Ski blev det ikke til for mig i år, men dog ferie. Kunne ikke få skistøvlerne på, så jeg måtte nøjes med at se på ... og tage på. Tysk mad og øl, som man får den i Berchtesgaden, hjælper ikke på vægten.
Alligevel blev det en ualmindelig dejlig vinterferie. Der er en bænk ved liften, og der sad jeg og så på og snakkede med familien hver gang de kom forbi.
I år var Team Sol og Sommer udvidet til fem, da Thit havde taget Andreas med. Det blev super hyggeligt!
Tilsvarende godt var det at iagttage børnenes fremskridt. Thit viste Andreas lidt om snowboard, og til gengæld lærte Andreas Thit at stå på én ski. Én tur med tre besøg i sneen, og så sad den der. For vildt! Tilsvarende fangede Andreas snowboardkunsten efter blot en enkelt tur.
Asger lærte at tage liften selv, og til trods for en enkelt afstigning der ikke klappede helt, gav han ikke op. "Det måtte jo ske", var kommentaren. Utroligt, tidligere ville han bare have meldt sig ud. Ferien sluttede med, at han tog den lange nedkørsel fra skiområdet og ned til byen. Det var vist en drøm han havde næret i flere år, så det er STORE fremskridt!
Cool, og næste år er jeg med!
mandag den 28. februar 2011
søndag den 27. februar 2011
Andedammen
Når jeg har været i udlandet, slår det mig ofte, hvor lille den danske andedam er. Da færgeporten åbnede sig på vej hjem fra årets skiferie, kom P3-radioavisen os i møde. Penkova og Rønn-Hornbæk samt melodigranprix var dagens danske temaer. Stort set det samme, som da vi forlod Danmark for mere end en uge siden.
Velkommen hjem.. :-(
Velkommen hjem.. :-(
onsdag den 16. februar 2011
Fakir eller astrolog?
To nye karierreveje har åbnet sig for mig.
I fredag bristede den ene skrue i benet, og det gjorde dælme nas. Sol, måne og stjerner dansede for øjnene. Så meget at jeg seriøst overvejede at blive astrolog, det er jo nemt når man har sit eget planetsystem om ørene.
Hospitalets kommentar var: "Jeg er nu ikke så bekymret på dine vegne", så det kom jeg ikke langt med.
Måske skyldes smerterne blot at nye ledbånd er blevet fritsat og nu belastes for første gang i mange måneder.
Det håber jeg, men ellers må jeg jo nedsætte mig som fakir ;-)
I øvrigt kan man på indersiden af fibula (den tynde knogle på højre side) se nogle tynde skygger oven for spidsen af skrue nummer tre fra neden. Det er ny knogle, så stadset er dælme helet fint op, præcist som det skal. Dejligt!
I fredag bristede den ene skrue i benet, og det gjorde dælme nas. Sol, måne og stjerner dansede for øjnene. Så meget at jeg seriøst overvejede at blive astrolog, det er jo nemt når man har sit eget planetsystem om ørene.
Hospitalets kommentar var: "Jeg er nu ikke så bekymret på dine vegne", så det kom jeg ikke langt med.
Måske skyldes smerterne blot at nye ledbånd er blevet fritsat og nu belastes for første gang i mange måneder.
Det håber jeg, men ellers må jeg jo nedsætte mig som fakir ;-)
I øvrigt kan man på indersiden af fibula (den tynde knogle på højre side) se nogle tynde skygger oven for spidsen af skrue nummer tre fra neden. Det er ny knogle, så stadset er dælme helet fint op, præcist som det skal. Dejligt!
mandag den 14. februar 2011
On the road again
I fuld OCC mundering drog sofakartoflen ud på de lange veje for i buldermørke at køre årets første intervaller.
Tre gange op af Klampenborgvej. Ikke så meget? Næ, men ifølge de moderne træningsregimer tilstrækkeligt til sæsonstart, når blot intervallerne er hårde nok. Og det er jo relativt for den enkelte, så alle kan være med. Det var dog kun de tre trænere og licens-Jsper der dukkede op i den mørke og kolde nat. (Alle de andre foretrak vist spinningslokalet varme skød)
Det var hårdt og godt! Skønt at mærke vinden i håret igen.
Tre gange op af Klampenborgvej. Ikke så meget? Næ, men ifølge de moderne træningsregimer tilstrækkeligt til sæsonstart, når blot intervallerne er hårde nok. Og det er jo relativt for den enkelte, så alle kan være med. Det var dog kun de tre trænere og licens-Jsper der dukkede op i den mørke og kolde nat. (Alle de andre foretrak vist spinningslokalet varme skød)
Det var hårdt og godt! Skønt at mærke vinden i håret igen.
søndag den 13. februar 2011
Motionskalender 2011
Selv om man sidder her og tager det på i vægt, som man taber i kondition, kan man jo godt planlægge årets løb. Eller måske netop derfor ;-)
I øvrigt virker DCU-Motions kalender over motionsløb upåklageligt i år, og det er en nyhed!
Men her Team Sol og Sommers aktiviter. Som det ses, er der et betragteligt udenlandsk kontingent i rullen.
15. januar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 1
5. februar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 2
5. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 3
20. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 4
27. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 5
3. april - Stjernetramp
30. april: Brørup parløb
7. maj: Stjernetour de Grindsted
15. maj: Grejsdalsløbet
19.-22 maj: OCC - Klubtur til Harzen
28. maj: Tøserunden
4. juni: Telemark Tours
2. juli: Sjælland rundt
20.-29. august: Coast 2 Coast - Pyrenæerne
xx. august: Helsinge rundt
11. september: Bastrup Sø rundt
23. oktober: Alpetramp
I øvrigt virker DCU-Motions kalender over motionsløb upåklageligt i år, og det er en nyhed!
Men her Team Sol og Sommers aktiviter. Som det ses, er der et betragteligt udenlandsk kontingent i rullen.
15. januar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 1
5. februar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 2
5. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 3
20. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 4
27. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 5
3. april - Stjernetramp
30. april: Brørup parløb
7. maj: Stjernetour de Grindsted
15. maj: Grejsdalsløbet
19.-22 maj: OCC - Klubtur til Harzen
28. maj: Tøserunden
4. juni: Telemark Tours
2. juli: Sjælland rundt
20.-29. august: Coast 2 Coast - Pyrenæerne
xx. august: Helsinge rundt
11. september: Bastrup Sø rundt
23. oktober: Alpetramp
søndag den 6. februar 2011
I love Cph and my bike
En af de hotteste videoproducere pt er danske Martin de Thurah. I forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai har han lavet en stribe film om Danmark. Her en hyldest til cyklen og København:
På hans Vimeo kanal er der mange gode videoer, gå ikke glip af videoen til Carpark Norths Human
EXPO bicycle city from martin de thurah on Vimeo.
På hans Vimeo kanal er der mange gode videoer, gå ikke glip af videoen til Carpark Norths Human
Styrketræning
Så er vi startet på andet år af DCUs træneruddannelse.
I går lærte vi igen om konditionstræning og ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.
Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?
Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...
Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!
Men godt kursus, det er det!
I går lærte vi igen om konditionstræning og ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.
Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?
Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...
Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!
Men godt kursus, det er det!
Ren bestikkelse
Jeg kan stadig væk cykle, sagde Asger med forbløffelse, da han satte igang på vores lille lukkede vej!
Det er vist noget lang tid siden vi sidst har haft stueplanten ude i den friske luft, og det holdt da også hårdt. Asger har altid været bedst motiveret med penge, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer lokkede med et optjeningsprogram til en stor LEGO-ønske-ting. Hele fem kroner pr kilometer! Det er jo næsten lige så dyrt som cyklen! Asger skal selv føre regnskab på sin PC.
Det gik fint, Asger tror ganske vist ikke meget på egne evner, men skønne 10 km gennem Dyrehaven blev det til, og det er fint for en første tur i laaang tid.
Også for mig, det er jo mere end en fordobling af årets kilometertal. ;-)
I 2009 havde vi ham med ude på en stribe cykelløb, men sidste år passede det bare ikke. 2011 må hellere være året, hvor vi giver den en skalle. Alt andet er vist en bjørnetjeneste.
Det er vist noget lang tid siden vi sidst har haft stueplanten ude i den friske luft, og det holdt da også hårdt. Asger har altid været bedst motiveret med penge, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer lokkede med et optjeningsprogram til en stor LEGO-ønske-ting. Hele fem kroner pr kilometer! Det er jo næsten lige så dyrt som cyklen! Asger skal selv føre regnskab på sin PC.
Det gik fint, Asger tror ganske vist ikke meget på egne evner, men skønne 10 km gennem Dyrehaven blev det til, og det er fint for en første tur i laaang tid.
Også for mig, det er jo mere end en fordobling af årets kilometertal. ;-)
I 2009 havde vi ham med ude på en stribe cykelløb, men sidste år passede det bare ikke. 2011 må hellere være året, hvor vi giver den en skalle. Alt andet er vist en bjørnetjeneste.
mandag den 31. januar 2011
Cykel til Wii
For tre år siden skrev jeg en kort note om den sjove Wii. Der manglede kun en downhill MTB.
Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.
Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-) Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig... Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.
Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL
PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D
Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.
Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-) Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig... Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.
Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL
PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D
lørdag den 22. januar 2011
Årets første tur
To måneders cølibat er slut!
Hanne tog med klubben ud at cykle, og da de rullede forbi, på vej op i klubben, kørte jeg med. Lidt suppe og en masse snak, og hjem igen. Balstyrig, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.
En kort, men super dejlig tur! .
I'm back! Yehaa!
Hanne tog med klubben ud at cykle, og da de rullede forbi, på vej op i klubben, kørte jeg med. Lidt suppe og en masse snak, og hjem igen. Balstyrig, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.
En kort, men super dejlig tur! .
I'm back! Yehaa!
Discoverys sidste tur
Tim Kopra skulle have en større rumvandring på Discoverys sidste tur, men det satte et lille cykelstyrt en stopper for.
Det er godt nok surt show. (men på en eller anden måde også lidt morsomt) (.. men nok ikke for Tim...) ;-)
Læs mere her
søndag den 16. januar 2011
Genoptræning
Det gælder om ikke at lade sig rive med af den gode stemning, sagde fysioterapeuten.
Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!
Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D
I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..
Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.
På gulvet har jeg markeret hvor langt ud jeg kan få foden, samtidigt med at jeg har knæet i væggen. Målet er lavet med det raske ben... det går fremad!
Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!
Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D
I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..
Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.
fredag den 14. januar 2011
Et mirakel
Vidste du, at en absolut forudsætning for at holde sig i form hen over vinteren er, at man er en IT-nørd?
Eller er livet bare for kort til hometrainere?
Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.
Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....
Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...
If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.
I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.
I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!
Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....
Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?
Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..
hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)
Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...
Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!
Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.
Et rent mirakel!
Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?
Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!
Vil du med på Mount Ventoux?
Eller er livet bare for kort til hometrainere?
Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.
Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....
Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...
If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.
I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.
I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!
Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....
Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?
Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..
hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)
Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...
Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!
Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.
Et rent mirakel!
Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?
Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!
Vil du med på Mount Ventoux?
søndag den 9. januar 2011
fredag den 31. december 2010
Selvangivelsen 2010 og forskudsopgørelsen for 2011
Jeg var helt sikker på, at jeg i 2010 lige ville snige mig over de 7.000 km.. Sådan kom det ikke til at gå. 6.297 km blev det til, inden mit styrt satte en kæp i hjulet, men det er nu også ok.
Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.
Set i graf ser 2010 sådan ud:
Maj var den helt store måned, men ellers måtte vi takke nej til en del af de traditionelle løb. Den bedre halvdel har haft en del forkølelser i år, og så er OrdrupCC ikke kun en cykelklub, men også en festforening. Brøllupper, fødselsdage og almindelig selskabelighed har opholdt os mange weekender i 2010. Det har været og er en stor fornøjelse, sammen med gode venner!
Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.
Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.
I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!
Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!
Pas på fingrene i aften!
Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.
Set i graf ser 2010 sådan ud:
Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.
Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.
I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!
Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!
Pas på fingrene i aften!
fredag den 24. december 2010
Spørgsmål
Nu har jeg snart trillet, ja ikke hjul, men tommelfingre i seks uger. Rundt omkring har folk stillet nogle forbavsende ens spørgsmål til mit uheld, og ikke-stillet andre som for mig er mere oplagte.
Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.
Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro? Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)
Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.
Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro? Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)
lørdag den 18. december 2010
Julekort fra en vinterrytter
Fik dette julekort fra min gode cykelven, Jes i dag. Åh, hvor ville jeg gerne, sammen med de gode venner, tumle rundt i sneen, frem for blot at kigge på den. Men vent bare, kun 2,5 uge tilbage af min gounding
Tak, Jes.
…en vinterrytter
Det er stadig mørkt derude. Det er måske regnfuldt, blæsende, isnede eller ligefrem sne. Det er under alle omstændigheder koldt. Sengen er varm. For enhver normal person, er der en beslutning der træffes, bare et moment af bevidsthed, og man vender sig om, trækker dynen op og synker tilbage i den trygge, varme og luksuriøse søvn. Men…
Men, du er ikke en normal person. Du er en vinterrytter. Mens det for enhver normal person er sund fornuft – en lørdag eller søndag morgen i vinteren, at falde tilbage i noget der ligner pattedyrets dvaletilstand, lister du fra din seng. Stilfærdigt for ikke at forstyrre familien, som du er en del af. Du skal ud.
Vinterryttere fungerer i det skjulte, undercover atleter. Vores planer er halvhemmelighedsfulde – få forstår os; vores mødested med de andre i den tidlige morgen er vores ritual og en uges længsel. Man nikker indforstået og broderagtigt til andre, der er ude i samme mission.
Vi mødes, der krammes og de sidste historier, der bekræfter at du hører til og giver dig et mod og en varm forhåbning, fortælles og sammen kører vi af sted. Nogen til skovs andre på landevejen.
Kulden får fat i dig. Først rammer den i ansigtet som stikkende nåle. Lidt senere rammes resten af kroppen, dine ben og dine hænder. Kroppen er pakket i flere lag tætsiddende stof og vejret kan kun smyge sig forbi uden at tage fat. Det er nu du næsten umuligt drømmer om de sommerlige dage i kort med salt sved og en knapt kølende vind i ansigtet.
Du rammer skoven i dens nøgne khaki eller hvide klæde, hvor den bløde skovbund veksler med den frosne, og hvor du tvinges til akrobatiske, kraftfulde og udmattende eksesser. Du kan se den næste forhindring imellem skovens bladløse træer, eller henover sporets endeløse snoen sig ind og ud, op og ned. Det er også nu du rammes af den stilhed som vinteren giver, hvor du er tæt forbundet med dit eget tågede åndedræt.
Vi passerer de røde låger ad flade men opkørte stier, hvor hestehove har skabt et udfordrende knoglebrækkende dække. Den første tunneldal sender pulsen af sted og en mild syre får varmen tilbage. Nu går turen gennem granskovens snørklede stier med rødder og stubbe, sten og stammer, knap synlig under sneens dække. Her har kun kørt få, om nogen og de mærkede stammer er det eneste, der viser dig vejen frem. Du flyver og hopper, danser og skrider, retter, vælter og rejser dig. Av for satan. Smilet og latteren er der som en stimulerende og drivende kammerat, og varmen og træthed trænger sig på, snigende men med tiltagende styrke. Det er nu du ved hvorfor den varme dyne og den dvaleagtige søvn ikke er en konkurrerende partner.
Tilbage ad stier i et selvtilfreds tempo med en spurt hvor den sidste energi trædes ud og hvor kulden hamre sig ind som træthedens partner. Tilbage ved udgangspunktet med the partners in crime fortælles de historier, der gør at man er nødt til at komme tilbage – uge efter uge.
Men det er også det indre smil, som får dig til at komme igen til ritualet om den tidlige vintertræningstur, og det er bevidsthed om og den fysiske tilfredsstillende følelse af ben, der har været brugt, som du deler i hemmelighed med de andre – alt dette tilhører dig fordi du ikke er en normal person – du er en vinterrytter!
Vi ses i julen og et godt nytår
Jes
(frit efter Matt Seaton: Tales of the winter rider)
Tak, Jes.
…en vinterrytter
Det er stadig mørkt derude. Det er måske regnfuldt, blæsende, isnede eller ligefrem sne. Det er under alle omstændigheder koldt. Sengen er varm. For enhver normal person, er der en beslutning der træffes, bare et moment af bevidsthed, og man vender sig om, trækker dynen op og synker tilbage i den trygge, varme og luksuriøse søvn. Men…
Men, du er ikke en normal person. Du er en vinterrytter. Mens det for enhver normal person er sund fornuft – en lørdag eller søndag morgen i vinteren, at falde tilbage i noget der ligner pattedyrets dvaletilstand, lister du fra din seng. Stilfærdigt for ikke at forstyrre familien, som du er en del af. Du skal ud.
Vinterryttere fungerer i det skjulte, undercover atleter. Vores planer er halvhemmelighedsfulde – få forstår os; vores mødested med de andre i den tidlige morgen er vores ritual og en uges længsel. Man nikker indforstået og broderagtigt til andre, der er ude i samme mission.
Vi mødes, der krammes og de sidste historier, der bekræfter at du hører til og giver dig et mod og en varm forhåbning, fortælles og sammen kører vi af sted. Nogen til skovs andre på landevejen.
Kulden får fat i dig. Først rammer den i ansigtet som stikkende nåle. Lidt senere rammes resten af kroppen, dine ben og dine hænder. Kroppen er pakket i flere lag tætsiddende stof og vejret kan kun smyge sig forbi uden at tage fat. Det er nu du næsten umuligt drømmer om de sommerlige dage i kort med salt sved og en knapt kølende vind i ansigtet.
Du rammer skoven i dens nøgne khaki eller hvide klæde, hvor den bløde skovbund veksler med den frosne, og hvor du tvinges til akrobatiske, kraftfulde og udmattende eksesser. Du kan se den næste forhindring imellem skovens bladløse træer, eller henover sporets endeløse snoen sig ind og ud, op og ned. Det er også nu du rammes af den stilhed som vinteren giver, hvor du er tæt forbundet med dit eget tågede åndedræt.
Vi passerer de røde låger ad flade men opkørte stier, hvor hestehove har skabt et udfordrende knoglebrækkende dække. Den første tunneldal sender pulsen af sted og en mild syre får varmen tilbage. Nu går turen gennem granskovens snørklede stier med rødder og stubbe, sten og stammer, knap synlig under sneens dække. Her har kun kørt få, om nogen og de mærkede stammer er det eneste, der viser dig vejen frem. Du flyver og hopper, danser og skrider, retter, vælter og rejser dig. Av for satan. Smilet og latteren er der som en stimulerende og drivende kammerat, og varmen og træthed trænger sig på, snigende men med tiltagende styrke. Det er nu du ved hvorfor den varme dyne og den dvaleagtige søvn ikke er en konkurrerende partner.
Tilbage ad stier i et selvtilfreds tempo med en spurt hvor den sidste energi trædes ud og hvor kulden hamre sig ind som træthedens partner. Tilbage ved udgangspunktet med the partners in crime fortælles de historier, der gør at man er nødt til at komme tilbage – uge efter uge.
Men det er også det indre smil, som får dig til at komme igen til ritualet om den tidlige vintertræningstur, og det er bevidsthed om og den fysiske tilfredsstillende følelse af ben, der har været brugt, som du deler i hemmelighed med de andre – alt dette tilhører dig fordi du ikke er en normal person – du er en vinterrytter!
Vi ses i julen og et godt nytår
Jes
(frit efter Matt Seaton: Tales of the winter rider)
torsdag den 16. december 2010
Støvler kom hid!
Nu er der bestilt et nyt par fra min favorit net-cykel-pusher... til 2/3 af prisen i DK, og der er netop tikket en mail om, at de er puttet i postkassen. Heldigvis skulle jeg have den aller-aller største størrelse, så de havde stadigt et par tilbage i model B&W. Vinterkollektionen er ellers typisk udsolgt på dette tidspunkt
Så nu venter vi bare på at det bliver januar og jeg igen må køre moderne!
YES!
søndag den 12. december 2010
Fire uger
Så gik der fire uger af min grounding. Cykel er det ikke til, men jeg futter rundt i huset og hjælper i det små lidt med til flytningen.
Anklen har det godt, men den er stadig noget hævet. Jeg kan vippe op og ned med foden, nedad mangler jeg 1,5 cm, op ad 3 cm. Det er en tydelig fremgang. Til siden, altså som når man går på siden af foden, er der nul, nil nada bevægelse, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at dreje foden. Og det selvom den anden fod gør det fint. Men det er jo også den side der blev strukket. Gad og vide havde der er sket derinde? Er det bare naturligt stift efter den omgang og fikseringen, eller er ledbåndene historie eller det nerverne?
Sad lige og kiggede lidt på vinterbilledet i toppen af bloggen. Den er fra en juledag i 2008. Uha hvor jeg savner at komme ud! Men, jeg er fortrøstningsfuld, det går fremad!
Anklen har det godt, men den er stadig noget hævet. Jeg kan vippe op og ned med foden, nedad mangler jeg 1,5 cm, op ad 3 cm. Det er en tydelig fremgang. Til siden, altså som når man går på siden af foden, er der nul, nil nada bevægelse, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at dreje foden. Og det selvom den anden fod gør det fint. Men det er jo også den side der blev strukket. Gad og vide havde der er sket derinde? Er det bare naturligt stift efter den omgang og fikseringen, eller er ledbåndene historie eller det nerverne?
Sad lige og kiggede lidt på vinterbilledet i toppen af bloggen. Den er fra en juledag i 2008. Uha hvor jeg savner at komme ud! Men, jeg er fortrøstningsfuld, det går fremad!
fredag den 3. december 2010
Årets bone cracker pris
Danmarks Mountain Bike Club (DMK) har en pris der uddeles ved julefrokosten. Den hedder Bone Cracker Prisen, altså knoglebrækker prisen... Nu er jeg jo ikke medlem af DMK, men ville ej heller komme ret langt i den konkurrence. De er meget dygtigere:
http://www.mtb.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=30&func=view&catid=10&id=25469
http://www.mtb.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=30&func=view&catid=10&id=25469
Abonner på:
Opslag (Atom)