Fra Mosel til Skamlingsbanken

Havde håbet på at kunne prale lidt her af en dejlig tur langs Mosel i 31 graders varme, men det viste sig, at vi ikke var alene med varmen.

Vi havde brugt de sidste flasker hvidvin, som vi ellers havde med hjem fra ferie et par år siden. Vi blev derfor enige om liiige at smutte en forlænget weekend til Luxemburg for at hente nye forsyninger, og smed også cyklerne ind i bilen.

Var en tur forbi Ahr, Bremm ved Mosel, samt Luxemburg for at hente vin hos forskellige bønder som vi tidligere har handlet hos, og cyklede så en tur langs Mosel, cirka 60 km i en oprivende hede, nemlig hele 31 grader. Men da vi så kom hjem og cyklede en tur i Jylland søndag var det jo samme temperatur her!

Sjovt nok var alle cyklisterne i Tyskland turmotionister på almindelige cykler, hvorimod cyklisterne i Luxemburg alle var i Lycra og på racercykler. Brødrene Schleck har ikke levet forgæves.

Søndag eftermiddag cyklede vi så en 84 km tur i det jyske op og ned af Skamlingsbanken. Nok var varmen slem, men det var faktisk værre at stå stille. På cyklen fik vi i det mindste fartvinden.

Så, det blev en effektiv weekend. Overnatning ved Mosel, besøg hos bedsteforældrene i Jylland og en god lang cykeltur med svogeren. Og en vinkælder helt fyldt op igen!

De gjorde det sgu!

Så lykkedes strategien. CSC og Carlos Sastre vandt TdF. Cadel Evans var for træt til at køre en enkeltstart på sit normale niveau, og Carlos tabte derfor ikke så meget tid som frygtet.

Holdsamarbejde på CSC og en Cadel Evans der blev svigtet af sit hold, der ikke kunne følge med, kunne man fristes til at sige.

Jo, men i princippet skulle Cadel Evans ikke gøre andet end Carlos Sastre, nemlig holde fat i CSC toget, når tonserne (Voigt og Cancellara) og bjergrytterne kørte! Carlos kunne, Cadel kunne ikke. Så kort kan det siges. TdF fandt den rette vinder.

Eneste undtagelse var Alpe d´Hues, hvor brødrene Schleck legede med Cadel Evans, menigen kun fordi han ikke kunne følge med Carlos!

TdF er blevet en holdsport

Stor succes for Bjarne Riis og følge (herunder Carlos Sastre). Alt gik efter planen, og CSC fik tre mand ind blandt de bedste 5 på dagens etape. Carlos Sastre vandt lidt tid fra Cadel Evans, og har nu en teoretisk chance for vinde løbet. Eller med andre ord, løbet er nu åbent. Helt åbent. Enkeltstarten på lørdag bliver nervepirrende.

Det gode ved det års løb, er at der ikke er supermænd, der helt overnaturligt kan sætte de andre på plads, eller med fråde om munden eksploderer. Ser man på rytternes fremtoning ligner de mennesker, og selv de stærkste af dem falder bagud, når de har kørt deres kaptajner frem. For mig ser det ud som om det er et mere jævnbyrdigt løb, som om dopingen nu er væk. Og så er det taktiske spil, som CSC behersker så suverænt på sin plads. Jeg tror det var surt at hedde Cadel i dag, og vide at Carlos lå oppe foran og vandt sekunder medens brødrene Schleck lå i baghjulet som ulve. Alt skulle han lave selv. Jeg tror han følte sig udenfor.

En af kommentatorerne på TV sagde i går, at han var ved at være træt af at høre om holdet, holdet, holdet. Det var jo ikke et fodboldhold, det her. Det var individualister, mindede han os om. Tja, ja, som jeg skrev i går: at vinde kræver en kaptajn der kan køre, men uden doping er der meget svært hvis man ikke har et felt af hjælperyttere rundt om sig, der kan skabe situationerne med hver i sær deres roller.

Ingen tvivl om hvem der laver det som vi alle kommer tilbage for at se, underholdningen. Cadel Evans bedste egenskab er at hænge fast i forkørerens ventilgummi. Spændende løb skaber han f.. ikke. Det er mænd som Voigt der sætter tempoet.

Måske vinder Cadel, men det var CSC vi så. Det er CSC der gør at vi kommer tilbage igen næste år. Under Armstrongs regime så jeg fx ikke TdF. Det var jo så uendeligt forudsigeligt. Men han var sgu nok også dopet. Har lige fået hans selvbiografi i fødselsdagsgave. Ikke at han afslører det fjerneste der, men en anden gang skal jeg måske forklare dig hvorfor jeg mener han var dopet. Lad os se, når jeg har læst bogen.

Nu er det nu!

Kongeetapen kaldes den, L´alpe d´Huez. Kongeetapen, fordi det er den der skaber kongerne i Tour de France. Etapen der transformerer cykelkaptajner til konger.

Har CSC kongematerialet?

CSC er det stærkeste hold, ingen tvivl om det, men TdF vindes af den stærkeste cykelrytter. Lige nu sidder CSC med den hvide trøje(ungdomstrøjen), holdtrøjen og den gule trøje. Men, den gule trøje sidder på Fränk Schleck, kun otte sekunder foran Cadel Evans. Otte sekunder er en evighed, i Paris, men problemet er, at mellem nu og Paris ligger en enkeltstart, og der er Cadel altså bare den bedste.

Fränk Schleck eller Carlos Sastre skal derfor sætte Cadel Evans med mindst 3 minutter i dag. Og se, det er en sand evighed!

Ud over at Cadel er god på en enkeltstart, er der en ting mere han er god til, nemlig at sidde på hjul. Han bliver nederdrægtig svær at ryste af i dag!

Så, jo løbet afgøres i dag. Det bliver i dag vi finder ud af hvem der er konge af TdF

Det er kirsebærrene også..

Asger er på ferie hos farmor og bedstefar

Og medens vi er ved det, Asger var også med morfar og Rikke til Sommersummarum:

Hindbærrene er modne

Medens der blev vist Formel 1 i fjernsynet, kørte Team Sol og Sommer i skoven. Det blev endnu en god tur på blå rute i Rude skov. Hanne fik flyttet nogle mentale grænser, og så var hindbærrene modne... og der var mange af dem. ..mums..

Halvvejs

Så krydsede jeg også 3000 km stregen. Lørdagens tur med OCC var en fornøjelse. Det blæste ganske intensivt fra syd, så nordpå gik det med flyvende fart. Sydpå ad strandvejen udnyttede vi til fulde effekten af at køre i felt, med hyppige skift, så vi også her kom hurtigt frem. 90 gode kilometre, med et snit på 31,2. Nice

En cykel-fri-dag

Nu har jeg hver eneste dag i denne uge kørt gode ture af et par timers varighed, for at komme med igen, nu hvor børnene er anders-wo-engagiert. I går var lidt hårdt, de mange dages træning uden restitution kunne godt mærkes. Jeg tog derfor en fridag fra cyklen i dag, så benene er friske til den første OCC tur i lang tid i morgen.

Mangler ellers kun få kilometre i at have nået halvdelen af årets mål, men til gengæld passer det vist Hanne godt at hun er foran mig. Hun har nemlig krydset de 3000km i år.

Åh ja, og forresten blev jeg stukket af en hveps i går. Jeg så den kom strygende lige ind under hjelmen. Den må være landet med brodden først, for det gjorde ondt øjeblikkeligt. Det er godt nok mange år siden jeg sidste er blevet stukket.. nass.. men så i øvrigt ikke værre. Det sved lidt en fire timer, så var det væk. Samme var også de der lå på hjul af mig da hvepsen kom. Jeg blev selvfølgelig ved med at træde men flåede hjelmen af og viftede vildt omkring mig. Det må have set mærkeligt ud. Resultatet var ihvertfald, at der blev trådt på bremsen bag mig. Måske skulle man prøve det i spurten :-)

TdF igen sjovt

Med Kurt Asle Arvesens succes i går og CSCs totale dominans i forgårs på den sidste bjergetape er løbet igen blevet spændende. Må indrømme jeg sad på stoleryggen de sidste 5 kilometre ind, hvor KAA rykkede-stoppede, rykkede-stoppede og rykkede igen og igen. Det er to dage med cykelløb af høj klasse.

Men det bliver enormt svært for dem at vinde det samlede løb. Læs Jørgen Leths flotte analyse her.

Og så har Saunier Duval trukket hele holdet grundet doping. Hver dag åbenbart sin doping-skandale. Efter som jeg med naiv tyrkertro holder på at CSC er ren, hjælper enhver afsløring jo dem. Det øger blot spændingen.. selvfølgelig er afslutningen spændende, men nu er starten det også, for det er her afsløringerne kommer.

Billeder fra TdF

Ja, det handler meget om Tour de France i øjeblikket, men det er jo også genialt at placere løbet midt i agurketiden.

Jeg faldt over denne stribe fantastiske billeder i dag:
http://www.boston.com/bigpicture/2008/07/2008_tour_de_france.html

Ét sølle sekund

Så blev der endeligt kørt cykelløb i Tour de France. CSC satte sig totalt på løbet. Specielt imponeret er jeg over indsatsen fra Voigt og Cancellara, der mellem de to bjerge nærmest kørte en enkeltstart for med et kvælende højt tempo, at slide alle andre op. Og der blev f... kørt stærkt!

Bjarne Riis er da også svært godt tilfreds, og ligeså den nye sponsor Saxo Bank, der virkelig fik noget for pengene i går.

Og sandt er det da også at en del af holdene gik totalt ned, men ser man koldt på resultatet for CSC, så kan jeg egentlig ikke se der er så meget at glæde sig over. De fik ikke den gule trøje, manglede ét sekund! Trøje gik istedet til Cadel Evans, som var en af favoritterne og altså ikke blev slidt ned. Og, samtidigt tabte de den hvide trøje samt holdtitlen!

Selvfølgelig hedder det sig nu, at det nok ikke er så dumt ikke at skulle slide sig op på at forsvare den gule trøje, men jeg tror nu nok der er en del på CSC holdet der alligevel har alvorligt ondt i benene i dag. Man skal altså også slide for at få den.

Om CSC og Tour de France

Nu skrev jeg jo lige, at CSC kører en røvkedelig Tour de France i år. Det gør de også, men gør de naturligvis kun fordi Bjarne Riis er den største strateg i løbet, der sparer sit hold for at køre de andre trætte, for i morgen er det slut med at lurepasse, siger Riis.

Det er jo meget nemt at sige, sårn halvretrospektivt. "Vi er ikke med, fordi vi er startegiske."

Men noget er der måske om det, for faktisk fører CSC holdkonkurrencen og sidder med den hvide trøje. Holdkonkurrencen har altid betydet meget for Bjarne, og den hvide trøje kommer fordi Thomas Lövkvist (THR) var træt og måtte lade sig falde bagud. De franske hold er kørt trætte, og manden i gul, Kim Kirchen (THR), er der næsten også: "Hvis jeg har det som i dag, bliver jeg sat af. Jeg håber, jeg har en bedre dag i morgen". Og, Sastre og de 2xSchleck er under 2 minutter efter de førende.

Det kan godt være Riis er der, hvor han vil være, men det har så indtil nu, kun givet Jytte Hilden så meget mere ret.

Men måske bliver i morgen, den første rigtige bjergetape, spændende. Nu fanger bordet ihvertifal. Er Riis interessant for sponsorer eller eller er han fortsat tilfreds med den anonyme holdtitel? I gult kommer de jo ikke, så længe de ikke ligger sig i front.

Surt show!

Hvorfor fanden kører CSC så kedeligt og uinspirerende i Tour de France i år? Jeg forstår til fulde Jytte Hilden, da hun som kultur og sportsminister kom med den herostratisk berømte udtalelse: "Det er med fodbold som med sex, det er betydeligt sjovere at være med til, end at kigge på"

Tour de France i år er en blodfattig forestilling, specielt når man bruger en hel eftermiddag på at se det, på en grillbar tre kilometre udenfor Ringsted.

Det var ellers ikke vejret der afholdt mig fra selv at køre en tur.

23 grader og forrygende medvind!
.. og så en eftermiddag med kedelig cykelløb og grillbar ...

Efter lange og hårde cykelabstinenser, skulle der køres seriøst cykel i dag. Jeg blev derfor sat af i Korsør, og skulle cykle hjem, medens Hanne kørte bilen hjem. Estimeret cirka 110 km. Solskin og vinden kom fra sydvest, med en små 15-20 km/t, og det er jo perfekt, for København ligger jo nordøst for Korsør.

Jeg blæste derfor af sted med et snit på den rigtige side af 35, medens jeg overhalede alle andre. Vejen er god med store cykelstier. Slagelse er flot, tror egentlig aldrig jeg har været der før, sårn for alvor. Ligeså Sorø, som jeg lige tog en afstikker ned af hovedgaden i. På vej ud af Sorø gik det imidlertid galt. Med et højt brag sprækkede dækket. Måske var det det glasskår jeg havde overset en 20 km før da jeg kørte i en af de store skove og kiggede efter viltet? Hørte det klirrede, men der skete ikke lige noget. Senere kravlede slangen så ud i forbi dækindlægget, og tynd gummi kan altså ikke holde til 8 bar. Jeg skiftede slangen, og forsøgte at skubbe dækindlægget på plads så det dækkede flængen, men det er altså ikke let, når flængen i dækket går fra øre til øre. 5 kilometre senere var den gal igen. Bang, sagde det. Nu satte jeg en lap på slangen, puttede en ekstra lap ind mellem dæk og dækindlæg og forsøgte mig med den sidste trykluftpatron. Efter en lille smule trilleri, kom jeg forbi føromtalte grillbar, og gjorde lige holdt for at chekke dækket. Jo, slangen var begyndt at flyde ud, så jeg kastede håndklædet i ringen og ringede til Hanne, der trofast tilbød at køre tilbage for at hente mig. Hun var ellers lige kommet hjem, den stakkel.

Hun forstod desværre på mig, at jeg kun var kommet til Næstved, så da jeg ikke rigtigt kunne forstå hun ikke dukkede op, og ringede til hende, flakkede hun rundt et helt andet sted end der hvor jeg var. Damn!! Ærgeligt! Nå, men jeg fik da set afslutningen på dagens etape, som så til gengæld også var uden spænding. Damn!! Ærgeligt!!

53 kilometre istedet for 110 og en spildt eftermiddag for os begge.

Næste gang tager jeg altså et ekstra dæk med!

Ny beretning fra Vätternrundan

Også min svoger har kastet sig ud i en beskrivelse af Vätternrundan 2008

Se her

Og der er liv.. igen

Ferien i år gik til Bornholm. Dejlig ø, i øvrigt! Vi havde jo kun en uge, så det var begrænset hvor langt vi ville køre, og samtidigt ville vi gerne have sol og sommer. I hele Europa var der kun tre steder der levede op til det, nemlig et sted lige syd for Tronhjem, Nice samt Bornholm. Afstanden taget i betragtning var valget nemt, så det blev en tur til solskinsøen. Og, vi havde da vitterligt ej heller megen regn, men en rigtig dejlig ferie. Måske kommer der en video senere fra turen.

Da denne del af ferien var for ungerne, lod vi cyklerne blive hjemme, så i dag... i dag skulle der eddermanme cykles! Så er det jo lidt træls at vågne op til en vejrudsigt, der lover spandevis af regn. Regnen blev dog hurtigt overstået, som antydet på grafen. 34 millimetre på en time gav overskrifter i aviserne, såsom "Kloakdæksler skudt i vejret". Til gengæld gav det så også en rigtig dejlig dansk sommerdag da vi først kom lidt op af dagen. 56 kilometre med lammeskyer, solskin og 24 grader. Dejligt!!

For meget arbejde...

.. for lidt cykling.

Hvis jeg ikke arbejder, gør den bedre halvdel, og så kniber det lidt med at få lejlighed til at sætte sig på cyklen.

Var stærkt fristet af weekendens Sjælland rundt, men kunne jo ikke, da vi skulle hente Thit på efterskolen. Og gudskelov for det, for det væltede ned med regn. De to fra OCC, som deltog, kørte vist de 250 km alene. De hurtige hold var blevet væk. Godt jeg ikke var på den galej. Jeg ville derimod gerne have cyklet hjem fra Jylland i søndags. Men det kunne vist ikke lige hænge sammen, så det blev ej heller til noget.

I morgen har vi ferie. Vi aner ikke hvor den går hen.. det er ikke planlagt endnu. Og, vejrudsigten siger regn over det meste af Europa... hmmm...

Man kan ikke vinde dem alle

Nytårsfortsæt var det jo ikke, men dog ønsker.. Ved året start ønskede jeg mig:

• en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv
• afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
• en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
• kørt 6000 km
• kørt noget mere i skoven
• deltaget i Vätternrundan
• cyklet på den kinesiske mur

og sidst men ikke mindst

• får datteren hjem fra efterskole igen

De hyggelige timer med den bedre halvdel kommer jo af sig selv, når blot vi er sammen. Det gjorde MPA specialet sgu ikke, men det blev afleveret og jeg fik karakterbladet i forgårs (CBS har skiftet studiesystem, og har ikke kunne printe karakterark før nu...tsk tsk). Hjerteoperationen virkede, specielt når hjertet er under belastning, mindre godt i tomgang. første sommertur i skoven blev i går og Vätternrundan samt den kinesiske mur er der også sat et check ud for. De 6000 km mangler jeg noget i endnu.

Men, det allervigtigste gik ikke i opfyldelse. Thit var så glad for efterskolen, og den har virkeligt også været en succes for hende, både hvad angår sport,venner, vægt og faglighed, at hun har besluttet at tage gymnasiet dernede også. Det var så det... Thit er det facto flyttet hjemmefra. Det var nu ikke lige planen, men man vil jo selvfølgelig gerne det bedste for sine børn.

Lige om lidt kommer hun hjem og holder sommerferie, og det GLÆDER jeg mig til.

Blå styrer

Jeg kunne ikke lige deltage på lørdagens OCC tur, da Asger skulle afleveres til børnefødselsdag klokken 12:00. Istedet besteg jeg Cannondalen efterfølgende og kørte ud til Rude skov, for at trille det blå spor igennem.

48 km nydelse! Det blå spor er alle anbefalinger værd!
Meen, når men nu er blevet vandt til den lette kulfiberracer, er MTB´en lidt tung. Mine ben var ihvertfal ømme da jeg kom hjem.

Jo, vi kørte på muren!

Jamen er den ikke for stejl, har mange spurgt, når vi har fortalt om at vi skulle til Kina for at køre på muren. Jo, det er den alt overvejende, meen vi fandt et lille listigt sted.

And now it´s mine

Nåja, det har den naturligvis været hele tiden, men... nu føles det rigtigt som min cykel.

I dag fik jeg nemlig savet stilken af i den rette længde. Så nu kører jeg ikke længere rundt og ligner en novice.

På moderne cykler klemmer frempinden om forgaflens stilk, og når man så har fundet den rigtige position skærer man den overskydende stilk af. Så er det ligesom slut med at sætte styret op! Man skal derfor sikre sig, at man har den rette højde inden man hiver saven frem.

Efter Vätternrundt var jeg helt sikker på højden, så nu nu nu er det rigtigt min cykel.