skarpt og der er god fart på. Der vil den altså gerne lige ud.

En af nedkørslerne i Geels er præget af mange og høje rødder. Den er normalt lidt svær. I dag var den faktisk en skuffelse. Hurtigt overstået og uden udfordringer.

Mange spurgte til køreoplevelsen. Og det bedste svar er faktisk, at den kører i landskabet som en kampvogn. Se fx denne sammenligning mellem en Range Rover og en Challenger tank. En Range Rover er det mest komfortable man kan få til off-road, men en kampvogn kører altså bare bedre ude i landskabet.

Jo, de store hjul er godkendte!

29´er er det nye sorte.

Sol, efterårsfarver og MTB kursus

2011-11-06T16:16:00.001+01:00

En frisk morgensol, der kaster sine ståler på skoven i sin rød/brune efterårsdragt. En velsmurt kæde, MTBéns op og nedture på skrænterne, næsten flyvende lethed... Så kan det da næsten ikke blive større?

Jo, det kan det faktisk!

Lørdagens tur i skoven gik ikke med resten af holdet. I lighed med sidste år afholdte jeg kursus for nybegyndere i det ædle håndværk, at styre cyklen op og ned af stejle bakker, over grøfter og træstammer. To drenge og en pensionist dukkede op.

Når man mærker folk blive fortrolige med det der før syntes så svært, at kundskaberne og selvtilliden vokser, ja så er der noget helt specielt over en tur i skoven.

Tak til August, Mads og Ivan, det var en fantastisk dag! Flot kørt, jeg er imponeret over modet og viljen til at fortsætte selvom skovbunden til tider kom farende. Mads ikke mindst, der forsøgte at lave en kombo, med på samme tid at hoppe med begge hjul, og løfte baghjulet ekstra... jo, man kan godt slå kolbøtter med en cykel ;-)

Men, på lørdag skal der gives gas!

Sæsonskifte

2011-10-30T14:33:00.000+01:00

Så er det blevet vintertid, og dermed tid til at pakke racercyklen væk. OCCs lørdagsture går herefter ud i skoven på de store hjul. Som altid når vi når dette tidspunkt glæder jeg mig helt enormt til at komme ud i skoven for at lege på MTB´en. Det er utroligt sjovt.

Gårdagens tur var den sidste på racer, og jeg stod godt nok og kastede lange blikke efter MTB´en, ville hellere den end raceren ud på de våde veje i den kolde tåge, der lå tæt over hele Sjælland. Men, da jeg først kom op på raceren, få meter uden for huset slog det mig, at den sad utrolig godt på mig, som en forlængelse af mig selv.

Og på trods af min forkølelse, var der på vej op ad Strandvejen et helt utroligt riv i cyklen, masser af kræfter i benene.. så meget at de ellers så stærke på holdet begyndte at falde bagud, undlade at tage føringer, og mumle noget om at skulle kaste op ;-)

Ja ja, måske blot a-swap-of-days. Jeg havde en god dag, de en dårlig, men det var nu ikke en ringe måde at slutte en helt igennem grandiøs racersæson af. Dejligt!

I klubhuset var der linet op til den store sæsonskiftefrokost. God mad, gode venner og god stemning.

And let us then do some woods!

Alpetramp 2012

2011-10-26T23:09:00.001+02:00

Årets sidste motionsløb, det Sydfynske Alpetramp plejer at være hårdt. Mange bakker, vind og efterårsvejr. I år var vejret super, men alligevel blev løbet hårdt, uforholdmæssigt endda.

Da vi var længst væk, måtte vi smide håndklædet i ringen, Hanne havde det simpelhen for skidt. Så vi afbrød løbet og trillede langsomt hjem mod bilen. Turen blev derfor såmen lang nok endda, 94 km, men ikke helt den storslåede afslutning på sæsonen vi havde drømt om. Til gengæld kunne så endelig trille gennem Korinth, noget jeg har ønsket mig i alle de år, vi har kørt løbet.

Siden er sengen blevet holdt hos Team Sol og Sommer, men nu går det da så småt fremad, omend det så også for mig blev en dag i sengen, den første i tre år!

Til de mere og udpræget barnlige fornøjelser var, at eftersom vi lå med røven i vandskorpen bagerst i feltet, kunne jeg more mig med at køre i cirkler om de langsomme der kæmpede sig op af bakkerne, specielt den lange på golfbanen. Edder manme ikke god stil, men ret morsomt... ;-)

Old School Tourmalet

2011-10-21T20:55:00.000+02:00

Så kører C2C karavanen igen, denne gang for otte OCC´ere incl den bedre halvdel af Team Sol og Sommer.!

Yes, 2012 bliver også et super år!

Asger på singletrack

2011-10-21T00:28:00.000+02:00

Asger vokser helt forrygende, så den gamle (men ikke så slidte) Giant er blevet alt for lille. Ikke at han klager sig, det gør han sjældent, men vi andre kunne ikke bære, at han kører med knæerne oppe om ørerne. Turen gik derfor i går rundt til en bunke cykelhandlere og vi fandt en ny fin sort/hvid/rød MTB, med knippelgodt udstyr på. Carraro, hvem har hørt om det? Men det er faktisk et mærke fra støvlelandet, hvor hver flække åbenbart har en cykelfabrik. Hul i det, det var lige den der passede Asger og faderens pengepung.

Og i dag skulle den italienske supermaskine luftes. Vi har så mange gode skovveje lige udenfor døren, så turen gik op igennem Dyrehaven, langs Mølleåen og gennem Geels skov til Holte. Op til Geels skov gik der lidt singletrack i den.. Asger klarede det fornuftigt, men var godt nok træt bagefter. Utroligt grænseoverskridende for ham, og ikke uden et par knubbede ord ;-) Men fremad går det med stormskridt! I dag blev det lige til 25 km i skoven, ikke ringe!

En rouleur i skoven

Er den ikke bare flot, Carraroen?

Sjovt som den rette størrelse cykel sætter hastigheden i vejret. Smalle dæk, og vel fire kilo lettere end den lille gamle cykel. Samme gode gear som på sin fars cykel... En rigtig drengecykel!

29'er

2011-10-18T08:41:00.000+02:00

Det nye sorte indenfor MTB er store hjul, kaldet twentyniner'er fordi de er tre tommer større, end de 26" man normalt kører på.

Fordelen er oplagt, dels har de en større kontaktflade med jorden og kan dermed give traktion hen over de fleste rødder, dels er angrebsvinklen mellem dæk og forhindring lavere. Forestil forskellen mellem at møde en kansten på en kontorstol og så på en cykel. Klart at jo større hjul, jo færre problemer.

Jeg tror ikke forskellen kan beskrives meget bedre end Kasper gør på Dansk Mountainbikes hjemmeside her: "29ere, hvad er det?".

Ja ja, selvfølgelig har en 29'er fundet vej til Team Sol og Sommer. Og ja, de hjul er fanme store! ;-) Meget morsomt at det er en Giant, for det passer helt på navnet. 2x10-speed gear, som også er det mest hotte i branchen. For det er hver gang man skal skifte i for, man får problemer, derfor hellere et større spring i bag. Og da vi nu var igang, har jeg fået den bygget om fra SRAM til Shimano... og hold da op hvor var det en befrielse! Jeg er aldrig blevet tilfreds med gearingen på den gamle Scalpel.

I skoven kører den som en tysk Panzerkampwagen. Intet stopper den, æder bakker som slik, og kører tværs gennem buske, over stok og sten og tværs gennem mudderpøle. Man sidder lidt mere oprejst end på Scalpellen og styret er noget bredere for at kompensere for gyro-effekten på de store hjul. Med bagaffjedringen aktiveret, bidrager det alt sammen til fornemmelsen af bare at sejle igennem skoven. Måske er et panserslagskib en bedre sammenligning ;-) Bliver spændende at se hvordan den performer, når vi skal ud og race i skoven med resten af OCC

Forgaflen er en Fox, det mest udbredte mærke, men en Lefty er det altså ikke. Ikke nær så plush, langt fra. Men det hjælper måske lidt, når jeg har fået justeret den ind.. Sag, rebound, lockout, blow-out, slow compression... bummelum.. kræver vist lidt manuallæseri og et særskilt blogindlæg.!

Efterårsferie

2011-10-18T07:59:00.000+02:00

Ingen efterårsferie uden at MTB´erne skal afprøves. Sidder teknikken der endnu? Virker cyklerne?

Så turen gik langs Mølleåen til Furesøen og op til Bøndernes Hegn, medens hjemturen gik langs sydsiden af de store søer og gennem Ermelunden, en god 44 km nydelsestur

Og jo, teknikken sad i lige i skabet fra første færd. Hanne kørte ned af bakkerne på alle singletracks med en teknik og hastighed der ikke lod min noget tilbage. Imponerende. Jeg ville egentlig have taget en lille film, men nåede aldrig at komme så langt foran, at det kunne lade sig gøre.

Men ingen tur i skoven uden et solidt bid i mulden, for midt i et 20 cm dybt og 10 meter bredt kæmpemudderhul var der åbenbart en rod. Man behøver skam ikke sende kæresten til Spa i Sydeuropa for at hun kan få lagt en heldækkende kropsmuddermaske, en tur i skoven er rigeligt ;-)

Vejret var fantastisk, en super efterårsdag.

Men hjulene sidder jo forkert!

2011-10-15T17:27:00.002+02:00

Normalt har en to-hjuler hjulene efter hinanden, men på denne står de ved siden af hinanden!

På kulturnatten kunne man i år prøve en Segway hos Ingeniørforeningen, og selvfølgelig kan der ikke være en to-hjuler i farvandet uden Team Sol og Sommer skulle prøve.

Segway blev sendt på markedet under stor hype tilbage i 2001, men har ikke helt fået den succes som opfinderen regnede med. Fed er den nu ikke desto mindre.

Under fødderne sidder et batteri, en motor og en kraftig computer. Systemet er selvbalancerende, ikke på grund af tyngedkraften eller andre naturlige fænomener, men fordi den kraftige computer hele tiden kan justere hjulene så bunden er nedaf og toppen op ;-) Frem og tilbage styres ved simpelhen at læne sig i retningen. Segwayen vil så forsøge at smutte ind under dig igen, hvilket betyder at den vil bevæge sig. "Til siden" sker ved at tilte styret til højre/venstre.

Lyder det kompliceret? Det er det ikke in real life. Der var lang kø og man kunne tydeligt se folk kæmpe de første 20 meter, hvorefter det bare gik over stok og sten. Ingen andre transportformer kan beherskes på så kort tid. Kan du selv huske da du skulle lære at cykle?

Har du fået lyst til at prøve, så kan en tur forbi Danfoss Universe på Als, anbefales.

End of story for det lille gule hus

2011-10-15T17:04:00.001+02:00

De fine og gode drømme lodsen havde i 1927, med et lille hus, med tårn, tæt på vandet, et lille kabys og koøje, massiv egetræsdør, stuk, kælder og have, afgik ved døden i ugen inden efterårsferien 2011.

Fremskridtet, i form af asfaltveje ind til byen, kræver sine ofre.

Vi har været forbi de fleste dage i ugen og har taget nogle billeder:

R.I.P

Ps: Jo, det lykkedes os at få fingrene i vejrskibet fra tårnet. Den ligger nu i garagen og venter på at få en ny vindposition

Flow i skoven

2011-10-11T20:17:00.000+02:00

Så havde vi sæsonen første officielle OCC tur i skoven, med night-ride holdet. Vi kørte tidligt, så vi lige kunne snuse til skoven, og genvinde balancen, inden solen gik ned.

Og hvilken tur! Kanonfed oplevelse. Selvom det væltede ned med regn i går, var Geels skov stort set tør, med et formidabelt bid under dækkene. Og, jeg kunne komme op stort set uden at bruge piv-skiden(den mindste klinge i for). Selvom det ikke burde overraske mig, kan jeg tydeligt mærke de tabte kilo, man bliver jo helt flyvende :-D

Det var rent flow... fed lykke!

Derfor skal du altid køre med hjelm

2011-10-10T22:18:00.002+02:00

... i hvert fald hvis du skal til Afrika!

Internettet som redningmand

2011-10-09T23:34:00.000+02:00

På tirsdag går turen i skoven, så i dag søndag var stort set sidste dag at få monteret den nye bagskifter. Det er jo altid rart med en dag at løbe på, hvis det nu skulle vise sig at være problematisk...

Den gled nu let nok på, og en af de mange kæder der blev købt ind til sidste sæson, sat på. Og da kassetten jo også var ny sidste år, står cyklen og spiller max, med sin nye caboing/sort eloxerede bagskifter.

Så er det jo bare med at få lortet justeret, og det... det... #!"=" ... kræver en meget tålmodig mand.

Kabelspændingsskruen skal kun drejes 1/8 omgang ad gangen! Indtil det hele spiller... men hvilken vej?

Heldigvis har vi jo internettet, en guldgrube af information. Så får du brug for at justere en SRAM X9 bagskifter, er der en god opskrift her:
http://www.pinkbike.com/news/tech-tuesday-sram-rear-derailleur-adjustments-2010.html

Håber jeg.. for nu vil jeg gå tilbage til cyklen og prøve ;-)

Lang vej endnu

2011-10-03T22:52:00.000+02:00

Så kom dagen, hvor kilometerantallet fra sidste år blev krydset. Meen, det tæller ikke rigtigt, for sidste år satte jeg jo cyklen uplanlagt tidligt fra mig.

Årets mål er ubetinget de 7.000 km, hvilket vil være en ny rekord for mig.

På intet tidspunkt har jeg dog været så tæt på, så "tidligt" på året, så nu skal jeg vel egentlig blot holde mig på cyklen, for at lykkes. ;-)

Og nej, jeg har absolut ingen planer om at deltage i SlushCup i år, skal lige være sikker på at have teknikken tilbage. Foreløbigt er jeg blevet henvist til undersøgelse for at se, om ikke jeg kan få alt isenkrammet ud af benet, dels hæver foden stadig meget, hvilket fysioterapeuten mener skyldes alt grejet, dels går skruerne og knækker i ny og næ... og det gør altså nas. Og endelig stritter det hele så meget, at jeg går og sparker mig selv på anklen, og det går jo ikke. Håber på en hurtig operation, så jeg rent faktisk kan deltage i årets vinterferie denne sæson. (og være i mine skistøvler)

Langs kysten til Hornbæk

2011-10-01T17:47:00.002+02:00

Sidste lange lørdag i 2011 faldt i dag, på det, der måske er årets sidste sommerdag. 16 raske OCC´ere kørte op langs kysten til Hornbæk, fik en is og kørte så vores sædvanlige lørdagstur tilbage, men modsat den normale retning.

Ved afgangen klokken 8:00 hang solen lige over horisonten, just frisk opstået og mosekonens bryg hang op langs kysten. Med en temperatur på 8 grader var det lidt friskt.

Senere på dagen da solen fik magt, krydsede temperaturen de 23 grader, skønt her i oktober!

At køre den modsatte retning af den normale tur var rigtigt morsomt. Steder hvor man tror det går ligeud, opdager man pludselig faktisk altid har gået ned af. Modsat går det jo opad ;-) og folk er forvirrede om hvilken vej man skal. Sjovt som man så let kan bringes ud af konfortzonen.

Der blev kørt rigtigt pænt, med et godt flow i cyklerne. Intet under, at flere betegnede det som årets bedste tur.

Et brag af en afslutning.

Håndværkertid

2011-10-01T17:36:00.001+02:00

Så er nedrykningen af vores lille gule hus på Strandvænget i gang.

Vinduerne er taget ud, døre og lofter pillet ned. I denne uge er der dampet blymaling af i kælderen... hmmm... det var jeg ikke klar over var tilstede, gad og vide, om det var farligt? Vi prøver på at få fat i 3-d vejrhanen, et lille sejlskib, med en morsom historie, men kommunen har ikke lige fortalt nedrivningsfirmaet at det er vores. Sejlskibets historie er, at det i flere år var pillet ned pga af tæring. En der dagligt passerede i S-tog, og havde som hobby at lave 3-D vejrhaner, skrev til tidligere ejere om ikke han måtte få lov til at lave en kopi til opsætning, så han havde noget at nyde, når han pendlede til arbejde om morgenen. Det fik han lov til, håber vi kan sætte den op i haven.

Men også i Klampenborg er det håndværkertid.. Under tøen i januar måned væltede det pludselig ned med vand i tilbygningen. Taget er konstrueret forkert. Efter mange måneders kamp med forsikringsselskabet godkendte de endelig torsdag i forrige uge at vi skal have lagt taget om, spær, lægter, isolering, undertag, indertag rub og stup. Og det var ikke første gang vandet væltede ned, ser bare denne botaniske have, der gemte sig på spærene:

Egentlig har jeg været noget sur på forsikringsselskabet for at have træneret sagen så langt tid, for det er ikke i efteråret man tager taget af.. den slags skal helst gøres om sommeren.. men man må sige, at det i den sidste uge har været bedre vejr end i hele sommeren. Sådan er der en mening med alt ;-)

Kurver eller fransk?

2011-09-28T23:02:00.003+02:00

Efteråret presser sig på, og det begynder at blive mørkt allerede klokken 19:15. Det giver ikke megen træningstid på hverdagene, specielt ikke når man som Galten CK starter klokken 18:00

Det var derfor med lidt overvejelser om det nu også kunne betale sig, at jeg mødte op til træning i går i Galten (ja ja arbejdet trak mig endnu en gang til Århus).

Men jeg må erkende, at det er utroligt effektivt at have bakkerne lige udenfor døren, som de har derovre på landet. Så på de fem kvarterer, nåede vi at køre 42 km og krydse 460 hm.

God og effektiv træning!

Galten er næsten min søsterklub, så det gjorde ikke noget jeg dukkede op uden Finn. Cykelvennerne var der...

Finn foretrak fransk fremfor kurverne ;-)

Hvad er du til?

2011-09-28T22:33:00.000+02:00

VM i cykling lige uden for døren

2011-09-26T16:49:00.003+02:00

Så blev der afholdt VM i København. Alt for megen arbejde, så jeg nåede egentlig ikke at følge med, men i går til herrernes linieløb, drog hele Team Sol og Sommer (aka Asger, Hanne og undertegnede) afsted til Nærum, for at hygge os med gode cykelvenner og se løbet derfra.

De danske ryttere gjorde ikke det helt store billede af sig, plaget som truppen var af sjusk og styrt, men København gjorde! Vejret har været perfekt, og usædvanligt for et VM, har det været afholdt i gaderne i en hovedstad. Indre by og Holte har på det nærmeste været helt bilfir i nogle dage. Enkelte kværulanter, men de fleste har vist synes, det alligevel var lidt imponerende og flot, at vi kan sådan i Danmark.

Mange talte i hvert fald om, at det havde været en fantastisk fornøjelse af cykle rundt i den næsten bilfri by, om aftenen, når fartmaskinerne var pakket væk. Det nåede jeg så ikke. ;-)

Ein Dorf mit Universität

2011-09-16T20:47:00.001+02:00

Var en tur forbi universitetet i Göttingen, hvor dette sjove kunstværk stod.

Göttingen er en en lille tæt by, med 140.000 indbyggere hvoraf 50.000 er tilknyttet universitet. Ein Dorf mit Universität, som de lokale siger.

Der er derfor cykler over alt.. Således også i lysmasterne ;-)

Bastrup Sø Rundt 2011

2011-09-11T20:58:00.002+02:00

OrdrupCC var repræsenteret på alle strækninger til årets Bastrup Sø Rundt. Træning gør stærk, for på den lange var det med snithastigheder vel over 36 km/t

Hele Team Sol og Sommer nød i år 36 km strækningen, og også her blev der slået rekorder, idet en hel time blev skåret af time i forhold til 2009, og vi kom i mål på 2:40.

Asger nød turen og specielt morsom var det de sidste fem kilometre, hvor Asger virkelig lagde sig i selen, for overhales af en yngre gut, det skulle bare ikke ske!

Min egen gennemsnitpuls blev 80... bpm ikke % ;-) så, jo det var en hyggedag!

Bier Bike

2011-09-11T19:54:00.001+02:00

Bortset fra tophastigheden, er et sådant monstrum da helt klart en tanke værd!

Das Bier-Bike Erlebnis
Tyske byer forbyder ølcykler

Lektier

2011-09-04T20:25:00.000+02:00

Asger havde fået til opgave at fotodokumentere, at han nød weekendens gode vejr. Så det blev en cykeltur (hvad ellers?) op langs Øresund til Thit og Andreas. Andreas havde nemlig fødselsdag.

Ikke de værste lektier at få for!

Med tæerne i Middelhavet

2011-08-27T19:08:00.007+02:00

Så nåede vi til Middelhavet, over Narbonne til Gruisan

Vejret blev gradvist bedre og bedre som vi nåede kysten. Dagens etape sluttede derfor med 80 km jævnt ned af bakke i strålende sol og medvind. :-)

Dagens sidste bjerg, Col de la Loubière, blev angrebet af Finn, der åbnede kapløbet så hårdt, at jeg måtte slippe. Men jeg behøver vel ikke skrive hvem der alt i alt endte tage skalpen? :-)

Ruten gik det meste af dagen på en lille vej uden byer og trafik, utroligt at den slags øde områder stadig findes. Lige i rette tid til frokost dukkede en lille velholdt og hyggelig by op. Frankrig et et dejligt land.

Tak for en super tur til Dan og Isa Frost, Galten CK og alle andre deltagere på denne uges c2c.

Hviledag

2011-08-26T23:51:00.003+02:00

Egentlig skulle dagens indlæg have heddet "No Sun in Carcassonne" men som jeg skriver det, kan jeg se, at stavningen falder lidt ved siden af ;-)

Ruten i dag slog væk fra Pyrenæerne og endte i Carcassonne. I morgen rammer vi Middelhavet.

Alle må have husket at tage solcreme på, for det blev så lige 136 km i regnvejr. Og, hvilket burde være en umulighed, ned til 14 grader i Sydfrankrig i august! Det var ikke lige guf for alle på holdet, så tempoet blev unægteligt lidt lavt, og da det gik ned af det meste af vejen, med kraftig medvind, blev min gennemsnitspuls 53%. Lidt kold, men ellers en dejlig hviledag for både Finn og mig. Sad en ti meter bag feltet, så jeg slap for elastikkørslen og havde tid til at se byerne og landskabet, dvs det man kunne se i regnen. Snakkede lidt med Isabelle Frost, som kørte i følgebilen, og tror skam gerne på, at det er smukt.. hvis altså ikke det hele er pakket ind i skyer. ;-)

En enkelt spektakulær ting så vi dog, nemlig en grotte hvor ikke kun floden løber igennem, men også vejen. Jeg fik ikke noteret mig navnet, er der nogen der kan hjælpe? Jeg er ret sikker på at Tour de France også er kørt igennem!

Og så er der jo naturligvis Carcassonne, byen hvor vi endte i dag. En kæmpeborg, med en hel landsby inden i. Mange mange flotte gamle huse og snævre stræder. At dømme efter antallet af restauranter og tingel-tangel butikker, sikkert normalt ikke til at sparke sig igennem for turister, men lidt godt gjorde regnen og kulden dog, for her var til at komme til. Folk har sikkert skuttet sig hjemme på campingpladsen mm... På den måde blev det muligt, at tage selve byen i øjesyn. Helt klart et besøg værd.

Kort før Carcasonnne startede vinmarkerne, så her plejer nok at være varmere. ;-)

Med forkølelsen stærkt på retur og en afslappende tur i dag, er jeg helt parat til et ny motherfucker bjerg i morgen.. men sådan skal det ikke være. Det bliver vist en stille rolig afslutningstur ud til havet.

Kan jeg klare en sådan tur, eller er det kun for jernmænd, spørger du måske dig selv? Er du vant til at sidde på en cykel, kan du også klare turen, er svaret. Nogle dage er selvfølgelig hårdere end andre, om problemet så er stejle bjerge eller kulde og regn, men det har Isa og Dan Frost tænkt på. Er du slidt, kan du springe på bussen om morgenen, og på den måde springe en etape over. I dag samlede bussen op midtvejs, fordi erfaringen er, at nogle folk bliver meget kede af regnvejr. Og ellers kører Isabelle frem og tilbage mellem de tre hold hele tiden i sin bil, med vore poser med ekstratøj og med mulighed for at blive samlet op, hvis kræfterne slipper op eller hjulet bliver defekt. En souveræn service! Og, nej ikke alle kører stærkt op, og bestemt ikke alle kører stærkt ned af. Så, der ventes såvel på toppen som i bunden. Alle med ud, alle med hjem (på den ene eller anden måde).

PS: jo, jeg fik også dagens eneste lille knold, i bogen. På et tidspunkt blev der accelereret kraftigt.. Da ruten er kodet ind på min GPS, kan jeg se hvor lang stigningen er, og på det tidspunkt manglede vi over tre km, så jeg måtte slippe teten. Det viste sig bagefter, at de troede bakken var ved at være færdig, så da dampen var gået af dem, havde ingen kræfter til at følge mig, da jeg kom tonsende forbi. Fair? næ, men virksomt ;-)

Optur - nedtur

2011-08-25T22:15:00.004+02:00

Det kan godt være at gårdagen var kongeetapen, men Dan Frost havde noget der var værre i ærmet i dag.

Ruten gik over Col de Peyresourde, Col de Menté og Col de Portet d'Aspet, 124 km, med lede stigninger. Sjældent har jeg dog måttet arbejde så meget for at få den distance i bogen. Col de Peyresourde er en normal 10 km optur, men så startede festfyrværkeret ellers. Col de Menté er også 10 km lang, men med en gennemsnitsstigning på omkring de 10% (den hjemlige Slotsbakken holder 6,5% på de 500 meter.) Portet d'Aspet er kun 4 km lang, men den ligger over de 10% det meste af tiden, sågar helt op til 18% ind i mellem. Og det på fjerdedagen hvor man begynder at være lidt brugt.

For så lige at sætte trumf på, er jeg ramt af en galoperende forkølelse, havde feber i går aftes, men Finn afviste pure, at jeg kunne have det her til morgen ... hmmm... Medens jeg lå søvnløs i nat, væltede regnen ned, og jeg besluttede mig for at tage bussen, hvis vejret var lige så i morges. Det var det så ikke. Himlen var dækket af skyer men med enkelte blå huller. Vi diskuterede hvem der skulle undlade at tage solcreme på, så vi kunne være sikker på at skydækket forsvandt, men blev enige om, at det var der nok nogle andre fra holdet, der undlod. Bingo, det var der, og søreme om ikke skyerne forsvandt som dug for solen, da vi steg op på cyklerne, så vi har haft et kanon vejr i dag, omend meget varmt! (Ham der ikke havde smurt sig, er noget rød i krebsen her til aften, den stakkel)

På grund af etapens hårhed og det hornblæster orkester der spiller hvinetoner i mit stakkels forsnottede hovede er det ikke blevet til billeder i dag, men nedkørslen fra Col de Menté fik jeg optaget på videokameraet. Det kommer her en af dagene efter vores hjemkomst.

Var opturene hårde, var nedturene til gengæld helt fantastiske. Fra Peyresourde er det bred vej med ny asfalt uden sving, så den gamle hastighedsrekord står ikke længere, 76,2 km/t noterede GPS´en. Den listede sig derop helt af sig selv, indtil det gik op for mig, at vi vist kørte lidt stærkt og bremsede. Med en lille indsats kunne det sikkert have gået endnu stærkere, men det var ikke målet, har jo lovet at passe på. Fra Menté er der mange sving, så det blev en mere rolig tur, men ikke mindre fornøjelig. Fra Aspet gik det nedaf, ikke meget, men alle de 30 km til hotellet. Fantastisk!

Opturene markerer sig i herterytmen, klik for større billede

I vores lille regnskab står jeg noteret for Peyresourde og Menté, medens Finn tog Aspet. Der var jeg simpelhen færdig. (og en gang skal jo også være den første, Finn ;-) ) Det er velfortjent, men jeg er nu ikke mindre glad for, i det hele taget at have gennemført med det snothovede.

I bjergtrøjen

2011-08-24T19:13:00.007+02:00

I dag kørte vi Kongeetapen, som gik over Tourmalet og Col d'Aspin, cirka 2.500 højdemetre.

Begge toppe kom jeg først op på, - Tourmalet med 7 minutter til nummer 2 og få minutter yderligere til Finn - så det må kvalificere mig til bjergtrøjen ;-) Gik nok kører jeg på hold tre, men min tid var lige op med guiden på hold 2, så jeg er lidt stolt ;-)

Landskabet er utroligt flot.

Her ser vi holdet på vej mod Tourmalet

Og her undertegnede på toppen

Beviset på at Finn også nåede op.

Desværre lukkede skyerne sig, da vi skulle ned, så det var fanme spændende at køre igennem alle hårnålesvingene med maks 25 meters sigt medens køer, får og biler bimlede til højre og venstre omkring ørerne på os. Så vel Finn som jeg kørte naturligvis utroligt forsigtigt! (omend ingen hurtigere) Da vi endelig kom ned under skyerne, regnede det, så vejen var våd! Øv!

Og her er jeg så lige nødt til at gøre en lille reklame for mine cykelbriller, ubetinget alle pengene værd! Glassene er selvtonende, så de var brugbare også i tågen, og er dækket med en vandafvisende coating, som gør at vandet perler og blæses væk af fartvinden. Bortset fra cyklen, årets bedste investering!

Nedkørslen fra Col d'Aspin var til gengæld utrolig flot og solen skinnede. Vejen bugtede sig flot, næsten som en rutchebane. Rigtigt sjovt! Har dog lovet at passe på, så hastighedsrekorden fra marts 2008 står endnu. (for mange sving!)

Var dog godt og grundig træt da vi nåede mål, og i morgen bliver næsten lige så mange hm og 25 km længere. Hvordan skal det gå?

Har reddet mig en gigant forkølelse, hele hovedet fuldt af snot, egentlig underligt at der så også er plads til hovedpine... og netop som mit hold i ryggen fra dag 1 er forsvundet! Så, hvis jeg mister trøjen i morgen, er der disket op med de gode undskyldninger ;-)

Nej, Finn følger ikke helt med op, men nedaf... der kan jeg sgu ikke sætte ham! ;-)

Col d' Aubisque

2011-08-23T19:22:00.002+02:00

Dagens etape førte over Col d'Aubisque.

Dan Frost førte hold 3 an, med et behersket tempo på omkring de 25 km/t når det gik ligeud. På den måde var det ret afslappende og vi behøvede ikke at vente, for alle kunne følge med. På Col d' Aubisque, en 17 km lang opstigning med omkring 8% blev ruten givet fri. Finn og jeg tog teten, men havde på intet tidpunkt pulsen over de 160 (sårn godt og vel), og med en gennemsnitshastighed på omkring 10 km/t kom vi først op. Sidste mand kom 50 minutter senere. En stille og rolig tur med 1500 hm og 96 km, benene gør bestemt ikke ondt her til aften. Vi burde nok køre på hold 2, men det er sjovere at være først end kæmpe for ikke at blive nummer sjok ;-) Her kan alle være med, det er ren hygge.

Nedkørslen var utroligt flot, noget af det smukkeste bjerglandskab. Apropos nedkørsel, Finn kører som en bandit, ham er der knald på. Dog ikke så meget som på Dan Frost, som i øvrigt er en fornøjelse at følge med ud over kanten, han kan det der! Der er nogle tricks at hente.

Desværre var det noget skyet i passet, så den store top-udsigt må få vente.

Dejavu

2011-08-22T19:15:00.000+02:00

121 km i 36 graders varme, med Col d'Osquich som en stille udmelding inden de rigtige bjerge starter i morgen.

Vi tog den stille og roligt, der er lang vej igen, og vi skal have alle med.

I byen lige inden vi ramte bjerget fik jeg en dejavu fornemmelse og hårene rejste sig helt på nakken da jeg så hotellet i passet. For, det havde jeg set alt sammen før... og jeg har ikke været her tidligere! Men, kom så i tanke om, at jeg i de lange mørke vinteraftener faktisk havde surfet lidt rundt på dagens etape med Google StreetView. ;-)

Med tæerne i Biscayen

2011-08-21T22:16:00.003+02:00

Coast to coast må nødvendigvis indebære en vandtur på begge sider af Frankrig, ellers skulle turen jo hedde næsten-til-næsten turen.

Som sagt så gjort, dagens tur var en let ryste benene efter den lange transport, 33 km, medens vejret med 36 grader i skyggen lavede mine tæer om til dampkogte kartofler.

Skønt var det at stikke fødderne i vandet.

Bukserne blev også en smule våde, for bølgen bag os var større end som så. Pyt, det kølede det hele.

Biarritz er en skøn gammel badeby, med flotte gamle majestætiske badehoteller og en vidunderlig strand. Et skønt sted, når solen står så højt på himlen. Og udsigten ind over den spanske kyst er fantastisk.

En skøn og rigtig afslappende dag.

PS: når vandet i drikkedunken når op på 36 grader, er det en særpræget fornøjelse at slukke tørsten!

En grum historie

2011-08-20T23:23:00.002+02:00

"Vi har netop indtaget Tysklands dårligste aftensmad, så nu er vi klar til at køre igen", skrev Finn pr SMS. Jeg nøjes med at svare tilbage, at jeg kunne se bjergene og at vejret var fantastisk. (ej, det var vist mig der startede ;-) )

Bussen til Pyrenæerne og C2C har kørt i 14 timer. Hvad jeg ikke skrev, var at jeg sidder med benene oppe på hotellet og har netop nydt et stykke laks med bacon, et lille glas rosé og en espresso, efter en dejlig flyvetur til Biarriz, hvor vi starter turen.

Vel udhvilet og opstanden fra min bløde seng og et stort morgenbord er jeg er parat til at møde busholdet, når de kommer herned om yderligere 15 timer.

En grum historie, ikk? Jeg har sgu lidt ondt af dem.... lidt...;-)

Vejret er faktisk fantastisk. Her klokken 21:00 er temperaturen stadig langt over 30 grader. Luften er tør, så det er vidunderligt, efter al den regn og kulde i den danske sommer. Desværre ser det ud til, vi skal have regn oppe i bjergene et par dage omkring torsdag. Den tid, den sorg, det kan nå at ændre sig mange gange endnu.

Træthedsbrud

2011-08-14T17:05:00.000+02:00

Var ude på min MTB, i dag og havde egentlig planlagt at skrive om at der er brændenælder i skoven om sommeren. Vi kørte nemlig omkring Sjælsø, et sted hvor der nok var stier, men ingen offentliggjorte ruter. Dermed var skoven ikke nedslidt, og underskoven stod tæt.

Men, hjem kom jeg ikke. En lille kvist satte sig i bagskifteren, med følgende resultat:

Egentlig var det bare en kvist, som så ofte er kvast igennem skifteren, så jeg tror alumninum´et var blevet metaltræt.

Det er sgu en dyr sport det her!

Tak til den bedre halvdel for afhentning.!

Parat, helt parat... næsten

2011-08-11T15:55:00.000+02:00

Nu er jeg parat til Pyrenæerne!

Jeg har tabt de ekstra to kilo, så jeg siden vinterferien har reduceret vægten med 13 kilo. Nu er jeg lettere, end jeg har været de sidste 21 år.

Det er lykkedes mig at stå op i pedalerne hele vejen op af Klampenborgbakken samt holde nålen over 30 km/t hele vejen op. Det er aldrig lykkedes mig før. Min kondition er bedre end nogensinde.

Og så skal jeg endda bare hygge mig i grupettoen, vil køre ikke racerløb. Så det bliver helt fantastisk.

Men, cyklen skal lige have en overhaling. Har fået superhæftende bjergdæk hjem, de skal på, skal have monteret bjerggear, samt selvfølgelig sat nye friske bremseklodser og kæde mm på. Et bedre styr er også... endelig.. kommet hjem, nu mangler jeg blot den rigtige saddelpind. (har også fået et par ekstra cykelsko, en ny hjelm og nye solbriller... altså, selvfølgelig kun fordi det gamle grej var slidt op ;-) )

Glæder mig som et lille barn til juleaften!

På selvmordsmission i London

2011-08-05T12:58:00.004+02:00

London er præget af små gader med en forrygende trafik, biler, taxi'er og de store london-dobbeltdækker busser. Londons trafik er dermed også præget af kø og trafikkaos... at cykle her, ligner en selvmordsmission.

Og dog, for med en overfyldt Metro er bystyret og mange andre enige om, at presset på trafikken i det centrale London kun kan afhjælpes, hvis flere begynder at cykle.

Eftersom bestyrelsesformanden for Barcleys Bank er en passioneret cyklist, har Barclay sponseret en moderne udgave af bycyklen i London. Mange cykler, mange opsamlingsteder og computerstyret udlån. Gratis hvis du kun cykler 30 minutter, dyrt hvis du beholder cyklen en hel dag. Den er beregnet på trafik til og fra kontoret.

At turisterne så også nyder at kunne cykle rundt er noget helt andet ;-)

Og nej, selvom jeg cyklede forbi Buckingham Palace, Westminster og Downing Street 10 følte jeg mig ikke presset i trafikken (det meste var nu også spærret af på grund af vagtskiftet på slottet). At cykle rundt i en by giver meget mere end at køre i metroen eller gå. Man ser det hele, men får alligevel en nær følelse af byrummets geografi.

Vi nød en uge med hektisk program i London. Ingen musik eller kunst, men ellers så vi vist det hele:
Sherlock Holmes museet, Afternoon tea i Fortnum og Mason, Imperial War museum, Tower of London med kronjuvelerne, Naturhistorisk museum, Science museum, Eye of London, London Dungeon, HMS Belfast, Little Venice, kanaltur til Campden marked, gudstjeneste i St Pouls katedralen, Harry Potter Walk, Millenum bridge, Big Ben, Royal Horse Guard, Vagtskifte på Buckingham Palace, Downing Street 10, Trafalgar Square, vandretur i Hyde Park, privat besøg i et engelsk hjem, besøg hos fætter Mads, Lord Nielsons krypt, bådtur Themsen, Thames River barrier, Greenwich med tidsliniemedianen, British museum med Rosettastenen og Partheon frisen, Covent Gardens, Hamleys Toy Store(Fætter BR på stereoider)... og den hippe cykelbutik Condor. og så har jeg endda sikkert glemt noget..

Asger fik set, hvad han kom for ;-)

Det høje aktivitetsniveau og en halv time i hotellets fedtnisse-rum hver morgen sikrede at jeg kun tog et halvt kilo på trods ale og tre restaurantbesøg pr dag! Det var lidt spændende at stille sig op på vægten her til morgen, men det gik ;-)

Sommertur i Dyrehaven

2011-07-22T20:25:00.001+02:00

Pyrenæerne

2011-07-17T19:18:00.003+02:00

Arrgghhh...ventetid.... Glæder mig til Pyrenæerne, ikke mindst efter at have set cirkus TdF passere igennem. Her er det Thor Hushovd der kører nedad i de smukke bjerge.

Fætter Vims

2011-07-17T14:14:00.004+02:00

Vi er stadig ved Tour de France... Advarsel, her kommer en absolut plat kommentar.

Nogle ryttere er unge og slanke som fx brødrene Schleck, andre har en kropsbygning som en gladiator, ja jeg tænker selvfølgelig på Fabian Cancellara, og nogle er bare altid (næsten) glade som Jens Voigt.

Og så er der også dem der mere ligner fætter Vims, som fx Laurens Ten Dam. Ubarberet på den ikke-seje-måde, langt flippet hår der stritter ud til alle sider, og som en som regel åbenstående mund....

Gårsdagens styrt hjalp ikke ;-)

Han ligner sgu noget fra filmen: The return of the bike-zombies.

Nej, undskyld. Flot kommet igen efter det monsterstyrt! Alle vi andre ville have ringet efter en ambulance... Se styrtet her

Første kategori et i årets TdF

2011-07-14T14:55:00.001+02:00

Online telemetrien virker.

Her ser vi at dagens udbrud ved Jeremy Roy har ramt årets første kategori 1 stigning, med en hastighed på 15,9 km/t til resultat. Feltet er lige drejet om hjørnet ind på stigningen og kører derfor 27-28 km/t og bagenden af feltet er stadig på flad vej, så de kører cirka 50 km/t.

Klik på billedet for en større version

Hvis du er lige så teknologielskende som mig, kan du følge løbet på http://data.srmlive.de/TDF/

Sommervejr

2011-07-14T09:17:00.003+02:00

Så står sommeferien for døren... lige om lidt. Planen var mindst muligt stress, nemlig at blive hjemme, få ryddet op i skabene efter den lidt paniske flytning for et halvt år siden, og så få trænet mest muligt.

Men, det er jo for h.. blevet efterår. Regnen høvler ned, og bliver ved med det hele næste uge også. Eneste trøst er, at det gælder hele Europa. Se bare dette vejrkort for næste uge!

Kunne ellers godt være fristet af at smide teltet ind i bilen og søge tørvejrs ly, og lade de rodede tøjskabe leve deres eget liv, men selv i en hurtig Mazda kan den globale regn ikke undviges.

Trænes skal der imidlertid! Regn, mudder og MTB hører vist sammen, hmm.... skal lige sørge for at have de rette dæk på denne gang!

Transport

2011-07-11T18:59:00.005+02:00

Den bliver altså ikke ved med at gå, undskyldningen for at tage bilen rundt i byen...ja faktisk har jeg vel næppe nogen, og da slet ikke efter dagens nyerhvervelse, en sportscykel med bagagebærer, støttefod og skærme.

Kørte den hjem fra cykelhandleren, og pludselig forstår jeg dem, der synes, at første gang på en racercykel er grænseoverskridende..

Hvor er racercyklens monumentale stivhed og klikpedalerne, carbonens komfort og gedebukkestyrets lave position?

Uha, skal da lige vende mig til en normal cykel igen!

Men glæder mig til bare at kunne hoppe op på cyklen når man skal til bageren, at kunne stille cyklen overalt og til ikke at skulle skifte tøj hver gang man har cyklet til arbejde :-)

Telemetri

2011-07-10T22:21:00.002+02:00

Har længe undret mig over, at Tour de France ikke har et lille display nederst, der viser aktuel hastighed, puls og andre informationer fra de førende ryttere. Sådan har det jo længe været i Formel1 og andre topsportsgrene.

Men, ifølge www.bikeradar.com er den del ryttere, herunder vores egen Brian Vandborg udstyret med en lille sender.

Resultatet kan findes på http://data.srmlive.de/TDF/
Lige nu i skrivende stund er der naturligvis intet, men på tirsdag når hviledagen er overstået, skal vi se om det virker.

Gladiatorernes kamp

2011-07-10T15:21:00.001+02:00

Nu kan det sgu snart være nok! Tour de France anno 2011 er en gladiatorkamp, ikke mod hinanden, men mod asfalten, der som løverne i arenaen i Rom æder den ene rytter efter den anden. Sportslig ikke så interessant, når favoritterne udgår efter styrt, og klassementet styres af, hvem der har været fanget bag et styrt.

Hver dag sine ofre, lige nu er Vinokurov og Van den Broeck udgået efter et megastyrt på en nedkørsel.

Egentlig underlig at Frank Schleck, den hidtil regerende mester i styrt, stadig sidder på cyklen.

Men, Frank er godt kørende i år. Holder han hjem, er han og Cadel Evans (uf!) mine favoritter til at vinde løbet i år.

Kina eller København?

2011-07-04T10:57:00.002+02:00

Jeps, København i lørdags!

Cykeltræner punkterer og får forfrysninger i hånden

2011-07-02T19:30:00.002+02:00

Ja, det lyder som en Gæt-og-Grimasser sætning, som ville kræve at Grethe Sønck skulle ned på gulvet mindst tre gange.

Men det passer nu godt nok.. Ved lørdagens træningstur høvlede regnen ned, og selvfølgelig punkterede jeg. Jeg havde fået en slange med ultra kort ventil med, og hvor jeg normal er 100-meter mester i den svære kunst at betjene den eksplosive CO2-pumpe, røg det meste ved siden af i dag... og lige op i den våde cykelhandske. Den blev øjeblikket hvid og stivfrossen.

Ondt gjorde det nu ikke, bare lidt mærkelig at stå i sommervarmen med frosne luffer ;-)

Dyre cykler og overfodrede motionister

2011-07-02T07:33:00.001+02:00

Når man kører i bjergene, er der kun to ting der tæller: kondition og vægt. Konditionen kan trænes, men vægten er straks noget andet. At tabe sig er noget af det sværeste man kan bede en normal overflodsdansker om. (sjovt, overflod er i denne sammenhæng det samme som overfodret). Den nemmeste måde at tabe sig på er ubetinget at købe en ny og lettere cykel. Man ser derfor ofte ganske velproportionerede motionister på cykler, der er dyrere end proffernes.

Når man som jeg hader at køre op ad og er kommet til at sige ja til en tur på langs af Pyrenæerne, ligger vægttabet som en uomgængelig faktum. Jeg indledte derfor året med at målsætte en vægt på under 80 kg, et vægttab på 8 kilo. Den lettere cykel kunne jeg så bringe i hus når målet var nået, som en ekstra vægttabsbonus. Desværre var motivationen for den handikappede MTB'er íkke alt for stor og vinterferien bragte derfor tre kilo mere til hus... nu var jeg elleve kilo fra Pyrenæerne og en ny cykel!

Jeg kender jo kuren, ingen alkohol og lidt påpasselighed med hvad man putter i hovedet, så kommer vægten helt automatisk ned. En forrygende træningsindsats for at komme i form igen efter stilstandsperioden hjalp sikkert.

Og, pr 1. juli er målet nået, der er tabt 11 kilo! Godt to kilo pr mdr, ikke et imponerende hurtigt vægttab, men uden mad ingen hård træning! Og cyklen? Ja, den kom i hus lidt inden målet var i syne, men det har sådan set blot inspireret mig yderligere. Den værste man kan blive til grin for, er jo sig selv.

Fra det store vægttab i 2004/5 ved jeg, at man taber sig proportionalt. Det er ikke kun bodegamusklen der svinder, men også vielsesringen der sidder løsere, ja sågar falder skostørrelsen også! Nok er livremmen svundet 7-8 cm, men de i forvejen tynde arme er blevet tyndere. Det betyder, at når jeg kigger mig i spejlet, er der sgu stadig en bodegamuskel, ikke stor, men tydelig på en krop der er blevet mindre! Damn, den flade mave er stadig pakket ind i overflod.

Godt der er små to måneder til Pyrenæerne, og cirka 1.500 km. Jeg har nået målet, men der sidder helt ubetinget yderligere to kilo, jeg kan donere til bjergguden! Jeg tror sgu jeg gør forsøget!

In the air

2011-07-01T07:42:00.001+02:00

For første gang siden operationen skal jeg ud og flyve. Lidt nervøs spurgte jeg kirurgen om jeg ville få problemer i lufthavnen? Nej, var svaret friskt, "Jamen, går de mange skruer ikke i metaldetektoren i Security?..". "Jo, da" var svaret, "men du skal bare vise dine ar" !

Så jeg havde forventet, at få love til at lege stripper, i det mindste smide strømperne, taget til side, blive kildret under tæerne med et eller andet avanceret instrument, bidt i benet af en politihund eller det er er endnu sjovere!

Men, unikheden røg, ingen opstandelse, bare en almindelig kedelig flypassager! Scanneren gav intet udslag! Øv ;-)

Halvvejs

2011-06-30T21:02:00.000+02:00

Så skriver vi den 30. juni, og vi er præcis halvvejs på året. Heldigvis gælder samme betragtning kilometerantallet. Skal jeg nå 7.000 km i år, er det jo rart nok, at jeg på dagens cykeltur rundede 3.500 km. Halvvejs!

Vi var en begrænset skare til torsdagstræningen, så vi besluttede at lave noget svingtræning. Vi har fået en ny overordentligt stærk pige med på holdet. Det eneste sted man kan mærke, at hun er begynder, er rundt i svingene, så vi fandt et sted, hvor der er en runde på 1,5 km og ingen trafik, og så blev cyklerne ellers kastet ind i svingene. Store fremskridt! Pludselig forstår jeg hvorfor lærergerningen kan være så givende. Sjovt når man sving for sving kan se forbedringen i form af en højere og højere fart rundt! Og større og større sikkerhed!

Dagen derpå

2011-06-27T23:04:00.000+02:00

Så blev Thit student, og den deraf afledte festivitas inspirerede mig af en eller anden grund til denne afstemning på OCCs hjemmeside:

Jeg kan ligeså godt indrømme, at enten er jeg blevet for gammel eller også er jeg kommet ud af vanen, men én drukaften kan mærkes i mange dage derpå!

Solen skinnede i dag, men ikke på nogen diamanter i benene, selvom det blev til 60 km i det dejligste sommervejr. ;-)

Derny

2011-06-19T23:30:00.003+02:00

Thit er på vej hjem fra Oure, så i dag måtte hun køre sin 45-scooter den lange vej over Spodsbjerg-Tårs fra Sydfyn til Klampenborg.

Jeg cyklede med fra Maribo til Rønnede, 73 km som motorpace efter Thit. En 45-scooter kan altså køre stærkt, så det blev med et gennemsnit på 36,7 km/t. Utroligt sjovt, men også sindsygt hårdt. Nok kan man ligge i læ bag dernyen, men når det går ligeud skal hastigheden altså holdes på 45! Det virker lidt for nemt at køre pace, men jeg kan garantere, at det alligevel er en seriøs træningsform. Det kan jeg mærke på benene, det har alligevel været noget af det hårdeste, jeg har lavet længe.

Sjovt nok synes jeg at sårn en lille knallert kan køre alt for stærkt med Thit, men at cykle med samme hastighed rører mig ikke ;-)

Det ER dejligt at cykle, meeen...

2011-06-15T15:37:00.001+02:00

En viral reklame for VANMOOF, et hollandsk cykelmærke, som vist endnu en gang har forsøgt sig med Guerilla-marketing-stunt: Politi stopper cykelpige: Nederdel for kort

Indhentet!

2011-06-11T14:47:00.000+02:00

Så fik 2011-Per endelig indhentet ham 2010-Per!

Selvom jeg trænede som aldrig før sidste år, er det altså lykkedes mig, at indhente de kilometre jeg var bagud efter vinterens stilstand. Føler mig faktisk også i bedre form end nogensinde!

Med dagens tur krydsede jeg 3.000 km posten, så der er ikke langt til halvdelen af årets mål (3.500), men vi er jo også snart halvvejs på året..

Nu med bidet

2011-06-11T14:40:00.000+02:00

Så fik jeg endelig min saddel! Det er første gang jeg prøver en saddel med hul i midten, og som Finn konstaterede første gang han cyklede i regnvejr... nu med bidet!.

Efter en evalueringstur på 99 km i dag, er er ingen tvivl om, at man kun sidder på sædeknoglerne og ikke mellemstykket. Det er jo fint nok, men der er så det mere vægt på mindre hud. Men følte mig på en eller anden måde mere hjemme på cyklen end hidtil. Så det er nok godt nok.

Specialized har næsten totalt udsolgt i Europa. Jeg har nok købt ny cykel, men venter stadig på det rette styr og saddelpind. Sadlen og frempinden er kommet. Efter sigende har Specialized bestilt 50% mere til 2011 sæsonen i forhold til 2010, men står alligevel med tomme hylder. Ingen tvivl om at cykling er blevet populært!

Cyklist fik fartbøde

2011-06-09T07:49:00.003+02:00

Så fik knægten da officielt papir på, at han har gode ben ;-)
Cyklist fik fartbøde | www.b.dk

Jeg har sommetider overvejet problemstillingen, men det er mest når man suser igennem et 30 km/t område. Normalt er det sjældent, at 50 km/t-byzonen udgør noget problem.

Cykelfanatiker? Nej, bilfanatiker

2011-06-08T13:17:00.000+02:00

Vores næsten nye bil (den er kun tre år) skal snart til 80.000 km service. Den blev købt samtidigt med min gamle cykel (den er hele tre år!). Cyklen har kørt i omegnen af 16.000km.... Det er 20% af bildistancen. Egentlig imponerende men, ville den bedre halvdel sikkert sige, det kunne have været endnu bedre, hvis jeg tog mig sammen og cyklede til arbejde!

Sammenlangt er der de sidste tre år kørt 21.400 km på cykel. Med en gennemsnitshastighed på 24 km/t giver det 891 timer på cyklen. Med en gennemsnitshastighed i bilen på 60 km/t har jeg derimod tilbragt 1.333 timer bag rattet.

50% mere tid bag rattet end på cyklen... Underligt nok, det havde jeg ikke ventet.. Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer har nok ret ;-)

Et nummer i statistikken

2011-06-06T21:40:00.002+02:00

Antallet af folk der i 2010 har søgt skadestuen efter ulykker i naturen steg til 22.700, skriver Berlingske.

Hvorfor ved man ikke. Men ifølge Hanne Møller fra SFI er antallet af den slags ulykker steget de sidste fire år. En forklaring kan være, at folk er blevet mere aktive med mountainbikes eller noget andet, mener Hanne Møller.

Den lader vi lige stå lidt.... I mellemtiden kan du læse hele artiklen her: http://www.b.dk/nationalt/vi-er-for-travle-og-for-pylrede

Kom til Norge, min far!

2011-06-06T15:57:00.003+02:00

Hvorfra udtrykket stammer ved jeg ikke, men mange af mine barndomsminder går til Norge, hvor familiens sommerferier som oftest blev afholdt. Da Thit var lille havde vi en forrygende ferie der, og vores bryllupsrejse gik også til Norge, så jo: kom til Norge, min far!

Efterfølgende har det nu været lidt sløjt med at rejse til Norge, så da VätternRunden blev udsolgt inden jeg nåede at blinke med øjnene, rettede opmærksomheden sig til nabolandet. Var der ikke et løb, der, der kunne måle sig med Vättern Rundt, som jo nok er langt, men ikke så rig på højdemetre?

Ind kom Telemark Tours på løbslisten, et cykelløb på 250 km med 2700 hm. Der var vi i weekenden, dvs halvdelen af Team Sol og Sommer (den bedre vil ikke køre så langt) og gode venner fra OrdrupCC.

Vejret var med os, sjældent godt for Norge. 23-25 grader høj solskin og vindstille ved starten... dog noget mere vind senere på dagen. Og hold da op hvor er Norge smukt! Billedet her er lånt af Google, for der var ikke lige tid til at stoppe undervejs. Men det ligner 100%

Med Allan og Finn som motorer gik det over stok og sten, 9:14 timer tog det os, med 27 minutter i depot. Det betyder en gennemsnitshastighed, den tid hvor vi bevægede os, på 28,2 km/t !! det er rigtigt godt, for 250 km og 2700 hm!!

Det kunne have gået hurtigere, hvis ikke de to dieselmotorer skulle vente på mig på toppen af bjergene, for så mange kræfter er der ej heller i benene endnu... En nordmand, som jeg fulgtes med, sagde: "Tippet til at kjøre i fjellet er, at kjøre veldigt forsiktigt opp, så har man kræfter til at fortsette" Det var et råd jeg kunne bruge, meget behageligt måde at køre på ;-) Nedad gik det så knapt så forsigtigt, den tabte tid skulle jo indhentes!

Vi kørte i dagstimerne, noget jeg ellers ikke plejer på de lange løb, men det var godt, for dels var vejret jo flot, dels var der faktisk ikke noget trafik (hvilket er den største fordel ved nattekørsel) og udsigten er jo noget helt specielt i Norge. Og, så er det nok rart med fuld dagslys, når man racer ned af hårnålesvingene ;-)

Eftersom vi brugte to dage på transport og en dag på cykling var der tid til mange røverhistorier, ikke mindst om Allans imponerende kostindtagelse og de deraf afledte konsekvenser. Så, skulle du høre om en flok sprængte toiletter i Norge, nærmere betegnet Telemarken, kan det være vi kender afsenderen ;-)

Tøserunden 2011 - What the boys did

2011-05-30T10:40:00.003+02:00

Harzen 2011

2011-05-23T21:49:00.011+02:00

Bededagsferien stod i år på en tur til Harzen med cykelklubben. Fyrre ryttere fra alle hold, var vi afsted. Med bus til Braunlage, en hyggelig by midt i området. At det var bededagsferie i Danmark stod helt klar, for vi mødte mange danske klubber i området. Området er super kønt, ja nærmest bakket, sårn bare lidt på steroider, alpetinder er der ikke ligefrem. Og kors hvor er der mange træer! Lidt mere åbent landskab i det gamle DDR dog.

Selvom det tager lang tid med bus og anhænger til Harzen var det både komfortabel og hyggeligt. Der blev fortalt mange røverhistorier, og jeg fik set en masse, jeg ellers ikke ser, når jeg flyver lavt hen over motorvejen. Jeg er dog stadig ikke overbevist om at man kan sidde over 24 timer i sådan en tingest, når vi skal ned for at køre C2C til august!

Første dag blev der kørt 100 km og det var noget af et wake-up-call når bakken ikke kun er 50-100 meter lang, men 10 kilometre og stiger jævnt med 7%. Så er det med at finde sit eget tråd og ikke lade sig lokke til at køre med en, der kan køre en lille smule stærkere. Straffen kommer prompte! På første dagen kørte jeg med 1. holdet, hvilket gik godt nok, bortset fra, at vi måtte kalde på bussen flere gange grundet defekter. (herefter kaldet team defekt) Således oplevede Allan, ganske som i Grejsdalsløbet, at egerne ikke kan holde til at cyklen stilles i solen medens man puster ud. Ping, og så var der endnu en gang et ekset hjul. Det tog lidt tid før den tilkaldte bus med et nyt hjul kom. Sven formåede at træde det Kuota stel i stykker, han købte til erstatning for mit gamle (som døde i et styrt). Kim punkterede og knækkede desforuden en klampe og eksede et hjul, og sådan gik det derud af. Fuld knald på når cyklerne endelig kunne køre og en masse ventetid. De to næste dage kørte jeg med hold to (Var nu også lidt nervøs for formen, nok er min kondition i top igen, men påsken viste jo at jeg ikke restituerer helt så godt som før)

Anden dagen var kongeetapen, 120 km nogenlunde over det hele, samt en 20 km stigning! Først 10 km med 3-5 % og herefter 10 km med 7-8 og lidt 10% stigninger. Der sad jeg godt nok og overvejede, om jeg nu egentlig også lige skulle med til Pyrenæerne til august... men bagefter var det fedt nok. Sjovt som alle, stærke og os andre der også bruger panikgearet i ny og næ, er lige trætte når vi kommer op.. de andre bruger bare flere kræfter på at køre hurtigere op. Ja det virker nærmest som også intervaltræningen gør, alle presser sig selv til grænsen, og så samles der op på toppen. Helt cool!Trejdedagen gik til det gamle DDR, 42 km. Fede veje, de er jo alle sat i stand for nyligt, og et kønt og lidt mere åbent landskab. Her skal vi helt sikkert bruge mere tid næste år. Her fandt jeg så også ud af, at det med den ringere restitueringsevne er en saga blot. På den første monsterstigning (igen en 10 km med 7-10%) startede jeg langsomt ud, for lige at passe på mig selv, men var faktisk i stand til at hente de fleste inden bakken slap op. Dejligt! Nok spæner jeg ikke op, men det er kapabelt. Og her dagen efter er mine ben ikke ømme... Kom bare an Pyrenæerne! (skal dog lige have et lavere gear på cyklen, så jeg har et reservegear når det for alvor bliver stejlt!)

Mister gadget har købt et superfedt lille kamera, der kan sættes fast på cyklen. GoPro HD Hero. Cool sag der kan optage i fuld HD med 30 billeder i sekundet. Det er godt nok noget der kan producere store filer, men er yderst anvendelig, både som turist, men også som træner. Jeg håber at kunne udgive en film om turen snart, men her er en appetitvækker fra grænsen til DDR. (

Nå ja, og så blev der lige sat en personlig hastighedsrekord. 75,4 km/t på et stykke kulfiber forstærket plastik ;-) De er godt nok stejle de bakker! Den nye cykel kører fordømt godt, hvorimod de der kørte på højprofilfælge oplevede at forhjulet begyndte at vibrere voldsomt når hastigheden kom op mod de 60. Det havde jeg godt nok ikke regnet med, troede de ville være superstabile på grund af deres højere roterende masse. Tvært om blev det hævdet, bjergryttere kører med lavprofilfælge netop af denne årsag og ikke på grund af den lavere vægt. Uanset.. min virkede perfekt!

Og så ville det jo ikke være Ordrup CC hvis ikke der stod vin på bordet. Restauranten fik næsten udsolgt af den fineste vin på kortet, en gammel sag de må have haft liggende længe, for den var billigere dekanteret og serveret på det lille familiehotel end i butikkerne i DK. Mums, men bedst af det hele var, at jeg fik lejlighed til at smage en lækker hvid sag fra et område i Tyskland jeg ikke har prøvet før, nemlig Saale Unstrut i det gamle DDR tæt på Harzen. Hold da op hvor var den god! Det skal dyrkes lidt mere!

En øl er vist ej heller at gå af vejen for, at dømme efter de ivrige hænder

Compact krank, hvor svært kan det være?

2011-05-17T21:35:00.001+02:00

Når man som motionist skal køre opad, stejlt opad, skal man have en lav gearing. Man kan komme en del af vejen ved at sætte større tandhjul bagpå, men går det rigtigt meget opad, er det en lise også at få mindre tandhjul på i for.

Hvor det er ret let at sætte større tandhjul på i bag, kan man ikke bare uden videre sætte mindre på i for, for der er ikke plads, kranken er simpelthen ikke bygget til små tandhjul. Derfor er compact-kranken opfundet. Egentligt er det ret simpelt, spideren, de fem arme der går fra kranken ud til tandhjulet, er bare lavet kortere.

Men, det betyder altså at hele kranken skal skiftes! De fleste kører permanent med compact-krank når de først har skiftet, men jeg fortrækker den lidt større normal klinge, når det går lige ud på danske landeveje. Så en gang i mellem kommer cyklerne op på bænken til den lille operation.

Inden Grejsdalløbet skulle det selvfølgelig gøres, først på min egen og derefter på den bedre halvdels. Og, det er ikke så svært:

Af med pedalerne i begge sider. De sidder naturligvis godt fast, så det er op at stå på værktøjet for at få maksimalt kraft på. Glemmer du at tage pedalerne af, inden du flår det hele af cyklen, kan du ikke udnytte dette vægtstangsprincip... det gør man kun en gang, for klingen har jo mange umådeligt skarpe tænder som man helst ikke skal i nærkontakt med, når den endelig giver sig i det spænd, du har lavet ved at klemme benene sammen om lortet.. nå det var en anden og ikke tidligere fortalt historie...

Cyklen op på bænken og løsne de to skruer der holder venstre pedalarm fast på akslen. Tilsvarende med den fingerboldt der spænder pedalen sideværts ind på cyklen.

Af med venstre pedalarm.

Kæden af.

Efter et par forsigtige bank med en gummihammer på akselenden (har ikke rigtigt fundet andre metoder) kan man trække akslen ud af lejerne på cyklen.

Find den gamle compactkrank i bunkerne, ind med den i lejerne og på med venstre pedalarm. SATANS jeg havde kun en fingerbolt, til den type krank og den sad på den cykel der lige er solgt... nå men jeg må ned til cykelhandleren i morgen...

Kæden på, den skal nemlig kortes af og forskifteren skal flyttes ned, så de passer til de mindre tandhjul..

Hmmm... hvad er nu det, kæden passer og forskifteren kan ikke flyttes længere ned.. den passer i øvrigt også... hmm... lad mig lige se... jo fanme om ikke Hannes nye cykel fra butikken allerede er udstyret med compact krank!!!

OK, af med den jeg lige har monteret og tilbage med den originale, do med venstre pedalarm, på med fingerboldten, på med de to skrurer der holder det hele samlet og på med de to pedaler igen.

Voila, så spiller det hele, hvor svært kan det være?

..omend det ville have været nemmere, hvis jeg havde talt tænder inden operationen, eller blot kigget på det klistermærke der sad på kranken: "COMPACT KRANK" ;-)

Grejsdalsløbet 2011

2011-05-16T20:28:00.003+02:00

En uge med virus, kvalme og maveonde, og dermed minimal fødeindtagelse hjælper nok på vægten, men er ikke super god forberedelse til Grejsdalsløbet. Dermed blev årets resultat da ej heller (for en gangs skyld) bedre end sidste år.

Vi kom ind på 7:08 mod 6:11 sidste år. Med til billedet hører dog også, at ruten var lagt om med 300 hm ekstra til følge, at vi fik fire punkteringer (mod nul sidst) og at vi ikke var superørne til at komme hurtigt ud af depoterne. Og vejret...

Der findes stort set ikke det vejr i Danmark som ikke kom til udtryk den søndag i Vejle, solskin, sublim medvind, regn, stormende modvind så skraldespandene kom flyvende hen af gaden, hagl, kulde og varme. Egentlig ganske charmerende.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg var grundigt ude i tovene, energimæssigt. Der var ikke meget at skyde med i benene til sidst. Da der var 30 km tilbage måtte jeg bede resten af holdet om at køre ind selv, jeg havde brug for at køre mit eget tempo. Det var nu ikke så langsomt endda, jeg overhalede da en masse som også var gået kolde. Med 12 km tilbage mødte jeg resten af OCC-holdet, som havde en punktering, og på den måde kom vi ind sammen. Dejligt, og tak for hjælpen. Min helbredstilstand taget i betragtning er jeg overordentlig tilfreds med resultatet. Også dette løb er således godkendt!

Jeg havde overvejet at droppe den, men er nødt til at at få nogle højdemetre i benene inden august, og træningsplanen foreskriver dette løb som en start, efterfulgt af Harzen og så et endnu hårdere løb i de norske fjelde i juni. Det bliver sublimt!

Undertegnede og Henning fører feltet op ad Kiddesvej. Med maks 23% er den så stejl, at man må op og stå i laveste gear. Holder man den ikke bare lidt i gang, står man stille ved hver pedalomdregning. Således var der da også nogen der væltede, fordi det gik for langsomt for dem ;-)

Grejsdalsløbet er et rigtigt godt løb. Landskabet omkring Vejle er supersmukt og bakkerne er en god udfordring, og når man kan køre med gode OCC-venner, er det en fornøjelse, der er værdig til at komme på den faste liste.

Bike Lane Warrior

2011-05-09T09:50:00.002+02:00

Some dominate on the trails. Others prefer to wield their strength on the open road. But few choose the bike lane as their main domain. These riders have no “season”, no affiliation, and usually fly solo. Often times you’ll hear them coming…“On your left! ON YOUR LEFT!!” And then, as you awkwardly wobble to the right, they overtake you. A blur of authority and commitment screams past, and there is little you can do. Beware, the Bike Lane Warrior.

Byens hurtigste over Kgs Nytorv, dressed to kill

Teksten lånt fra den hippe cykelside www.twinsix.com,

Stjernetour de Grindsted 2011

2011-05-08T20:19:00.004+02:00

For anden gang blev der kørt 180 km i Stjernetour de Grindsted, og i modsætning til sidste år skinnede solen i år fra en høj himmel. Jeg tror, det blæste for meget til at skyerne kunne hænge fast, for hold da op, hvor der blev blæst. Jeg vil bare sige, at jeg var glad for, at det ikke var min bil der var placeret op af løbsafspærringen, da den kom flyvende.

Blæsten kom sjovt nok fra øst, hvilket ellers ikke er normalen derude vest på. Det gjorde sig til, at løbet ikke var a-walk-in-the-park, for dermed var der nærmest storm som modvind de sidste 30 km.

Som en god tradition fulgtes jeg med Torben fra Galten Cykle Club, og han havde også i år lovet at vente på mig. Ude i bakkerne ved Egtved måtte vi smide feltet, en gang rulleskifte var mere, end jeg havde ben til. På det tidspunkt havde Torben taget en god del føringer, for mange af dem vi kørte med, kører så åbenbart ikke i klub, og intet fungerede af sig selv. Torben var dælme godt kørende på det tidspunkt, så det var med lidt ærgelse i stemmen, at han fortalte mig at man altså måtte investere lidt i at samle feltet op efter svingene for at nyde frugterne af at kunne sidde i læ. Min kommentar var vist som en bedre bankkrise, der var eddermanme investeret det, der var at investere på det tidspunkt! Senere i den hårde modvind var Torben nu vist glad nok for, at jeg havde haft min krise, for nu var det pludselig mig der sad og trak, og Torben der betalte af på de tidligere investeringer. No problems, når jeg blot selv måtte bestemme hastigheden. 180 km med 900 hm i storm kommer ikke let!

Tiden blev 5:49, 19 minutter hurtigere end sidste år! Også dette løb er godkendt!!

Da vi kom ind til torvet i Grindsted havde arrangørerne tænkt, at det kunne være genialt med et indslag med 20 raske kondifolk, der demonstrerede spinning. Og, det kan man åbenbart kun til øresønderrivende musik af værste DJ-skuffe. Ikke lige det man har brug for, når man kommer ind med en bragende hovedpine, fik vist kun drukket en god liter vand i de seks timer vi kørte. Ikke klogt! Senere på aften gik det vist over i en let forhøjet temperatur, men nu ikke noget som ikke kunne helbredes med et par panodiler.

Nu må vi så blot se hvor lang tid der går, inden jeg igen kan træde en bule i en blød hat. Sidst tog det 4 dage. Konditionen er OK, men jeg restituerer langsommere end da jeg stod af cyklen i november.

På lørdag er det 170 km i Grejsdalsløbet, og så er det vist ikke menneskeligt muligt at træne mere inden Harzen byder sine bakker til sidst i maj.

En tæt barbering.. eller?

2011-05-08T19:52:00.002+02:00

I licensrækkerne var der to store løb i denne weekend, et af dem i fødebyen, hvor vi var. Turen blev derfor slået forbi startsted, hvor man kunne underholde sig med at se de mange hold blive sendt afsted.

Man kunne tørt konstatere, at benene var mere velbarberede end kinderne på de ellers så stoute mænd!
;-)

Hvor kom den vinter fra?

2011-05-04T11:40:00.004+02:00

Fem vedholdende ryttere var mødt op i til tirsdagstræning i maj, fire grader stillede foråret op med og mindst tre millimeter regn kom der ned ovenfra.

For helvede hvor var det koldt!

Sandbjerg på fixed gear, parløb på Stumpen, tilbage til Kettinge, gennem Sandholmlejren over til Høvelte og langs Kongevejen gennem Birkerød hjem.....

Oppe ved Høvelte var der lidt læ, og fingerne lidt optøet. Jeg foreslog forsigtigt, at vejret faktisk ikke var helt ringe, men blev kontant nedstemt! Tror jeg havde glemt at jeg havde gule linser i brillerne... det virker som om solen er lige ved at titte frem, men sådan var det ikke heelt når man skævede over brillekanten.

Efter at have kørt ned af Klampenborgvej var mine fingre helt stive, og da jeg skulle i bad, kunne jeg konstatere at temperaturfornemmelsen mellem fingre og krop ikke var helt i overensstemmelse. Hvad fingrene synes var passende havde vist mest en temperatur der kunne tilfredsstille en vinterbader.

Det var godt nok hårdt. Dels er jeg endnu ikke helt kommet mig over lørdagens løb, dels fik jeg aldrig muskeltemperaturen op på en ordentlig driftstemperatur. Og så er der altså bare intet at skyde med. Drømte hele natten at jeg var træt, så der blev ikke just sprunget ud af sengen da vækkeuret ringede ;-)

Brørup parløb 2011

2011-05-01T19:42:00.002+02:00

I sol og vind kørte vi for fjerde gang Brørup parløb. Vinden skal åbenbart være hård ude på heden, men det forhindrede os ikke i at lave den hidtil bedste præstation på 1:34:45 for de 3x16 km. Det rakte til en femte plads ud af ni deltagende mix-par. I det pænt hårde felt skal man ned under en rundetid på 30 min for at komme på podiet. Vi er nu godt tilfreds, vinterens stilstand taget i betragtning og havde ikke turde håbe på mere, ja knapt nok den personlige rekord.

Mix par-løb er en speciel katagori... I alle andre kategorier skiftes man som regel til at føre, men sådan er det ikke heeelt på mix-hold... Det udartede sig ihvertfal til 49 km enkeltstart for mit vedkommende, medens den bedre halvdel udkæmpede et lige så stort slag for at hænge fast på mit baghjul. Jeg tror, det var det hidtil hårdeste løb, jeg har kørt. Min gennemsnitspuls for de halvanden time røg op på 91%.... og det er ret så meget, i så lang tid. Jeg har da også efterfølgende haft ondt i lungerne i et døgns tid.. sårn når man tager en rigtig dyb indånding, så kildrer det lidt. Benene og resten af kadaveret har det lidt ligeså ;-)

Vores gennemsnitfart var 31,1, og den skal bare lige listes op på 32,1 for at komme under de 30 minutter. Det må da være muligt! Ses til næste år..

Med Galten CK i bakkerne

2011-04-28T13:15:00.001+02:00

Kørte en tur med svogerens cykelklub Galten CK, klubben som jeg skal køre C2C med i august. En tirsdag aften klokken 18:00 i solskin dukkede der 60 deltagere op, halvdelen af alle medlemmer i klubben. Det kan OCC ikke mønstre!

Man må sige, at de i landskabet omkring Silkeborg har et træningsterrain der bedre passer til C2C-træning end vi har på Nordsjælland. (at vejene så minder mere om Bulgarien er noget andet)

Jeg var lidt loren ved at stille op på bakkerne, og så på min hviledag, men det gik nu over al forventning. Bakkerne føltes ikke så lange eller stejle. Enten er cyklen sublim til at køre op ad, eller også er min formkurve i lodret stigning. Sjovt var det under alle omstændigheder. 59 km med 580 hm, et snit på 27km/t og en puls på 74%... ikke ringe!

Tak for en god tur!

Træningsprogrammet er godkendt!

2011-04-25T17:45:00.002+02:00

Den lange tur 2. påskedag, blev Roskilde fjord rundt. En tur på 125 km, som vi også tog nogle gange sidste år.

Det giver derfor anledning til at sammenligne, hastigheder, puls etc Og søreme om ikke dagens data stort set ligner september måneds! Vi kørte rundturen med et snit på 29 km/t og en gennemsnitspuls på 73% procent. (til trods for lette tømmermænd) Hermed må man sige, at det stort set er lykkedes mig at komme tilbage i form på 1,5 måned efter fire måneders inaktivitet!

Træningsprogrammet er godkendt! (men det var så også turen, hvor april måneds kilometertal rundede 1000! så helt sovende er det ikke kommet).

Vejret på dagens tur var helt fantastisk, og sluttede af med over 20 grader. Så her blev 11 par raske OCC-ben luftet. For mit vedkommende for første gang i år, dejligt!

Men apropos tømmermænd, så gik det faktisk fint indtil Frederiskssund, hvor venlige venner forsynede mig med en banan, en marsbar, en cocio og en halv liter vand. Det lå eddermanme tungt i maven, og pulsen var da også markant højere på den sidste del af turen. Eller også var det fordi jeg punkterede i Frederikssund og CO2-pumpen kun smider 6,5 bar ind i dækket. Kvalmen skal dog nok tilskrives Cocio´en, bananen og chokoladebaren. Det var nok ikke så smart at tylle champagne aftenen inden ;-)

Påsken 2011

2011-04-24T10:42:00.001+02:00

Påsken 2011 har haft det mest fantastiske vejr i mands minde. Næsten som en minisommerferie.

Og i stedet for at farte land og rige rundt, har vi i år holdt påskeferie i hjemmet, masser af gæster og en masse kilometre på cyklen. Lidt som en generalprøve på vores rigtige sommerferie i år, som også er planlagt til privaten og de sjællandske landeveje (formiddage, museer strande mm om eftermiddagen).

Indenfor den seneste løbende måned er det da også blevet til lidt over 1.000 km. Som sædvanligt er stængerne ømme. Jeg havde egentlig regnet med at trille en tur hver dag, men må konstatere, at dagen derpå, kan jeg ikke træde en bule i en blød hat. Men efter en hviledag er der diamanter i benene. Så må jeg jo holde nogle pauser, hvilket hjemmet sikkert også er glad for. Jeg er selv overrasket over, hvor hurtigt konditionen kommer tilbage, meen der bliver jo også tilbragt en del timer på cyklen. Jeg havde egentligt afskrevet at køre 180 km til det kommende Grindstedløb, men nu tror jeg alligevel, at jeg forsøger.

Team Sol og Sommer plejer at køre en lang tur ud i det blå sammen i påsken, men det bliver ikke til noget i år. Så, for at holde kilometerantallet oppe, har jeg besluttet at sammenkalde holdet til en lang tur (>110 km) mandag morgen 2. påskedag. Det bliver en sightseeing tur uden intervaller og jeg skal have planlagt en god rute, uden om vore sædvanlige træningsteder. Gode ideer?

Den skrappe finger

2011-04-22T09:47:00.002+02:00

At være cykeltræner betyder, at man både skal være inspirator og kunne holde justits. Her er det min cykleven og medtræner Jes, der har fundet den skrappe finger frem!

Jes synes ikke, man skal tage billeder af forpustede middelaldrene mænd ;-)

Efterhånden som april rinder hen, lægger vi mere og mere vægt på distance frem for alene konditionstræning, så Skærtorsdagturen blev med få intervaller, men til gengæld nogle længere strækninger med pæn fart. Dejlig, og så med det vejr!

Havarikommision

2011-04-20T07:48:00.006+02:00

Måske skulle man nedsætte en havarikommision der kan kigge nærmere på OCCs styrt, selvom om jeg tvivler på man for alvor kan udlede mere end vi allerede ved. Det er som med Amerikansk fodbold, få sekunders uopmærksomhed giver et andet resultat på cykel end på sofaen.

Men, lad os prøve at samle sammen for det sidste år:

Licensholdet:
Marts: Et styrt på Mallorca. Eneulykke, glat i 180 graders sving, brækket hofte
Februar: Et styrt på Strøbjerge. Eneulykke, kæden bristede, hudafskrabninger
Sommer 2010: Rammer modkørende bil under licensløb. Brækket arm

9-holdet:
April: Et styrt under transport. Manglende årvågenhed eller tegngivning. Stort felt >20, 1 brækket kraveben
Marts: Et styrt under Klampenborgspurt. Eneulykke, manglende årvågenhed. 1 brækket kraveben
November: Et MTB-styrt under transport. Eneulykke. 1 brækket kraveben
November: To MTB styrt under løb. Megaglat underlag, eneulykker. Stort kødsår og en brækket ankel.
Sommer 2010:
1 styrt under rulleskifte, modkørende i sving, bremsepanik i feltet. Hudafskrabninger
1 styrt på vej til træning, rammer en kansten. Eneulykke. 1 brækket kraveben.

9:15-holdet:
1 styrt under Slotsbakkespurten, manglende cykelvedligehold, punkteret lunge
1 styrt under Klampenborgspurten, cyklen slår bagud da rytteren rejser sig og rammer en anden. Trykket ribben.

Mangler jeg nogen? Kan du se et mønster?

Klart nok skal vi undgå Klampenborgspurten, Cykelløb er so-so og transportfelterne må ikke blive for store, men resten er eneulykker eller udenfor træningspas, eller grejet der ikke har været i orden... hmmm...

Hidtil har vi på 9-holdet gjort følgende tiltag: undgået Klampenborgspurten, ingen spurter ned af bakker, paradekørsel under transportstrækningerne, delt holdet op under transport hvis vi når over 22 (men ikke igår altså) samt hovedsageligt faste ruter så folk lærer dem at kende.

Har du flere forslag?

Diamanter og styrt

2011-04-19T23:41:00.001+02:00

Så kom den første aften, hvor den langærmede trøje blev pakket væk. Sol, vindstille, løse ærmer og vindvest.

Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!

Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv. Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)

Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand. Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....

Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)

En dum plet på en ellers dejlig aften.

Frihed

2011-04-18T16:24:00.013+02:00

Fri fra arbejde.

Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.

Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.

Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.

Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.

Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.

Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.

Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.

En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.

Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.

Har ømme ben

Første feriedag i påsken.

.

Halvvejs

2011-04-15T07:33:00.001+02:00

Den første periode af min stilstandtid, tog jeg ikke på, men så kom julen, en januar hvor cyklen syntes langt væk, og en vinterferie med god mad og ditto øl, og vupti, så vejede jeg alt alt for meget.

Det går ikke og slet ikke i et år hvor Pyrenæerne venter.

Så umiddelbart efter vinterferien, startede afholdsperioden, nul alkohol, intet slik men kun fornuftig mad.

Nu er jeg så halvvejs, har tabt 5,5 kilo! Det samme en gang til, og jeg bliver flyvende på bjergene, det burde kunne nås inden august.

Men, køleskabet er fuld af øl der nærmer sig sidste salgsdato... hmmm...

Bicycle Facade

2011-04-12T21:40:00.001+02:00

Her er alligevel en, der har flere cykler end os.

Ordrups heldigste træner

2011-04-12T20:47:00.002+02:00

Hvor er jeg dog glad for, at jeg havde doodlet mig til at have tjansen som træner i dag, for hvem fanden, ud over en pligopfyldende træner, ville ellers begive sig ud i 6 graders varme, tiltagende tusmørke, stærk blæst og lorteregn? . Hvis ikke, var jeg gået glip af en cykeltur og 51 kilometre i cykeldagbogen... så kan man jo prise sig lykkelig over, at være den eneste på doodlelisten for i dag ;-)

Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.

Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.

OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.

Nej, så ked af det var jeg ikke. En cykeltur er altid godt, ikke mindst bagefter ;-)

En sommerlig forårsdag

2011-04-10T19:53:00.001+02:00

Ingen søndag hjemme, uden en cykeltur. Og når vejret så siger 18 grader og næsten vindstille er det jo dejligt. I dag var farmor med.

Kadaveret var træt efter lørdagens 95 km tur godt krydret med intervaller, så det var rart med lidt let hjulren efterfulgt af Paris-Roubaix på sofaen

Stjernetramp 2011 - En super dag

2011-04-03T20:54:00.005+02:00

Stjernetramp, årets første motionsløb, er ikke at bide skeer med. 75 km i det superbakkede landskab på Syd-fyn. Bakkerne er pænt stejle og ligger drysset ud, så man aldrig får et flow i cyklen.

Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...

Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!

Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.

Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.

Team Sol og Sommer i mål. Den ældre herre, der sprang ind i billedet, trådte en god diesel, men var superglad for at komme med i ekspressen de sidste 15 km i strid modvind. Billedet er taget af en Kurt, der sad plantet i Hannes baghjul fra kilometer 0. Det var han vist også rigtigt godt tilfreds med. (god udsigt.... men det var vist mest pga af vinden). Han beklagede, at han ikke kunne hjælpe til, kun hænge fast, men det var helt OK, og så reducerer det i øvrigt vindmodstanden 2% at have en cyklist i baghjulet.

Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.

Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.