Træning med The Boyz

Vi er efterhånden godt henne i MTB-sæsonen, kun lige godt to måneder tilbage før sommertiden genindfinder sig.

I denne sæson har der været en god høj intensitet, 1107 km til dd. Hele sidste sæson blev det til 788 km.  Ikke bare har TeamSologSommer været gode til at tage cirka to hverdagsaftensture med lys hver uge indtil nu, men jeg har også kørt som træner for B&U, hver søndag..  ungf 3 drenge pr gang, men hold da op hvor er det givende.

Vi startede sæsonen op med at træne bakker op og bakker ned.. der blev trukket rundt om alle mudderpølene (og det er fanme mange) og kørt pænt uden om alle spring/nedkørsler og lign.  Sådan er det ikke længere.. ikke alene er der kommet fart på, men der køres igennem alt, over alt, skærnter, drops...over stok og sten.  Til næste år kan jeg sgu nok ikke følge med de stærkeste længere :-)

Dagen i dag bød på kanongodt vejr, sporet var stift uden at være hårdt og benene var super godt kørende.. selvom lørdagstræningen i går ruskede godt i krop og ben.  Og den nye cykel, den røde Triumph Spitfire, var sat perfekt op.. ih hvor er det rart at være kommet på en Lefty-forgaffel igen!

Så det var en stor fornøjelse at være træner i dag for the Boyz.  Glæde og gåpåmod.. er super stolt af dem. Jeg tager det som en ros.. træningen virker :-)

Fruen med de store hjul

Så steg den bedre halvdel af Team Sol og Sommer også over på de store 29" hjul. Hun var super glad for sin gamle MTB, som på trods af 7 år i skoven stod som ny. Men en dag skulle den til service og hun lånte derfor butikkens demo, en Scott Spark.

Normalt er det ikke lige sådan at sætte sig over på en ny cykel, men denne gled dog lige ind under fruen.. og forandringen i hjulstørrelse kunne mærkes med det samme. lige pludselig lå hun og pressede flere på holdet.

Så summa summarum, Den gamle solgt og Scotten under juletræet.

Nu køres der stærkt og sågar, til min store overraskelse, op ad trapper. Jo hjul-størrelsen gør en forskel!

Vi har en fast vinter-aftentur på 19 km og har trykket den af, under nogenlunde samme vilkår med begge cykler, både den gamle 26" og den nye 29". Med 29" steg hastigheden 6,5%.. det er meget meget sjældent at man blot med udstyr kan løfte performance så meget!  Og det endda på flad vej.. de store hjul er en endnu større fordel på det tekniske spor. Det har vi ikke testet af under kontrollerede forhold, men at der lige skulle køres nogle trapper opad, siger alt ;-)

Dejlig jul

Så rinder juleferien mod enden. En dejlig ferie på 14 dage.. hjemme med kun en kort tur til Jylland.

Til gengæld er der blevet cyklet, 11 ture på MTB, i alt 316 km.. Så jo ferien er blevet udnyttet til mere end juletræsdans, og det næsten hver dag.

Efter nytår har der ikke helt været de watt i benene som ellers normalt. Så i går, lørdag, overvejede jeg at køre med det såkaldte historiske hold, hvor Hanne kører. Også et teknisk hold men de kører blot ikke så stærkt. Da det normale hold trak afsted, røg jeg imidlertid med og til min store overraskelse var de andre vilde drenge også trætte, ja mere trætte end mig.. Nytårsløjerne tager hårdt på en flok gamle mænd ;-)



De unge drenge- B&U- kørte med Det Historiske Hold igår, og de kunne åbentbart også blive trætte, for der dukkede kun én op til træning i dag, søndag. Til gengæld kom der et par stykker af de ældre, så det blev alligevel en rigtigt hyggelig tur. Sporene var overraskende næste tørre.. en sky- og regnfri nat tørrer hurtigt op på skoven.

Flyvende cykelrytter

Den her bringer visse minder tilbage.. men flot reageret af holdet!

Head over Wheels from Cycliq on Vimeo.

Bjergåret 2014 og optakt til et spændende 2015

Sikke et år på cyklen, det der 2014.. store bevægelser, store bjerge og mange kilometre! Et rigtigt bjergår!

Som det ses af grafen, er 2014 uden tvivl det år hvor jeg har opretholdt en mest stabil indsats på cyklen, ikke de store udsving eller rekorder, men mange træningsgange, og det summer alligevel op til 7551 km, kun godt 200 km under sidste år, hvor der jo blev kørt den lange Styrkeprøve.

Sommersæsonen startede overraskende op med en kondition og styrke der lå helt på højde med toppen i 2013. Så det tegnede supergodt!!  Men, desværre havde jeg et megastyrt i slutningen af april, hjernerystelse og sygemelding i en-to uger, og massivt hukommelsestab den første uge efter!  Not funny at ryge ud over styret med 55 km/t. Godt plantet på sofaen, hjalp det på vægten, at appetitten ikke var der, men desværre var lidt mere end halvdelen af de fem tabte kilo muskler.. så da vi mødte sommeren, var jeg bestemt ikke længere i topform.

Styrtet aftegner sig i det (forbavsende) lille dyk i antallet af kilometre i maj.. skulle jo lige starte forsigtigt op igen. Men det lykkedes at komme så meget tilbage på cyklen, at Harzenturen gik OK.. og da sommerferien indtraf, gik den sydpå til danskerløbet Marmotten i området rundt om Alpe d'Huez.. nok noget af det hårdeste jeg har lavet til dato. Ingen imponerende tid, men gennemført.. hvilket med den forberedelse såmen var imponerende nok. Ugen efter på Ventoux.. og så videre ned til Poujol til nogle småture i Massif Centrale.  Senere, i oktober, gik turen så til Pyrenæerne, for fjerde gang. En stor fornøjelse. :-)  Godt 20% af mine racer-kilometre kørt i 2014 således i de høje bjerge. Det er nu rimeligt OK af en fladladsbeboer :-) Og dermed må vi sige, at racerdelen af 2014 var en stort bjergår!

November og december er det lykkedes TeamSologSommer at opretholde hverdagstræningen, godt nok kun en time på MTB tirsdag og torsdag, men hyggeligt og givende. Vi har været gode til at holde hinanden igang, men er nok også hjulpet af den globale opvarming.. vi har jo ikke haft megen sne. Dermed har vi holdt cirka 400 km pr mdr, hvor vintersæsonen plejer at ende på 150 km pr uge. Fortsætter det, så bliver opstarten af 2015 helt fantastisk.

Min trænergerning er blevet udvidet med, at jeg nu kører MTB-søndagsture med B&U-holdet, fantastisk hyggeligt. Når vi kommer til racersæsonen skal de nok til at køre løb, men mit eget forsæt er at få kørt noget sommerMTB også.. for første gang rigtigt. Jeg har et par nye MTB´ere på vej, og den ene af dem bliver vist udnævnt til tørvejrscykel.. og den skal jo bruges ;-)

Og så har vi meldt os til endnu en ugetur: For en gangs skyld ikke i Pyrenæerne, men Alperne, på tværs af Italien, så vi ender i Dolomitterne. Det bliver spændende. Jeg holder meget af Pyrenæerne, men trænger til at se noget nyt, og Italien er er jo dejlig.

Så mit mål for 2015 er:
- at opretholde den gode form jeg er i lige nu, denne gang over hele sæsonen
- gode træningsture med 9-holdet, så vidt som muligt tre gange om ugen i sommerhalvåret
- at køre to motionsløb: den lange på Grindstedløbet, og NordJylland Rundt
- ugeturen i Alperne..
- Noget sommerMTB på tørre hurtige spor, om søndagen, eller evt en lørdag i ny og næ
og
- Vigtigst: Mange hyggelige ture med hustruen!

Det lyder ambitiøst, men jeg har faktisk som mål at få kørt lidt færre kilometre i 2015.. Vil gerne prioritere MTBen lidt mere, og det giver altså lidt færre km i bogen.

Plush i sneen

Så fik jeg monteret og afprøvet min nye gaffel

Fox 32 Float 29" Factory CTD-Adjust FIT 100

Den er hvad jeg troede Fox helt automatisk var, nemlig stabil, plush og med gode indstillingsmuligheder, og ikke som den åbenbart mega billige FOX-Evolution gaffel Giant cyklen kom med..

Denne, med den gyldne kashima-coatning, flyder (plush) pænt hen over alle alle ujævnhederne og holder øjensynligt stabilt forenden oppe, også når sporet bliver råt. Den gamle var såmen også stabil nok, men først når man havde justeret trykket så højt op, at det bløde var gået hinsidens.  Havde denne været på cyklen fra starten, havde jeg ikke gået og drømt mig tilbage til Leftyen på den gamle Cannondale.

Men, en Lefty er det ikke, den bøjer således stadig en smule når man bremser, så det bliver spændende at sammenligne med den Lefty-gaffel der kommer en gang i næste uge.

Som tidligere skrevet, står jeg jo en gang først i 2015 med to forskellige top MTB´ere med hhv denne topmodel Fox gaffel og Cannondales topmodel Lefty-gaffel. To forskellige bagaffjedringssystemer, Maestro og CVA.. som dog begge er af typen Floating-pivo-point, hvilket er det der passer mig bedst. Og så skal der testes og skrives ;-)

På turen idag, var der lidt frost og 5 cm sne, stor fornøjelse. Årets kilometerantal til dato ramte præcist 7.500 !

Når vinteren er smukkest

Så kom sneen

Med en forædt og fordrukket julemand bag styret, gik 1. juledags cykeltur på den klassiske "spinnings-tur".

Endelig frost og sne, meen mudderet var stadig blødt. Ikke desto mindre kørte jeg 3 minutter hurtigere rundt, end den hidtidige rekord.. indtil indkørslen til Dyrehaven. Froststormen stod lige ind på næsen og gearet var frosset. Alligevel tabte jeg kun med 1:12 til mig selv fra oktober, hvor jeg havde medvind og et tørt spor.  Godkendt!

Det frosne mudder spules af. Det blev alligevel en hvid jul

Regntid - lillejuleride

Det kan godt være, at vinteren er aflyst, for vi har endnu vores første nattefrost til gode, men regner, det gør det.

Ingen hvid jul  i år, det er regn!

Årets cykeltur lillejuleaften gik til den Nordsjællandske perle Danstrup Hegn. De fleste fra holdet havde andre aktiviteter i år, så det blev Team Sol og Sommer der holdt traditionen i hævd.

Danstrup Hegn er en dejlig rute, fordi den normalt ikke er slidt, sværhedsgraden er helt afhængig af farten, skoven er varieret og køn og der er ikke så mange mennesker.  Mennesker var der heller ikke mange af i går, nul faktisk, men ellers var den rigtigt svær. Jeg har kørt i mere mudder, men dette tangerede rekorden, og denne var særlig klæg. Dele af sporet er lagt om, direkte placeret på skovbunden, og det er ikke et godt underlag, når der er begyndt at komme flere ryttere. der skal ikke meget til før end hjulene har kørt sporet op. Selvfølgelig kunne det køres, men det var helt uden flow. 

Selvfølglig var det godt at være ude, også selvom det kun blev til 8 km, pulsen kom op, men rigtigt sjov var sporet ikke..

Senere, da jeg vaskede cykler, lagde jeg mærke til at der er åben vand på græsplænen hjemme. Haven har omdannet sig til sø igen.. der er virkeligt kommet megen regn den sidste uge.. Så det er ikke sporet i Danstrup Hegn der er noget galt med, det er forventningen om at man både kan cykle flow og have regntid der ikke passer sammen.

Heldigvis har de endeligt lovet frost mellem jul og nytår. :-)

Glædelig jul! 

Tæsk med garanti

Har du ikke købt for få reservedele? spørger den bedre halvdel af Team Sol og Sommer en gang i mellem, hvilket er et signal til at droppe den omsiggribende udskiftning af slidte dele på cyklen, og i stedet købe en hel ny cykel frem for et hav af dele.  Dejlig med en forstående hustru :-)

Efter tre års indsats i mudder, er tiden allerede kommet til min ellers så elskede Giant Anthem X29 MTB´er.

Kort levetid må man sige, men tæsk har den fået. Jeg går virkeligt til stålet ude i skoven, og vinterens mudder sliber overordentligt effektivt på det hele. Der er skiftet en del eger, og et par af niplerne fra de gamle knækkede eger triller rundt inde i fælgen, der er skiftet det hydrauliske bremsesystem i bag, gearkabler, glidelejet hvor støddæmperen sidder fast i stellet, samt selvfølgelig sliddelene: kæde klinger og kassette i bag..

Og nu larmer hjullejerne tydeligt, den affjedrede forgaffel har set bedre dage, dæmperen på bagaffjedringen knaser som en beduin med sand mellem tænderne, og endnu en gang er det tid til at skifte sliddelene. Og stellet har fået en lille tanke:

Lakken er krakeleret lige under svejsningen mellem overrøret og saddelrøret

Jo, den har sandelig fået bank af vejr, vind og rytteren.

Så er det man overvejer hvad strategien skal være.. ...og bestiller en ny cykel. Denne gang en særlig herlig connoisseur-cykel fra MTBens hjemland, USA... Den skulle være kommet lige inden jul, men de havde glemt at smide den ombord på fragtskibet, så nu er den på vej med fly og lander måske i reservatet mellem jul og nytår..

Men den gamle.. joe den kunne jo sættes i stand, så den kan sælges eller stå for skud de dage hvor mudderet er for slemt.. den nye skulle dælme nødigt have en så kort levetid.

Jeg havde lovet mig selv lige at gå forbi en Giant forhandler siden jeg opdagede krakeleringen i marts.. mon det var stellet og ikke bare malingen? Men MTB'en hang så godt på væggen hele sommeren....

Istedet googlede jeg efter stelbrud forleden og fandt ud af at flere havde samme revne, at det faktisk er stellet der er revnet og de fleste tillige har et brud nede hvor bagdæmperen sidder fast i stellet... og fanme jo.. det havde jeg også

Heldigvis fandt jeg også, at Giant har livstidsgaranti mod stelbrud, og (i hvertfald i USA) skifter stellet til et nyt, helt uden at kny. hmm...

Så fik jeg taget mig sammen til at gå til cykelhandleren i går.. De to brud generer mig sådan set ikke, så det ville ikke undre mig hvis beskeden havde været.. "der er jo ikke noget rigtigt brud endnu!" men nej, han tog et par billeder og lovet at vende sagen med Giant.

Og allerede i dag, dagen efter, kom så beskeden, at Giant havde godkendt skaden og ville erstatte den. Yes!!   Men men men.. Giant havde ikke flere alustel, så om jeg ville acceptere et carbonstel i stedet?  Oh yes, det kan du tro!  :-)

Nu vil det jo være synd at montere de udslidte elementer på en helt ny carbonramme.. så skulle man alligevel investere i et sæt nye reservedele.. af de lidt dyrere; hjul og forgaffel? hmmm....så på et tidspunkt mellem jul og nytår står jeg måske pludselig med to topdollar Carbon MTB´ere?  ;-)

Men summa summarum, jeg er ikke ked af at have anbefalet Giant Anthem 29 til flere af mine gode cykelvenner. Den kører fantastisk og Giants garanti er second to none!

I små cirkler

Så fik vi lagt turen op om St Dyrehave. Vel skulle cyklen vaskes bagefter, men som vinter-MTB'er var det det hidtil bedste spor i den store skov. Så der blev kørt til.. ingen, ingen kunne for alvor true*. :-D
Christian der lige har købt fully29'er hang godt på og Finn, på sin børnecykel (26'er hard-tail) havde også nogle små lyspunkter.. ;-)  Men summa summarum.. jeg kører stærkt i øjeblikket... i små cirkler om de andre.

 Aldeles glimrende lørdag i selskab med otte andre gode OCC'ere :-)

* Klaus, dejligt du var med i dag, vi glæder os til du har genvundet The Force!  :-D
** Den bedre halvdel prøvede en 29' fully i dag.. democykel, som vist ender med at blive dyr

Så er MTB sæsonen startet!

Så kom den første efterårsstorm og bladene er raslet af træerne, så nu skal jeg til at have pudset racercyklerne og hængt dem op på væggen. Til gengæld er MTB´erne nu for alvor kommet i sving.

Fremfor at sidde i spinninglokalet lumre dunster kører TeamSologSommer tirsdag og torsdag en aftentur på en times tid.

Godt med lys på kysen og ikke alt for svære stier, så er det en fornøjelse. Samme rute, med små variationer, giver en god fornemmelse af huller og rødder i mørket.

Den første lørdag i november, den officielle MTB-åbning i OrdrupCC, kørte jeg undervisning for nybegyndere udi den ædle sport, at æde rødder. Næste lørdag var det en tur til Jylland, så i går var min første rigtige tur med det hurtige MTB-hold. Vi tog den normale lørdagsrute, Danske Schweitz, på stien gennem Geels ud og en rundtur i Rude. Hjemturen blev den hurtige lette langs Møleåen, for jeg skulle lige have transporteret sidstemanden hjem.. nogen var kørt lidt flade.

   For der blev sgu kørt til. Det var den hurtigste tur gennem Geels og den hurtigste rundtur i Rude, nogensinde..!  Flere har fået cykler med store hjul og affjedring i begge ender, så helt køre fra dem alle, kan jeg sgu ikke helt længere.  Det bliver en stor sæson!

I dag søndag var MTB træneren i sving igen, denne gang med OCCs børnehold. Tre drenge med i skoven. De lærer hurtigt, og morede sig stort, dejlig måde at bruge en søndag eftermiddag på. :-)

Odometeret runde så også lige 7.000 i dag. Selvom jeg har haft en svag maj måned, er der nu blevet kørt pænt meget anyway. 

Første racertur i november, ever!

Det kan godt være den globale opvarming efterhånden har fået godt fat, for temperaturen holder sig godt oppe.. vi har endnu ikke været i nærheden af nattefrost.

Men, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så eftersom saltsprederne endnu ikke har været ude, luftes raceren stadig. Når jeg kigger i mine gamle træningsdagbøger er det første gang at raceren luftes i november.. allerførste gang.!

Denne weekend blev det lige til en tur til det jyske, de gamle sponsorere skulle besøges, så ingen MTB i klubben! Derfor kom raceren bag på bilen og det blev i stedet til en 51 km solotur på heden.

Vinden stod i sydøst, så jeg havde den lige midt på næsen på turen fra Vorbasse og ned til Lunderskov. 21 km med forrygende modvind!  Nu har jeg jo den holdning, at træningsture uden intervaltræning skal køres med et snit på over 30 km/t, så det var eddermanme en udfordring.. men det lykkedes lige præcis!  Ej, det skal de naturligvis ikke, men det er en god motivering for mig selv til at holde dampen oppe, når man ligger alene derude og koger.

På den måde blev det til en fed tur.. der blev gået til stålet og benene var ømme bagefter og tøjet gennemsvedt. Til gengæld havde jeg diamanter i benene her til aften, tirsdag. Benene kunne huske smerten og var parat til at lægge sig på samme niveau igen. Det skulle de så ikke lige, det var en hyggetur, men det blev det vist kun for mig.. ikke den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, der ligger nu ligger her på sofaen ved siden af og snorker ;-)

Men, den der metode med at implantere en høj smertetærskel i benene skal jeg huske som forberedelse til en gang hvor der skal køres et løb...

Fortsætter muligheden for at køre racer lang tid endnu skal jeg have fat i en billig vinteracer.. det fine sommergrej har ikke godt af væden, skidtet og bladene.. mere om det senere! 

Forberedelse til vinter

Hold da op hvor det regnede på gårsdagens racertur.. stærk blæst og kæmpedråber der piskede ind i ansigtet, 6 grader. :-(

Jeg havde det nu egentlig meget godt, har efterhånden fået erfaringen og udstyret til at regn egentlig ikke betyder så meget. Godt med tøj, uldstrømper, mine neoprenhandsker, vindtæt jakke og så ellers stram kæde, så kroppen får produceret varmen, så kan man såmen godt sidde og nyde dagen :-)

Jeg sad så og filosoferede lidt over, at jeg havde måttet grave dybt i tøjskabet for at finde regnudrustningen.. det har virkeligt regnet meget lidt i år, og slet ikke som sidste år hvor hele foråret regnede væk og efteråret ditto.. og ja Styrkeprøven var et vandorgie.. ja faktisk kan jeg ikke mindes rigtigt at have haft regnjakke på i år.. hmm..

Men nu kom den altså.. og det er jo naturligvis naturens påmindelse om at det lige snart er tid at pakke raceren sammen og finde MTB´en.. man kan jo ikke køre MTB uden solide mængder mudder... og så må der jo hældes noget vand ned i skoven. ;-)

Også OrdrupCC har nu skiftet sæson, for sidste weekend i oktober går vi jo over til vintertid, og den weekend er så tid til den traditionsrige sæsonskiftefrokost med spætter, steg, rejer og lignende og faktisk var der mødt forbavsende mange op, vejret til trods, cirka 45. Ved forårets skifte var der 100 mand, men da strålede solen også, så man kunne sidde udenfor.

Sæsonskiftet til trods, fortsætter jeg lige hverdagsturene de sidste to tirs/torsdag i oktober, vejret ser fint ud og kilometrene mangler i træningsdagbogen, men ved månedsskiftet er det så også slut og raceren kommer op og hænge på vægen.

Thit har købt sig en 29" MTB, både til transport men også til skovture. Så vi har tyvstartet lidt og haft et par dejlige søndage i skoven. Små ture med vægt på teknik, for Thit skal jo bare lige have forklaret bevægelserne, så kan hun.. gid man havde den evne :-)

Det har passet mig rigtigt godt, for hyggeligt er det, sjovt også og så har jeg lovet at holde et MTB kursus på næste lørdag, og så er det jo en god ide lige at have siddet på cyklen et par gange inden ;-)

Saint-André 2014

Det har efterhånden udviklet sig til en vane, en af de bedre af slagsen, nemlig en uge i det tidlige efterår i Pyrenæerne.  I år ikke som Coast-to-Coast, det har vi trods alt gjort tre gange, men en fast udstationering i Saint-André, som ligger på den franske side, lige der hvor Pyrenæerne løber ud i Middelhavet.

Det var Viggo, som også var med på sidste års C2C, som inviterede! Han har et stort hus, hvor vi lige kunne være tolv, så selskabet var nogle folk fra OrdrupCC, herunder TeamSologSommer, Viggos bekendte og familie, samt Træsko-Ole fra Sæby, som også var med på C2C sidste år. En god samling folk, som alle hjalp med at få praksis til at virke, lave mad, hente vin og ikke mindst hygge!

Det blev til 6 gode cykeldage, med ture op i Pyrenæerne, frem og tilbage over grænsen til Spanien, en lille smule regn men ellers godt dansk sommervejr med sol og 25 grader. 583 km og 7.288 højde metre.

Pyrenæerne er altid dejlige, flotte bjerge, der er lidt øde, dvs uden ret mange byer og faktisk helt uden turister.. modsat alperne, som jo er meget præget af skisportsområder.. og det øde understreges særligt af den spanske side, hvor der bestemt ikke sker meget. Men, som tidligere observeret; der er en grund til at Spaniens gæld er af en anden størrelse end Nordeuropa. De har investeret voldsomt  deres infrastruktur, så vejene på den spanske side er som silke.. det kan man i hvert fald ikke påstå om vejene i Frankrig.

Af de mange forskellige oplevelser på turene, vil jeg dvæle lidt ved de forskellige pasovergange vi kørte, fra øst til vest:

Kystvejen: Flot rute, men også lidt hård, for i og med bjergene løber ud i havet, går det op og ned. Selve grænseovergangen ligger der, hvor det højeste forbjerg løber ud, en pæn stigning og bestemt ingen strande.. god grund til at lægge grænsen her.

Col de Banyuls:
Viggo havde prøvekørt et hav af mulige ruter, lavet fine rutekort og beskrivelser, men alligevel sad han en aften med et nyt automobil-kort og fandt ud af, at et pas, han aldrig havde kørt, åbenbart var blevet asfalteret. Nu er der jo aldrig langt fra tanke til handling, så den måtte vi naturligvis prøve, selv om GPS´en blev ved med at hævde at vejen var grusbelagt. Den var heldigvis rigtigt nok blevet asfalteret, for den holdt en stigning på 18% over et par kilometre. :-) Nogle fik flittigt benyttet deres mindste gear, andre skoene ;-)

Le Perthus:
Her krydser den gamle hovedvej og motorvejen mellem Spanien og Frankrig. Vi nøjedes naturligvis med hovedvejen. Sjovt nok er der grænsehandel på begge sider. På den spanske er det tankstationer, supermarkeder, kæmpe lastbilparkeringspladser og det lette kavaleri. (der er første gang jeg har set nogen iklæde sig det lette arbejdstøj midt på rundkørslen, uha!)  På den franske er det tøj, ure og tilsvarende tingel-tangel. Stigningen er overkommelig, men trafikken er lidt mere heftig

Las Illas:
I Las Illas skulle der ligge en rigtig god restaurant.. den får vi vente med, for åbnede først sidst på aftenen. Til gengæld var vejen til sidst op til passet stort set ikke eksisterende. En rigtig gedesti med dybe smeltevandsrender i. Her kunne nok knapt cykles, selv med MTB. På den spanske side derimod:

Gæt hvor grænsen går ;-) Selv et "hovedvej ophører"-skilt var der blevet installeret. Fantastisk!

Den spanske nedkørsel bød til gengæld på noget af det smukkeste udsigt fra hele turen.

Coustouges: Det vestligste pas var en mere "normal" vej i Pyrenæerne... ja ja lidt blaseret bliver man jo ;-)

Og sådan gik den fjerde ugetur til Pyrenæerne.. en masse fine oplevelser, god mad og vine ;-)  Det er altid dejligt at være afsted med Team Sol og Sommer

Længe leve skolereformen

Heldagsskole der sluger børnenes fritid, uforberedte lærere og meningsløs fysisk aktivitet.. joe skolereformen har fået slag for meget.

Her i huset oplever vi det lidt anderledes.

Asger får faktisk lavet sine lektier i skolen, i hvertfal størstedelen af dem. Det er slut med sidde til langt over midnat efter aftensmaden.

Ungerne suser rundt i kommunen, på cykel, - for at tage på Øregård museeum for at se på kunstperioder og selv skabe malerier, - for at tage ned til hovedbiblioteket i Hellerup og arbejde med valgfag, som er på tværs af skolerne, hvorfor der er et kæmpeudvalg af forskellige kurser, - for at tage på Charlottenlund Strandfort for at spille softball i bevægelsesfaget. Et er at de har et bevægelsesfag, som ikke skal lægge sig op af undervisningsplanen for idræt, og dermed kan skabes mere frit og underholdende. Men også de almindelige fag inkluderer nu alle faciliteterne i kommunen.. vi cykler da bare lige!  Dejligt for computenørder!

I dag søndag cyklede Asger og jeg ud på genbrugspladsen. Asger har et valgfag "hacking", som ikke har noget at gøre med at skaffe sig uretmæssigt adgang til fremmede computersystemer, men kreativt at skabe noget med ingen ting, fx robotter mm.  Som det ses på billedet er der simpelthen bygget en hel skolebygning på genbrugspladsen. Og så på en søndag, så de kan få nogle gode sammenhængende timer, og måske lidt tidligere fri nogle andre dage!

Det kan godt være, at vi bor i en konservativ kommmune, men progressiv er den altså!

Asger og jeg var der lidt i, som nogle af de første, og for lige at være sikker, spurte jeg den anden dreng der også var kommet, om det var her.. det der med skolen?  Knægten svarede med flunklende øjne og et stort smil: Nej, det er da valgfag  :-) !

Asger glædede sig også!

Jo, skolereformen er af det gode

Rock'n Roll - Twist and shout

Af mit cykelstyrt i april havde jeg tre skader tilbage, 1) et ar på hagen, 2) hold i nakken, piskesmæld og 3) infernalsk svimmelhed når jeg ligger mig ned og specielt når jeg vender mig om på højre side i sengen.

Men det får nu en ende!  Vi var til 50 fødselsdag for to uger siden, og der var fri bar og dans til klokken 3 om morgenen.. og danset igennem blev der. Dagen efter var holdet i nakken forsvundet.. yeehaa.. lægerne skulle noget oftere ordinere Mojhitoer og dans.. det ville også gøre livet sjovere :-)

Arret har nu været behandlet med tre gange laserlys, og om tre uger skal det jævnes ud med rynke-filler, Restylane.. det passer på en eller anden måde også med at bo i reservatet

Den sidste skade, svimmelheden, troede jeg hang sammen med hjernerystelsen. Hovedtraumer arter sig utroligt forskelligt. Men så googlede jeg noget i retning af "svimmelhed ligge på ryggen" og fandt det mest sjove resultat længe.. ! Det viser sig at man inde i øret har et sanseapperat der fortæller hvordan hovedet vender og drejer. Det er små væskefyldte rør, hvor vandet strømmer rundt når man flytter hovedet og påvirker nogle sansehår, hvoraf hjernen kan udlede, at nu flytter man sig. Lige ved siden af, er der en lille sæk med krystaller i, små sten, og ved særlige situationer (fx slag) kan en krystal trille ud af sækken og ind i sansekanalen, hvor den så ligger og triller rundt og laver ravage. Resultatet er helt karakteristisk, 3 sekunder efter man har lagt sig kommer der 30 sekunders svimmmelhed, og ditto når man vender sig om på det angrebne øre. Fulgt af nogle meget karakteristiske roterende øjenbevægelser, som man slet ikke kan styre! Bingo.. det er præcist det jeg fejler! Kuren er, at krystallen skal trilles tilbage til sækken, hvilket man gør ved at twiste hovedet i et bestemt mønster, så krystallen af tyngdekraften trilles tilbage gennem det noget snoede sanserør. Inde på Rigshospitalet har de en stol som kan roteres i 3 plan med patienten spændt fast i, så man kan trille sten inde i rørene i hovedet på patienten. Nå men, i mildere tilfælde kan det også gøres ved at lægen vrider hovedet rundt medens patienten forsøger at holde kroppen i rette ende af hovedet.

hmm.. det går altså stærkt på arbejdet i øjeblikket, så der var ingen chance for at jeg kunne nå forbi en læge indenfor de næste tre uger..hmm.

Efter at have studeret demonstrations-videoer på youtube besluttede jeg mig for, at den slags breakdance kunne jeg da godt selv udføre i sengen.. og da der sjældent er langt mellem tanke og handling her, vred jeg mig i går aftes rundt i komplicerede gymnastiske øvelser i sengen medens Hanne så noget forbavset på.. og vupti.. svimmelheden er væk!  Yehaa!!  Altså det havde jeg sku ikke behøvet at vente i flere måneder med!

Sådan er det med cykelskader, intet en god fest, fri bar og dans, samt nogle gymnastiske øvelser af den mere muntre slags ikke kan kurere. :-)

Ode tll det stærke køn

Den bedre halvdel af TeamSologSommer har rigtigt givet den gas i år. Cykelklubben har åbnet et kvindehold og Hanne har involveret sig i at få det til at svinge. Så hvis ellers ikke arbejdet har været i vejen, og det er det jo en gang imellem, har programmet efter sommerferien stået på træning med det normale hold tirsdag, torsdag og lørdag, og så kvindeholdet om onsdagen. Så Hanne har på nuværende tidspunkt kørt mere end nogensinde før. (eller det tangerer lige sidste år, men siden sommerferien har der været kul på))

Og stærkt går det, forrige lørdag stod speedometeret på 30,6 i snit da vi kom hjem efter den lange træningstur. Den største svaghed er ryk, hvis jeg rejser mig op og accelerer kan jeg godt ryste hende af, men når jeg sidder og bare leverer højt vedvarende pres i pedalerne, sidder hun altså fast i mit baghjul..  og det er sgu godt klaret :-)

I august afholdte OrdrupCC det traditionsrige cykelløb Tour de Charlottenlund, og en del af målsætningen for kvindeholdet var at have et hold med til indledningsløbet, der er et støtteløb for kampen mod kræft. Og Hanne var med.. hvem havde nu set det komme?

La Flamme Rouge løbet går 10 omgange på en 1,8 km lukket rute gennem Charlottenlund, et såkaldt kriterium.

Sådanne gadeløb er benhårde, fordi der er så mange sving som der skal accelereres ud af. Det er derfor ikke andet end spurt-på-spurt. Det kan man også se på dataloggen, her taget for én runde:

Seks skarpe sving er der på ruten, og seks spurter ser man i øverste graf, der viser hastigheden.. med et snit på 32,2!  Sammenlagt fik Hanne kørt 9 runder inden de første indhentede hende, så det blev til 16.5 km med et snit på 31,1 km/t!

Så jo, TeamSologSommer er stærk i år, begge to!  Og om lidt skal cyklerne afleveres, de skal nemlig med en lastbil til Sydfrankrig. Vi selv skal slutte en noget usædvanlig sæson af med en klubtur til Pyrenæerne. Det ligner så en vane, og det glæder vi os til!  :-)

Procentferie

Sommerferien var en rigtig procentferie, først stigningsprocenter, så alkoholprocenter ;-)

Vi startede ferien, som skrevet tidligere, med en rask lille La Marmotten (dvs mig, Hanne var klogere) og derefter stod den på Mont Ventoux sammen med gode venner fra cykelklubben. Herefter kørte vi ned til familien i det lille byhus i sydfrankrig og en masse hygge på de lokale vingårde.

Vi havde aftalt at mødes med en række gode cykelvenner i Bedoin for at køre en tur på Mont Ventoux. Sjovt at komme fra alle hjørner af Europa, cykle en tur sammen, og så fortsætte alle vore egne vegne igen.. :-)

Dag et kørte Christian og jeg en opvarmingstur langs Gorges de la Nesque, en flot tur langs slugten Nesque.

Det blæste en anelse, mere herom senere, så på vej op igennem slugten var vores kondi bare helt i top. Auzun-Nesque er en 19 km lang opstigning, godt nok kun med beskedne 2% i gennemsnitlig stigning, men opad går det da, 431 hm.

Vi kørte turen op 54 minutter.. hvilket måske ikke lyder så meget, men det var med en enorm følelse af overskud. Tilbage, ned af, tog det 31 minutter, pænt mindre men hold da op hvor måtte der trædes. Væk var overskud  og topkondi.. tænk at skulle konkle for at komme ned af!

Årsagen var naturligvis en sold blæst, som vi havde i ryggen op og på næsen ned af. Blæsten prægede desværre også Mont Ventoux, det stormede deroppe og det skaldede bjerg havde fået hue på, en kæmpe sky der lå henover.

Men selvfølgelig skulle vi da op. Stormen gjorde at motorcykler væltede og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer måtte trække (nogle få skridt, 10 meter) rundt i et pas, fornuftigt nok.. ikke jeg, så mit forhjul var på vej sammen med cyklen og rytteren et forkert sted hen, men jeg fik den reddet ;-)  og vi kom begge op

Fotografen glemte selve skiltet, men pyt, den er god nok ;-)  Her kommer lige et par billeder mere:

Opkørslen til Ventoux fra Bedoin starter med 3-4 kilometre med begrændset stigning, men pludselig kommer skoven og så er det 11 kilometer ligeud ingen hårnålesving, blot op igennem skoven, med konstante 11% stigning, hvorefter man komme ud på det skaldede top og fortsætter så cirka 7 km med 7% stigning. De 7% er ok, men alt derover gør nas og 11% er altså hårdt. Bilfabrikkerne bruger den lige vej, med med den kontante stigning, til test af deres nye biler, og BMW lå da også og kørte frem og tilbage med en kamufleret bil.

For mange er Mont Ventoux et højdepunkt.. men jeg må indrømme at de 22 km for os "blot" var en god cykeltur. Lidt blaseret ja, men når man har kørt igennem Pyrenæerne tre gange og lige kommer fra Marmotten, ja så er Mont Ventou nok hård, men alligevel en kort cykeltur. Mon ikke det havde været lidt anderledes hvis toppen havde været fri og benene lidt mere sprøde? (La Marmotten kunne stadig mærkes)

Næste gang må jeg forsøge at blive medlem af klubben af idioter, nemlig dem det lykkes at køre op ad alle de tre veje til toppen, på én dag. Det er omkring de 5000 hm, og dermed på linie med Marmotten.. og så er det sgu slut med det blaserte!  :-)

Men, flot var Ventoux nu og lidt spændende med stormen på toppen, og så selvfølgelig det aller bedste; det gode selskab af OCC´ere.

Resten af ferien stod cyklen stille og andre kræfter blev brugt. Men hyggen og selskabet var dælme i top!  :-)

Back in business

Her kommer lige en jubelhistorie, bær over med alt pralet.. humøret bobler over :-)

Siden jeg startede op igen, efter styrtet, har jeg på intet tidspunkt rigtigt følt overskud.. nok styrke til at køre La Marmotte og Mont Ventoux, bevarres, men ikke sårn rigtigt den der hopla-energi, hvor det hele bare triller.. mere sårn slidsom determination.  På sæt og vis har det føltes, at de tre kilo jeg tabte i muskelmasse alle kom fra benene.. forstil dig at reducere musklerne på hvert ben med hvad der svarer til halvanden liter mælk!

Efter ferien er overstået, er der derfor blevet skruet voldsomt op for træningen, over den sidste løbende uge (torsdag til torsdag) har bagen haft nærkontakt med sadlen i 15 aktive timer og hjulene trillet 424 km. Specielt torsdag, lørdag og mandag var hårde, der blev virkeligt gået til stålet. Tirsdag og onsdag var restitutionstrilleture og i går torsdag kunne træningen så mærkes på den positive side, pludselig var der overskud.

Som det ses her på en af vore faste rundstrækninger med masser af bakker, Lilletyren ved Farum, er den kørt med et snit på 36,6 km/t (hvilket nok ikke lyder af alt for meget, men se venligst højdekurven, og gennemsnitseffekten: 255 Watt) og det med en puls på kun 87% af max, hvilket så rigeligt er indenfor komfortzonen.

Da vi lå på Slangerupvej med 41 km/t, kommenterede en af de andre, at det så ud som om jeg lå og gassede mig i feltet. Og rigtigt nok, pulsen lå også "kun" på 84% af max, altså et godt stykke under AT-tærsklen.. altså det man kan køre med i lang tid. Da vi passerede hold to, havde jeg sågar overskud til lige at give deres sidste mand en skub, så han ikke røg af. ;-)

Det glædelige ved aftenen var, at jeg nu kan konstatere at pulsen ikke længere ryger over 92% ved bare at svinge benet over sadlen, følelsen af overskud, fx at jeg havde kræfter til at accelerere op ad bakken til Drive-in-bio og at benene på intet tidspunkt protesterede. Det var åbenbart så tydeligt, at de andre også kunne se det!

Jeg er tilbage i god form igen! Jubel-hurra!  :-)

Efter styrtet har jeg haft ondt i nakken, højre side og i løbet af ferien bredte det sig til venstre side også, musklerne stod som en flitsbue og jeg måtte op flere nætter for at tage piller. Jeg er derfor begyndt med lidt massage og nok så vigtigt en Iprenkur: tre piller, tre gange om dagen i 10 dage. Det får irritationen i musklerne til at forsvinde og er et trick jeg flere gange har brugt mod ondt i ryggen.. ikke over så lang tid, men denne gang er nakken sgu genstridig. Det virker, men ulempen er, at maven går i stå. I dag er pillekuren overstået, og maven er så småt kommet i gang igen. Vægten er strøget tilbage under 80, og den sidste halve kilo, så jeg er tilbage i 78'erne, skal nok ryge i næste uge.

Im back in business! ;-)