Se SlushTV fra Tisvildeleje her... http://slush.marginmedia.dk/slush6.html
Det er ikke kønt, men det ser godt nok morsomt ud!
Viser opslag med etiketten Slushcup2009. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slushcup2009. Vis alle opslag
mandag den 8. februar 2010
Sluscup 6. afdeling - Tisvildeleje
De havde lovet sne, og sne var der... meget!
Det blev til en runde på 50 min.. 8 km.. ikke noget at skrive hjem om, men alligevel seriens hårdeste løb. Mange steder lå der 20-30 cm løs sne, som man bare fedtede rundt i. Andre steder var der trampet et spor svarende til to hjuls bredde. Så længe man holdt sig til sporet gik det godt nok, men så snart man kom ud af det, stod forhjulet på tværs i den bløde snedyne. På den måde blev det er rigtigt cykelløb, med vægt på løb!
Jeg måtte ned to gange, den ene gang pga af et styrt lige foran mig, anden gang fordi jeg tabte kontrollen over forhjulet under en overhaling i suppen. Nå men, man lander jo blødt i så meget sne. Jeg havde ellers glædet mig til at komme op til Tisvildeleje, for jeg har hørt meget godt om deres ruter deroppe, nu måtte jeg nøjes med glæden over en fantastisk udsigt ud over Kattegat, på en hel vindstille dag. og ømme ben, for hårdt, det var det sgu!
Jeg havde overvejet hvilket dæk jeg skulle have på baghjulet. Mine tørvejsdæk eller mine mudderdæk. Klart nok burde mudderdækkene jo give en fordel i al den løse sne, men det løste min dovenskab, for jeg har ikke fået monteret det nye mudderbagdæk, efter jeg flæsede det gamle i en punktering tidligere på året. Det gjorde nu ikke noget, for tørvejrsdækket står altså fantastisk godt fast i kold sne. Problemet lå mere i overhovedet at holde cykel oprejst i al det hvide lort, undskyld sne.
Alligevel en dejlig dag. Det er det jo altid når man får sig en tur i skoven ;-)
Det blev til en runde på 50 min.. 8 km.. ikke noget at skrive hjem om, men alligevel seriens hårdeste løb. Mange steder lå der 20-30 cm løs sne, som man bare fedtede rundt i. Andre steder var der trampet et spor svarende til to hjuls bredde. Så længe man holdt sig til sporet gik det godt nok, men så snart man kom ud af det, stod forhjulet på tværs i den bløde snedyne. På den måde blev det er rigtigt cykelløb, med vægt på løb!
Jeg måtte ned to gange, den ene gang pga af et styrt lige foran mig, anden gang fordi jeg tabte kontrollen over forhjulet under en overhaling i suppen. Nå men, man lander jo blødt i så meget sne. Jeg havde ellers glædet mig til at komme op til Tisvildeleje, for jeg har hørt meget godt om deres ruter deroppe, nu måtte jeg nøjes med glæden over en fantastisk udsigt ud over Kattegat, på en hel vindstille dag. og ømme ben, for hårdt, det var det sgu!
Jeg havde overvejet hvilket dæk jeg skulle have på baghjulet. Mine tørvejsdæk eller mine mudderdæk. Klart nok burde mudderdækkene jo give en fordel i al den løse sne, men det løste min dovenskab, for jeg har ikke fået monteret det nye mudderbagdæk, efter jeg flæsede det gamle i en punktering tidligere på året. Det gjorde nu ikke noget, for tørvejrsdækket står altså fantastisk godt fast i kold sne. Problemet lå mere i overhovedet at holde cykel oprejst i al det hvide lort, undskyld sne.
Alligevel en dejlig dag. Det er det jo altid når man får sig en tur i skoven ;-)
søndag den 17. januar 2010
Slushcup 5. afdeling - Urban Slush i B&W hallerne
Det prikker i min højre tommelfinger....
Sidste år efter en lang MTB-sæson var der hul i alt mit vintertøj. En ny og tættere jakke er det blevet til, samt et par nye støvler som dog ikke er taget i brug endnu. Bukserne, undertrøjen, og vinterhandskerne er stadig i brug. Og der er altså hul i højre tommelfinger i handskerne. Det går ikke ustraffet af, når temperaturen nærmer sig minus 26 grader, vinden taget i betragtning.
Urban Slush blev i år kørt yderst ude på Københavns havn i og omkring de store B&W haller. Den iskolde vind stod ind ude fra Øresund, så folk kørte helt skævt når de fik den på tværs, og sneen føg hen af vejen.
Lidt af ruten var på stenhård frossen jord, men hovedparten var på asfalt/beton.
De fleste af de mange fine chikaner og hop, bygget op i højde af tre-fire europa-paller, lå heldigvis inde i hallerne, hvor der var læ for vinden, men største forhindring var uden tvivl den spejlglatte is der lå sort og hård på det meste af asfalten udenfor. Slalomkørsel mellem de mange containere og hoppene op og ned af paller og betonramper var rigtigt sjove og krævede en del hastighed. Jeg valgte dog at tage den meget med ro på isen, og fik derfor ikke nogen udpræget god tid. Pyt, det var rigtigt sjovt, ikke mindst ramperne.
Super arrangement, mega koldt, nul slush, men rigtigt Urban!
Sidste år efter en lang MTB-sæson var der hul i alt mit vintertøj. En ny og tættere jakke er det blevet til, samt et par nye støvler som dog ikke er taget i brug endnu. Bukserne, undertrøjen, og vinterhandskerne er stadig i brug. Og der er altså hul i højre tommelfinger i handskerne. Det går ikke ustraffet af, når temperaturen nærmer sig minus 26 grader, vinden taget i betragtning.
Urban Slush blev i år kørt yderst ude på Københavns havn i og omkring de store B&W haller. Den iskolde vind stod ind ude fra Øresund, så folk kørte helt skævt når de fik den på tværs, og sneen føg hen af vejen.
De fleste af de mange fine chikaner og hop, bygget op i højde af tre-fire europa-paller, lå heldigvis inde i hallerne, hvor der var læ for vinden, men største forhindring var uden tvivl den spejlglatte is der lå sort og hård på det meste af asfalten udenfor. Slalomkørsel mellem de mange containere og hoppene op og ned af paller og betonramper var rigtigt sjove og krævede en del hastighed. Jeg valgte dog at tage den meget med ro på isen, og fik derfor ikke nogen udpræget god tid. Pyt, det var rigtigt sjovt, ikke mindst ramperne.
Super arrangement, mega koldt, nul slush, men rigtigt Urban!
Tak for lån af billederne til Google, Michael Hansen og Michael Madirazza.
Se flere gode billeder her: http://noppenau.biz/SlushPlusBogW.html
Se flere gode billeder her: http://noppenau.biz/SlushPlusBogW.html
søndag den 3. januar 2010
SlushCup 4. afdeling - Teglstrup hegn
Brr... -10 grader, det er den onde ...koldt, indtil de første 5 km er kørt, så er det godt nok varmt. For lige så varmt jeg var klædt på ved starten, lige så varmt havde jeg det da dieselmotoren var kommet i gang.Konceptet med at tilmelde sig hele cuppen, viste endnu en gang sit værd, for ellers var jeg nok ikke kommet ud.. og dog... det var dejligt vejr med solskin.
Ruten var helt hård, så meget, at starten med feltet på cirka 300 ryttere, der kom tonsende hen af grusvejene, hvirvlede bunker af støv op, næsten som til sommerens DustCup. Forskellen var blot, at her lå isen spejlblank lige under støvet. Pisse glat! Ditto de frosne MTB-spor i det, der ved andre temperaturer, ville have været mudder. Det er lidt utroligt at man kan køre så tæt i så stort et felt med de hastigheder og det helt umulige underlag, uden folk kommer til skade. Imponerende.
Ruten var helt kanon, nok den bedste vi har kørt på endnu! Lidt på grusvej, men hovedparten i skov, hvor sporet gik på tværs af skovens grøfter. Kors hvor var der mange dybe krydsninger, hvor man skal have helt styr på cyklen og ens egen position på den.. og ikke mindst strategierne for hvilket frossent spor man vælger i kampen med de 10 andre ryttere der ligger om ørerne på dig. De skal jo helst ikke forbi, med mindre det er nogle af de hurtige der har indhentet dig med en omgang, de skal helst forbi meget hurtigt. MTB-løb kræver koncentration, balanceevne, teknik, taktik... og kondition. Det sidste kniber det altså lidt med.. endnu en gang var der serveret spaghetti-ben efter 14 km. De helt uundværlige lørdagsture med OCC, dagen før løbene, har deres pris.
Helt sukkerkold, præsterede jeg utvivlsomt dagens to største stunts. Det første opdagede vist kun 10, det sidste 300.. en ren Gøg og Gokke. Som sukkerkold er det så som så med koncentrationen, så til trods for at de forankørende drejede af vejen og ind i skoven, afvisningsskilte og en minestrimmel tværs over vejen præsterede jeg at fortsætte ligeud. En bedre afmærkning havde krævet en vagt ,der havde stukket en kæp i mit hjul. Efter at have kørt lidt helt alene blev jeg klar over at jeg var på gale veje, og fik vendt cyklen. Det kostede lige ti placeringer. Det helt store stunt præsterede jeg dog på målstregen lige foran alle andre der var blevet færdige. I målet er der en snæver passage, der skal sikre alle kommer ind over tidstagningsmåtterne... og nå ja, jeg fik altså mit forhjul på den forkerte side af en af afmærkningspælene og tog en gigantisk saltomortale med cykel og det hele ind over målstregen. Tror jeg selv var den der grinede højest ;-)
Fed rute, fedt arrangement, fed søndag formiddag!
Ruten var helt hård, så meget, at starten med feltet på cirka 300 ryttere, der kom tonsende hen af grusvejene, hvirvlede bunker af støv op, næsten som til sommerens DustCup. Forskellen var blot, at her lå isen spejlblank lige under støvet. Pisse glat! Ditto de frosne MTB-spor i det, der ved andre temperaturer, ville have været mudder. Det er lidt utroligt at man kan køre så tæt i så stort et felt med de hastigheder og det helt umulige underlag, uden folk kommer til skade. Imponerende.
Ruten var helt kanon, nok den bedste vi har kørt på endnu! Lidt på grusvej, men hovedparten i skov, hvor sporet gik på tværs af skovens grøfter. Kors hvor var der mange dybe krydsninger, hvor man skal have helt styr på cyklen og ens egen position på den.. og ikke mindst strategierne for hvilket frossent spor man vælger i kampen med de 10 andre ryttere der ligger om ørerne på dig. De skal jo helst ikke forbi, med mindre det er nogle af de hurtige der har indhentet dig med en omgang, de skal helst forbi meget hurtigt. MTB-løb kræver koncentration, balanceevne, teknik, taktik... og kondition. Det sidste kniber det altså lidt med.. endnu en gang var der serveret spaghetti-ben efter 14 km. De helt uundværlige lørdagsture med OCC, dagen før løbene, har deres pris.
Helt sukkerkold, præsterede jeg utvivlsomt dagens to største stunts. Det første opdagede vist kun 10, det sidste 300.. en ren Gøg og Gokke. Som sukkerkold er det så som så med koncentrationen, så til trods for at de forankørende drejede af vejen og ind i skoven, afvisningsskilte og en minestrimmel tværs over vejen præsterede jeg at fortsætte ligeud. En bedre afmærkning havde krævet en vagt ,der havde stukket en kæp i mit hjul. Efter at have kørt lidt helt alene blev jeg klar over at jeg var på gale veje, og fik vendt cyklen. Det kostede lige ti placeringer. Det helt store stunt præsterede jeg dog på målstregen lige foran alle andre der var blevet færdige. I målet er der en snæver passage, der skal sikre alle kommer ind over tidstagningsmåtterne... og nå ja, jeg fik altså mit forhjul på den forkerte side af en af afmærkningspælene og tog en gigantisk saltomortale med cykel og det hele ind over målstregen. Tror jeg selv var den der grinede højest ;-)
Fed rute, fedt arrangement, fed søndag formiddag!
mandag den 14. december 2009
SlushTV
Så kom SlushTV med udsendelsen fra i går: http://slush.marginmedia.dk/slush3.html
Her er et lille klip, hvor farmand er på vej i skoven, gående, ud af ruten! Fanget lige som kæden er sprunget :-( Det havde da været sjovere, om det var mig der sprang over træstammen :-)
Her er et lille klip, hvor farmand er på vej i skoven, gående, ud af ruten! Fanget lige som kæden er sprunget :-( Det havde da været sjovere, om det var mig der sprang over træstammen :-)
søndag den 13. december 2009
SlushCup 3. afdeling - Tyskerplantagen
Hvis nogen skulle være i tvivl, har jeg altså verdens sødeste ægtefælle ;-) Efter jeg forærede min kædesamler væk forleden, har solstrålen i Team Sol og Sommer jagtet et nyt sæt til mig. Med kage og godt-snak fik hu
n to op under neglene hos naboen til mig... Og i dag fik jeg så brug for det. Uden var det gået helt galt, for på anden runde sprang kæden... det har jeg lige godt aldrig prøvet før. To gram metal kan gøre forskellen mellem at udgå og fuldføre!
Startede løbet med lige at slå en tur forbi stævnesmeden, der justerede lidt på gearet, så den ikke takker over i næst-laveste gear. Det begyndte den så på i højeste gear. Knapt så irriterende, men også kun knapt, da der var megen grusvejstons i tyskerplantagen. Måske var det de mange kædespring, der ødelagde kæden? Jeg skal altså have fundet en der kan justere SRAM gearet så det spiller optimalt!
Eftersom jeg kun fik kørt to runder sidste gang, startede jeg næsten bagerst i dag. Og så er der altså kø på første runde. Derfor kunne første runde ikke køres hurtigere end 27:08 for de 6,5 km. Til sammenligning kørte jeg tredje runde, fuldstændig sukkerkold i tiden 26:25. Anden runde var klart den bedste, og ville vel have været kørt i godt 22-23 minutter, hvis altså ikke jeg havde haft et kædebrud, som lige kostede en rundetid på 30:46. Jeg sneg mig således over målstregen 3 minutter før de lukkede for yderligere runder. Var så træt at jeg stoppede og spiste en banan, medens jeg overvejede om jeg nu også orkede at køre den sidste runde. På den ene side, gad jeg faktisk ikke mere, men på den anden side lokkede jo, at jeg havde lovet mig selv at køre tre runder og uden kilometre når jeg jo altså ikke de 7.000 km i år. Medens jeg således stod og guffede lidt energi og førte en intens dialog med mig selv, kom der en langsom gut forbi på en gammel skodcykel, og hvis han kunne, kunne jeg satme også. Jeg sprang op på cyklen igen, men måtte vinke farvel til gutten, for jeg kunne faktisk ikke følge med ham, farten til trods. Det hjalp ikke på selvtilliden, men jeg kunne dog glæde mig over de tre andre jeg hentede ;-)
En del udgik pga punkteringer, så jeg sad og glædede mig over ikke at have slanger i dækkene, men en kopfuld latex der ligger og skvulper rundt, parat til at lukke huller.
Vejret var godt, og der var ikke mudder i tyskerplantagen. Ingen opkørsler jeg ikke kunne klare, men med brede knopdæk med lavt tryk, skulle stort set alt jo også kunne klares. Det var dog klart overkill, jeg skulle have haft mine hurtige racingdæk på fremfor mudderdækkene!
Det gode vejr til trods var ruten dog rigtigt kedelig. Tror ikke vi ses, før SlushCup serien slår forbi igen.
n to op under neglene hos naboen til mig... Og i dag fik jeg så brug for det. Uden var det gået helt galt, for på anden runde sprang kæden... det har jeg lige godt aldrig prøvet før. To gram metal kan gøre forskellen mellem at udgå og fuldføre!Startede løbet med lige at slå en tur forbi stævnesmeden, der justerede lidt på gearet, så den ikke takker over i næst-laveste gear. Det begyndte den så på i højeste gear. Knapt så irriterende, men også kun knapt, da der var megen grusvejstons i tyskerplantagen. Måske var det de mange kædespring, der ødelagde kæden? Jeg skal altså have fundet en der kan justere SRAM gearet så det spiller optimalt!
Eftersom jeg kun fik kørt to runder sidste gang, startede jeg næsten bagerst i dag. Og så er der altså kø på første runde. Derfor kunne første runde ikke køres hurtigere end 27:08 for de 6,5 km. Til sammenligning kørte jeg tredje runde, fuldstændig sukkerkold i tiden 26:25. Anden runde var klart den bedste, og ville vel have været kørt i godt 22-23 minutter, hvis altså ikke jeg havde haft et kædebrud, som lige kostede en rundetid på 30:46. Jeg sneg mig således over målstregen 3 minutter før de lukkede for yderligere runder. Var så træt at jeg stoppede og spiste en banan, medens jeg overvejede om jeg nu også orkede at køre den sidste runde. På den ene side, gad jeg faktisk ikke mere, men på den anden side lokkede jo, at jeg havde lovet mig selv at køre tre runder og uden kilometre når jeg jo altså ikke de 7.000 km i år. Medens jeg således stod og guffede lidt energi og førte en intens dialog med mig selv, kom der en langsom gut forbi på en gammel skodcykel, og hvis han kunne, kunne jeg satme også. Jeg sprang op på cyklen igen, men måtte vinke farvel til gutten, for jeg kunne faktisk ikke følge med ham, farten til trods. Det hjalp ikke på selvtilliden, men jeg kunne dog glæde mig over de tre andre jeg hentede ;-)
En del udgik pga punkteringer, så jeg sad og glædede mig over ikke at have slanger i dækkene, men en kopfuld latex der ligger og skvulper rundt, parat til at lukke huller.
Vejret var godt, og der var ikke mudder i tyskerplantagen. Ingen opkørsler jeg ikke kunne klare, men med brede knopdæk med lavt tryk, skulle stort set alt jo også kunne klares. Det var dog klart overkill, jeg skulle have haft mine hurtige racingdæk på fremfor mudderdækkene!
Det gode vejr til trods var ruten dog rigtigt kedelig. Tror ikke vi ses, før SlushCup serien slår forbi igen.
mandag den 23. november 2009
Slush i Hareskoven
Kan du gætte hvad dette er?
Endnu en gang måtte jeg prise mig lykkelig (??) over at jeg har tilmeldt mig Slushcuppen i en samlet pakke, for ellers ville jeg da aldrig få mig taget sammen til at tage afsted.Anden episode af Slushcuppen fandt sted i den velkendte Hareskov med mål på toppen af kælkebakken. Mere end 330 stillede op, så det gav en del kø på første runde.
Herefter blev der mere plads i sporet, så anden runde kunne have gået gelinde, hvis ikke jeg havde fået massive problemer med gearet. Mudderet pakkede overalt, så de små tandhjul i bag ikke kunne få fat og takkede over. Pyt med det, for så hurtigt kan man alligevel ikke køre. Værre var det, at det lille tandhjul i for ikke ville slippe kæden.. og så kan man altså ikke køre opad, hvilket udløste en del trækkeri med cyklen. Anden rundetid blev derfor stort set den samme som første til trods for, at jeg ikke behøvede at holde i kø.
Anden runde blev derfor afsluttet tre sekunder inden målet åbnede (lukkede hedder det af en eller anden grund i slushcup terminologi) og jeg havde derfor lov til at begive mig ud på trejde runde. Det afstod jeg nu fra, for med det gear ville jeg ikke have en chance for at fuldføre runden inden målet lukkede for alvor. Jeg fik derfor kun to runder og gled godt tilbage i den samlede stilling.
Men, begavet blev jeg nu alligevel for jeg vandt to par handsker, herunder et par ualmindelig lækre skihandsker i den almindelige lodtrækning på deltagernummer.. dejligt! Nåja, og så fik jeg lov til at rulle 35 km på tælleren, og det er jo også altid dejligt.
søndag den 8. november 2009
Store bakker og små ben
Sidste år ville jeg have deltaget i nogle enkelte løb i SlushCup serien, men det passede bare aldrig rigtigt! Så, i år tog jeg skridtet, at tilmelde mig hele serien på forhånd.. så er det ligesom lidt nemmere at finde motivationen. Og det slog da heller ikke fejl; ej heller denne weekend passede det rigtig med at køre SlushCup. Først årsfest om fredagen på arbejdet, så lige 50 km i skoven på MTB lørdag formiddag, efterfulgt af på en god vin og en ekstrem lækker champagne lørdag aften i gode venners lag.
Passende eller ej, køres skulle der.
Ruten lå på den skaldede bjerg Herstedhøje, tre runder med to-tre opkørsler på hver runde. Ikke teknisk svært bare hårdt, altså hård forstået som ond.. mean, man! Og når man så har små ben! Selv det jeg kunne køre op ad under testen forrige søndag måtte jeg trække op ad i dag.
Meen, det gik mig bedre end normalt når jeg kører MTB løb. Normalt er de eneste bag mig, dem der har punkteret, smadret gearet eller på anden måde konkurrerer med mig om at lave den mest tåbelige opvarmning i dagene op til løbet. Idag skulle jeg ikke gå sukkerkold, som jeg ellers plejer med MTB på andendagen. Havregryn til morgenmad for første gang i mit liv (smagte egentligt ok), en energibar inden løbet og to bananer undervejs, altsammen for skaldede 16 km! ;-) og sukkerkold gik jeg ej heller, faktisk opnåede jeg en plads 286 ud af 332 startende. Læg dertil til, at alle regerende mestre, både nuværende og tidligere, såvel M som K også stillede op i klassen... ja så er jeg sgu ikke så utilfreds.
Benene er ihvertfal godt brugte nu.
Passende eller ej, køres skulle der.
Ruten lå på den skaldede bjerg Herstedhøje, tre runder med to-tre opkørsler på hver runde. Ikke teknisk svært bare hårdt, altså hård forstået som ond.. mean, man! Og når man så har små ben! Selv det jeg kunne køre op ad under testen forrige søndag måtte jeg trække op ad i dag.
Meen, det gik mig bedre end normalt når jeg kører MTB løb. Normalt er de eneste bag mig, dem der har punkteret, smadret gearet eller på anden måde konkurrerer med mig om at lave den mest tåbelige opvarmning i dagene op til løbet. Idag skulle jeg ikke gå sukkerkold, som jeg ellers plejer med MTB på andendagen. Havregryn til morgenmad for første gang i mit liv (smagte egentligt ok), en energibar inden løbet og to bananer undervejs, altsammen for skaldede 16 km! ;-) og sukkerkold gik jeg ej heller, faktisk opnåede jeg en plads 286 ud af 332 startende. Læg dertil til, at alle regerende mestre, både nuværende og tidligere, såvel M som K også stillede op i klassen... ja så er jeg sgu ikke så utilfreds.
Benene er ihvertfal godt brugte nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)