Så er vi på vej til nytårsfest. Det bliver dejligt at få slået tænkeren fra et øjeblik. Den har ellers stået på masterskrivning siden før jul, og der er da også en deadline i morgen klokken 12:00. Hmm.. jeg må jo være gal.
Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!
Pas på fingrene i aften!
mandag den 31. december 2007
fredag den 21. december 2007
Bivirkninger II
Har fået mig noget nyt hjertemedicin, som vi må se om kan hjælpe mig medens jeg venter på operationen. Bivirkningslisten er nok den længste jeg har set endnu. Den virker som en helgardering, kan egentlig ikke finde på mere...
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
torsdag den 20. december 2007
Anaerob træning
Anaerob træning betyder træning uden ilt. Forklaringen er, at kroppen kan distribuere en vis mængde ilt pr sekund ud til kroppens muskler, og træner man hårdere end denne grænse udmattes musklerne og begynder at ophobe mælkesyre. Du kender det sikkert ved at man sommetider løber/cykler for hårdt, hvorefter man bliver voldsomt forpustet og benene bliver blytunge. Skal man køre rigtigt stærkt, skal denne grænse skubbes, hvilket man gør ved gentagne gange at udfordre den. Altså at køre ud over grænsen i intervaller.
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
mandag den 17. december 2007
tirsdag den 11. december 2007
Ikke bare lindre.... om en lefty-skade
Normalt plejer jeg at gå en lang bue udenom hovedpinepiller. Det er på en eller anden måde for meget symptombehandling efter min smag. Ondt i hovedet? Pyt, snup en pille og klø på... jamen faktisk plejer det at gå over af sig selv i løbet af kort tid... Så mine erfaringer med hovedpiller kan ligge på et lille sted.
Ved mit første styrt den 3. november, landede jeg ganske vist blødt i en mudderpøl, men undervejs tog venstre knæ lige styret, og da en lefty forgaffel rager højt op, slog jeg faktisk knæet en hel del. Ikke mere end det bare var ømt, men en ømhed der ikke rigtig ville gå væk. Sårn af den type, som hviner i tænderne, men kun hvis man rører ved knæet, hvilket man så ej heller rigtigt kan lade være med. Skaden sad i de ledbånd der sidder uden på knæet på indersiden, om du forstår.
Efter jeg nu har trappet ned for cyklingen, begyndte knæet at gøre rigtigt ondt, ikke bare når man rører, men hele tiden. Knæet var ikke hævet men tydeligt varmere end det højre.
Jeg gik derfor til læge, der fastslog skaden til en ikke-bakteriel infektion i ledbåndene, lidt ala en museskade. Det kaldes en inflamation. Han gav mig en cortisonindsprøjtning og besked på at smørre stedet med Ibutop, som er Ibuprofen på creme. Hovedpinepiller på cremeform, hey det vidste jeg ikke man kunne få. Clou´et er at Ibuprofen ikke bare er smertestillende, men også helbreder sådanne inflammationer. Det hjalp da også, men ikke meget.
Og så var det jeg tænkte... mon ikke en daglig Ibuprofen-pille, altså en hovedpine pille ville kunne hjælpe? Hvis cremen nu ikke rigtigt kunne trænge helt ind, så kunne man hjælpe indefra også.. og søreme... 3 dage senere var min ømme knæ væk og det gode tilbage igen. Det virkede!
Ved mit første styrt den 3. november, landede jeg ganske vist blødt i en mudderpøl, men undervejs tog venstre knæ lige styret, og da en lefty forgaffel rager højt op, slog jeg faktisk knæet en hel del. Ikke mere end det bare var ømt, men en ømhed der ikke rigtig ville gå væk. Sårn af den type, som hviner i tænderne, men kun hvis man rører ved knæet, hvilket man så ej heller rigtigt kan lade være med. Skaden sad i de ledbånd der sidder uden på knæet på indersiden, om du forstår.
Efter jeg nu har trappet ned for cyklingen, begyndte knæet at gøre rigtigt ondt, ikke bare når man rører, men hele tiden. Knæet var ikke hævet men tydeligt varmere end det højre.
Jeg gik derfor til læge, der fastslog skaden til en ikke-bakteriel infektion i ledbåndene, lidt ala en museskade. Det kaldes en inflamation. Han gav mig en cortisonindsprøjtning og besked på at smørre stedet med Ibutop, som er Ibuprofen på creme. Hovedpinepiller på cremeform, hey det vidste jeg ikke man kunne få. Clou´et er at Ibuprofen ikke bare er smertestillende, men også helbreder sådanne inflammationer. Det hjalp da også, men ikke meget.
Og så var det jeg tænkte... mon ikke en daglig Ibuprofen-pille, altså en hovedpine pille ville kunne hjælpe? Hvis cremen nu ikke rigtigt kunne trænge helt ind, så kunne man hjælpe indefra også.. og søreme... 3 dage senere var min ømme knæ væk og det gode tilbage igen. Det virkede!
lørdag den 8. december 2007
Du må da vide hvordan man udfylder en check?
Blev stoppet af to unge gutter på arbejdet. Og det er her spørgsmålet faldt, sammen med min underkæbe... De havde en stor gavechek, en af dem der kan ses på bagerste stolerække når tvivlsomme fabrikanter vil have lidt reklame for at donere til velgørenhed.
Ligesom Klodshans´ brødre var det eneste jeg kunne sige: Øhbøh...?
Den næste mindst lige så lidt geniale kommentar: Har I aldrig brugt check? medens jeg kiggede mig rundt efter skjult kamera
Og så faldt 10-øren samme vej som kæben.. Selvfølgelig havde de da aldring udfyldt en check, ellers ville de da for faen ikke have spurgt. De må have spottet mig som en gammel olding, der vidste hvordan sådan noget foregik i gamle dage..
Og så var der vel ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse: Ja, det gør jeg, og jeg har også lige fået mig en ligtårn!
arrgg.. 40-årskrisen kradser
Ligesom Klodshans´ brødre var det eneste jeg kunne sige: Øhbøh...?
Den næste mindst lige så lidt geniale kommentar: Har I aldrig brugt check? medens jeg kiggede mig rundt efter skjult kamera
Og så faldt 10-øren samme vej som kæben.. Selvfølgelig havde de da aldring udfyldt en check, ellers ville de da for faen ikke have spurgt. De må have spottet mig som en gammel olding, der vidste hvordan sådan noget foregik i gamle dage..
Og så var der vel ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse: Ja, det gør jeg, og jeg har også lige fået mig en ligtårn!
arrgg.. 40-årskrisen kradser
fredag den 7. december 2007
Kom så sne!
Godt nok har jeg lige fået vinterdæk på bilen i dag, men det er nu ikke her i DK jeg mener.
Det er naturligvis nede i Alperne. Et af Europas kønneste hjørner er Berchtesgaden i Sydtyskland. Her holdte vi sidste år vores vinterferie, og skal derned igen i år. Sidste år dog totalt uden sne, så vi måtte køre en time ned i Østrig for at komme så højt op, at der var sne. Det ville være dejligt om sneen i år lå lige foran døren.
Men lidt ligger der da!
Det er naturligvis nede i Alperne. Et af Europas kønneste hjørner er Berchtesgaden i Sydtyskland. Her holdte vi sidste år vores vinterferie, og skal derned igen i år. Sidste år dog totalt uden sne, så vi måtte køre en time ned i Østrig for at komme så højt op, at der var sne. Det ville være dejligt om sneen i år lå lige foran døren.
Men lidt ligger der da!
Og det var så det
Jeg bliver nødt til at erkende det ... cykelåret nærmer sig sin afslutning. Der er præcis en måned og 2 dage til masteropgaven skal afleveres, så min samvittighed forbyder mig at bruge lørdagene til cykling. Samtidig må jeg indrømme, at hjertet ikke kører helt fint, så det er godt jeg snart skal til kontrol igen. Så kombinationen af kraftværket der ikke kører helt smooth, og mine lektier gør, at det bliver småt med kilometre resten af året.
Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:
Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:
Februar havde jeg en tur med forkølelse og en uge på vinterferie, juli var vi 4 uger i USA, november en tur på sygehuset, og december... ja ikk?
Jeg troede at juni med Vätternrundan skulle blive den største måned, men det blev faktisk maj, hvor der var en hel del motionsløb, samt en tur til fest på Mols.. (det sikrede mig den absolutte førsteposition som familiens særling ;-) )
Af de øvrige måneder kan man se, at standarden hedder cirka 600 km, til lørdagstræning og pendling.
192 cykeldage ud af 294 mulige, det er 2 ud af 3 dage! Heraf er dog 65 alene transport til arbejde. Den gennemsnitlige dagtur ligger dog på 30 kilometre.
tirsdag den 4. december 2007
Det søde med det sure
Nød en lille tur fra arbejde og hjem i dag. Ja, det kan blive så småt, at selv en 4 kilometers tur kan blive en fornøjelse.
Med fornøjelsen må man så tage det sure. Nemlig foreningsarbejdet. Var til generalforsamling i går i min cykleclub, og det var en svær øvelse. Og der er jo ærgeligt, når der er masser af kræfter, økonomiske ressourcer og dejlige lokaler. Samt i øvrigt en masse gode resultater, som fx Charlottenlund løbet med Michael Rasmussen, og ikke mindst de mange flotte point Børne- og Ungdomsholdet har kørt ind. Oven i det har vi en kæmpe tilvækst af motionsmedlemmer, lige som sidste år hvor Team Sol og Sommer fusionerede ind i klubben.
På trods af alle de flotte resultater er samarbejde alligevel en svær ting når mange har gode ideer. Team Sol og Sommer er således med for hyggen og det gode selskab, medens andre har professionelle aspirationer, og det er meget at skulle skræve over, åbenbart.
Men vi fik da valgt en ny bestyrelse med stærke organisatoriske kræfter, og vedtaget et godt nyt budget.
Samt valgt en revisorsuppleant ;-)
Med fornøjelsen må man så tage det sure. Nemlig foreningsarbejdet. Var til generalforsamling i går i min cykleclub, og det var en svær øvelse. Og der er jo ærgeligt, når der er masser af kræfter, økonomiske ressourcer og dejlige lokaler. Samt i øvrigt en masse gode resultater, som fx Charlottenlund løbet med Michael Rasmussen, og ikke mindst de mange flotte point Børne- og Ungdomsholdet har kørt ind. Oven i det har vi en kæmpe tilvækst af motionsmedlemmer, lige som sidste år hvor Team Sol og Sommer fusionerede ind i klubben.
På trods af alle de flotte resultater er samarbejde alligevel en svær ting når mange har gode ideer. Team Sol og Sommer er således med for hyggen og det gode selskab, medens andre har professionelle aspirationer, og det er meget at skulle skræve over, åbenbart.
Men vi fik da valgt en ny bestyrelse med stærke organisatoriske kræfter, og vedtaget et godt nyt budget.
Samt valgt en revisorsuppleant ;-)
lørdag den 1. december 2007
Om tøser og tøsedrenge
Regn i stride strømme blandet med hård vind og rusk.. altså helt normal dansk vinter en 1. december… hvem kører så?Ud af de 30-40 ivrige cykelryttere fra 9:30 og 10:00 holdene i OCC, mødte kun tre op til lørdagsturen i dag! Og hvem var det? Tøserne naturligvis. Resten må så betegnes som tøsedrenge.
Hatten af for den bedre halvdel af Team Sol og Sommer!
Jeg selv? Sad og hyggede mig over lektierne. He he
fredag den 30. november 2007
Gør 4 bar en forskel?
Ja, selvfølgelig!I tirsdags mærkede jeg lige efter om der var tryk nok i dækkene inden jeg kørte, og det var der. Svagt eftergivende, men ikke bløde... sårn med en fingerspitsgefühl på omkring 6 bar. Og, det er nok til en lille smuttur til arbejde.
Jo, jeg mærkede med fingrene og ikke med en manomenter.
Nu havde jeg bare lige glemt, at jeg på min hverdagscykel kører med Schwalbe Stelvio Plus, som er et dæk med indbygget dækindlæg. Glimrende dæk i øvrigt. Stelvio Plus er i sig selv hård, når man mærker efter, grundet det indbyggede plastic-lag.
I tirsdags var det jo så, som beskrevet, hårdt at cykle, så inden jeg idag besteg cyklen, satte jeg lige pumpen på. Det er noget siden sidst. Og søreme, trykket lå på 4 bar!
Selv om et bildæk typisk har 2,4 bar og et slangeløst MTB-dæk kan komme helt ned på 2 bar, skal en racercykel typisk op på 8 bar. Kommer trykket helt ned på 4 bar, tager det alt andet lige toppen af farten, og gør turen mindre sprød.
Ingen overhalede mig i dag! ;-)
onsdag den 28. november 2007
Om ekspropriation
Som tidligere beskrevet har politikerne besluttet at undersøge miljøkonsekvenserne af to forskellige linieføringer af Nordhavnsvejen. En der går ud over vores hus og en i en tunnel, der naturligvis ikke vil genere ret mange. En sådan VVM-undersøgelse tager et år.
Jeg ringede derfor til forvaltningen i dag, for at høre hvilken indflydelse det ville have på en såkaldt tidlig ekspropriering af vores hus. Det er efterhånden blevet normalt, at man laver tidlige eksproprieringer, dvs før anlægsprojektet fordrer det, af hensyn til de boligejere der ellers ville blive stavnsbundet fordi huset ikke kan sælges.
Man havde ikke lagt sig fast på noget endnu, men ekspropriationer er et voldsomt indgreb. Ejendomsrettens ukrænkelighed er jo et grundlovsfastlagt princip. På den anden side ønskede de ikke, at vi blev klemt i systemet. Så, hvis vi havde brug for at sælge huset måtte vi endelig kontakte dem, så vi kunne tale om at lade kommunen købe huset. (Det ville jo så også være den eneste køber man kunne finde pt...)
Det er lidt ambivalent det her, for vi har ikke brug for at flytte og vi ønsker det ikke, men et år endnu er lang tid at vente i uvished.
Jeg ringede derfor til forvaltningen i dag, for at høre hvilken indflydelse det ville have på en såkaldt tidlig ekspropriering af vores hus. Det er efterhånden blevet normalt, at man laver tidlige eksproprieringer, dvs før anlægsprojektet fordrer det, af hensyn til de boligejere der ellers ville blive stavnsbundet fordi huset ikke kan sælges.
Man havde ikke lagt sig fast på noget endnu, men ekspropriationer er et voldsomt indgreb. Ejendomsrettens ukrænkelighed er jo et grundlovsfastlagt princip. På den anden side ønskede de ikke, at vi blev klemt i systemet. Så, hvis vi havde brug for at sælge huset måtte vi endelig kontakte dem, så vi kunne tale om at lade kommunen købe huset. (Det ville jo så også være den eneste køber man kunne finde pt...)
Det er lidt ambivalent det her, for vi har ikke brug for at flytte og vi ønsker det ikke, men et år endnu er lang tid at vente i uvished.
tirsdag den 27. november 2007
Lodret frit fald
Puha.. jeg cyklede til arbejde i dag, og det var hårdt. Ikke distancen naturligvis eller tiden, men hastigheden.
Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.
Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.
Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar
Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.
Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.
Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar
lørdag den 24. november 2007
Nordhavn i solskin
Da jeg jo ikke kunne komme med på lørdagsturen med OCC grundet studiearbejde, tog jeg en lille afslappet eftermiddagstur ud på Nordhavnen. Nordhavnen er det nærmeste alfarvej vi har, men alligevel har MTB´en ikke været derude. Det var den så i dag.
Nordhavnen er et underligt sted, mellem containere og dump, forfald og idyl, industi og lystbådehavn, mellem stenblokke og strand, mellem vindmøller og atomkraft. Nordhavnen er opdæmmet område, men er aldrig udnyttet fuldt ud. Derfor kan man, hvis man finder hullet i hegnet, snige sig ud på en tur i et fladt græslandskab, og se hvordan naturen finder ind, der hvor man lader den være.
Her er lys, luft og vand.
Klik på de enkelte billeder for at få dem i fuld størrelse
Nordhavnen er et underligt sted, mellem containere og dump, forfald og idyl, industi og lystbådehavn, mellem stenblokke og strand, mellem vindmøller og atomkraft. Nordhavnen er opdæmmet område, men er aldrig udnyttet fuldt ud. Derfor kan man, hvis man finder hullet i hegnet, snige sig ud på en tur i et fladt græslandskab, og se hvordan naturen finder ind, der hvor man lader den være.
Her er lys, luft og vand.
Klik på de enkelte billeder for at få dem i fuld størrelsetorsdag den 22. november 2007
Modstand hjælper, om Nordhavnsvejen
Til tekniskudvalgsmødet i går aftes, havde embedsværket indstillet, at man arbejdede videre med linieføring 1 (som fjerner vores hus) som hovedforslag, med en boret tunnel som alternativ.
På grund af den kraftige modstand herude fra, vedtog politikerne, overraskende, at forslagene skulle viderebehandles som ligeværdige, og at rådhuset skulle kontakte regeringen med henblik på at skaffe de 2 ekstra milliarder den borede tunnel koster. Se artiklen fra Jyllands Posten her
Det er en lille tøven i en ellers massiv bevægelse for en dårlig løsning. Der er lang vej igen.....
På grund af den kraftige modstand herude fra, vedtog politikerne, overraskende, at forslagene skulle viderebehandles som ligeværdige, og at rådhuset skulle kontakte regeringen med henblik på at skaffe de 2 ekstra milliarder den borede tunnel koster. Se artiklen fra Jyllands Posten her
Det er en lille tøven i en ellers massiv bevægelse for en dårlig løsning. Der er lang vej igen.....
onsdag den 21. november 2007
MTB teknik
Indrømmet, jeg har betydeligt mere udstyr end talent... derfor har jeg ledt lidt efter teoretikerens krykke, nemlig instruktion på en eller anden måde. Og, jeg er faldet over en stribe instruktionsvideoer om MTB-kørsel af Mickey Denoncourt (Mickey Denoncourt : Racing Tips for Mountain Bikers)
Han ved hvad han gør, bare alene på den måde han kan vende sin cykel!
Tip: Videoerne er i bunden af siden
Han ved hvad han gør, bare alene på den måde han kan vende sin cykel!
Tip: Videoerne er i bunden af siden
Masser af problemer
Nej, det ved jeg ret beset ikke endnu, men i aften holder Teknisk Udvalg møde vedr Nordhavnsvejen, og så kommer problemerne nok for os.
Området herude er i oprør, men det er da ej heller smart, at man vil presse en i princippet 6-spors vej ned mellem Østerbros eneste strand, som forventes anlagt i foråret og så landets største marina. Svanemøllehavnen bruges af cirka 40.000 mennesker! Miljøerne herude på Østerbro tror, at den borede tunnel bare er med for at lukke munden på os, at modellen ikke er reel.
Socialdemokratiet og de radikale, som kører byen, er valgt på deres miljøvidsthed, og det rimer altså ikke med at man smadrer Østerbros adkomst til vandet og de miljøer der eksisterer der i dag.
Vi venter spændt herude på Østerbro!
Området herude er i oprør, men det er da ej heller smart, at man vil presse en i princippet 6-spors vej ned mellem Østerbros eneste strand, som forventes anlagt i foråret og så landets største marina. Svanemøllehavnen bruges af cirka 40.000 mennesker! Miljøerne herude på Østerbro tror, at den borede tunnel bare er med for at lukke munden på os, at modellen ikke er reel.
Socialdemokratiet og de radikale, som kører byen, er valgt på deres miljøvidsthed, og det rimer altså ikke med at man smadrer Østerbros adkomst til vandet og de miljøer der eksisterer der i dag.
Vi venter spændt herude på Østerbro!
Ingen problemer
Hermed en ikke-nyhed. Der sker ikke noget, og det er jo dejligt. Jo, det er hjertet jeg taler om. Det opfører sig pænt, jeg har det faktisk bedre end længe.
Både min egen læge og min gode studiekammerat, som også er læge, synes jeg er dybt debil, når jeg stadig cykler. Gad vide om de ved mere end jeg? Så derfor holder jeg det lidt nede pt. Cykler ikke så meget, og så kun i moderat tempo, men der er nu stadig ikke mange der overhaler mig. gnæk gnæk
Lørdagsturene i OCC fortsætter jeg nu med, det er for hyggeligt, men på lørdag bliver det ikke til noget. Masterrapporten presser sig på.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg har et hjerte, jeg mærker stadig noget andet og mere end bare pulsen, men det er bare på det plan, at jeg nu ved hvad jeg skal mærke efter, og derfor også mærker det.
Håber det varer ved.
Både min egen læge og min gode studiekammerat, som også er læge, synes jeg er dybt debil, når jeg stadig cykler. Gad vide om de ved mere end jeg? Så derfor holder jeg det lidt nede pt. Cykler ikke så meget, og så kun i moderat tempo, men der er nu stadig ikke mange der overhaler mig. gnæk gnæk
Lørdagsturene i OCC fortsætter jeg nu med, det er for hyggeligt, men på lørdag bliver det ikke til noget. Masterrapporten presser sig på.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg har et hjerte, jeg mærker stadig noget andet og mere end bare pulsen, men det er bare på det plan, at jeg nu ved hvad jeg skal mærke efter, og derfor også mærker det.
Håber det varer ved.
mandag den 19. november 2007
40+ års krisen
Så, nu er det f... sket. Jeg har fået mig en ligtorn! Den kan så hygge sig med min gammeldags undertrøje, som er helt rar at have på frem for en T-shirt, og mine tre par Ecco-sko. Kun mangler jeg et par grå garbadine-bukser, men det kan jeg måske klare til januar udsalget (det passer ligesom til temaet).
Thit har nok ret. Det er min 40 års krise der kradser
Arrggg, bliver sgu nødt til at cykle mig en tur....
Thit har nok ret. Det er min 40 års krise der kradser
Arrggg, bliver sgu nødt til at cykle mig en tur....
lørdag den 17. november 2007
En lørdagsberetning på MTB med OCC
Lørdagsturen i dag var præget af ventetid pga af voldsomt mange punkteringer. Så denne position var ikke usædvanlig:
Og jo, skulle du være i tvivl, så er der en saddel under Flemming ... håber jeg ;-)
Og, kære Svend, hvor svært er det at få et dæk af? ;-)
Men kom ikke og sig vi ikke hjælper hinanden, for hvor mange skal der til for at skifte en slange?
Hanne luftede sin nye cykel og var svært tilfreds:
Ligeså med fætter Claus, der mener han ligner Nyrup med hjelmen, men rødt er jo ligesom også den gennemgående farve:
Og hjertet, ja det fungerede fint og gør det stadig. yes!
mandag den 12. november 2007
Bivirkninger
Endelig på arbejde igen. Dejligt at se kollegaerne. Der var kun tikket 100 mails ind i ugen jeg var væk. Imponerende!
Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.
Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.
Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.
Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.
fredag den 9. november 2007
Hannes nye MTB
Så kom den 14. cykel i hus. Hanne har købt ny mountainbike, en skarp sag!
Fuldaffjedret carboing i XC-opsætning: Trek Top Fuel 9.8 WSD
Det var den eneste i Europa i Hannes størrelse, så hun får den i næste uge. Det bliver spændende.
Fuldaffjedret carboing i XC-opsætning: Trek Top Fuel 9.8 WSD
Det var den eneste i Europa i Hannes størrelse, så hun får den i næste uge. Det bliver spændende.
Øjebæ
Jeg tror det var Ekstrabladet der opfandt udtrykket øjebæ. I følge wikipedia betyder en øjebæ:
"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"
Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.
Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.
Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.
"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"
Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.
Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.
Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.
torsdag den 8. november 2007
Nordhavnsvejen, fra 4 forslag til 2
Teknisk udvalg havde møde på rådhuset igår, og Nordhavnsvejen var på dagsordenen. Her skulle igangsættelsen af VVM undersøgelsen vedtages. Og så er vi jo lige pludselig ved at være tæt på for alvor at vide fremtiden for vores dejlige hus.
De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.
Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.
Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.
Øv!
Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.
De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.
Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.
Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.
Øv!
Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.
Psykedeliske drømme
Nej desværre ikke, men dog mareridt. Det er nemlig en af bivirkningerne ved den hjertemedicin jeg går og tager. Ved siden af træthed, svimmelhed og stakåndethed.
Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.
Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he
Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.
Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he
onsdag den 7. november 2007
Hånden var ikke brækket og hvad deraf fulgte...
OK, jeg har ikke haft det skide godt den sidste uge.
En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.
I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!
Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.
Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.
Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.
Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...
Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.
Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...
En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.
I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!
Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.
Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.
Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.
Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...
Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.
Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...
lørdag den 3. november 2007
Mudderdåben for Scalpellen
Ikke en gang, men hele to gange måtte jeg spise græs i dag. Den ene pga dumhed, men det var også den, der gør mest ondt. Ikke kun i stoltheden, men også i håndleddet, så lige pt er det den enhåndede blogger der skriver.
Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.
Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.
Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.
Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..
Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.
Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet..JPG)
Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.
Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.
Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.
Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..
Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.
Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet.
Første MTB-tur med OCC
Så oprendt MTB sæsonen med OCC, og vi havde en dejlig tur ud i efteråret med bladene dryssende ned. Vi kørte 5 sø-turen. Vi var 19 på vores hold alene. Der var 5 kvinder med, og Hanne var ualmindeligt godt kørende.
Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!
Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede.
Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!
Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!
Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede.
Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!
fredag den 2. november 2007
Målet er nået!!
5.500 kilometerstenen blev rundet i dag. Det var mit mål for 2007! Resten af året er bonus kilometre.Så er spørgsmålet hvad målet for 2008 skal være? Jeg læser ikke mere, når januar er overstået, og så skulle det gerne kunne blive til nogle tirsdags- og torsdagsture.
Men helt sikkert skal der nogle ture i skoven hen over året. Det er for sjovt at køre MTB til kun at gøre det i vintermånederne. Og det vil jo alt andet lige trække ned på kilometerantallet, man kører ikke så langt i skoven som på landevejen.
Lad se... jeg sætter målet nytårsdag ;-)
søndag den 28. oktober 2007
Rude skov
Har aldrig kørt i Rude skov før, og det er jo underlig, al den stund at der her er anlagt måske Nordsjællands bedste MTB-rute. Men, Thit og jeg var så til gengæld der oppe i dag. Super god tur.Scalpellen kommer virkelig til sin ret. Dels er den indstillet til min vægt, således at jeg har den fulde fordel af vandringen i affjedringen, for og bag, og lefty´en har en ganske stor vandring, dels betyder de slangeløse dæk, at man kan køre med et ganske lavt tryk. Til sammen gør det, at man ikke glider på sten og rødder, i hvertfal meget mindre end med min hardtail MTB. Utrolig fornøjelig oplevelse. Specielt når man så tør køre hurtigt, så cyklen suser hen over problemerne. De hydrauliske bremser kan betjentes med en finger, så man kan holde fat om styret med de andre. Cool..
Thit og jeg hyggede os på den 10 km lange rundtur, som går igennem utroligt varieret skov. Undervejs er der anlagt en Freeride-down hill bane for de seje. Der var to med styrthjælm der tog den ned. Bl.a. går et af de store spring hen over MTB-ruten. Flot!
Se flere billeder
lørdag den 27. oktober 2007
The way to roll - Det grønne monster
Thit har købt sig en ny cykel. En Elektra, det absolut mest cool mærke pt. ikke bare i København men også "over there". The way to roll.
Er de ikke flotte?
mandag den 22. oktober 2007
søndag den 21. oktober 2007
Alpetramp - den grusomme
Hanne ville køre langt for at træne til Vätternrundan næste år. Hun fik sin lyst styret!
Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.
Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"
Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.
Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.
Det er f.. flot kørt, Hanne!
Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!
Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.
Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"
Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.
Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.
Det er f.. flot kørt, Hanne!
Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!
Cyklomaniac
Så har Thit købt sig en ny cykel... mere herom senere...
Så har vi ikke mindre end 13 cykler, men er stadig langt bagud i forhold til dette hjem vi så på Sydfyn i dag. Selv inde i huset står de op over vinduerne! Gad og vide hvad han har gang i?
Det er helt klart en cykledump, men mange af cyklerne var pæne og pænt stillet op... Er det her den mytomaniske cykelkirkegård?
Så har vi ikke mindre end 13 cykler, men er stadig langt bagud i forhold til dette hjem vi så på Sydfyn i dag. Selv inde i huset står de op over vinduerne! Gad og vide hvad han har gang i?
Det er helt klart en cykledump, men mange af cyklerne var pæne og pænt stillet op... Er det her den mytomaniske cykelkirkegård?
fredag den 19. oktober 2007
Cannondale Scalpel 3
Scalpel 3 lefty, hold kæft hvor er den hurtig !and it´s mine!
Frame:
Scalpel 67mm
Fork:
Lefty Speed 110 DLR2
Lefty Speed 110 DLR2
Rear Shock:
Fox Float RPL Air
Fox Float RPL Air
Rims:
Mavic XM819 Disc UST, 24 hole
Mavic XM819 Disc UST, 24 hole
Hubs:
Cannondale Lefty front, DT Swiss XC Disc rear
Cannondale Lefty front, DT Swiss XC Disc rear
Spokes:
DT Swiss Competition
DT Swiss Competition
Tires:
Maxxis Larsen TT UST, 26 x 2.0''
Maxxis Larsen TT UST, 26 x 2.0''
Pedals:
SPD XTR
SPD XTR
Crank:
FSA Afterburner MegaExo, 22/32/44
FSA Afterburner MegaExo, 22/32/44
Chain:
SRAM 951
SRAM 951
Rear Cogs:
SRAM PG-970, 11-34
SRAM PG-970, 11-34
Bottom Bracket:
FSA MegaExo
Front Derailleur:
Shimano LX
Rear Derailleur:
SRAM X-9
FSA MegaExo
Front Derailleur:
Shimano LX
Rear Derailleur:
SRAM X-9
Shifters:
SRAM X-7 Trigger
SRAM X-7 Trigger
Handlebars:
Cannondale C2 Flat
Cannondale C2 Flat
Stem:
Cannondale Si one piece Stem/Steerer 31.8mm
Cannondale Si one piece Stem/Steerer 31.8mm
Headset:
Cannondale Headshok Si
Cannondale Headshok Si
Brakeset:
Avid Juicy 7 w/ 160mm rotors
Avid Juicy 7 w/ 160mm rotors
Brakelevers:
Avid Juicy 7
Avid Juicy 7
Saddle:
Fi'zi:k Nisene Sport
Fi'zi:k Nisene Sport
Seat Post:
Cannondale Fire Carbon, 27.2 x 350mm
Cannondale Fire Carbon, 27.2 x 350mm
Colors:
Team Replica (gloss) (REP)
Team Replica (gloss) (REP)
torsdag den 18. oktober 2007
Muddertur yaeeeha!
Team Sol og Sommer benyttede lige efterårsferien til at chekke OCCs 9:30-MTB tur af. Turen kaldes de 5 søer, da den runder Lyngbysø, Bagsværsø, Søndersø, Farumsø og Furesøen.Vejret var lidt kedelig, men tørvejr. Det havde dog regnet om formiddagen, så det blev en rigtig muddertur. Dejligt!
Er det ikke sjovt, at lige så meget man glæder sig til at komme på asfalt om foråret, kan man glæde sig til vinterens MTB-ture?
Ude i skovene omkring Farumsø så vi store rovfugle og kronvildt mindre end 10 meter væk. Men efterårsferien havde også kaldt andre af hus. Langs med Furesøen, hvor man stort set kun kan komme med MTB, fandt vi et ungt par der havde sejlet dertil med havkajak, slået telt op og nu var ved at varme den frysetørrede middagsmad. Andet sted fandt vi 3 gammel spejdere i en røgsky, som ikke lugtede af Mac-Baren, men mere som Christiania.
Jo, der er dejligt ude i naturen ;-)
onsdag den 17. oktober 2007
tirsdag den 16. oktober 2007
Bjergkasette hmm....
Sidder her og skriver på MPA, medens den bedre halvdel af Team Sol og Sommer er ude på tirsdag formiddagstræning med OCC.Jeg ville bede Hanne om at købe en bjergkasette, som jeg kunne montere på hendes cykel inden Alpetramp på lørdag, hvorfor jeg kastede et mere nøje blik på vore cykler for at være sikker på at instruere hende rigtigt.
PINLIGT!
Vi havde begge to allerede bjergkasetten på! Jeg har garanteret monteret min sidste år til Alpetramp, og så undladt at afmontere den, da foråret første løb jo ville være Stjernetramp i de samme omgivelser, hvorefter jeg har glemt alt om den.... Hermed konstateret at der er kæde nok til køre på største klinge både for og bag på samme tid, hvilket jeg ellers har været lidt nervøs for. Skal jeg have en lavere gearing skal jeg have compact kranksæt på....
Hanne har allerede compact kranksæt på.... hmm... Lidt spændt på hvordan hun kører Alpetramp så.
Hold kæft hvor har jeg bare ikke haft styr på det i år. Men har også haft travlt..
Ren idyl
Første dag i efterårsferien. Spurgte Thit, der endelig er kommet hjem fra efterskole og selvforsvarskursus i Tyskland, om ikke hun ville med ud i skoven på mountainbike, hvilket hun svarede ja til. Forudsætningen var, at vi kørte stille og roligt, da hun var træt efter weekendens kursus.
Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.
Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.
En af de bedste ture længe.
Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.
Månederne på Oure giver en jernkondition!
Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.
Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.
En af de bedste ture længe.
Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.
Månederne på Oure giver en jernkondition!
lørdag den 13. oktober 2007
Kolde tæer
Høj solskin og nul blæst. Det er det sjove ved det danske vejr, at det kan være så forskelligt. Lørdagens tur var en ren fornøjelse.
Mit termometer afslørede dog, at temperaturen krøb helt ned på 5 grader. brr. Koldt blev det ikke, for tøj gør jo det hele, men skoovertræk havde vi ikke taget på. Tæerne blev faktisk ganske kolde. Det kunne også mærkes da Hanne stak sine tæer ind mellem mine ben, da vi sad i klubhuset. brrr....
Benene var gode idag og spurten ned mod Klampenborg skiltet var sjov. Jeg havde overskud til at lege lidt i fronten. Rejse sig op og småspurte, for så at sætte sig ned og undlade at trække, og så gøre det et par gange eller tre. Feltet kørte voldsomt strategisk, dvs langsomt, så der var plads til at drille lidt. Afslutningen blev som normalt afgjort uden mig. Kan jo alligevel ikke rejse mig op og spurte når hastigheden overstiger 50 km/t, men jeg kan jo gøre mit til at starthastigheden er høj!
Mit termometer afslørede dog, at temperaturen krøb helt ned på 5 grader. brr. Koldt blev det ikke, for tøj gør jo det hele, men skoovertræk havde vi ikke taget på. Tæerne blev faktisk ganske kolde. Det kunne også mærkes da Hanne stak sine tæer ind mellem mine ben, da vi sad i klubhuset. brrr....
Benene var gode idag og spurten ned mod Klampenborg skiltet var sjov. Jeg havde overskud til at lege lidt i fronten. Rejse sig op og småspurte, for så at sætte sig ned og undlade at trække, og så gøre det et par gange eller tre. Feltet kørte voldsomt strategisk, dvs langsomt, så der var plads til at drille lidt. Afslutningen blev som normalt afgjort uden mig. Kan jo alligevel ikke rejse mig op og spurte når hastigheden overstiger 50 km/t, men jeg kan jo gøre mit til at starthastigheden er høj!
torsdag den 4. oktober 2007
Tour den store mur - Kina 2008
Vi har rejst meget vest på, men det længste vi har været øst på er Finland. Så, da vi hørte om en tur til Kina med mountainbike på og ved den store mur, slog vi til.Vi rejser derfor de to første uger i juni 2008 til riget i midten. Turen er dels en tur til Beijing og dels en tur ud på landet i et område ved den kinesiske mur. Du kan læse mere om turen her.
Vi skal bo relativt primitivt på Simatai Guesthouse og spise flere måltider i private hjem. Det er lige os, det er altid spændende at komme ind bag ved facaden. Selve køreturen er kun 200 km fordelt på fire dage, men på MTB er det såmend også en slat.
Vi kommer tilbage til Danmark om onsdagen, som vi skal køre Vätternrundan natten til lørdag, så det kan godt blive lidt hårdt. Heldigvis slutter ferien af i Beijing uden cyklen, så restitueringen inden den lange tur er på plads. Bare maven så også er ;-)
Børnene skal for en gang skyld ikke med, desværre. De er nemlig endnu ikke færdige med skoleåret på det tidspunkt. Derfor holder Pers forældre sommerferie i København imedens, så Asger kan passe sin skole, og Thit er jo på sin egen etårige MTB/klatring/havkajak-tur på Oure.
tirsdag den 2. oktober 2007
lørdag den 29. september 2007
2400 km i regnvejr uden punkteringer
Forunderligt... Alle 4 hold på dagens tur med OrdrupCC blev afviklet uden punkteringer, sammenlagt giver det små 2400 km uden én eneste defekt!
Regnen kom og gik, men det gjorde vinden ikke. Den blæste med stor styrke fra øst, så turen hjem langs Strandvejen var lidt hård. Gennemsnittet blev lidt lavere end normalt, men alligevel gennemførte vi hurtigere end nogensinde før.. Der var jo ligesom ingen anledninger til ekstra pauser.
Klubben har nu også fået et damehold, idet nogle af konerne er begyndt at køre fast, hver lørdag på almindelige cykler. De kører en tur i Dyrehaven, og støder så til os andre i klubhuset 12:15 til rullepølse og lun leverpostej.
Tøseholdet holder vist pause pt, men den bedre halvdel af Sol og Sommer kører med uformindsket styrke de 88 km hver lørdag. Hanne træner målbevist til sommerens Vätternrundan.
Regnen kom og gik, men det gjorde vinden ikke. Den blæste med stor styrke fra øst, så turen hjem langs Strandvejen var lidt hård. Gennemsnittet blev lidt lavere end normalt, men alligevel gennemførte vi hurtigere end nogensinde før.. Der var jo ligesom ingen anledninger til ekstra pauser.
Klubben har nu også fået et damehold, idet nogle af konerne er begyndt at køre fast, hver lørdag på almindelige cykler. De kører en tur i Dyrehaven, og støder så til os andre i klubhuset 12:15 til rullepølse og lun leverpostej.
Tøseholdet holder vist pause pt, men den bedre halvdel af Sol og Sommer kører med uformindsket styrke de 88 km hver lørdag. Hanne træner målbevist til sommerens Vätternrundan.
torsdag den 27. september 2007
Nattekørsel
Nu kommer vinteren langsomt rullende og mørket falder på. Efter en lang dags eksamenslæsning nød jeg min sædvanlige timetur. Kulden er ikke kommet endnu.. så meget... men mørket er. Jeg havde kun taget en diodelygte med, så helt komme op på den sædvanlige hastighed kunne jeg ikke komme.
Men hvor var det dejligt at rulle en aftentur. Det er længe siden sidst
Men hvor var det dejligt at rulle en aftentur. Det er længe siden sidst
lørdag den 22. september 2007
Hvor er boltsaksen?
Her er en glad mand....
....og det er ikke fordi Svend kom i mål som nummer to, men fordi han kom i mål før denne mand...
Flemming havde nemlig svoret at klippe sin cykel i stykker hvis Svend nogensinde sluttede foran Flemming....
Og her ser vi så en cykel der er ked af det:
Flemming hævdede indædt, at han havde ment, at han ville klippe sin gamle Taarnby-cykel i stykker, men da vi ikke lige kunne finde boltsaksen, lod vi nåde gå for ret...
....og det er ikke fordi Svend kom i mål som nummer to, men fordi han kom i mål før denne mand... Flemming havde nemlig svoret at klippe sin cykel i stykker hvis Svend nogensinde sluttede foran Flemming....Og her ser vi så en cykel der er ked af det:
Flemming hævdede indædt, at han havde ment, at han ville klippe sin gamle Taarnby-cykel i stykker, men da vi ikke lige kunne finde boltsaksen, lod vi nåde gå for ret... Vejret artede sig storartet. Det startede ud med våd vej, men solen kom hurtigt frem og tørrede det hele op. Lørdagsturen blev derfor en stor fornøjelse i næsten sommervejr. 88 km med et snit på 29,3 km/t i høj solskin, og en hyggelig afslutning i klubhuset. Kan man forlange meget mere?
onsdag den 19. september 2007
Til hest..
Apropos Tour de France Feltet... der er andre end os motionister der har Tour de France ambitioner.
210 km/t
Som BT skriver: Det får Tour de France feltet til at se langsomt ud, men på den anden side: Her risikerer man ikke pludselig en bonde med et vognlæs hø....
http://www.bt.dk/article/20070919/nyheder/70919067/
http://www.bt.dk/article/20070919/nyheder/70919067/
fredag den 14. september 2007
Ordrup Cykle Club 50 år
Ordrup Cykle Club holdte i dag reception i anledning af de 50 år.Team Sol og Sommer var naturligvis med. Ingen grund til ikke at nyde et glas øl eller vin og ikke mindst den altid gode atmosfære, sammen med de cirka 50 øvrige fremmødte.
Formanden talte om de mange år og det store frivillige arbejde der altid har præget klubben. I næsten halvdelen af tiden boede klubben på Ordrupbanen, men fik heldigvis de nuværende dejlige lokaler ved banens nedlæggelse.
torsdag den 13. september 2007
Høring om Nordhavnsvejen
I denne uge kom så den længe ventede første offentlige høring om Nordhavnsvejen. Som en del af forliget vedr. den nye metrocityring, er det aftalt mellem regeringen og Københavns kommune, at der skal bygges en vej mellem Lyngbyvejen og Nordhavnen. Det er trafikalt nødvendigt. Kommunen arbejder med fire ligeværdige forslag til linieføring, men et af dem tromler lige hen over vores hus.Vi har gennem de sidste to år derfor imødeset høringen om Nordhavnsvejen med spænding, for at få et fingerpeg om hvor vinden bar hen. Lad mig bare sige det sådan: Det var ikke et fingerpeg, men et vink med vognstang, seletøj og hest....lige i nakken.
De fire vejforslag er i princippet stadig ligeværdige, men min ingeniørlogik tilsiger, at der kun er et forslag som er rigtigt oplagt...og så er vi nedlagt!
Spurgte derfor om ekspropriationsproceduren og fik som svar, at lige så snart politikerne havde valgt hovedforslag, ville de lave fremrykket ekspropriation, for at hjælpe de berørte husejere ud af kattepinen, også selvom en endelige detailplanlægning måtte afsløre, at de så derved evt. var kommet til at ekspropiere et hus for meget.
Det er jeg yderst tilfreds med. I princippet har vores hus været usælgeligt, lige siden projektet blev offentliggjort, én dag efter vi skrev under på købsaftalen. Det har så ikke betydet noget for os, for vi har ikke skullet sælge, men alligevel...
Tilbage står bare, at datoen for den fremrykkede ekspropriation kommer lidt ubehageligt tæt på. Politikerne forventes at vælge hovedforslag hen over nytår, så når det næste gang bliver forår, er vi måske blevet eksproprieret!!!
Eksproprieret, nedlagt, eksileret, kørt over og under.....
lørdag den 8. september 2007
Tyven er fanget
Jeg har ikke skrevet så meget om vores vidunderlige USA tur, men en enkelt slange var der i græsset. Medens vi var på Panther Beach 10 miles nord for Santa Cruz, CA var der indbrud i bilen.Tyven knuste ruden i førersiden, og greb Hannes, Thits og min fars tasker. Selv om det kun var de tasker man har ved sine fødder, når man nu er på bilferie, summerede det sig alligevel op til et tab på 14.000,- når alt blev gjort op. Ikke mindst Thit havde et stort tab, bl.a. fordi hendes gameboy og beautybox lå i tasken. Men det var gået hurtigt, for vores bagage havde tyven ikke været igennem, og ej heller de kontanter der lå frit fremme i hanskerummet havde han taget.
Det værste var at han havde fået Asger og Hannes pas med. Da det skete om fredagen og vi skulle flyve om søndagen, var vi nødt til at få konsulatet til at holde ekstraordinært åbent om lørdagen oppe i Sacramento, så vi kunne få nødpas. Det var lidt af en køretur.
I går ringede politiet fra Santa Cruz. De havde fanget tyven. Han havde forsøgt at bruge et stjålent kreditkort på en tankstation, og blev så genkendt fra videoovervågningen. På sig havde han Asger og Hannes pas, samt Hannes sygesikringskort. Idiot, må man sige.
Tyven er narkoman, og har en lang række forhold bag sig. Det overrasker jo ikke. Men, overraskende er måske strafferammen. 15 år står han til! Men, da han er nakoman vil de forsøge at få ham til at tilstå og indgå i et behandlingsprogram. Så vi de "kun" kræve 6 års fængsel. Puha de er skrappe de amerikanere!
Politibetjenten beklagede meget, at vi var blevet generet på vores ferie i hans dejlige land. Sådan burde det ikke være, sagde han. Næ, men sådan er det bare, også i Danmark. Men det er da sødt at tænke sådan.
torsdag den 6. september 2007
Løbesæsonen slut
Deltog i aften i DHL-stafetten sammen med gode kolleger fra Århus Universitet. Det marker så samtidigt afslutningen på løbesæsonen.... ikke at jeg har gjort meget ved det, men nogle løbeture blev det da til i sommerferien, hvor jeg ikke havde mulighed for at cykle.
27:30 blev tiden til, og det er helt OK, når det nu er 2. gang jeg har løbet 5 kilometre i år... og sidste år for den sags skyld.
DHL-stafetten er et 5x5km stafetløb for firmahold. Et enkelt enmandsfirma var der også, ikke blot tog han alle fem intervaller, men han havde også gjort det de tre foregående dage.
27:30 blev tiden til, og det er helt OK, når det nu er 2. gang jeg har løbet 5 kilometre i år... og sidste år for den sags skyld.
DHL-stafetten er et 5x5km stafetløb for firmahold. Et enkelt enmandsfirma var der også, ikke blot tog han alle fem intervaller, men han havde også gjort det de tre foregående dage.
onsdag den 5. september 2007
At sætte sig mål
Idag krydsede odometeret 4.500 km. Det var det, jeg kørte hele 2006, og der er stadig nogle måneder tilbage af året.
Da året startede, satte jeg mig 5.500 km som mål for i 2007. Lidt ud fra devisen at 5.000 nåede jeg nok, og Vätternrundan så ville tilføre de sidste km til målet.
1.000 km på de sidste måneder af året når jeg, men når jeg analyserer på min kørselsdagbog er det ikke de store løb der sætter målet, men den jævne vedholdende insisteren på at mest mulig transport foregår på cykel, samt lørdagene i OCC. Eller sagt med andre ord, forudsætningen er den rette påklædning, hvis ikke cyklen skal sættes i hi, når temperaturen falder.
Det er vel egentlig ikke overraskende, men alligevel... Jeg har frosset de sidste dage når jeg cyklede til arbejde, og her til morgen havde jeg taget en cykeljakke på, ud over min langærmede cykeltrøje, og pludselig var det igen en fornøjelse at cykle den lille tur.
Det fik mig til at tænke på min langærmede svedundertrøje med vindtæt front samt den fantastiske vinter(termo)trøje fra OCC. Når jeg sidste år begav mig ud i snestormen, havde jeg faktisk lidt ondt af de stakler der sad i deres biler, for jeg havde det med garanti lunere og mere komfortabelt på min cykel. :-)
Og så er det jo ikke noget problem at få rullet nogle kilometre ind. Det er tøjet der gør halvdelen af fornøjelsen.... og skaber muligheden for at nå målet.
Da året startede, satte jeg mig 5.500 km som mål for i 2007. Lidt ud fra devisen at 5.000 nåede jeg nok, og Vätternrundan så ville tilføre de sidste km til målet.
1.000 km på de sidste måneder af året når jeg, men når jeg analyserer på min kørselsdagbog er det ikke de store løb der sætter målet, men den jævne vedholdende insisteren på at mest mulig transport foregår på cykel, samt lørdagene i OCC. Eller sagt med andre ord, forudsætningen er den rette påklædning, hvis ikke cyklen skal sættes i hi, når temperaturen falder.
Det er vel egentlig ikke overraskende, men alligevel... Jeg har frosset de sidste dage når jeg cyklede til arbejde, og her til morgen havde jeg taget en cykeljakke på, ud over min langærmede cykeltrøje, og pludselig var det igen en fornøjelse at cykle den lille tur.
Det fik mig til at tænke på min langærmede svedundertrøje med vindtæt front samt den fantastiske vinter(termo)trøje fra OCC. Når jeg sidste år begav mig ud i snestormen, havde jeg faktisk lidt ondt af de stakler der sad i deres biler, for jeg havde det med garanti lunere og mere komfortabelt på min cykel. :-)
Og så er det jo ikke noget problem at få rullet nogle kilometre ind. Det er tøjet der gør halvdelen af fornøjelsen.... og skaber muligheden for at nå målet.
tirsdag den 4. september 2007
Vätternrundan 2008
Tilmeldingen til Vätternrundan åbnede i går, så nu er Team Sol og Sommer meldt til.
Terningerne er kastet og bordet har fanget.
Holdes udvides med et par rutinerede Galtenborgere, som så også er nødt til at få cyklen ned fra hyldeknægtene ;-)
Terningerne er kastet og bordet har fanget.
Holdes udvides med et par rutinerede Galtenborgere, som så også er nødt til at få cyklen ned fra hyldeknægtene ;-)
Resultatlisten fra trekantløbet
Hermed kvindernes resultatliste fra 100 km distancen i trekantløbet.
Plac. Pl.Total Nr. Navn Alder Klub / By Tid
1 1 679 Elin Klitgaard 46 Team Egtved 03:38:13
2 2 674 Karen Schouenborg 59 Team Languedoc 03:53:01
3 3 715 Charlotte Friis Jakobsen 41 Billund Cykel Moti 03:56:58
4 4 742 Hanne Nybo Johansen 40 Team Sol og Somm 03:59:49
5 5 744 Tove Larsen 47 04:09:22
6 6 751 Maren Christensen 49 04:09:25
7 7 746 Inger Alexandersen 61 04:09:32
8 8 683 Dorte Larsen 37 Theils/Larsen/Hou 04:13:48
9 9 626 Inge Dahl 67 Turcyklisterne 04:54:53
10 10 610 Inger Thodsen 72 Thodsen 06:11:41
Vi skulle kun have brugt godt 6 minutter mindre på første depot, og så ville Hanne være kommet ind på en anden plads. Det er flot kørt, specielt når man har lidt influenza i hatten.
Plac. Pl.Total Nr. Navn Alder Klub / By Tid
1 1 679 Elin Klitgaard 46 Team Egtved 03:38:13
2 2 674 Karen Schouenborg 59 Team Languedoc 03:53:01
3 3 715 Charlotte Friis Jakobsen 41 Billund Cykel Moti 03:56:58
4 4 742 Hanne Nybo Johansen 40 Team Sol og Somm 03:59:49
5 5 744 Tove Larsen 47 04:09:22
6 6 751 Maren Christensen 49 04:09:25
7 7 746 Inger Alexandersen 61 04:09:32
8 8 683 Dorte Larsen 37 Theils/Larsen/Hou 04:13:48
9 9 626 Inge Dahl 67 Turcyklisterne 04:54:53
10 10 610 Inger Thodsen 72 Thodsen 06:11:41
Vi skulle kun have brugt godt 6 minutter mindre på første depot, og så ville Hanne være kommet ind på en anden plads. Det er flot kørt, specielt når man har lidt influenza i hatten.
søndag den 2. september 2007
Trekantløbet
Her efter sommerferien er det lidt, som om motionsåret er gået i dvale, men der arrangeres nu stadigvæk en del løb. For afvekslingens skyld var vi i dag i Vejle for at deltage i Trekantløbet.Vi havde været lidt i tvivl, om vi skulle køre 140 km eller 100 km. Hanne hældte lidt til den lange, da hun gerne vil øve sig på længere distancer inden Vätternrundan næste år, men da hun havde skrantet lidt i ugen der gik, valgte vi at køre 100 km. Godt det samme, for helbredet blev ikke bedre i løbet af weekenden. Jeg troede faktisk jeg var kommet til at køre alene, men hun fik sig tvunget ud af sengen, og med et par piller og lidt astmaspray, gik det endda. Selvom det nok ikke er den bedste baggrund for at køre cykelløb på Vejlekanten, her er mange bakker!
Vejret lovede næsten at vores teamnavn ville være ønsketænkning, men regnen kom faktisk først da vi var færdig.
Ved startområdet kørte der mange Team-CSC wannabies rundt. Fuld mundering, incl hjælm. Jaja, tænkte jeg, velkommen til Jylland. Flere sågar også på Cervelo-cykler. Fed cykel, men altså... jydespader! Hmm, sagde min sidemand i startområdet..vi har da fint besøg, så du Bjarne Riis? ...Øøhh næ... Jo jo, og det der er hans sønner. Ups, undskyld jyder. Det var alligevel så ikke wannabies.. Startlisten afslørede holdet: Team mini CSC, bestående af 2 stk 14-15 årige Riiser, Henrik Schlütter som er bestyrelsesformand for Riis Cykling, Schlüters søn, samt Oscar Riis, alder 43. Hmm... mon det er Bjarne inkognito? Fint med lidt hygge med sønnerne for de to Riis bagmænd! Rygsækken, undskyld, BS var der dog for en gangs skyld ikke.
Starten gik, og vi havde medvind langt ind mod Fredericia. Kønt rundt langs kysten fra Vejle. Her har jeg aldrig været. De næste mange kilometre havde vi så til gengæld en forrygende modvind. Jeg lagde mig i spidsen af et stort felt og trak med 25-28 km/t i langt over 20 km. Hanne var på baghjul. Det gav mig mulighed for at brænde nogle kræfter af, så mine lårmusker er dejligt ømme nu til aften, selvom vi såmen ellers ikke kørte så stærkt, Hannes sløjhed in mente.
Løbet er supergodt afmærket og depoterne, både på startestedet, samt de 2 undervejs er fint forsynede. Absolut en anbefaling værd.
Ruten slutter af med Munkebakken, som er 13% på det stejleste sted. Første gang jeg har stået op i aller laveste gear! Men jeg havde godt nok ikke bjergkasetten på.
Tæskede ellers op ad for at komme først, så jeg kunne tage et billede af damptoget når hun kom op, men det var lige før det ikke lykkedes, for Hanne var næsten lige bag mig. Men, et billede kom nu i kassen.
Dovenskaben længe leve i øvrigt... Det obligatoriske check af dækkene dagen før afslørede en stor flænge i siden af dækket, hvor slangen bulede ud. Nu var gode råd dyre, for nok har jeg et par ekstra dæk, men de lå sgu i København... tænke tænke tænke, og det er så her dovenskaben kommer ind, for da jeg lagde indlæg i dækkene, havde jeg ikke klippet dem til. Af med dækket og frem med saksen, og vupti, 5 cm løs indlæg, som nu lå op af siden og dækkede for hullet. Det virkede og vi kom helt rundt uden punkteringer, men jeg må nok hellere få skiftet dæk inden det går løs næste gang.
lørdag den 25. august 2007
Nu kan det være nok...den evindelige vægt
Ved udgangen af sidste uge, havde vægten sneget sig op på 87....horror!! Der har den ikke været siden den store kostomlægning for 3 år siden. Jeg var godt klar over den var på vej derop, så nogle dage forinden havde jeg droppet alkohol, da alkohol forhindrer kroppen i at reducere vægten i helt op til en uge...hvorfor ved jeg ikke, men jeg kan se det på min egen krop. I denne uge har jeg så været yderst restriktiv i forhold til hvad jeg har indtaget (ingen kulhydrater). Og resultatet: efter lørdagens cykeltur: 82,9! Det er 4 kilo på en uge....
På dagens cykeltur, kunne jeg mærke vægttabet på to forskellige måder. Det var ikke noget problem at suse op ad bakkerne, 4 kilo fra eller til betyder meget på bakkerne... men til gengæld kunne jeg så også mærke at kulhydratdepoterne var tømte, så turen var såmen hård nok endda.
Ligesom med alkohol, sker der noget med kroppen når man indtager light-sodavand. Jeg har ikke helt evidens på det, men mistænker light for også at være fedende...derfor ej heller cola-light i øjeblikket!
På dagens cykeltur, kunne jeg mærke vægttabet på to forskellige måder. Det var ikke noget problem at suse op ad bakkerne, 4 kilo fra eller til betyder meget på bakkerne... men til gengæld kunne jeg så også mærke at kulhydratdepoterne var tømte, så turen var såmen hård nok endda.
Ligesom med alkohol, sker der noget med kroppen når man indtager light-sodavand. Jeg har ikke helt evidens på det, men mistænker light for også at være fedende...derfor ej heller cola-light i øjeblikket!
lørdag den 18. august 2007
Ingen cykling idag :-(
En lørdag uden cykling blev det til, desværre. Vejret var kanon, men programmet bød på heldags MPA forelæsning. Det var i det mindste om værdibaseret ledelse, som er mit mantra, og som jeg har praktiseret i mange år. Sessionen var god!
Hvis jeg nu ikke havde haft lidt ondt i håret efter gårsdagens tur på Bakken, ville jeg måske have overvejet at pjække...fy. Hanne var med på 9:15, hun får definitivt kørt mere end jeg denne måned!
Så må man sidde i sofaen og surfe sig en cykeltur. Fandt denne artikel (klik her) om en sommertur på en af Tour de France etaperne. huh...det lyder godt!
Hvis jeg nu ikke havde haft lidt ondt i håret efter gårsdagens tur på Bakken, ville jeg måske have overvejet at pjække...fy. Hanne var med på 9:15, hun får definitivt kørt mere end jeg denne måned!
Så må man sidde i sofaen og surfe sig en cykeltur. Fandt denne artikel (klik her) om en sommertur på en af Tour de France etaperne. huh...det lyder godt!
lørdag den 11. august 2007
4000 km rundet
Som overskriften siger, triller der nogle kilometre ind på kontoen. De forste 11 dage i denne måned er det blevet til 358 km, og det uden løb eller andet.
Som sædvanligt var hele Team Sol og Sommer på 9:15 turen med OCC i dag. 88 km med et snit på 30 km/t. Hanne kom ind mindre end 2 minutter efter førstemand i spurten. Som hun siger: "For et år siden turde jeg ikke køre 40 km/t ned ad bakke, nu ligger vi jo til tider og kører 50km/t, selv når det går en lille smule op ad" Fortsætter det på den måde, kører hun fra mig på et tidspunkt!
Svend havde fødselsdag i dag, og fik en fødselsdagssang med på vejen. Den gik på den kendte melodi: "I dag er det Svends fødselsdag" Og, på mirakuløst vis vandt Svend afslutningspurten, som det hør og bør sig, for fødselarer......men han fik den ikke gratis!!
Abonner på:
Opslag (Atom)