Dag 6 - Atlanterhavet er nået

Så kom vi i mål, Pyrenæerne er kørt begge veje.

Vi havde pakket svømmetøj i muleposen, så det blev til lidt mere end bare tæerne ;-)

Dagen var ikke så lang, men vi kørte alligevel tidligt, for at undgå den værste varme. 29 grader er ok, men når luftfugtigheden samtidigt holder 95%, ja så kan man jo lige å godt skynde sig ud til havet.

maxhastigheden holder ikke, det var en gps fejl. Den reelle tophastighed på på 73 km/t

En relativ flad etape, et enkelt pas blev det dog til.

Esben okser med en flot udsigt

I alt fik vi kørt 721 km og 11.121 hm på de syv dage.. og det i det mest forrygende sommervejr. Sjovt at træerne er begyndt at miste bladene men at temperaturen alligevel holder små 30 grader. Det er været varmt men det er bedre end de vintertemeraturer jeg havde frygtet på toppen af bjergene.. efter alt er det jo uge 39!

Hilsen fra Team Sol og Sommer!

Dag 5 - Soulor og Aubisque

Det var eddermanme en lang dag på kontoret! Afgang klokken 9:00 og ankomst 18:30. Col de Soulor og Col de Aubisque.. efterfulgt af 70 km temmeligt kuperet terrain. I alt 128 km og 2.300 hm! Folk er trætte, så der skal samles meget op.. og så gik der rent café i dagen.. hele tre gange, ud over frokosten! Vejret er faktisk så souverænt, at man kan sidde i sit våde cykeltøj på toppen og svede over en kop kaffe!.. Det er sjældent, skulle jeg hilse og sige!

Jeg havde glædet mig meget til dagen, for stykket mellem Col de Soulor og Col de Aubisque synes jeg er noget af det smukkeste i Pyrenæerne. Og den modsatte vej går det alt for hurtigt.  Smukt var det, se bare her:

Opturen til Soulor fra vest er såmend hård nok, men jeg havde helt glemt hvor urimelig meget hårdere den er fra den anden side..  det sad jeg og mediterede lidt over, medens cyklen susede ned helt af sig selv.

Vi er jo Pyrenæerne, som er landbrugsland.. på sin egen måde, så ingen spærrer øjnene op, blot fordi man skal drive en flok får gennem en bjergby.. men endnu en påmindelse om ikke at køre stærkere end man kan få hold på cyklen!

I går kørte Hanne med fra toppen af Tourmalet, men allerede i dag var forkølelsen/feberen igen kommet så meget under kontrol, at hun kørte med hele vejen.. og kørte flot, selvom det godt nok var varmt efter frokosten. Hun fik et lille forspring på starten, men kørte nu lige op med de fleste mod Soulor! Et stort cadeu herfra!

Dag 4 - Aspin, Tourmalet

Det var lidt med både glæde og bekymring vi startede dagens etape. Opkørslen til col d Aspin er helt usædvanligt smuk. Som jeg plejer at sige: en græsplæne med solitære træer rejst lodret op. De to andre gang jeg har været forbi, er jeg suset ned, så i dag skulle jeg nyde en cirka en time med udsigt over dalen.

Bekymringen var til gængæld opkørslen til Tourmalet, der fra denne side holder 10 procent de sidste 5-7 kilometre.. og det efter at benene efterhånden er godt slidte.

Jeps, det er Tourmalet der er i baggrunden!

Alt gik nu vel, Aspin fik hammeren, en time mod 1,5 for den langsomste. Tourmalet to timer i Hannes dieselslæbegear, jeg er jo selvvalgt guide på hold tre, så jeg gad ikke køre mig selv i smadder for at skulle vente en time på toppen, så et café besøg undervejs blev det nu også til. (Regnet fra i tiden)

Tourmalet for tredje gang, denne gang fra øst

Vi startede allerede klokken 8:30, mit valg, for at undgå den værste varme. Det betød så til gengæld at vi måtte starte de første 15 kilometers svage nedkørsel i seks grader, ganske friskt!. Opturen til Tourmalet holdt lige 3-5 grader under i går, så det var faktisk helt ok.

Jo, den faldt også de sidste decimaler!

Det viste sig så, at den største gevinst ved det tidlige starttidspunkt ikke var temperaturen, men tidsfaktoren. Vejen ned fra Tourmalet mod vest er skyllet væk af de kraftige regnskyl i forsommeren, så den gedesti, som er blevet genåbnet, holdt lukket fra 15:00til 18:00 så entreprenørmaskinerne kunne få arbejdsro. For de sidste blev frokosten på toppen derfor droppet, så nedkørslen kunne overstås inden spærretid, men det er vel unødigt at konstatere, at går det ikke alt for hurtigt op, ja så går det heller ikke alt for hurtigt ned. Vi kom derfor til vejspærringen klokken 15:05.. dvs os fire der udgjorde bagtroppen, resten var kommet igennem ”#€#”!!!!  Efter lidt moden overvejelse besluttede vi nu at smutte udenom den lille mand der stod og viftede energisk med armene, i et lille øjeblik hvor han kiggede efter noget andet ;-). Stille og roligt med respekt for gummigeder, cementblandere, lastbiler og andet godt fra de tunge maskiners land, gik det fint. De var meget venlig og flyttede sig lidt rundt så vi kunne komme forbi, efter at vi havde ventet pænt. Jeg havde kommunikeret lidt med Hanne, som stod med holdet nedenfor afspærringen, og da jeg til sidst holdt op med at svare, gættede hun, at vi var smuttet forbi og var undervejs. Resten af holdet gik derfor meget venligt på værthus, hvor vi fandt dem, efter i øvrigt ti kilometers interessant tur. Meget spændene at se naturens kræfter, når ”flommen” går.  Spærretiden blev i øvrigt indledt med at vande alle vejene, så spørg lige om der skulle vaskes cykler da vi kom i mål!

Vaske måtte jeg i øvrigt også på toppen af Tourmalet. Jeg tabte en Cola som sprøjtede cyklen til. Jeg kan så oplyse, at man ikke bremser særligt godt, og i hvertifal ikke uden alvorlige mislyde, med bremseflader smurt ind i sukker!  Og, det lige der hvor der er aller længst ned og vejen er aller mest stejl! Fuck!  Jeg fandt derfor en lille bjergbæk så hjulene kunne blive gjort rene.. og da de efter et par hårrejsende hårnålesving så også var blevet tørre igen, kunne de igen bremse så godt som nu cykelbremser kan bremse.. Det tog så yderligere et par hårnålesving inden jeg turde stole på dem.. og så kom mudderet…  derfor ingen hastighedsrekorder i dag ;-)

Dagen bød på  92 km og 2214 hm samt temperaturer mellem 6 og 29 grader

Dag 3 - Col de Peyresurde

Hård hård hård, er vel den bedste beskrivelse af dagens etape. Vi startede ud i cirka 14 grader, men da vi nåede Peyresourde lå den på 35,5.. godt nok i solen, men det var jo også der vi sad og sled. Inden da kørte vi i bløde bakker omkring byen Aspet. Meget flot og med en bjergtagende (ha ha) udsigt ind over Pyrenæerne. Rute tre gik nemlig udenom Aspet og Menté. Nå men, altså Peyresourde fra øst siden i bragende sol er måske værre end Menté fra vest siden. jeg ved det ikke rigtigt, men modbydelig var den i hvert fald. Hannes forkølelse galopperer af sted, så hun valgte fornuftigt nok at hoppe på følgebilen de sidste fem kilometer op.. bravo

Nu er det eddermanme sengetid! Sov godt

Zzzz

God morgen til ømme ben! Efter at sovet på det, er det helt klart, at Peyresourde i går er det hårdeste jeg nogensinde har kørt. Menté fra vest er helt bestemt kedeligere, men fra sin post i passet kunne Hanne observere alle deltagerne komme op, og med to undtagelser, nemlig den ene af guiderne og så Marianne, var alle kvæstet i en grad vi ikke så sidste år..  35 grader hjælper bestemt ikke!  Der blev i den grad hængt til aftenmaden, og selv hold et aftalte at smide det sidste bjerg i morgen.. uhørt! ;-)

Marianne havde kørt fornuftigt hele dagen og sparet på kræfterne, så hun hjulrede lige op, åbenlyst ugeneret af varmen. Det er noget af en udfordring for resten af herrerne på holdet, så der er lagt i kakkelovnen til dagens etape. Der er flere af testetoren-drengene der har meldt, at de vil først op… lad mig forudsige at Marianne skal punktere fem gange, have glemt baghjulet på hotellet, og komme til at køre forkert, før det sker ;-)

124 km og 2100 hm (cirka)

Dag 2 - Col du Portel og Col de Port

I dag var lidt hård. Col du Portel startede lige udenfor hotellet, og Col de Port fik vi i nakken lige efter frokost. Jeg havde regnet Col de Port ud til et gennemsnit på 6,5% hvilket er ok, men den lå nu det meste af de 14 km på 8%, afbrudt af et lille plateau på et par kilometre.... nok derfor den snød mig. Men hold da op hvor det var en feeed laaang tur ned efter Col de Port ;-)

Men, hyggeholdet er vi. Hold 1 fik et monsterbjerg til formiddag, så vi kom først til frokost, først til café efter nedkørslen og først til hotellet.. hvilket var til stor fornøjelse for holdet ;-)

Hanne kørte som en rigtig diesel, stille og roligt men meget jævnt, så på vej op af Col de Port lå hun ganske vist sidst i starten, men havde da overhalet 5 inden hun nåede toppen. Ikke ringe i betragtning af en solid forkølelse.

Vejret er høj solskin med et snit på 23 grader, fantastisk dejligt!

Øyvin er glad

 

Hele holdet på Col de Port

Her er måske grunden til at jeg er her for tredje gang. Utroligt smukt

Sammenlagt lød dagen på 129 km, 1745 hm og en temperatur mellem 16 og 33 grader. Blå himmel og høj solskin!  Jeg havde stoppet et par løse ærmer i lommen, men fik ikke brug for dem.. før starten på nedkørslen fra Col de Port.. havde ikke min vest med, og var pladder våd af sved. Løse ærmer er også gode på maven, kan jeg konstatere. :-) 

Dag 1 - Col de Auzines og Gorges de Pierre Lys

Endnu en fed cykeldag, med hyggeholdet ;-)

Vi kørte klokken 10, og de første 30 km var det lige ud og temperaturen var et par og tyve, fint nok, man da vi ramte opkørslen til Col de Auzines, 10 km med en gennemsnitlig stigning på 4,5, steg temperaturen til 30 grader og medvind (=ingen afkøling), kunne jeg nu godt mærke den forkølelse der stadig rumsterer rundt i kroppen. Efter at have fulgt holdets stærkeste rytter en rum tid eksploderede min puls, ja den ligger på grund af forkølelsen mindst 10% over normalen, og jeg lod mig galant falde ned til den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, så vi kunne følges op. Det lignede rent galanterisme, men det passede mig rigtigt fint! ;-)

Mariane viser Action på Col de Auzines

 En af de mange smukke nedkørsler i Pyrenæerne

Selvom Hanne også har forkølelsen rullende i kroppen, kørte hun nu meget godt.. selvom der var en del hvide piller indblandet.

Til sidst passerede vi igennem slugten "Gorges de Pierre Lys", meget spændende!

Sammenlagt lød dagen på 99 km, 1390 hm og en temperatur mellem 25 og 32 grader. Høj solskin!

Dag 0 - La Boulou

Så er terningerne kastet og coast-to-coast ruller igen. I år kører vi fra øst til vest, så efter en kort bustur op fra Barcelona, kunne cyklerne samles og en kort trilletur til stranden køres.

Vi bor i La Boulou, som ligger 25 km fra kysten. Men ingen C2C uden vandgang, så selvfølgelig ;-)

Med start i Middelhavet!!

Sjovt nok bor en af deltagerne, Viggo, mellem hotellet og stranden, så vi slog lige ind forbi, hvor Viggo var vært for kager, is, øl, sodavand og kaffe. Fantastisk, og hvor de gloede, gæsterne som ikke kommer fra OCC ;-)

Som lokalkendt var Viggo også guide på dagens tur, så vi fik en rigtig dejlig tur på kanten af Pyrenæerne

Etapen lød 52 km, 327 hm og en temperatur på 30 grader

Asger og cyklen

Forleden ville Asger ikke have et lift til skolen til trods for regnen.. For så skulle han jo gå hjem. Noget han ellers aldrig har haft noget i mod. Men med den nye skole er cyklen pludselig blevet et fedt transportinstrument og ikke noget satans stads. Dejligt!

En røget sild, og verdens bedste cykleclub

Selvom OrdrupCC er en rigtig god klub med mange gode folk, kunne der nu godt være lidt mere kommen hinanden ved på tværs.

Vore hold er således indrettet, at de kører på vidt forskellig vis, så der er træningsformer der passer til alle, men det betyder så også, at det lidt svært at skifte hold, for der er forskellige ting man skal iagttage på de forskellige hold, altså forskellige ufortalte regler for god kørsel... Selv om alle har mottoet "alle med ud, alle med hjem" så er det alligevel en skræmmende oplevelse, for en afrettet træner som mig at køre på et af kaosholdene, hvor hyggen sættes mere i højsædet end sikkerheden  (ok, de andre har nok et andet syn på den sag ;-)  )

I bestyrelsen vedtog vi derfor at lave en klubtur til Bornholm, som erstatning for den normale lørdagstræning. Afgang 5:30 med bus til Rønne, hjem om aftenen igen.. alt undtagen aftensmaden betalt af klubben.. også den røgede sild i Gudhjem.

Og det fik folk til at myldre frem, så vi havde 5-6 hold til at drøne rundt på Bornholm i lørdags, lige fra de yngste til klubbens alderspræsident, og Ole, som normalt bare bestiger sin gamle skærveknuser for at komme ned i klubben for at sætte kaffen over til os andre ;-)  Og vi hyggede os.. OCC er landets bedste cykelklub, basta!

Det blev til 117 gode kilometre og 800 hm, med Hanne, Andreas og en flok gode OCC´ere.

Næste gang skal jeg lige huske, at der er en fed nedkørsel (og opkørsel forståes) ved Hammershus havn.. det havde jeg glemt. Ellers kan man nu godt få dobbeltglæde af en røget sild ved opkørslen fra Gudhjem, den er også pænt stejl ;-)

En cykelrytter fødes, Bastrup Sø Rundt

Efter den gode tur Sjælsø Rundt, blev Andreas så bidt af farten og distancen, at han har anskaffet sig en fin carbon-racer cykel.

Årets fødselsdagsgave blev derfor et medlemsskab af Ordrup CC og en flot cykeldragt :-)

Så klart nok, skal der præsteres noget med den figur! :-)

I dag kørte vi så Bastrup Sø Rundt, 82 km med et snit på 34,2 km/t og det er godt nok super, når det er første gang der for alvor køres til! Tillykke med det flotte resultat, Andreas!

Vi lagde ud i front af løbet, men ret hurtigt blev feltet delt i to. Andreas sad på mellemhånd og blev fanget ude i vinden. Jeg lod mig derfor falde tilbage, så vi kunne få en tur sammen.. og så gik det ellers over stok og sten nordpå mod Strø, og kraftig vind og et par seriøse bakker.

Langsomt sled vinden kræfterne af de få der sad og trak, og hastigheden begyndte at dale ned til 28 km/t. Eftersom ingen anden ville op og trække, måtte Team Sol og Sommer jo træde til, og så fik vi sat hastigheden 5-6 km/t op igen... ikke til alles helt store tilfredshed, for i løb venter jeg ikke i svingene.. og så skal der arbejdes med at lukke huller.  Det slider på feltet, så med 8-10 km tilbage måtte Andreas slippe feltet. Det så jeg nu ikke, for jeg sad jo og knoklede oppe i fronten.. indtil jeg punkterede 3 km før mål "#€%" og hvad værre var, jeg opdagede først, da Andreas havde passeret, at jeg havde glemt at putte en slange i lommen.  Nå men, heldigvis kom der andre forbi, jeg kunne tigge en slange af :-)

En dejlig dag ude vest på med masser af vind og gode ben! Nu med 6.000 km i de let snurrende ben :-) 

Tid til træning

5765 km er det i dag blevet til i indeværende år. Med et snit på 28 km/t (rent gæt) svarer det til 206 timer, eller samfulde fem en halv arbejdsuge  !! Og, vi er kun godt halvvejs på året!

Hvordan dælan får man tid til det, når der også er et job med mange rejsedage og ikke at forglemme, en sød familie der skal passes?

Tja, fjernsyn og ukrudt får lov til at blomstre i fred for min opmærksomhed, det er jo et spørgmål om prioritering.

Men idag kunne en af vore nye medlemmer fortælle mig om en helt anden metode!

Danmark er et spændende land for mange samfundsforskere og læger, fordi vore registre over befolkningen er helt unik på verdensplan. Befolkningstællinger klaret med et tryk på en knap hos Danmarks statistik, og med hjembase på universitetet, ved jeg også at man kan lave mange krydskoblinger mellem registre, og se om fx boligforhold har en sammenhæng til hvordan man klarer sig i skolen.. og det er altså unikt.

Der er lavet en særsamling af data, den såkaldte Østerbro undersøgelse.. hvor man har samlet et stort register over alle tænkelige og utænkelige forhold for ganske mange borgere på Østerbro i over 20 år. Og, det holder mange forskere verden over beskæftiget.

En af anlyserne viser, at indtil en vis grænse, er der næsten en en-til-en sammenhæng mellem træningstid og livslængde.  En time træning giver cirka en times længere liv!  og vupti.. pludselig blev træningstiden gratis.. den kommer simpelhen igen i den anden ende!

Og, det er jo ganske rart at tænke på, efter en knaldhamrende hård træningsaften, hvor man ligger mere død end levende på sofaen bagefter ;-)

Og eller kan man jo altid søge trøst i mit standardordsprog om kål og grød.. "Det kan godt være man ikke lever længere, men det føles sådan" ;-)

Orange

I dag dukkede en af klubvennerne op på denne voldsomt trafiksikre cykel:

Hmm, hvorfor nu det? Hollænder, almindeligt beruset eller bange for at blive overset i trafikken?

Nope, det er faktisk et lille klenodie, en farve kun lavet i 2-300 eksemplarer. 

Årsagen hedder markedsføring. Til OL må man ikke reklamere, med mindre man betaler blod til den olympiske komite, men da cykelløb stadig er med i diciplinerne, skal rytterne jo have noget at cykle på... og det skal altså være uden navn på stellet!

Specialized løste det lille problem på en yderst elegant måde, nemlig ved i stedet at male atleternes stel i en voldsomt synlig signaturfarve! Yes, du gætter rigtigt... Skrigende orange. Kombineret med en reklamekampagne var ingen i den kommercielt interessante målgruppe i tvivl om, når en rytter vandt på en Specialized!

En lille limited serie med firmanavn på er det også blevet til, så der kunne hænge nogle ude i butikkerne. 

Og, jo den er nu ganske cool :-)

Radler

For tyskerne er øl et grundstof, som kan bruges til mange ting, og modsat herhjemme blander man gerne med sodavand !

Pilsner blandet med citronvand hedder en Radler.. Altså en cykelist ;-)

Og, når der er blandet en god gang sukkervand i, kan man ikke smage at denne udgave er lavet på alkoholfri øl. Nice, når der nu skal køres cykelløb i morgen. 

Citronvand i hvedeøl hedder en Russer, og i den mere politiske ukorrekte afdeling hedder en mørk hvedeøl blandet med Cola en Neger. 

Kun i Hamborg er der spor af en dansk holdning til blandingen af sodavand og øl, for her kalder man en Radler for Alsterwasser, dvs vand fra søen midt i Hamborg... Og den sø er nok fin, men vandet er....

At skrive med cyklen

Når GPS registrerer hvor man har kørt, kan man jo bruge cyklen til at skrive med.

 Her er det en gut der har feset rundt i den yderste del af San Fransico :-)

Det er selvfølgelig mest oplagt i USA, hvor vejene jo ligger i et grid, men mon ikke man kunne finde et sted i DK, hvor man kunne lave noget lignende.. fx mønstre.. her er det en lidt større rundtur i SF

Se mere her:
http://gearjunkie.com/strava-writing

Ny rekord.. men...

1.509 km i juni måned blev det til. Det er ny distancerekord! Fra 1200 i juli 2012, over 1307 i maj 2013 frem til nu over 1.500.

Det er selvfølgelig Styrkeprøven der gør det. Juni var karakteriseret ved de lange ture. Faktisk var jeg kun på cyklen 10 gange.

Men, juli i år kommer ikke i nærheden, nu skal der vist lige holdes lidt ro! Efter hjemkomsten fra Norge var mine sko endnu ikke tørre om tirsdagen, hvorfor jeg fandt mine gamle sko frem, til den normale træning. Det gør man ikke ustraffet når kroppen er slidt og vandt til en bestemt stilling.. så nu har jeg sgu fået mig en skade i akillessenen.. det måtte vel komme!

Lørdagsturen blev derfor afbrudt lidt oppe ad Strandvejen for ikke at forværre situationen, og nu ligger jeg her på sofaen og nyder solen, medens de andre knokler rundt oppe ved Gure sø :-)

Familietur på Sjælsø Rundt

Årets Sjælsø Rundt var en rigtig familietur. Asger kørte flotte 28 km med sin mor, Thit 50 med sin svigerfar, og Andreas 135 med sin svigerfar. Imponerende flot af alle.

Asger kørte uden stop i mylleret mellem alle de andre, selvom det vel på det nærmeste var et år siden han sidst sad på en cykel. Thit nød de 50, og Andreas kørte de 135 km med et snit vel over 25 km/t på en sportscykel, selvom det længste han havde kørt indtil, da var 50! Faktisk blev han så bidt af cyklen, at han har bestilt en rigtig racer! Vi håber han får den på mandag.

Efter turen var der fælles picnic ved målstregen. Super hyggeligt!

En træt Andreas strækker sig ;-)

Styrkeprøven 2013

I det første indlæg på denne blog, spørger jeg hvordan man kan forberede sig til 300 km regn. Det er forud første lange tur, Vättern Rundt i 2007, hvor meteorologerne lovede regn. Regnen kom ikke, men det gjorde den til gengæld i et helt forrygende omfang denne weekend, hvor vi kørte det norske løb Styrkeprøven, 542 km fra Trondheim til Oslo.

I 450 km stod regnen enten ned i stride tove eller også var vejen våd, så alt alligevel lå hen i en regntåge. Med fokus på holdet og rytterne omkring mig, regn på brillerne, dug indenfor og landskabet pakket ind i tåge, var det ikke meget jeg så. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg næppe kan genkende meget. Norge er altid kønt, men oplevelsen står her et døgn efter næsten som en surrealistisk drøm, som at cykle i en laang tragt.

Her ses vejret fra vores hotel ved afgang. Det er ikke meget af fjeldet der kan ses

Turen blev kørt på 21:27 timer, hvilket er en halv time hurtigere en planlagt. Incl depoter blev gennemsnitshastigheden 25,3 km/t og i rent køretid 28,8 km/t. De første 300 km blev kørt på 11 timer, inklusiv en tur op over Dovrefjellet i 1.100 meter højde!  En tur Vättern Rundt (som jo er 300 km lang og stort set uden højdemetre), burde snildt kunne gøres på under 10 timer nu!  Det er sgu godkendt!

Vi og nogle få andre tilløbere, kørte med en lille kerne fra Team Rynkeby, Vordingborg, som stod for turen, arrangerede følgebil og sikrede diciplinen. Ikke mindst gennem deres chef Kristian Krause, som tidligere har kørt Race Across Amerika i en fire-mand stafet. Som en god militærmand havde Krause planlagt turen til midste detalje:

Det største risiko for en sådan tidsplan er depoterne. Hvis folk ikke er meget diciplinerede kan der snildt gå et kvarter, men som det skulle vise sig er 8 minutter meget passende til at alt det vigtige kan klares, uden svinkeærinder.. måske måtte man dog prioritere lidt mellem tørt tøj eller toialet eller... De otte minutter blev klaret ved at Kristian pustede i en forbandet skinger fløjte et minut før afgang og gav et fløjt igen ved afgang.. og så blev der sgu kørt! Jo, en mandtælling blev foretaget, men først ude på vejen.. så når toget kører, er man nødt til at være på! Og ingen stop undervejs! Et par gange skulle vandet lige lades, men så skulle man helst aftale det, et par stykker eller tre, for feltet skulle jo køres op igen. Problemet er bare, at højintensitetsspurter er ikke en god ide, når man skal holde til 542 km, så efter et par gange fandt man ud af at knibe sammen til depoterne ;-)

Da vi vågnede om morgenen regnede det ned i stænger, men da vi var færdige med morgenmaden, som i øvrigt var helt sublim, på Trondheims Grand old lady, hotel Britannica, var det blevet opholdvejr, og den fine blå holduniform kunne luftes.

Her ses hele holdet foran Trondheims berømte domkirke, Nidarosdomen

En trøje, buks, en vindtæt undertrøje og et par løse ærmer udgjorde beklædningen, så da himlens porte åbnede sig en halv time efter afgang, var det sgu en noget kold Per, der besluttede sig til at bruge første depot efter 60 km på at skifte tøj til den normale Ordrup uniform, incl vindvest og regnjakke.  Men ved du hvor svært det er at få tætsiddende cykeltøj på, når man er våd, og i øvrig skal finde et sæt i tasken og have pakket det våde ned? Heldigvis havde den bedre halvdel lagt et håndklæde i min taske.. det hjælp lidt. Men altså.. det kan gøres på 8 minutter sharp, når obersten begynder at trække vejret igennem den skingre fløjte! ;-)

Herefter blev det kun til et enkelt trøjeskifte.. og slet ikke skoene. Bedst som jeg begyndte at tro på tørvejr omkring klokken 3 om morgenen og overveje et skoskifte, så.... ja gæt selv..  20 timer i vand kan i øvrigt få selv de mest velplejede tæer til at lige hobbit-fødder ;-)

Men ellers gør regn ikke så meget, hvis ellers temperaturen holder sig over de 10 grader. Med en god regnjakke (hjælper ikke på regnen, men mod afkøling) og en høj arbejdsintensitet, kan man såmen godt sidde og hygge sig lidt i sin kokon. Selv bananshaken (most banan, regnvand og sand) kan blive til en nydelse ;-)  Depoterne derimod er en tænderklaprende forestilling, men af cyklen skal man jo.

Før turen var jeg lidt i tvivl om hvilken gearing jeg skulle sætte på cyklen. Det viste sig at kompact i for og 12-25 i bag var fint, selvom jeg havde vist ikke brug for det laveste tandhjul. Inklinometeret på gps'en virkede ikke når det regnede aller mest, men det så ud som om stejleste bakke holdt sig på 7 procent og stejleste lange opkørsel på 5,5

Det er lidt underligt at kroppen kan køre løs i så lang tid, på så højt et niveau. Efter lang tids træning kan jeg mærke når blodsukkeret falder, en hurtig gel, eller en energi bar.. lidt efter omstændighederne, kan rette op på det igen. sjovt nok, så breder der sig i de situationer, en lykke igennem hele kroppen, ganske få minutter efter at en gel er hældt indenbords. Nu ved jeg jo, hvad der sker, men jeg tog alligevel mig selv i at sidde og smile lidt efter +400 km i regnvej og egentlig synes jeg havde det meget godt.. Det der med at bryde ud i sang, bare fordi man har kørt 80 gram sukker ind, kan i visse situationer godt virke lidt mærkeligt ;-) På depoterne blev der kørt så mange skiver franskbrød med salami ned som muligt. Dels frigiver hvidt brød hurtigt sin energi, dels var formålet at få noget stivelse ned til at holde igen på sukkeret i barer, energidrikke og geler. Hvis menuen kun står på den slags siger min erfaring mig at maven bliver lidt løs i det efter 250 km.. ikke lige det man har mest brug for!  Misionen lykkedes, selvom jeg godt nok kørte med halsbrand de sidste 50 km.

Vel hjemme kunne jeg i dag, mandag afhente min cykel, min følgesvend og plageånd, mit missil og LeMans racer.. Blev sgu så glad for at se den igen, så jeg måtte tage et billede

Det sorte lyn gejlet op til langfart. Vil du med?

Kroppen reager på belastningen med at blive stiv og øm, anretter en let feber og pumper vand ind i led, muskler og hud. I går aftes var alt hævet og mine hænder lignede en rengøringshanske der var pustet op. Væk var de normale aftegninger af sener og blodårer. Men her 24 timer efter ligner de dog næsten sig selv igen. Kun de store lårmusker stadigt ømme. Vægten er gået 1,8 kilo op, hvilket sikkert skyldes en kombination af væskeophobningen og forrygende meget mad kørt indenbords.. i transit om man kan sige. Vi får se hvor den ender henne efter en lille uge.. det plejer at hjælpe.

Et lille trick: GPS' en kan kun holde strøm i 11 timer, så jeg havde købt mig et ekstra batteri. En standard powerpack, af de større, 5000 mAh (en opladning kræver 1700 mAh), pakket ind i frostposer og snurret til i tape, så den var vandtæt, samt en taske til at sætte på overrøret, så ledningen kunne nå. En genial løsning. Det viste sig at Garmin laver en også, i en smart beholder til at sætte fast på cyklen. Smart men, viste det sig, ikke ordentlig vandtæt i superregnen og ikke med for alvor nok strøm. Dels var min løsning billigere og mere fleksibel, og dels havde jeg så meget strøm, at jeg kunne køre med lys på GPS'en hele natten. Det var dælme rart at kunne se hvad der sker.. op eller ned og hvor hurtigt ;-)

Jeg har holdt fri i dag mandag, var dygtigt træt og uskarp. Bagen gør ondt og musklerne er ømme.. men mentalt.. jo jeg er helt parat til at tage afsted igen.. endorfinerne raser stadig i blodet. Som de skriver i bladet "I form":

Endorfin er smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. 

Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter.

Helt korrekt!  :-)

Fra målstregen

Så er vi klar.... eller noget

Så står cyklen og er pakket. I kufferten er vintertøj, uldstrømper, regntøj, fire par cykeltøj, ekstra sko og meget meget mere. Den ryger ind i følgebilen, så man kan få skiftet hvis vejret skulle arte sig.

Vi er på vej ud på det norske cykelløb, Styrkeprøven, Trondheim-Oslo, 542 km. Og, det pisser ned!  Heldigvis ingen vind og temperaturen er også fin. I det mindste slipper vi for sne på Dovrefjellet ;-)

Det gælder om ikke at gå sukkerkold, så de sidste to dage har jeg ædt, så colaen står mig til drøvlen, og nu skal vi lige have lidt morgenmad. Det er mange år siden jeg sidst har drukket cola med sukker og jeg må konstatere at jeg virkelig ikke bryder mig om det, men det er ret effektiv til at transportere energi ind i kroppen. Se dig blot omkring på gaden. 

Ses derude!

Sirenesang

Her i det sprøde morgenlys, står cyklen synger sirenesangen "Skal vi cykle os en tur, vi to?"

Og ja, selvfølgelig skal vi da det!

Så cyklet bliver der, i den seneste uge blev det 500 km, og her hvor en tredjedel af måneden er gået, er det allerede blevet til små 700 km. Der skal ikke meget til før vi får endnu en rekord måned.

Det tæller godt på odometeret, når vi træner med Norgesholdet. 261 km blev det til Grundlovsdag, hvor billedet blev taget, klokken lidt i seks om morgenen. En skøn tur op igennem Nordsjælland til Hornbæk, rundt langs kysten til Frederiksvæk, via Strø til Frederikssund over til Jægerspris, ned til Viby, Tune, Ballerup, og så lige et par grumme bakker i Virum/Holte hjem. Bakkerne var ikke de værste.. den pris tog modvinden. Stik syd kom vinden, så de midterste 100 km fra Tisvildeleje til Viby var kanonhårde. Godt vi var 15, så man kunne hvile lidt ud imellem man skulle ligge i fronten og kæmpe. Folk var da også grundigt trætte. I Ballerup var jeg parat til lige at smutte hjem på den høje klinge, men der gik total tankstation, chokolade og cola i holdet. Fint nok, rart at mærke at al den træning giver en fordel ;-)

Gårsdagens Sjælsø Rundt, var med svigersønnen, der for første gang var over 50 km, og så på en sportscykel og et snit på lige knap de 25 km/t. (26,5 km/t uden pauser) Ganske simpelthen fantastisk! Jeg selv trak hele vejen rundt, for så gav det også lidt til mig. Og det bedste var, at jeg var upåvirket efter de 132 km.  Turen Grundlovsdag var rigtig hård, der lå vi med et snit på 30 km/t, men alligevel kun på en samlet hastighed, incl depoter på lige godt 25 km/t.  Andreas og jeg holdt kun fem minutters pauser på løbet, ja jeg var sågar ikke af cyklen, hvor i mod der blev holdt lange pauser Grundlovsdag. Det gør altå en utrolig forskel i belastning hvorimod tempoet jo er nogenlunde det samme!

Så kan vi holde et moderat tempo i Norge og ganske korte depothvil, ja så skal jeg såmen nok trække halvdelen af vejen (hvilket jeg nu heldigvis slipper for, vi er jo 22!). Så er det ikke længden i sig selv der bliver et problem, men tiden i sadlen der udfordrer!

Vi får se, faktum er ihvertfald, et jeg med små 4000 km i bagagen inden Styrkeprøven er så parat som jeg overhovedet kan blive.!  Norge kom an!

PS: skal nok lige have bagen til at falde til ro inden ;-)

Ny rekord for en måned

1.307 km blev det til i maj måned. Det 107 km længere end hidtidige rekord, på 1.200 i juli sidste år. Og så er det ikke engang ferie, og jeg har været forkølet i små to uger!  Ret godt gået, hvis jeg selv skal sige det. :-)

Årsagen er naturligvis, at træningen til Styrkeprøven strammer til. I går var det det nye cykeltøj der skulle køres til, hvilket blev til 107 gode km med svogeren, medens tøserne kørte Tøserunden.

Eneste ulempe ved så mange km er, at bagen endnu ikke har vænnet sig til belastningen, og derfor bliver lidt øm. I dag havde jeg lovet svigersønnen at vi kunne trille 50 km som træning til den "lange" ved Sjælsø Rundt på næste søndag. Der var derfor ikke andet at gøre, end hoppe i cykelbukserne igen. Jeg prøvede at vælge dem med den tyndeste pude.. og som altid .. der er ikke noget der ikke kan kureres med en cykeltur.. eller rettere lige nu er det faktisk OK. ;-)

Som med måneden, har jeg faktisk ej heller nogensinde kørt så langt, som jeg har på nuværende tidspunkt. Men mod forventning synes jeg ikke, jeg har det flow i cyklen lige nu, som forventet. Men mon ikke det skyldes forkølelsen?  En klog mand sagde, "En forkølelse varer 7 dage. Hvis du tager en romtoddy, c-vitamin og alle de andre husråd, varer den kun en uge....  Men passer du ikke på dig selv, kan den godt tage længere tid!"  Jeg ved så ikke hvilken kategori 363 km i forkølelsesperioden kommer ind under. ;-)