onsdag den 30. januar 2008

Kuffertholdet

Det begynder at blive lidt tyndt, når man er nødt til at blogge om en 4 km tur. Cyklede nemlig hjem fra arbejde i dag, idet jeg efterlod cyklen derude i tirsdags, for at tage en firmabil til møde i jylland i går.

Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.

Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.

Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.

lørdag den 26. januar 2008

Putzfrau

Storm, rusk og blæst.

Vejret var ikke til cykling i dag , men så kan man jo hygge sig på anden måde med cyklerne.

Da efteråret kom, blev cyklerne bare sat i kælderen, jeg var anders-wie-engagiert. Og, der har de så stået med et beskidt grin, og grinet af mig. Nu tørrer vi grinet af.

Vi mødtes alligevel til suppe i klubben, nogle få meget beskidte på cykel og os andre i bil.

mandag den 21. januar 2008

De sidste MPA krampetrækninger

Sidder her en sen mandag og funderer lidt. MPA-dimissionen i lørdags og den efterfølgende fest var en dejlig begivenhed, og ligger bagude, som en god markering af at et liv i to år med over 20 timers studier pr uge ved siden af arbejde og famillie er slut. Og det er dejligt. Men også lidt tomt... Det sidste halve år har føltes som en krig, og det føles mærkeligt at skulle prioritere andre normale ting igen.

Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.

Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!

Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.

Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.

Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...

torsdag den 17. januar 2008

Doping

Har lige kontrolleret min medicin på dopinglisten, og den er ikke omfattet. Dvs den må jeg gerne tage. Det var noget andet med den forrige medicin, som jeg ikke kunne tåle. Selvom den absolut ikke virkede præstationsfremmende for mig, er den alligevel på listen.

Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.

Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.

Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!

mandag den 14. januar 2008

Lidt har også ret

Cyklede til arbejde i dag, for anden gang i år. Så til dd er det blevet til 16 km, Det er godt nok ikke meget... men til gengæld var det dejligt.

Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.

Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.

onsdag den 9. januar 2008

Ny identitet på vej

Så blev masteropgaven afleveret.. yeeha!
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...

Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!

Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.

Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.

Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!

Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?

Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.

lørdag den 5. januar 2008

Medicinen virker

Til jer der følger med, kan jeg sige, at hjertemedicinen virker! Jeg mærker ikke hjertet, og det er dejligt! Kommer jeg derimod to timer over tid i forhold til at tage pillen, flimrer det hele.

Nu har jeg ganske vist ikke udfordret mig selv, i form af en heftig cykeltur. Det må jeg gøre når masteren er afleveret på onsdag.

Det går i øvrigt også fint med skriveriet. Vores vejleder opfordrede os i går til at udgive en bog om problemstillingen, så hun må jo synes det er godt. Men, det bliver ikke på vilkår. Mine prioriteringer kommer til at ligge anderledes i 2008.

torsdag den 3. januar 2008

Et citat

Pt sidder jeg stort set og skriver hele tiden, og har gjort det i lang tid. På min master altså... Derfor falder der ikke så mange ord af på Bloggen. I'm sorry!

Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:

"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."

Klogt ikk?

Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.

Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...

tirsdag den 1. januar 2008

2007 blev til 2008

I gode venners lag takkede det gamle år af, og blev til 2008.

Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.

Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
  • en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv, det ved jeg ;-)
  • afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
  • en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
  • kørt 6000 km
  • kørt noget mere i skoven
  • deltaget i Vätternrundan
  • cyklet på den kinesiske mur

og sidst men ikke mindst

  • får datteren hjem fra efterskole igen
Det glæder jeg mig til!

mandag den 31. december 2007

Nytår, om et øjeblik

Så er vi på vej til nytårsfest. Det bliver dejligt at få slået tænkeren fra et øjeblik. Den har ellers stået på masterskrivning siden før jul, og der er da også en deadline i morgen klokken 12:00. Hmm.. jeg må jo være gal.

Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!

Pas på fingrene i aften!

fredag den 21. december 2007

Bivirkninger II

Har fået mig noget nyt hjertemedicin, som vi må se om kan hjælpe mig medens jeg venter på operationen. Bivirkningslisten er nok den længste jeg har set endnu. Den virker som en helgardering, kan egentlig ikke finde på mere...

Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)

torsdag den 20. december 2007

Anaerob træning

Anaerob træning betyder træning uden ilt. Forklaringen er, at kroppen kan distribuere en vis mængde ilt pr sekund ud til kroppens muskler, og træner man hårdere end denne grænse udmattes musklerne og begynder at ophobe mælkesyre. Du kender det sikkert ved at man sommetider løber/cykler for hårdt, hvorefter man bliver voldsomt forpustet og benene bliver blytunge. Skal man køre rigtigt stærkt, skal denne grænse skubbes, hvilket man gør ved gentagne gange at udfordre den. Altså at køre ud over grænsen i intervaller.

Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.

Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.

Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!

Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!

Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!

tirsdag den 11. december 2007

Ikke bare lindre.... om en lefty-skade

Normalt plejer jeg at gå en lang bue udenom hovedpinepiller. Det er på en eller anden måde for meget symptombehandling efter min smag. Ondt i hovedet? Pyt, snup en pille og klø på... jamen faktisk plejer det at gå over af sig selv i løbet af kort tid... Så mine erfaringer med hovedpiller kan ligge på et lille sted.

Ved mit første styrt den 3. november, landede jeg ganske vist blødt i en mudderpøl, men undervejs tog venstre knæ lige styret, og da en lefty forgaffel rager højt op, slog jeg faktisk knæet en hel del. Ikke mere end det bare var ømt, men en ømhed der ikke rigtig ville gå væk. Sårn af den type, som hviner i tænderne, men kun hvis man rører ved knæet, hvilket man så ej heller rigtigt kan lade være med. Skaden sad i de ledbånd der sidder uden på knæet på indersiden, om du forstår.

Efter jeg nu har trappet ned for cyklingen, begyndte knæet at gøre rigtigt ondt, ikke bare når man rører, men hele tiden. Knæet var ikke hævet men tydeligt varmere end det højre.

Jeg gik derfor til læge, der fastslog skaden til en ikke-bakteriel infektion i ledbåndene, lidt ala en museskade. Det kaldes en inflamation. Han gav mig en cortisonindsprøjtning og besked på at smørre stedet med Ibutop, som er Ibuprofen på creme. Hovedpinepiller på cremeform, hey det vidste jeg ikke man kunne få. Clou´et er at Ibuprofen ikke bare er smertestillende, men også helbreder sådanne inflammationer. Det hjalp da også, men ikke meget.

Og så var det jeg tænkte... mon ikke en daglig Ibuprofen-pille, altså en hovedpine pille ville kunne hjælpe? Hvis cremen nu ikke rigtigt kunne trænge helt ind, så kunne man hjælpe indefra også.. og søreme... 3 dage senere var min ømme knæ væk og det gode tilbage igen. Det virkede!

lørdag den 8. december 2007

Du må da vide hvordan man udfylder en check?

Blev stoppet af to unge gutter på arbejdet. Og det er her spørgsmålet faldt, sammen med min underkæbe... De havde en stor gavechek, en af dem der kan ses på bagerste stolerække når tvivlsomme fabrikanter vil have lidt reklame for at donere til velgørenhed.

Ligesom Klodshans´ brødre var det eneste jeg kunne sige: Øhbøh...?

Den næste mindst lige så lidt geniale kommentar: Har I aldrig brugt check? medens jeg kiggede mig rundt efter skjult kamera

Og så faldt 10-øren samme vej som kæben.. Selvfølgelig havde de da aldring udfyldt en check, ellers ville de da for faen ikke have spurgt. De må have spottet mig som en gammel olding, der vidste hvordan sådan noget foregik i gamle dage..

Og så var der vel ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse: Ja, det gør jeg, og jeg har også lige fået mig en ligtårn!

arrgg.. 40-årskrisen kradser

fredag den 7. december 2007

Kom så sne!

Godt nok har jeg lige fået vinterdæk på bilen i dag, men det er nu ikke her i DK jeg mener.

Det er naturligvis nede i Alperne. Et af Europas kønneste hjørner er Berchtesgaden i Sydtyskland. Her holdte vi sidste år vores vinterferie, og skal derned igen i år. Sidste år dog totalt uden sne, så vi måtte køre en time ned i Østrig for at komme så højt op, at der var sne. Det ville være dejligt om sneen i år lå lige foran døren.

Men lidt ligger der da!

Og det var så det

Jeg bliver nødt til at erkende det ... cykelåret nærmer sig sin afslutning. Der er præcis en måned og 2 dage til masteropgaven skal afleveres, så min samvittighed forbyder mig at bruge lørdagene til cykling. Samtidig må jeg indrømme, at hjertet ikke kører helt fint, så det er godt jeg snart skal til kontrol igen. Så kombinationen af kraftværket der ikke kører helt smooth, og mine lektier gør, at det bliver småt med kilometre resten af året.

Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:

Februar havde jeg en tur med forkølelse og en uge på vinterferie, juli var vi 4 uger i USA, november en tur på sygehuset, og december... ja ikk?

Jeg troede at juni med Vätternrundan skulle blive den største måned, men det blev faktisk maj, hvor der var en hel del motionsløb, samt en tur til fest på Mols.. (det sikrede mig den absolutte førsteposition som familiens særling ;-) )

Af de øvrige måneder kan man se, at standarden hedder cirka 600 km, til lørdagstræning og pendling.

192 cykeldage ud af 294 mulige, det er 2 ud af 3 dage! Heraf er dog 65 alene transport til arbejde. Den gennemsnitlige dagtur ligger dog på 30 kilometre.

tirsdag den 4. december 2007

Det søde med det sure

Nød en lille tur fra arbejde og hjem i dag. Ja, det kan blive så småt, at selv en 4 kilometers tur kan blive en fornøjelse.

Med fornøjelsen må man så tage det sure. Nemlig foreningsarbejdet. Var til generalforsamling i går i min cykleclub, og det var en svær øvelse. Og der er jo ærgeligt, når der er masser af kræfter, økonomiske ressourcer og dejlige lokaler. Samt i øvrigt en masse gode resultater, som fx Charlottenlund løbet med Michael Rasmussen, og ikke mindst de mange flotte point Børne- og Ungdomsholdet har kørt ind. Oven i det har vi en kæmpe tilvækst af motionsmedlemmer, lige som sidste år hvor Team Sol og Sommer fusionerede ind i klubben.

På trods af alle de flotte resultater er samarbejde alligevel en svær ting når mange har gode ideer. Team Sol og Sommer er således med for hyggen og det gode selskab, medens andre har professionelle aspirationer, og det er meget at skulle skræve over, åbenbart.

Men vi fik da valgt en ny bestyrelse med stærke organisatoriske kræfter, og vedtaget et godt nyt budget.

Samt valgt en revisorsuppleant ;-)

lørdag den 1. december 2007

Om tøser og tøsedrenge

Regn i stride strømme blandet med hård vind og rusk.. altså helt normal dansk vinter en 1. december… hvem kører så?

Ud af de 30-40 ivrige cykelryttere fra 9:30 og 10:00 holdene i OCC, mødte kun tre op til lørdagsturen i dag! Og hvem var det? Tøserne naturligvis. Resten må så betegnes som tøsedrenge.

Hatten af for den bedre halvdel af Team Sol og Sommer!


Jeg selv? Sad og hyggede mig over lektierne. He he

fredag den 30. november 2007

Gør 4 bar en forskel?

Ja, selvfølgelig!

I tirsdags mærkede jeg lige efter om der var tryk nok i dækkene inden jeg kørte, og det var der. Svagt eftergivende, men ikke bløde... sårn med en fingerspitsgefühl på omkring 6 bar. Og, det er nok til en lille smuttur til arbejde.

Jo, jeg mærkede med fingrene og ikke med en manomenter.

Nu havde jeg bare lige glemt, at jeg på min hverdagscykel kører med Schwalbe Stelvio Plus, som er et dæk med indbygget dækindlæg. Glimrende dæk i øvrigt. Stelvio Plus er i sig selv hård, når man mærker efter, grundet det indbyggede plastic-lag.

I tirsdags var det jo så, som beskrevet, hårdt at cykle, så inden jeg idag besteg cyklen, satte jeg lige pumpen på. Det er noget siden sidst. Og søreme, trykket lå på 4 bar!

Selv om et bildæk typisk har 2,4 bar og et slangeløst MTB-dæk kan komme helt ned på 2 bar, skal en racercykel typisk op på 8 bar. Kommer trykket helt ned på 4 bar, tager det alt andet lige toppen af farten, og gør turen mindre sprød.

Ingen overhalede mig i dag! ;-)