Træsko-Ole og de flotte billeder

Da cyklerne på årets C2C blev afleveret til transportbilen, blev der kigget lidt på en af dem, for der sad normale pedaler! Ikke noget fancy klick-pedal værk.. eller noget, bare helt almindelige pedaler..

Jo jo, sagde indehaveren, Gulv-Ole, jeg skal da køre i mine træsko.!  Og, det gjorde Ole, ikke bare almindelige træsko, men dem uden hælkappe... og det som skudt ud af en kanon. Herefter kom navnet ligesom af sig selv, Træsko-Ole :-)

Famne imponerende, når de sko vi andre bruger er nøje udregnet med udbøjning i carbonsål og hælgreb der kan justeres og meget mere.

Men, ud over at de kører godt, sådanne gummi-træsko, så har de også nogle andre store fordele, så måske skulle man overveje..

Ubemærket er det naturligvis ej heller på hjemegen omkring Sæby, ej heller da Ole kørte til Paris sidste år. Her er et par artikler fra den lokale verdenspresse:

http://www.saebyavis.dk/2012/07/22/fra-s%C3%A6by-til-paris-med-tr%C3%A6sko-pa/
http://www.saebyavis.dk/2013/09/28/sa-gjorde-han-det-igen-%E2%80%93-med-tr%C3%A6sko-pa/


Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at Oles store hobby er fotografering, så det blev til rigtigt mange, rigtigt gode billeder undervejs:

Tag med på Coast-2-Coast, og nyd bjergene, de hyggelige byer og ikke mindst himlen! Klik her:  http://goo.gl/37shoF

De lange skyggers aften

Solen går på hæld, skyggerne bliver lange og temperaturerne lave.

Tirsdag og torsdags cykelture i denne uge har bestemt ikke haft samme temperatur som sidste uge i Sydfrankrig. Jeg skal lige vende mig til at få vintertøjet på.. Der er godt nok blevet klapret tænder. 

I tirsdags var vi en lille flok fra C2C holdet med, og nu skulle man måske tro at der ville være stål i benene, men det var langtfra tilfældet.. Der var dømt karamelbløde ryttere i stedet. Kroppene er simpelthen slidte. Jeg synes egentlig jeg sad med overskud, men var rent faktisk af cyklen et par gange, for at se om hjulene gik i mod ;-). Ak ja..

Her til aften gik det bedre, jeg begynder igen at have styrke specielt når det går opad. Og det fik jeg glæde af, for der blæste en strid pelikan fra syd. Så medens vi kørte ud nordpå gik det fint, men kors hvor skulle der knokles hjem ad Strandvejen. Det er vist første gang jeg på flad ligeud vej har siddet med en puls helt oppe i det røde felt og så kun præsteret 24 km/t.

Så nu har vi igen en træt cykelrytter ;-) 

Hvilepuls 38

Medens vi kørte i Pyrenæerne lå min hvilepuls mellem 55 og 60. Det er som jeg så ofte har set, når kroppen restituerer stiger hvilepulsen.

Her til aften, efter fem minutter på sofaen, og to døgn uden anstrengelser, er den faldet til 38, hvilket er noget lavere end da vi tog afsted. Kroppen reagerer altså effektivt på træning!

Dag 6 - Atlanterhavet er nået

Så kom vi i mål, Pyrenæerne er kørt begge veje.

Vi havde pakket svømmetøj i muleposen, så det blev til lidt mere end bare tæerne ;-)

Dagen var ikke så lang, men vi kørte alligevel tidligt, for at undgå den værste varme. 29 grader er ok, men når luftfugtigheden samtidigt holder 95%, ja så kan man jo lige å godt skynde sig ud til havet.

maxhastigheden holder ikke, det var en gps fejl. Den reelle tophastighed på på 73 km/t

En relativ flad etape, et enkelt pas blev det dog til.

Esben okser med en flot udsigt

I alt fik vi kørt 721 km og 11.121 hm på de syv dage.. og det i det mest forrygende sommervejr. Sjovt at træerne er begyndt at miste bladene men at temperaturen alligevel holder små 30 grader. Det er været varmt men det er bedre end de vintertemeraturer jeg havde frygtet på toppen af bjergene.. efter alt er det jo uge 39!

Hilsen fra Team Sol og Sommer!

Dag 5 - Soulor og Aubisque

Det var eddermanme en lang dag på kontoret! Afgang klokken 9:00 og ankomst 18:30. Col de Soulor og Col de Aubisque.. efterfulgt af 70 km temmeligt kuperet terrain. I alt 128 km og 2.300 hm! Folk er trætte, så der skal samles meget op.. og så gik der rent café i dagen.. hele tre gange, ud over frokosten! Vejret er faktisk så souverænt, at man kan sidde i sit våde cykeltøj på toppen og svede over en kop kaffe!.. Det er sjældent, skulle jeg hilse og sige!

Jeg havde glædet mig meget til dagen, for stykket mellem Col de Soulor og Col de Aubisque synes jeg er noget af det smukkeste i Pyrenæerne. Og den modsatte vej går det alt for hurtigt.  Smukt var det, se bare her:

Opturen til Soulor fra vest er såmend hård nok, men jeg havde helt glemt hvor urimelig meget hårdere den er fra den anden side..  det sad jeg og mediterede lidt over, medens cyklen susede ned helt af sig selv.

Vi er jo Pyrenæerne, som er landbrugsland.. på sin egen måde, så ingen spærrer øjnene op, blot fordi man skal drive en flok får gennem en bjergby.. men endnu en påmindelse om ikke at køre stærkere end man kan få hold på cyklen!

I går kørte Hanne med fra toppen af Tourmalet, men allerede i dag var forkølelsen/feberen igen kommet så meget under kontrol, at hun kørte med hele vejen.. og kørte flot, selvom det godt nok var varmt efter frokosten. Hun fik et lille forspring på starten, men kørte nu lige op med de fleste mod Soulor! Et stort cadeu herfra!

Dag 4 - Aspin, Tourmalet

Det var lidt med både glæde og bekymring vi startede dagens etape. Opkørslen til col d Aspin er helt usædvanligt smuk. Som jeg plejer at sige: en græsplæne med solitære træer rejst lodret op. De to andre gang jeg har været forbi, er jeg suset ned, så i dag skulle jeg nyde en cirka en time med udsigt over dalen.

Bekymringen var til gængæld opkørslen til Tourmalet, der fra denne side holder 10 procent de sidste 5-7 kilometre.. og det efter at benene efterhånden er godt slidte.

Jeps, det er Tourmalet der er i baggrunden!

Alt gik nu vel, Aspin fik hammeren, en time mod 1,5 for den langsomste. Tourmalet to timer i Hannes dieselslæbegear, jeg er jo selvvalgt guide på hold tre, så jeg gad ikke køre mig selv i smadder for at skulle vente en time på toppen, så et café besøg undervejs blev det nu også til. (Regnet fra i tiden)

Tourmalet for tredje gang, denne gang fra øst

Vi startede allerede klokken 8:30, mit valg, for at undgå den værste varme. Det betød så til gengæld at vi måtte starte de første 15 kilometers svage nedkørsel i seks grader, ganske friskt!. Opturen til Tourmalet holdt lige 3-5 grader under i går, så det var faktisk helt ok.

Jo, den faldt også de sidste decimaler!

Det viste sig så, at den største gevinst ved det tidlige starttidspunkt ikke var temperaturen, men tidsfaktoren. Vejen ned fra Tourmalet mod vest er skyllet væk af de kraftige regnskyl i forsommeren, så den gedesti, som er blevet genåbnet, holdt lukket fra 15:00til 18:00 så entreprenørmaskinerne kunne få arbejdsro. For de sidste blev frokosten på toppen derfor droppet, så nedkørslen kunne overstås inden spærretid, men det er vel unødigt at konstatere, at går det ikke alt for hurtigt op, ja så går det heller ikke alt for hurtigt ned. Vi kom derfor til vejspærringen klokken 15:05.. dvs os fire der udgjorde bagtroppen, resten var kommet igennem ”#€#”!!!!  Efter lidt moden overvejelse besluttede vi nu at smutte udenom den lille mand der stod og viftede energisk med armene, i et lille øjeblik hvor han kiggede efter noget andet ;-). Stille og roligt med respekt for gummigeder, cementblandere, lastbiler og andet godt fra de tunge maskiners land, gik det fint. De var meget venlig og flyttede sig lidt rundt så vi kunne komme forbi, efter at vi havde ventet pænt. Jeg havde kommunikeret lidt med Hanne, som stod med holdet nedenfor afspærringen, og da jeg til sidst holdt op med at svare, gættede hun, at vi var smuttet forbi og var undervejs. Resten af holdet gik derfor meget venligt på værthus, hvor vi fandt dem, efter i øvrigt ti kilometers interessant tur. Meget spændene at se naturens kræfter, når ”flommen” går.  Spærretiden blev i øvrigt indledt med at vande alle vejene, så spørg lige om der skulle vaskes cykler da vi kom i mål!

Vaske måtte jeg i øvrigt også på toppen af Tourmalet. Jeg tabte en Cola som sprøjtede cyklen til. Jeg kan så oplyse, at man ikke bremser særligt godt, og i hvertifal ikke uden alvorlige mislyde, med bremseflader smurt ind i sukker!  Og, det lige der hvor der er aller længst ned og vejen er aller mest stejl! Fuck!  Jeg fandt derfor en lille bjergbæk så hjulene kunne blive gjort rene.. og da de efter et par hårrejsende hårnålesving så også var blevet tørre igen, kunne de igen bremse så godt som nu cykelbremser kan bremse.. Det tog så yderligere et par hårnålesving inden jeg turde stole på dem.. og så kom mudderet…  derfor ingen hastighedsrekorder i dag ;-)

Dagen bød på  92 km og 2214 hm samt temperaturer mellem 6 og 29 grader

Dag 3 - Col de Peyresurde

Hård hård hård, er vel den bedste beskrivelse af dagens etape. Vi startede ud i cirka 14 grader, men da vi nåede Peyresourde lå den på 35,5.. godt nok i solen, men det var jo også der vi sad og sled. Inden da kørte vi i bløde bakker omkring byen Aspet. Meget flot og med en bjergtagende (ha ha) udsigt ind over Pyrenæerne. Rute tre gik nemlig udenom Aspet og Menté. Nå men, altså Peyresourde fra øst siden i bragende sol er måske værre end Menté fra vest siden. jeg ved det ikke rigtigt, men modbydelig var den i hvert fald. Hannes forkølelse galopperer af sted, så hun valgte fornuftigt nok at hoppe på følgebilen de sidste fem kilometer op.. bravo

Nu er det eddermanme sengetid! Sov godt

Zzzz

God morgen til ømme ben! Efter at sovet på det, er det helt klart, at Peyresourde i går er det hårdeste jeg nogensinde har kørt. Menté fra vest er helt bestemt kedeligere, men fra sin post i passet kunne Hanne observere alle deltagerne komme op, og med to undtagelser, nemlig den ene af guiderne og så Marianne, var alle kvæstet i en grad vi ikke så sidste år..  35 grader hjælper bestemt ikke!  Der blev i den grad hængt til aftenmaden, og selv hold et aftalte at smide det sidste bjerg i morgen.. uhørt! ;-)

Marianne havde kørt fornuftigt hele dagen og sparet på kræfterne, så hun hjulrede lige op, åbenlyst ugeneret af varmen. Det er noget af en udfordring for resten af herrerne på holdet, så der er lagt i kakkelovnen til dagens etape. Der er flere af testetoren-drengene der har meldt, at de vil først op… lad mig forudsige at Marianne skal punktere fem gange, have glemt baghjulet på hotellet, og komme til at køre forkert, før det sker ;-)

124 km og 2100 hm (cirka)

Dag 2 - Col du Portel og Col de Port

I dag var lidt hård. Col du Portel startede lige udenfor hotellet, og Col de Port fik vi i nakken lige efter frokost. Jeg havde regnet Col de Port ud til et gennemsnit på 6,5% hvilket er ok, men den lå nu det meste af de 14 km på 8%, afbrudt af et lille plateau på et par kilometre.... nok derfor den snød mig. Men hold da op hvor det var en feeed laaang tur ned efter Col de Port ;-)

Men, hyggeholdet er vi. Hold 1 fik et monsterbjerg til formiddag, så vi kom først til frokost, først til café efter nedkørslen og først til hotellet.. hvilket var til stor fornøjelse for holdet ;-)

Hanne kørte som en rigtig diesel, stille og roligt men meget jævnt, så på vej op af Col de Port lå hun ganske vist sidst i starten, men havde da overhalet 5 inden hun nåede toppen. Ikke ringe i betragtning af en solid forkølelse.

Vejret er høj solskin med et snit på 23 grader, fantastisk dejligt!

Øyvin er glad

 

Hele holdet på Col de Port

Her er måske grunden til at jeg er her for tredje gang. Utroligt smukt

Sammenlagt lød dagen på 129 km, 1745 hm og en temperatur mellem 16 og 33 grader. Blå himmel og høj solskin!  Jeg havde stoppet et par løse ærmer i lommen, men fik ikke brug for dem.. før starten på nedkørslen fra Col de Port.. havde ikke min vest med, og var pladder våd af sved. Løse ærmer er også gode på maven, kan jeg konstatere. :-) 

Dag 1 - Col de Auzines og Gorges de Pierre Lys

Endnu en fed cykeldag, med hyggeholdet ;-)

Vi kørte klokken 10, og de første 30 km var det lige ud og temperaturen var et par og tyve, fint nok, man da vi ramte opkørslen til Col de Auzines, 10 km med en gennemsnitlig stigning på 4,5, steg temperaturen til 30 grader og medvind (=ingen afkøling), kunne jeg nu godt mærke den forkølelse der stadig rumsterer rundt i kroppen. Efter at have fulgt holdets stærkeste rytter en rum tid eksploderede min puls, ja den ligger på grund af forkølelsen mindst 10% over normalen, og jeg lod mig galant falde ned til den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, så vi kunne følges op. Det lignede rent galanterisme, men det passede mig rigtigt fint! ;-)

Mariane viser Action på Col de Auzines

 En af de mange smukke nedkørsler i Pyrenæerne

Selvom Hanne også har forkølelsen rullende i kroppen, kørte hun nu meget godt.. selvom der var en del hvide piller indblandet.

Til sidst passerede vi igennem slugten "Gorges de Pierre Lys", meget spændende!

Sammenlagt lød dagen på 99 km, 1390 hm og en temperatur mellem 25 og 32 grader. Høj solskin!

Dag 0 - La Boulou

Så er terningerne kastet og coast-to-coast ruller igen. I år kører vi fra øst til vest, så efter en kort bustur op fra Barcelona, kunne cyklerne samles og en kort trilletur til stranden køres.

Vi bor i La Boulou, som ligger 25 km fra kysten. Men ingen C2C uden vandgang, så selvfølgelig ;-)

Med start i Middelhavet!!

Sjovt nok bor en af deltagerne, Viggo, mellem hotellet og stranden, så vi slog lige ind forbi, hvor Viggo var vært for kager, is, øl, sodavand og kaffe. Fantastisk, og hvor de gloede, gæsterne som ikke kommer fra OCC ;-)

Som lokalkendt var Viggo også guide på dagens tur, så vi fik en rigtig dejlig tur på kanten af Pyrenæerne

Etapen lød 52 km, 327 hm og en temperatur på 30 grader

Juledag og en tur tilbage til Pyrenæerne

Sidder med familien, og alle stillehygger sig med julegaverne medens musikken kører.  Jeg sidder med bogen fra søsteren og svogeren, bogen: "Tyve Tinder i Tour de France."

Forordet er skrevet af Dennis Ritter. Han beskriver første gang han kom op af L'Alpe d'Huez, hvor det han manglede i erfaring, havde han i overflod på sidebenene.:

"...men op kom jeg, og det var et af mit livs lykkeligste øjeblikke. Det er dét bjergene kan! .. Tænk bare: Det er de færreste der får lov til at spille fodbold på Camp Nou, spille tennis på Winmbledons Centre Court eller løbe 100-meter på det stadion i London hvor Usain Bolt blev olympisk mester. Men vi kan alle cykle præcist de bjerge på hvilke Coppi, Bahamontes, Merckx, Armstrong og Condador har skabt magi. Det er gratis, det er frit tilgængeligt, og så er det oven i købet sundt"

Hanne bladrede lidt i bogen og faldt straks over billederne fra Tourmalet, pandekagehuset på Peyresourde, skovvejen op til Aspin, bjergvejen mellem Aubisque og Soulor, og kæmpecyklerne på toppen af Aubisque...

Jo, vi var der! Det er de store legenders bjerge, og vi gjorde det, 700 km tværs over alle de store bjerge i Pyrenæerne!  Det er sgu OK!

Til sommer vender jeg tilbage. Nu har jeg to gange kørt fra Atlanterhavet til Middelhavet og det er på tide at prøve passene fra den anden side. Hanne skal vist ikke med.. hun har jo været der ;-)

Men, der er endnu lang tid til, så om lidt kører Team Sol og Sommer en lille hyggetur på MTB´erne.. En tur i Danske Schweitz. Rent hygge, jo, det er jul