Et stemningsbillede fra vores favoritrestaurent i Berchtesgaden.
fredag den 29. februar 2008
tirsdag den 26. februar 2008
Den sidste historie - eller hva?
Just hjemkommet fra hospitalet, håber jeg dette bliver det sidste indlæg om mit hjerte.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
torsdag den 21. februar 2008
Det ser herrens ud
"Det ser herrens ud" røg det ud af en af sygeplejerskerne i går, da hun kiggede på mit hjerterytmediagram ved forundersøgelsen. hmm. jo men han er da bedre at være i nærheden af, end så mange andre, når det endelig skal være.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
Tillidstyskland
Ikke tillidsbingo som de sorte spejdere på P3 spiller, men tillidstyskland. Sig Tyskland, og tankerne strejfer ridebukser, læderstøvler og grumset grønne politiuniformer, der venligt men bestemt skråler: ”Ausweiss, bitte!”
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
mandag den 18. februar 2008
Rapport fra sneen
Far og søn i præcisionsflyvningVi havde en dejlig skiferie i Berchtesgaden, dernede hvor man ikke kan køre længere, hvis man vil blive i Tyskland. Faktisk er næste billede taget mod nord, og det er Salsburg i Østrig man kan se nede i dalen. Berchtesgaden ligger i en lomme, omgivet af Østrig.
Asger havde glemt store dele af sine skifærdigheder fra sidste år, så forestil dig lige et billede af Bambi på isen... med kæmpestore skistøvler på! I løbet af et par dage kom det tilbage, og da jeg ikke have en snor at holde i, og bakken ligesom ikke havde et udløb hvis skiene skulle stikke af med Asger, lærte jeg så også præcisionsflyvning. Nu kan Asger og jeg stå i plov, med mine ski 5 cm uden for Asgers skiene hele vejen ned af bakken med sving til både højre og venstre, uden at vi på noget tidspunkt rørte hinanden. Senere da Asger havde fanget det hele igen, styrede han sjovet... fuld knald ned til liften, for så at bremse op få meter forinden. Det var dejligt at se.
De voksne nød endnu en gang Braustübl på Hofbrauhaus Berchtesgaden. For søren hvor laver de god mad!
Desværre nåede jeg ikke meget mere end 2 dages total afstressning før influenzaen kom rullende. Det måtte jo ske, med al det knald der har været på siden i sommers. Når kroppen slapper af et et maratonløb sænkes paraderne for infektionerne. Nu havde jeg jo ikke lyst til at blive i sengen, for så ville Asger jo ikke genlære skienes glæde, og det var jo primært ligesom derfor vi var kørt så langt. Der var ikke rigtigt andet at gøre, end at knokle på. Influenza, tynd bjergluft og knokleri i sneen blev belønnet af et ganske uroligt hjerte, så der var eddermanme ikke mange kræfter i farmand her. Håber operationen på torsdag får bugt med det stads.
søndag den 3. februar 2008
Vindmøllestøj
Årets første cykeltur var et beskedent lille smut ud på Nordhavnen. Hvad man ikke har i konditionen må man jo så tage på opleveren. Denne gang kom jeg længere ud end sidste. Med en lille smule gefühl kom jeg om på den anden side af bassinet hvor de byggede modulerne til Øresundsbroen. Fantastisk at der eksisterer så øde et sted, så tæt på bymidten.
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
I strid modvind til Roskilde
Igår blæste det en halv pelikan, men alligevel tog den bedre halvdel af Team Sol og Sommer cyklen mod Holbæk, hvor vi skulle til 10-års fødselsdag. Da Hanne ringede til os for at blive samlet op, holdt vi lige bag hende. Det var sjovt ;-)
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
onsdag den 30. januar 2008
Kuffertholdet
Det begynder at blive lidt tyndt, når man er nødt til at blogge om en 4 km tur. Cyklede nemlig hjem fra arbejde i dag, idet jeg efterlod cyklen derude i tirsdags, for at tage en firmabil til møde i jylland i går.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
lørdag den 26. januar 2008
Putzfrau
Storm, rusk og blæst.Vejret var ikke til cykling i dag , men så kan man jo hygge sig på anden måde med cyklerne.
Da efteråret kom, blev cyklerne bare sat i kælderen, jeg var anders-wie-engagiert. Og, der har de så stået med et beskidt grin, og grinet af mig. Nu tørrer vi grinet af.
Vi mødtes alligevel til suppe i klubben, nogle få meget beskidte på cykel og os andre i bil.
mandag den 21. januar 2008
De sidste MPA krampetrækninger
Sidder her en sen mandag og funderer lidt. MPA-dimissionen i lørdags og den efterfølgende fest var en dejlig begivenhed, og ligger bagude, som en god markering af at et liv i to år med over 20 timers studier pr uge ved siden af arbejde og famillie er slut. Og det er dejligt. Men også lidt tomt... Det sidste halve år har føltes som en krig, og det føles mærkeligt at skulle prioritere andre normale ting igen.
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
torsdag den 17. januar 2008
Doping
Har lige kontrolleret min medicin på dopinglisten, og den er ikke omfattet. Dvs den må jeg gerne tage. Det var noget andet med den forrige medicin, som jeg ikke kunne tåle. Selvom den absolut ikke virkede præstationsfremmende for mig, er den alligevel på listen.
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
mandag den 14. januar 2008
Lidt har også ret
Cyklede til arbejde i dag, for anden gang i år. Så til dd er det blevet til 16 km, Det er godt nok ikke meget... men til gengæld var det dejligt.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
onsdag den 9. januar 2008
Ny identitet på vej
Så blev masteropgaven afleveret.. yeeha!
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
lørdag den 5. januar 2008
Medicinen virker
Til jer der følger med, kan jeg sige, at hjertemedicinen virker! Jeg mærker ikke hjertet, og det er dejligt! Kommer jeg derimod to timer over tid i forhold til at tage pillen, flimrer det hele.Nu har jeg ganske vist ikke udfordret mig selv, i form af en heftig cykeltur. Det må jeg gøre når masteren er afleveret på onsdag.
Det går i øvrigt også fint med skriveriet. Vores vejleder opfordrede os i går til at udgive en bog om problemstillingen, så hun må jo synes det er godt. Men, det bliver ikke på vilkår. Mine prioriteringer kommer til at ligge anderledes i 2008.
torsdag den 3. januar 2008
Et citat
Pt sidder jeg stort set og skriver hele tiden, og har gjort det i lang tid. På min master altså... Derfor falder der ikke så mange ord af på Bloggen. I'm sorry!
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
tirsdag den 1. januar 2008
2007 blev til 2008
I gode venners lag takkede det gamle år af, og blev til 2008.
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
- en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv, det ved jeg ;-)
- afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
- en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
- kørt 6000 km
- kørt noget mere i skoven
- deltaget i Vätternrundan
- cyklet på den kinesiske mur
og sidst men ikke mindst
- får datteren hjem fra efterskole igen
mandag den 31. december 2007
Nytår, om et øjeblik
Så er vi på vej til nytårsfest. Det bliver dejligt at få slået tænkeren fra et øjeblik. Den har ellers stået på masterskrivning siden før jul, og der er da også en deadline i morgen klokken 12:00. Hmm.. jeg må jo være gal.
Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!
Pas på fingrene i aften!
Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!
Pas på fingrene i aften!
fredag den 21. december 2007
Bivirkninger II
Har fået mig noget nyt hjertemedicin, som vi må se om kan hjælpe mig medens jeg venter på operationen. Bivirkningslisten er nok den længste jeg har set endnu. Den virker som en helgardering, kan egentlig ikke finde på mere...
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
torsdag den 20. december 2007
Anaerob træning
Anaerob træning betyder træning uden ilt. Forklaringen er, at kroppen kan distribuere en vis mængde ilt pr sekund ud til kroppens muskler, og træner man hårdere end denne grænse udmattes musklerne og begynder at ophobe mælkesyre. Du kender det sikkert ved at man sommetider løber/cykler for hårdt, hvorefter man bliver voldsomt forpustet og benene bliver blytunge. Skal man køre rigtigt stærkt, skal denne grænse skubbes, hvilket man gør ved gentagne gange at udfordre den. Altså at køre ud over grænsen i intervaller.
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
mandag den 17. december 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)