Øgenavne

Vi er lige midt på sommerferien, så til trods for eminent vejr dukkede der kun fem op til træningen i går aftes. El-Henrik, Øl-Henrik, Granitten samt LillePer og Per Styrt. Gæt selv hvem af de to sidste der er undertegnede ;-)

Samlingen af kærlig navne fik mig til at tænke lidt over det med navnebrug.  Vi er alle i omegnen af 40-60 år, og der er mange Per, Claus, Henrik og Peter'ere.. Samtidigt er det ikke gensidige præsentationer med efternavne der præger den fælles indsats, hverken på cyklen eller til after-cyklingen.. og så vokser øgenavnene frem, så det er let at identificere hvem man omtaler. For det er som regel, når man snakker om andre at øgenavnene bruges, sjældent i tiltaleform.. ikke at øgenavnene er ondt ment, men bare sjældent nødvendige i den direkte samtale.

Sommetider spekulerer jeg på om folk kender deres eget øgenavn.. men det gør de fleste nu nok.. Således blev jeg mindet om mit navn, da vi købte en lille brugt bil forleden.. af "Brugtbilsforhandleren".. på fakturaen stod : "Per Styrt Johansen"  Der er dog også nogle der selv har valgt deres navne, og igangsat brugen.. og enkelte hvor øgenavnet helt har overtaget føringen, og det rigtige navn er gledet ud i glemsel.

En lille kærlig samling her: ;-)

Elefantino, Jægersoldaten, El-Henrik, ClausStrit, GrineClaus, AugustsFar, Doc, LillePer, PerStyrt, Pantani, Granitten, Biskoppen, Formanden, Brugtbilsforhandleren, GulvPer, DingDong, LarsTandlæge, Mugge, CarstenJordenRundt, GammelOle, KøkkenOle, SpinKing, GourmetJohn, TV2Henrik, BandanaHenrik, MiljøThomas, KinaMichael, Undulaten, Storken, Finn-en-ned, YouSee, KarstenPilot, Balletten, FlødebolleBrian..  og så er der alle dem der går under deres efternavne, men de er ikke medtaget her.

Harzen 2016

Endnu en Kr.Flyv i Harzen i godt selskab. Helt standard rutevalg: Zorge-Hogegeiss, Klassikeren, Kongetapen og endelig søndag den flade cafe-tur til Königshütte. 292 km og 4.900 hm.

Hvad der derimod ikke var helt standard var vejret.. vi havde simpelthen det mest vidunderlige sommervejr, høj solskin og 18 grader i skyggen.. perfekt til lange cykleture!  :-)

Se de mange billeder her:  BILLEDER

Morgentræning

Dingeling.. eller hvad nu en mobiltelefon siger...  kan se, at det er Allan..
"Goddag, er det ikke ham den stærke?" siger jeg.
"Hø, jow.. skal du ikke være lige så stærk?" lyder det fra den anden ende.
"Jo da!"
"Godt så kommer jeg klokken 7:00 på lørdag, så kan vi lige nå lidt træning inden vi skal i klubben!"

Og sådan blev det.. så inden lørdagens 3,5 times intervall-træning over 97 km, tog Allan og jeg lige et smut op af Strandvejen til Rungsted retur for fuld skrald .. ekstra 27 km

En vidunderlig morgen

Det blev også en god tur efterfølgende med klubben.. men her søndag er jeg godtnok lidt stiv. :-)  De sidste 7 uger er det blevet små 250 km pr uge i snit.  Og jeg kan mærke det.. der er kommet væsentlig mere fart på!

2 stk skovsnegle

Træningen er for alvor startet igen. I sidste uge blev det til 300 km. Mandag en tur til Holbæk, tirsdag og torsdag træning med klubben, og lørdag blev det så den vidunderlige træningstur op til Nødebo.. en hård tur.. og ikke mindre hård når man kører med de hurtige.

Søndag ville jeg en tur i skoven på MTB, så vi var to der blev enige om at tage en lille rundtur i Tokkekøb Hegn, som vi ikke nåede i vintersæsonen..

Sporet var tørt og med masser af flow og dermed ganske hurtigt!  Kan godt være, at det kun var 12 km.. men jeg var helt færdig bagefter.. som i helt færdig..   Og her mandag morgen er mine ben som to skovsnegle jeg slæber bagefter mig ;-)

Tror sgu jeg tager bilen ud på arbejde!

Men i øvrigt fedt, lige at runde ugen af med en lille kort skovtur søndag morgen, inden dagen rigtig starter!

Sæsonskifte

Så er det blevet sommertid og det er slut med lørdagsturene på MTB. I år havde vi smidt slæberne ind hos det Historiske hold, og kørte med på deres sidste tur, ud til skovfoged Thomsens mindesten i Hareskoven.

Skovfoged Thomsen greb nogle krybskytter på fersk gerning i 1866, og blev myrdet. Han efterlod sig tre ukonfirmerede og nu forældreløse børn. Morderen blev pågrebet og fik naturligvis en retmæssig straf.

Det historiske MTB hold plejer at fejre MTB-sæsonens begynden og afslutning med et lille glas portvin ved mindestenen for Skovfogeden. Svend tager derud dagen før og graver en flaske ned.

I år havde Peder indspillet den fra dengang tilhørende skillingevise om den formastelige sag, og jeg havde en lille højtaler med i baglommen, så vi kunne afsynge den, knapt så pænt men med fornøjelse.

Lad mig bare afsløre, at man ikke kører med peakperformance når der ruller et glas portvin i årerne, men hyggeligt.. det var det.
   

Det perfekte valg

Jeg var en lille smule i tvivl om hvilken cykel jeg skulle vælge på klubturen i lørdags. Den hårde frost betød jo at den relativt begrænsede mængde sne har et fantastisk greb. Snekrystallerne bider godt i hinanden, og den lille mængde sne gør, at man ikke suser rundt. Mao egentlig helt perfekt til den normale MTB..

Det sad jeg og tænkte lidt over i løbet af fredag.. indtil en kollega spurgte: "Sig mig engang, havde du ikke netop købt fat-biken til sne? OG, hvor mange lørdag på et år med sne vil du få?"

Han havde selvfølgelig helt ret, og det var endnu en gange fat-biken der kom ud af gemmerne.. og på med det brede smil.. uendeligheden af greb gjorde turen til en leg!    Det var det perfekte valg!

I øvrigt kom vi forbi kronprinsen et par gange. Han deltog i et løbe-løb..  så hellere på cykel, men cool nok, han er i god form.  

Nye farver på tøjet

OCC havde generalforsamling i går,  og valgte som et af de store punkter at skifte farver!  Væk fra havenissetøjet, den forårsgræsgrønne og den røde med orange forskydning, og ind et klassisk design med British Racing Green og et hint af Ferrarirød.

Stadig rød og grøn kan man sige, men nuancerne og brugen af hvid er så meget anderledes, at der reelt er tale om nye farver.

Jeg var egentlig OK med de gamle farver. De var så unikke (og grimme) at ingen var i tvivl om at de havde set en OCC´er. Og det er vel primært det man kan forlange af en uniform?  Nå men, så mange har kommenteret på havenissetøjet, at jeg finder det helt fint med et lidt mere klassisk design og farvevalg, til vores snart 60 årige klub. Vi har jo tradition for at skifte med 8-9 års mellemrum.. og dette er klart det pæneste af de forskellige klubfaver der har været igennem tiden. Gul trøje med røde kanter.. eller fesen lyserød med hvidt bryst, eller grøn/rød (hvor den røde har præcis samme nuance som benene på Kyllingen fra DR).. nej det er OK at skifte..

Vi glæder os til at tage 10 år i de nye flotte farver!  (Så må vi se hvor længe klublogoet får lov til at sidde på den bedste plads :-)   )

Det digitale foreningsliv.. en lang forløsning

En af de opgaver som har slugt rigtig megen tid i år, er en relancering af Ordrup CykleClubs hjemmeside. Vi startede i foråret, og i går gik vi endelig i luften.

Der findes masser af hjemmesider derude, men kombinationen af at have oplysninger og så være omdrejningspunktet for klubbens digitale liv er åbenbart svært..  det findes ikke!

Hvad er så et digitialt klubliv? Med medlemmer fra 8 til 85 år, og vidt forskelligt aktivitetsniveau, er der mange forskellige digitale kommunikationsveje og forskellige steder at udtrykke sig. Nogle orienterer sig alene i nyhederne på siden, andre bruge opslagstavler, nogle skriver på facebook, og atter andre kommunikerer via mails i et lukket system, Al den kommunikation skal samles, hvis man ikke vil sprede klubben!

Rigtigt mange leverandører starter med et system til administration af foreningsmedlemmer og smider så en rudimentær hjemmeside ovenpå, men at have et system hvor medlemmerne kan logge ind og sende beskeder til hinanden findes stort set ikke... og så oveni at skulle vise den store aktivitet på facebook.. ja så kniber det gevaldigt. Og så må siden jo også gerne være lidt "glittet" med pæne billeder, til folk der prøver at orientere sig i udbuddet inden de bliver medlemmer.

Vi startede op med en konsulent, der lavede en afklaring af hvilken platform der ville være bedst egnet, fandt en lille håndfuld konsulenter med dette system som speciale, samt hentede et tilbud fra disse ind.

Tilbuddene overraskede mig lidt.. alle kunne det grundliggende glittede, men alle undtagen to satte prisen på "logge-ind-og-sende-beskeder" meget højt.. de opfattede det åbenbart som et stort udviklingsprojekt. Efter en nærlæsning af det ene tilbud, var de også det samme sted.. de havde bare undladt at give pris på denne del af opgave. Den sidste, en ganske ung entusiast, Matthias, var den eneste der havde fanget pointen..  og derfor også gav en fornuftig pris.

Platformen var det gængse web-system WordPress som har et pluginmodul BoddyPress hvormed man på det nærmeste kan bygge et helt facebooksystem med mange deltagere. Og selvfølgelig også kan logge ind og sende hinanden beskeder. WordPress er et helt åbent system hvor alle kan skrive plug-ins, så man kan udvide funktionaliteten.. således er der også en der har skrevet et modul, så man kan hente og vise facebookgrupper. Det kan godt være at ingen andre foreninger har set lyset men værktøjet findes.. hvor svært kan det være?

Alligevel har det taget tid, nok specielt fordi Matthias ikke er fuldtidsudvikler, gymnasiet skal jo også passes. Men kunne sit stof.. det kan han. Når han har kastet sig over opgaven er der virkeligt sket meget på kort tid. Ja, og så er farmand her også en garvet rotte i brugertest og -opførsel.. så en hel del har skulle nusses på plads for at få et samlet system, hvor brugerne ikke farer vild i for mange muligheder eller hjørner med fejl. Som jeg konstaterede da jeg selv programmerede og blev udsat for brugere: "Brugerne er meget mere kreative, end selv den bedste tester kan forestille sig."

Kendere af det gamle system, som vi har brugt siden 2007, vil vide, at "logge-ind-og-sende-mail" har vi kunnet hele tiden.. i virkeligheden er det kun facebook-visningen der helt basalt set er nyt. Kunne man ikke bare lave det på den gamle side?  Det er helt korrekt, at det gamle system var skarpt som en ragekniv til lige den opgave vi skulle have løst.. men systemet er dødt.. ingen udvikler på det længere.. så vi kunne ikke få facebook eksplosionen med, og ej heller finde nogen konsulenter der kunne hjælpe.. og så det værste.. det var ikke opgraderet siden installationen i 2007. Én hacker forbi, og det havde været slut.. der var åbne huller så store som Rundetårn.

Så nu er vi gået i luften med et multitool..  med et meget stort kommunity og mange konsulenter. Og, skulle vi en dag vælge også at lave en webshop, findes det såmænd også derude, komplet med dankortmoduler og det hele.  At der så ikke er indbygget medlemsadministration med kontingentbetaling lever jeg med.. at jeg må gøre det i et andet system er en lille pris for at fokusere på at holde klubbens medlemsaktiviteter samlet.

Designet er lavet som en kombination af glitter og arbejdstool. Al information kan findes også selvom man ikke er logget ind, og forsiden indeholder et stort billede som gerne skulle give evt nye kommende medlemmer lyst til at finde cyklen frem. Men når du er logget ind, er billedet væk.. det fylder alt for meget når du skal bruge siden som værktøj. Hvide sider uden ret meget glitter, specielt i toppen er megatrenden på nettet idag.. og ihvertfal meget anderledes end det gamle. ;-)

Møn rundt

Årets sensommer klubdag gik til Møn. Tidligere ture er gået til Bornholm og Fyn.. det er ikke uden grund vi kalder det "OCC-Danmark rundt" ;-)

Turen gik fra Kalvehave og rundt ad stort set alle småveje til Stege. Da Team Sol og Sommer var kørende i egen bil måtte vi dog slutte dagen af med at cykle de sidste 10 km retur og således lukke sløjfen.

10 km er jo intet for Team Sol og Sommer.. meeen taget i betragtning af at det stormede lige på næsen og her sidst på dagen også storregnede.. tog det nu lang tid nok..  og broen over til Kalvehave skulle passeres med yderste forsigtighed.. ingen udblæst cyklist til opsamling i sundet, tak :-)

Det var en rigtig dejlig tur med masser af skøn vandudsigt, små veje og hyggeligt selskab. Ikke de mange højdemetre, men udfordringer nok på grund af vinden. Min hastighedsrekord på dagen lød på godt 60 km/t, sat på flad vej, men med vinden i ryggen. Som det vantro lød i feltet "jeg sad med 57 km/ og hullet blev bare større og større".

OCC havde fire hold af sted. Et hold på en kort rute, og på den lange: et kvindehold, et middelhurtigt og et hurtigt.  Af en eller grund røg jeg med som guide på det hurtige. Lige så meget som jeg hygger mig med tage hånd om de lidt langsommere hold, elsker jeg også en gang imellem at kunne trykke til, uden større hensyn.. og Møn i modvind er suveræn for en tung dieseltrækker :-)

Fedt fedt fedt!

Harzen med Rytteriet

Shh.. kan du holde på en hemmelighed?

Der findes mange slags cykelryttere.. og vi har dem alle i OCC, både Gourmet-holdet, de unge og de midaldrende i den skarpe ende..  den ende hvor man finder  vores elskede 9-hold, hvor TeamSologSommer er trænere.  Men selv her kan man dele holdet op i to.. Ruten og højdemetrene er de samme (næsten) men den ene gruppe kører i konkurrence mod de andre, den anden ende kører i konkurrence med sig selv. Det giver en markant forskel.. begge typer har en god oplevelse ude i naturen, får givet sig selv fuldt ud på cyklen og har det sjovt med cykelkammeraterne.. blot man ikke blander dem alt for meget.. Den sociale lim fungerer forskelligt. Det ene hold har det sjovt med at drille med at komme først op af en bjergside.. det andet hold har det godt med at rose de sidste for trods alt at komme op. Nogle motiveres af at blive drillet, medens andre motiveres af ros.

Begge modeller er super.. folk har det jo sjovt.. men hvordan får man sorteret folk, så de havner der, hvor de selv får den største oplevelse?

Nudging, kalder markedsføringseksperterne det, når man ved små simple tricks får folk til ubevist at gøre det, som man gerne vil have dem til.

På 9-holdet kan man nudge folk meget simpelt, for ingen i den gruppe der konkurrerer mod hinanden, vil på et hold ved navn "Hold 2". Det lugter jo af at komme ind som nummer to..  ergo, vi klarer opdelingen ved at navngive de to grupper Hold 1 og Hold 2..  Alle giver sig naturligvis fuldt ud.. og de hurtigste er ikke nødvendigvis på Hold 1 :-)

Nå men, Hold 1 kører nu på en måde, som ikke er så sjov, hvis du er med på yderste mandat, og lidt usikker på dig selv. Så vælger du naturligvis Hold 2, som så ender med en lidt lavere gennemsnitsfart. Transportstrækningerne mellem opstigningerne(intervallerne) køres nemlig i et lidt mere moderat tempo, så de sidste ikke slides op.  Jeg elsker Hold 2, og sikrer min egen træning ved at køre lidt mere i front og lidt mere oprejst i vinden. Det giver mere læ til de andre og mere modstand som jeg selv skal overkomme.. og er god træning. Det viser sig så også i min form.. jeg er en rigtig god dieseltrækker, men accelerationer (som er gift for den tynde ende) er ikke min spidskompetence.. det er jo ikke det jeg træner.

Lang historie for at indlede en lille fortælling om Harzen.  Team Sol og Sommer var med og kørte med Hold 2.. som valgte at omdøbe sig selv til Rytteriet.. da Hold 1 var kørt :-)  Og jeg har simplethen aldrig nogenside kørt med et så velfungerende hold. Der blev passet på alle, så de svageste var pakket ind i vinden, sat et tempo op ad de stigninger, der også er på transportstækningerne, så alle kunne være med. Lavet perfekt 2-og-2 kørsel og fine skift til 1-1 når biler ville overhale. Og, når der så blev givet fri, enten op eller ned, blev der saftsuseme kørt til af alle. På toppen vendte de første om, kørte ned og fulgtes med de sidste op igen..  Dejligt at se.. og så kunne de sidste i øvrigt også få syn for sagn.. når de første kom ned, var der faktisk ikke så langt igen op til toppen. Forskellen opleves meget større end den er!

Det blev en klassisk tur med samme ruter som de sidste tre-fire år, samme restauranter men i år var alle med hele vejen rundt.. ingen måtte melde forfald på de store stigninger (om end vi havde nogle få fornuftige der valgte at trille hjem til karbaddet efter lidt regn lørdag, frem for at tage endnu en omvej)

Som det ses på kortet nedenfor var vi en tur i Goslar.. og som vi konstaterede: En gang om året bliver bytovet grønt og rødt.

En stor succes for alle som var med. 293 km og 5.800 hm, fint men lidt koldt vejr og kun 10 minutters rigtig regn.

PS: måtte i øvrigt lide den tort, at Team Sol og Sommers hastighedsrekord på Kongeetapen-2015 tilfalder den bedre halvdel. 72 km/t på en plastic-cykel i stormvejr var mere end jeg åbenbart turde..  (og så siger vi ikke noget om at jeg var oppe på 75 km/t dagen før ;-)  

PSS: Vi kørte også i år selv. Bussen kunne ikke have alle cykler med, så vi kørte med de 8 af dem. Tre bagpå, tre ovenpå og to inde.. og skulle det have været, kunne vi have haft to mere. Godt med en stor øse :-)

Højdesofa

En af de lovlige metoder til at forhøje blodets evne til at transportere ilt, den såkaldte hæmatokritværdi, er at tage op i højderne for at sove og træne. Den tynde ilt gør, at kroppen producerer flere blodlegemer. Da ikke alle er i en situation, hvor et par måneder i Mexico City er en mulighed, har man lavet højdetelte.. en pose man trækker hen over sengen og hvori iltværdien er sænket i forhold til den omgivende atmosfære. Så kan man sove sig til en bedre kondition.

Mogens, vores sommergæst og træner på holdet dukkede op forrige lørdag. Han havde kørt to ture siden raceren blev sat i kælderen i oktober, hhv 25 og 33 kilometre, og det med ungerne ugen før. Kort sagt: han havde ikke lavet en sgid for sin kondition, men bare ligget og drønet den på sofaen. Havde der nu været lidt retfærdighed til, havde Mogens været kørt bagud på træningsturen.. men guddødme om han ikke kørte i små cirkler om os.. fuck!

Vi er derfor blevet enige i, at Mogens sofa er en højdesofa. En sofa som på magisk vis forøger hæmatokrit, styrke og udholdenhed hos sin indbygger. Han påstår at det også skulle kræve en streng diæt bestående af usund mad og rødvin.

Jeg måtte lige se, om vores sofa også kunne

 
og dælme om ikke aftenens hvilepuls faldt ned til nye rekorder

Har dog stærkt på fornemmelsen at sammenhængen ikke er så ligetil.. men en god undskyldning for en morfar på sofaen er det da ;-)

Påskesysler

Påsken 2015 blev holdt i hjemmet... der var lige en barnedåb der skulle passes.. til gengæld har vi nuldret rundt, haft glæde af familiebesøg, og cyklet pænt meget.

Skærtorsdag gik med en tidlig træningstur med klubben, standard turen ud til Bregnerød og Lilletyren, 71 gode km.

Langfredag kørte Team Sol og Sommer så på langtur. Jeg havde lavet en "kort" rute for dem, der synes ruten vest om Roskilde Fjord er for lang. Den går til Roskilde, op nord på østsiden af fjorden til Frederikssund, og hjem, dvs de to ruter følger hinanden ud og hjem, kun det nordgående ben er forskelligt, besparelsen er små 20 km.  Og de 106km skulle selvfølgelig testes.

Hanne med Roskilde Domkirke i baggrunden

På en eller anden måde, lå vinden så vi havde modvind, både ud til Roskilde og op til Frederikssund.. og det en ganske effektiv en af slagsen.. så turen tog os faktisk pænt lang tid, og frokosten blev en hindbærsnitte på Gundsømagle Bycenter

Herude, på Københavnersiden af Roskilde fjord, er vi troligt i den rådne banan... Udkantsdanmark.. Småhåndværkere, bilvrag og rendegravere i haverne, halvbyggede huse etc.  Sådan er det ikke på vestsiden af fjorden.. det er for langt væk fra København.  Gundsømagle er sådan set pæn nok, men at knallerterne ikke kører specielt stærkt på kajen, vidner bycenteret om. Jo, det er faktisk en små fem butikker og bibliotek, med glasfacader rundt om et lille indendørs torv. Men ydersiden er meget beskeden, døren bag bilen går ind til Pizzariaet.. tja og stelen med indbygget bænk fortæller meget om æstetikken der er i spil. But anyway.. vi fik en på opleveren, og det var nu meget hyggeligt at sidde der i solen og mærke hindbærsnitten gå i benene:-)

Påskedag blev MTB' erne pudset og sat på plads for sommeren. Jeg regner stadig med at tage nogle søndagsture i skoven, men først når den tørrer helt op. Denne uge startede med en voldsom mængde regn, så alt er stadig et pløre derude.  Jeg kan i øvrigt fortælle, at skovens mudder har kostet den første kæde og hold pulleyhjul..  760 km og 350 kr i reservedele, av!

2. påskedag gik turen op gennem Nordsjælland til Hornbæk og hjem ad Strandvejen. En god forårstur på yderligere 100 km. Der var ikke megen vind, men en let brise gør nu også sit, når man har den på næsen.. og specielt når den så svinger rundt, så man har modvind samtlige 100 km. Også 2. påskedag var vejret godt, - blå himmel, solskin og klar udsigt hele vejen ned af Øresund, men luften var kold. Vi havde lige et par telefonsamtaler der skulle klares på havnen i Hornbæk, ikke så smart i svedigt cykeltøj.. og hold da op hvor jeg kom til at fryse.. Men med lidt fart på i solen ned af kysten kom varmen nu hurtigt tilbage.

Super fiskehandel på haven, men læg lige mærke til 1/2kg priserne (og prisen for håndpillede fjordrejer!!)

Vi har andre påsker også kørt meget, men ikke tidligere så lange ture på dette tidspunkt af sæsonen. Det har dælme været hårdt, men med garanti god træning. Og hyggeligt var det :-)

En kold sæsonstart

Det kan godt være, at klokken er gået over til sommertid, men det gælder dælme ikke vejret!

I går aftes havde vi første træningspas på racer i 2015, og det var koldt koldt koldt!  0 grader regn, slud og blæst!  Ja selv Storebæltsbroen måtte lukke på grund af nedfaldende is.

9 gæve ryttere m/k var dukket op, og vi kørte min lille Alpetur, 35 km med maksimalt antal højdemetre. Clouet er, at der skal sprintes, helst fra stående i bunden af bakkerne op på toppen.. noget der fremkalder kondition og syreresistens i musklerne.

Det fugtede kun ved afgang, så der var enkelte der lod et overraskende støn lyde, da jeg proklamerede at ruten i dag kun ville være 35 km, men da alle havde kørt bakkerne og var blevet våde og gennemkolde, var der nu ingen der bad om en ekstra runde.

Da vi kom hjem,  måtte jeg have højre hånd under først den kolde hane og så den varme, inden den igen kunne fungere. For dælan: Det gjorde godt nok nas!

Jeg synes det var hårdt.. selvom jeg har trænet fint gennem vinteren. Marts i 2015 er den marts jeg har kørt flest kilometre i nogensinde, 610 km blev det og her ved indgangen til april har jeg kørt 1.144 km hvilket også er en rekord.. 832 af dem på MTB. som jo tæller noget helt andet og mere end tilsvarende på raceren.. Det burde altså være let at mule de andre.. men det var det ikke :-(  OK, de fleste, men ikke alle.. Super start på sæsonen Arne, men du har nu også været flittig!

Glade køer på græs

Det er altid en fest, når køerne efter at have stået i stalden hele vinteren, bliver lukket på græs.

Samme fornemmelse havde jeg til årets første tur med Team Recovery. Teamet var noget jeg fandt på efter at mit MTB styrt, for nogle år siden, bandt mig til sofaen hele vinteren. Klart, at jeg var nødt til at få kørt noget ekstra i marts, inden sæsonskiftet skulle bringe os alle på raceren i april. Distance er noget af det hurtigste at træne, det kan gøres på få uger.. men altså der skal rulles. Derfor annoncerede jeg, at folk der også havde brug for en ekstra runde, kunne trille med mig alle søndage i marts.

Selvom jeg efterfølgende ikke selv har haft brug for Team Recovery har jeg dog holdt fast i konceptet..  sårn en 10 herlige men trængende gutter m/k på en 50 km hver søndag i marts gør godt!

Første søndag i marts i år, var der to grader og regnen høvlede ned.. så jeg lod det ligge.. men anden lørdag fik jeg så indkaldt.. 10 grader og solskin... og det fik lokket alle køer af stald.. også dem der ellers havde trænet flittigt hen over vinteren.. 45 dukkede op! Så, vi måtte dele op i tre hold. 1+2 kørte ikke recovery, men pænt stærkt...  som sagt som køerne på græs.. men konceptet holdt nu fint for hold 3, som Hanne fik at holde sammen på.

I søndags var vi så ude for anden gang.. 25 dukkede op, så der var til to hold. Denne gang tog jeg selv sidsteholdet.. var godt og grundigt forkølet.

Ikke så pænt, eller noget at være stolt af...  men jeg kunne ikke lade være...  efter at have skubbet og givet læ på en lang modvindstur ned af Strandvejen og holdt sammen på alle over de sidste to bakker..  gik der naturligvis ræs i den hen mod Klampenborg skiltet..  den røg vist helt op på 33, da jeg besluttede mig for at stjæle slik fra børn.. og racede udenom feltet med maksimal hastighedsforskel, så de havde svær ved at hægte sig på...  en enkelt kom med men måtte strække våben, da farten blev holdt.. gennemsnitshastigheden lå på 40 km/t den sidste kilometer..  ja ja.. træneren tog skiltet.. og han havde ikke brug for den.. har jo trænet hele vinteren..  pinligt ;-)

Det historiske hold

RS virussen har fået taget i TeamSologSommer.. for små børn en alvorlig sygdom, men for voksne en normal forkølelse.. bare af den lidt mere trælse slags.. for man er træt, snottet og hoster, doven og ugidelig.. men ikke syg nok til for alvor at holde sengen. Forkølelsen tager to uger, og vi er nu på 4. dagen.. rigtigt træls er det!

Hvad gør man så, når det er lørdag, og holdet kører?  Tja. den mest almindelige bivirkning ved at holde sig i ro er lungebetændelse.. og risikoen ligger lige for, når der hele tiden sidder noget i lungerne og kriller..  Så ud at cykle selvfølgelig, så man får luft i lungerne.. men med respekt for forkølelsen, ikke for stærkt.

For mit vedkommende blev det en tur med det historiske hold. I klubben har vi to seriøse MTB-hold, nemlig mit normale lynhurtige 9-hold og så Hannes hold der kører på sporet i ro og mag og stopper for at fortælle en udvalgt historie om et sted, som man kører forbi. Deltagerne på holdet er de gamle klubkammerater som vi startede rigtig MTB op sammen med, så for mig var det historiske hold en god kombo.. frisk luft, men i ro og mag.. og så stjernegodt selskab, hvor vi mindedes de mange oplevelser, alá "Kan du huske, at der var en der slog en baglæns koldbøtte ned af bakken her i 2007?" Eller "jeg trækker altid lige her, kan godt huske ham der slog skulderen af led på den rod der i 2009"  Lyder drabeligt.. men vi har jo gjort os vore erfaringer, og historier bliver bestemt ikke dårligere med tiden. ;-)

Turen gik til Hareskoven, hvor der blev holdt en lille fortælling om en fredet bunke sten:

Helt hvad bunken skulle gøre godt for, fortaber sig i forkølelsens tåger, men den skulle da have ligget der i 3.000 år.

Og ellers jo, der var ro på! Se forskellen i pulsfordelingen i dag med det historiske hyggehold og forrige lørdag med 9-holdet ;-)

Fuldstændigt perfekt for en snotnæse! Tak til vennerne for en stjernetur!

I skovens dybe.. æh .. mudder

Månedens lange lørdag gik til Hareskoven, hvor det lykkedes os stort set at køre en hel runde, samt en lille tur på de nye TTF' ere i Nørreskoven ved Furesøren. (TechnicalTrailFeatures, tekniske spor elementer, mere herom senere)

 Dagens morsomme iagttagelse var at der er forskel på inkarnerede bilister og folk der er vandt til at bruge offentlig transport.. eller at kommunikation er svært.  En af de glade ryttere havde ikke nået den tidlige afgang, og ville istedet køre ud på ruten pr bil, og aftalen var at mødes på den første parkeringsplads man kommer til ved Skovbrynet Station, lige ved indgangen til Hareskoven.  Da vi kom derned var han der imidlertid ikke.. et rask telefonopkald afslørede, at han stod ved en anden parkeringsplads.. ja altså den første efter den afkørsel på motorvejen der hedder "Skovbrynet Station" ;-) Klart nok.. det der for en togbruger betyder et, betyder noget anden for bilist.

Det første del af det røde spor i Hareskoven er lavet så den kan holde til sliddet af de mange mountainbikere.. et genialt flow-stykke.

Her er det Christian doc der nyder sporet

Resten af Hareskoven er imidlertid knædyb mudder og trærødder galore... faktisk rigtigt rigtigt teknisk svært.. en fornøjelse når solen skinner og fuglene fløjter. :-)

I nørreskoven er der bygget Rockgardens, lange smalle broer, A-tricks og svære stigninger; ttf'ere.. man mærker tydligt at manden bag er Canadier, der længes tilbage til de dybe skove ved Vancouver. genialt og en stor fornøjelse!

Nå,ja sådan ser cyklen ud efter 48 km i skoven dybe.. mudder

Træning med The Boyz

Vi er efterhånden godt henne i MTB-sæsonen, kun lige godt to måneder tilbage før sommertiden genindfinder sig.

I denne sæson har der været en god høj intensitet, 1107 km til dd. Hele sidste sæson blev det til 788 km.  Ikke bare har TeamSologSommer været gode til at tage cirka to hverdagsaftensture med lys hver uge indtil nu, men jeg har også kørt som træner for B&U, hver søndag..  ungf 3 drenge pr gang, men hold da op hvor er det givende.

Vi startede sæsonen op med at træne bakker op og bakker ned.. der blev trukket rundt om alle mudderpølene (og det er fanme mange) og kørt pænt uden om alle spring/nedkørsler og lign.  Sådan er det ikke længere.. ikke alene er der kommet fart på, men der køres igennem alt, over alt, skærnter, drops...over stok og sten.  Til næste år kan jeg sgu nok ikke følge med de stærkeste længere :-)

Dagen i dag bød på kanongodt vejr, sporet var stift uden at være hårdt og benene var super godt kørende.. selvom lørdagstræningen i går ruskede godt i krop og ben.  Og den nye cykel, den røde Triumph Spitfire, var sat perfekt op.. ih hvor er det rart at være kommet på en Lefty-forgaffel igen!

Så det var en stor fornøjelse at være træner i dag for the Boyz.  Glæde og gåpåmod.. er super stolt af dem. Jeg tager det som en ros.. træningen virker :-)

Dejlig jul

Så rinder juleferien mod enden. En dejlig ferie på 14 dage.. hjemme med kun en kort tur til Jylland.

Til gengæld er der blevet cyklet, 11 ture på MTB, i alt 316 km.. Så jo ferien er blevet udnyttet til mere end juletræsdans, og det næsten hver dag.

Efter nytår har der ikke helt været de watt i benene som ellers normalt. Så i går, lørdag, overvejede jeg at køre med det såkaldte historiske hold, hvor Hanne kører. Også et teknisk hold men de kører blot ikke så stærkt. Da det normale hold trak afsted, røg jeg imidlertid med og til min store overraskelse var de andre vilde drenge også trætte, ja mere trætte end mig.. Nytårsløjerne tager hårdt på en flok gamle mænd ;-)



De unge drenge- B&U- kørte med Det Historiske Hold igår, og de kunne åbentbart også blive trætte, for der dukkede kun én op til træning i dag, søndag. Til gengæld kom der et par stykker af de ældre, så det blev alligevel en rigtigt hyggelig tur. Sporene var overraskende næste tørre.. en sky- og regnfri nat tørrer hurtigt op på skoven.

Tæsk med garanti

Har du ikke købt for få reservedele? spørger den bedre halvdel af Team Sol og Sommer en gang i mellem, hvilket er et signal til at droppe den omsiggribende udskiftning af slidte dele på cyklen, og i stedet købe en hel ny cykel frem for et hav af dele.  Dejlig med en forstående hustru :-)

Efter tre års indsats i mudder, er tiden allerede kommet til min ellers så elskede Giant Anthem X29 MTB´er.

Kort levetid må man sige, men tæsk har den fået. Jeg går virkeligt til stålet ude i skoven, og vinterens mudder sliber overordentligt effektivt på det hele. Der er skiftet en del eger, og et par af niplerne fra de gamle knækkede eger triller rundt inde i fælgen, der er skiftet det hydrauliske bremsesystem i bag, gearkabler, glidelejet hvor støddæmperen sidder fast i stellet, samt selvfølgelig sliddelene: kæde klinger og kassette i bag..

Og nu larmer hjullejerne tydeligt, den affjedrede forgaffel har set bedre dage, dæmperen på bagaffjedringen knaser som en beduin med sand mellem tænderne, og endnu en gang er det tid til at skifte sliddelene. Og stellet har fået en lille tanke:

Lakken er krakeleret lige under svejsningen mellem overrøret og saddelrøret

Jo, den har sandelig fået bank af vejr, vind og rytteren.

Så er det man overvejer hvad strategien skal være.. ...og bestiller en ny cykel. Denne gang en særlig herlig connoisseur-cykel fra MTBens hjemland, USA... Den skulle være kommet lige inden jul, men de havde glemt at smide den ombord på fragtskibet, så nu er den på vej med fly og lander måske i reservatet mellem jul og nytår..

Men den gamle.. joe den kunne jo sættes i stand, så den kan sælges eller stå for skud de dage hvor mudderet er for slemt.. den nye skulle dælme nødigt have en så kort levetid.

Jeg havde lovet mig selv lige at gå forbi en Giant forhandler siden jeg opdagede krakeleringen i marts.. mon det var stellet og ikke bare malingen? Men MTB'en hang så godt på væggen hele sommeren....

Istedet googlede jeg efter stelbrud forleden og fandt ud af at flere havde samme revne, at det faktisk er stellet der er revnet og de fleste tillige har et brud nede hvor bagdæmperen sidder fast i stellet... og fanme jo.. det havde jeg også

Heldigvis fandt jeg også, at Giant har livstidsgaranti mod stelbrud, og (i hvertfald i USA) skifter stellet til et nyt, helt uden at kny. hmm...

Så fik jeg taget mig sammen til at gå til cykelhandleren i går.. De to brud generer mig sådan set ikke, så det ville ikke undre mig hvis beskeden havde været.. "der er jo ikke noget rigtigt brud endnu!" men nej, han tog et par billeder og lovet at vende sagen med Giant.

Og allerede i dag, dagen efter, kom så beskeden, at Giant havde godkendt skaden og ville erstatte den. Yes!!   Men men men.. Giant havde ikke flere alustel, så om jeg ville acceptere et carbonstel i stedet?  Oh yes, det kan du tro!  :-)

Nu vil det jo være synd at montere de udslidte elementer på en helt ny carbonramme.. så skulle man alligevel investere i et sæt nye reservedele.. af de lidt dyrere; hjul og forgaffel? hmmm....så på et tidspunkt mellem jul og nytår står jeg måske pludselig med to topdollar Carbon MTB´ere?  ;-)

Men summa summarum, jeg er ikke ked af at have anbefalet Giant Anthem 29 til flere af mine gode cykelvenner. Den kører fantastisk og Giants garanti er second to none!

I små cirkler

Så fik vi lagt turen op om St Dyrehave. Vel skulle cyklen vaskes bagefter, men som vinter-MTB'er var det det hidtil bedste spor i den store skov. Så der blev kørt til.. ingen, ingen kunne for alvor true*. :-D
Christian der lige har købt fully29'er hang godt på og Finn, på sin børnecykel (26'er hard-tail) havde også nogle små lyspunkter.. ;-)  Men summa summarum.. jeg kører stærkt i øjeblikket... i små cirkler om de andre.

 Aldeles glimrende lørdag i selskab med otte andre gode OCC'ere :-)

* Klaus, dejligt du var med i dag, vi glæder os til du har genvundet The Force!  :-D
** Den bedre halvdel prøvede en 29' fully i dag.. democykel, som vist ender med at blive dyr