Øjebæ

Jeg tror det var Ekstrabladet der opfandt udtrykket øjebæ. I følge wikipedia betyder en øjebæ:

"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"

Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.

Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.

Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.

Nordhavnsvejen, fra 4 forslag til 2

Teknisk udvalg havde møde på rådhuset igår, og Nordhavnsvejen var på dagsordenen. Her skulle igangsættelsen af VVM undersøgelsen vedtages. Og så er vi jo lige pludselig ved at være tæt på for alvor at vide fremtiden for vores dejlige hus.

De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.

Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.

Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.

Øv!

Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.

Psykedeliske drømme

Nej desværre ikke, men dog mareridt. Det er nemlig en af bivirkningerne ved den hjertemedicin jeg går og tager. Ved siden af træthed, svimmelhed og stakåndethed.

Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.

Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he

Hånden var ikke brækket og hvad deraf fulgte...

OK, jeg har ikke haft det skide godt den sidste uge.

En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.

I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!

Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.

Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.

Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.

Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...

Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.

Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...

Mudderdåben for Scalpellen

Ikke en gang, men hele to gange måtte jeg spise græs i dag. Den ene pga dumhed, men det var også den, der gør mest ondt. Ikke kun i stoltheden, men også i håndleddet, så lige pt er det den enhåndede blogger der skriver.

Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.

Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.

Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.

Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..

Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.

Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet.

Første MTB-tur med OCC

Så oprendt MTB sæsonen med OCC, og vi havde en dejlig tur ud i efteråret med bladene dryssende ned. Vi kørte 5 sø-turen. Vi var 19 på vores hold alene. Der var 5 kvinder med, og Hanne var ualmindeligt godt kørende.

Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!

Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede. Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!

Målet er nået!!

5.500 kilometerstenen blev rundet i dag. Det var mit mål for 2007! Resten af året er bonus kilometre.

Så er spørgsmålet hvad målet for 2008 skal være? Jeg læser ikke mere, når januar er overstået, og så skulle det gerne kunne blive til nogle tirsdags- og torsdagsture.

Men helt sikkert skal der nogle ture i skoven hen over året. Det er for sjovt at køre MTB til kun at gøre det i vintermånederne. Og det vil jo alt andet lige trække ned på kilometerantallet, man kører ikke så langt i skoven som på landevejen.

Lad se... jeg sætter målet nytårsdag ;-)

Rude skov

Har aldrig kørt i Rude skov før, og det er jo underlig, al den stund at der her er anlagt måske Nordsjællands bedste MTB-rute. Men, Thit og jeg var så til gengæld der oppe i dag. Super god tur.

Scalpellen kommer virkelig til sin ret. Dels er den indstillet til min vægt, således at jeg har den fulde fordel af vandringen i affjedringen, for og bag, og lefty´en har en ganske stor vandring, dels betyder de slangeløse dæk, at man kan køre med et ganske lavt tryk. Til sammen gør det, at man ikke glider på sten og rødder, i hvertfal meget mindre end med min hardtail MTB. Utrolig fornøjelig oplevelse. Specielt når man så tør køre hurtigt, så cyklen suser hen over problemerne. De hydrauliske bremser kan betjentes med en finger, så man kan holde fat om styret med de andre. Cool..

Thit og jeg hyggede os på den 10 km lange rundtur, som går igennem utroligt varieret skov. Undervejs er der anlagt en Freeride-down hill bane for de seje. Der var to med styrthjælm der tog den ned. Bl.a. går et af de store spring hen over MTB-ruten. Flot!

Se flere billeder

The way to roll - Det grønne monster

Thit har købt sig en ny cykel. En Elektra, det absolut mest cool mærke pt. ikke bare i København men også "over there". The way to roll.

Er de ikke flotte?

Til Tour de France med MTB

Alpetramp - den grusomme

Hanne ville køre langt for at træne til Vätternrundan næste år. Hun fik sin lyst styret!

Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.

Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"

Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.

Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.

Det er f.. flot kørt, Hanne!

Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!

Cyklomaniac

Så har Thit købt sig en ny cykel... mere herom senere...

Så har vi ikke mindre end 13 cykler, men er stadig langt bagud i forhold til dette hjem vi så på Sydfyn i dag. Selv inde i huset står de op over vinduerne! Gad og vide hvad han har gang i?



Det er helt klart en cykledump, men mange af cyklerne var pæne og pænt stillet op... Er det her den mytomaniske cykelkirkegård?

Cannondale Scalpel 3

Scalpel 3 lefty, hold kæft hvor er den hurtig !

and it´s mine!

Frame:
Scalpel 67mm

Fork:
Lefty Speed 110 DLR2

Rear Shock:
Fox Float RPL Air

Rims:
Mavic XM819 Disc UST, 24 hole

Hubs:
Cannondale Lefty front, DT Swiss XC Disc rear

Spokes:
DT Swiss Competition

Tires:
Maxxis Larsen TT UST, 26 x 2.0''

Pedals:
SPD XTR

Crank:
FSA Afterburner MegaExo, 22/32/44

Chain:
SRAM 951

Rear Cogs:
SRAM PG-970, 11-34

Bottom Bracket:
FSA MegaExo
Front Derailleur:
Shimano LX
Rear Derailleur:
SRAM X-9

Shifters:
SRAM X-7 Trigger

Handlebars:
Cannondale C2 Flat

Stem:
Cannondale Si one piece Stem/Steerer 31.8mm

Headset:
Cannondale Headshok Si

Brakeset:
Avid Juicy 7 w/ 160mm rotors

Brakelevers:
Avid Juicy 7

Saddle:
Fi'zi:k Nisene Sport

Seat Post:
Cannondale Fire Carbon, 27.2 x 350mm

Colors:
Team Replica (gloss) (REP)

Muddertur yaeeeha!

Team Sol og Sommer benyttede lige efterårsferien til at chekke OCCs 9:30-MTB tur af. Turen kaldes de 5 søer, da den runder Lyngbysø, Bagsværsø, Søndersø, Farumsø og Furesøen.

Vejret var lidt kedelig, men tørvejr. Det havde dog regnet om formiddagen, så det blev en rigtig muddertur. Dejligt!

Er det ikke sjovt, at lige så meget man glæder sig til at komme på asfalt om foråret, kan man glæde sig til vinterens MTB-ture?

Ude i skovene omkring Farumsø så vi store rovfugle og kronvildt mindre end 10 meter væk. Men efterårsferien havde også kaldt andre af hus. Langs med Furesøen, hvor man stort set kun kan komme med MTB, fandt vi et ungt par der havde sejlet dertil med havkajak, slået telt op og nu var ved at varme den frysetørrede middagsmad. Andet sted fandt vi 3 gammel spejdere i en røgsky, som ikke lugtede af Mac-Baren, men mere som Christiania.

Jo, der er dejligt ude i naturen ;-)

Terra Incognito, Kina2008

Bjergkasette hmm....

Sidder her og skriver på MPA, medens den bedre halvdel af Team Sol og Sommer er ude på tirsdag formiddagstræning med OCC.

Jeg ville bede Hanne om at købe en bjergkasette, som jeg kunne montere på hendes cykel inden Alpetramp på lørdag, hvorfor jeg kastede et mere nøje blik på vore cykler for at være sikker på at instruere hende rigtigt.

PINLIGT!

Vi havde begge to allerede bjergkasetten på! Jeg har garanteret monteret min sidste år til Alpetramp, og så undladt at afmontere den, da foråret første løb jo ville være Stjernetramp i de samme omgivelser, hvorefter jeg har glemt alt om den.... Hermed konstateret at der er kæde nok til køre på største klinge både for og bag på samme tid, hvilket jeg ellers har været lidt nervøs for. Skal jeg have en lavere gearing skal jeg have compact kranksæt på....

Hanne har allerede compact kranksæt på.... hmm... Lidt spændt på hvordan hun kører Alpetramp så.

Hold kæft hvor har jeg bare ikke haft styr på det i år. Men har også haft travlt..

Ren idyl

Første dag i efterårsferien. Spurgte Thit, der endelig er kommet hjem fra efterskole og selvforsvarskursus i Tyskland, om ikke hun ville med ud i skoven på mountainbike, hvilket hun svarede ja til. Forudsætningen var, at vi kørte stille og roligt, da hun var træt efter weekendens kursus.

Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.

Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.

En af de bedste ture længe.

Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.

Månederne på Oure giver en jernkondition!

Kolde tæer

Høj solskin og nul blæst. Det er det sjove ved det danske vejr, at det kan være så forskelligt. Lørdagens tur var en ren fornøjelse.

Mit termometer afslørede dog, at temperaturen krøb helt ned på 5 grader. brr. Koldt blev det ikke, for tøj gør jo det hele, men skoovertræk havde vi ikke taget på. Tæerne blev faktisk ganske kolde. Det kunne også mærkes da Hanne stak sine tæer ind mellem mine ben, da vi sad i klubhuset. brrr....

Benene var gode idag og spurten ned mod Klampenborg skiltet var sjov. Jeg havde overskud til at lege lidt i fronten. Rejse sig op og småspurte, for så at sætte sig ned og undlade at trække, og så gøre det et par gange eller tre. Feltet kørte voldsomt strategisk, dvs langsomt, så der var plads til at drille lidt. Afslutningen blev som normalt afgjort uden mig. Kan jo alligevel ikke rejse mig op og spurte når hastigheden overstiger 50 km/t, men jeg kan jo gøre mit til at starthastigheden er høj!

Tour den store mur - Kina 2008

Vi har rejst meget vest på, men det længste vi har været øst på er Finland. Så, da vi hørte om en tur til Kina med mountainbike på og ved den store mur, slog vi til.

Vi rejser derfor de to første uger i juni 2008 til riget i midten. Turen er dels en tur til Beijing og dels en tur ud på landet i et område ved den kinesiske mur. Du kan læse mere om turen her.

Vi skal bo relativt primitivt på Simatai Guesthouse og spise flere måltider i private hjem. Det er lige os, det er altid spændende at komme ind bag ved facaden. Selve køreturen er kun 200 km fordelt på fire dage, men på MTB er det såmend også en slat.

Vi kommer tilbage til Danmark om onsdagen, som vi skal køre Vätternrundan natten til lørdag, så det kan godt blive lidt hårdt. Heldigvis slutter ferien af i Beijing uden cyklen, så restitueringen inden den lange tur er på plads. Bare maven så også er ;-)

Børnene skal for en gang skyld ikke med, desværre. De er nemlig endnu ikke færdige med skoleåret på det tidspunkt. Derfor holder Pers forældre sommerferie i København imedens, så Asger kan passe sin skole, og Thit er jo på sin egen etårige MTB/klatring/havkajak-tur på Oure.

Hvad mon de har tilfælles?