Ferierapport 1 - 2017

Det er nu fem uger siden jeg røg af cyklen og brækkede en flok ribben, da en bilist åbnede døren op i mig. Der er stadig lidt ømhed tilbage, men grundlæggende er jeg tilbage på cyklen nu, og spiser ikke længere smertestillende.

Der er nu knap to uger til vi starter på turen op over Himalaya, og jeg glæder mig, selvom den konditionsmæssige forberedelse reelt har været total fraværende. En tur ud over al rutine, som jeg må klare på rutinen!

Den sidste uge har vi været på ferie, og har selvfølgelig haft cyklerne med. Vi startede med den normale OCC-lørdagstur, og kors hvor kunne jeg mærke de fire uger uden cykel. Gik total sukkerkold! Det var så også planlagt, for det er det mest effektive signal til kroppen om at den skal i gang igen.. så det hed nul sukker.. hårdt med virkningsfuldt. Efter et slangeskifte, måtte jeg også lige skifte dæk (det var slidt), så jeg kørte lige hjem for at få et nyt på, og fulgte så ellers efter holdet op ad Strandvejen.. så det meste af lørdagsturen kørte jeg faktisk selv, men sådan ville jeg også helst have det. Skulle lige mærke efter.

Søndag dappede vi så syd på. Målet var endnu en gang at besøge søsteren og svogeren i sydfrankrig, men i år havde vi planlagt rejsen derned som selve ferien i sig selv. Så vi har besøgt Trier med alle de romerske bygninger, Luxemburg med fæstningerne, Reims med champagnen,  Beaune med bourgognevinen, Lyon med det super spændende Musee de Confluence og gode restauranter, Clermont-Ferrant hvor Michelin har et museum om dæk og hvor det berømte Tour de France bjerg Puy de Dome ligger. Endelig lykkede det os at se Tour de France køre forbi os, live. Cirka hver anden dag har vi cyklet en morgentur, ikke så langt, men med effektive højdemetre.  Og nu er vi nede hos Lise og Finn nogle dag inden turen går nord på igen. En uge herned, men med et væld af aktiviteter. Det har ikke været hjælpsomt på vægten, men helt sikkert på sjælen, kroppen og restitueringen.

Lyon er normalt et trafikalt helvede, motorvejssystemet går ind igennem byen, uden ordentlige omfartsmuligheder.. en gammel industiby, så det fleste har oplevet at sidde flere timer i kø gennem byen, på rejsen sydpå. Sidste år bemærkede vi det flotte og relativt nye Musee de Confluence, lige der hvor Rhone og Saone floderne løber sammen midt i byen.. og lidt googling afslørede at det nok var spændende. Vi havde derfor besluttet os for at besøge det i år. Og lad mig blot sige, at absolut er turen værd! Temaet er en skønsom blanding af historie, zoologi, teknologi, naturvidenskab, antropologi og filosofi og museumsformidlingsteknisk er det i absolut topklasse!

 Lyon overraskede os også positivt fsv ang cykelturene. Få kilometre ud langs Saoneflodens bred, og man er ude af byen.. et rask lille sving mod nord, og det går opad i skoven og de små landsbyer. Rigtigt smukt!

I Clermont-Ferrant var det min plan at cykle op ad Puy de Dome. Men vejen er lukket. For nogle år siden besluttede de at naturen ikke kunne holde til den intensive traffik, og byggede i stedet en helt ny togbane op. Den måtte vi jo prøve.. og inclinometeret på iphonen kunnne afsløre, at stigningen ligger på konstante 12-13% hele vejen op. Da sad jeg i toget og blev lidt glad for jeg ikke havde cyklen med J.

Michelin museet afslørede at de startede med at lave dæk til cykler, og først herefter fik kæmpet sig ind på alle andre ting med hjul. Et pænt tablaeu om hvordan deres pneumatisk og udskiftelige dæk gjorde det muligt at sætte nye rekorder på Paris-Brest-Paris løbet. Godt jeg ikke skulle køre på den cykel!

På sidste dag herned, opdagede vi tilfældigvis, at vi krydsede spor med Tour de France. Vi hoppede af motorvejen, og satte os ind på en tilfældig fortovscafe og fik hele showet med. En time før feltet kommer reklamekaravanen, som et kæmpe rullende vandvidsfest. Og, da vi tilfældigvis havde sat os på en pæn stejl stigning var der også god tid til at se på rytterne da de kom forbi. Udbuddet kom 4-5 minutter før feltet, og da de rullede igennem byen startede kirkeklokkerne. Sikke en fest! Rytterne selv var super koncentrerede, selvfølgelig var de det, men det må være mærkeligt at cykle gennem tre ugers byfest, med heppende folk og bimlende kirkeklokker, medens man sidder med tungen ude af halsen. Grupettoen kom 10 minutter efter feltet og bestod af én mand. Han må da være blevet ramt af tidsgrænsen.. det skal jeg lige have set på i dag.