Procentferie

Sommerferien var en rigtig procentferie, først stigningsprocenter, så alkoholprocenter ;-)

Vi startede ferien, som skrevet tidligere, med en rask lille La Marmotten (dvs mig, Hanne var klogere) og derefter stod den på Mont Ventoux sammen med gode venner fra cykelklubben. Herefter kørte vi ned til familien i det lille byhus i sydfrankrig og en masse hygge på de lokale vingårde.

Vi havde aftalt at mødes med en række gode cykelvenner i Bedoin for at køre en tur på Mont Ventoux. Sjovt at komme fra alle hjørner af Europa, cykle en tur sammen, og så fortsætte alle vore egne vegne igen.. :-)

Dag et kørte Christian og jeg en opvarmingstur langs Gorges de la Nesque, en flot tur langs slugten Nesque.

Det blæste en anelse, mere herom senere, så på vej op igennem slugten var vores kondi bare helt i top. Auzun-Nesque er en 19 km lang opstigning, godt nok kun med beskedne 2% i gennemsnitlig stigning, men opad går det da, 431 hm.

Vi kørte turen op 54 minutter.. hvilket måske ikke lyder så meget, men det var med en enorm følelse af overskud. Tilbage, ned af, tog det 31 minutter, pænt mindre men hold da op hvor måtte der trædes. Væk var overskud  og topkondi.. tænk at skulle konkle for at komme ned af!

Årsagen var naturligvis en sold blæst, som vi havde i ryggen op og på næsen ned af. Blæsten prægede desværre også Mont Ventoux, det stormede deroppe og det skaldede bjerg havde fået hue på, en kæmpe sky der lå henover.

Men selvfølgelig skulle vi da op. Stormen gjorde at motorcykler væltede og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer måtte trække (nogle få skridt, 10 meter) rundt i et pas, fornuftigt nok.. ikke jeg, så mit forhjul var på vej sammen med cyklen og rytteren et forkert sted hen, men jeg fik den reddet ;-)  og vi kom begge op

Fotografen glemte selve skiltet, men pyt, den er god nok ;-)  Her kommer lige et par billeder mere:

Opkørslen til Ventoux fra Bedoin starter med 3-4 kilometre med begrændset stigning, men pludselig kommer skoven og så er det 11 kilometer ligeud ingen hårnålesving, blot op igennem skoven, med konstante 11% stigning, hvorefter man komme ud på det skaldede top og fortsætter så cirka 7 km med 7% stigning. De 7% er ok, men alt derover gør nas og 11% er altså hårdt. Bilfabrikkerne bruger den lige vej, med med den kontante stigning, til test af deres nye biler, og BMW lå da også og kørte frem og tilbage med en kamufleret bil.

For mange er Mont Ventoux et højdepunkt.. men jeg må indrømme at de 22 km for os "blot" var en god cykeltur. Lidt blaseret ja, men når man har kørt igennem Pyrenæerne tre gange og lige kommer fra Marmotten, ja så er Mont Ventou nok hård, men alligevel en kort cykeltur. Mon ikke det havde været lidt anderledes hvis toppen havde været fri og benene lidt mere sprøde? (La Marmotten kunne stadig mærkes)

Næste gang må jeg forsøge at blive medlem af klubben af idioter, nemlig dem det lykkes at køre op ad alle de tre veje til toppen, på én dag. Det er omkring de 5000 hm, og dermed på linie med Marmotten.. og så er det sgu slut med det blaserte!  :-)

Men, flot var Ventoux nu og lidt spændende med stormen på toppen, og så selvfølgelig det aller bedste; det gode selskab af OCC´ere.

Resten af ferien stod cyklen stille og andre kræfter blev brugt. Men hyggen og selskabet var dælme i top!  :-)

En træt påske

Før påsken havde jeg diamanter i benene, virkeligt stærkt kørende, men bedst som påsken startede måtte jeg lægge mig med maveonde, og så var det pludselig ikke cykel der blev ført, men den store lastbil der måtte lægge rat til. Træls, normalt er jeg aldrig syg, og så skulle bruge et par dage på langs i ferien! Det blev et par dage uden mad og søvn, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vægten blev lige skåret to kilo ned.. det trængte den også til, fint nok!

Træningsplanen blev dog holdt, og var der diamanter i benene før påsken, så var de tomme nu, ikke en gang vingummi-ben kunne jeg stille op med!  Så, jeg holdte mig i skindet og bagerst i feltet og kunne kun lige følge med. Tirsdagsturen var ellers specielt interessant, nemlig ud på den nu nedlagte Værløse Flyveplads. Her kan man køre på rullebanerne og landingsbanen, og vinden har frit spil, der er jo ingen træer i en lufthavn.. og sammenlagt giver det nogle sjove træningsmuligheder. Forsvarsministeriet er vel nok Danmarks bedste naturforvalter, så her er alvorligt kønt. Der må vi ud igen.

Torsdag gik den nord på om Gurre-sø, en dejlig tur, men når de andre leger spurter mm og man selv kun lige er tilstede er morskaben lidt udfordret. Til gengæld kunne den vel få lidt igen lørdag, så var det jo fem dag siden jeg rejste mig igen. Og jo, jeg deltog i intervallerne, men alligevel var hastigheden ikke imponerende og det er godt nok lang tid siden, jeg har været så træt da vi kom hjem. Hanne overhalede mig på de sidste to bakker.. igen ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det var vist med en lille fryd for den bedre halvdel af Team Sol og Sommer  ;-)  Tilfældigvis kørte vi den samme tur de to lørdage i påsken, og så kan man jo sidde og studere lidt i www.strava.com hvad dagsformen betyder.. Sjovt nok var det på det nærmeste modsat for Hanne.. når det kører for hende, kører det godt nok stærkt!

Men, nu begyndte jeg at blive lidt nervøs.. hvad sker der i kroppen, når man fortsætter træningen, selvom man er træt og lidt syg? Kommer man i overtræning, dvs reagerer kroppen med en formnedgang.. er diamanterne gået?

Så det måtte jo testes her 2. påskedag, en hel uge efter. Det blev en 60 km tur sammen med en af de hurtige på holdet, for fuld skrald. OK, ikke superhurtigt, men dog lige over de 30 km/t i snit... Det, og så ikke mindst det let forpustede spørgsmål fra baghjulet: "Kører du ikke ret godt i øjeblikket?" er sgu godkendt! I alt blev det til 401 km i påsken.

Hertil kommer: Vinduer malet, mosset fjernet i græsplænen og alle de selvsåede træer og skvadderkålen er fjernet i havens mange Rhododendron-bede.. og sidst men ikke mindst, en hyggelig spontan aften med søsteren og svogeren.. det gør en god påske!

Tid til træning

5765 km er det i dag blevet til i indeværende år. Med et snit på 28 km/t (rent gæt) svarer det til 206 timer, eller samfulde fem en halv arbejdsuge  !! Og, vi er kun godt halvvejs på året!

Hvordan dælan får man tid til det, når der også er et job med mange rejsedage og ikke at forglemme, en sød familie der skal passes?

Tja, fjernsyn og ukrudt får lov til at blomstre i fred for min opmærksomhed, det er jo et spørgmål om prioritering.

Men idag kunne en af vore nye medlemmer fortælle mig om en helt anden metode!

Danmark er et spændende land for mange samfundsforskere og læger, fordi vore registre over befolkningen er helt unik på verdensplan. Befolkningstællinger klaret med et tryk på en knap hos Danmarks statistik, og med hjembase på universitetet, ved jeg også at man kan lave mange krydskoblinger mellem registre, og se om fx boligforhold har en sammenhæng til hvordan man klarer sig i skolen.. og det er altså unikt.

Der er lavet en særsamling af data, den såkaldte Østerbro undersøgelse.. hvor man har samlet et stort register over alle tænkelige og utænkelige forhold for ganske mange borgere på Østerbro i over 20 år. Og, det holder mange forskere verden over beskæftiget.

En af anlyserne viser, at indtil en vis grænse, er der næsten en en-til-en sammenhæng mellem træningstid og livslængde.  En time træning giver cirka en times længere liv!  og vupti.. pludselig blev træningstiden gratis.. den kommer simpelhen igen i den anden ende!

Og, det er jo ganske rart at tænke på, efter en knaldhamrende hård træningsaften, hvor man ligger mere død end levende på sofaen bagefter ;-)

Og eller kan man jo altid søge trøst i mit standardordsprog om kål og grød.. "Det kan godt være man ikke lever længere, men det føles sådan" ;-)