Resultatet af genoptræningen

Nu ved jeg i hvertfald én ting jeg er godt til, nemlig at vende tilbage efter skader. Efter feriens småture stod den på ordinær lørdagstræningstur med OCC 9-holdet. Vi skulle nordpå og træne runder ved Langstrup.

102,5 km. Tager man turen til/fra klubben fra,blev den første rigtige træningstur efter 5 uger på sofaen til 96 km med et snit på 30,8 km/t. Det er altså godkendt!

Tirsdagens tur gik ud til Hove, med runder på Nonnemosen.. en ganske hård runde. 77 km en tirsdag aften. Godtnok med et lidt lavere snit, men den er som sagt også virkelig hård!

Så jo, at komme tilbage på cyklen er jeg rigtig god til :-)

Det går fremad

Ih.. da jeg vågnede i lørdags hvad jeg dælme sovet i hele 7 timer!  Det bliver man altså et helt nyt menneske af :-)   

Det går fremad, nu tager jeg kun panodil/ipren inden jeg går i seng.. har ikke længere brug for det i løbet af dagen. Meen, da jeg i søndags tog den lille 6 km tur gjorde det nu stadig ondt i skulderbladet.. ikke så meget som første gang, men en god varsel om at holde sig i ro. Fyssen siger, at den hurtigste vej frem er den langsomme.. hold dig i ro!  Tror jeg gerne, jeg synes at mine fremskridt er store her knap tre uger siden, så jeg holder lige ro i en uge mere (skal nemlig til konference i næste uge, så det er et billigt løfte ;-)

Aftenerne går derfor med dagdrømmeri..  Den hidtil længste stigning jeg har kørt er Passo del Stelvio i italien.. 24 km med en stigningsprocent på 7,7%..  Den første stigning i Himalaya, fra Manali til Rotang passet er på hele 49 km! Til gengæld er den gennemsnitlige stigning kun på 4,4%, hvilket er helt menneskeligt.. blot skal den indiske trafik beherskes.. uha

Bjergkæden er den der skaber regnvejret, monsunen, i Indien, så det regner stort set altid her. Sådan så der ud, mellem bygerne, i denne uge.

Første tur

Skulle lige tilbage og mærke cyklen i dag, 8 dage efter ulykken.

En lille tur på 6 km blev det til, lige rundt i nabolaget

De første tre km var en fornøjelse, de sidste 3 derimod ikke, en ting er ribbenene, men der er også noget med venstre skulder. Så, fysioterapeuten er bestilt!  Han må rette mig op igen.

Samtidigt er cykelværkstedet blevet ryddet så jeg kan få hometraineren op. Benene kan fint dreje rundt, det er kun et problem at holde på styret.

Efter en uge

Efter en uge på morfin, lykkedes det mig i dag at overleve kun på panodiler og ipren. Det er gået rigtigt godt, og jeg måtte tage bilen op i klubben til "efter-træning-snak". Dejligt!

Morfin er slemt, men da ipren ej heller ligefrem er sundt, prøvede jeg at droppe den i går.. det gik imidlertid slet ikke. Iprenen er åbenbart helt afgørende for smertelindingen.. men når man kigger på skaderne er det nok også åbenbart.

Højre side er kun en markering, det er venstre side, ribbenene, der gør ondt!  Jeg sover ikke udpræget godt om natten, men skal blot tage et enkelt kig til sofaen om eftermiddagen før jeg skvatter i søvn. Har været på arbejde siden tirsdags, men det er godt nok ikke det mest effektive jeg endnu har lavet.

De siger jeg er skæv i kroppen, så jeg var en tur forbi lægen, der dog mente det var undskyldelig. Vi får at se.. I aften skulle jeg mixe drinks til Asgers 18 års fødselsdag, og oplevede smerter fra nye steder i venstre side.. som sagt, vi får se.

Men ellers gå det nu godt fremad, taget fremskridtet in mente, håber jeg lidt på at kunne komme forsigtigt tilbage til cyklen næste weekend. Håbet er som bekendt lysegrønt.. og jeg er født optimist!

Fanme en dårlig vane

Jeg er lidt træt af at blive slået bevidstløs!

Efter en noget træls sæsonstart, præget af regn, arbejde og en enkelt brækket storetå (kun en tåbe frygter ikke IKEA) er jeg 1.000 km bagud. Til gengæld vejer jeg mere end nogensinde.. og det er altså en dum kombo, når man skal op i Himalaya.

Så de sidste uger er der blevet trænet intensivt, og det var også planen for den næste måned. Men nu ligger jeg her på sofaen istedet!

Søndagens tur skulle have været en hyggetur med Allan. Og jeg var stylet ud: min fine Rapha trøje jeg har fået i 50års gave fra mine kollegaer var på for første gang, og min nye superhjelm.. den bedste penge kan købe var på sin anden tur, ever.. nye briller und alles.

Men, fanme om ikke en bilist åbnede sin dør lige op i mig.. den klassiske ulykke!  Oh jo, man kan godt næsten flå en bildør af med skulderen! Her er den sat tilbage med gaffertape!

Jeg røg ud på vejen og knaldede både kroppen og hovedet i vejen. Selvfølgelig gået ud som et lys. Det er næsten en vane for Allan.. "jo jo jeg snakkede lidt til dig og lidt efter lidt begyndte du igen at sige enstavelsesord". Heldigvis kom der ingen biler i det samme, uha det kunne have gået helt galt.

Den helt nye hjelm er smadret, men den medfølgende hjernerystelse har været meget mild. Kun lidt hukommelsestab og ingen hovedpine. Det dyre MIPS indlæg er ikke vredet i stykker, men har nok alligevel givet lidt og resten af hjælmen er total flækket. Hjelmen virkede.. dælme pengene værd!

Trøjen røg også.

Det værste er imidlertid ribbenene. Der røg lige fire!  For satan det gør ondt! Man siger at smerterne tager til de første 3-4 dage.. jo tak.. det kan mærkes.. morfinen hjælper dog.. nu er det bare sofaen der snurrer rundt ;-)

Sådan ser en skulder der har mødt en bildør ud!

Har kun lige ramt den, Styrbåndet er snittet af, skaderne kom da jeg ramte jorden.

Nå der røg så træningsplanen. Håber ribbenene er vokset sammen inden jeg om seks uger skal til Himalaya. Trapperne til anden sal i går var ikke sjove.

Gråvejr og få kilometre

Her midt i den danske vinter, som er grå og våd, er det svært at holde energien oppe. Når klokken er 17, er det mørkt og sofaen kalder. Sjovt at tænke på at sommerens træningsture starter på det tidspunkt, endda med overskud :-)

Til trods for gode ambitioner, har det været yderst småt med kilometre de sidste to måneder. Der er mange grunde, ud over at vejret faktisk ikke trækker..  Arbejdet har taget en stor told de sidste måneder og samtidigt har jeg været grounded, først med en ny diskusprolaps, så blev jeg opereret i ansigtet, fik fjernet arrret fra et af mine tidligere store styrt, og så længe der var sting i ansigtet lød dommen på 0 mudder!, og oven på det hele fik jeg fanme et hold i ryggen!

Nå, nu er der ikke længere nogen undskyldning ud over vejret. Ryggen er fin igen og Julen står for døren, og skal udnyttes!

Glæder mig til forhåbentlig nogle gode ture, medens det stadig er dagslys.

Grounded

Efter en torsdags-aften-cykle-tur fik jeg pludselig ondt i læggen på højre ben. Det er der sådan set ikke noget specielt underligt ved, sikkert bare en fiber der var lidt træt, men da så tæerne også begyndte at sove om fredagen kørte jeg til læge.

Du har en diskosprolaps, sagde han. Hvad.. vrøvl..  jeg har ikke ondt i ryggen, men i benet!  Jo, sagde han, den klemmer en nerve i ryggen som styrer tåen, så afsted til fysionterapeut med dig.

Næste uge kom jeg så til fysion, og han løftede op i tåen, og bad mig holde den der. Det kunne jeg overhovedet ikke.. den svuppede bare ned igen!  OK, så blev jeg lige lidt forskrækket.. Et er at huden er følelsesløs, men når der er lammelser i bevægeapparatet er det sgu noget andet!

Så jeg protesterede kun lidt, da han bad mig holde mig fra cyklen en uge og i stedet lave rygbøjninger!  Damn.. at undvære cyklen er ikke sjovt!

Jeg har så været til Fys i dag igen.. og nu kan jeg rent faktisk bevæge tåen en anelse.. så jeg blev løsladt.. specielt hvis jeg lavede rygstrækninger hver gang vi stopper.. og jeg i øvrigt hopper af cyklen hvis det igen bliver værre!

YES!!!   cykelcomputeren er straks kommet til opladning :-)

Så bliver det med det historiske hold i morgen, så jeg ikke skal anstrenge mig.. bare nyde det :-)

Lidt om vægt

Regnvejr bringer kilo med sig!

Da sommeren var forbi, begyndte regnen.. og med den faldt lysten til max intensitetstræning. De lidt afslappede spisevaner, som åbenbart også følger med, meldte sig straks på badevægten. Vægten steg mao lidt allerede inden jul. Normalt kan jeg holde vægten frem til nytår, for så at tage noget på frem mod vinterferien, som så er kronen på værket..  men i år lå jeg allerede inden jul der hvor jeg normalt ligger efter vinterferien.. not så good..

Altså, mad, vin og lidt chips i ny og næ er nu dejligt!

Og efter nytår fortsatte vægten opad. Så spøgen inden vinterferien var, at jeg havde forberedt mig grundigt, så jeg ikke behøvede at tage på.. det var allerede klaret ;-)

Ja ja..   da vi kom hjem stod vægten på 87,1 kg.. det højeste siden 2005 .. oh horror..  jeg plejer at ligge omkring de 82 kg og kører bedst ved max 80 kg.

Nå men, der er jo ikke andet at gøre end stramme op. Grøntsager, nul vin og nul ris/pasta/kartofler ved jeg virker!  Det er ikke en kostomlægning, for det er hvad vi plejer.. men alt sjusket er bare aktivt sorteret fra.. tænk, det er lykkedes at have en pose chips liggende uåbnet i tre uger nu.. ny rekord..

Målet er et vægttab på et kilo om ugen, så vi en uge inde i racersæsonen er nede på 80 kg!  Foreløbigt er jeg 200 gr og 3 dage forud for planen.. der er røget 3,2 kg siden vinterferien!

Jeg har så også benyttet mig af at kroppen pt er i langsomt gear.. jeg har faktisk ikke trænet siden vi kom hjem fra ferien. For lige inden lukketid fredag i skiferien væltede jeg og slog min hånd.. en uge i gips, inden lægestanden konkluderede at den kun var forstuvet.. men at cykle med en forstuvet hånd gør nu også nas..  fint nok.. når man taber sig har man alligevel ikke overskud til at sidde lang tid på cyklen.  Så, nogle af kiloene er sikkert også muskelmasse, men pyt.. de kommer igen når jeg for alvor starter op i næste uge.

Og jeg plejer jo at have en forårsskade. I år har jeg bare taget den inden sæsonen starter :-)

Flyvende cykelrytter

Den her bringer visse minder tilbage.. men flot reageret af holdet!

Head over Wheels from Cycliq on Vimeo.

Rock'n Roll - Twist and shout

Af mit cykelstyrt i april havde jeg tre skader tilbage, 1) et ar på hagen, 2) hold i nakken, piskesmæld og 3) infernalsk svimmelhed når jeg ligger mig ned og specielt når jeg vender mig om på højre side i sengen.

Men det får nu en ende!  Vi var til 50 fødselsdag for to uger siden, og der var fri bar og dans til klokken 3 om morgenen.. og danset igennem blev der. Dagen efter var holdet i nakken forsvundet.. yeehaa.. lægerne skulle noget oftere ordinere Mojhitoer og dans.. det ville også gøre livet sjovere :-)

Arret har nu været behandlet med tre gange laserlys, og om tre uger skal det jævnes ud med rynke-filler, Restylane.. det passer på en eller anden måde også med at bo i reservatet

Den sidste skade, svimmelheden, troede jeg hang sammen med hjernerystelsen. Hovedtraumer arter sig utroligt forskelligt. Men så googlede jeg noget i retning af "svimmelhed ligge på ryggen" og fandt det mest sjove resultat længe.. ! Det viser sig at man inde i øret har et sanseapperat der fortæller hvordan hovedet vender og drejer. Det er små væskefyldte rør, hvor vandet strømmer rundt når man flytter hovedet og påvirker nogle sansehår, hvoraf hjernen kan udlede, at nu flytter man sig. Lige ved siden af, er der en lille sæk med krystaller i, små sten, og ved særlige situationer (fx slag) kan en krystal trille ud af sækken og ind i sansekanalen, hvor den så ligger og triller rundt og laver ravage. Resultatet er helt karakteristisk, 3 sekunder efter man har lagt sig kommer der 30 sekunders svimmmelhed, og ditto når man vender sig om på det angrebne øre. Fulgt af nogle meget karakteristiske roterende øjenbevægelser, som man slet ikke kan styre! Bingo.. det er præcist det jeg fejler! Kuren er, at krystallen skal trilles tilbage til sækken, hvilket man gør ved at twiste hovedet i et bestemt mønster, så krystallen af tyngdekraften trilles tilbage gennem det noget snoede sanserør. Inde på Rigshospitalet har de en stol som kan roteres i 3 plan med patienten spændt fast i, så man kan trille sten inde i rørene i hovedet på patienten. Nå men, i mildere tilfælde kan det også gøres ved at lægen vrider hovedet rundt medens patienten forsøger at holde kroppen i rette ende af hovedet.

hmm.. det går altså stærkt på arbejdet i øjeblikket, så der var ingen chance for at jeg kunne nå forbi en læge indenfor de næste tre uger..hmm.

Efter at have studeret demonstrations-videoer på youtube besluttede jeg mig for, at den slags breakdance kunne jeg da godt selv udføre i sengen.. og da der sjældent er langt mellem tanke og handling her, vred jeg mig i går aftes rundt i komplicerede gymnastiske øvelser i sengen medens Hanne så noget forbavset på.. og vupti.. svimmelheden er væk!  Yehaa!!  Altså det havde jeg sku ikke behøvet at vente i flere måneder med!

Sådan er det med cykelskader, intet en god fest, fri bar og dans, samt nogle gymnastiske øvelser af den mere muntre slags ikke kan kurere. :-)

Back in business

Her kommer lige en jubelhistorie, bær over med alt pralet.. humøret bobler over :-)

Siden jeg startede op igen, efter styrtet, har jeg på intet tidspunkt rigtigt følt overskud.. nok styrke til at køre La Marmotte og Mont Ventoux, bevarres, men ikke sårn rigtigt den der hopla-energi, hvor det hele bare triller.. mere sårn slidsom determination.  På sæt og vis har det føltes, at de tre kilo jeg tabte i muskelmasse alle kom fra benene.. forstil dig at reducere musklerne på hvert ben med hvad der svarer til halvanden liter mælk!

Efter ferien er overstået, er der derfor blevet skruet voldsomt op for træningen, over den sidste løbende uge (torsdag til torsdag) har bagen haft nærkontakt med sadlen i 15 aktive timer og hjulene trillet 424 km. Specielt torsdag, lørdag og mandag var hårde, der blev virkeligt gået til stålet. Tirsdag og onsdag var restitutionstrilleture og i går torsdag kunne træningen så mærkes på den positive side, pludselig var der overskud.

Som det ses her på en af vore faste rundstrækninger med masser af bakker, Lilletyren ved Farum, er den kørt med et snit på 36,6 km/t (hvilket nok ikke lyder af alt for meget, men se venligst højdekurven, og gennemsnitseffekten: 255 Watt) og det med en puls på kun 87% af max, hvilket så rigeligt er indenfor komfortzonen.

Da vi lå på Slangerupvej med 41 km/t, kommenterede en af de andre, at det så ud som om jeg lå og gassede mig i feltet. Og rigtigt nok, pulsen lå også "kun" på 84% af max, altså et godt stykke under AT-tærsklen.. altså det man kan køre med i lang tid. Da vi passerede hold to, havde jeg sågar overskud til lige at give deres sidste mand en skub, så han ikke røg af. ;-)

Det glædelige ved aftenen var, at jeg nu kan konstatere at pulsen ikke længere ryger over 92% ved bare at svinge benet over sadlen, følelsen af overskud, fx at jeg havde kræfter til at accelerere op ad bakken til Drive-in-bio og at benene på intet tidspunkt protesterede. Det var åbenbart så tydeligt, at de andre også kunne se det!

Jeg er tilbage i god form igen! Jubel-hurra!  :-)

Efter styrtet har jeg haft ondt i nakken, højre side og i løbet af ferien bredte det sig til venstre side også, musklerne stod som en flitsbue og jeg måtte op flere nætter for at tage piller. Jeg er derfor begyndt med lidt massage og nok så vigtigt en Iprenkur: tre piller, tre gange om dagen i 10 dage. Det får irritationen i musklerne til at forsvinde og er et trick jeg flere gange har brugt mod ondt i ryggen.. ikke over så lang tid, men denne gang er nakken sgu genstridig. Det virker, men ulempen er, at maven går i stå. I dag er pillekuren overstået, og maven er så småt kommet i gang igen. Vægten er strøget tilbage under 80, og den sidste halve kilo, så jeg er tilbage i 78'erne, skal nok ryge i næste uge.

Im back in business! ;-) 

Sofakuren

Så kom dommen: Hvad betyder det, reelt at have haft 6 uger på sofaen?

Det går bedre og bedre med hjernerystelsen, dvs der bliver jævnt hen skruet op for intensiteten på arbejdet. Til gengæld er jeg stadig lige død når jeg kommer hjem, så hverdagstræningen har været lagt på hylden. Jeg ser frem til den snarlige sommerferie, så er der nærmest en hel måned til afslapning og trilleture.. og intet hjernearbejde..

Så altså, med undtagelse af en herlig Harzen tur og tungen ud af halsen lørdagsture, har det været 6 uger på sofaen.

I dag var jeg så til året anden konditionstest. Ved sæsonens start var jeg i den bedste form nogen sinde, og hvad sagde så dagens måling:

Måling 3 - 2014: (ultimo marts 2014)
Konditionstal: 52,8
Vægt: 84,5
Maxiltoptag: 4.485 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,2 %
Max watt: 519

Måling 4 - 2014: (juni 2014)
Konditionstal: 55,6
Vægt: 79
Maxiltoptag: 4.396 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 19,4 %
Max watt: 499 

hmm..  Konditallet er steget, men de bagvedliggende tal, nemlig vægt og max-iltoptag viser, at jeg er gået ned i iltoptaget og at konditallet kun er steget på grund af vægttabet. Ser man lidt nærmere ind i målingerne viser det sig, at vægttabet på de 5,5 kg er sammensat af 2,5 kg fedt og 3 kilo muskler :-( Dette er den reelle effekt af stilstand, muskelmassen reduceres!

Det ses også af evnen til at hive energi ned i pedalerne, hvor faldet har været 3,9%.

Nå heldigvis, er konditionstallet da steget, den totale fedtprocent faldet og bodyage'en (fis) tilsvarende. Jeg er simpelthen blevet yngre, selv om det ikke helt føles såden. ;-)

Letheden ved gårsdagens tur, Roskilde Fjord Rundt på 125 km viste, at udholdenheden er OK, og selvom den maksimale effekt er faldet, kan jeg, i forhold til vægten, præstere en lille smule mer watt pr kilo end sidste sommer (6, 3 w/kg mod 6,1 w/kg). La Marmotte løbet om to uger skulle dermed bare køres kunne på bjergrutinen. ;-)   Ingen ambitioner om bestemte tider, bjergene skal bare nydes, som når vi kører C2C.

Formfremgang med Nødebo som baggrund

Det kniber for mig at træne i hverdagene, for jeg bliver stadig for træt efter en arbejdsdag, men konditionen går dog fremad.

Jeg var simpelthen flyvende på gårsdagens Nødebotur, så pyt med at jeg er mørbanket i dag ;-)

Det gennemsnitlige watt-ouput lå på 155 og pulsen lå på:

Den 17. maj lå watt-outputtet på 142 og pulsen så noget mere anstrengt ud:

Jeg kan godt mærke de andre ikke har ligget på sofaen, men det går fornuftigt fremad, mere kan man jo ikke forlange :-)

Efter tre uger på sofaen

I denne uge startede jeg for alvor på på halvtid igen. Dejligt at være tilbage igen, meen om eftermiddagen soves. Jeg bliver utroligt træt, så jeg kommer til at kæmpe med hjernesrystelsen pænt lang tid endnu. Det er også ret let at få en billig tur i karrusellen, skal bare lægge hovedet tilbage og kigge skråt op til højre.  ;-)

Men alligevel bliver jeg langsomt i stand til at klare mere: Sidste lørdag kunne jeg gå på vandet, med det resultat, at det tog fra søndag til tirsdag, inden jeg ikke følte mig som noget katten havde slæbt med ind. I går, lørdag en uge senere, gik jeg på vandet igen.. for alvor.. og i dag søndag er jeg træt, men har det fint nok.  Så der er håb.

Da jeg jo trænger til at røre mig, og alle siger, at ligge på sofaen også er skidt, tog jeg ud for at lørdagscykle. Af hensyn til mit normale hold, og fordi det er hyggeligt, mødte jeg derfor op til normal træning. Planen var at tage det let på intervaltræningen og så køre fra, når jeg begyndte at mærke mine grænser..   3 uger på sofaen kommer ikke ustraffet for konditionen.

Jeg faldt derfor ind på det langsomste team, men tog alle intervallerne pænt og gennemførte hele distancen! Den afsluttende frokost i klubben blev dog sprunget over, fordi der med det gode vejr var mere end 100 mennesker der.. og den larm havde jeg ikke lige brug for efter en udfordrende træningstur.  Istedet tog Team Sol og Sommer en mentalt afslappende frokost i haven til fuglefløjt og solskin, efterfulgt af en fuldgod lur på sofaen for mig.

Som det ses, blev det faktisk til hele 90 km, og det med et snit på godt 27 km/t. Det er sgu fantastisk efter tre ugen stilstand, hvis jeg skal sige det selv. Benene var nu også godt ristede ;-)

Et andet udtryk for belastningen er denne graf:

Som det ses, er der brugt næsten en time (28% af tiden) for høj puls, til trods for at gennemsnithastigheden ikke lå højere end de 27 km/t og det estimerede gennemsnitlige watt lå på 142.

Til sammenligning kan vi jo kigge på den forrige rigtige tur, den hvor jeg røg i asfalten.

Her ligger jeg på høj puls i 12% af tiden. Gennemsnitshastigheden lå på 33 km/t og det estimerede gennemsnitlige watt output lå på 201.

Altså før mine tre uger på sofaen kunne jeg holde en 40% højere effekt og dermed også meget højere hastighed uden at knokle så meget som jeg gjorde i går..  Det er hvad tre ugers stilstand gør!!

Men når det er sagt, er jeg rent faktisk umådelig stolt af overhovedet at kunne køre 90 km med et snit de fleste ville være glade for! Jeg er taknemmelig!

Nu skal vi bare igang med genoptræningen, både arbejde og kondition. ;-)

En forsigtig start

I dag skulle jeg lige se om balancen stadig var tilstede, og hvordan konditionen spillede sammen med hovedet og rullede derfor en lille forsigtig tur, kun 21 km.

Det gik fint med hovedet, mærkede ingen problemer med hjernerystelsen, men jeg skal da lige love for at det ikke hjælper på konditionen at ligge 14 dage på sofaen. Det var lidt hårdt, indtil jeg mødte 10-holdet.. så kom der lidt mere luft over hastigheden ;-)  Ens egen ambitioner er som sædvanligt den hårdeste arbejdsgiver.

Rigtigt dejligt at komme ud i den friske luft igen, var det!

Dårlige vaner

Jeg har det jo med at vælte på cyklen ind i mellem, som en af kollegaerne sagde: en dårlig vane.

Forrige gang jeg væltede, sårn for alvor, var november 2010, hvor jeg knuste anklen, se mere på side 9, her.  Det var et større show, 10 skruer og en skinne, samt 8 ugers gangforbud. Operationen gik fint, men efterfølgende har jeg været en del besværet af at anklen hæver.  Ingen bare tæer, er nødt til at have strømper på, så anklen er under tryk, og vandre ret langt kan jeg heller ikke. Cykle går, men ikke uden jeg hele tiden kan mærke anklen.

Godt nok må ingeniører gerne gå i sandaler med strømper, men en hel dag med DSB hvor foden er ned af, er nu ikke sjovt... DSB uagtet ;-)

Pludselig slog det mig, jeg havde jo anmeldt skaden til mine ulykkesforsikringer, og selvom det lykkedes lægerne at sætte knoglerne på plads, og det er ved at være lang tid siden, er jeg ikke uden mén, så hvorfor ikke få samlet op på det?

Jeg fik så genanmeldt sagen i foråret, og søreme, i dag kom brev.. de har afgjort at jeg har mén svarende til 8%..

8% invalid, ak ja!  ;-) 

I live !

Nu er det en uge siden jeg blev udskrevet fra sygehuset efter styrtet forrige lørdag. Jeg har en grundig hjernerystelse, og er derfor ikke særlig aktiv på PC´en, så dagens ti minutter går lige til en hilsen her.

Jeg var uden bevidsthed i fem minutter efter styrtet, men det første jeg kan huske er, at jeg bliver syet i ansigtet, 2.5 time efter. Det gjorde nemlig ondt.. Jeg kan huske, at sygeplejersken/lægen bliver rost for de 14 sting ;-) Herfra går det pø om pø, der hænger ikke meget ved. Sygeplejersken var sød, lyste mig i øjnene hver time, for at sikre der ikke var dybere hjerneskader, naboen på stuen larmede, og aftensmaden var rugbrød som Thit skar i stykker, som jeg havde et mas med at få i munden grundet sårene.. vi sprang silden over.. Må have ligget på intensiv, for der var ekg, iltmætningsmåler og blodtryksmåler.. en læge siger omkring midnat, at jeg må tage hjem, når det passer, og jeg får lov til at vente til søndag.. resten er væk. Bliver hentet søndag formiddag og kørt hjem. Det var Thit der kørte, har jeg fået at vide, men erindre det kan jeg ikke... hjemme var gode venner ved at gøre klar til det nye køkken som skulle komme om mandagen..  jeg kan godt huske hvem det var, men ikke hvad de lavede ;-)  og ellers står ugen lidt i tomhedens tegn.. har sovet meget både om natten, om formiddagen og om eftermiddagen, og erindringen står nogenlunde lige så tom. Onsdag aften kom de nærmeste venner på besøg, dvs dem som kørte mig over og dem som skrabede mig op, og dagen efter måtte jeg koncentrere mig om, hvem der helt præcist kom..

Jeg må indrømme, at det har chokeret mig hvor dyb hjernerystelsen er. Troede såmen jeg ville være hurtigere klar, men trætheden og hovedpinen er hvad det er.. at jeg selv flere dage efter udskrivningen får huller, hvor jeg ikke kan huske hvad der er sket omkring mig, vækker til eftertanke..

Talte med en læge på sygehuset i fredags. Hun undrede sig dog ikke, at slå hovedet i jorden med 55 km/t er hård kost, og hun overbeviste mig om, at det var helt normalt stadig at være træt og rundtosset og have hovedpine, når der kun var gået en lille uge efter slaget, og hun forventede bestemt ikke at jeg skulle på arbejde i næste uge heller, og hun understregede at PC og tv skulle undgåes. Nu har jeg en aftale med en god lægeven onsdag aften, skal have fjernet stingene og have en status på hjernerystelsen, og indtil da holder jeg sofaen.

Det går dog fremad, nu kan jeg koncentrere mig en halv time af gangen, hvis der ikke sker for meget. Støvsugning og andre larmende aktiviteter er dog bandlyst ;-) og når jeg ligger på sofaen har jeg det faktisk også ok.. men det har vist også altid været en kernekompetence ;-)

En ting er dog gået rigtigt hurtig!!
Sårene er ansigtet er forsundet med lynets hast, virkeligt imponerende som den del af kroppen virker. Her er en stribe billeder fra søndag til søndag. Om jeg ligefrem er blevet køn, afhænger jo af smagen, men jeg kan i hvert fald ikke længere være med i en zombiefilm, in natura ;-)

Søndag

Mandag

Onsdag

Torsdag

Søndag

Så skal vi bare lige have hjernerystelsen til at forsvinde, keder mig ad ht., og savner både arbejdet og cyklen ;-) 

Crash, boom, bang

Lørdagens cykeltur gik til kort før Nødebo.

Eftersom Hanne er blevet så stærk, er jeg gået over til at køre med det hurtige hold. Det passer også bedre med mine egne træningsmål, det blev til 84 km med et snit på 33 km/t og en gennemsnitlig effekt på lige over 200 watt. Super i det gode vejr!

 Men, selvfølgelig er der en grund til at vi sluttede kort før byskiltet til Nødebo, for under spurten tog jeg et hovedstyrt ud over styret. Ja, dvs jeg selv kan intet huske, vi lå lige så fint med 52-55 km/t, og i næste øjeblik stod en sygeplejerske og øvede korssting i mit ansigt.

Jeg var bevidstløs i 5 minutter siger de andre, som var noget chokerede, men jeg er totalt uden hukommelse for 2,5 time. Jeg har svaret på spørgsmål om cpr-nummer mm rimeligt troværdigt, men erindringen er væk. Jeg har en ide om at jeg trak op til dem der kørte forrest, men jeg har nok strejfet cyklen foran mig. Desværre røg to andre også ned, da de kørte over mig, den ene knækkede kravebenet, den anden sin cykel. Knubs har vi alle.

Jeg var indlagt i et døgn og har siden holdt sofaen. Jeg må indrømme, at hjernerystelsen ikke helt har fortaget sig. Jeg glemmer fra de foregående dage, hvem jeg har talt med og om hvad, hvem der kørte bilen hjem og hvilken vej..

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er blevet fortalt, at vi var på Hillerød sygehus, men sikker er jeg ikke ;-) 

Det er ikke unormalt, kræver blot ro. Men, som en af mine kollegaer sagde: ingen kan alligevel holde ud at se på dig ;-) Så nu holder jeg sofaen resten af ugen, min cykel er alligevel først færdig medio næste uge. Tøjet tager forsikringen af, det løber incl briller alligevel op i 9.000,- hertil kommer så cyklen som jeg selv skal betale.

 En enkelt god ting: siden lørdag morgen har jeg tabt et par kilo, så nu er jeg snart der, hvor jeg har planlagt at være når startskuddet til Marmotten lyder..

April 2014 har på mange måder været usædvanligt slankende.

Ny rekord.. men...

1.509 km i juni måned blev det til. Det er ny distancerekord! Fra 1200 i juli 2012, over 1307 i maj 2013 frem til nu over 1.500.

Det er selvfølgelig Styrkeprøven der gør det. Juni var karakteriseret ved de lange ture. Faktisk var jeg kun på cyklen 10 gange.

Men, juli i år kommer ikke i nærheden, nu skal der vist lige holdes lidt ro! Efter hjemkomsten fra Norge var mine sko endnu ikke tørre om tirsdagen, hvorfor jeg fandt mine gamle sko frem, til den normale træning. Det gør man ikke ustraffet når kroppen er slidt og vandt til en bestemt stilling.. så nu har jeg sgu fået mig en skade i akillessenen.. det måtte vel komme!

Lørdagsturen blev derfor afbrudt lidt oppe ad Strandvejen for ikke at forværre situationen, og nu ligger jeg her på sofaen og nyder solen, medens de andre knokler rundt oppe ved Gure sø :-)

Hvor kom han fra?

Sjældent man bliver vækket midt i en drøm, så man kan huske den :-)

En lettere hysterisk sheik der ville have briller med stel lavet af ost
Og hans mor
En ortopæd kirurg (hulekirurgen)
Min svoger
Og min far i en halv kjole og Hvidt

Og os der ankommer i bil til en glad modtagelse af dem alle, bortset fra Gadaffi der vil have nogle andre briller end de billige med halv guld coatning vi havde med, men han er bare lidt til grin. Efter hans mor har trasket af med ham, fortsætter kirurgen sine undersøgelser....

Sikke et rodsammen ;-)

Men med referencer til mange ting. Jeg skulle have haft opereret mine skruer fra mit MTB styrt ud i fredags, men bedst som de havde lagt mig til at sove på bordet, kom mine arytmier flagrende, så jeg nær havde taget livet af narkoselægen... nu ligger jeg på kardiologisk, og har fået skiftet min medicin ud til noget mere effektivt. Og det er godt, for den gamle medicin kunne kun lige tage toppen af det hysteriske show!

Her søndag morgen er alt flimmer forsvundet.. måtte det blive væk for altid!

Men, hvordan kom min svoger ind i det hele? ;-)