Viser opslag med etiketten Hometrainer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hometrainer. Vis alle opslag

tirsdag den 4. december 2012

Det sner! Vil du med til Italien?

Puha, i de sidste mange uger har der bare været arbejdet for meget.  Der har været mange ture til Århus, og det betyder, at hverdagstræningen er lagt på hylden.

Det hævner sig, for alene lørdagstræningen, selvom det er for højt tryk, er ikke nok, til at holde hjertet på rette spor. Forrige lørdag var der lidt uro, når pulsen kom højt op, og i denne uge fik jeg en undskyldning for at afbryde, da min navnebror Per væltede og måtte følges ud af skoven.

Så det var med stor glæde, at jeg i dag ikke skulle til Århus, for så kunne jeg komme ud og cykle.. yehaa!!   Næse, for der lå adskillige stinkere på mit skrivebord, så jeg måtte arbejde til klokken røv, og da jeg først kom hjem var der ikke lige energi til at cykle ud i mørket, frosten, sneen og de spejlglatte veje.

Så, hometræneren blev pakket ud efter at have stået i hi halvandet år.. og søreme om ikke det hele bare spillede. Så medens det sneede udenfor, fræsede jeg rundt i Milanos gader til høj musik.  Nu sidder jeg her og morer mig over at det også sneer på denne hjemmeside, medens jeg dufter af liflig cykelrytter.
Hanne er stærkt forkølet, men mener alligevel af ordet liftlig er skudt endog en hel del ved siden af!  Så jeg må hellere lige smutte i bad!

ses!

mandag den 31. januar 2011

Cykel til Wii

For tre år siden skrev jeg en kort note om den sjove Wii.  Der manglede kun en downhill MTB.

Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.

Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-)  Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig...  Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.

Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL

PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det  var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D

søndag den 16. januar 2011

Genoptræning

Det gælder om ikke at lade sig rive med af den gode stemning, sagde fysioterapeuten.

Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!

Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D

I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..

Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.
På gulvet har jeg markeret hvor langt ud jeg kan få foden, samtidigt med at jeg har knæet i væggen. Målet er lavet med det raske ben... det går fremad!

fredag den 14. januar 2011

Et mirakel

Vidste du, at en absolut forudsætning for at holde sig i form hen over vinteren er, at man er en IT-nørd?

Eller er livet bare for kort til hometrainere?

Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.

Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....

Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...

If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.

I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.

I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!

Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....

Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?

Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..

hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)

Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...

Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!

Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.

Et rent mirakel!

Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?

Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!

Vil du med på Mount Ventoux?

tirsdag den 17. november 2009

Til(bage) - Mallorca

Efter den ekstremt regnfulde oktober, var det røde lyn blevet mere end almindelig beskidt, så det var med fornøjelse, at den i dag kunne placeres i hometraineren, super dollar top gejlet.

Første tur gik selvfølgelig til MallorcaMen ikke nok med det, for to ildsjæle i OCC har arrangeret en klubtræningstur til Mallorca i april, hvor Team Sol og Sommer naturligvis vil være at finde! Altså for real, sårn med fly, hotel og det hele! Vi glæder os!

Men altså indtil videre får den en halv time hver aften i kælderen... tror jeg tager til Italien i morgen... Milo - San Remo trænger til at blive kørt.

torsdag den 6. august 2009

Asger på Mallorca

Så blev det Asgers tur til tur med hometræneren, kendt fra Tour de France studiet. Her dog med en 18 km tur på Mallorca, som han klarede med snit lidt over 20! Storsvedende, men lykkelig. Det var så også første gang på en rigtig racercykel og det var rart nok den var spændt fast.

Cyklen er sat op i et hjørne af kælderen, som vi har benyttet os af ferien til at indrette som cykelværksted, og en af de nærmeste dage kommer posten med en stander man kan sætte cyklen fast i når der skal arbejdes på den.

torsdag den 22. januar 2009

Sex før cykelløb?

Der har i tidens løb været mange hysteriske trænere, der lige så godt kunne have været katolske præster: "Hænderne over dynen aftenen før et løb!" hedder lektien. Tesen er, at den energi der bruges under akten, er væk dagen efter til løbet.

Sand eller falsk? Tja, men forestillingen lever i bedste velgående...

Den engelske journalist og tidligere top-atlet Matthew Syed fik læst og påskrevet da han i artiklen Sex and the Olympic city hævdede at de veltrænede og flotte atleter lod de lovlige hormoner flyde frit under OL. Og da den engelske atlet og OL-deltager Jonathan Edwards sagde at den engelske svømmelejr levede et liv mere egnet til rock-stjerner, blev han tvunget til at sige "Jeg så nok ikke billedet helt klart".. he he DET billede lader vi lige stå lidt ;-D

Men, for lidt søvn gør ihvertfal ikke godt. I denne uge er det blevet til meget lidt søvn, de dage hvor jeg ikke har arbejdet til den forkerte side af midnat, har jeg bare ikke kunnet tage mig sammen til at gå i seng. Så da jeg i aften kørte samme rute på Amstel Gold Race som tirsdag i sidste uge, var det som om noget af sprødheden manglede. Det gik sådan set godt nok, og så alligevel ikke. Efter 30 minutter, som er min sædvanlige home-træningsinterval, havde jeg nået 2 kilometer mindre end for en uge siden. 

Jeg tror sex er kommet for at blive, men det er en god nattesøvn også ;-)

Weekenden står på den sædvanlige lørdagstræning med klubben og Isstjerneløbet på søndag, så nu tror jeg jeg vil gå op i seng. 

Sov godt!

mandag den 29. december 2008

Amstel Gold Race

Flere har anbefalet mig at køre med på Amstel Gold Race i Holland. Det skulle være et super godt løb!

Jeg tog derfor lige en halv time i hometraineren i aften. Kameraet kører foran det professionelle felt, så der stod en masse og vinkede til mig ;-)

Gode lange bakker, som dog i modsætning til distancerne nede i Alperne stopper igen. Lidt som Alpetramp, bare ikke så langt ude på bøhlandet.

Så der racede jeg afsted, med Depeche Mode på fuld knald på stereoanlægget. Fedt!

torsdag den 27. november 2008

Col de Galibier for fuld knald

Aftenens tur gik ned af Col de Galibier, 21 km, for fuld knald!

Jamen, giver det træning at køre ned ad? Jeps, det kræver på den anden side af 200 watt at holde hastigheden konstant over 50 km/t. Hometraineren har jo den fordel, at man ikke behøver at tage farten af i hårnålesvingene, selvom det giver et lille sug i maven... specielt realistisk bliver det hvis man så rent faktisk lige pauserer, og hjulet fortsætter med at spinne med 58 km/t. Kassettens klikken, eller rettere hvinen, fortæller hvor stærkt det egentlig går. Men rør ikke bremsen, det er en kraftfuld motor der skubber på!

Efter 5 dage med træning og afholdenhed er hjertet ved at være tilbage på rette spor, der var kun korte udfald i aften. Med den investering, som hometraineren er, er det rart at konstatere, at teorien om konstant træning passer. Super!

Pisst, Finn: Der var høj solskin og flot udsigt oppe på toppen! Hvornår skal du med?

tirsdag den 25. november 2008

Til vals på Mallorca

Man siger, at en god blogger skal skrive to indlæg pr uge, for at fastholde læsernes interesse. Men, problemet er jo, at der ikke har været megen cykelrelateret aktivitet den seneste 1,5 uge.

Og det er et problem, for grunden til at jeg købte hometraineren var jo netop at der skulle jævn og vedholdende træning til, for at holde systemet i gang. Så efter weekendens udskejelser i Jylland med øl og rødving, men uden cykel, har jeg alvorligt seriøst brug for noget træning.

Så i denne uge valser jeg hen over Mallorca, en halv time hver dag. Håber alt er iorden inden lørdagens OCC tur.

søndag den 9. november 2008

Mallorca i høj sol

Medens regnen væltede ned, og mørket var kommet, kørte jeg en lille tur i høj solskin og varme på Mallorca.

Det er nemlig lykkedes mig at få min Tacx Fortius hometrainer til at virke. Jeg sendte diverse logfiler til Holland hos Tacx, der så til gengæld kunne fortælle mig, at min flunklende nye bærbare ikke var kompatibel. Det vidste jeg jo sådan set godt, men gik den, så gik den jo. Det var kravene til videokortet i PCen der var for skrappe. Jeg havde da regnet med en fejlmeddelse frem for et brutalt styrt ved opstarten af programmet. Men, pyt... Længst inde i kælderen stod der en mindst 6 år gammel PC, som først Thit, så Asger havde brugt. Og, den virkede helt tilfredsstillende.

Den første trilletur blev derfor en lille 4 km strækning på Mallorca, som fulgte med som demo-strækning. Det med at filmen ruller frem i takt med, at man træder i pedalerne, og belastningen varierer alt efter om man kører op eller ned virker utroligt naturtro. Blot manglede jeg fartvinden.

Nu skal jeg så have fat i Alpe d´Huez, så jeg kan få trænet, så ingen kan se mig for bar baghjul når det bliver sommer..

søndag den 2. november 2008

En rulletur i 22 graders varme

Nej, sommer er det ikke blevet endnu, men jeg har endelig fået en hjemmetræner. Så nu står den på en fast aftentur hen over vinteren.Jeg har (selvfølgelig) købt den mest avancerede jeg kunne finde, så der er mange nice features. Et er fx, at der ikke er en fast rullemodstand, men en motorbremse der leverer strøm tilbage til lysnettet. I går aftes trak jeg så to styk 100 wats pærer i en halv time. Herudover styres den via en computer, hvilket giver en helt anden slags modstand end på en simpel hometrainer.  Modstanden varieres efter cadance og hastighed, så den bliver så virkelighedsnær som mulig. Herudover er der mulighed for at køre videofilm, dvs man ser en videofilm af en vejstrækning, der afviklses i det tempo man træder i pedalerne, samtidigt med, at modstanden varier med hældningen på den viste vej...

Alt det må jeg dog vente lidt på, for programmet er f.. ikke ordentligt lavet. Det fejler nemlig på start. Jeg kan se mange andre er dybt tilfredse.. så skal jeg også nok få det til at virke!

Men, indtil videre kan jeg nu sagten få sved på panden af en almindelig 30 min rulletur.