Oakley Limited Edition Echelon Jawbone Transitions® SOLFX™

For nogle år siden lavede en af de førende solbrilleproducenter, Oakley, en "nu-skal-vi-vise-hvad-vi-kan" cykel-solbrille med alle deres teknologier i. Stellen var printet carbon, som hyldest til carbon-racercyklerne, men altså kun printet, fordi ingen på daværende tidspunkt havde lavet et stel i rigtig carbon. Det ser lidt noller ud, men meningen er god nok ;-)

Brillen udkom i en limited udgave, dvs de lavede kun et begrænset antal og efter at have trippet noget rundt om mig selv, for den var ikke hel billig, gik vi ind i Oakley-butikken på Covent-garden i London, hvor de havde et enkelt eksemplar tilbage, liggende gemt i et hjørne på lageret... mon en af medarbejderne havde håbet på... ;-)

Glasset er to-farvet, dvs mørkere op mod himlen, og lysere ned mod jorden, med kontrastforøgende farve, selvtonende så de bliver mørkere jo mere solen skinner, med en metalbelægning så pludselige lysskift ikke blænder, som fx ved udkørsel fra en tunnel og så hygrofobisk, dvs vandafvisende, således at tåge og regn automatisk blæses af når man kører. Hullerne i glasset er for at forhindre de dugger på en svedende cyklist.

Efter nu at have kørt med dem nogle år, må jeg sige.. det virker... altsammen! De er kanongode!

En ting mere kan de, de er slagfaste. Hverken glasset eller stellet går i stykker eller skærer øjne og ansigt i småstykker, når man smadrer hovedet ned i asfalten med 55 km/t.  Det er nu til al overflod afprøvet! Til gengæld er de ikke 100% ridsefaste, ja forståeligt nok blev glassene så skrammede at det var slut med dem.

Bugger! Der er sgu ingen, ej heller Oakley der har lavet nogle glas, der er lige så gode siden.  Den lokale brillebutik skaffede et par glas der ligner, men hverken er tofarvet eller selvtonende. Brillen kan bruges igen, men specielt den selvtonende effekt var rent luksus.. toningen passede altid perfekt, i solskin eller gråvejr...  Og på gårsdagens cykeltur fangede jeg også den dybere fordel ved tofarvningen.. det er simpelthen nemmere med det perifere syn at se cykelcomputeren og ikke mindst at holde en fast afstand til baghjulet på cyklen foran.. og det er jo vigtigt når man kører så tæt som vi..

Så hvad f.. gør man, når man er blevet vant til toppen af poppen, og ingen laver noget der er lige så godt længere?

En omhyggelig google-søgning afslørede en Oakley-brille-samler i Californien, der havde en helt ubrugt til salg fra sin samling, i fineste stand. ... ... Nu er den på vej til Danmark.. længe leve den globaliserede verden. :-)   Han var såmen ikke en gang dyr, alle ting er billigere i USA, men lad os nu se hvad det hjemlige Told og Skattevæsen siger.. hospitaler og lign. skal jo have budgetter ;-)

Efter tre uger på sofaen

I denne uge startede jeg for alvor på på halvtid igen. Dejligt at være tilbage igen, meen om eftermiddagen soves. Jeg bliver utroligt træt, så jeg kommer til at kæmpe med hjernesrystelsen pænt lang tid endnu. Det er også ret let at få en billig tur i karrusellen, skal bare lægge hovedet tilbage og kigge skråt op til højre.  ;-)

Men alligevel bliver jeg langsomt i stand til at klare mere: Sidste lørdag kunne jeg gå på vandet, med det resultat, at det tog fra søndag til tirsdag, inden jeg ikke følte mig som noget katten havde slæbt med ind. I går, lørdag en uge senere, gik jeg på vandet igen.. for alvor.. og i dag søndag er jeg træt, men har det fint nok.  Så der er håb.

Da jeg jo trænger til at røre mig, og alle siger, at ligge på sofaen også er skidt, tog jeg ud for at lørdagscykle. Af hensyn til mit normale hold, og fordi det er hyggeligt, mødte jeg derfor op til normal træning. Planen var at tage det let på intervaltræningen og så køre fra, når jeg begyndte at mærke mine grænser..   3 uger på sofaen kommer ikke ustraffet for konditionen.

Jeg faldt derfor ind på det langsomste team, men tog alle intervallerne pænt og gennemførte hele distancen! Den afsluttende frokost i klubben blev dog sprunget over, fordi der med det gode vejr var mere end 100 mennesker der.. og den larm havde jeg ikke lige brug for efter en udfordrende træningstur.  Istedet tog Team Sol og Sommer en mentalt afslappende frokost i haven til fuglefløjt og solskin, efterfulgt af en fuldgod lur på sofaen for mig.

Som det ses, blev det faktisk til hele 90 km, og det med et snit på godt 27 km/t. Det er sgu fantastisk efter tre ugen stilstand, hvis jeg skal sige det selv. Benene var nu også godt ristede ;-)

Et andet udtryk for belastningen er denne graf:

Som det ses, er der brugt næsten en time (28% af tiden) for høj puls, til trods for at gennemsnithastigheden ikke lå højere end de 27 km/t og det estimerede gennemsnitlige watt lå på 142.

Til sammenligning kan vi jo kigge på den forrige rigtige tur, den hvor jeg røg i asfalten.

Her ligger jeg på høj puls i 12% af tiden. Gennemsnitshastigheden lå på 33 km/t og det estimerede gennemsnitlige watt output lå på 201.

Altså før mine tre uger på sofaen kunne jeg holde en 40% højere effekt og dermed også meget højere hastighed uden at knokle så meget som jeg gjorde i går..  Det er hvad tre ugers stilstand gør!!

Men når det er sagt, er jeg rent faktisk umådelig stolt af overhovedet at kunne køre 90 km med et snit de fleste ville være glade for! Jeg er taknemmelig!

Nu skal vi bare igang med genoptræningen, både arbejde og kondition. ;-)

En forsigtig start

I dag skulle jeg lige se om balancen stadig var tilstede, og hvordan konditionen spillede sammen med hovedet og rullede derfor en lille forsigtig tur, kun 21 km.

Det gik fint med hovedet, mærkede ingen problemer med hjernerystelsen, men jeg skal da lige love for at det ikke hjælper på konditionen at ligge 14 dage på sofaen. Det var lidt hårdt, indtil jeg mødte 10-holdet.. så kom der lidt mere luft over hastigheden ;-)  Ens egen ambitioner er som sædvanligt den hårdeste arbejdsgiver.

Rigtigt dejligt at komme ud i den friske luft igen, var det!

Dårlige vaner

Jeg har det jo med at vælte på cyklen ind i mellem, som en af kollegaerne sagde: en dårlig vane.

Forrige gang jeg væltede, sårn for alvor, var november 2010, hvor jeg knuste anklen, se mere på side 9, her.  Det var et større show, 10 skruer og en skinne, samt 8 ugers gangforbud. Operationen gik fint, men efterfølgende har jeg været en del besværet af at anklen hæver.  Ingen bare tæer, er nødt til at have strømper på, så anklen er under tryk, og vandre ret langt kan jeg heller ikke. Cykle går, men ikke uden jeg hele tiden kan mærke anklen.

Godt nok må ingeniører gerne gå i sandaler med strømper, men en hel dag med DSB hvor foden er ned af, er nu ikke sjovt... DSB uagtet ;-)

Pludselig slog det mig, jeg havde jo anmeldt skaden til mine ulykkesforsikringer, og selvom det lykkedes lægerne at sætte knoglerne på plads, og det er ved at være lang tid siden, er jeg ikke uden mén, så hvorfor ikke få samlet op på det?

Jeg fik så genanmeldt sagen i foråret, og søreme, i dag kom brev.. de har afgjort at jeg har mén svarende til 8%..

8% invalid, ak ja!  ;-) 

Stilstand

Det er jo helt normalt at holde en lille pause inden man skal performe på højt niveau, ja såmen helt op til en uge inden et stort løb.  Men nu har jeg ligget på sofaen i halvanden uge, og hovedpinen er der stadig... så hvad nu?

Jeg har fulgt min hvilepuls i perioden. (hvilket jo unægteligt har været nemt)  Og den ligger stadig på lige omkring de 40 bpm, så det får gå.

Der er måske en lille pil opad, den ligger oftere lidt højere end normalt, så jeg så gerne snart hovedpinen forsvinde, så det kunne blive til en trilletur igen.

På den positive side har jeg tabt 2,5 kilo på de halvanden uge, og ja, det er fedt om maven, viser målebåndet! Det hjælper jo helt vildt på styrken på cyklen, specielt når det går opad. Så endnu er jeg optimistisk mht sommerens bjergmål.

 Vægttabet siden nytår er nu på 7 kilo

I live !

Nu er det en uge siden jeg blev udskrevet fra sygehuset efter styrtet forrige lørdag. Jeg har en grundig hjernerystelse, og er derfor ikke særlig aktiv på PC´en, så dagens ti minutter går lige til en hilsen her.

Jeg var uden bevidsthed i fem minutter efter styrtet, men det første jeg kan huske er, at jeg bliver syet i ansigtet, 2.5 time efter. Det gjorde nemlig ondt.. Jeg kan huske, at sygeplejersken/lægen bliver rost for de 14 sting ;-) Herfra går det pø om pø, der hænger ikke meget ved. Sygeplejersken var sød, lyste mig i øjnene hver time, for at sikre der ikke var dybere hjerneskader, naboen på stuen larmede, og aftensmaden var rugbrød som Thit skar i stykker, som jeg havde et mas med at få i munden grundet sårene.. vi sprang silden over.. Må have ligget på intensiv, for der var ekg, iltmætningsmåler og blodtryksmåler.. en læge siger omkring midnat, at jeg må tage hjem, når det passer, og jeg får lov til at vente til søndag.. resten er væk. Bliver hentet søndag formiddag og kørt hjem. Det var Thit der kørte, har jeg fået at vide, men erindre det kan jeg ikke... hjemme var gode venner ved at gøre klar til det nye køkken som skulle komme om mandagen..  jeg kan godt huske hvem det var, men ikke hvad de lavede ;-)  og ellers står ugen lidt i tomhedens tegn.. har sovet meget både om natten, om formiddagen og om eftermiddagen, og erindringen står nogenlunde lige så tom. Onsdag aften kom de nærmeste venner på besøg, dvs dem som kørte mig over og dem som skrabede mig op, og dagen efter måtte jeg koncentrere mig om, hvem der helt præcist kom..

Jeg må indrømme, at det har chokeret mig hvor dyb hjernerystelsen er. Troede såmen jeg ville være hurtigere klar, men trætheden og hovedpinen er hvad det er.. at jeg selv flere dage efter udskrivningen får huller, hvor jeg ikke kan huske hvad der er sket omkring mig, vækker til eftertanke..

Talte med en læge på sygehuset i fredags. Hun undrede sig dog ikke, at slå hovedet i jorden med 55 km/t er hård kost, og hun overbeviste mig om, at det var helt normalt stadig at være træt og rundtosset og have hovedpine, når der kun var gået en lille uge efter slaget, og hun forventede bestemt ikke at jeg skulle på arbejde i næste uge heller, og hun understregede at PC og tv skulle undgåes. Nu har jeg en aftale med en god lægeven onsdag aften, skal have fjernet stingene og have en status på hjernerystelsen, og indtil da holder jeg sofaen.

Det går dog fremad, nu kan jeg koncentrere mig en halv time af gangen, hvis der ikke sker for meget. Støvsugning og andre larmende aktiviteter er dog bandlyst ;-) og når jeg ligger på sofaen har jeg det faktisk også ok.. men det har vist også altid været en kernekompetence ;-)

En ting er dog gået rigtigt hurtig!!
Sårene er ansigtet er forsundet med lynets hast, virkeligt imponerende som den del af kroppen virker. Her er en stribe billeder fra søndag til søndag. Om jeg ligefrem er blevet køn, afhænger jo af smagen, men jeg kan i hvert fald ikke længere være med i en zombiefilm, in natura ;-)

Søndag

Mandag

Onsdag

Torsdag

Søndag

Så skal vi bare lige have hjernerystelsen til at forsvinde, keder mig ad ht., og savner både arbejdet og cyklen ;-) 

Crash, boom, bang

Lørdagens cykeltur gik til kort før Nødebo.

Eftersom Hanne er blevet så stærk, er jeg gået over til at køre med det hurtige hold. Det passer også bedre med mine egne træningsmål, det blev til 84 km med et snit på 33 km/t og en gennemsnitlig effekt på lige over 200 watt. Super i det gode vejr!

 Men, selvfølgelig er der en grund til at vi sluttede kort før byskiltet til Nødebo, for under spurten tog jeg et hovedstyrt ud over styret. Ja, dvs jeg selv kan intet huske, vi lå lige så fint med 52-55 km/t, og i næste øjeblik stod en sygeplejerske og øvede korssting i mit ansigt.

Jeg var bevidstløs i 5 minutter siger de andre, som var noget chokerede, men jeg er totalt uden hukommelse for 2,5 time. Jeg har svaret på spørgsmål om cpr-nummer mm rimeligt troværdigt, men erindringen er væk. Jeg har en ide om at jeg trak op til dem der kørte forrest, men jeg har nok strejfet cyklen foran mig. Desværre røg to andre også ned, da de kørte over mig, den ene knækkede kravebenet, den anden sin cykel. Knubs har vi alle.

Jeg var indlagt i et døgn og har siden holdt sofaen. Jeg må indrømme, at hjernerystelsen ikke helt har fortaget sig. Jeg glemmer fra de foregående dage, hvem jeg har talt med og om hvad, hvem der kørte bilen hjem og hvilken vej..

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er blevet fortalt, at vi var på Hillerød sygehus, men sikker er jeg ikke ;-) 

Det er ikke unormalt, kræver blot ro. Men, som en af mine kollegaer sagde: ingen kan alligevel holde ud at se på dig ;-) Så nu holder jeg sofaen resten af ugen, min cykel er alligevel først færdig medio næste uge. Tøjet tager forsikringen af, det løber incl briller alligevel op i 9.000,- hertil kommer så cyklen som jeg selv skal betale.

 En enkelt god ting: siden lørdag morgen har jeg tabt et par kilo, så nu er jeg snart der, hvor jeg har planlagt at være når startskuddet til Marmotten lyder..

April 2014 har på mange måder været usædvanligt slankende.

En træt påske

Før påsken havde jeg diamanter i benene, virkeligt stærkt kørende, men bedst som påsken startede måtte jeg lægge mig med maveonde, og så var det pludselig ikke cykel der blev ført, men den store lastbil der måtte lægge rat til. Træls, normalt er jeg aldrig syg, og så skulle bruge et par dage på langs i ferien! Det blev et par dage uden mad og søvn, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vægten blev lige skåret to kilo ned.. det trængte den også til, fint nok!

Træningsplanen blev dog holdt, og var der diamanter i benene før påsken, så var de tomme nu, ikke en gang vingummi-ben kunne jeg stille op med!  Så, jeg holdte mig i skindet og bagerst i feltet og kunne kun lige følge med. Tirsdagsturen var ellers specielt interessant, nemlig ud på den nu nedlagte Værløse Flyveplads. Her kan man køre på rullebanerne og landingsbanen, og vinden har frit spil, der er jo ingen træer i en lufthavn.. og sammenlagt giver det nogle sjove træningsmuligheder. Forsvarsministeriet er vel nok Danmarks bedste naturforvalter, så her er alvorligt kønt. Der må vi ud igen.

Torsdag gik den nord på om Gurre-sø, en dejlig tur, men når de andre leger spurter mm og man selv kun lige er tilstede er morskaben lidt udfordret. Til gengæld kunne den vel få lidt igen lørdag, så var det jo fem dag siden jeg rejste mig igen. Og jo, jeg deltog i intervallerne, men alligevel var hastigheden ikke imponerende og det er godt nok lang tid siden, jeg har været så træt da vi kom hjem. Hanne overhalede mig på de sidste to bakker.. igen ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det var vist med en lille fryd for den bedre halvdel af Team Sol og Sommer  ;-)  Tilfældigvis kørte vi den samme tur de to lørdage i påsken, og så kan man jo sidde og studere lidt i www.strava.com hvad dagsformen betyder.. Sjovt nok var det på det nærmeste modsat for Hanne.. når det kører for hende, kører det godt nok stærkt!

Men, nu begyndte jeg at blive lidt nervøs.. hvad sker der i kroppen, når man fortsætter træningen, selvom man er træt og lidt syg? Kommer man i overtræning, dvs reagerer kroppen med en formnedgang.. er diamanterne gået?

Så det måtte jo testes her 2. påskedag, en hel uge efter. Det blev en 60 km tur sammen med en af de hurtige på holdet, for fuld skrald. OK, ikke superhurtigt, men dog lige over de 30 km/t i snit... Det, og så ikke mindst det let forpustede spørgsmål fra baghjulet: "Kører du ikke ret godt i øjeblikket?" er sgu godkendt! I alt blev det til 401 km i påsken.

Hertil kommer: Vinduer malet, mosset fjernet i græsplænen og alle de selvsåede træer og skvadderkålen er fjernet i havens mange Rhododendron-bede.. og sidst men ikke mindst, en hyggelig spontan aften med søsteren og svogeren.. det gør en god påske!

Strava

Min første cykelcomputer var ganske avanceret, den viste både hastighed, puls, stigningsgrad og temperatur, men i dag kører mange af os med en GPS, som ikke bare viser alle tallene og hvor du er i landskabet, men også optager det hele.. så man kan analysere det når man kommer hjem.

I flere år har jeg brugt Garmin Connect på internettet. Her kan man uploade træningsfilen og så kigge lidt på den. Man kan genspille turen, men ellers er den frygtelig simpel. fx noget så basalt, men vigtigt, som hvor lang tid man har ligget i de forskellige pulszoner kan den ikke vise.., skal du se på delstrækninger skal du huske at markere dem som "baner" med en lille knap på cykelcomputeren når du sidder med tungen ud af munden og benene pisker rundt... og hvis det nu viste sig at være en anden strækning der var interessant.. ja så kunne du glemme det!  Tilfredsheden er ikke stor.

For en gang skyld må jeg indrømme, at jeg ikke er firstmover. Efter at flere andre i klubben længe har talt begejstret om www.strava.com har jeg overgivet mig.. totalt! og endda købt adgang til den udvidede pakke. Strava er god!

Jeg skal prøve at give en lille oversigt over de funktioner jeg bedst kan lide:

Pulszoner:

Her ser du min puls, fra MTB turen i Danstruphegn, inden sæsonskiftefrokosten. Det var en time i det røde felt! Super effektiv konditionstræning!  Men, hånden på hjertet, det er altså en ret basal funktion for et program til at analysere dine træninger! Den næste er straks langt mere interessant.

Intervalanalyse:

Ved at trække musen hen over den samlede tur, kan du ad-hoc frit vælge et interval du vil analysere nærmere. Her har jeg valgt at kigge nærmere på et interval, der består af 5 stk 15 sekunders spurt efterfulgt af 1:45 rullepause. Tesen var, at man kunne træne kondition på den måde. Selvom Antrit er vigtigt at træne, så viser analysen dog at pulsen på intet tidspunkt kommer over 174 bpm, hvilket hos mig svarer til 90% og det er altså for lidt til at det har den ønskede virkning. Intervalanalysen kan laves både ad-hoc men også som faste intervaller.

Faste intervaller:
Alle kan definere faste intervaller, således at ens tur så holdes op mod egne tidligere resultater, hvilket for en god tur kan se sådan ud:

Her er det en blanding intervaller, hvor jeg har sat personlig rekord (PR) på nogen af dem eller har kørt min 2. hhv 3. bedste tid på.

Man kan imidlertid også se hvordan man ligger i forhold til alle andre, som fx her hvor jeg faktisk har den tredje beste tid af alle (3rd overall), der har kørt det pågældende sted og bruger Strava:

Eller her, hvor en af cykelvennerne har sat en personlig rekord, som på automatisk sammenlignes med min:

I højre siden for oven, kan man se at Ralf kørte denne strækning på 8:52 og at min egen personlige rekord er hele 9:56.. over et minut langsommere end Ralf.. hmm  det animerer sgu!

Et øje for vennerne
Ja, for cykelvennerne kan du selvfølgelig også se. En slags facebook for cyklister, komplet med "likes" som her hedder "kudos" og kommentarer:

Som det ses, kan den også automatisk finde ud af at vi er flere brugere der har kørt sammen.. som her med Henrik Bo og jeg, selvom vi jo naturligvis ikke er startet eller sluttet samme sted!

Mål og udfordringer:
Sidst og måske mindst kan man sætte sig selv mål, både på et bestemt interval og mere generelt

Det er mit mål at kunne kunne tage Klampenborgbakken med et snit på over 30 km/t inden jeg skal ned og køre alpecykelløbet: La Marmotte i starten af juli.. og så er der en stribe mere generelle "badges" man kan være med i, som fx et bestemt antal kilometre i løbet af foråret, et bestemt antal kilometre i pågældende måned og længden af den længste tur på måneden. For nogle af badges'ene er præmien at man kan få lov til at købe en speciel cykeltrøje.

Det er lidt pjat, undskyld meget pjat, men nu egentligt meget sjovt.. ;-)

Er du lidt seriøs med din træning er Strava bestemt anbefalelsesværdig. Der er både noget til husarerne og nørderne!

En miniature

Også i Schweitz kan man få cyklen med toget. Flot reklamefilm

Huset under jorden

I bagkanten af den kolde krig byggede fødebyen en bunker til det kommunale beredskab. Top moderne med ABC-udstyr, dvs lufttæt, egen luft og strømforsyning, jording af alt metal for hver 1,5 meter etc. Betydeligt bedre end forsvarskommandoens bunker i Vedbæk, kunne vi konstatere, da forsvaret i forbindelse med fraflytningen holdt åbent hus.

I de mange år har den levet en dvaletilværelse, parat, ikke til krig, men som en del af de planer der stadig er, hvis regering og kongehus skulle komme under trussel. Her som et tilflugtsted for kongehuset i de perioder de var i Gråsteen, idet der med en fodboldbane ovenover bunkeren var ideel helikopterlandingsplads.

Min far har i de mange år hold tilsyn med det vi i famillien har kaldt "huset under jorden". Det er ikke mange forundt i en alder midten af 80´erne stadig at være en del af aktiv del af Beredskabet.

Men alt har en ende, også bunkere, og en dag skulle den som en af de sidste i Danmark sløjfes. Som Jyllands vestkyst vil bevidne, fjerner man ikke lige en beton-bunker med 50cm tykke mure, så den gamle foreslog, at huset blev overdraget til Vejen Idrætscenter, som den ligger nabo til, gerne til brug for cykelklubberne, som i mange år har lånt strøm fra bygningen til deres legendariske cykelløb.

Ideen blev taget vel imod, i kommunalbestyrelse, Idrætscenter og cykelklubber, og efter en ombygningsperiode.. der skulle fjernes noget jord og skæres vinduer i de tykke mure.. kunne den så tages i brug i fredags, som klubhus og værksted. Så nu er den hjem for en kamp på cykellir og race, ikke længere bomber og krig.. Det er ikke så ringe!

Det er sjældent at folk husker dem der stod bag, men ikke i dette tilfælde, for minsandten om ikke de bad den gamle om at klippe snoren til huset over. Det var til stor glæde form min far, for endnu højere end beredskabet står ønsket om udvikle en by til glæde for borgerne.. ikke i kraft af en lang karriere som kommunalpolitiker, men som den der aktivt støtter op om byens aktiviteter med de praktiske foranstaltninger, om det så er strøm til cykelløb, afspærring, Vejen-fester eller civiltberedskab mm.

En ikke så lidt stolt Vejen-borger

Det forklarer jo en del..

Her den sidste uges tid, har jeg haft helt vildt god ben, og som flere har kommenteret, er trilleturene vist blevet til noget der burde karakteriseres i en anden liga. Pjat, for mig er det jo også meget tidligt på sæsonen... eller er det?

Konditionstesten i går var overraskende! Den maksimale iltoptagelse er, hvor den var, da jeg toppede i sommeren sidste år.. og jeg træder små 4% hårdere! Kun er min vægt 2,5 kg højere end i sommers... men målt i watt pr kg er det det samme!

Måling 1 - 2013: (ultimo marts 2013)
Konditionstal: 50,3
Vægt: 86,2
Maxiltoptag: 4.325 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,1%
Max watt: 458

Måling 2 - 2013: (ultimo juni 2013)
Konditionstal: 54,8
Vægt: 82,0
Maxiltoptag: 4.495 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 17,8%
Max watt: 500

Måling 3 - 2014: (ultimo marts 2014)
Konditionstal: 52,8
Vægt: 84,5
Maxiltoptag: 4.485 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,2 %
Max watt: 519

Jeg går altså ind i 2014-sæsonen på det punkt, hvor jeg var stærkest sidste år. Det forklarer jo en del om cykelturene den sidste stykke tid. Undskyld til dem jeg har slidt i stykker derude på landevejen den sidste uge! ;-)

Hvad skyldes det? Tja.. noget af forklaringen er givetvis mere træning i år, indtil nu, end sidste år. Resten kna jeg ikke forklare, men vejen fremad er klar nok: Træningen skal fortsættes, og så skal der smides nogle kilo.. Uha, det bliver noget af en sæson!

Kondition

Sidste år havde vi aftalt med en gut, at vi i klubben kunne få målt konditallet mm først på sæsonen og så igen lige inden sommerferien. Jeg skrev et længere stykke om hvad de forskellige tal betyder, efter den første måling, se her: http://teamsologsommer.blogspot.dk/2013/04/form-fremgang.html

Jeg fik så desværre ikke fulgt op på den anden måling 30. juni 2013, men her er det så:

Måling 1: (ultimo marts 2013)
Konditionstal: 50,3
Vægt: 86,2
Maxiltoptag: 4.325 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,1%
Max watt: 458

Måling 2 - tre måneder og en f... træning senere:
Konditionstal: 54,8
Vægt: 82,0
Maxiltoptag: 4.495 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 17,8%
Max watt: 500

Iltoptaget var altså gået 3,9% frem, vægten faldet med 4,9%, hvilket tilsammen giver en konditionsfremgang på 8,9%. Maks watt er steget med 9,2%

Vægten spiller jo stærkt ind på konditionstallet, og den har man selv nogenlunde kontrol over, men jeg var sidste forår stærkt i tvivl om hvor meget man over tre måneder kan hæve iltoptaget. Med den mængde træning jeg præsterede sidste forår, kan den ikke ændres mere end de små 4%.. man skal jo også arbejde i ny og næ.. Uden viden, men bare som et ønske, havde jeg håbet på en fremgang af konditionstallet på 10%, det lykkedes ikke helt, men det var tæt på.

Lige om lidt, drager jeg ned i klubben for også i år at få gentaget øvelsen. Vægten ligger nok lige under måling 1 sidste år, men ikke meget. Jeg har træning meget her i marts, så forhåbentlig ligger iltoptaget højere.. til gengæld er jeg også lige netop kommet hjem fra en cykeltur, så benene er lidt ømme lige nu.. dumt.. ja men man skal jo forberede sig så der er noget at forbedre af  ;-)
  

The pain never quits, you just become faster

Jeg har tidligere brokket mig over det kedelige regnfulde danske vejr. Jeg synes det har regnet hele vinteren, med det resultat, at sofen har klæbet mere til min ryg end cyklen til min bag. Kort sagt har jeg været træt og oftere taget en lur sidst på eftermiddagen end en cykeltur.

Men et er fornemmelsen, noget andet er de hårde facts. For da jeg ajourførte træningsdagbogen efter turen i går aftes, lå det samlede km tal for i år, indtil nu, på en ny rekord. Og jeg må jo indrømme, at den milde marts har givet en masser godt cykelvejr! 

Racersæsonen starter først den 1.april, men af lyst og tradition kører vi alle søndagene i marts en kort 50km tur i ro og mag, til alle der ønsker en blid start, og dels har jeg indbudt til trilleture, tirsdage og torsdage når det har passet, ja selv tøseholdet lykkedes det mig at få lov til at trille med en dag. 

Ikke så mange har benyttet sig af invitationerne til hverdags-trilleturene, hvilket har overrasket mig lidt, for ellers er opbakningen til sommer-hverdagstræningen jo stor nok. Men fint nok, for det betyder jo, at holdets deltagere er tilfredse med klubbens overordnede principper for hvornår man skifter sæson. 

Måske er det alligevel lidt med vejret, for himmel og hav stod da i et, da vi kørte i søndags. Men skulle du have glemt det, så kan denne regnvejrsekspert fortælle, at man godt kan hygge sig selvom sandet knaser mellem tænderne, nå blot fingre, krop og tæer er varme, og det kan rette beklædning og hårdt arbejde jo sikre. 

Turene her i marts har været trilleture, dvs uden intervaltræning, bare en almindelig cykeltur på cirka 50 km. Hastigheden afpasses til de fremmødte, så alle kan være med. I går aftes var det et stærkt hold, med en dampmaskine, i form af brugtvognsforhandleren. Han trak og vi andre kæmpede med at holde hjul. Et blik i træningsdagbogen afslørede efterfølgende at jeg aldrig før i marts, eller april for den skyld har kørt 50 km med et snit på 30 km/t. Senere på sæsonen, jo men aldrig før så tidligt. 

Så kan det godt være, at benene føles tunge, vægten lige så, og udholdenheden minimal. Det er vist bare et udtryk for erindringsforskydelser eller som vi siger med et godt gammelt cykelrytter udtryk: the pain never quits, you just become faster

Danstrup Hegn

Eftersom MTB-sporten bliver mere og mere udbredt, er sliddet på sporene efterhånden blevet abnormt. Derfor støtter selveste Skov og Naturstyrelsen nu også op omkring sporbyggeriet. Tidligere havde de nærmest "leave no trace" som motto... hvilket sådan set er fint nok, hvis man er nogle få cykler i skoven.. så kunne de hygge sig over sporene efter tidligere tiders brug af skoven med stensætninger, hulveje etc.. Blot en lidt mærkelig holdning når de slev kører rundt med tonstunge skovningsmaskiner og horder af MTB-ryttere kan slide sig til hulvej i løbet af et par år.

Men, som sagt er SNS gået aktivt ind, der må bygges broer, laves rockgardens, små berms, drops og andre fine ting i skoevn.. og så går de også aktivt ind i at få spredt trafikken, dvs der kommet til stadighed nye spor.

Team Sol og Sommer var i går taget op til Danstrup Hegn ved Tikøb, et spor der blev anlagt sidste år, i samarbejde med cykelklubben i Fredensborg.

Danstrup Hegn er en virkelig flot skov, masser af små lunde, rydninger og søer samt afvekslende beplantning. Sporet er 15 km singletrack, med masser af snævre sving og tricky moves men hele tiden mulighed for at holde fart i cyklen.. et godt flow. Kører man den langsomt er den ok-let, kører man den hurtigt er den rigtig svær.  Utroligt underholdende! Nok Nordsjællands bedste spor!

Ikke sidste gang vi er i Danstrup Hegn 

Overlevede fotografen?

Vi er pt ved at pynte lidt op i klubhuset bl.a med billeder. Ideen er, at billederne skal skiftes hvert år, så de afspejler medlemmerne og de aktuelle aktiviteter.

Eftersom MTB-sæsonen lakker mod enden, tog kanonfotografen kameraet med i skoven i dag for at tage et par billeder med action på.. det var lige før der kom for meget action på:

Christian landede lidt skævt og havde nær taget fotografen med ;-) 

Kim derimod landede lidt mere heldigt, den tror jeg vi hænger op:

Forår

Så oprendte marts, og det er blevet forår.. ja det vil sige på kalenderen og lidt i haven... men med regn og under 1 grads varme, er vejret er sgu knap så forårsagtigt

I dag startede vi det traditionsrige Team Recovery op. Tre til fire søndagsture i et fornuftigt tempo inden den egentlige racersæson starter.

Det startede det år, jeg havde gået rundt med en brækket ankel og havde brug for genoptræning inden det for alvor gik løs, og initiativet blev bakket godt op af andre, der ej heller havde fået kørt for meget den vinter. Siden har vi hvert år kørt de små søndagsture i marts.

Til trods for en god MTB tur i St. Dyrehaven, havde jeg havde gået hele lørdagen og glædet mig til at komme ud på landevejen og trille en god søndagstur.. og det var jeg ikke den eneste der havde; for til trods for tåge, let regn og 0,5 graders varme dukkede yderligere fem og den bedre halvdel af Team (knap-så-meget)Sol og Sommer op. Syv raske ryttere, der virkelig nød en 50 km tur op igennem Nordsjælland, og den bidende modvind hjem ad Strandvejen.

Sjovt som godt tøj og lidt endorfiner kan gøre vinter til forår.

Vi kører igen næste søndag :-)

Vinterferie 2014

Også i år gik turen, igen igen, til Berchtesgaden. Vi hygger os jo gevaldigt på den forvoksede børnebakke, Rossfeld :-)

Området er rimeligt godt til at øve moves, (for ellers bliver det hurtigt lidt ensformigt), så de to vilde købte sig et par timers undervisning midt på ugen.. og det var virkeligt godt.. sårn lige at få lidt rådgivning om de små fejl man laver. Kan klart anbefales at investere i et par undervisningstimer, selvom man sådan set er god nok... men vores underviser var nu også selveste ejeren af skiskolen og dermed Top-prof, og ikke en af de unge ski-bumser

Den sidste dag ville Thit lige genopfriske snowboardet. Det er tre år siden sidst for alvor, men der gik ikke lang tid før der blev kørt i cirkler om de andre. De evner ville jeg sgu gerne have ;-)

Thit på snowboard - vinterferie 2014 from Per Johansen on Vimeo.

Sommersæsonen er startet!

For en gang skyld havde vi godt vejr i dag, og det ser endda ud til at fortsætte resten ugen, så selvfølgelig blev cyklen taget ned af væggen og brugt til arbejde.. hvilket gav mulighed for en lille omvej hjem ;-)  Årets første racertur!

Cykel på kontoret, den skal godt nok have nyt styrbånd!

Selvom solen skinnede var det koldt for ørene, så jeg er godt nok glad for at køre MTB om vinteren frem for landevej!

Men, hvilken fornøjelse at flyve ud af Lyngbyvejen med 50 km/t.. ja ja, der var medvind og let ned af bakke.. hjemad Strandvejen gik det unægteligt lidt langsommere.

Februar er ikke blevet til mange kilometre. Dels har regnvejret ikke ligefrom inspireret, dels har vi jo været på skiferie, så det var en meget træt Per der kørte med holdet i lørdags, og i dag måtte jeg også konstatere, at der skulle graves dybt for at finde konditionen frem.  Meen, langt bagud i forhold til sidste år er jeg ikke, så det skal nok komme.. hvis bare vejret vil ;-)

Nye bremser

Så fik al mudderet taget livet af mine bremser på baghjulet. Ikke bare klodserne, men kalibrene begyndte at lække olie, og så hamrer håndtaget bare i bund uden særlig påvirkning af fremdriften. Det gør det lidt svært at køre stærkt i skoven, når man kun kan bremse på forhjulet.

Eftersom jeg er grundigt træt af Avid-bremserne som cyklen var fabriksudstyret med, (de bremser godt nok,  men var bøvlede at skifte klodser på og stort set umulige at få alt luft ud af) benyttede jeg lejligheden til at skifte til japansk kvalivare, nemlig Shimano XT

Nu med kølefinner, ahvabeha ;-)

Sådan et sæt kommer som et færdigt sæt, med bremsehus, slange og bremsehåndtag, pre-fyldt med olie.. lige til at skrue på.  Slangen var naturligvis for lang, så hvordan korter man sådan noget af, uden at skulle genpåfylde olie.. for så er ideen om, at det kommer som sæt jo ligesom tabt.

Jo, det er bare at hive bidetangen frem, olien løber ikke ud så længe, der ikke er hul i den anden ende. Se bare videoen her nedenfor... elsker sgu Shimano!  ;-)

PS: Jo, det er dyrt i vedligehold at smide cyklen i skovens mudder.. men rart nok at det kan gres ret simpelt som gør-det-selv.. og så er det hyggeligt også ;-)

If this, then that

Der findes en tjeneste på internettet, der ud fra bestemte hændelser genererer aktiviteter. Derfor navnet "If This, Then That" (ifttt.com) Med Philips nye farveskiftende og WIFI-connectede lyspærer, kan man fx få lyset i huset til at glimte i klubfarver, når ens ynglingsfodboldhold scorer mål!

Ny er jeg ikke den store fodboldfan, men jeg har sat en recept sammen, der hver morgen sender mig en mail med dagens vejrudsigt. Så ligger den på forsiden af min mobil, når den vækker mig.

Desværre virker tjenesten ikke rigtigt, eller også virker den for godt. Over de sidste tre måneder har den hver dag sendt mig "0-2-3 grader, regn, overskyet".. lidt mere udsving ville have været ønskeligt! Desværre ser det ud som vejret retter ind... jeg er sgu snart træt af dette kolde våde hjørne af Europa!

Feltet bagfra

ProCykling er meget mere end bare at træde i pedalerne. Se det organiserede kaos bagerst i feltet:

A view from Shimano neutral service at the 2014 Santos Tour Down Under from cycling tips on Vimeo.

Michael Rasmussen

Så fik jeg også læst bogen. Lige i øjeblikket er der lidt langt imellem, at bogormen virkelig tæsker en bog igennem, men denne kunne jeg ikke bare lige lægge fra mig. Den er kanon god! Den giver en masser at tænke på, men også helt elementært spændende beretninger fra de cykelløb vi alle husker.

Hvorfor blev Michael Rasmussen, en enkelt doper i et hav af dopere, i den grad blacklistet? Hvorfor blev han taget ud af Tour de France, netop som han havde vundet det.. og det uden på noget tidspunkt at have testet positivt? De fleste andre dopere fik mellem 3 mdr og to år i karantæne og kom igen.. ja i Contadors tilfælde var det stort set med bagudvirkende kraft, så karantænen hurtigt blev overstået..

Så hvorfor er Michael Rasmussen paria?

Han spørger selv i sin bog, men giver ikke svaret, for han forstår det stadigt ikke, her mange år efter. Men læser du bogen, er du ikke i tvivl. 

Michael Rasmussen er ultra-super perfektionist. Og han optimerer på alle parametre: træning, vægt, kost, cyklen, men også dopingen og sågar antallet af advarsler.. og finder det helt naturligt.. Michael mener, at det sande niveau for hans sportslige præstation er der, hvor alle parametre mødes på højeste niveau.. 

Resten af verden derimod, mener at det sande niveau indtræder ved optimering uden brug af doping.. og at dopingen løfter præstationen op over det sande topniveau. Altså lidt som sætte en stige op på toppen af et bjerg og så måle højden af den med, når bjerget højde skal bestemmes. Eller en lille smule privat medvind på cyklen, som de andre ikke har.

Men altså ikke Michael. Cyklen vejer 10 gram over minimumsgrænsen, Michael selv har en vægt fastsat på gram, cyklen byggede han selv, ikke holdets mekanikere.. og så var der blodposer i fryseren, som når vi andre har en energigel i lommen.

Michael ramte i plet det år han blev taget ud af TdF.. han kørte på et andet niveau end alle andre.. og det stod rygende klart ud af fjernsynet og ud i alle stuerne, at han ikke kun havde toppet op med doping, men gået full ind. Jeg husker endnu, at han ikke kørte fantastisk på enkeltstarten, men havde to bjergdage, hvor han stort set kørte etaperne alene foran feltet, og at hans kommentar var, at han da vist burde køre enkeltstarten på sin normale cykel. ..som om...

På det tidspunkt virkede det som om UCI lukkede øjnene for doping, blot det ikke var alt for tydeligt hvad der foregik.. Men, Michael kørte simpelthen som om han kom fra en anden planet.... Dopingen var alt alt for tydeligt.. og eftersom han syntes, at det var helt naturligt at optimere på ALLE parametre, og stadig gør det, var han farlig for det cirkusshow Procykling og Tour de Franc er.. , og så måtte han pilles ud..

Og MR fortryder sådan set ikke.. Han fremtræder i sin egen bog mest af alt som en, der er forurettet over at være blacklistet, blot fordi han var bedre til at maksimere sin performance end alle de andre... uretfærdig behandlet, nemlig. Han indser aldrig, at den profesionelle cykling lever på en løgn og at han udstillede løgnen i en sådan grad, at han måtte elimineres!  Som jeg tidligere har skrevet, så er procykling nok en sport, men endnu mere en forretning.

Sjovt nok forsøger han at skrive, at Bjarne Riis støttede op, men faktisk frikender han på et vist plan Bjarne.. Bjarne fremstår ihvertfald som værende helt enig i, at Michael var en tikkende bombe under ProCyklingen, og skulle ud af showet!

Med bogen siddende i baghovedet, har jeg har svært ved at se missionen i Michaels nye cykelhold, ud over at give plads til dem, der er blevet smidt på møddingen i det wrestlingshow vi kalder proff.cykling. Stoler på dem gør jeg i hvertfald ikke!

En lørdag med OCC

Så fik jeg redigeret filmen sammen. Den giver et godt billede af både hvad vi kører i, men også at vi hygger os gevaldigt sådan en lørdag ;-)

En vinterdag med OCC - 2014 from Per Johansen on Vimeo.

Det har været en meget sjov proces. Jeg vil gerne lege lidt med tekster, ikke ovenpå filmen, men som en del af filmen, dvs kommer frem bag træer etc. Det kan man ikke med det gratis film redigeringsværktøj der kommer med Apple.. Ja, jeg har intet problem med at få tiden til at gå ;-)

En varm og våd vinter

Det er en varm og våd vinter vi har. Sidste år kunne jeg køre med dæk med små knopper på baghjulet hele vinteren. Med ´29 dæk er der en større kontaktflade at gøre godt med, og små knopper er hurtigere en grovere dæk. Men i år har jeg været nødt til at smide de grove dæk på. Desværre er det hele kørt til smadder.

I lørdags lavede jeg en del film-klip med mit nye kamera af OCC drengene i skoven.. jeg får det forhåbentligt snart redigeret sammen, men et enkelt billede blev det også til. Faktisk et supergodt billede, hvis jeg skal sige det selv ;-)

Klaus kæmper sig igennem mudderet

2013 og 2014

Endnu et år gået godt.  7.769 km på cykel er ny rekord, og rekorderne stod lidt i kø i året der gik. Først skulle jeg lige have demonteret skruerne i foden, men så gik det ellers derudaf.

Største personlige bedrift var så absolut Styrkeprøven, de 542 km fra Tronheim til Oslo i et hug, og det i regnvejr.  Et er at de 542 km tæller godt i træningsdagbogen, men de lange træningsture inden gjorde det også godt.

Bedste oplevelse var nu da den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, meddelte at hun også havde meldt sig til C2C.. og hvilken tur blev det ikke til i den absolutte sensommer! Splendid vejr, super selskab og flotte bjerge!

Grafisk så året således ud:

Man ser at vintermånederne er på MTB i skoven uden alt for meget hverdagstræning, hvorfor kilometertallet her er noget lav, vinterferien i februar tegner sig tilsvarende. Men det gør juni, med Norgesturen også, endnu en personlig rekord med 1.509 km på én måned. Når juli ligge så lavt, skyldes det en skade, som opstod efter den intensive juni måned. Jeg skiftede sko på en træningsaften umiddelbart efter, og det var mere end akillessenen kunne udholde.. jeg prøvede at træne lidt mindre effektivt, men det forsvandt først da jeg havde holdt et par ugers pause.   September med C2C er også tydelig i diagrammet, men november måneds lavpunkt kan kun undskyldes med arbejde.. det skal jo også passes i ny og næ ;-)

I den mere kuriøse side havde jeg 14 punkteringer, dvs i gennemsnit en pr 555 km. Det svarer meget til sidste år, hvor jeg kørte godt 500 km pr punktering.

Hvor meget jeg end holder af at køre MTB, er jeg mentalt ved at være færdig for denne sæson.. er helt parat til de lange træningsaftener på raceren.. men der går jo altså et par måneder endnu.. suk.. jeg er helt beredt!  Målet for 2014 er nemlig skrevet!  Selv jeg ville have forsvoret det, har jeg alligevel i et svagt øjeblik sammen med et par andre fra OCC tilmeldt mig det store danskerløb, Marmotten, som går over tre store bjerge i Alperne, afsluttende op af Alpe d'Huez. De 174 km er ikke noget problem, men de 5.000 hm svarer sgu til en halv C2C!  Det skal køres den 5. juli..  Træningen hedder mange kilometre og stort vægttab, jo jeg ved godt hvad foråret byder på :-)

Ugen efter har vi aftalt at køre op på det skaldede bjerg, Mont Ventoux med nogle af cykelvennerne.. Så, det bliver en uge med nogle bjerge jeg aldrig har kørt før. Spændende!  Harzen i slutningen af maj.. og måske en lille tur til Pyrenæerne forår eller efterår, hvor en af de andre cykelvenner har et hus.. Så selvom der for første gang i tre år ikke er planlagt en C2C i september, bliver 2014 alligevel et bjergrigt år.. og jeg glæder mig :-)  

Så, det bliver et år men mange bjerge og et hav af ture med forskellige gode venner fra Ordrup CC.. præcis som det skal være. Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer springer Marmotten over, men er ellers med til det hele, cool Hanne!

Nu er det eneste problem som sagt altså, at vi stadig har vinter og jeg er 100% klar til at kaste mig ud i træningen. Mon jeg skal finde mig et MTB-mål for de næste pr måneder for at holde gejsten oppe?

Hjemmemekanikeren

At holde fire cykler, der bruges til race og seriøs mudder, ved lige koster hurtigt en bondegård. (plus de fire til pendling)

Men så er det jo fint, at det også er blevet til en hobby for mig. Jeg nyder at gå at lære nye ting om cyklerne. For en computermand, der absolut ikke er håndværker, er det til tider en udfordring, men så er det jo dejligt at have Youtube, hvor der er masser af gode vejledninger.

Ud over almindelig vedligeholdelse som skift af kæde, bremsklodser og tandhjul, har året har budt på:

Styrbånd: http://www.youtube.com/watch?v=spZ9F5VQonw
I år skiftede jeg for første gang styrbånd, og jo gu er det da let, men så alligevel ikke. Det tog faktisk tre forsøg inden jeg fandt ud af båndet faktisk skal vikles ganske stramt, hvis det skal blive der.  Men nu sidder den i skabet ;-)

Glidelejer i bagaffedringen på MTB: http://www.youtube.com/watch?v=5504ht5NHZ4
Jeg købte nu godt nok et lille stykke specialværktøj til at presse glidelejet ud, men havde stadig brug for skruestikket for at lægge kraft nok i udklemningen. Desværre fik jeg ikke et billede af processen, for forestil dig lige bøvlet, idet jeg ikke havde afmonteret støddæmperen helt, og derfor måtte have skruestikket manøvreret ind i stellet, uden at skramme cyklen, præcisere værktøjet helt præcist på lejet, og så også dreje på skruestikket. Lad mig bare afsløre at det krævede tre personer ;-)  Nu sidder der et vinylleje beskyttet af gummipakninger, men jeg synes alligevel der er kommet en lille smule slup igen. Mudderet er ikke til at spøge med!

Udskiftning af hydraulikolien på bremserne: http://www.youtube.com/watch?v=bZylrZvICrY
Videoen her viser hvordan man "bleeder" bremserne på min MTB-cykel. Hannes er selvfølgelig af en anden model, men heldigvis lettere.

Og lige om lidt går jeg ind for at skifte gearkabler for første gang. Når der kommer skidt ind i gearkablerne, kan fjederen i skifteren ikke trække kablet tilbage, når man løsner spændingen (skifter gear). Hannes skifter derfor ikke ordentlig ned til et lavere gear (krise, for lige der har man allermest brug for at den reagerer som en jetjager) og for at skifte gear på min MTB, skal du bruge en bodybuilder tommeltot. Seriøst trægt! Den bedre halvdel fik derfor et sæt kabler under juletræet, samt et løfte om montering med kærlighed..  Jeg undlod dog at pakke mit eget sæt ind ;-)

Gearkabler: http://www.youtube.com/watch?v=pm1yHzrOyXY
Det ser jo let nok ud, så lad os bare komme igang.. hvad kan man ellers bruge en søndag til ;-)


PS: Apropos almindelig vedligehold.. jo bremseklodser skal skiftes i ny og næ, og gerne lidt tidligere end en af mine gode venner:

Her er ingen bremseklods tilbage, og bærepladen er slebet så skarp, at den kan skære bøffer fra Blovstrød Kro   ;-).

PPS: Så er gearkablerne skiftet. Det var virkelig piece of cake, og det virker som om jeg har fået en helt ny cykel. Det bliver indrulleret i den årlige klargøring!

Fumler tumler , Lille jule ride

Traditionen tro gik Lille-jule ride til St. Dyrehave, nu med nissehue.. OK, det ser ikke alt for smart ud, men spørg lige julemanden om det ;-)

Det er lang tid siden jeg sidst er styrtet på MTB, har efterhånden fået godt styr på det stads.. men søreme om jeg alligevel ikke noget så eftertrykkelig fik studeret skovbunden i dag!

Ingen sæbe på sporet, så når der ikke ligefrem var mudderhuller var farten høj. To fejl.. en gang en gren på skråt, som tog mig forhjul. Den anden gang et skjult mudder hul, som beholdte forhjulet. Ganske uden rensdyr lykkedes det mig alligevel at tage en flyvetur i fuld fart ud over styret. Det er godt nok flere år siden jeg sidst har lavet det stunt.. men, jeg landede blødt :-)

Note til mig selv.. husk så at løfte det forhjul!

Hvad julemanden virkeligt ønskede sig

Rad Santa from Rocky Mountain Bicycles on Vimeo.

Man behøver jo kun én cykel!

Hold op hvor har det regnet og været mørkt længe. Når man så kommer hjem efter en lang arbejsdag, regnen siler ned og det er mørkere end i en kulmine, er det svært at tage sig sammen til en cykeltur. Men, så er det jo rart at man kan lave lidt cykel-eskapisme i sofaen ;-)

Edit: Flexede tidligt ud i dag, det var nemligt tørvejr!!! Det blev lige 25 km dejligt i skoven, med lampe på kysen til sidst.

Vinterlandskab

Første vintertur.

Hold da op det kunne mærkes, at der de sidste 14 dage kun er blevet sofatrænet. Men dejligt var det!

Drop Offs

Youtube er fuld af instruktionsvideoer. De færreste kan bruges til noget, men denne serie er faktisk ret god.

Om jeg så tør, ude i skoven, er en anden historie...

9 ud af 10

.. er da ikke så ringe, selvom det også inkluderer racercykel ;-)

10 Things Every Mountain Biker Should Have Done from Filme von Draussen on Vimeo.

Klubmesterskab 2013

Klubmesterskabet blev i år kørt på en lille 1,5 km rute, og efter nye regler, masser af sving og ingen højdemetre.   Hele klubben kørte samtidigt, men opdelt i hold, således at børnene kørte i en klump først, så de unge, efterfulgt af 9:15, 9 og til sidst licens. De første 6 omgange kæmpede børne om placeringerne i deres gruppe, medens alle andre listede efter, derefter successivt de næste hold. På den måde nåede licenserne at køre 24 omgange inden fløjten lød for deres tur. Da de enkelte holdmestre således var kørte kørte hele klubben i et felt yderligere seks omgange for at finde klubmesteren.

Jeg havde på forhånd meldt fra, plejer ikke at køre konkurrence og da slet ikke i et mos med så mange sving. Men, det viste sig nu at fungere overordentligt godt. Intet mos men i stedet meget publikumsvenligt.

Asgers gamle klassekammerat, August tog først sin egenklasse, ungdom med det meste af en halv omgang og hoppede derefter på 9:15 holdet hvor hans far kører. Fint nok tænkte de, hvad kan en 14-årig der lige har givet sig selv? Jo, fx hænge dem alle til tørre! For selvfølgelig om han ikke også vandt den klasse!  Jeg vidste det godt, for han havde kørt i små cirkler om os allerede på Forårets Harzen tur!

Sidst, da selve klubmesterskabet skulle køres, var August naturligvis med igen, og det lykkedes ham at komme fri af feltet sammen med en af de stærke licenser. Timothy, vores U17 rytter der blev klubmester sidste år, og netop er udtaget til bruttotruppen på landsholdet, kæmpede for at rykke fri af feltet, og efter en del ryk, slap han endelig afsted uden følgeskab, men da var det for sent, han kunne ikke nå op til de to i front. I spurten trak Christian sig, og bingo...  August på 14 var klubmester! (Og ungdomsmester og herre på 9:15)

August er Asgers bedste ven, og sgide sød. Nu skal han bare lære at have rundsave på albuerne, så han kan vinde de rigtige licensløb. Så skal det nok blive stort. Vi krydser fingre

Sol, regn og mudder

Nu er MTB-sæsonen for alvor gået i gang.

Sidste lørdag i oktober havde vi afslutning på racercyklerne, og hvilken en dag. Varme, vindstille, og høj solskin. Turen gik op ad kysten, og da vi nåede op til Nivåbugten, 25 km oppe, havde vi kørt med et snit på 37,5 km/t.. Drengene fik lov til at race ud :-)  

Efterfølgende dukkede 90 mand M/K op til den traditionsrige sæsonskiftefrokost, langt flere end vi kan være i klubhuset. Så var det jo dejligt at efterårsvejret viste sig fra den bedste side og folk kunne sidde ude.

Men, så var det til gengæld også slut med det gode vejr.. Det har pisset ned lige siden. Man kan kun glæde sig over at køre inde i skoven og ikke ude på vejen.. der er mere læ mellem træerne.. og mere mudder

Sådan ser en glad mudderdreng ud

I går passerede jeg en løber i regnvejret og tænkte, at man da skulle være lidt tosset for at stå tidligt op og løbe en tur i regnvejret.. indtil jeg kom i tanke om at jeg selv sad på en cykel, indsmurt i mudder ;-)

Der findes intet dårligt vejr, kun for lidt endorfin

En værdig afslutning på en fornem sæson

Så blev det tid for Alpetramp igen, årets sidste motionsløb. 125 benhårde kilometre i de sydfynske alper omkring Faaborg.

I år blev der kørt til stålet. de første 90 km blev kørt med 30,4 i gennemsnit, incl depotpauser. I alt blev turen kørt med 29,8 km/t i effektiv køretid eller 29,2 incl pauser. Ja ja langsommere end Bastrup Sø rund tidligere på året, men også en helt urimelig hårdere distance! Der er altså bakker dernede!

I guder hvor jeg led de sidste 40 km, og hvor er mine ben ømme nu. Men, sådan skal det være, når man kører sig helt ud. Jeg er super tilfreds med resultatet! :-)  (en anden gang kunne man måske overveje ikke at køre 90 superhurtige km med holdet om lørdagen og drikke det bedste af en halv flaske rødvin aftenen inden... nå, man lever jo kun en gang)

Ikke alle fra holdet var lige heldige. Mogens punkterede efter 15 km og var så febrilsk, at han fik skilt cyklen lidt for meget ad, og en af de vitale dele forsvandt i mudderet. Det var så lige en tur tilbage med servicebilen. Surt show, der dog også kunne have blevet mig til del. For jeg havde naturligvis monteret højprofilfælgene, men taget en almindelig slange med... og de våde veje gav et hav af punkteringer.. jeg slap dog.. heldet forfølger en vis slags personer ...

Ja, vejene var våde og der er mange skove på sydfyn.. sikke en gang sæbe..  men det gik nu fint nok her.

Vi skal lige have en racertur på lørdag, men så er det også slut, så det blev en afslutning på sæsonen med maner.. odometeret har i dag rundet, 7296 km i år.. det er ny rekord, og så er der endda mere end to mdr tilbage af året.. Det har allerede nu været et super år!

(nej, ingen billeder fra Korinth denne gang.. dertil var jeg sgu for meget ude i tovene!)

Velkommen til efteråret

Efterårsferien, ja dvs ferie har vi nu ikke, men alligevel.. Efterårsferie betyder at MTB skal findes frem, og teknikken og den pudses af igen.

Og, det er blevet til tre dejlige ture,  en god lang på veje i lørdags, Rude skov søndag med svogeren og St Dyrehave i dag med Klaus fra klubben.

Action i skoven

I Rude er der lavet et fantastisk stort sporarbejde i år, for at få et godt og holdbart spor. Masser af dræning, broer og små hop Det bliver så dejligt på vore faste lørdagsture. Eftersom svogeren kunne fortælle at der intet lignende spor er i de berømte Silkeborg skove, må jeg indrømme at vi sgu er heldige her.. og så lige udenfor døren..

St Dyrehaven er et andet game.. 21 km langt spor med masser af flow.. og helt sindssygt mange rødder. Når man lægger regn hertil, får man helt sindssygt mange, sindssygt glatte rødder.. og en rute som var forbavsende teknisk svær. Efter nogle kilometres famlen rundt, kom teknikken tilbage... ja, man kan sagtens have flow og køre stærkt i et rodhelvede.. det kræver bare en masse erfaring og teknik.. samt koncentration, for hvis du rammer dem lidt skævt, kan du lede i nabokommunen efter dit forhjul ;-)  Men hold da op hvor er det fedt når alt går op i en højere enhed, og man kan holde 20 km/t mellem træerne, selvom det føles lidt border-line.. Det er cykling!

Sidste år kom jeg for skade at skrive, at ingen, absolut ingen kan følge med mig og min cykel. Det lykkedes Klaus at modbevise det sidst på sæsonen. I år har du sgu noget at træne efter, Klaus! ;-) Tak for turen!

Træsko-Ole og de flotte billeder

Da cyklerne på årets C2C blev afleveret til transportbilen, blev der kigget lidt på en af dem, for der sad normale pedaler! Ikke noget fancy klick-pedal værk.. eller noget, bare helt almindelige pedaler..

Jo jo, sagde indehaveren, Gulv-Ole, jeg skal da køre i mine træsko.!  Og, det gjorde Ole, ikke bare almindelige træsko, men dem uden hælkappe... og det som skudt ud af en kanon. Herefter kom navnet ligesom af sig selv, Træsko-Ole :-)

Famne imponerende, når de sko vi andre bruger er nøje udregnet med udbøjning i carbonsål og hælgreb der kan justeres og meget mere.

Men, ud over at de kører godt, sådanne gummi-træsko, så har de også nogle andre store fordele, så måske skulle man overveje..

Ubemærket er det naturligvis ej heller på hjemegen omkring Sæby, ej heller da Ole kørte til Paris sidste år. Her er et par artikler fra den lokale verdenspresse:

http://www.saebyavis.dk/2012/07/22/fra-s%C3%A6by-til-paris-med-tr%C3%A6sko-pa/
http://www.saebyavis.dk/2013/09/28/sa-gjorde-han-det-igen-%E2%80%93-med-tr%C3%A6sko-pa/


Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at Oles store hobby er fotografering, så det blev til rigtigt mange, rigtigt gode billeder undervejs:

Tag med på Coast-2-Coast, og nyd bjergene, de hyggelige byer og ikke mindst himlen! Klik her:  http://goo.gl/37shoF

De lange skyggers aften

Solen går på hæld, skyggerne bliver lange og temperaturerne lave.

Tirsdag og torsdags cykelture i denne uge har bestemt ikke haft samme temperatur som sidste uge i Sydfrankrig. Jeg skal lige vende mig til at få vintertøjet på.. Der er godt nok blevet klapret tænder. 

I tirsdags var vi en lille flok fra C2C holdet med, og nu skulle man måske tro at der ville være stål i benene, men det var langtfra tilfældet.. Der var dømt karamelbløde ryttere i stedet. Kroppene er simpelthen slidte. Jeg synes egentlig jeg sad med overskud, men var rent faktisk af cyklen et par gange, for at se om hjulene gik i mod ;-). Ak ja..

Her til aften gik det bedre, jeg begynder igen at have styrke specielt når det går opad. Og det fik jeg glæde af, for der blæste en strid pelikan fra syd. Så medens vi kørte ud nordpå gik det fint, men kors hvor skulle der knokles hjem ad Strandvejen. Det er vist første gang jeg på flad ligeud vej har siddet med en puls helt oppe i det røde felt og så kun præsteret 24 km/t.

Så nu har vi igen en træt cykelrytter ;-)