På testbænken - Per

På søndag går vi over til sommertid, og racersæsonen starter igen. Det er så også signalet til at få målt konditionen mm, så vi med en tilsvarende måling til sommer kan se formfremgangen.

Sidste år afslørede sommertesten at man ikke uden straf kan ligge nogle uger på sofaen, medens de andre tæsker derudaf..  Efter styrtet i april måtte jeg lige holde lidt tilbage indtil hjernen lå ret i kraniet igen ;-)  men heldigvis faldt vægten også. Se mere her, eller på tallene for måling 3 og 4 nedenfor.

I år starter vi ud præcist med samme styrke som sidste år, nemlig 519 watt på toppen, medens iloptaget desværre lå noget lavere, nemlig 4205 mod 4.485 for et år siden.. Det er et fald på 8%.. not good...  Jeg har lige holdt lidt igen de sidste tre uger, da jeg også har været ramt af den galopperende RS-virus, som jo sidder på lungerne, men om det er det.. eller konditionen bare er lavere, får vi at se til sommer.

Til gengæld er vægten lavere 81,9 kilo mod 84,5.. så det er et godt udgangspunkt.  En anden måde at se det på, er at vinteren har kostet 2,9 kilo.. men analysen siger nu at de 1,9kg af dem er muskler. Watt-tallet er jo også kommet op igen. Dejligt :-)

Bodyagen siger 38år, kalenderen 48 og kroppen siger 58 (mindst) Det har f.. været en hård uge, hvor kilometertallet næsten er kommet op på sommerstørrelse, til trods for at det meste er kørt på MTB. For første gang er det samlede km tal kommet op på over 1.000 km inden sæsonskiftet og der er stadig en hel uge til!

Målet for sommermålingen er at fastholde watt og muskelmasse, men reducere mængden af fedt.. og så selvfølgelig løfte iltoptaget.. Vægten skal ligge på 78 kg, mao der skal 4 kg fedt af.. og det bliver hårdt! og iltoptaget skal op på på 4.485 ml ilt pr minut, en fremgang på 6,7% hvilket er pænt meget.. Det resulterende kondital bliver på 57,5  .. det vist lidt ambitiøs...

Måling 5 - 2015: (ultimo marts 2015)

Konditionstal: 51,3
Vægt: 81,9
Maxiltoptag:  4.205 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 20,2 %
Max watt: 519

Måling 3 - 2014: (ultimo marts 2014)
Konditionstal: 52,8
Vægt: 84,5
Maxiltoptag: 4.485 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,2 %
Max watt: 519

Måling 4 - 2014: (juni 2014)
Konditionstal: 55,6
Vægt: 79
Maxiltoptag: 4.396 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 19,4 %
Max watt: 499 

Glade køer på græs

Det er altid en fest, når køerne efter at have stået i stalden hele vinteren, bliver lukket på græs.

Samme fornemmelse havde jeg til årets første tur med Team Recovery. Teamet var noget jeg fandt på efter at mit MTB styrt, for nogle år siden, bandt mig til sofaen hele vinteren. Klart, at jeg var nødt til at få kørt noget ekstra i marts, inden sæsonskiftet skulle bringe os alle på raceren i april. Distance er noget af det hurtigste at træne, det kan gøres på få uger.. men altså der skal rulles. Derfor annoncerede jeg, at folk der også havde brug for en ekstra runde, kunne trille med mig alle søndage i marts.

Selvom jeg efterfølgende ikke selv har haft brug for Team Recovery har jeg dog holdt fast i konceptet..  sårn en 10 herlige men trængende gutter m/k på en 50 km hver søndag i marts gør godt!

Første søndag i marts i år, var der to grader og regnen høvlede ned.. så jeg lod det ligge.. men anden lørdag fik jeg så indkaldt.. 10 grader og solskin... og det fik lokket alle køer af stald.. også dem der ellers havde trænet flittigt hen over vinteren.. 45 dukkede op! Så, vi måtte dele op i tre hold. 1+2 kørte ikke recovery, men pænt stærkt...  som sagt som køerne på græs.. men konceptet holdt nu fint for hold 3, som Hanne fik at holde sammen på.

I søndags var vi så ude for anden gang.. 25 dukkede op, så der var til to hold. Denne gang tog jeg selv sidsteholdet.. var godt og grundigt forkølet.

Ikke så pænt, eller noget at være stolt af...  men jeg kunne ikke lade være...  efter at have skubbet og givet læ på en lang modvindstur ned af Strandvejen og holdt sammen på alle over de sidste to bakker..  gik der naturligvis ræs i den hen mod Klampenborg skiltet..  den røg vist helt op på 33, da jeg besluttede mig for at stjæle slik fra børn.. og racede udenom feltet med maksimal hastighedsforskel, så de havde svær ved at hægte sig på...  en enkelt kom med men måtte strække våben, da farten blev holdt.. gennemsnitshastigheden lå på 40 km/t den sidste kilometer..  ja ja.. træneren tog skiltet.. og han havde ikke brug for den.. har jo trænet hele vinteren..  pinligt ;-)

Det historiske hold

RS virussen har fået taget i TeamSologSommer.. for små børn en alvorlig sygdom, men for voksne en normal forkølelse.. bare af den lidt mere trælse slags.. for man er træt, snottet og hoster, doven og ugidelig.. men ikke syg nok til for alvor at holde sengen. Forkølelsen tager to uger, og vi er nu på 4. dagen.. rigtigt træls er det!

Hvad gør man så, når det er lørdag, og holdet kører?  Tja. den mest almindelige bivirkning ved at holde sig i ro er lungebetændelse.. og risikoen ligger lige for, når der hele tiden sidder noget i lungerne og kriller..  Så ud at cykle selvfølgelig, så man får luft i lungerne.. men med respekt for forkølelsen, ikke for stærkt.

For mit vedkommende blev det en tur med det historiske hold. I klubben har vi to seriøse MTB-hold, nemlig mit normale lynhurtige 9-hold og så Hannes hold der kører på sporet i ro og mag og stopper for at fortælle en udvalgt historie om et sted, som man kører forbi. Deltagerne på holdet er de gamle klubkammerater som vi startede rigtig MTB op sammen med, så for mig var det historiske hold en god kombo.. frisk luft, men i ro og mag.. og så stjernegodt selskab, hvor vi mindedes de mange oplevelser, alá "Kan du huske, at der var en der slog en baglæns koldbøtte ned af bakken her i 2007?" Eller "jeg trækker altid lige her, kan godt huske ham der slog skulderen af led på den rod der i 2009"  Lyder drabeligt.. men vi har jo gjort os vore erfaringer, og historier bliver bestemt ikke dårligere med tiden. ;-)

Turen gik til Hareskoven, hvor der blev holdt en lille fortælling om en fredet bunke sten:

Helt hvad bunken skulle gøre godt for, fortaber sig i forkølelsens tåger, men den skulle da have ligget der i 3.000 år.

Og ellers jo, der var ro på! Se forskellen i pulsfordelingen i dag med det historiske hyggehold og forrige lørdag med 9-holdet ;-)

Fuldstændigt perfekt for en snotnæse! Tak til vennerne for en stjernetur!

Slackline

Når nu ens ynglingssport er alpinski.. hvad gør man så de cirka 50 uger man ikke kan stå på ski, som dansker?  Nej, det er ikke mig der har det sådan.. det er fedt, den ene uge om året, bestemt.. men Thit der absolut elsker det. Så selvfølgelig var Thit også med på skiferien, hvor hun fornøjede sig med undervisning af bjergmanden som vi kalder ham.


Her først instruktøren med de skarpe drej, og så Thit elegante elver-lignende sving. Men altså hvad gør man, når sneen og bakken ikke ligger lige udenfor ens dør?

Svaret hedder Slackline, ifølge skiinstruktøren sidste år..  det tog os et år at tage os sammen til at få den købt, men nu er den hjemme og bruges med stor fornøjelse i haven.

Et bredt tov, til at træne balancen med. Jeg kan oplyse om, at det både er sjovt og svært!! Ikke så lidt sværere end at stå på ski...  Men det hjælper sikkert også til at træne evnen til at opretholde lodret position på MTB-cyklen :-)

I skovens dybe.. æh .. mudder

Månedens lange lørdag gik til Hareskoven, hvor det lykkedes os stort set at køre en hel runde, samt en lille tur på de nye TTF' ere i Nørreskoven ved Furesøren. (TechnicalTrailFeatures, tekniske spor elementer, mere herom senere)

 Dagens morsomme iagttagelse var at der er forskel på inkarnerede bilister og folk der er vandt til at bruge offentlig transport.. eller at kommunikation er svært.  En af de glade ryttere havde ikke nået den tidlige afgang, og ville istedet køre ud på ruten pr bil, og aftalen var at mødes på den første parkeringsplads man kommer til ved Skovbrynet Station, lige ved indgangen til Hareskoven.  Da vi kom derned var han der imidlertid ikke.. et rask telefonopkald afslørede, at han stod ved en anden parkeringsplads.. ja altså den første efter den afkørsel på motorvejen der hedder "Skovbrynet Station" ;-) Klart nok.. det der for en togbruger betyder et, betyder noget anden for bilist.

Det første del af det røde spor i Hareskoven er lavet så den kan holde til sliddet af de mange mountainbikere.. et genialt flow-stykke.

Her er det Christian doc der nyder sporet

Resten af Hareskoven er imidlertid knædyb mudder og trærødder galore... faktisk rigtigt rigtigt teknisk svært.. en fornøjelse når solen skinner og fuglene fløjter. :-)

I nørreskoven er der bygget Rockgardens, lange smalle broer, A-tricks og svære stigninger; ttf'ere.. man mærker tydligt at manden bag er Canadier, der længes tilbage til de dybe skove ved Vancouver. genialt og en stor fornøjelse!

Nå,ja sådan ser cyklen ud efter 48 km i skoven dybe.. mudder

Verdens mest larmende cykelhorn

Lige noget for den hjemlige bikelane-worrier, Hanne...  og du får endnu en god grund til at bære ørevarmere hi hi

Træning med The Boyz

Vi er efterhånden godt henne i MTB-sæsonen, kun lige godt to måneder tilbage før sommertiden genindfinder sig.

I denne sæson har der været en god høj intensitet, 1107 km til dd. Hele sidste sæson blev det til 788 km.  Ikke bare har TeamSologSommer været gode til at tage cirka to hverdagsaftensture med lys hver uge indtil nu, men jeg har også kørt som træner for B&U, hver søndag..  ungf 3 drenge pr gang, men hold da op hvor er det givende.

Vi startede sæsonen op med at træne bakker op og bakker ned.. der blev trukket rundt om alle mudderpølene (og det er fanme mange) og kørt pænt uden om alle spring/nedkørsler og lign.  Sådan er det ikke længere.. ikke alene er der kommet fart på, men der køres igennem alt, over alt, skærnter, drops...over stok og sten.  Til næste år kan jeg sgu nok ikke følge med de stærkeste længere :-)

Dagen i dag bød på kanongodt vejr, sporet var stift uden at være hårdt og benene var super godt kørende.. selvom lørdagstræningen i går ruskede godt i krop og ben.  Og den nye cykel, den røde Triumph Spitfire, var sat perfekt op.. ih hvor er det rart at være kommet på en Lefty-forgaffel igen!

Så det var en stor fornøjelse at være træner i dag for the Boyz.  Glæde og gåpåmod.. er super stolt af dem. Jeg tager det som en ros.. træningen virker :-)

Fruen med de store hjul

Så steg den bedre halvdel af Team Sol og Sommer også over på de store 29" hjul. Hun var super glad for sin gamle MTB, som på trods af 7 år i skoven stod som ny. Men en dag skulle den til service og hun lånte derfor butikkens demo, en Scott Spark.

Normalt er det ikke lige sådan at sætte sig over på en ny cykel, men denne gled dog lige ind under fruen.. og forandringen i hjulstørrelse kunne mærkes med det samme. lige pludselig lå hun og pressede flere på holdet.

Så summa summarum, Den gamle solgt og Scotten under juletræet.

Nu køres der stærkt og sågar, til min store overraskelse, op ad trapper. Jo hjul-størrelsen gør en forskel!

Vi har en fast vinter-aftentur på 19 km og har trykket den af, under nogenlunde samme vilkår med begge cykler, både den gamle 26" og den nye 29". Med 29" steg hastigheden 6,5%.. det er meget meget sjældent at man blot med udstyr kan løfte performance så meget!  Og det endda på flad vej.. de store hjul er en endnu større fordel på det tekniske spor. Det har vi ikke testet af under kontrollerede forhold, men at der lige skulle køres nogle trapper opad, siger alt ;-)

Dejlig jul

Så rinder juleferien mod enden. En dejlig ferie på 14 dage.. hjemme med kun en kort tur til Jylland.

Til gengæld er der blevet cyklet, 11 ture på MTB, i alt 316 km.. Så jo ferien er blevet udnyttet til mere end juletræsdans, og det næsten hver dag.

Efter nytår har der ikke helt været de watt i benene som ellers normalt. Så i går, lørdag, overvejede jeg at køre med det såkaldte historiske hold, hvor Hanne kører. Også et teknisk hold men de kører blot ikke så stærkt. Da det normale hold trak afsted, røg jeg imidlertid med og til min store overraskelse var de andre vilde drenge også trætte, ja mere trætte end mig.. Nytårsløjerne tager hårdt på en flok gamle mænd ;-)



De unge drenge- B&U- kørte med Det Historiske Hold igår, og de kunne åbentbart også blive trætte, for der dukkede kun én op til træning i dag, søndag. Til gengæld kom der et par stykker af de ældre, så det blev alligevel en rigtigt hyggelig tur. Sporene var overraskende næste tørre.. en sky- og regnfri nat tørrer hurtigt op på skoven.

Flyvende cykelrytter

Den her bringer visse minder tilbage.. men flot reageret af holdet!

Head over Wheels from Cycliq on Vimeo.

Bjergåret 2014 og optakt til et spændende 2015

Sikke et år på cyklen, det der 2014.. store bevægelser, store bjerge og mange kilometre! Et rigtigt bjergår!

Som det ses af grafen, er 2014 uden tvivl det år hvor jeg har opretholdt en mest stabil indsats på cyklen, ikke de store udsving eller rekorder, men mange træningsgange, og det summer alligevel op til 7551 km, kun godt 200 km under sidste år, hvor der jo blev kørt den lange Styrkeprøve.

Sommersæsonen startede overraskende op med en kondition og styrke der lå helt på højde med toppen i 2013. Så det tegnede supergodt!!  Men, desværre havde jeg et megastyrt i slutningen af april, hjernerystelse og sygemelding i en-to uger, og massivt hukommelsestab den første uge efter!  Not funny at ryge ud over styret med 55 km/t. Godt plantet på sofaen, hjalp det på vægten, at appetitten ikke var der, men desværre var lidt mere end halvdelen af de fem tabte kilo muskler.. så da vi mødte sommeren, var jeg bestemt ikke længere i topform.

Styrtet aftegner sig i det (forbavsende) lille dyk i antallet af kilometre i maj.. skulle jo lige starte forsigtigt op igen. Men det lykkedes at komme så meget tilbage på cyklen, at Harzenturen gik OK.. og da sommerferien indtraf, gik den sydpå til danskerløbet Marmotten i området rundt om Alpe d'Huez.. nok noget af det hårdeste jeg har lavet til dato. Ingen imponerende tid, men gennemført.. hvilket med den forberedelse såmen var imponerende nok. Ugen efter på Ventoux.. og så videre ned til Poujol til nogle småture i Massif Centrale.  Senere, i oktober, gik turen så til Pyrenæerne, for fjerde gang. En stor fornøjelse. :-)  Godt 20% af mine racer-kilometre kørt i 2014 således i de høje bjerge. Det er nu rimeligt OK af en fladladsbeboer :-) Og dermed må vi sige, at racerdelen af 2014 var en stort bjergår!

November og december er det lykkedes TeamSologSommer at opretholde hverdagstræningen, godt nok kun en time på MTB tirsdag og torsdag, men hyggeligt og givende. Vi har været gode til at holde hinanden igang, men er nok også hjulpet af den globale opvarming.. vi har jo ikke haft megen sne. Dermed har vi holdt cirka 400 km pr mdr, hvor vintersæsonen plejer at ende på 150 km pr uge. Fortsætter det, så bliver opstarten af 2015 helt fantastisk.

Min trænergerning er blevet udvidet med, at jeg nu kører MTB-søndagsture med B&U-holdet, fantastisk hyggeligt. Når vi kommer til racersæsonen skal de nok til at køre løb, men mit eget forsæt er at få kørt noget sommerMTB også.. for første gang rigtigt. Jeg har et par nye MTB´ere på vej, og den ene af dem bliver vist udnævnt til tørvejrscykel.. og den skal jo bruges ;-)

Og så har vi meldt os til endnu en ugetur: For en gangs skyld ikke i Pyrenæerne, men Alperne, på tværs af Italien, så vi ender i Dolomitterne. Det bliver spændende. Jeg holder meget af Pyrenæerne, men trænger til at se noget nyt, og Italien er er jo dejlig.

Så mit mål for 2015 er:
- at opretholde den gode form jeg er i lige nu, denne gang over hele sæsonen
- gode træningsture med 9-holdet, så vidt som muligt tre gange om ugen i sommerhalvåret
- at køre to motionsløb: den lange på Grindstedløbet, og NordJylland Rundt
- ugeturen i Alperne..
- Noget sommerMTB på tørre hurtige spor, om søndagen, eller evt en lørdag i ny og næ
og
- Vigtigst: Mange hyggelige ture med hustruen!

Det lyder ambitiøst, men jeg har faktisk som mål at få kørt lidt færre kilometre i 2015.. Vil gerne prioritere MTBen lidt mere, og det giver altså lidt færre km i bogen.

Plush i sneen

Så fik jeg monteret og afprøvet min nye gaffel

Fox 32 Float 29" Factory CTD-Adjust FIT 100

Den er hvad jeg troede Fox helt automatisk var, nemlig stabil, plush og med gode indstillingsmuligheder, og ikke som den åbenbart mega billige FOX-Evolution gaffel Giant cyklen kom med..

Denne, med den gyldne kashima-coatning, flyder (plush) pænt hen over alle alle ujævnhederne og holder øjensynligt stabilt forenden oppe, også når sporet bliver råt. Den gamle var såmen også stabil nok, men først når man havde justeret trykket så højt op, at det bløde var gået hinsidens.  Havde denne været på cyklen fra starten, havde jeg ikke gået og drømt mig tilbage til Leftyen på den gamle Cannondale.

Men, en Lefty er det ikke, den bøjer således stadig en smule når man bremser, så det bliver spændende at sammenligne med den Lefty-gaffel der kommer en gang i næste uge.

Som tidligere skrevet, står jeg jo en gang først i 2015 med to forskellige top MTB´ere med hhv denne topmodel Fox gaffel og Cannondales topmodel Lefty-gaffel. To forskellige bagaffjedringssystemer, Maestro og CVA.. som dog begge er af typen Floating-pivo-point, hvilket er det der passer mig bedst. Og så skal der testes og skrives ;-)

På turen idag, var der lidt frost og 5 cm sne, stor fornøjelse. Årets kilometerantal til dato ramte præcist 7.500 !

Når vinteren er smukkest

Så kom sneen

Med en forædt og fordrukket julemand bag styret, gik 1. juledags cykeltur på den klassiske "spinnings-tur".

Endelig frost og sne, meen mudderet var stadig blødt. Ikke desto mindre kørte jeg 3 minutter hurtigere rundt, end den hidtidige rekord.. indtil indkørslen til Dyrehaven. Froststormen stod lige ind på næsen og gearet var frosset. Alligevel tabte jeg kun med 1:12 til mig selv fra oktober, hvor jeg havde medvind og et tørt spor.  Godkendt!

Det frosne mudder spules af. Det blev alligevel en hvid jul

Regntid - lillejuleride

Det kan godt være, at vinteren er aflyst, for vi har endnu vores første nattefrost til gode, men regner, det gør det.

Ingen hvid jul  i år, det er regn!

Årets cykeltur lillejuleaften gik til den Nordsjællandske perle Danstrup Hegn. De fleste fra holdet havde andre aktiviteter i år, så det blev Team Sol og Sommer der holdt traditionen i hævd.

Danstrup Hegn er en dejlig rute, fordi den normalt ikke er slidt, sværhedsgraden er helt afhængig af farten, skoven er varieret og køn og der er ikke så mange mennesker.  Mennesker var der heller ikke mange af i går, nul faktisk, men ellers var den rigtigt svær. Jeg har kørt i mere mudder, men dette tangerede rekorden, og denne var særlig klæg. Dele af sporet er lagt om, direkte placeret på skovbunden, og det er ikke et godt underlag, når der er begyndt at komme flere ryttere. der skal ikke meget til før end hjulene har kørt sporet op. Selvfølgelig kunne det køres, men det var helt uden flow. 

Selvfølglig var det godt at være ude, også selvom det kun blev til 8 km, pulsen kom op, men rigtigt sjov var sporet ikke..

Senere, da jeg vaskede cykler, lagde jeg mærke til at der er åben vand på græsplænen hjemme. Haven har omdannet sig til sø igen.. der er virkeligt kommet megen regn den sidste uge.. Så det er ikke sporet i Danstrup Hegn der er noget galt med, det er forventningen om at man både kan cykle flow og have regntid der ikke passer sammen.

Heldigvis har de endeligt lovet frost mellem jul og nytår. :-)

Glædelig jul! 

Tæsk med garanti

Har du ikke købt for få reservedele? spørger den bedre halvdel af Team Sol og Sommer en gang i mellem, hvilket er et signal til at droppe den omsiggribende udskiftning af slidte dele på cyklen, og i stedet købe en hel ny cykel frem for et hav af dele.  Dejlig med en forstående hustru :-)

Efter tre års indsats i mudder, er tiden allerede kommet til min ellers så elskede Giant Anthem X29 MTB´er.

Kort levetid må man sige, men tæsk har den fået. Jeg går virkeligt til stålet ude i skoven, og vinterens mudder sliber overordentligt effektivt på det hele. Der er skiftet en del eger, og et par af niplerne fra de gamle knækkede eger triller rundt inde i fælgen, der er skiftet det hydrauliske bremsesystem i bag, gearkabler, glidelejet hvor støddæmperen sidder fast i stellet, samt selvfølgelig sliddelene: kæde klinger og kassette i bag..

Og nu larmer hjullejerne tydeligt, den affjedrede forgaffel har set bedre dage, dæmperen på bagaffjedringen knaser som en beduin med sand mellem tænderne, og endnu en gang er det tid til at skifte sliddelene. Og stellet har fået en lille tanke:

Lakken er krakeleret lige under svejsningen mellem overrøret og saddelrøret

Jo, den har sandelig fået bank af vejr, vind og rytteren.

Så er det man overvejer hvad strategien skal være.. ...og bestiller en ny cykel. Denne gang en særlig herlig connoisseur-cykel fra MTBens hjemland, USA... Den skulle være kommet lige inden jul, men de havde glemt at smide den ombord på fragtskibet, så nu er den på vej med fly og lander måske i reservatet mellem jul og nytår..

Men den gamle.. joe den kunne jo sættes i stand, så den kan sælges eller stå for skud de dage hvor mudderet er for slemt.. den nye skulle dælme nødigt have en så kort levetid.

Jeg havde lovet mig selv lige at gå forbi en Giant forhandler siden jeg opdagede krakeleringen i marts.. mon det var stellet og ikke bare malingen? Men MTB'en hang så godt på væggen hele sommeren....

Istedet googlede jeg efter stelbrud forleden og fandt ud af at flere havde samme revne, at det faktisk er stellet der er revnet og de fleste tillige har et brud nede hvor bagdæmperen sidder fast i stellet... og fanme jo.. det havde jeg også

Heldigvis fandt jeg også, at Giant har livstidsgaranti mod stelbrud, og (i hvertfald i USA) skifter stellet til et nyt, helt uden at kny. hmm...

Så fik jeg taget mig sammen til at gå til cykelhandleren i går.. De to brud generer mig sådan set ikke, så det ville ikke undre mig hvis beskeden havde været.. "der er jo ikke noget rigtigt brud endnu!" men nej, han tog et par billeder og lovet at vende sagen med Giant.

Og allerede i dag, dagen efter, kom så beskeden, at Giant havde godkendt skaden og ville erstatte den. Yes!!   Men men men.. Giant havde ikke flere alustel, så om jeg ville acceptere et carbonstel i stedet?  Oh yes, det kan du tro!  :-)

Nu vil det jo være synd at montere de udslidte elementer på en helt ny carbonramme.. så skulle man alligevel investere i et sæt nye reservedele.. af de lidt dyrere; hjul og forgaffel? hmmm....så på et tidspunkt mellem jul og nytår står jeg måske pludselig med to topdollar Carbon MTB´ere?  ;-)

Men summa summarum, jeg er ikke ked af at have anbefalet Giant Anthem 29 til flere af mine gode cykelvenner. Den kører fantastisk og Giants garanti er second to none!

I små cirkler

Så fik vi lagt turen op om St Dyrehave. Vel skulle cyklen vaskes bagefter, men som vinter-MTB'er var det det hidtil bedste spor i den store skov. Så der blev kørt til.. ingen, ingen kunne for alvor true*. :-D
Christian der lige har købt fully29'er hang godt på og Finn, på sin børnecykel (26'er hard-tail) havde også nogle små lyspunkter.. ;-)  Men summa summarum.. jeg kører stærkt i øjeblikket... i små cirkler om de andre.

 Aldeles glimrende lørdag i selskab med otte andre gode OCC'ere :-)

* Klaus, dejligt du var med i dag, vi glæder os til du har genvundet The Force!  :-D
** Den bedre halvdel prøvede en 29' fully i dag.. democykel, som vist ender med at blive dyr

Så er MTB sæsonen startet!

Så kom den første efterårsstorm og bladene er raslet af træerne, så nu skal jeg til at have pudset racercyklerne og hængt dem op på væggen. Til gengæld er MTB´erne nu for alvor kommet i sving.

Fremfor at sidde i spinninglokalet lumre dunster kører TeamSologSommer tirsdag og torsdag en aftentur på en times tid.

Godt med lys på kysen og ikke alt for svære stier, så er det en fornøjelse. Samme rute, med små variationer, giver en god fornemmelse af huller og rødder i mørket.

Den første lørdag i november, den officielle MTB-åbning i OrdrupCC, kørte jeg undervisning for nybegyndere udi den ædle sport, at æde rødder. Næste lørdag var det en tur til Jylland, så i går var min første rigtige tur med det hurtige MTB-hold. Vi tog den normale lørdagsrute, Danske Schweitz, på stien gennem Geels ud og en rundtur i Rude. Hjemturen blev den hurtige lette langs Møleåen, for jeg skulle lige have transporteret sidstemanden hjem.. nogen var kørt lidt flade.

   For der blev sgu kørt til. Det var den hurtigste tur gennem Geels og den hurtigste rundtur i Rude, nogensinde..!  Flere har fået cykler med store hjul og affjedring i begge ender, så helt køre fra dem alle, kan jeg sgu ikke helt længere.  Det bliver en stor sæson!

I dag søndag var MTB træneren i sving igen, denne gang med OCCs børnehold. Tre drenge med i skoven. De lærer hurtigt, og morede sig stort, dejlig måde at bruge en søndag eftermiddag på. :-)

Odometeret runde så også lige 7.000 i dag. Selvom jeg har haft en svag maj måned, er der nu blevet kørt pænt meget anyway. 

Første racertur i november, ever!

Det kan godt være den globale opvarming efterhånden har fået godt fat, for temperaturen holder sig godt oppe.. vi har endnu ikke været i nærheden af nattefrost.

Men, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så eftersom saltsprederne endnu ikke har været ude, luftes raceren stadig. Når jeg kigger i mine gamle træningsdagbøger er det første gang at raceren luftes i november.. allerførste gang.!

Denne weekend blev det lige til en tur til det jyske, de gamle sponsorere skulle besøges, så ingen MTB i klubben! Derfor kom raceren bag på bilen og det blev i stedet til en 51 km solotur på heden.

Vinden stod i sydøst, så jeg havde den lige midt på næsen på turen fra Vorbasse og ned til Lunderskov. 21 km med forrygende modvind!  Nu har jeg jo den holdning, at træningsture uden intervaltræning skal køres med et snit på over 30 km/t, så det var eddermanme en udfordring.. men det lykkedes lige præcis!  Ej, det skal de naturligvis ikke, men det er en god motivering for mig selv til at holde dampen oppe, når man ligger alene derude og koger.

På den måde blev det til en fed tur.. der blev gået til stålet og benene var ømme bagefter og tøjet gennemsvedt. Til gengæld havde jeg diamanter i benene her til aften, tirsdag. Benene kunne huske smerten og var parat til at lægge sig på samme niveau igen. Det skulle de så ikke lige, det var en hyggetur, men det blev det vist kun for mig.. ikke den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, der ligger nu ligger her på sofaen ved siden af og snorker ;-)

Men, den der metode med at implantere en høj smertetærskel i benene skal jeg huske som forberedelse til en gang hvor der skal køres et løb...

Fortsætter muligheden for at køre racer lang tid endnu skal jeg have fat i en billig vinteracer.. det fine sommergrej har ikke godt af væden, skidtet og bladene.. mere om det senere! 

Forberedelse til vinter

Hold da op hvor det regnede på gårsdagens racertur.. stærk blæst og kæmpedråber der piskede ind i ansigtet, 6 grader. :-(

Jeg havde det nu egentlig meget godt, har efterhånden fået erfaringen og udstyret til at regn egentlig ikke betyder så meget. Godt med tøj, uldstrømper, mine neoprenhandsker, vindtæt jakke og så ellers stram kæde, så kroppen får produceret varmen, så kan man såmen godt sidde og nyde dagen :-)

Jeg sad så og filosoferede lidt over, at jeg havde måttet grave dybt i tøjskabet for at finde regnudrustningen.. det har virkeligt regnet meget lidt i år, og slet ikke som sidste år hvor hele foråret regnede væk og efteråret ditto.. og ja Styrkeprøven var et vandorgie.. ja faktisk kan jeg ikke mindes rigtigt at have haft regnjakke på i år.. hmm..

Men nu kom den altså.. og det er jo naturligvis naturens påmindelse om at det lige snart er tid at pakke raceren sammen og finde MTB´en.. man kan jo ikke køre MTB uden solide mængder mudder... og så må der jo hældes noget vand ned i skoven. ;-)

Også OrdrupCC har nu skiftet sæson, for sidste weekend i oktober går vi jo over til vintertid, og den weekend er så tid til den traditionsrige sæsonskiftefrokost med spætter, steg, rejer og lignende og faktisk var der mødt forbavsende mange op, vejret til trods, cirka 45. Ved forårets skifte var der 100 mand, men da strålede solen også, så man kunne sidde udenfor.

Sæsonskiftet til trods, fortsætter jeg lige hverdagsturene de sidste to tirs/torsdag i oktober, vejret ser fint ud og kilometrene mangler i træningsdagbogen, men ved månedsskiftet er det så også slut og raceren kommer op og hænge på vægen.

Thit har købt sig en 29" MTB, både til transport men også til skovture. Så vi har tyvstartet lidt og haft et par dejlige søndage i skoven. Små ture med vægt på teknik, for Thit skal jo bare lige have forklaret bevægelserne, så kan hun.. gid man havde den evne :-)

Det har passet mig rigtigt godt, for hyggeligt er det, sjovt også og så har jeg lovet at holde et MTB kursus på næste lørdag, og så er det jo en god ide lige at have siddet på cyklen et par gange inden ;-)