Kender du wrestling, amerikansk fribrydning?
Sådan har jeg det lidt med cykling. Senest har de taget syv Tour de France sejre fra Lance Armstrong. Sejrene er ikke givet til nogen andre, for man skal fanme lede lang tid efter andre indenfor top-10 i de syv år, som ikke også har været involveret i doping på et tidspunkt. Dermed står sejrslisten tom, som om løbet ikke eksisterede.. vi skal ellers tilbage til verdenkrigene for at have tomme TourDeFrance annaler.
Interessant nok, er det aldrig bevist ved test, at Lance var dopet, men han er dømt på indicier.. rigtigt mange omkring ham har indrømmet. Med de seneste afsløringer selv indenfor senior-amatør-rækkerne i Danmark, må jeg sige, at doping er kommet for at blive. Ja, det har faktisk altid været en del af Tour de France.
Hvor bringer den slags cykelsporten hen? tja, som med wrestling vil jeg sige, at cykling i almindelighed og Tour de France i særdeleshed, ikke er nogen sport længere. En tom sejrsliste, ja faktisk en tom top-10 i syv år giver en tom fornemmelse i maven. Som med wrestling giver ranglisten ikke nogen mening, dertil er cykling for meget et show.
Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke nyder at se det, altså Tour de France, ej wrestling. Det er stadig en nydelse at se "deltagerne have styr på teknikken, være udholdende samt stærke og smidige" samt se hvordan holdene forsøger at fange de andre med taktik og psyke..
Vi mangler bare at OL tager det af programmet...så er cykling for alvor blevet wrestling på to hjul. og vi kan slippe for al det dopingværk. Ja altså ikke dopingen, men kontrollen og hykleriet. Så vilTour de France i sandhed være blevet gladiatorernes kamp.. alle kneb gælder, så længe det blot er god tv-underholdning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar