Vals

Vals danses i 3/4 takt. Præcis som mit hjerte, under arbejdstesten i dag.

Var ellers lige ved at tro, den snød os endnu en gang, men da belastningen efter 15 minutter kom op på 300 W, og pulsen krydsede 180, begyndte vi at danse Vals.

tre slag, støj, tre slag, støj, tre slag, støj... helt regelmæssigt Flot!

OK ok, jeg har nok nu, sagde lægen nevøst, lad os stoppe her. Og, nå ja hvorfor ikke?

Så må jeg høre hvad lægerne siger til det, efter deres konference. På den måde er det jo et helt andet symptombillede end sidste gang.

Men, i morgen skal jeg ud og cykle, glæder mig til at prøve de nye hjul!

Motionscykel

Jeg har fået en aftale med en motionscykel!

Som den opmærksomme læser måske har lagt mærke til, så gør hjertet af og til stadig problemer. Det kommer ved starten af en cykeltur og varer cirka 20 minutter inden hjertet har fået så mange bank, at det trækker på alle cylindre.

Men kun hvis mine træningspas ikke ligger tæt nok. Hvis jeg fx træner 3-4 gange om ugen er der ikke noget, men hvis jeg ikke træner mellem tirsdag og lørdag, er starten af lørdagstræningen en sej omgang.

Siden weekendens to gange hårde løb/træning har hjertet kørt fint. Men, nu har jeg fået en aftale om en arbejdstest, som er et hårdt forløb på motionscykel med måling af hjertets funktion, til på fredag.

Så håber jeg jo bare, at weekendens træning er tilstrækkeligt langt væk, så der rent faktisk viser sig noget. Eller med andre ord, jeg skal sørge for at kommer i dårlig form inden på fredag.

De næste to dage er der dømt: ingen cykling, men til gengæld elevator og rødvin!

Men, med mit kendskab til den der skabning der sidder inde bag brystbenet, så fortsætter det jo naturligvis med at pumpe pænt indtil fredag klokken 14:00, ti minutter efter jeg har forladt kardiologisk med røde ører.

damn!

Sneglefart?

"Boonen vandt sneglefarts-etape

16. etape af Vuelta a España udviklede sig til at være en voldsomt langsommelig og uinteressant affære at følge.
Rytterne kørte så langsomt, at de først nåede målstregen i Zamora lidt før klokken 19 tirsdag aften, og det var med den tidligere verdensmester Tom Boonen fra Quick Step som vinder efter en massespurt, der henviste Filippo Pozzato fra Liquigas og Heinrich Haussler fra Gerolsteiner til de følgende pladser.
Rytterne brugte over fem timer på at køre de 186 kilometer, hvilket resulterede i en sjældent lav gennemsnitsfart på 34,7 kilometer i timen."

34,7 - Sneglefart? .... hmm.. der er forskel på folk!


Kilde JP.dk

BSR resultatlisten

Så kom resultatlisten for Bastrup Sø Rundt.

Med 2:43 for de 86 kilometre er vi fire der har delt 44. pladsen med 210 deltagende. Det er da ikke så ringe!

Sukkerkold

Marsbar... uhmm,

Marsbar med chokolade og masser af sukker... Marsbar med karamel der æltes rundt i munden, så man knap kan få vejret...

HOV vent nu lige lidt, jeg kan da slet ikke lide marsbar. Når man endelig har fået dem ud af munden, ligger de tungt i maven, og få øjeblikke efter kan man mærke en ny delle..

Hvorfor sidder jeg så her på min cykel og tænker på marsbar? Ham knægten på den hundedyre DeRosa King, spiste en for 20 km siden, men det kan da ikke være derfor?

Er det min krop der prøver på at fortælle mig noget?

For helvede hvor har jeg ondt i mine ben. De der ustandselige accelerationer og opbremsninger gør vold mod dem. Vi suser ned mod Ballerup, på alle de små cykelstier holdet bag Bastrup Sø Rundt kan finde. Det er jo sådan set principielt godt nok, det er jo et motionsløb, men den kommunale tekniker der har lavet cyklestierne har tænkt på lokaltransport, på en bedaget bedstemorcykel med cykelkurv, ej på 20 skrigende weekend-racere der kommer susende i en intens kamp om de bedste placeringer med 40 km/t.

Bremse, 90 grader til venste, accelerere op ad bakken, bremse, 90 grader til højre, op i fart.. nej hvad fanden er nu det? En bom...! op på bremsen, hvad med ham bagude, når han at bremse eller får du ham op i ryggen?. .. igennem cikanen, fuld knald på igen, du ligger i spidsen, og det skal gøre ondt på dem nede i bag, de har ikke trukket ude i den hårde vind... ud på vejen ind i rundkørslen... for helvede.. kan de da ikke se, at de kan drøne lige igennem? Smyger mig udenom ham der panikbremsede. Argg, det begynder at gøre nas... Marsbar! ... Marsbar??

Pffft.... med 6 km til mål er der udsolgt, intet sukker i benene, bananen er forlængst spist, vandflasken er tom.... må slippe feltet... og trille lige så stille ind, med 28-30 km/t..

Henter tre der også har måttet slippe, og nu triller lige så stille. Jeg er ikke den eneste der lider, men jeg overhaler dem da...

Høj solskin og hård vind. 2:45 timer, 500 hm, små 90 km, 32,5 km/t.

Bastrup Sø Rundt, en formiddag i september.

Nye sko

Havde ellers lovet mig selv at lade være, men altså... Nu ligger de hos naboen, så de kan bygges om til Shimano, som jeg jo bruger

Drinking and driving

Faldt lige over denne cykel, på vej ned af østerbrogade. Seriøs cykling! men nok ikke så hurtigt.

Urban night biking!

Avabeha?

Som Klods Hans´ brødre stod jeg der, ikke overfor prinsessen, men overfor den unge pige ved kassen i Fakta. Og, det eneste jeg kunne sige var: Avabeha!

"Avabeha?"

"Så må De have en fortsat god dag"

Jo fanme, jeg havde hørt rigtigt!!

Nu er det lige før jeg hyperventilerer.. 40-årskrisen kradser!

Og så havde jeg endda en t-shirt på...

Det autonome nervesystem

"Det autonome nervesystem regulerer kroppens indre funktioner både under hvile og aktivitet. Det regulerer funktioner som f.eks. hjertets aktivitet, muskulaturen i tarmen og kroppens kirtler, og fungerer automatisk, uden at man selv bevidst kan kontrollere det."

javel ja.... lyder rimeligt. Mit hjerte unddrager sig tankens magt, og gør præcis hvad den vil. Lidt lige som når de autome flytter ind! Den rumsterer og gør væsen af sig.

Den har drillet hele august måned, og når jeg var ude og cykle skulle den lige have 20 minutters tæsk, før den holdt op med at danse i 3/4 takt, og trak på alle cylindre.

Egentlig skulle jeg jo også til kontrol tre måneder efter operationen, men med strejken i sundhedssystemet, var det røget på gulvet. Derfor tog jeg mig endelig sammen forrige uge, og spurgte, om ikke snart det var på tide at få kigget lidt på det igen... og bedst som lægerne sagde, jo, lad os finde en tid.. har hjertet kørt fiiiint. Sgide autonomt! Mine uregelmæssigheder er uregelmæssige!

Men, nu har jeg luret den autonome alien, har jeg. August havde jeg pisse travlt på arbejde og fik ikke cyklet så meget, og fik ballade. I forrige uge og ugen før den, har jeg trænet pænt, og jeg fik ro.

I denne uge er det ikke blevet til så meget træning siden tirsdags, og i dag slog hjertet så til igen på træningen, og dansede 3/4-dels wienervals. Læren er, at hvis jeg træner hver 2.-3. dag, så kører alt pænt, men hvis jeg holder 4 dages pause, starter uregelmæssighederne igen. Efter 20 minutter højintensitet slår alle 4 cylindre til igen, og det er jo godt nok, men bagefter har jeg lige så ondt i hjertet som i benene. Hvilket efter nærmere eftertanke måske betyder at det trods alt ikke er en alien, der gemmer sig derinde, men blot en muskel.

Efter nu at have prøvet begge tilstande i samme uge, er der ingen tvivl. Medicinen hedder: Træning, træning, træning.

Rart at have en undskyldning ;-)

PS: Som skrevet et par gang på det sidste, er konditionen i top i øjeblikket. På dagens fornøjelsestur med konen, kæresten og elskerinden, alias den bedre halvdel af Team Sol og Sommer samt min cykel (vælg selv) fløj vi op af alle bakkerne og ud igennem landskabet, til den store guldmedallie. En enkelt wannabi prøvede at overhale os, men måtte slippe da vejen begyndte at gå svagt op ad, og hastigheden stadig lå på 40 km/t. Frygtede lidt, at Hanne også måtte slippe, men nej du, også her er formen i top! Sådan nød vi en tur rundt på Nordsjælland i solskin, medens Asger sad hjemme og spillede World of Warcraft... ravneforældre

DHL-stafetten 2008

Tre km har jeg løbet i 2008, så det var med den yderste grundighed i forberedelserne jeg i aften stillede op til årets DHL-stafet. host host..

Mine mål var at kunne løbe hele vejen uden gå-perioder samt at komme ind under 30 minutter.

Jeg fejlvurderede delvist mine ressourcer, idet jeg ganske vist kom ind uden at måtte gå, men snildt kunne have løbet mindst et par kilometre yderligere. Så jeg må jo kunne have løbet for langsomt. Blev dog også overhalet af rigtigt mange. Tiden var dog også i orden, nemlig 27,04 sek.

Så, stor succes. Min kondition har ALDRIG været bedre!

Nu kan jeg dog næppe gå de næste par dage...

Lørdagssol

Uhmmm...

Højt solskin og et hjerte der kørte på skinner. Lørdagsturen med OCC var helt på toppen...

Vi kom hjem med et snit på knapt 31 km/t til trods for rigtigt, rigtigt megen snak. Det er altså superhyggeligt at køre med OCC! Så gør det mindre, at det ehele foregår i én klump og at ingen ved hvad paradekørsel er. OCC er på den måde den diamentrale modsætning til min gæsteklub i det jyske. Begge er helt fine, men meget forskellige.

Efter et hæsblæsende ridt de 30 km ned af Strandvejen, havde jeg stadig kræfter til at blande mig i spurten. Rart at vide, at når ellers hjertet kører, er min kondition bedre end nogen sinde før.

Uhmmm..

4x diesel og 1x vand

Var på gæstevisit i GaltenCK til torsdagstræningen og det blev en dieseltur.

1. Diesel
Første rundkørsel styrtede to af de lokale. Dieselen må have været på tilbud, for den lå smidt ud over hele rundkørslen. Det kostede nogle hudafskrabninger! Sjovt nok kunne man ikke se det på vejen fra den side vi kom, men man kunne det fra den anden side... og det stank.
Efter lidt ømmen blev der kørt videre.. med store huller i tøjet.

2. Diesel
Kørte med hyggemotionisterne.... Det var lidt noget sejtræk, men hyggeligt ;-)

3. Diesel
Bakker galore. Vi kørte 600 højdemetre på 50 km, for ham kjøvenhavneren skulle se dem alle. Jeg havde landevejsgear på, så kadancen lå noget lavt op ad bakkerne. Et rigtigt dieselsejtræk.

1. Vand.
Først lidt våd tåge, ikke nok til en regnjakke, og da den våde tåge endelig efter en time gradvis var blevet til regulær regn, var man jo so-wie-so blevet våd, så regnjakken blev i lommen

4. Diesel
Vand, 15 grader og korte bukser... mine ben var stive og kolde. Så jeg passede fint til dieselholdet... undskyld... hyggemotionisterne.

Tak for en god tur, det var sjovt med alle bakkerne, og godt med den hyperstrukturerede træning med rulleskift og paradekørsel og bakkespurter

Den lesbiske mølle

Medens regnen stor-væltede ned, så vi OL-finalen i syncronsvømning frem for selv at træde på lørdags-vandcyklerne.

Ej, faktisk så vi OL-MTB, hold kæft hvor var det en svær rute!

Men vi optog syncronsvømningen, gjorde vi, for De Sorte Spejdere, alias Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, kommenterede det. Forstand på det har de ikke, men det var som altid total sort humor, med udtryk som den lesbiske mølle, lochness-øvelsen, den krybende gorilla, og "de kommer alle fra samme DNA-suppe" suppleret med overvejelser om fordelen ved at bruge strandvaskere.

Og helt opmuntrende kan danskere stadig blive forargede, det troede jeg ellers var helt gået af mode ;-) Læs om telefonstormen mod DR her.

Terra incognito II

Selvom Kina nu er kommet med, er der godt nok stadigvæk mange spændende hvide pletter på kortet

Spaghettiben

Leve af at cykle kan jeg ikke, men leve med at cykle kunne jeg nu godt... Det trækker i cirkushesten, selvom jeg har spaghettiben og tog elevatoren idag ;-)

Med det inderste af neglerødderne

Den korte historie: Roskilde holdmatch: 90 km i kuperet terrain, med et snit på 35,0 km/t.... Jeg troede sgu ikke jeg havde overlevet...

Den lange historie:
OrdrupCC stillede med to hold til årets holdmatch, et på 7 mand for de rigtigt hurtige, og et på 8 mand for de hurtige. Helt præcis hvad jeg skulle på den galej, ved jeg ikke, har jo ikke kørt så meget som en kilometer de sidste 14 dage!

Ruten er på 30 km i det kuperede terrain ved Skjoldenæsholm, og skal gennemkøres tre gange. Holdtiden afgøres af 6 manden.

Mit hjerte kører ikke helt optimalt for tiden, så jeg satsede på, at det ville stabilisere sig når der først kom belastning på, det plejer det nemlig, meen det tog godt nok det meste af 20 km før der var tryk på alle slagene. Jeg var lige ved at tro, jeg skulle stå af allerede efter 30 km, men så begyndte det faktisk at køre fint, og jeg besluttede mig for at fortsætte.

Første runde kom vi rundt med et gennemsnit på 35,8 km/t, og jeg tog sammenlagt siger og skriver 200 meter føring, og lå så ellers bagerst i feltet. Da vi var kommet rundt efter 2. runde med et samlet snit på 35,9 besluttede Arne sig til at stå af. Det lykkedes mig at overtale han til at fortsætte, mod at vi tog tog den sidste runde i vores eget tempo. Og godt det samme, for lidt senere mødte vi resten af holdet, der havde fået en punktering. De lod Ralf stå alene med punkteringen og sluttede sig til Arne og jeg, og så gik den eller over stok og sten igen. Arne slap en gang til, og i solidaritet slap jeg så også. Meen, den gik ikke, for nu var de jo kun fem på holdet, og det var jo sjettemandens tid der talte. Så måtte jeg jo til at finde ud af, om jeg havde nogle kraftreserver et eller andet sted. Helt nede i bunden af sokkerne lå er vist lidt, eller var det med det inderste af neglerødderne? På forunderlig vis lykkedes det i hvertfald, og Arne måtte så selv finde hjem.

Men kraftreserverne var nu så som så, så jeg måtte faktisk have fem skub det sidste stykke for at holde mig i feltet. Pinligt? Næ egentlig ikke, nærmere absolut nødvendigt. Der blev kørt på pumperne.

Vi kom i mål med et samlet snit på 35 km/t, så vi tabte en del tid på sidste runde. Men der var eddermanme udsolgt da jeg kom i mål. Aldrig har jeg været så slidt.. Forberedelserne var jo ej heller optimale..

Men sjovt var det.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at jeg er betydelig bedre til at køre rundt i svingene end de fleste af de stærkere ryttere, så Hanne er måske undskyldt, når hun ikke kan følge med rundt. Men træls er det, at ligge bagerst og så må bremse rundt i svingene fordi dem der ligger foran er lidt forsigtige. Så skal der jo acceleres så meget hårdere ud af svinget for at få samlet op igen. Og de kræfter havde jeg bare ikke.

Landskabet er rigtigt dejligt derude..... tror jeg nok;-)

Asger cykler, nu også på video

Jeg har nu fået lov til at cykle ved siden af, når blot jeg er parat, når cykelmesteren skal af og på. Vores faste aftentur er to km, men mon ikke vi en af aftener kan køre lidt længere? Jeg er parat!

Jeg er køresyg!

Når man skal have et cykelløb til at fungere, er der mange tjanser der skal besættes. Der skal sættes bander op, vendes omgangstællere, speakes, sælges programmer, underholdes sponsorer, og nogen skal også køre sponsorvognene.. glurb.. glurb..

Sponsorvognene er de vogne der kører efter feltet, for at reklamere.

Tour de Charlottenlund er et gadeløb, 40 omgange af 1,8 km... glurb...glurb

Der er eddermanme mange højresving i Charlottenlund!

Men om ikke andet så var der første parket til rytterne i lange perioder. Når en gut som Matti kører langsomt kører han 40 km/t, de bagerste af licensrytterne kører omkring 30 km/t. Når han kører stærkt kører han 70 km/t..

Asger var med rundt i bilen, men blev ikke køresyg. Det havde jeg ellers forventet.

glurb

BS og jægersoldaten

Svaret på hvorfor Niels har fået tilnavnet jægersoldaten, taber sig ud i en eller anden busk på mountainbikesporet, for han har aldrig ernæret sig som sådan. Men her står han ihvertfal med et ægte eksemplar af racen. Jo, BS og rygsækken var med til afslutningen af Post Danmark Rundt. Et meget spændende del af etapeløbet, for CSC-Saxo Bank tabte jo den gule trøje i går. Matti kan altsp ikke køre enkeltstart.(han gjorde det samme sidste år). Men undervejs havde de fået sig kæmpet den gule trøje tilbage i et mega langt udbrud af Lars Bak, men feltet hentede ham. For første gang i 4 år vandt CSC-Saxo Bank derfor ikke Post Danmark Rundt, idet den samlede sejr gik til Jakob Fuglsang, fra Team Designa Køkken. Men så alligevel... for inden Jakob Fuglsang strøg over mållinien havde CSC Saxo Bank kundgjort at de havde tegnet kontrakt med Jakob for de næste to år. If you can´t beat them, by them!

Jakob Fuglsang er ellers MTB-rytter, men altså ganske alsidig! Nu skal han lige til OL i MTB, for så at pakke sin Cannondale Scalpel Lefty i hi. Nu er det landevejene der trækker. Så må jeg jo selv forsvare den geniale Lefty.En sand folkefest var det, men jeg skulle hilse fra VIP-området og sige, at østers altså kan smage heeelt utroligt godt. ;-)

Med tak til Saxo Bank for det gode arrangement.

Asger cykler!

Her er beviset:


Sætte igang, bremse forsigtigt og stoppe igen. Sågar dreje om hjørner. Koden blev pludseligt knækket, og det blev lige pludseligt sjovt!

Og mor skylder et computerspil. Motivation skal der til!