Udstyrslir

Min gamle cykelhjelm trængte efterhånden til en lille fornyelse, efter et godt års massivt sved ;-)

Og lidt lir skal der jo til, så nu gik jeg lidt efter den ordrup-grønne.

POC er et svensk firma der laver personligt sikkerhedsudstyr, tror nok de startede i ski-branchen men nu er de kommet til cyklernes verden. Den grønne model her sidder fx på toppen af Garmin-Sharp under årets Tour de France. Den er meget anderledes i sit formsprog end alle andre cykelhjelme, så den kræver lidt tilvænning .. men den har også fordele. Som jeg skrev på Facebook:

1) Den kan faktisk fåes i en størrelse, så den kan gå ned over mit store hovede
2) Massivt air-flow
3) Sidder behageligt
4) Har et specielt system til at holde cyklebrillerne når de ikke sidder foran øjnene, og det virker!
5) Svensk sikkerhed, massiv beskyttelse

og sidst, men ikke mindst

6) når den sidder på mit hovede, kan jeg ikke selv se den ;-)

Indlægget på Facebook er et af de mest "likede" nogensinde, af mine altså. Hjelmen er da også lidt sjov, ikk?

Har da i øvrigt også købt et par briller:

Begge er lidt signalgrønne og er en lille sjov kommentar til Ordrup-tøjet. Men ret meget andet passer de ikke til.

Fandt i øvrigt ud af i lørdags, at når solen kommer og går, er de selvtonende glas i mine gamle supercykelbriller en rigtigt dejlig ting. Jeg måtte tage de grønne af og på i en uendelighed.

Så både de gamle briller og hjelm har stadig deres plads i tøjskabet!

Flûte og ost vejer

Efter to dejlige uger i Sydfrankrig er det på tide at gøre forberedelserne til august måneds Tour de Alps op.

Der er pt i år kørt 4.400 km, og den kommer nok lige op på 5.000 inden alperne rammer. Det er helt godkendt! 

Til gengæld har jeg i dette forår haft ganske meget arytmi med hjertet. Det giver en fornemmelse af uro i kroppen, ganske svarende til at være gået sukkerkold. Og kroppens svar på det det er at ville have kalorier indenbords. Selvom jeg udemærket ved at det ikke er tilfældet, kræver kroppen altså sit.. og vægten er derfor helt oppe på 82, inden vi tog på ferie .. Jeg havde håbet på at være kommet ned på 78ish  Flûte, ost og rosé vejer desværre også, så der røg et ekstra kilo på under ferien, så nu er jeg dælme helt oppe på 83 kilo! Øv, men det smagte godt. 

Frankrigsturen gav seks ture og cirka halvt så mange kilometre som normalt i en to ugers periode. Til gengæld var kvaliteten høj! Der er derfor intet i vejen med styrken. Til trods for vægten satte jeg endnu en gang rekord på morgenturen i Poujol, med 1:04, og kørte forleden en pæn lang tur i Nordsjælland med et snit på 32,6 km/t.

Hanne på vej op mod Col de Frontfroide

Jeg har lovet mig selv at tage Alpeturen som en hyggetur med min søde hustru, så det skal nok gå alt sammen.

Lidt værre med hjertet. Tidligere kunne jeg til en hvis grad træne arytmierne væk, men det kunne jeg ikke denne gang. Efter en træningstur i maj hvor arytmierne ikke ville gå væk, havde jeg vedvarende ondt i hjertet og blev indlagt til kontrol for kranspulsåreforkalkninger og blodpropper.. Det viste sig dog at mine pulsårer så fine ud, alt andet ville også have forundret mig. Lægen fortalte, at årerne dog snører sig lidt sammen ved arytmi, og at jeg ganske rigtigt havde fået for lidt ilt til hjertet under træningen. Derfor skal der gøres noget ved dem!  I kommende weekend skal jeg derfor køre rundt med et måleudstyr på kroppen, for at få live-målinger lægerne kan kigge på. 

Men efter indlæggelsen er det nu ellers lykkedes mig at få genoptaget medicineringen på en måde, så urolighederne ikke generer mig.. derfor er cykelturene ikke længere noget problem, omend pillerne sænker min makspuls noget. Så må jeg tale med lægerne om det er vejen frem, eller vi skal ud i fjerde operation.

Watt

Konditionstesten i marts indikerede at jeg træder 519 Watt ved mit maksimale iltoptag. Hvad betyder det egentlig?  Med mine tynde ben må det vel være relativt lidt? Vi hører jo om sprintere der træder langt mere!

Det måles ikke som en sprint eller pludselig anaerob energiudladning, men den mængde watt der presses ud ved en jævn, men relativt langsomt stigende belastning..  Hvor lang tid kan jeg så holde den.. tja, det ved jeg ikke.. det er aldrig målt, men skal den holdes i blot lidt længere tid, skal det være ved at lavere antal watt.

Det perspektiveres af OL-banerytteren Robert Förstemann der har krop som supermanden HULK i videoen her nedenfor.. han holder 700 Watt i 1 minutter, nok til at riste et stykke brød, men han kan sgu ikke lige spise den bagefter :-)

Cykelpusheren

Forleden sad jeg med en af kollegaerne på terrassen og nød et stille fredagsglas efter fyraften, og pludselig nærmest væltede det ind.. En ringede for et godt råd om cyklen, en anden kom forbi for at låne et ekstra batteri til GPS´en og en tredje kom for at købe fire slanger til højprofilfælge..

Kollegaens bemærkning var, at det er åbenbart ikke bare mig der benytter dig som pusher for reservedele..  :-) Nej, jeg har faktisk altid lidt af hvert liggende på lager, og fungerer såmen gerne som lokalt lager, bestiller jo blot lidt ekstra i næste månedlige sending af reservedele...

Holder nemlig stort at selv at vedligeholde vore cykler, og eftersom kravene til driftsikkerheden er høje, er det nødvendigt at ligge inde med en lille samling af de mest almindelige sliddele, som kæder, bremseklodser, smøremidler, kassetter, styrbånd, slanger og CO2-gaspatroner.

Dagen efter skulle jeg lige justere den bedre halvdels gear.. "det skramler lidt"... inden hun morgenen efter skulle køre Tøserunden. Normalt går det fint, men her var det plat umuligt. Uanset hvor præcis jeg var, gled den i indstillingerne ved næste skifte fra top til bund.... hmm der måtte være en modstand et sted. Jeg havde lige en ekstra stump af yderstrømpen til kabeltrækket liggende og skiftede derfor denne nede ved bagskifteren.. strømpen havde nemlig en lille revne hvor der muligvis var smuttet noget vand ind..  men nej, den blev ved med at glide i indstillingerne.. indtil det pludseligt sagde bang, og kablet knækkede inde i skiftegrebet!!!  Umuligheden i justeringen skyldes at fibrene i kablet var gået en efter en, hvilket havde strækket kablet.

Den årlige tur på Tøserunden er en stor tradition her i huset. Mit søde søster og svoger kommer fra Jylland, og medens de to tøser kører rundt, tager svogeren og jeg en tur ud over Sjælland, og slutter af med en fadøl på havnen i Køge medens vi venter. Senere slutter vi af ved grillen i Klampenborg med et par gode vine..

Så det var bestemt med håret rejst, at vi sidst på aftenen inden løbet næste morgen konstaterede at kablet var knækket.. hvad nu med cykelturene, fadøllen, grillen og de gode vine.. Var turen helt fra Jylland forgæves?

Men, nej da.. pusheren havde faktisk et nyt kabelsæt liggende, godt nok til MTB, men Shimano bruger samme kabeltype til både racer og MTB, så den kunne lige fikses ;-)  Det var godt nok lidt af et tilfælde at jeg havde et kabelsæt i overskud, et tidligere projekt der ikke behøvede at blive gjort helt færdigt, men ikke desto mindre.. Det var en lettet TeamSologSommer-smed der kunne gå i seng den aften.

Så nu er et ekstra kabelsæt kommet ind på listen over nødvendigt nærlagerindhold og et nyt derfor bestilt.

Sammen med en ekstra ny kæde, for svogeren benyttede sig lige af lejligheden til selv at skifte på sin egen for første gang ;-)  

Harzen med Rytteriet

Shh.. kan du holde på en hemmelighed?

Der findes mange slags cykelryttere.. og vi har dem alle i OCC, både Gourmet-holdet, de unge og de midaldrende i den skarpe ende..  den ende hvor man finder  vores elskede 9-hold, hvor TeamSologSommer er trænere.  Men selv her kan man dele holdet op i to.. Ruten og højdemetrene er de samme (næsten) men den ene gruppe kører i konkurrence mod de andre, den anden ende kører i konkurrence med sig selv. Det giver en markant forskel.. begge typer har en god oplevelse ude i naturen, får givet sig selv fuldt ud på cyklen og har det sjovt med cykelkammeraterne.. blot man ikke blander dem alt for meget.. Den sociale lim fungerer forskelligt. Det ene hold har det sjovt med at drille med at komme først op af en bjergside.. det andet hold har det godt med at rose de sidste for trods alt at komme op. Nogle motiveres af at blive drillet, medens andre motiveres af ros.

Begge modeller er super.. folk har det jo sjovt.. men hvordan får man sorteret folk, så de havner der, hvor de selv får den største oplevelse?

Nudging, kalder markedsføringseksperterne det, når man ved små simple tricks får folk til ubevist at gøre det, som man gerne vil have dem til.

På 9-holdet kan man nudge folk meget simpelt, for ingen i den gruppe der konkurrerer mod hinanden, vil på et hold ved navn "Hold 2". Det lugter jo af at komme ind som nummer to..  ergo, vi klarer opdelingen ved at navngive de to grupper Hold 1 og Hold 2..  Alle giver sig naturligvis fuldt ud.. og de hurtigste er ikke nødvendigvis på Hold 1 :-)

Nå men, Hold 1 kører nu på en måde, som ikke er så sjov, hvis du er med på yderste mandat, og lidt usikker på dig selv. Så vælger du naturligvis Hold 2, som så ender med en lidt lavere gennemsnitsfart. Transportstrækningerne mellem opstigningerne(intervallerne) køres nemlig i et lidt mere moderat tempo, så de sidste ikke slides op.  Jeg elsker Hold 2, og sikrer min egen træning ved at køre lidt mere i front og lidt mere oprejst i vinden. Det giver mere læ til de andre og mere modstand som jeg selv skal overkomme.. og er god træning. Det viser sig så også i min form.. jeg er en rigtig god dieseltrækker, men accelerationer (som er gift for den tynde ende) er ikke min spidskompetence.. det er jo ikke det jeg træner.

Lang historie for at indlede en lille fortælling om Harzen.  Team Sol og Sommer var med og kørte med Hold 2.. som valgte at omdøbe sig selv til Rytteriet.. da Hold 1 var kørt :-)  Og jeg har simplethen aldrig nogenside kørt med et så velfungerende hold. Der blev passet på alle, så de svageste var pakket ind i vinden, sat et tempo op ad de stigninger, der også er på transportstækningerne, så alle kunne være med. Lavet perfekt 2-og-2 kørsel og fine skift til 1-1 når biler ville overhale. Og, når der så blev givet fri, enten op eller ned, blev der saftsuseme kørt til af alle. På toppen vendte de første om, kørte ned og fulgtes med de sidste op igen..  Dejligt at se.. og så kunne de sidste i øvrigt også få syn for sagn.. når de første kom ned, var der faktisk ikke så langt igen op til toppen. Forskellen opleves meget større end den er!

Det blev en klassisk tur med samme ruter som de sidste tre-fire år, samme restauranter men i år var alle med hele vejen rundt.. ingen måtte melde forfald på de store stigninger (om end vi havde nogle få fornuftige der valgte at trille hjem til karbaddet efter lidt regn lørdag, frem for at tage endnu en omvej)

Som det ses på kortet nedenfor var vi en tur i Goslar.. og som vi konstaterede: En gang om året bliver bytovet grønt og rødt.

En stor succes for alle som var med. 293 km og 5.800 hm, fint men lidt koldt vejr og kun 10 minutters rigtig regn.

PS: måtte i øvrigt lide den tort, at Team Sol og Sommers hastighedsrekord på Kongeetapen-2015 tilfalder den bedre halvdel. 72 km/t på en plastic-cykel i stormvejr var mere end jeg åbenbart turde..  (og så siger vi ikke noget om at jeg var oppe på 75 km/t dagen før ;-)  

PSS: Vi kørte også i år selv. Bussen kunne ikke have alle cykler med, så vi kørte med de 8 af dem. Tre bagpå, tre ovenpå og to inde.. og skulle det have været, kunne vi have haft to mere. Godt med en stor øse :-)

Stjernetour de Grindsted 2015 - Shut up Legs

Puha, man er sgu ved at blive en gammel mand, eller noget...  synes ikke lige årets Stjernetour de Grindsted stod i skabet, og så dog nok alligevel.

CykelTorben fra Galten og undertegnede kørte 125 km-ruten i år. Resten af Team Sol og Sommer og Team Jammer deltog ikke, så der var frit race. Vi har tidligere kørt 180 km-ruten, men konfirmation dagen før i Gentofte, gjorde at jeg ikke kunne møde i Grindsted før solen stod op.. og, de havde på den anden side også ændret på ruten, så alle bakkerne fra 180 km turen var der, og til gengæld sløjfet det flade stykke ude vest på. Bakker er fin og giver god træning, meen det der gjorde 125-ruten i Grindsted speciel var, at den var flad og hurtig. Anyway.. god træning...

Der blæste en strid strid vind direkte fra vest, så udturen til bakkerne omkring Randbøldal gik strygende, omen vi havde svært ved at sidde på bagsmækken af et hold som kørte 40 km/t.   Godt igennem de fire stejle bakker på mellem 11% og 14%, og så hjem til Grindsted i modvinden. Jeg ville have en god nok tid, så jeg trak det meste af vejen ungf 28km/t op mod vinden. Normalt blæser man igennem Billund, men det eneste der blæste den dag var vinden. En gang i mellem gik Torben op og tog en føring, og jeg kunne lige få 30-40 sekunders hvile i benene inden farten faldt for meget og jeg skulle frem i vinden igen..  På den måde var det super træning, og her tre dage efter har jeg stadig mega ondt i benene..  Det var en "shup-up-legs" tur, en tur hvor man ignorerer enhver form for smerte og bare bliver ved.. En gut, som havde ligget i på halen af os lang tid, tog lige en ti meter spurt da vi kom ind i Grindsted, gik helt i stå og forsvandt. Vi så ham ikke mere på de resterende 3 kilometre ;-)

Shut-up-legs begrebet kommer fra en af mine favorit-ryttere, den tidligere luksus hjælperytter Jens Voigt.. han var stærk og kunne fortsætte i det uendelige. Adspurgt hvordan han kunne holde trykket svarede han: Ved at sige shut-up-legs. Det blev så meget et varemærke for ham, at Trek begyndte at skrive det på overrøret af hans teamcykler ;-)  Smerte er som bekendt blot et punkt i hjernen.



Tilbage på Grindstedløbet: Vores gennemsnitskørehastighed lå på 29,4 km/t og incl de to små depotpauser lå den på 27,8 km/t..

Tilfreds eller ikke tilfreds? tja.. i 2011 kørte vi 180 km med et snit på 31,5 km/t (eks pauser) og der blæste det også grundigt. Så nej.. på den anden side, sad jeg mest på hjul det år, i modsætning til i år... så jo..

Når man så kigger på diplomet, kan man se, at jeg kom ind lidt under midtvejs blandt de deltagende.. og nej, det er fanme ikke tilfredstillende! De har næppe alle haft grupper de kunne putte sig i..

På den anden side; ingen, absolut ingen, ej heller de store grupper, overhalede os eller kunne sidde med, da jeg trak os ind mod Grindsted (men de hurtigste var nu også foran os på det tidspunkt), og med den mængde ondt i benene og uro i kroppen jeg har haft siden, er der ingen tvivl om at jeg arbejdede mere, end jeg tidligere har gjort på det løb..  Så jo, det var kanontræning som har øget min styrke rigtigt meget.  Tilfreds? Jo!

Og, så har det givet fornyet næring til tanken om at købe en watt-måler til cyklen.. Når vinden spiller ind, og læ betyder alt, kan man ikke se på farten om man har performet højt eller lavt..   En ting er dog helt sikkert: Jeg kunne ikke mere den dag, så på det plan er det godkendt!

PS: nå ja, vi brugte sgu da også 5:05 minutter på at køre forkert, gr dårlig afmærkning.. det giver et snit på 28,3 km/t, plads 259.. stadig ikke godt nok .. må hellere få købt mig noget watt-måling!

PPS: Vi har nu onsdag morgen, og jeg har stadig ondt i benene ;-)  Ikke længere læggene, men nu de store lårmuskler på bagsiden af benene...  men det afholdt mig selvfølgelig ikke fra træning i går.. god modvind hjem ad Strandvejen, følte mig helt hjemme. Til sidst blev vi indhentet af et cykelløb, 40 mand stort felt, som vi hægtede os på. Sjovt som man kan ligge med 42-45 km/t i modvind og slappe af, når bare man er pakket godt ind i et stort felt :-)

PPPS: Nu torsdag og stadig lidt ondt i benene.. Jo, jeg er sgu 100% tilfreds med det løb. Valuta for pengene må man sige ;-)

Højdesofa

En af de lovlige metoder til at forhøje blodets evne til at transportere ilt, den såkaldte hæmatokritværdi, er at tage op i højderne for at sove og træne. Den tynde ilt gør, at kroppen producerer flere blodlegemer. Da ikke alle er i en situation, hvor et par måneder i Mexico City er en mulighed, har man lavet højdetelte.. en pose man trækker hen over sengen og hvori iltværdien er sænket i forhold til den omgivende atmosfære. Så kan man sove sig til en bedre kondition.

Mogens, vores sommergæst og træner på holdet dukkede op forrige lørdag. Han havde kørt to ture siden raceren blev sat i kælderen i oktober, hhv 25 og 33 kilometre, og det med ungerne ugen før. Kort sagt: han havde ikke lavet en sgid for sin kondition, men bare ligget og drønet den på sofaen. Havde der nu været lidt retfærdighed til, havde Mogens været kørt bagud på træningsturen.. men guddødme om han ikke kørte i små cirkler om os.. fuck!

Vi er derfor blevet enige i, at Mogens sofa er en højdesofa. En sofa som på magisk vis forøger hæmatokrit, styrke og udholdenhed hos sin indbygger. Han påstår at det også skulle kræve en streng diæt bestående af usund mad og rødvin.

Jeg måtte lige se, om vores sofa også kunne

 
og dælme om ikke aftenens hvilepuls faldt ned til nye rekorder

Har dog stærkt på fornemmelsen at sammenhængen ikke er så ligetil.. men en god undskyldning for en morfar på sofaen er det da ;-)

Halland og Småland

Weekenden blev brugt hos Henrik(fra cykelholdet) og Marianne, i deres sommerhus lidt nord for Hallandsåsen, lige på grænsen mellem Halland og Småland.

Dejlig hygge og snak, god mad og vine.. og to formidable cykelture.

Landskabet er, om ikke øde, så meget tyndt befolket. Åbne skove, mosser, elve, søer, rydninger, hedesletter, asfaltveje og næsten ingen trafik. Kun en enkelt Elg. Noget helt andet end Pyrenæerne, selvfølgelig, men lige så stor naturoplevelse.

Tak for et par rigtigt dejlige dage!

Påskesysler

Påsken 2015 blev holdt i hjemmet... der var lige en barnedåb der skulle passes.. til gengæld har vi nuldret rundt, haft glæde af familiebesøg, og cyklet pænt meget.

Skærtorsdag gik med en tidlig træningstur med klubben, standard turen ud til Bregnerød og Lilletyren, 71 gode km.

Langfredag kørte Team Sol og Sommer så på langtur. Jeg havde lavet en "kort" rute for dem, der synes ruten vest om Roskilde Fjord er for lang. Den går til Roskilde, op nord på østsiden af fjorden til Frederikssund, og hjem, dvs de to ruter følger hinanden ud og hjem, kun det nordgående ben er forskelligt, besparelsen er små 20 km.  Og de 106km skulle selvfølgelig testes.

Hanne med Roskilde Domkirke i baggrunden

På en eller anden måde, lå vinden så vi havde modvind, både ud til Roskilde og op til Frederikssund.. og det en ganske effektiv en af slagsen.. så turen tog os faktisk pænt lang tid, og frokosten blev en hindbærsnitte på Gundsømagle Bycenter

Herude, på Københavnersiden af Roskilde fjord, er vi troligt i den rådne banan... Udkantsdanmark.. Småhåndværkere, bilvrag og rendegravere i haverne, halvbyggede huse etc.  Sådan er det ikke på vestsiden af fjorden.. det er for langt væk fra København.  Gundsømagle er sådan set pæn nok, men at knallerterne ikke kører specielt stærkt på kajen, vidner bycenteret om. Jo, det er faktisk en små fem butikker og bibliotek, med glasfacader rundt om et lille indendørs torv. Men ydersiden er meget beskeden, døren bag bilen går ind til Pizzariaet.. tja og stelen med indbygget bænk fortæller meget om æstetikken der er i spil. But anyway.. vi fik en på opleveren, og det var nu meget hyggeligt at sidde der i solen og mærke hindbærsnitten gå i benene:-)

Påskedag blev MTB' erne pudset og sat på plads for sommeren. Jeg regner stadig med at tage nogle søndagsture i skoven, men først når den tørrer helt op. Denne uge startede med en voldsom mængde regn, så alt er stadig et pløre derude.  Jeg kan i øvrigt fortælle, at skovens mudder har kostet den første kæde og hold pulleyhjul..  760 km og 350 kr i reservedele, av!

2. påskedag gik turen op gennem Nordsjælland til Hornbæk og hjem ad Strandvejen. En god forårstur på yderligere 100 km. Der var ikke megen vind, men en let brise gør nu også sit, når man har den på næsen.. og specielt når den så svinger rundt, så man har modvind samtlige 100 km. Også 2. påskedag var vejret godt, - blå himmel, solskin og klar udsigt hele vejen ned af Øresund, men luften var kold. Vi havde lige et par telefonsamtaler der skulle klares på havnen i Hornbæk, ikke så smart i svedigt cykeltøj.. og hold da op hvor jeg kom til at fryse.. Men med lidt fart på i solen ned af kysten kom varmen nu hurtigt tilbage.

Super fiskehandel på haven, men læg lige mærke til 1/2kg priserne (og prisen for håndpillede fjordrejer!!)

Vi har andre påsker også kørt meget, men ikke tidligere så lange ture på dette tidspunkt af sæsonen. Det har dælme været hårdt, men med garanti god træning. Og hyggeligt var det :-)

En kold sæsonstart

Det kan godt være, at klokken er gået over til sommertid, men det gælder dælme ikke vejret!

I går aftes havde vi første træningspas på racer i 2015, og det var koldt koldt koldt!  0 grader regn, slud og blæst!  Ja selv Storebæltsbroen måtte lukke på grund af nedfaldende is.

9 gæve ryttere m/k var dukket op, og vi kørte min lille Alpetur, 35 km med maksimalt antal højdemetre. Clouet er, at der skal sprintes, helst fra stående i bunden af bakkerne op på toppen.. noget der fremkalder kondition og syreresistens i musklerne.

Det fugtede kun ved afgang, så der var enkelte der lod et overraskende støn lyde, da jeg proklamerede at ruten i dag kun ville være 35 km, men da alle havde kørt bakkerne og var blevet våde og gennemkolde, var der nu ingen der bad om en ekstra runde.

Da vi kom hjem,  måtte jeg have højre hånd under først den kolde hane og så den varme, inden den igen kunne fungere. For dælan: Det gjorde godt nok nas!

Jeg synes det var hårdt.. selvom jeg har trænet fint gennem vinteren. Marts i 2015 er den marts jeg har kørt flest kilometre i nogensinde, 610 km blev det og her ved indgangen til april har jeg kørt 1.144 km hvilket også er en rekord.. 832 af dem på MTB. som jo tæller noget helt andet og mere end tilsvarende på raceren.. Det burde altså være let at mule de andre.. men det var det ikke :-(  OK, de fleste, men ikke alle.. Super start på sæsonen Arne, men du har nu også været flittig!

På testbænken - Hanne

Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer var i år for første gang på testbænken. Det selvfølgelig med et imponerende resultat !

Konditallet lå på 50,5.. og skalaen for kvinder ser normalfordelingen i Danmark ser således ud:

Så med et kondital på de 50,5 er Hanne jo i overordentlig god form, for selv en kvinde under 20 :-)

I år har vi også passet træningen hen over vinteren, med faste hverdagsaftener, hvor der er blevet kørt godt til i skoven. Meget positivt kan man sige om det historiske MTB hold, men konditionskrævende er det ikke ;-)  Det har vi så rådet bod på med en aftentur på en time tirsdag og torsdag.

Og med en bodyage på 38 er det jo en ung hustru jeg har :-)

Flot Hanne!

På testbænken - Per

På søndag går vi over til sommertid, og racersæsonen starter igen. Det er så også signalet til at få målt konditionen mm, så vi med en tilsvarende måling til sommer kan se formfremgangen.

Sidste år afslørede sommertesten at man ikke uden straf kan ligge nogle uger på sofaen, medens de andre tæsker derudaf..  Efter styrtet i april måtte jeg lige holde lidt tilbage indtil hjernen lå ret i kraniet igen ;-)  men heldigvis faldt vægten også. Se mere her, eller på tallene for måling 3 og 4 nedenfor.

I år starter vi ud præcist med samme styrke som sidste år, nemlig 519 watt på toppen, medens iloptaget desværre lå noget lavere, nemlig 4205 mod 4.485 for et år siden.. Det er et fald på 8%.. not good...  Jeg har lige holdt lidt igen de sidste tre uger, da jeg også har været ramt af den galopperende RS-virus, som jo sidder på lungerne, men om det er det.. eller konditionen bare er lavere, får vi at se til sommer.

Til gengæld er vægten lavere 81,9 kilo mod 84,5.. så det er et godt udgangspunkt.  En anden måde at se det på, er at vinteren har kostet 2,9 kilo.. men analysen siger nu at de 1,9kg af dem er muskler. Watt-tallet er jo også kommet op igen. Dejligt :-)

Bodyagen siger 38år, kalenderen 48 og kroppen siger 58 (mindst) Det har f.. været en hård uge, hvor kilometertallet næsten er kommet op på sommerstørrelse, til trods for at det meste er kørt på MTB. For første gang er det samlede km tal kommet op på over 1.000 km inden sæsonskiftet og der er stadig en hel uge til!

Målet for sommermålingen er at fastholde watt og muskelmasse, men reducere mængden af fedt.. og så selvfølgelig løfte iltoptaget.. Vægten skal ligge på 78 kg, mao der skal 4 kg fedt af.. og det bliver hårdt! og iltoptaget skal op på på 4.485 ml ilt pr minut, en fremgang på 6,7% hvilket er pænt meget.. Det resulterende kondital bliver på 57,5  .. det vist lidt ambitiøs...

Måling 5 - 2015: (ultimo marts 2015)

Konditionstal: 51,3
Vægt: 81,9
Maxiltoptag:  4.205 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 20,2 %
Max watt: 519

Måling 3 - 2014: (ultimo marts 2014)
Konditionstal: 52,8
Vægt: 84,5
Maxiltoptag: 4.485 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,2 %
Max watt: 519

Måling 4 - 2014: (juni 2014)
Konditionstal: 55,6
Vægt: 79
Maxiltoptag: 4.396 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 19,4 %
Max watt: 499 

Glade køer på græs

Det er altid en fest, når køerne efter at have stået i stalden hele vinteren, bliver lukket på græs.

Samme fornemmelse havde jeg til årets første tur med Team Recovery. Teamet var noget jeg fandt på efter at mit MTB styrt, for nogle år siden, bandt mig til sofaen hele vinteren. Klart, at jeg var nødt til at få kørt noget ekstra i marts, inden sæsonskiftet skulle bringe os alle på raceren i april. Distance er noget af det hurtigste at træne, det kan gøres på få uger.. men altså der skal rulles. Derfor annoncerede jeg, at folk der også havde brug for en ekstra runde, kunne trille med mig alle søndage i marts.

Selvom jeg efterfølgende ikke selv har haft brug for Team Recovery har jeg dog holdt fast i konceptet..  sårn en 10 herlige men trængende gutter m/k på en 50 km hver søndag i marts gør godt!

Første søndag i marts i år, var der to grader og regnen høvlede ned.. så jeg lod det ligge.. men anden lørdag fik jeg så indkaldt.. 10 grader og solskin... og det fik lokket alle køer af stald.. også dem der ellers havde trænet flittigt hen over vinteren.. 45 dukkede op! Så, vi måtte dele op i tre hold. 1+2 kørte ikke recovery, men pænt stærkt...  som sagt som køerne på græs.. men konceptet holdt nu fint for hold 3, som Hanne fik at holde sammen på.

I søndags var vi så ude for anden gang.. 25 dukkede op, så der var til to hold. Denne gang tog jeg selv sidsteholdet.. var godt og grundigt forkølet.

Ikke så pænt, eller noget at være stolt af...  men jeg kunne ikke lade være...  efter at have skubbet og givet læ på en lang modvindstur ned af Strandvejen og holdt sammen på alle over de sidste to bakker..  gik der naturligvis ræs i den hen mod Klampenborg skiltet..  den røg vist helt op på 33, da jeg besluttede mig for at stjæle slik fra børn.. og racede udenom feltet med maksimal hastighedsforskel, så de havde svær ved at hægte sig på...  en enkelt kom med men måtte strække våben, da farten blev holdt.. gennemsnitshastigheden lå på 40 km/t den sidste kilometer..  ja ja.. træneren tog skiltet.. og han havde ikke brug for den.. har jo trænet hele vinteren..  pinligt ;-)

Det historiske hold

RS virussen har fået taget i TeamSologSommer.. for små børn en alvorlig sygdom, men for voksne en normal forkølelse.. bare af den lidt mere trælse slags.. for man er træt, snottet og hoster, doven og ugidelig.. men ikke syg nok til for alvor at holde sengen. Forkølelsen tager to uger, og vi er nu på 4. dagen.. rigtigt træls er det!

Hvad gør man så, når det er lørdag, og holdet kører?  Tja. den mest almindelige bivirkning ved at holde sig i ro er lungebetændelse.. og risikoen ligger lige for, når der hele tiden sidder noget i lungerne og kriller..  Så ud at cykle selvfølgelig, så man får luft i lungerne.. men med respekt for forkølelsen, ikke for stærkt.

For mit vedkommende blev det en tur med det historiske hold. I klubben har vi to seriøse MTB-hold, nemlig mit normale lynhurtige 9-hold og så Hannes hold der kører på sporet i ro og mag og stopper for at fortælle en udvalgt historie om et sted, som man kører forbi. Deltagerne på holdet er de gamle klubkammerater som vi startede rigtig MTB op sammen med, så for mig var det historiske hold en god kombo.. frisk luft, men i ro og mag.. og så stjernegodt selskab, hvor vi mindedes de mange oplevelser, alá "Kan du huske, at der var en der slog en baglæns koldbøtte ned af bakken her i 2007?" Eller "jeg trækker altid lige her, kan godt huske ham der slog skulderen af led på den rod der i 2009"  Lyder drabeligt.. men vi har jo gjort os vore erfaringer, og historier bliver bestemt ikke dårligere med tiden. ;-)

Turen gik til Hareskoven, hvor der blev holdt en lille fortælling om en fredet bunke sten:

Helt hvad bunken skulle gøre godt for, fortaber sig i forkølelsens tåger, men den skulle da have ligget der i 3.000 år.

Og ellers jo, der var ro på! Se forskellen i pulsfordelingen i dag med det historiske hyggehold og forrige lørdag med 9-holdet ;-)

Fuldstændigt perfekt for en snotnæse! Tak til vennerne for en stjernetur!

Slackline

Når nu ens ynglingssport er alpinski.. hvad gør man så de cirka 50 uger man ikke kan stå på ski, som dansker?  Nej, det er ikke mig der har det sådan.. det er fedt, den ene uge om året, bestemt.. men Thit der absolut elsker det. Så selvfølgelig var Thit også med på skiferien, hvor hun fornøjede sig med undervisning af bjergmanden som vi kalder ham.


Her først instruktøren med de skarpe drej, og så Thit elegante elver-lignende sving. Men altså hvad gør man, når sneen og bakken ikke ligger lige udenfor ens dør?

Svaret hedder Slackline, ifølge skiinstruktøren sidste år..  det tog os et år at tage os sammen til at få den købt, men nu er den hjemme og bruges med stor fornøjelse i haven.

Et bredt tov, til at træne balancen med. Jeg kan oplyse om, at det både er sjovt og svært!! Ikke så lidt sværere end at stå på ski...  Men det hjælper sikkert også til at træne evnen til at opretholde lodret position på MTB-cyklen :-)

I skovens dybe.. æh .. mudder

Månedens lange lørdag gik til Hareskoven, hvor det lykkedes os stort set at køre en hel runde, samt en lille tur på de nye TTF' ere i Nørreskoven ved Furesøren. (TechnicalTrailFeatures, tekniske spor elementer, mere herom senere)

 Dagens morsomme iagttagelse var at der er forskel på inkarnerede bilister og folk der er vandt til at bruge offentlig transport.. eller at kommunikation er svært.  En af de glade ryttere havde ikke nået den tidlige afgang, og ville istedet køre ud på ruten pr bil, og aftalen var at mødes på den første parkeringsplads man kommer til ved Skovbrynet Station, lige ved indgangen til Hareskoven.  Da vi kom derned var han der imidlertid ikke.. et rask telefonopkald afslørede, at han stod ved en anden parkeringsplads.. ja altså den første efter den afkørsel på motorvejen der hedder "Skovbrynet Station" ;-) Klart nok.. det der for en togbruger betyder et, betyder noget anden for bilist.

Det første del af det røde spor i Hareskoven er lavet så den kan holde til sliddet af de mange mountainbikere.. et genialt flow-stykke.

Her er det Christian doc der nyder sporet

Resten af Hareskoven er imidlertid knædyb mudder og trærødder galore... faktisk rigtigt rigtigt teknisk svært.. en fornøjelse når solen skinner og fuglene fløjter. :-)

I nørreskoven er der bygget Rockgardens, lange smalle broer, A-tricks og svære stigninger; ttf'ere.. man mærker tydligt at manden bag er Canadier, der længes tilbage til de dybe skove ved Vancouver. genialt og en stor fornøjelse!

Nå,ja sådan ser cyklen ud efter 48 km i skoven dybe.. mudder

Verdens mest larmende cykelhorn

Lige noget for den hjemlige bikelane-worrier, Hanne...  og du får endnu en god grund til at bære ørevarmere hi hi

Træning med The Boyz

Vi er efterhånden godt henne i MTB-sæsonen, kun lige godt to måneder tilbage før sommertiden genindfinder sig.

I denne sæson har der været en god høj intensitet, 1107 km til dd. Hele sidste sæson blev det til 788 km.  Ikke bare har TeamSologSommer været gode til at tage cirka to hverdagsaftensture med lys hver uge indtil nu, men jeg har også kørt som træner for B&U, hver søndag..  ungf 3 drenge pr gang, men hold da op hvor er det givende.

Vi startede sæsonen op med at træne bakker op og bakker ned.. der blev trukket rundt om alle mudderpølene (og det er fanme mange) og kørt pænt uden om alle spring/nedkørsler og lign.  Sådan er det ikke længere.. ikke alene er der kommet fart på, men der køres igennem alt, over alt, skærnter, drops...over stok og sten.  Til næste år kan jeg sgu nok ikke følge med de stærkeste længere :-)

Dagen i dag bød på kanongodt vejr, sporet var stift uden at være hårdt og benene var super godt kørende.. selvom lørdagstræningen i går ruskede godt i krop og ben.  Og den nye cykel, den røde Triumph Spitfire, var sat perfekt op.. ih hvor er det rart at være kommet på en Lefty-forgaffel igen!

Så det var en stor fornøjelse at være træner i dag for the Boyz.  Glæde og gåpåmod.. er super stolt af dem. Jeg tager det som en ros.. træningen virker :-)

Fruen med de store hjul

Så steg den bedre halvdel af Team Sol og Sommer også over på de store 29" hjul. Hun var super glad for sin gamle MTB, som på trods af 7 år i skoven stod som ny. Men en dag skulle den til service og hun lånte derfor butikkens demo, en Scott Spark.

Normalt er det ikke lige sådan at sætte sig over på en ny cykel, men denne gled dog lige ind under fruen.. og forandringen i hjulstørrelse kunne mærkes med det samme. lige pludselig lå hun og pressede flere på holdet.

Så summa summarum, Den gamle solgt og Scotten under juletræet.

Nu køres der stærkt og sågar, til min store overraskelse, op ad trapper. Jo hjul-størrelsen gør en forskel!

Vi har en fast vinter-aftentur på 19 km og har trykket den af, under nogenlunde samme vilkår med begge cykler, både den gamle 26" og den nye 29". Med 29" steg hastigheden 6,5%.. det er meget meget sjældent at man blot med udstyr kan løfte performance så meget!  Og det endda på flad vej.. de store hjul er en endnu større fordel på det tekniske spor. Det har vi ikke testet af under kontrollerede forhold, men at der lige skulle køres nogle trapper opad, siger alt ;-)

Dejlig jul

Så rinder juleferien mod enden. En dejlig ferie på 14 dage.. hjemme med kun en kort tur til Jylland.

Til gengæld er der blevet cyklet, 11 ture på MTB, i alt 316 km.. Så jo ferien er blevet udnyttet til mere end juletræsdans, og det næsten hver dag.

Efter nytår har der ikke helt været de watt i benene som ellers normalt. Så i går, lørdag, overvejede jeg at køre med det såkaldte historiske hold, hvor Hanne kører. Også et teknisk hold men de kører blot ikke så stærkt. Da det normale hold trak afsted, røg jeg imidlertid med og til min store overraskelse var de andre vilde drenge også trætte, ja mere trætte end mig.. Nytårsløjerne tager hårdt på en flok gamle mænd ;-)



De unge drenge- B&U- kørte med Det Historiske Hold igår, og de kunne åbentbart også blive trætte, for der dukkede kun én op til træning i dag, søndag. Til gengæld kom der et par stykker af de ældre, så det blev alligevel en rigtigt hyggelig tur. Sporene var overraskende næste tørre.. en sky- og regnfri nat tørrer hurtigt op på skoven.