Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Altid til tjeneste for bloggens læsere!
lørdag den 27. november 2010
Tidsfordriv
Noget skal man jo lave når alle andre knokler om ørerne på en. Lige nu er "vi" ved at flytte. Jeg sidder og hygger mig med at se på og blogge lidt.
Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
onsdag den 24. november 2010
Et spark i røven og ud at løbe
.. er mantraet her i huset. Kroppen er bygget til at blive brugt, mangt og meget kan helbredes med en tur med høj puls i den friske natur.
Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.
De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.
Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!
Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!
Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.
Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,
Imponerende!
Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.
De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.
Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!
Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!
Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.
Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,
Imponerende!
tirsdag den 23. november 2010
Vocal Jazz
Medens jeg ligger her på ryggen med benet op ad, har jeg tid til at få prøvet nogle af de ting af, som jeg ellers plejer at skubbe til side.
Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?
Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.
Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.
Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)
Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?
Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.
Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.
Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)
lørdag den 20. november 2010
Kong Vinter
Sidste år startede vinteren med snevejr medio december, til klimakonferencen om global opvarming, og så lå der ellers sne frem til marts.
I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Man må håbe sneen ikke bliver de næste mange måneder, for så bliver det da hårdt at køre MTB.
Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!
I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!
torsdag den 18. november 2010
Sådan, hr Johansen
Men mon ikke også Danny MacAskill har et par skuer i udvalgte knogler....
PS: klik på den røde firkant med pile i hvert hjørne, så Danny har hele skærmen til rådighed!
tirsdag den 16. november 2010
Slip sliding away
Slip sliding away, sang Simon og Garfunkel i 70'erne, og sammen med det moderne nummer: "skub, skub, skub til cyklen" (med en let omskrivning) passede det perfekt på åbningsløbet på SlushCup'en.
Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).
Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.
Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).
Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.
mandag den 15. november 2010
søndag den 14. november 2010
Mafiaen kunne ikke have gjort det bedre
..sagde portøren, da han hentede mig fra røntgenfotograferingen.
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer
tirsdag den 2. november 2010
Løvfald
Forleden var der en som bemærkede, at nu skulle der bare lige en lille efterårsrusker til, for at alle bladene ville ryge af træerne. Ja ja, tænkte jeg, de falder jo ikke på en gang uanset..
Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Nogle af os nåede at genoplive MTB-sæsonen inden skoven havde tabt sit grønne tyl og stierne var forvandlet til mudderpøle. Når man har prøvet fornøjelsen ved et godt flow i en frisk skov, kan jeg ikke undlade at have lidt ondt af resten af cykelklubben, der starter i skoven på lørdag. I regn, fedtet mudder og løvfald.
Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.
Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.
Rust og ir
En af mine små hyggetjanser er at være webmaster på cykelklubbens hjemmeside, og den måske mest hyggelige del af den opgave er med jævne mellemrum at lave en ny afstemning om alt mellem himmel og jord. Afstemningernes formål er at skabe lidt fornyelse på siden, give mulighed for brugeraktivitet, skabe et kendskab til hinanden og måske give et lille grin.
Nu prøver vi med ultralydsbad og pålodning af de elektronikkomponenter der er faldet af. Måske kan den bringes til at virke igen. Nå ja, og så har jeg i dag også afhentet en ny på posthuset, og den skal eddermanme pakkes ind i plastic!
Det er i al sin enkelthed slet ikke en lille opgave, hvorfor jeg gerne søger inspiration fra andre steder. Og her fandt jeg en overraskende forleden... på en cykelside blev der spurgt om man kunne nå gulvet med hænderne, med strakte ben forståes... Valgmulighederne gik lige fra noget der må være et slangemenneske værdig, til knapt at kunne bøje i hoften. Den ved jeg nu ikke om jeg vil bruge.. men måske, for den er faktisk ikke helt irrelevant.
For lang tid siden droppede jeg udstrækning som princip efter træningen. Det er nemlig påvist, at det ingen betydning har for ømheden dagen efter... og sådan er det gået fint længe. Forleden skulle jeg så lige afprøve, om jeg kunne nå gulvet. Det har jeg som lettere hypermobil aldrig haft problemer med, men men men.. Det kunne jeg kun efter adskillige tilløb. Jeg er sgu blevet stiv, rusten i hængslerne... Har det noget at gøre med den manglende udstrækning? Tja, det tror jeg, så nu må jeg hellere i gang, det skulle jo nødig blive nødvendigt at tilmelde sig et yoga-hold, uha uha
Andet der er rusten og irret er min nye superlampe. Selve lampen har det fint nok, men elektronikken i batteriet er ikke pakket ind så det kan tåle fugt. Og fugt, mudder, ja regn, er der sgu masser af i skoven. Og så hjalp det nok heller ikke, at jeg lige fik spulet cyklen uden at fjerne lampen :-(
Så nu ser kredsen sådan ud (klik evt for en større opløsning)
søndag den 31. oktober 2010
Pyrenæerne på langs - C2C
Selvom jeg aldrig har behøvet at sætte et mål for at motivere mig selv for en cykeltur, er der alligevel sat et pejlemærke for næste sæson!
Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Coast-2-Coast i uge 34, sammen med svogeren og det halve af Galten CK. Ruten går på langs af Pyrenæerne fra vest til øst. Fra Atlanterhavet over Col de Peyresourde, Col de Tourmalet, Col d´Aubisque, Col de Marie Blanc og Col de Portet d´Aspet, til afslutningen ved Middelhavet. Seks dage!
Og mig der hader at køre op ad... ..
Ja, så er der i hvert fald disket op til nytårsfortsætterne. Vægten skal gerne ned på under 80 kg til august næste år!
Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Coast-2-Coast i uge 34, sammen med svogeren og det halve af Galten CK. Ruten går på langs af Pyrenæerne fra vest til øst. Fra Atlanterhavet over Col de Peyresourde, Col de Tourmalet, Col d´Aubisque, Col de Marie Blanc og Col de Portet d´Aspet, til afslutningen ved Middelhavet. Seks dage!
Og mig der hader at køre op ad... ..
Ja, så er der i hvert fald disket op til nytårsfortsætterne. Vægten skal gerne ned på under 80 kg til august næste år!
En elevator med diarre
Der er mange forskelle mellem landevejscykling og MTB, og mudderet er kun en lille del af det.
Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.
Og hvorfor?
Tja en af grundene er nok at en MTB tur med tryk på, er en gevaldig stabel interval træning. Figuren her viser min hastighed markeret med blåt og min puls, markeret med rødt. Som det ses, opfører begge sig som en elevator med diarre de første seks kilometre, hvorefter der bare ligges et jævnt højt niveau de efterfølgende 12 km.
Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.
Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)
Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.
Og hvorfor?
Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.
Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)
onsdag den 27. oktober 2010
Efteråret kommer
Så må jeg konstatere, at det ikke længere går med hårdt pumpede lavprofil dæk i skoven. I går var Geels skov for alvor præget af 2-3 cm brun sæbe (eller sådan noget) Så nu skal der skiftes til bløde mudderæk med store knupper.
Og tænk, så var der spredt salt på cykelstierne da jeg fræsede hjem fra skoven. Godt raceren har været ude den sidste gang.. nu skal den bare gøres ren og lækker, så den kan finde sin plads i hometraineren...
Jo, det er blevet efterår
Og tænk, så var der spredt salt på cykelstierne da jeg fræsede hjem fra skoven. Godt raceren har været ude den sidste gang.. nu skal den bare gøres ren og lækker, så den kan finde sin plads i hometraineren...
Jo, det er blevet efterår
søndag den 24. oktober 2010
Hvad byder man uventede gæster?
En cykeltur naturligvis!
Søsteren og svogeren meldte pludselig deres ankomst i efterårsferien, og det kom der en masse hyggelige stunder og to gode cykelture ud af. En tur rundt de mest hyggelige steder i Nordsjælland, og en tur til Dragør. To vidt forskellige steder med hver sin charme.
Sådan stod en pæn del af efterårsferien i cyklingens tegn, som sædvanlig:
Årets sidste racertur på efterårsferiens første lørdag. En 100 km lang tur op omkring Esrom Sø. Forbavsende hårdt. Muligvis fordi jeg ikke havde været på cyklen det meste af 14 dage, men der var nu også flere andre der ømmede sig. Kørt til blev der nu også.
Team Sol og Sommer kom en lille tur på MTB i Hareskoven, så den bedre halvdel kunne teste sin nygejlede og toptunede MTB. De første 100 meter mødte vi heldigvis ingen, for så tror jeg de havde fået den lækre cykel meget billig, men pludselig sad balancen der igen, og det gik flyvende over sten, grøfter og sågar smalle bjælkebroer. Det bliver en fed sæson!
Der blev kørt en enkelt gang Nightride i Geels skov. Det er f.. sjovt men særdeles bindegalt.
Og så afviklede vi to gange hardcore MTB kursus med eksterne instruktorer. Sjovt og lærerigt. Elementer som kørsel op af mandshøje brinker, vende med cyklen på stedet ved at hoppe, surfe på mudderpøle, tre teknikker til at hoppe over træstammer (20 cm går ok, 40 cm giver ømme ribben, skulle jeg hilse og sige), grøfter, rødder, generel opkørsel, samt gode råd om hvor man skal placere sig i sving på sporet. Der er ingen ende på hvor meget bedre man kan blive til at håndtere en cykel mellem træerne! (Og så tror jeg nok jeg ønsker mig en All-MountainBike, dvs en fuldaffjedret MTB med lang vandring.. tror jeg... )
Til gengæld nåede vi ikke til Fåborg for at køre årets sidste motionsløb, Alpetramp... Det blev alligevel for meget. Det er så første gang i fem år vi springer over, men man skal jo ikke altid gentage sig selv ;-)
Søsteren og svogeren meldte pludselig deres ankomst i efterårsferien, og det kom der en masse hyggelige stunder og to gode cykelture ud af. En tur rundt de mest hyggelige steder i Nordsjælland, og en tur til Dragør. To vidt forskellige steder med hver sin charme.
Sådan stod en pæn del af efterårsferien i cyklingens tegn, som sædvanlig:
Årets sidste racertur på efterårsferiens første lørdag. En 100 km lang tur op omkring Esrom Sø. Forbavsende hårdt. Muligvis fordi jeg ikke havde været på cyklen det meste af 14 dage, men der var nu også flere andre der ømmede sig. Kørt til blev der nu også.
Team Sol og Sommer kom en lille tur på MTB i Hareskoven, så den bedre halvdel kunne teste sin nygejlede og toptunede MTB. De første 100 meter mødte vi heldigvis ingen, for så tror jeg de havde fået den lækre cykel meget billig, men pludselig sad balancen der igen, og det gik flyvende over sten, grøfter og sågar smalle bjælkebroer. Det bliver en fed sæson!
Der blev kørt en enkelt gang Nightride i Geels skov. Det er f.. sjovt men særdeles bindegalt.
Og så afviklede vi to gange hardcore MTB kursus med eksterne instruktorer. Sjovt og lærerigt. Elementer som kørsel op af mandshøje brinker, vende med cyklen på stedet ved at hoppe, surfe på mudderpøle, tre teknikker til at hoppe over træstammer (20 cm går ok, 40 cm giver ømme ribben, skulle jeg hilse og sige), grøfter, rødder, generel opkørsel, samt gode råd om hvor man skal placere sig i sving på sporet. Der er ingen ende på hvor meget bedre man kan blive til at håndtere en cykel mellem træerne! (Og så tror jeg nok jeg ønsker mig en All-MountainBike, dvs en fuldaffjedret MTB med lang vandring.. tror jeg... )
Til gengæld nåede vi ikke til Fåborg for at køre årets sidste motionsløb, Alpetramp... Det blev alligevel for meget. Det er så første gang i fem år vi springer over, men man skal jo ikke altid gentage sig selv ;-)
tirsdag den 19. oktober 2010
SlushCup 2010/2011
Så er der meldt til til vinterens SushCup sæson.
Sidste år meldte jeg mig glad og fro til "Start 2", som er for eliten og alle de andre der intet vejer, men kører rigtigt stærkt. Selvfølgelig var det fordi jeg lige skulle lære hvordan man kører i et felt på single-track, og selvfølgelig var det fordi der var problemer med grejet... men jeg havde nu alligevel ikke behøvet konstant at være blandt de 10 sidste ud af 400 deltagere, til samtlige heat? (næsten i hvertfal)
Nå men i år har jeg så meldt mig til "Start 1", den for børn og halvfede/halvgamle motionister. Og her skulle jeg så gerne være blandt de første 10%. Lad se...
Vi starter traditionen tro med enkelt start på Herstedhøje. Bjergene med den berømte eller berygtede vandgrav...
Nå, damn jeg ser lige, at børneholdet ikke skal ned over den... ØV! Det er ellers halvdelen af fornøjelsen!
Og så går det ellers rundt på Sjælland med to til tre ugers mellemrum. Det er en fin lejlighed til at se andre skove, end dem vi normalt frekventerer. www.slushcup.dk
Update 24.10.10: Har nu skiftet til Start2. Hellere komme ind sidst og have kørt en sjov rute, end komme ind først, efter noget der ligner landevejstons
Sidste år meldte jeg mig glad og fro til "Start 2", som er for eliten og alle de andre der intet vejer, men kører rigtigt stærkt. Selvfølgelig var det fordi jeg lige skulle lære hvordan man kører i et felt på single-track, og selvfølgelig var det fordi der var problemer med grejet... men jeg havde nu alligevel ikke behøvet konstant at være blandt de 10 sidste ud af 400 deltagere, til samtlige heat? (næsten i hvertfal)
Nå men i år har jeg så meldt mig til "Start 1", den for børn og halvfede/halvgamle motionister. Og her skulle jeg så gerne være blandt de første 10%. Lad se...
Vi starter traditionen tro med enkelt start på Herstedhøje. Bjergene med den berømte eller berygtede vandgrav...
Nå, damn jeg ser lige, at børneholdet ikke skal ned over den... ØV! Det er ellers halvdelen af fornøjelsen!
Og så går det ellers rundt på Sjælland med to til tre ugers mellemrum. Det er en fin lejlighed til at se andre skove, end dem vi normalt frekventerer. www.slushcup.dk
Update 24.10.10: Har nu skiftet til Start2. Hellere komme ind sidst og have kørt en sjov rute, end komme ind først, efter noget der ligner landevejstons
søndag den 17. oktober 2010
MTB night ride
Så fik vi prøvet det af, at fræse rundt på skovstierne i bulder mørke med lys på. Man tænker lige umiddelbart på, at det er godt forsikringsselskabet ikke ved hvad man har gang i. :-) Men med tilstrækkeligt lys på, går det nu godt nok...
Vi startede klokken 17:00 og kørte en runde i Geels skov. Klokken 18:00, da vi skulle ud på anden runde var det blevet lygteføringstid, og så droppede folk lige så stille fra, i samklang mellem mørkets frembrud og deres cykellygtes formåen. Lys nok, i en mørk grandskov med masser af rødder og 25 km/t, er MEGET lys. Det gik fint nok, men jeg er glad for, at jeg har endnu en lygte undervejs
Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?
Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?
onsdag den 13. oktober 2010
Første rene røv at trutte i 2010/11
Så er alle sliddelene skiftet for første gang i denne MTB sæson!
Øj hvor jeg glæder mig. Det er noget helt andet end landevejscykling, og i morgen starter mit Hardcore MTB kursus. Et af målene er at kunne krydse træstammer der er så store, at man skal have begge hjul af jorden på samme tid. Lad os se om det kan lade sig gøre ;-)
En ren røv at trutte i!
Øj hvor jeg glæder mig. Det er noget helt andet end landevejscykling, og i morgen starter mit Hardcore MTB kursus. Et af målene er at kunne krydse træstammer der er så store, at man skal have begge hjul af jorden på samme tid. Lad os se om det kan lade sig gøre ;-)
søndag den 10. oktober 2010
Det fjerde kontinent
Så fik vi det fjerde kontinent med, i form af et besøg i Botswana
Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.
OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!
På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.
Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.
Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.
| Get Your Own Map | View Larger Map |
Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.
OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!
På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.
Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.
Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.
torsdag den 30. september 2010
Hvad nu Riis?
Der var mange år, hvor jeg syntes Bjarne Riis stærkeste evne var, at få et hold under topklasse til at køre bedre end de hver for sig var. En slags lille-a hold med b-ryttere. I de senere år har han dog haft store stjerner som Cancellara, på holdet, men ej heller Cancellara er jo en perfekt rytter. Med al sin styrke har han jo problemer med vægten når det går op ad. Så jo, Riis har i den grad haft succes, med at skabe et hold der er bedre end summen af rytterne.
Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..
Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?
Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!
Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?
Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..
Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?
Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!
Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?
tirsdag den 28. september 2010
Nu lakker det mod enden
Langsomt forsvinder aftenslyset og lygtetændingstiden sniger sig ind på os.
Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.
Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald. Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op. To timers kanon træning!
Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.
Øv! Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)
Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.
Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald. Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op. To timers kanon træning!
Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.
Øv! Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)