Feltet bagfra

ProCykling er meget mere end bare at træde i pedalerne. Se det organiserede kaos bagerst i feltet:

A view from Shimano neutral service at the 2014 Santos Tour Down Under from cycling tips on Vimeo.

Michael Rasmussen

Så fik jeg også læst bogen. Lige i øjeblikket er der lidt langt imellem, at bogormen virkelig tæsker en bog igennem, men denne kunne jeg ikke bare lige lægge fra mig. Den er kanon god! Den giver en masser at tænke på, men også helt elementært spændende beretninger fra de cykelløb vi alle husker.

Hvorfor blev Michael Rasmussen, en enkelt doper i et hav af dopere, i den grad blacklistet? Hvorfor blev han taget ud af Tour de France, netop som han havde vundet det.. og det uden på noget tidspunkt at have testet positivt? De fleste andre dopere fik mellem 3 mdr og to år i karantæne og kom igen.. ja i Contadors tilfælde var det stort set med bagudvirkende kraft, så karantænen hurtigt blev overstået..

Så hvorfor er Michael Rasmussen paria?

Han spørger selv i sin bog, men giver ikke svaret, for han forstår det stadigt ikke, her mange år efter. Men læser du bogen, er du ikke i tvivl. 

Michael Rasmussen er ultra-super perfektionist. Og han optimerer på alle parametre: træning, vægt, kost, cyklen, men også dopingen og sågar antallet af advarsler.. og finder det helt naturligt.. Michael mener, at det sande niveau for hans sportslige præstation er der, hvor alle parametre mødes på højeste niveau.. 

Resten af verden derimod, mener at det sande niveau indtræder ved optimering uden brug af doping.. og at dopingen løfter præstationen op over det sande topniveau. Altså lidt som sætte en stige op på toppen af et bjerg og så måle højden af den med, når bjerget højde skal bestemmes. Eller en lille smule privat medvind på cyklen, som de andre ikke har.

Men altså ikke Michael. Cyklen vejer 10 gram over minimumsgrænsen, Michael selv har en vægt fastsat på gram, cyklen byggede han selv, ikke holdets mekanikere.. og så var der blodposer i fryseren, som når vi andre har en energigel i lommen.

Michael ramte i plet det år han blev taget ud af TdF.. han kørte på et andet niveau end alle andre.. og det stod rygende klart ud af fjernsynet og ud i alle stuerne, at han ikke kun havde toppet op med doping, men gået full ind. Jeg husker endnu, at han ikke kørte fantastisk på enkeltstarten, men havde to bjergdage, hvor han stort set kørte etaperne alene foran feltet, og at hans kommentar var, at han da vist burde køre enkeltstarten på sin normale cykel. ..som om...

På det tidspunkt virkede det som om UCI lukkede øjnene for doping, blot det ikke var alt for tydeligt hvad der foregik.. Men, Michael kørte simpelthen som om han kom fra en anden planet.... Dopingen var alt alt for tydeligt.. og eftersom han syntes, at det var helt naturligt at optimere på ALLE parametre, og stadig gør det, var han farlig for det cirkusshow Procykling og Tour de Franc er.. , og så måtte han pilles ud..

Og MR fortryder sådan set ikke.. Han fremtræder i sin egen bog mest af alt som en, der er forurettet over at være blacklistet, blot fordi han var bedre til at maksimere sin performance end alle de andre... uretfærdig behandlet, nemlig. Han indser aldrig, at den profesionelle cykling lever på en løgn og at han udstillede løgnen i en sådan grad, at han måtte elimineres!  Som jeg tidligere har skrevet, så er procykling nok en sport, men endnu mere en forretning.

Sjovt nok forsøger han at skrive, at Bjarne Riis støttede op, men faktisk frikender han på et vist plan Bjarne.. Bjarne fremstår ihvertfald som værende helt enig i, at Michael var en tikkende bombe under ProCyklingen, og skulle ud af showet!

Med bogen siddende i baghovedet, har jeg har svært ved at se missionen i Michaels nye cykelhold, ud over at give plads til dem, der er blevet smidt på møddingen i det wrestlingshow vi kalder proff.cykling. Stoler på dem gør jeg i hvertfald ikke!

Snøft host hark

Når man for en sjælden gang er ramt af en forkølelse, er det da godt at der er Giro i fjerneren ;-)

Je ne regrette rien

Så kom den endelig, Rolf Sørensens tilståelse: "Jeg har brugt epo"

Rolf var den sidste af de store ryttere, i Bjarne Riis årgang, der ikke havde indrømmet.. og Rolf var oven i købet den mest vindende danske rytter.. "Slid var min doping" påstod han så sent som i januar, og tidligere "hvis de andre havde været lige så rene som mig, ville jeg have vundet 100 løb mere".

Gennem en længe kørt kampagne på internettet, Facebook og Ekstrabladet - "Rolf er ren" - var alle hans benægtelser med ironi blevet latterliggjort.. ja sågar en juleøl "Jule Rolf Ren" blev der lavet, vel som en allegori over julerenen i front af julemandens kane.. nogenlunde lige så troværdig.

Rolf er jo ansat som cykelløbskommentator på TV2, hvor man til bevidstløshed har kunnet høre ham lire sine erindringer af,  "Jeg kan huske da jeg selv kørte der.. Dengang..." Men, pinligt tavshed var der fra Rolfs side, når den anden kommentator Dennis Ritter talte om doping..  Ikke desto mindre.. ja, Rolf brugte doping!

Ikke at han fortryder: "et nødvendigt onde, den eneste mulighed" "jeg gjorde hvad jeg følte mig tvunget til".. Og, for at følge linjen op: "der kommer ingen navne herfra.. det er ikke min stil"  Det eneste han fortryder lidt, er at det tog ham så lang tid at indrømme, at han nåede at blive helt til grin. For "fortsætte mit engagement indenfor den cykelsport jeg elsker så højt" (læs: fortsætte som kommentator på TV2) vil han så inderligt gerne..

Politiken litteraturkritiker Thomas Bredsdorff gav i lørdagens avis Rolf Sørensens bekendelsesskrift en tur i den genrehistoriske analysemaskine og sammeligner den dygtigt med en af dansk litteraturs parodiske mesterværker "Skriftemålet" af guldalderdigteren Henrik Hertz (1797-1870). Thomas klæder Rolf helt af.. det er ikke andet end en parodi. I Skriftemålet stopper tilgivelsen dog den dag strartenrøveren stjæler paterens egen kapun..da bliver det for meget, og stratenrøveren får besked på, ikke at bede et par Ave Mariaer, men at tampe sin ryg, ugentlig... og som Thomas skriver "på et tidspunkt indser vi vel, at det er os, publikum, der er blevet snydt og bedraget af det rullende apotek.. og beder dem piske sig selv på ryggen og i øvrigt rende os"

Jeps, det er rigtigt! Ralf snød sig til sine medaljer, løj os alle lige op i ansigtet, fortryder ikke og vil ikke fortælle hvordan det var organiseret... men forventer stadig tilgivelse! Helt ærlig, hvad regner han os for? Med denne dårlige parodi på en tilståelse har Rolf mistet en hver form for legitimitet!  TV2, find en kommentator der kan fortælle om cykelløb, ikke bare udbrede sin egne omhyggeligt redigerede erindringer.. Find en der elsker sporten mere, end han elsker sig selv.

Ud med Rolf!

Du finder lige selv hjem, ikk?

Procykling.. der er ingen der pudser næse på dig ;-)

http://www.sporten.dk/cykling/kineser-forsvundet-under-belgisk-cykel-loeb

Alle kan blive tørstige..

.. og så er øl på benet ikke det rette sted ;-)

Rytter udgik for at jagte flabet tilskuer

Wrestling på to hjul

Kender du wrestling, amerikansk fribrydning?

Nogle store mænd med olieindsmurte kroppe giver hinanden bank i en slags showbrydning. Det er aldrig helt lykkedes mig at finde ud af om det er aftalte trin, eller der improviseres, men givet er det, at man som deltager både skal have styr på teknikken, være udholdende samt stærk og smidig, hvis man ikke ved et uheld skal komme alvorligt til skade. OG helt sikkert er det, at det aldrig bliver en sportsgren der kommer på OL-programmet.  Alligevel er der mange der elsker at se på det.

Sådan har jeg det lidt med cykling. Senest har de taget syv Tour de France sejre fra Lance Armstrong. Sejrene er ikke givet til nogen andre, for man skal fanme lede lang tid efter andre indenfor top-10 i de syv år, som ikke også har været involveret i doping på et tidspunkt. Dermed står sejrslisten tom, som om løbet ikke eksisterede.. vi skal ellers tilbage til verdenkrigene for at have tomme TourDeFrance annaler.

Interessant nok, er det aldrig bevist ved test, at Lance var dopet, men han er dømt på indicier.. rigtigt mange omkring ham har indrømmet. Med de seneste afsløringer selv indenfor senior-amatør-rækkerne i Danmark, må jeg sige, at doping er kommet for at blive. Ja, det har faktisk altid været en del af Tour de France.

Hvor bringer den slags cykelsporten hen? tja, som med wrestling vil jeg sige, at cykling i almindelighed og Tour de France i særdeleshed, ikke er nogen sport længere. En tom sejrsliste, ja faktisk en tom top-10 i syv år giver en tom fornemmelse i maven. Som med wrestling giver ranglisten ikke nogen mening, dertil er cykling for meget et show.

Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke nyder at se det, altså Tour de France, ej wrestling. Det er stadig en nydelse at se "deltagerne have styr på teknikken, være udholdende samt stærke og smidige" samt se hvordan holdene forsøger at fange de andre med taktik og psyke..

Vi mangler bare at OL tager det af programmet...så er cykling for alvor blevet wrestling på to hjul. og vi kan slippe for al det dopingværk. Ja altså ikke dopingen, men kontrollen og hykleriet. Så vilTour de France i sandhed være blevet gladiatorernes kamp.. alle kneb gælder, så længe det blot er god tv-underholdning.

Overcoming

De seneste to aftener har været tilbragt med noget så usædvanligt som at se fjernsyn. Den amerikanske filmtjeneste Netflix åbnede i går deres danske afdeling. For et månedligt beløb på 79,- kr kan man se lige så mange film og tv-serier som man har lyst til. Endnu er udvalget lidt begrænset og de nyeste film er der ikke... meen alligevel er der nu nok i bagkataloget til mange timers underholdning. Netflix kan ses på vores fjernsyn, iphone, ipad, pc, android, PS3, Wii og endnu flere platforme. Så når man ikke at se filmen færdig på fjernsynet, kan man fortsætte i toget på mobilen. Det er da meget smart!

Da jeg sad og bladrede i kataloget faldt jeg over filmen Overcoming. En film om Bjarne Riis trænings og teambuildingsmetoder fra dengang holdet hed Team CSC og manden med den tomme rygsæk, BS Christiansen huserede.

En cykelfilm må da være det næst bedste efter egen cykeltur!

Desværre er filmen fra 2005, en periode hvor dogmefilmene havde sine sidste krampetrækninger. I dogmefilm skal lyden produceres direkte, der må ikke bruges kunstigt lys og kameraet skal holdes i hånden samt mange andre begrænsninger. Undskyld mig! Når producenten så også har kunstneriske ambitioner med mærkelige kameravinkler, grynede optagelser og langsom fortællestil, ja så bliver det hele sgu lidt svært. Du kan ikke se hvad der sker og ej heller høre hvad de siger, og du kan ikke dække over et udfald af forståelse med fantasi fra sidste gang du var med i historien, for det har du faktisk aldrig været.

Så deet.... Men, filmen indeholdte dog den herostratiske berømte scene hvor min ynglingsrytter, den ellers så rolige Jens Voigt flipper ud, fordi han kommer sidst ned til morgenmaden og alle havregrynene er spist. Det er ikke let at være den store dampmaskine på holdet, hvis der ikke er noget kul at smide på kedlerne. Det viser sig at de andre ryttere bare gemte resten af havren. Gotcha, Jens er ellers svær at tage røven på. Med Riis der ellers går op i alle detaljer, og her bare sad lige så stille og smilte, burde Jens selvfølgelig have fornemmet der var lusk i krattet, men man stiller sig ikke mellem en cykelrytter og hans havregryn. ;-)

Team Sky

Team Sky vandt jo Tour de France i år. Egentlig har jeg ikke rigtigt interesseret mig for holdet tidligere, men den styrke det relative nye hold udviste, undrede mig lidt, så da jeg i en boghandel i Oxford faldt over bogen "Sky's the Limit" som beskriver projektet, måtte jeg have den under fingrene.

Den korte historie er, at UK succesfuldt har arbejdet strategisk med talentudvikling i lang tid. Ved OL i Bejing gik der imidlertid kuk i den britiske performance, fordi nationalholdet ikke kørte for hinanden, men for deres pro-team-kollegaer.

Med det store brede elitearbejde, stod det klart, at toppen manglede.. der manglede simpelthen et pro-tour hold som naturligt hjemmehold for englændere, ganske som Danmark har Bjarne Riis' hold.

Og så blev der ellers gået til den, med de bedste trænere, mest moderne trænings- og kostplaner, cykler, tøj mm Og gerne med et engelsk blik. Således er team-bilerne fx Jaguar.  Og man må jo sige, at det sportslige er lykkedes overbevisende. På udstyrssiden kører de dog på italienske cykler (Pinarello) og i tysk tøj (Addidas)

Men i dag kom så nyheden om, at de fra næste år kører i det engelske coole (og hundedyre) tøjmærke Rapha. Dejligt, så kommer Rapha vel også med noget reelt moderne funktionscykeltøj og ikke "kun" ultralækker retroinspireret uldtøj (ok, måske lidt af en overdrivelse.. men alligevel)

Så mangler vi bare en god engelsk cykel! Kan Chris Boardman noget?

Post Danmark Rundt 2012

Traditionen tro, havde Jægersoldaten skaffet VIP billetter til finalen i Post Danmark Rundt. Tager hatten af for Niels organiseringsevner! :-)

Værten i år var Onfone/Christina Watches, holdet bygget op omkring Michael Rasmussen, og sikke et arrangement, med musik, bar og nok den bedste helstegte pattegris jeg endnu har smagt!  Fadøllen må vente til efter C2C, for det har desværre knebet lidt med vægttabet i år. Eftersom Christina Watches er et London firma, var baren naturligvis pakket ind i en rød-londonbus. Bedst var dog at den var parkeret 50 meter før mål.

Og, her kunne herreklubben se Mark Cavendish tordne i mål, en hel cykellængde foran alle de andre. Sjovt nok overraskede det mig, at han starter så langt ude, selvom vi jo også til Tour de France så ham åbne 200 meter fra målet. Han er i øvrigt ej heller så høj, men når man ser ham på fjernsynet ligner han en østtysk kampvogn. Sådan kan perspektivet jo svigte, når alle de andre ryttere jo ret beset er spirrevipper. Se om Jakob Piils kampvægt fra tidligere år  ;-)

Mark Cavendish stillede så også op i velgørenhedsdelen af vores eget Tour de Charlottenlund i aften, som støtte til sponsormodtageren LaFlameRouge, som Brian Holm står bag ved. De to kender jo hinanden rigtigt godt. På den måde blev aftenen til en stor fest for Charlottenlund og OrdrupCC. To guttermænd! Selv vejret strålede fra den gode side, selv om vi på grund af OL var nogle uger senere end normalt. Desværre tager arbejdet alt for meget tid, så jeg nåede lige netop ikke at se Cavendish drøne først over målstregen på Jægersborg Alle, men jeg så hvor forpustede alle andre var i forsøget på at holde hjul. 

Det er ikke sport, men forretning

Hvis der er noget moderne reality tv-instruktører kan, så er det at opretholde spænding. Bedst som der er faldet et vist ro på Robinsonekspeditionen.. der er skabt et hieraki...venner og fjender er defineret... ændres reglerne. Det gælder om hele tiden at holde konfiktniveaet oppe, for der er vel næppe noget så kedeligt som en flok afslappede sen-teenagere på ø-sommerferie. Jeg husker endnu fra en af de tidlige sæson, at der havde etableret sig et mønster med venner og fjender hvor man langsomt stemte hinanden ud, som man nu fik magt til. På den måde blev det hele forudsigeligt.. deltagerne skulle bare falde ind i mønsteret med at skabe alliancer. Så ændrede instruktørerne reglerne og satte en af de udstemte tilbage på øen.. nu velfodret og udhvilet og med en beskyttelsesparagraf.. vedkommende måtte ikke stemmes hjem de næste to tre gange... total forvirring og angst.. spillereglerne var pludselig helt ændret.. fairness? Nej, sublim terrorpsykologisk underholdning.. hvis man er til den slags.  Robinsonekspeditionen er ikke sport, men forretning.. der skal gerne seere i kassen.

Sådan er det også med cykelsport. Forleden styrtede favoritterne i PostDanmark Rundt i en stor pærevælling, udenfor tre kilometermærket.  Ved styrt indefor tre kilometer får de styrtede samme tid som den første i mål, men her var det altså udenfor, og favoritterner lå i bunker, medens andre knapt så dyre ryttere susede i mål. Klassementet var pludselig sprængt i stumper og stykker... favoritterne var kommet så langt bagud, at konkurrencen om førertrøjen var blevet overlandt til.. ja undskyld... sekundaryttere. Vupti besluttede DCU at udvide tre-kilometermærket med 500 meter, så klassementet blev bevaret, og de styrtede ryttere samme sluttid, som dem der ikke styrtede. Hamrende uretfærdig, sagde Michael Rasmussen, der med sine ryttere lå foran styrtet og på den måde havde regnet med at blive katapulteret op i rækkerne.  Ja men, konkurrencen på de resterende etaper ville pludselig have været ligegyldig! Fair? Nej! men procykling er ikke sport, men forretning.. der skal gerne seere i kassen.

Sådan var det ikke med Lance Armstrong. Han satte sig i sine syv år så hårdt på klassementet i Tour de France, at ingen turde køre forbi ham. Og TdF blev røvkedeligt. Udfaldet var givet på forhånd.. Var Lance Armstrong først i den gule trøje, var konkurrencen aflyst.. pisse kedeligt!

Nu viser det sig, som vi alle formodede, at han var doped op over alle ører. Kraftedeme om han ikke med sin doping ødelagde enhver form for spænding.... sgide Spielverderber!!

Nå, funny nok kan man ikke fratage ham sine sejre, for nummer to og nummer tre i de syv år, har allerede tilstået at have doped sig, og hvem skulle så sættes op på piedestalen som vinder? På den måde kan man jo sige, at når alle var doped, kæmpede de på lige plan, og Lance var bare bedre... NEJ, jeg er ligeglad.. han spolerede det spændende i løbet, og TdF burde have ændret på reglerne på en måde så spændingen igen kom ind. Husk, TdF er ikke en sport, TdF blev stiftet for at man havde noget at skrive om i aviserne om sommeren.

Og, så kørte han i sorte strømper  o horror.. absolut ingen smag!

Med Chris Anker på Tourmalet

Chris Anker har lagt sine watt-tal for hele Tour de France ud på nettet, og Jyllandsposten har skrevet en glimrende artikel om det

Bjergetapen i Pyrenæerne kørte han således:

Bjerg	Gennemsnitlige watt-tal pr. kilo	Tid	Gennemsnitlig watt-output
Col d’Aubisque	4.8w/kg	53:58	308W
Col du Tourmalet	5.1w/kg	58:10	330W
Col d’Aspin	5.3w/kg	29:36	345W
Col de Peyresourde	5.4w/kg	26:46	347W

Ud over at det er imponerende, at hans output stiger jo længere han kommer på etapen, så kan man se, at det tog ham 58:10 at køre op på Tourmalet.

Da jeg kørte den sidste år, kom jeg, som hurtigste på hold tre, op på 1:45, hurtigste på hold to kørte i tiden 1:25 og hurtigste på hold et i tiden 1:05...  Det er jo en professionel tid!  Han var så også svensk mester i et eller andet på cykel, men alligevel!

I år må jeg desværre sige, at min vægt er omkring fire kilo højere, så det bliver lidt hårdere. Men pyt, så er der mere tid til at beundre udsigten ;-)

Tour de France i Pyrenæerne

Så er det i dag, TdF kører i rundt i på de bjergtoppe vi andre også skal igennem i Pyrenæerne.
Col d´Aubisque, Col de Tourmalet, Col d´Aspin, Col de Peyresourde og i morgen tager de Col de Menté.

Det bliver spændende at gense de flotte bjergpas, håber vejret er med os.

Skal Skys dominans knækkes, skal det ske i dag, ellers er det for sent og Wiggins vinder. Men det er ellers ikke fordi dette års TdF har savnet dramatik. Lige fra søm på vejen over massive styrt til de obligatoriske dopingafsløringer, herunder dagens undskyldning "jeg er blevet forgiftet!" Hvis Fränk er forgiftet, hvem har så haft interesse i det? Hvem har et motiv? Ledelsen på det fallit truede cykelhold? De kan vel spare de par millioner de er bagud med betalingen, meeen alligevel.. det er langt ude.

Jeg har moret mig lidt med at følge med på internettets gadekær, Twitter, og der falder mange gode kommentarer af, som fx "Hvis Fränk er dopet, skulle han have taget noget mere" Der henvises naturligvis til at Fränk har vist noget af den mest uinspirerede kørsel ever og ligger langt ned i klassementet.

En anden peger på at procykling er en af de mest krævende sportsgrene: "I hvor mange andre sportsgrene udgår 8% af udøverne med brækkede knogler? World Cup i rugby? Nej, kun 2%"

Ja, det er som dagens etape ikke for tøsedrenge. Som Jens Voigt skriver på Twitter: "I just realised today that beyond pain there is a whole new universe of more pain.... Ok lets go out and ride this stage"

........
Opdatering efter dagens etape: Voeckler kørte Col de Peyresourde (9,5 km 6,9%) på 26 minutter. ... jeg kørte den på 49 min. Profeltet kører cirka dobbelt så hurtigt som os dødelige ;-)

Og Evans gik ned. Løbet er afgjort.

Men Chris Anker beviste, at han er formidabel bjergrytter, med en andenplads efter Voeckler. Flot!

Tour de France - Jeg må give mig

Det var godt nok en flot etape i dag! Michael Mørkøv havde på forhånd erklæret, at han ville køre sig i den prikkede bjergtrøje, og minsanten om han ikke gik ud og gjorde det. Dagens forvoksede bakker passede til den sprintstærke banerytter, og da han kom med i dagens udbrud, blev varen også leveret.

En anden der leverede var Fabian Cancellara, den ene af mine to ynglingsryttere. At den tunge spartakus kan køre fra feltet op ad den sidste stejle stigning før målet er helt imponerende. Endnu en dag i den gule trøje, velfortjent!

Måske skal man til at holde øje med Peter Sagan, dagens vinder. Sikke en debut i TdF!

 Men, og her kommer overgivelsen. Det hele blev set i  ulta grynet kvalitet (eller rettere mangel på kvalitet) på Europortsplayeren på min PC... nu er jeg endelig krøbet til kors og har bestilt TV2 til det store fjernsyn. Ærgeligt, men så længe jeg slap, var det godt ;-)

Hvad nu Riis?

En gang i mellem må man gentage sig selv.

I september 2010 noterede jeg mig under samme underskrift, at Riis havde ændret sit eget game fuldstændigt. Hans metier har i mange år været at samle ryttere lige under top-eliten, og gøre dem til rigtigt gode ryttere og dygtige teamspillere. Sidste år valgte han at en helt anden vej, nemlig at købe verdens bedste rytter, som absolut ikke er en holdspiller. Det gjorde så heller ikke så meget, for Riis havde ikke råd til at købe flere ryttere, da regningen for Contador var betalt. Alle de gamle og bomstærke ryttere på holdet valgte dermed at flytte cykelpumpen til Luxemburg.

Som jeg skrev, så var holdet nu væk, og hvis Condator så blev kendt skyldig i doping, var stjernen også væk!

Og i dag kom dommen. Contador er at regne som dopingmisbruger.

Hvad nu Riis?

VM i cykling lige uden for døren

Så blev der afholdt VM i København. Alt for megen arbejde, så jeg nåede egentlig ikke at følge med, men i går til herrernes linieløb, drog hele Team Sol og Sommer (aka Asger, Hanne og undertegnede) afsted til Nærum, for at hygge os med gode cykelvenner og se løbet derfra.

De danske ryttere gjorde ikke det helt store billede af sig, plaget som truppen var af sjusk og styrt, men København gjorde! Vejret har været perfekt, og usædvanligt for et VM, har det været afholdt i gaderne i en hovedstad. Indre  by og Holte har på det nærmeste været helt bilfir i nogle dage. Enkelte kværulanter, men de fleste har vist synes, det alligevel var lidt imponerende og flot, at vi kan sådan i Danmark.

Mange talte i hvert fald om, at det havde været en fantastisk fornøjelse af cykle rundt i den næsten bilfri by, om aftenen, når fartmaskinerne var pakket væk.   Det nåede jeg så ikke. ;-)

Pyrenæerne

Arrgghhh...ventetid.... Glæder mig til Pyrenæerne, ikke mindst efter at have set cirkus TdF passere igennem. Her er det Thor Hushovd der kører nedad i de smukke bjerge.

Fætter Vims

Vi er stadig ved Tour de France... Advarsel, her kommer en absolut plat kommentar.

Nogle ryttere er unge og slanke som fx brødrene Schleck, andre har en kropsbygning som en gladiator, ja jeg tænker selvfølgelig på Fabian Cancellara, og nogle er bare altid (næsten) glade som Jens Voigt.

Og så er der også dem der mere ligner fætter Vims, som fx Laurens Ten Dam. Ubarberet på den ikke-seje-måde, langt flippet hår der stritter ud til alle sider, og som en som regel åbenstående mund....

Gårsdagens styrt hjalp ikke ;-)

Han ligner sgu noget fra filmen: The return of the bike-zombies.

Nej, undskyld. Flot kommet igen efter det monsterstyrt! Alle vi andre ville have ringet efter en ambulance... Se styrtet her

Første kategori et i årets TdF

Online telemetrien virker.

Her ser vi at dagens udbrud ved Jeremy Roy har ramt årets første kategori 1 stigning, med en hastighed på 15,9 km/t til resultat. Feltet er lige drejet om hjørnet ind på stigningen og kører derfor 27-28 km/t og bagenden af feltet er stadig på flad vej, så de kører cirka 50 km/t.

Klik på billedet for en større version

Hvis du er lige så teknologielskende som mig, kan du følge løbet på http://data.srmlive.de/TDF/

Telemetri

Har længe undret mig over, at Tour de France ikke har et lille display nederst, der viser aktuel hastighed, puls og andre informationer fra de førende ryttere. Sådan har det jo længe været i Formel1 og andre topsportsgrene.

Men, ifølge www.bikeradar.com er den del ryttere, herunder vores egen Brian Vandborg udstyret med en lille sender.

Resultatet kan findes på http://data.srmlive.de/TDF/
 Lige nu i skrivende stund er der naturligvis intet, men på tirsdag når hviledagen er overstået, skal vi se om det virker.