Tilbage?

I august sidste år, 2017, afgik Team Sol og Sommer ved døden, helt bogstaveligt. Min elskede hustru og bedste ven, Hanne, døde på en cykelferie i Dolomitterne.

Ud over at være en virkelig virkelig hård sjælelig belastning, blev det også en hård arbejdsmæssig periode. Min datter var lige begyndt på sit afgangsprojekt som ingeniør og knægten var startet på 3g i gymnasiet... og så kørte de fusioner, jeg selv havde initieret, på arbejdet.

For mig var det vigtigt at få landet alle på benene, ikke mindst den hjemmeboede knægt, og jeg svor derfor, at der ikke skulle ske andre ændringer rundt om ham, ud over den helt store og voldsomme, at hans mor var død. Dvs jeg overtog alle de ting Hanne havde gjort i hjemmet, og hun var dælme flittig, og opretholdte lektiehjælp, tøjvask, oprydning, madpakker, madproduktion og have.. ja huset strålede med mindre rod end nogensinde. og samtidig var sorgen en meget stor belastning for os alle tre, ikke mindst mig selv.

Derfor blev der i resten af 2017 kun trillet 629 km. Energien, tiden og delvist lysten var der ikke. Langsomt, i de første måneder af 2018, stod det klart, at alle omkring mig ville lande på benene, også fusionerne på arbejdet, og jeg tog et view på mig selv. Hvor var jeg selv? - Jeg var simpelthen træt, grundtræt, helt ind til benene. Og samtidigt fik jeg ikke realiseret mine egne behov.  Før hin ulykkelige dag i august, læste jeg gerne to aviser pr dag..  siden havde jeg ikke læst én avis.. og de første tre måneder i 2018 havde jeg kun fået cyklet 298 km.. og der var så meget jeg ønskede at ændre i hjemmet.. så det kunne gå fra at være "vores hjem" til at være "mit hjem", og ikke mindst havde jeg også fået mig en sød og dejlig kæreste jeg ville bruge kræfter og tid på... Så summa summarum, gik jeg ind til chefen og sagde op.

Målet var, at holde en sabbath-periode; lade op, blive mental mere hel igen, dyrke en hel masse kæresteri, læse avis og komme i god form igen.  Det er sket, og for første gang i et godt år har jeg fået lyst til at skrive på bloggen igen... så hermed :-)

I min afskedstale på jobbet sagde jeg, at jeg havde i sinde at sidde på terrassen med en kop kaffe og læse min morgenavis, og da kollegerne jo vidste, at jeg plejede at få min vilje, måtte de gerne sende mig en venlig tanke når de kunne cykle i tørvejr til arbjedet hen over sommet. Og, det må man sige kom til at holde stik! Aldrig har vi haft en så solrig sommer, og det var ikke kun godt for avislæseriet, men også for cykleriet. Det er blevet til mange ture herhjemme, men også i Sydfrankrig, Alsace, cykelferie i Jylland, en uge i Pyrenæerne og her til december går den tilbage til Indien, denne gang i Sydindien blandt kaffe/the/peberplantager og elefantreservater. Det bliver spændende!

Alle de mange ture har ikke fået deres lille historie her, så de skal da skrives!  Jeg har sikkert ikke flere læsere tilbage, efter den lange pause, men da jeg også selv holder af at læse om mine oplevelser, kommer de her på bloggen, i takt med tid og lyst.

Vi starter med en artikel jeg har skrevet til et af de danske cykelmagasiner om Himalaya-turen. Historien kommer i decembernummeret, men kan nydes her, allerede nu.

Velkommen tilbage!

Påskesysler

Påsken 2015 blev holdt i hjemmet... der var lige en barnedåb der skulle passes.. til gengæld har vi nuldret rundt, haft glæde af familiebesøg, og cyklet pænt meget.

Skærtorsdag gik med en tidlig træningstur med klubben, standard turen ud til Bregnerød og Lilletyren, 71 gode km.

Langfredag kørte Team Sol og Sommer så på langtur. Jeg havde lavet en "kort" rute for dem, der synes ruten vest om Roskilde Fjord er for lang. Den går til Roskilde, op nord på østsiden af fjorden til Frederikssund, og hjem, dvs de to ruter følger hinanden ud og hjem, kun det nordgående ben er forskelligt, besparelsen er små 20 km.  Og de 106km skulle selvfølgelig testes.

Hanne med Roskilde Domkirke i baggrunden

På en eller anden måde, lå vinden så vi havde modvind, både ud til Roskilde og op til Frederikssund.. og det en ganske effektiv en af slagsen.. så turen tog os faktisk pænt lang tid, og frokosten blev en hindbærsnitte på Gundsømagle Bycenter

Herude, på Københavnersiden af Roskilde fjord, er vi troligt i den rådne banan... Udkantsdanmark.. Småhåndværkere, bilvrag og rendegravere i haverne, halvbyggede huse etc.  Sådan er det ikke på vestsiden af fjorden.. det er for langt væk fra København.  Gundsømagle er sådan set pæn nok, men at knallerterne ikke kører specielt stærkt på kajen, vidner bycenteret om. Jo, det er faktisk en små fem butikker og bibliotek, med glasfacader rundt om et lille indendørs torv. Men ydersiden er meget beskeden, døren bag bilen går ind til Pizzariaet.. tja og stelen med indbygget bænk fortæller meget om æstetikken der er i spil. But anyway.. vi fik en på opleveren, og det var nu meget hyggeligt at sidde der i solen og mærke hindbærsnitten gå i benene:-)

Påskedag blev MTB' erne pudset og sat på plads for sommeren. Jeg regner stadig med at tage nogle søndagsture i skoven, men først når den tørrer helt op. Denne uge startede med en voldsom mængde regn, så alt er stadig et pløre derude.  Jeg kan i øvrigt fortælle, at skovens mudder har kostet den første kæde og hold pulleyhjul..  760 km og 350 kr i reservedele, av!

2. påskedag gik turen op gennem Nordsjælland til Hornbæk og hjem ad Strandvejen. En god forårstur på yderligere 100 km. Der var ikke megen vind, men en let brise gør nu også sit, når man har den på næsen.. og specielt når den så svinger rundt, så man har modvind samtlige 100 km. Også 2. påskedag var vejret godt, - blå himmel, solskin og klar udsigt hele vejen ned af Øresund, men luften var kold. Vi havde lige et par telefonsamtaler der skulle klares på havnen i Hornbæk, ikke så smart i svedigt cykeltøj.. og hold da op hvor jeg kom til at fryse.. Men med lidt fart på i solen ned af kysten kom varmen nu hurtigt tilbage.

Super fiskehandel på haven, men læg lige mærke til 1/2kg priserne (og prisen for håndpillede fjordrejer!!)

Vi har andre påsker også kørt meget, men ikke tidligere så lange ture på dette tidspunkt af sæsonen. Det har dælme været hårdt, men med garanti god træning. Og hyggeligt var det :-)

På testbænken - Hanne

Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer var i år for første gang på testbænken. Det selvfølgelig med et imponerende resultat !

Konditallet lå på 50,5.. og skalaen for kvinder ser normalfordelingen i Danmark ser således ud:

Så med et kondital på de 50,5 er Hanne jo i overordentlig god form, for selv en kvinde under 20 :-)

I år har vi også passet træningen hen over vinteren, med faste hverdagsaftener, hvor der er blevet kørt godt til i skoven. Meget positivt kan man sige om det historiske MTB hold, men konditionskrævende er det ikke ;-)  Det har vi så rådet bod på med en aftentur på en time tirsdag og torsdag.

Og med en bodyage på 38 er det jo en ung hustru jeg har :-)

Flot Hanne!

Glade køer på græs

Det er altid en fest, når køerne efter at have stået i stalden hele vinteren, bliver lukket på græs.

Samme fornemmelse havde jeg til årets første tur med Team Recovery. Teamet var noget jeg fandt på efter at mit MTB styrt, for nogle år siden, bandt mig til sofaen hele vinteren. Klart, at jeg var nødt til at få kørt noget ekstra i marts, inden sæsonskiftet skulle bringe os alle på raceren i april. Distance er noget af det hurtigste at træne, det kan gøres på få uger.. men altså der skal rulles. Derfor annoncerede jeg, at folk der også havde brug for en ekstra runde, kunne trille med mig alle søndage i marts.

Selvom jeg efterfølgende ikke selv har haft brug for Team Recovery har jeg dog holdt fast i konceptet..  sårn en 10 herlige men trængende gutter m/k på en 50 km hver søndag i marts gør godt!

Første søndag i marts i år, var der to grader og regnen høvlede ned.. så jeg lod det ligge.. men anden lørdag fik jeg så indkaldt.. 10 grader og solskin... og det fik lokket alle køer af stald.. også dem der ellers havde trænet flittigt hen over vinteren.. 45 dukkede op! Så, vi måtte dele op i tre hold. 1+2 kørte ikke recovery, men pænt stærkt...  som sagt som køerne på græs.. men konceptet holdt nu fint for hold 3, som Hanne fik at holde sammen på.

I søndags var vi så ude for anden gang.. 25 dukkede op, så der var til to hold. Denne gang tog jeg selv sidsteholdet.. var godt og grundigt forkølet.

Ikke så pænt, eller noget at være stolt af...  men jeg kunne ikke lade være...  efter at have skubbet og givet læ på en lang modvindstur ned af Strandvejen og holdt sammen på alle over de sidste to bakker..  gik der naturligvis ræs i den hen mod Klampenborg skiltet..  den røg vist helt op på 33, da jeg besluttede mig for at stjæle slik fra børn.. og racede udenom feltet med maksimal hastighedsforskel, så de havde svær ved at hægte sig på...  en enkelt kom med men måtte strække våben, da farten blev holdt.. gennemsnitshastigheden lå på 40 km/t den sidste kilometer..  ja ja.. træneren tog skiltet.. og han havde ikke brug for den.. har jo trænet hele vinteren..  pinligt ;-)

Verdens mest larmende cykelhorn

Lige noget for den hjemlige bikelane-worrier, Hanne...  og du får endnu en god grund til at bære ørevarmere hi hi

Fruen med de store hjul

Så steg den bedre halvdel af Team Sol og Sommer også over på de store 29" hjul. Hun var super glad for sin gamle MTB, som på trods af 7 år i skoven stod som ny. Men en dag skulle den til service og hun lånte derfor butikkens demo, en Scott Spark.

Normalt er det ikke lige sådan at sætte sig over på en ny cykel, men denne gled dog lige ind under fruen.. og forandringen i hjulstørrelse kunne mærkes med det samme. lige pludselig lå hun og pressede flere på holdet.

Så summa summarum, Den gamle solgt og Scotten under juletræet.

Nu køres der stærkt og sågar, til min store overraskelse, op ad trapper. Jo hjul-størrelsen gør en forskel!

Vi har en fast vinter-aftentur på 19 km og har trykket den af, under nogenlunde samme vilkår med begge cykler, både den gamle 26" og den nye 29". Med 29" steg hastigheden 6,5%.. det er meget meget sjældent at man blot med udstyr kan løfte performance så meget!  Og det endda på flad vej.. de store hjul er en endnu større fordel på det tekniske spor. Det har vi ikke testet af under kontrollerede forhold, men at der lige skulle køres nogle trapper opad, siger alt ;-)

Ode tll det stærke køn

Den bedre halvdel af TeamSologSommer har rigtigt givet den gas i år. Cykelklubben har åbnet et kvindehold og Hanne har involveret sig i at få det til at svinge. Så hvis ellers ikke arbejdet har været i vejen, og det er det jo en gang imellem, har programmet efter sommerferien stået på træning med det normale hold tirsdag, torsdag og lørdag, og så kvindeholdet om onsdagen. Så Hanne har på nuværende tidspunkt kørt mere end nogensinde før. (eller det tangerer lige sidste år, men siden sommerferien har der været kul på))

Og stærkt går det, forrige lørdag stod speedometeret på 30,6 i snit da vi kom hjem efter den lange træningstur. Den største svaghed er ryk, hvis jeg rejser mig op og accelerer kan jeg godt ryste hende af, men når jeg sidder og bare leverer højt vedvarende pres i pedalerne, sidder hun altså fast i mit baghjul..  og det er sgu godt klaret :-)

I august afholdte OrdrupCC det traditionsrige cykelløb Tour de Charlottenlund, og en del af målsætningen for kvindeholdet var at have et hold med til indledningsløbet, der er et støtteløb for kampen mod kræft. Og Hanne var med.. hvem havde nu set det komme?

La Flamme Rouge løbet går 10 omgange på en 1,8 km lukket rute gennem Charlottenlund, et såkaldt kriterium.

Sådanne gadeløb er benhårde, fordi der er så mange sving som der skal accelereres ud af. Det er derfor ikke andet end spurt-på-spurt. Det kan man også se på dataloggen, her taget for én runde:

Seks skarpe sving er der på ruten, og seks spurter ser man i øverste graf, der viser hastigheden.. med et snit på 32,2!  Sammenlagt fik Hanne kørt 9 runder inden de første indhentede hende, så det blev til 16.5 km med et snit på 31,1 km/t!

Så jo, TeamSologSommer er stærk i år, begge to!  Og om lidt skal cyklerne afleveres, de skal nemlig med en lastbil til Sydfrankrig. Vi selv skal slutte en noget usædvanlig sæson af med en klubtur til Pyrenæerne. Det ligner så en vane, og det glæder vi os til!  :-)