Viser opslag med etiketten Thit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thit. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Slackline

Når nu ens ynglingssport er alpinski.. hvad gør man så de cirka 50 uger man ikke kan stå på ski, som dansker?  Nej, det er ikke mig der har det sådan.. det er fedt, den ene uge om året, bestemt.. men Thit der absolut elsker det. Så selvfølgelig var Thit også med på skiferien, hvor hun fornøjede sig med undervisning af bjergmanden som vi kalder ham.


Her først instruktøren med de skarpe drej, og så Thit elegante elver-lignende sving. Men altså hvad gør man, når sneen og bakken ikke ligger lige udenfor ens dør?

Svaret hedder Slackline, ifølge skiinstruktøren sidste år..  det tog os et år at tage os sammen til at få den købt, men nu er den hjemme og bruges med stor fornøjelse i haven.


Et bredt tov, til at træne balancen med. Jeg kan oplyse om, at det både er sjovt og svært!! Ikke så lidt sværere end at stå på ski...  Men det hjælper sikkert også til at træne evnen til at opretholde lodret position på MTB-cyklen :-)

søndag den 26. oktober 2014

Forberedelse til vinter

Hold da op hvor det regnede på gårsdagens racertur.. stærk blæst og kæmpedråber der piskede ind i ansigtet, 6 grader. :-(

Jeg havde det nu egentlig meget godt, har efterhånden fået erfaringen og udstyret til at regn egentlig ikke betyder så meget. Godt med tøj, uldstrømper, mine neoprenhandsker, vindtæt jakke og så ellers stram kæde, så kroppen får produceret varmen, så kan man såmen godt sidde og nyde dagen :-)

Jeg sad så og filosoferede lidt over, at jeg havde måttet grave dybt i tøjskabet for at finde regnudrustningen.. det har virkeligt regnet meget lidt i år, og slet ikke som sidste år hvor hele foråret regnede væk og efteråret ditto.. og ja Styrkeprøven var et vandorgie.. ja faktisk kan jeg ikke mindes rigtigt at have haft regnjakke på i år.. hmm..

Men nu kom den altså.. og det er jo naturligvis naturens påmindelse om at det lige snart er tid at pakke raceren sammen og finde MTB´en.. man kan jo ikke køre MTB uden solide mængder mudder... og så må der jo hældes noget vand ned i skoven. ;-)

Også OrdrupCC har nu skiftet sæson, for sidste weekend i oktober går vi jo over til vintertid, og den weekend er så tid til den traditionsrige sæsonskiftefrokost med spætter, steg, rejer og lignende og faktisk var der mødt forbavsende mange op, vejret til trods, cirka 45. Ved forårets skifte var der 100 mand, men da strålede solen også, så man kunne sidde udenfor.

Sæsonskiftet til trods, fortsætter jeg lige hverdagsturene de sidste to tirs/torsdag i oktober, vejret ser fint ud og kilometrene mangler i træningsdagbogen, men ved månedsskiftet er det så også slut og raceren kommer op og hænge på vægen.

Thit har købt sig en 29" MTB, både til transport men også til skovture. Så vi har tyvstartet lidt og haft et par dejlige søndage i skoven. Små ture med vægt på teknik, for Thit skal jo bare lige have forklaret bevægelserne, så kan hun.. gid man havde den evne :-)


Det har passet mig rigtigt godt, for hyggeligt er det, sjovt også og så har jeg lovet at holde et MTB kursus på næste lørdag, og så er det jo en god ide lige at have siddet på cyklen et par gange inden ;-)

søndag den 10. juni 2012

På tur med Thit og Andreas

Thit inviterede på cykeltur i dag, Sjælsø-rundt. Ikke en hverdagsbegivenhed, så selvfølgelig sprang jeg til med det samme.

Thit, Andreas og jeg storhyggede os de 50 km rundt. Det gik rigtigt godt, men nogen har nok lidt ondt i benene i morgen ;-)
Jeg husker tydeligt første gang jeg selv cyklede rundt, med betydeligt flere pauser. At gå på trapper bagefter var dælme hårdt 

søndag den 19. februar 2012

Dune bashing i Qatar

En lang mellemlanding i Qatar skulle selvfølgelig udnyttes til en ørkentur, til Thits store begejstring.



Han kører grundliggende to forskellige figurer, og det kan i høj grad sammenlignes med ski. Dels en kasteparabel, som betyder, at farten og tyngdekraften laver alt arbejdet, dels skøjter han sidelæns med bilen, ganske som når man kanter skiene på bjerget. (her altså blot med bilen) Trikket er, at sandet er fint og løst. Men, han viste os nu også (med os alle i bilen) at man kan køre lige ned af, hvad der ligner en lodret skråning, under fuld kontrol. ja sågar stoppe.

Dækkene er stort set uden mønster, for tricket er, at surfe afsted ovenpå sandet, ikke skovle sig ned. Samme når farten skulle reduceres, så skete det med en stribe sving, igen som på ski, ikke ved at bremse, for det skubber en stor bunke sand foran hjulene, som man så skal over, når man skal videre. Meget interessant, med den rette teknik kan biler meget mere end man skulle tro!

For tekniknørderne kan jeg oplyse,at dæktrykket er 15 PSI (en bar) og at DSC skal være helt koblet ud!

Det var ellers lidt af en øvelse at få turen på plads. Jeg havde ikke arrangeret noget på forhånd, for jeg var ikke 100% sikker på at kunne få et visum til at træde ud af lufthavnen. Det viste sig ikke at være noget problem, blot skulle man kunne fremvise et kreditkort (sic!) Jeg havde så regnet med, at der var en skranke i lufthavnen hvor man kunne booke et trip ud i ørkenen. Nej... Qatar Airways har ture, men det var fredag, så deres rejsebureau var lukket (fredag er jo helligdag i Arabien) og på internettet kunne jeg finde nogle telefonnumre, som ikke længere var aktive... bum bum, vi besluttede derfor at tage ind til Doha, for at opsøge det fineste hotel, Sheraton, hvor jeg gik hen til skranken, og oplyste mit ønske og regnede med at det kunne de da klare... skulle ikke lige have sagt noget om at vi lige var vadet ind fra gaden og ikke boede på hotellet ;-) Og søreme om ikke de kunne finde et rejsebureau der havde åbent og som havde turene på programmet, yes. Elsker luksushoteller!

mandag den 18. april 2011

Frihed

Fri fra arbejde.

Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.

Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.

Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.

Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.

Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.

Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.

Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.

En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.

Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.

Har ømme ben

Første feriedag i påsken.

.

søndag den 24. januar 2010

DM i Nunchaku 2009

Noget forsinket blev der i weekenden holdt DM-09 i Nunchaku. Thit var med og vandt guld i Kata mod de stærke kvinder fra Risskov.

Her kan du se hende med serien: "Konkurrence kata 1", for hvilken hun fik karaktererne 7,4 og 6,8 hvilket var dagens bedste score.


Endnu et danmarksmesterskab til Thit!

onsdag den 9. december 2009

Judo og Oure

Så fik jeg skrevet en pressemeddelelse om DM i Judo til Oures hjemmeside. Læs her.
Her står bl.a.:
"Thit har dyrket Jui-Jitsu i mange år, men er relativ ny indenfor Judo. Herudover er hun instruktør i Svendborg Nunchaku-Do Klub (kamp med kæppe), hvor hun opnåede sølv ved de europæiske mesterskaber i Holland i maj i år. Og så er Thit lige startet på Taekwondo, for at udvikle bedre sparketeknikker."

Det eneste de ikke tog med, var den afsluttende bemærkning om, at Thits far for længe siden havde opgivet at slås med Thit ;-)

søndag den 6. december 2009

søndag den 24. maj 2009

Sølv til EM i Nunchaku-do

Søreme om ikke Thit fik sølv i EM Nunchaku i diciplinen kamp for kvinder under 165 cm!
Det er ikke hver dag man når til finalen i et Europamesterskab! Det var en lang tur frem og tilbage til Holland, men hele besværet værd! Flot!

søndag den 10. maj 2009

Svendborg Nunchaku

Kan du huske jeg linkede til Thits video med kampstokkene, Nunchaku? Ellers får du lige det seje videoklip her igen.
Thit er nu blevet træner for Svendborg Nunchaku-Do klub, er udtaget til EM og har helt selv lavet klubbens hjemmeside: www.svendborgnunchaku.dk

Hun skal til EM sidst på denne måned, så det bliver jo spændende!

lørdag den 18. oktober 2008

Det grønne monster er flyttet


Snøft, nu er det for alvor med hende Thit. Heldigvis er det jo fordi, det går godt for hende nede på Oure.

søndag den 28. oktober 2007

Rude skov

Har aldrig kørt i Rude skov før, og det er jo underlig, al den stund at der her er anlagt måske Nordsjællands bedste MTB-rute. Men, Thit og jeg var så til gengæld der oppe i dag. Super god tur.

Scalpellen kommer virkelig til sin ret. Dels er den indstillet til min vægt, således at jeg har den fulde fordel af vandringen i affjedringen, for og bag, og lefty´en har en ganske stor vandring, dels betyder de slangeløse dæk, at man kan køre med et ganske lavt tryk. Til sammen gør det, at man ikke glider på sten og rødder, i hvertfal meget mindre end med min hardtail MTB. Utrolig fornøjelig oplevelse. Specielt når man så tør køre hurtigt, så cyklen suser hen over problemerne. De hydrauliske bremser kan betjentes med en finger, så man kan holde fat om styret med de andre. Cool..

Thit og jeg hyggede os på den 10 km lange rundtur, som går igennem utroligt varieret skov. Undervejs er der anlagt en Freeride-down hill bane for de seje. Der var to med styrthjælm der tog den ned. Bl.a. går et af de store spring hen over MTB-ruten. Flot!

Se flere billeder

lørdag den 27. oktober 2007

The way to roll - Det grønne monster


Thit har købt sig en ny cykel. En Elektra, det absolut mest cool mærke pt. ikke bare i København men også "over there". The way to roll.

Er de ikke flotte?

tirsdag den 16. oktober 2007

Ren idyl

Første dag i efterårsferien. Spurgte Thit, der endelig er kommet hjem fra efterskole og selvforsvarskursus i Tyskland, om ikke hun ville med ud i skoven på mountainbike, hvilket hun svarede ja til. Forudsætningen var, at vi kørte stille og roligt, da hun var træt efter weekendens kursus.

Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.

Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.

En af de bedste ture længe.

Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.

Månederne på Oure giver en jernkondition!

onsdag den 1. august 2007

I skoven med Thit

Thit foreslog, at vi tog en tur i skoven på MTB i søndags, så vi tog cyklerne ud af sommerhiet.

Det var en fin tur ved Bagsværd Sø, med en masse mudderhuller. Det faldt lige i hendes smag, og det er jo fint, når næsen er rettet mod at skulle starte på adventurelinen på Oure, om en god uge.

Det bliver et spændende år med løb, MTB, klatring, havkajak og ski. Gid det var mig!