Så er nytåret skudt ind

Jeg punkterede på fatbiken forleden.. heldigvis kun en lille siver, så ud over den blev tiltagende svær at træde, opdagede jeg det først rigtigt da jeg kom hjem.

Da fede slanger koster en formue, valgte jeg at lappe den. Så langt så godt.

Da dækket skulle på igen, pumpede jeg som sædvanligt op til højt tryk for at få dækket til at springe på plads. På en fatbike vil det sige 2 bar. Noget af kanten kom lige så stille på plads, men andet ikke. Normalt lukker man så lidt luft ud, smører kanten med sulfo og pumper op igen..  Nu skete der blot et eller andet, så jeg satte lige dækket til side, og glemte alt om den.

Klokken 4 om natte sagde det BANG.. altså som i RIGTIGT STORT BANG!!!  Vi faldt begge ud af sengen :-)  Ingen tvivl om at nytåret var skudt ind!

Dækket var hoppet af, og slangen eksploderet. !   Det er også sommetider sket på raceren, men her var altså meget mere luft at flytte.

Bugger.. måtte købe en ny slange.. den kostede fanme 130 kr hos cykelhandleren!

Da jeg i dag forsøgte at montere dækket igen, viste det sig at kanttråden på dækket var knækket. Og så kan dækket altså ikke sidde på fælgen. Manualen siger, kan jeg se, at dækket max må pumpes op til 1,5 bar under montering.

Bugger.. bugger .. bugger, et nyt tilsvarende dæk koster 750,-

Af skade bliver man klog, men sjældent rig !  :-)

Eagle - lets fly

Efter godt 2000 km på 140 timer, skulle det røde MTB lyn have service af støddæmperne. Pakninger og børster skal skiftes så de kan holde olien inde. Mudder og skov er baske udfordringer for det fine og lette grej.

Det koster i sig selv en formue.. hvad værre var, at krankboksen også var færdig og lige så, den store klinge i for.. det er sådan set sliddele, men det bliver det ikke billigere af.

Nu har jeg hele tiden haft lidt småproblemer med at køre med skæv kædeline.. står kæden på skæv, fra lille klinge i for, til lille tandhjul i bag, prøvede kæden at smutte op på den store klinge i for, når man træder til.. uden det dog rigtig at lykkes.. helt sikkert er det bare at man må stoppe.. l fremdrift går i stykker..  nuvel, så skæv kædeføring bør man ej heller køre med, men når man er mest presset kan det ske.

Løsningen er at skifte det hele, til et af de nye systemer, der kun har én klinge i for. Til gengæld skal der så være store tandhjul i bag... og SRAM er nu udkommet med et godt system, ovenikøbet med 12 tandhjul i bag.

Så er der serveret! 50 tænder, ahvabeha?

Reservatcykel - Det flyvende tæppe

Sidste år købte jeg en ny cykel, da min gamle racer jo gik i stykker på Alpeturen. Jeg har hidtil ikke skrevet om den, for ikke alt skal på nettet.. men nu hvor den er ét år gammel kan man vel godt løfte sløret lidt.

Trek Domane er cyklen.. det er Treks cykel til brosten og folk der i øvrigt vil sidde lidt komfortabelt på cyklen. Jeg er ellers super glad for min Specialized Roubaix, som er samme princip, men jeg synes Specialized er blevet for dyr, og kiggede mig derfor lidt for.

På en Trek Domane er saddelrøret og overrøret koblet via et leje, så man får flex, ikke bare fra saddelpinden, men fra hele saddelrøret når man kører over et bump.

Og jeg skal love for det virker.. cyklen er omdøbt til Det Flyvende Tæppe. :-)

Samtidigt købte jeg også rigtige carbonhjul.. altså hvor bremsefladen også er carbon.. noget jeg ellers havde forsvoret.. men altså.. ;-)

De må kun bremses med bremseklodser lavet af kork, og efter et år var det tid at skifte dem i går

Så min spøg går lidt på, at den kun må bremses med vinpropper.. det må da være en Reservat-cykel ;-)

Kædeslid

Hvad er det egentlig der sker, når kæden bliver slidt?

Jo, når alle ledene bliver slidt kommer der "slup" i kæden.. og den bliver simpelthen længere!  Her ser du to kæder, en ny og en slidt. De starter sammen, men i den anden ende som du ser her, er den slidte længere.

Det er ikke meget, men det er nok til at tandhjulene som kæden driver, bliver slidt skæve. Hvis man skifter kæden ofte, kan man undgå det meste af sliddet på de andre elementer og spare omkostningerne til at skifte dem.

Det måles med en såkaldt kædeslidsmåler

Man placerer den bøjede pind nede i kæden og ser så om den anden ende kan falde ned i kæden. Kan 0,75-dimsen klemmes ned, skal man skifte kæden.. min har også en 1.0-dims.. og kan den ryge ned i kæden, kan man lige så godt skifte tandhjulene i bag også.. for så er de blevet slidte!  

Kæden ovenfor er slidt til 0,75mm. Og jeg synes det er lidt sjovt, at så lille et slid trods alt forlænger kæden hvad der svarer til et halvt led!

Her er en i øvrigt ret god artikel om emnet: http://www.motionscykling.dk/er-din-cykelkaede-slidt-saa-skal-den-udskiftes/

En gren i bagskifteren

Så skete det også for mig. En gren i bagskifteren gør ikke godt for noget.

Ofte er det lykkedes mig at stoppe med at træde inden det gik helt galt, men ikke denne gang :-(  Som det ser er bagskifteren knækket af, og cyklisten måtte blive til fodgænger.

Cyklerne er konstrueret til situationen, så bagskifteren sidder i en lille aluminiums dims som så sidder på cyklen, også kaldet et geardrop. Ideen med droppet er, at den skal knække før der sker skade på alt muligt andet. Geardroppet et en lille sikkerhedsfeature.

Så hjemkommet gik det sporenstrengs til cykelhandleren for at få bestilt et nyt drop hjem. Der er stort set ingen standarder, så man skal have lige præcis den der passer til netop ens egen cykel. Det giver et forrygende antal forskellige drops og der findes ligefrem web-shops der har specialiseret sig at kunne levere mange forskellige, som fx denne http://derailleurhanger.com/allderailleurhangers.htm

Heldigvis havde cykelbutikken en hjemme til lige min cykel:

Lad mig bare sige, at man ikke skal regne kiloprisen ud!  Omsætningshastigheden er ikke så stor, så der skal dækkes en større lagerinvestering af, i få salg!

I det nederste øje sidder gearskifteren fast, og i det øvre øje sidder cyklen. I det nederste er der gevind.. og det er jo ligetil, men koblingen til cyklen i det øverste sker via såkaldte klinge-bolte. Det er en bolt, som har en modpart på den anden side.. og normalt kan man holde igen på modparten med en stor skruetrækker, eller som en af cyklekammeraterne sagde: En bøjet teske!  Men ikke her.. de gik for langt sammen, så der var ikke andet at gøre end at skaffe det rigtige specialværktøj.  Det kunne selvfølgelig købes fra de gængse webshopper jeg bruger når der ellers skal købes reservedele.. men det ville jo tage en uge.. så på den efterfølgende Jyllandstur gik ruten ind til diverse cykelhandlere.. og ingen havde "værktøjet til at montere klinkebolte"!  Hos cykelhandleren i den gamle hjemby fik jeg dog lov til at købe den han havde på værkstedet.. yeehaa

 Og da vi var kommet hjem, tog det cirka 3 sekunder at montere droppet.. lang jagt, for noget som kommer sjældent i brug!

Meen.. efter returmonteringen af gearskifteren var der noget galt.. den sad alt andet end lige.. gearet gik mod egerne i hjulet så det ikke kunne dreje rundt.  Ved nærmere inspektion viste det sig, at der på MTB-gear også sidder et "drop".. sikkert med samme beskyttende formål. Her var det ikke knækket, men bøjet..  Bugger!! Lige langt! Der skulle købes flere reservedele!

Det viste sig at kun få webshops har reservedelen.. den koster ganske vist "kun" det halve af cyklens geardrop.. men faktisk en fjerdedel af en helt ny gearskifter, som jo også indeholder mange andre (slid)dele.. så løsningen blev at droppe at køre sæsonafslutningen på den røde raket.. og istedet med det historiske hold på fat-biken..  og så bestille en helt ny gearskifter via internettet .  så meget jaget for at få den klar!

Her ligger den gamle skifter ved siden af den nye

Zoomer vi lidt ind på toppen, ses det tydeligt, at der er en lille bøjet metaldims i toppen:

Men, nu er den røde raket serviceret, smurt, poleret med rød bilvoks og helt klar til at blive brugt igen!  

I modsætning til sidste år kommer den ikke op på væggen til det igen bliver vintersæson, for jeg har lovet mig selv at køre nogle søndagsture på den.. og den første bliver i morgen.. vi skal op og køre en runde i Tokkekøb Hegn, hvor der ligger et godt lille spor, vi slet ikke nåede at besøge i år.  Glæder mig :-)

Ny vægt - legetøj for ingeniører - bodyscan

Så blev der købt ny vægt.. Hanne var ikke tilfreds med den gamle. Da hun pakkede den ud, sad jeg og spekulerede på om det er fornuftigt at sælge vægte over internettet.. hun mumlede i hvertfald over at den måtte returneres, hvis den også vejede "forkert"  ;-)

Vægten en en Tanita RD901. Den er virkelig guf for ingeniørnørder, for ikke bare viser den resultatet på mobiltelefonen, men den kan også måle mange andre ting end bare vægten.

Det med mobiltelefonvisningen er meget smart, når man er nærsynet.. det gør det unægteligt lettere at se tallene, men gør også at målingerne gemmes så man ikke behøver at notere dem ned (ok, vi er i nørd-land, I know)

Målingerne er identiske med de målinger vi plejer at få ved den årlige konditionsmåling (VO2Max) i klubben. Jeg har skrevet om den flere gange tidligere. Konsulenten i klubben printer målingen på en strimmel, men her er den digital..  Det er samme apperat, her dog i en hjemme-udgave.

Og hvordan så målingen så ud?  Ja, den er ikke rigtig sjov, men så er der da basis for forbedringer.

(Vægten er efter en heftig påske.. så den er sådan set godkendt på nuværende tidspunkt)

Sammenligner jeg den med samme tid de forrige år siger den:
2013: Vægt 86,2 - fedtprocent 21,1%
2014: Vægt 84,5 - fedtprocent 21,2%
2015: Vægt 81,9 - fedtprocent 20,2%
2016: Vægt 83,6 - fedtprocent 25,0%

I 2015 lå muskelmassen på 62,2 kg - 2,7 kg over i år til trods for en meget lavere vægt, så der er løbet meget fedt på i løbet af denne vinter og megen muskelmasse er tabt, sikkert i stilstandsperioden efter vinterferien.

Målingen er meget konsistent.. fx varierer knoglemassen jo ikke meget og fra 2013 til 2016 måles den da også kun til at variere 3,4kg - 3,3kg - 3,2kg - 3,1kg.. svagt vigende med 0,1 kg pr år. hmm..  målingen er ved siden af, for kroppens knogler vejer over 10 kg, men den er dog konsistent. Det skal dyrkes lidt mere, det tal ;-)

Tanita-apparatet er godkendt, men der er da lidt at overveje.

Cykeltransport

Sådan kan man også transportere sin cykel.. i hvert fald hvis man er brugtvognsforhandler ;-)

Holdet var en tur i Teglstruphegn, med afgang fra Ålsgårde, som sidst da jeg kørte den med fatbike-holdet.  Tegstruphegn er meget større end man skulle tro, og vi nåede da ej heller det hele. Så næste gang starter vi direkte på sporet!

Juleaften

Der skal danses om træet :-)

Glædelig jul, alle

Så er vinterdækkene monteret

Nu er vinterdækkene monteret på cyklen!

I mange år, 7-8 stk, har jeg ønsket mig en fatbike, som er en cykel med meget brede dæk. Kun for sjov, til at køre i sneen og på stranden.. så da de hidtil har været ganske dyre, var det først i år, hvor de store mærker for alvor gik ind i markedet, at prisen kom ned i et leje, hvor jeg ville købe en cykel som med garanti ikke kommer meget ud.

Som det ses er den med stiv forgaffel, affjedringen ligger i dækkene, da dæktrykket ligger mellem 0,4  og 0,5 bar.

Første tur var nu på en lånecykel med affjedring, en Cannondale med lefty-gaffel. En tur i St Dyrehave med klubben. Vi morede os lidt med at have alle mulige cykler med.

Og hvordan kører den så? Er den ikke tung?  Tjo, den vejer da en tre kilo mere end en normal MTB, men ikke desto mindre kørte jeg fra de fleste.. den er ikke tung at køre. Dog overraskede det mig lidt, at dykkede forhjulet først ned i et hul, kom det ikke op igen af sig selv, så jeg måtte i gulvet en fire gange. Der mærkes vægten! Men intet problem, forhjulet skal bare løftes lidt mere end normalt.  Sjovt var det. :-)

Cannondalen har samme geometri som en normal MTB, så det føltes på ingen måde fremmed at sætte sig op på den. Scott'en som jeg så købte (pga prisen) har en meget lavere forende (ligesom Scott'en på billedet, nummer to fra højre) Den føles dermed meget anderledes, men det er åbenbart et kendetegn for det mærke.

Mudderturen i St. Dyrehave afslørede at de brede dæk faktisk ikke stod særligt godt fast, når der var mudder under. Både lånecyklen og den nye er udstyret med lette sommerdæk uden særligt mange knobber..  Jeg har derfor efterfølgende byttet dæk med en anden fatbike-fanatiker, så jeg har fået meget grovere mønster på. Det nedsætter hastigheden overraskende meget, men kommer til at fungere bedre i det føre cyklen er købt til.  (og kommer til at give god træning på hverdagsaftens-turene, når jeg skal følge med den bedre halvdel)

Og, forleden var jeg så på stranden. Fantastisk!  Det bliver ikke sidste gang!

Nu overvejer jeg så lidt om den skal med på skiferien ;-)

Nye farver på tøjet

OCC havde generalforsamling i går,  og valgte som et af de store punkter at skifte farver!  Væk fra havenissetøjet, den forårsgræsgrønne og den røde med orange forskydning, og ind et klassisk design med British Racing Green og et hint af Ferrarirød.

Stadig rød og grøn kan man sige, men nuancerne og brugen af hvid er så meget anderledes, at der reelt er tale om nye farver.

Jeg var egentlig OK med de gamle farver. De var så unikke (og grimme) at ingen var i tvivl om at de havde set en OCC´er. Og det er vel primært det man kan forlange af en uniform?  Nå men, så mange har kommenteret på havenissetøjet, at jeg finder det helt fint med et lidt mere klassisk design og farvevalg, til vores snart 60 årige klub. Vi har jo tradition for at skifte med 8-9 års mellemrum.. og dette er klart det pæneste af de forskellige klubfaver der har været igennem tiden. Gul trøje med røde kanter.. eller fesen lyserød med hvidt bryst, eller grøn/rød (hvor den røde har præcis samme nuance som benene på Kyllingen fra DR).. nej det er OK at skifte..

Vi glæder os til at tage 10 år i de nye flotte farver!  (Så må vi se hvor længe klublogoet får lov til at sidde på den bedste plads :-)   )

Hipster-klubben

For et par uger siden var jeg på MTB kursus. Det handlede om flow, hvordan man får en god rytme og glid på sporet... og var på sin vis et begynderkursus...  lær at køre cykel i skoven.. Pointen var, at jeg kunne se på mine medMTB´ere, at de nok kan køre hurtigt og med et vist vovemod, men når der er små tekniske elementer på ruten, så går den hellere udenom, end over. Vores vilde MTB hold er.. hastigheden til trods.. landevejscyklister, der for vinteren kort er plantet om til skoven.  Og, det der er god tone på landevejen, er langt hen ad vejen forkert i skoven, hvor man i langt højere grad kan udnytte tricks fra alpinski.

På en måde var kurset også et sikkerhedskursus, for når du går ind i sporet med tillid, tryghed og som en leg, falder frygten væk.. og det alene reducerer risikoen meget.

Mit hovedudbytte af kurset var, at man kan dele sporet op i tre elementer: acceleration, rul og brems ..  Når sporet er jævnt, accelereres der.. tre-fem pedaltråd, stående som i en spurt.. og herefter vil du uværgeligt komme ind i et sving, over rødder eller i et lille drop.. her rulles, med kneb som vægtforskydninger, tryk i pedalerne, hoftevrid, hjulløft og småhop.. og jo bedre du er til at bevæge dig på cyklen, jo hurtigere kan du køre igennem forhindringerne, og jo mindre er du nødt til at bremse.  Det kan godt være, at accelerationer er hårdt, men til gengæld er rulleperioderne også lange.. og alt i alt bruger du ikke flere kræfter end når du cuiser.. det går bare hurtigere.  Ved alle mooves står man op i pedalerne.. man sidder kun ned, når man er blevet træt eller det går stejlt op ad.

Og så lærte jeg hvordan man lærer andre at løfte forhjulet.. og jeg skal bruge teknikken til at lære mig selv at lave bunnyjump.. den helt rigtige måde at få både for- og baghjul op over store forhindringer.. mere om det senere på vinteren ;-)

Men, også et trejde element klemte sig på... diskussionen i MTB kredse om man skal have klick-pedaler eller platformpedaler (flats)  Jeg ved godt at hipsterne foretrækker flade pedaler og særlige gummisko, men for mig har klick-pedalerne fungeret fint. De holder mig på cyklen når sporet kaster rundt med cyklen og er alligevel så løst indstillet, at de udløser blot ved tanken om at foden skal ud.  Men, på kurset erfarede jeg, at når jeg vrider mig på cyklen, for at få størst muligt kraft ud i pedalerne, så udløste de.. hvorimod hvis jeg får brug for at stige lodret af pedalerne, fx når man får bagbalance ved forsøget på alene at rulle på baghjulet, ja så låser de..   Altså låst i lodret, men vrider man foden blot lidt så udløser de...  Det giver god mening når man cruiser, men når man vrider det hele for at komme hurtigt igennem sving så giver det problemer.

Nå men derfor har jeg nu meldt mig ind i hipsterklubben og investeret i flat-pedals.
 

Når man på flade pedaler kan vride foden, uden at ryge af, skyldes det de mange små skarpe pløkke, der griber fat i skoen når den vrides. Når man så skal løfte baghjulet, kan jeg ikke længere bare løfte foden lodret, som man ellers kan i klik-pedaler, men må spidse foden - stå på tå - for så griber pløkkene jo også når benet så løftes lodret.   Gad og vide om jeg kan finde ud af det??  Nå, men altid skal jo prøves een gang i livet.. og hvis man ikke forsøger, bliver man jo ej heller klogere. :-)

 Og når vi nu er i gang med hipsterklubben, kom der også lige farve på kæden:

 
Så er oldie-hipsteren eddermanme parat til at kaste nogle håndtegn i skoven!

Hvad koster det, egentlig?

Som jeg tidligere har underholdt om, gik min fine racer i stykker på Alpeturen. Popnitterne der holdte forskifteren valgte at forlade stellet. Den er blevet fixet, med et par lidt større popnitter. Fint og uden man kan se det, men det er dog en påmindelse om, at efter fem sæsoner er cyklen ikke ny længere.

Det fik mig til at tænke, hvad koster det egentlig at holde en sådan svend kørende? Er det dyrere eller billigere end statens takst for kørsel i egen bil?

Med to sæt hjul, som i øvrigt også er godt slidte nu, står cyklen i en nypris af 40.000,-

Hertil kommer almindelige slid- og forbrugsdele, såsom kæder, dæk, slanger, styrbånd og olie

Slag på tasken pr sæson:
4 dæk: 1.320,-
8 slanger - 150,-
2 kæder - 500,-
et styrbånd - 250,-
olie for 100,-
Bremsklodser 150
kabler: 50,-

1.870 pr sæson  x 5 = 9.350

Og hvis jeg nu solgte den, alt incl, ville den måske kunne indbringe: 9.000,-

Alt i alt, fem sæsoner med 29.000 km har kostet 40.000,- eller 1,38 kr pr km... Statens billigste takst for kørsel i egen bil er 2,05 kr pr km.

Taget de høje priser på cykler in mente.. så er det faktisk overraskende, at det er billigere end bil!  

(og den holder ihvertfal ikke med MTB'erne, for der er sliddet abnormt og km-tallet lille, men det ved jeg ikke rigtigt om jeg vil regne på ;-)  )

Det digitale foreningsliv.. en lang forløsning

En af de opgaver som har slugt rigtig megen tid i år, er en relancering af Ordrup CykleClubs hjemmeside. Vi startede i foråret, og i går gik vi endelig i luften.

Der findes masser af hjemmesider derude, men kombinationen af at have oplysninger og så være omdrejningspunktet for klubbens digitale liv er åbenbart svært..  det findes ikke!

Hvad er så et digitialt klubliv? Med medlemmer fra 8 til 85 år, og vidt forskelligt aktivitetsniveau, er der mange forskellige digitale kommunikationsveje og forskellige steder at udtrykke sig. Nogle orienterer sig alene i nyhederne på siden, andre bruge opslagstavler, nogle skriver på facebook, og atter andre kommunikerer via mails i et lukket system, Al den kommunikation skal samles, hvis man ikke vil sprede klubben!

Rigtigt mange leverandører starter med et system til administration af foreningsmedlemmer og smider så en rudimentær hjemmeside ovenpå, men at have et system hvor medlemmerne kan logge ind og sende beskeder til hinanden findes stort set ikke... og så oveni at skulle vise den store aktivitet på facebook.. ja så kniber det gevaldigt. Og så må siden jo også gerne være lidt "glittet" med pæne billeder, til folk der prøver at orientere sig i udbuddet inden de bliver medlemmer.

Vi startede op med en konsulent, der lavede en afklaring af hvilken platform der ville være bedst egnet, fandt en lille håndfuld konsulenter med dette system som speciale, samt hentede et tilbud fra disse ind.

Tilbuddene overraskede mig lidt.. alle kunne det grundliggende glittede, men alle undtagen to satte prisen på "logge-ind-og-sende-beskeder" meget højt.. de opfattede det åbenbart som et stort udviklingsprojekt. Efter en nærlæsning af det ene tilbud, var de også det samme sted.. de havde bare undladt at give pris på denne del af opgave. Den sidste, en ganske ung entusiast, Matthias, var den eneste der havde fanget pointen..  og derfor også gav en fornuftig pris.

Platformen var det gængse web-system WordPress som har et pluginmodul BoddyPress hvormed man på det nærmeste kan bygge et helt facebooksystem med mange deltagere. Og selvfølgelig også kan logge ind og sende hinanden beskeder. WordPress er et helt åbent system hvor alle kan skrive plug-ins, så man kan udvide funktionaliteten.. således er der også en der har skrevet et modul, så man kan hente og vise facebookgrupper. Det kan godt være at ingen andre foreninger har set lyset men værktøjet findes.. hvor svært kan det være?

Alligevel har det taget tid, nok specielt fordi Matthias ikke er fuldtidsudvikler, gymnasiet skal jo også passes. Men kunne sit stof.. det kan han. Når han har kastet sig over opgaven er der virkeligt sket meget på kort tid. Ja, og så er farmand her også en garvet rotte i brugertest og -opførsel.. så en hel del har skulle nusses på plads for at få et samlet system, hvor brugerne ikke farer vild i for mange muligheder eller hjørner med fejl. Som jeg konstaterede da jeg selv programmerede og blev udsat for brugere: "Brugerne er meget mere kreative, end selv den bedste tester kan forestille sig."

Kendere af det gamle system, som vi har brugt siden 2007, vil vide, at "logge-ind-og-sende-mail" har vi kunnet hele tiden.. i virkeligheden er det kun facebook-visningen der helt basalt set er nyt. Kunne man ikke bare lave det på den gamle side?  Det er helt korrekt, at det gamle system var skarpt som en ragekniv til lige den opgave vi skulle have løst.. men systemet er dødt.. ingen udvikler på det længere.. så vi kunne ikke få facebook eksplosionen med, og ej heller finde nogen konsulenter der kunne hjælpe.. og så det værste.. det var ikke opgraderet siden installationen i 2007. Én hacker forbi, og det havde været slut.. der var åbne huller så store som Rundetårn.

Så nu er vi gået i luften med et multitool..  med et meget stort kommunity og mange konsulenter. Og, skulle vi en dag vælge også at lave en webshop, findes det såmænd også derude, komplet med dankortmoduler og det hele.  At der så ikke er indbygget medlemsadministration med kontingentbetaling lever jeg med.. at jeg må gøre det i et andet system er en lille pris for at fokusere på at holde klubbens medlemsaktiviteter samlet.

Designet er lavet som en kombination af glitter og arbejdstool. Al information kan findes også selvom man ikke er logget ind, og forsiden indeholder et stort billede som gerne skulle give evt nye kommende medlemmer lyst til at finde cyklen frem. Men når du er logget ind, er billedet væk.. det fylder alt for meget når du skal bruge siden som værktøj. Hvide sider uden ret meget glitter, specielt i toppen er megatrenden på nettet idag.. og ihvertfal meget anderledes end det gamle. ;-)

Udstyrslir

Min gamle cykelhjelm trængte efterhånden til en lille fornyelse, efter et godt års massivt sved ;-)

Og lidt lir skal der jo til, så nu gik jeg lidt efter den ordrup-grønne.

POC er et svensk firma der laver personligt sikkerhedsudstyr, tror nok de startede i ski-branchen men nu er de kommet til cyklernes verden. Den grønne model her sidder fx på toppen af Garmin-Sharp under årets Tour de France. Den er meget anderledes i sit formsprog end alle andre cykelhjelme, så den kræver lidt tilvænning .. men den har også fordele. Som jeg skrev på Facebook:

1) Den kan faktisk fåes i en størrelse, så den kan gå ned over mit store hovede
2) Massivt air-flow
3) Sidder behageligt
4) Har et specielt system til at holde cyklebrillerne når de ikke sidder foran øjnene, og det virker!
5) Svensk sikkerhed, massiv beskyttelse

og sidst, men ikke mindst

6) når den sidder på mit hovede, kan jeg ikke selv se den ;-)

Indlægget på Facebook er et af de mest "likede" nogensinde, af mine altså. Hjelmen er da også lidt sjov, ikk?

Har da i øvrigt også købt et par briller:

Begge er lidt signalgrønne og er en lille sjov kommentar til Ordrup-tøjet. Men ret meget andet passer de ikke til.

Fandt i øvrigt ud af i lørdags, at når solen kommer og går, er de selvtonende glas i mine gamle supercykelbriller en rigtigt dejlig ting. Jeg måtte tage de grønne af og på i en uendelighed.

Så både de gamle briller og hjelm har stadig deres plads i tøjskabet!

Cykelpusheren

Forleden sad jeg med en af kollegaerne på terrassen og nød et stille fredagsglas efter fyraften, og pludselig nærmest væltede det ind.. En ringede for et godt råd om cyklen, en anden kom forbi for at låne et ekstra batteri til GPS´en og en tredje kom for at købe fire slanger til højprofilfælge..

Kollegaens bemærkning var, at det er åbenbart ikke bare mig der benytter dig som pusher for reservedele..  :-) Nej, jeg har faktisk altid lidt af hvert liggende på lager, og fungerer såmen gerne som lokalt lager, bestiller jo blot lidt ekstra i næste månedlige sending af reservedele...

Holder nemlig stort at selv at vedligeholde vore cykler, og eftersom kravene til driftsikkerheden er høje, er det nødvendigt at ligge inde med en lille samling af de mest almindelige sliddele, som kæder, bremseklodser, smøremidler, kassetter, styrbånd, slanger og CO2-gaspatroner.

Dagen efter skulle jeg lige justere den bedre halvdels gear.. "det skramler lidt"... inden hun morgenen efter skulle køre Tøserunden. Normalt går det fint, men her var det plat umuligt. Uanset hvor præcis jeg var, gled den i indstillingerne ved næste skifte fra top til bund.... hmm der måtte være en modstand et sted. Jeg havde lige en ekstra stump af yderstrømpen til kabeltrækket liggende og skiftede derfor denne nede ved bagskifteren.. strømpen havde nemlig en lille revne hvor der muligvis var smuttet noget vand ind..  men nej, den blev ved med at glide i indstillingerne.. indtil det pludseligt sagde bang, og kablet knækkede inde i skiftegrebet!!!  Umuligheden i justeringen skyldes at fibrene i kablet var gået en efter en, hvilket havde strækket kablet.

Den årlige tur på Tøserunden er en stor tradition her i huset. Mit søde søster og svoger kommer fra Jylland, og medens de to tøser kører rundt, tager svogeren og jeg en tur ud over Sjælland, og slutter af med en fadøl på havnen i Køge medens vi venter. Senere slutter vi af ved grillen i Klampenborg med et par gode vine..

Så det var bestemt med håret rejst, at vi sidst på aftenen inden løbet næste morgen konstaterede at kablet var knækket.. hvad nu med cykelturene, fadøllen, grillen og de gode vine.. Var turen helt fra Jylland forgæves?

Men, nej da.. pusheren havde faktisk et nyt kabelsæt liggende, godt nok til MTB, men Shimano bruger samme kabeltype til både racer og MTB, så den kunne lige fikses ;-)  Det var godt nok lidt af et tilfælde at jeg havde et kabelsæt i overskud, et tidligere projekt der ikke behøvede at blive gjort helt færdigt, men ikke desto mindre.. Det var en lettet TeamSologSommer-smed der kunne gå i seng den aften.

Så nu er et ekstra kabelsæt kommet ind på listen over nødvendigt nærlagerindhold og et nyt derfor bestilt.

Sammen med en ekstra ny kæde, for svogeren benyttede sig lige af lejligheden til selv at skifte på sin egen for første gang ;-)  

Stjernetour de Grindsted 2015 - Shut up Legs

Puha, man er sgu ved at blive en gammel mand, eller noget...  synes ikke lige årets Stjernetour de Grindsted stod i skabet, og så dog nok alligevel.

CykelTorben fra Galten og undertegnede kørte 125 km-ruten i år. Resten af Team Sol og Sommer og Team Jammer deltog ikke, så der var frit race. Vi har tidligere kørt 180 km-ruten, men konfirmation dagen før i Gentofte, gjorde at jeg ikke kunne møde i Grindsted før solen stod op.. og, de havde på den anden side også ændret på ruten, så alle bakkerne fra 180 km turen var der, og til gengæld sløjfet det flade stykke ude vest på. Bakker er fin og giver god træning, meen det der gjorde 125-ruten i Grindsted speciel var, at den var flad og hurtig. Anyway.. god træning...

Der blæste en strid strid vind direkte fra vest, så udturen til bakkerne omkring Randbøldal gik strygende, omen vi havde svært ved at sidde på bagsmækken af et hold som kørte 40 km/t.   Godt igennem de fire stejle bakker på mellem 11% og 14%, og så hjem til Grindsted i modvinden. Jeg ville have en god nok tid, så jeg trak det meste af vejen ungf 28km/t op mod vinden. Normalt blæser man igennem Billund, men det eneste der blæste den dag var vinden. En gang i mellem gik Torben op og tog en føring, og jeg kunne lige få 30-40 sekunders hvile i benene inden farten faldt for meget og jeg skulle frem i vinden igen..  På den måde var det super træning, og her tre dage efter har jeg stadig mega ondt i benene..  Det var en "shup-up-legs" tur, en tur hvor man ignorerer enhver form for smerte og bare bliver ved.. En gut, som havde ligget i på halen af os lang tid, tog lige en ti meter spurt da vi kom ind i Grindsted, gik helt i stå og forsvandt. Vi så ham ikke mere på de resterende 3 kilometre ;-)

Shut-up-legs begrebet kommer fra en af mine favorit-ryttere, den tidligere luksus hjælperytter Jens Voigt.. han var stærk og kunne fortsætte i det uendelige. Adspurgt hvordan han kunne holde trykket svarede han: Ved at sige shut-up-legs. Det blev så meget et varemærke for ham, at Trek begyndte at skrive det på overrøret af hans teamcykler ;-)  Smerte er som bekendt blot et punkt i hjernen.



Tilbage på Grindstedløbet: Vores gennemsnitskørehastighed lå på 29,4 km/t og incl de to små depotpauser lå den på 27,8 km/t..

Tilfreds eller ikke tilfreds? tja.. i 2011 kørte vi 180 km med et snit på 31,5 km/t (eks pauser) og der blæste det også grundigt. Så nej.. på den anden side, sad jeg mest på hjul det år, i modsætning til i år... så jo..

Når man så kigger på diplomet, kan man se, at jeg kom ind lidt under midtvejs blandt de deltagende.. og nej, det er fanme ikke tilfredstillende! De har næppe alle haft grupper de kunne putte sig i..

På den anden side; ingen, absolut ingen, ej heller de store grupper, overhalede os eller kunne sidde med, da jeg trak os ind mod Grindsted (men de hurtigste var nu også foran os på det tidspunkt), og med den mængde ondt i benene og uro i kroppen jeg har haft siden, er der ingen tvivl om at jeg arbejdede mere, end jeg tidligere har gjort på det løb..  Så jo, det var kanontræning som har øget min styrke rigtigt meget.  Tilfreds? Jo!

Og, så har det givet fornyet næring til tanken om at købe en watt-måler til cyklen.. Når vinden spiller ind, og læ betyder alt, kan man ikke se på farten om man har performet højt eller lavt..   En ting er dog helt sikkert: Jeg kunne ikke mere den dag, så på det plan er det godkendt!

PS: nå ja, vi brugte sgu da også 5:05 minutter på at køre forkert, gr dårlig afmærkning.. det giver et snit på 28,3 km/t, plads 259.. stadig ikke godt nok .. må hellere få købt mig noget watt-måling!

PPS: Vi har nu onsdag morgen, og jeg har stadig ondt i benene ;-)  Ikke længere læggene, men nu de store lårmuskler på bagsiden af benene...  men det afholdt mig selvfølgelig ikke fra træning i går.. god modvind hjem ad Strandvejen, følte mig helt hjemme. Til sidst blev vi indhentet af et cykelløb, 40 mand stort felt, som vi hægtede os på. Sjovt som man kan ligge med 42-45 km/t i modvind og slappe af, når bare man er pakket godt ind i et stort felt :-)

PPPS: Nu torsdag og stadig lidt ondt i benene.. Jo, jeg er sgu 100% tilfreds med det løb. Valuta for pengene må man sige ;-)

Verdens mest larmende cykelhorn

Lige noget for den hjemlige bikelane-worrier, Hanne...  og du får endnu en god grund til at bære ørevarmere hi hi

Træning med The Boyz

Vi er efterhånden godt henne i MTB-sæsonen, kun lige godt to måneder tilbage før sommertiden genindfinder sig.

I denne sæson har der været en god høj intensitet, 1107 km til dd. Hele sidste sæson blev det til 788 km.  Ikke bare har TeamSologSommer været gode til at tage cirka to hverdagsaftensture med lys hver uge indtil nu, men jeg har også kørt som træner for B&U, hver søndag..  ungf 3 drenge pr gang, men hold da op hvor er det givende.

Vi startede sæsonen op med at træne bakker op og bakker ned.. der blev trukket rundt om alle mudderpølene (og det er fanme mange) og kørt pænt uden om alle spring/nedkørsler og lign.  Sådan er det ikke længere.. ikke alene er der kommet fart på, men der køres igennem alt, over alt, skærnter, drops...over stok og sten.  Til næste år kan jeg sgu nok ikke følge med de stærkeste længere :-)

Dagen i dag bød på kanongodt vejr, sporet var stift uden at være hårdt og benene var super godt kørende.. selvom lørdagstræningen i går ruskede godt i krop og ben.  Og den nye cykel, den røde Triumph Spitfire, var sat perfekt op.. ih hvor er det rart at være kommet på en Lefty-forgaffel igen!

Så det var en stor fornøjelse at være træner i dag for the Boyz.  Glæde og gåpåmod.. er super stolt af dem. Jeg tager det som en ros.. træningen virker :-)

Fruen med de store hjul

Så steg den bedre halvdel af Team Sol og Sommer også over på de store 29" hjul. Hun var super glad for sin gamle MTB, som på trods af 7 år i skoven stod som ny. Men en dag skulle den til service og hun lånte derfor butikkens demo, en Scott Spark.

Normalt er det ikke lige sådan at sætte sig over på en ny cykel, men denne gled dog lige ind under fruen.. og forandringen i hjulstørrelse kunne mærkes med det samme. lige pludselig lå hun og pressede flere på holdet.

Så summa summarum, Den gamle solgt og Scotten under juletræet.

Nu køres der stærkt og sågar, til min store overraskelse, op ad trapper. Jo hjul-størrelsen gør en forskel!

Vi har en fast vinter-aftentur på 19 km og har trykket den af, under nogenlunde samme vilkår med begge cykler, både den gamle 26" og den nye 29". Med 29" steg hastigheden 6,5%.. det er meget meget sjældent at man blot med udstyr kan løfte performance så meget!  Og det endda på flad vej.. de store hjul er en endnu større fordel på det tekniske spor. Det har vi ikke testet af under kontrollerede forhold, men at der lige skulle køres nogle trapper opad, siger alt ;-)

Plush i sneen

Så fik jeg monteret og afprøvet min nye gaffel

Fox 32 Float 29" Factory CTD-Adjust FIT 100

Den er hvad jeg troede Fox helt automatisk var, nemlig stabil, plush og med gode indstillingsmuligheder, og ikke som den åbenbart mega billige FOX-Evolution gaffel Giant cyklen kom med..

Denne, med den gyldne kashima-coatning, flyder (plush) pænt hen over alle alle ujævnhederne og holder øjensynligt stabilt forenden oppe, også når sporet bliver råt. Den gamle var såmen også stabil nok, men først når man havde justeret trykket så højt op, at det bløde var gået hinsidens.  Havde denne været på cyklen fra starten, havde jeg ikke gået og drømt mig tilbage til Leftyen på den gamle Cannondale.

Men, en Lefty er det ikke, den bøjer således stadig en smule når man bremser, så det bliver spændende at sammenligne med den Lefty-gaffel der kommer en gang i næste uge.

Som tidligere skrevet, står jeg jo en gang først i 2015 med to forskellige top MTB´ere med hhv denne topmodel Fox gaffel og Cannondales topmodel Lefty-gaffel. To forskellige bagaffjedringssystemer, Maestro og CVA.. som dog begge er af typen Floating-pivo-point, hvilket er det der passer mig bedst. Og så skal der testes og skrives ;-)

På turen idag, var der lidt frost og 5 cm sne, stor fornøjelse. Årets kilometerantal til dato ramte præcist 7.500 !