Dybt nede i SydTirol tales der tysk. Hele dalen mellem Trento og Bolzano er tysktalende og på det fine hotel vi overnattede på i byen Kurtinig an der Weinstrasse, blev der svaret på tysk, uanset om vi forsøgte med et par ubehjælpelige italienske gloser eller engelsk.. ikke at det er noget problem for os, men sjovt var det nu aligevel.. her på dag 4 var vi faktisk ret langt nede i Italien.
Dalen er utrolig rig og intet blad vender forkert.. Tyskland på steorider.. eller lidt som Schweitz. Og ihvertfal mere opryddet end Danmark. Jeg forstår godt at der er spændinger mellem Nord- og Syditalien.
Indtægterne kommer øjensynligt fra vin og æbleproduktion.
Som det ses, er tysk førstesproget, italiensk kommer på andenpladsen
Dalen er utrolig rig og intet blad vender forkert.. Tyskland på steorider.. eller lidt som Schweitz. Og ihvertfal mere opryddet end Danmark. Jeg forstår godt at der er spændinger mellem Nord- og Syditalien.
Indtægterne kommer øjensynligt fra vin og æbleproduktion.
Druerne er parate til at blive plukket, her er lige til en flaske vin
Også æblerne skal plukkes, kasserne står parate
Dagens etape var kort, kun 37 km, men med et bjerg, Passo Lugano på 16 km og 5%.. i sig selv ikke voldsomt, men taget temperaturen i dalen i betragtning kunne det blive en hård dag. Da resten af holdet besluttede sig for at bruge formiddagen til at cykle ud på vinsmagning, og således får passet i middagsheden med lidt vin i blodet, besluttede Hanne og jeg bare at køre for os selv, tidligt om morgenen.
På den måde fik vi kørt passet stille og roligt, omend stadig med sved på panden.. men ikke noget der ikke kunne kureres med cola, kaffe og is på cafeen i passet
Og så skulle der lige skiftes gear, manuelt til lille klinge i bunden, og stor klinge på toppen
Ankommet til målet, Cavalese, lige ved frokost, var Henrik en glad mand. Hans cykel gik i stykker allerede på førstedagen, og kunne nu låne min resten af dagen, og køre hold 1 i møde. Skal garantere for at der blev trådt til i ren begejstring!
OG jo, det havde været hårdt at køre op til passet i middagsheden efter vinsmagningen. Vore gode venner, Per og Pia, syntes vist det havde været den hårdeste dag overhovedet.
Men udsigten fra hotellet var der ikke noget at udsætte på :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar