Måske skulle man nedsætte en havarikommision der kan kigge nærmere på OCCs styrt, selvom om jeg tvivler på man for alvor kan udlede mere end vi allerede ved. Det er som med Amerikansk fodbold, få sekunders uopmærksomhed giver et andet resultat på cykel end på sofaen.
Men, lad os prøve at samle sammen for det sidste år:
Licensholdet:
Marts: Et styrt på Mallorca. Eneulykke, glat i 180 graders sving, brækket hofte
Februar: Et styrt på Strøbjerge. Eneulykke, kæden bristede, hudafskrabninger
Sommer 2010: Rammer modkørende bil under licensløb. Brækket arm
9-holdet:
April: Et styrt under transport. Manglende årvågenhed eller tegngivning. Stort felt >20, 1 brækket kraveben
Marts: Et styrt under Klampenborgspurt. Eneulykke, manglende årvågenhed. 1 brækket kraveben
November: Et MTB-styrt under transport. Eneulykke. 1 brækket kraveben
November: To MTB styrt under løb. Megaglat underlag, eneulykker. Stort kødsår og en brækket ankel.
Sommer 2010:
1 styrt under rulleskifte, modkørende i sving, bremsepanik i feltet. Hudafskrabninger
1 styrt på vej til træning, rammer en kansten. Eneulykke. 1 brækket kraveben.
9:15-holdet:
1 styrt under Slotsbakkespurten, manglende cykelvedligehold, punkteret lunge
1 styrt under Klampenborgspurten, cyklen slår bagud da rytteren rejser sig og rammer en anden. Trykket ribben.
Mangler jeg nogen? Kan du se et mønster?
Klart nok skal vi undgå Klampenborgspurten, Cykelløb er so-so og transportfelterne må ikke blive for store, men resten er eneulykker eller udenfor træningspas, eller grejet der ikke har været i orden... hmmm...
Hidtil har vi på 9-holdet gjort følgende tiltag: undgået Klampenborgspurten, ingen spurter ned af bakker, paradekørsel under transportstrækningerne, delt holdet op under transport hvis vi når over 22 (men ikke igår altså) samt hovedsageligt faste ruter så folk lærer dem at kende.
Har du flere forslag?
onsdag den 20. april 2011
tirsdag den 19. april 2011
Diamanter og styrt
Så kom den første aften, hvor den langærmede trøje blev pakket væk. Sol, vindstille, løse ærmer og vindvest.
Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!
Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv. Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)
Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand. Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....
Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)
En dum plet på en ellers dejlig aften.
Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!
Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv. Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)
Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand. Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....
Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)
En dum plet på en ellers dejlig aften.
mandag den 18. april 2011
Frihed
Fri fra arbejde.
Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.
Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.
Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.
Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.
Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.
Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.
Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.
En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.
Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.
Har ømme ben
Første feriedag i påsken.
.
Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.
Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.
Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.
Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.
Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.
Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.
Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.
En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.
Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.
Har ømme ben
Første feriedag i påsken.
.
fredag den 15. april 2011
Halvvejs
Det går ikke og slet ikke i et år hvor Pyrenæerne venter.
Så umiddelbart efter vinterferien, startede afholdsperioden, nul alkohol, intet slik men kun fornuftig mad.
Nu er jeg så halvvejs, har tabt 5,5 kilo! Det samme en gang til, og jeg bliver flyvende på bjergene, det burde kunne nås inden august.
Men, køleskabet er fuld af øl der nærmer sig sidste salgsdato... hmmm...
tirsdag den 12. april 2011
Ordrups heldigste træner
Hvor er jeg dog glad for, at jeg havde doodlet mig til at have tjansen som træner i dag, for hvem fanden, ud over en pligopfyldende træner, ville ellers begive sig ud i 6 graders varme, tiltagende tusmørke, stærk blæst og lorteregn? . Hvis ikke, var jeg gået glip af en cykeltur og 51 kilometre i cykeldagbogen... så kan man jo prise sig lykkelig over, at være den eneste på doodlelisten for i dag ;-)
Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.
Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.
OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.
Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.
Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.
OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.
Nej, så ked af det var jeg ikke. En cykeltur er altid godt, ikke mindst bagefter ;-)
søndag den 10. april 2011
En sommerlig forårsdag
Ingen søndag hjemme, uden en cykeltur. Og når vejret så siger 18 grader og næsten vindstille er det jo dejligt. I dag var farmor med.
Kadaveret var træt efter lørdagens 95 km tur godt krydret med intervaller, så det var rart med lidt let hjulren efterfulgt af Paris-Roubaix på sofaen
søndag den 3. april 2011
Stjernetramp 2011 - En super dag
Stjernetramp, årets første motionsløb, er ikke at bide skeer med. 75 km i det superbakkede landskab på Syd-fyn. Bakkerne er pænt stejle og ligger drysset ud, så man aldrig får et flow i cyklen.
Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...
Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!
Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.
Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.
Team Sol og Sommer i mål. Den ældre herre, der sprang ind i billedet, trådte en god diesel, men var superglad for at komme med i ekspressen de sidste 15 km i strid modvind. Billedet er taget af en Kurt, der sad plantet i Hannes baghjul fra kilometer 0. Det var han vist også rigtigt godt tilfreds med. (god udsigt.... men det var vist mest pga af vinden). Han beklagede, at han ikke kunne hjælpe til, kun hænge fast, men det var helt OK, og så reducerer det i øvrigt vindmodstanden 2% at have en cyklist i baghjulet.
Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.
Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.
Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...
Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!
Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.
Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.
Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.
Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.
mandag den 28. marts 2011
En forårsaften
Nu er sommertiden kommet, og dermed mulighed for en aftentur. Sjælsø rundt, 53 km på 1:53, hvilket giver et snit på 28 km/t. Det er meget tilfredsstillende, al den stund at det faktisk blæste pænt og vi fik 445 højdemetre.
Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?
Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)
Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?
Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)
Søndagsturen
Der skal vel mere end to gange til, før end det er en tradition, men mon ikke vores lille søndagstur går hen og bliver netop en sådan?
Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!
Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!
Asger har munden fuld af kanelsnegl, energi skal der til ;-)
Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!
Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!
lørdag den 26. marts 2011
Iznogood
En lang historie, men pludselig blev næstkaliffen i Team Sol og Sommer(undertegnede) formand for Ordrup CC. Vi håber det giver lige så meget ro i bestyrelsen, som der er i den fantastiske og succesrige klub.
Team Recovery takker af
Lidt tung over bakkerne, men ellers skarp, så det blev en lang god afslutning på Klampenborgspurten, med en fart på 36-42 km/t. Der er noget vej til konditionen er i orden igen, men det hjælper da godt.
Desværre havde vi et styrt. Feltet blev strukket godt ud i den lange spurt, og de sidste kørte solo ind. Træthed? Tja, men et øjebliks uopmærksomhed og en betonklods er ikke en god kombination. Vi håber det kan klares med et brækket kraveben og ikke noget i nakken.
Sidste vintersæsontur sluttes af med den legendariske sæsonskiftefrokost, over 70 mand, m/k. benyttede sig af lejligheden til at nyde hinandens selskab og se frem til et halvår på landevejen.
Dermed er rollen for Team Recovery afsluttet, og vi går over til intervaltræning med 9-holdet på torsdag.
Husk at stille uret frem i nat.
søndag den 20. marts 2011
Mentaltræning
Men lad mig prøve lidt positiv tænkning... lad mig se, hvor meget havde jeg faktisk kørt på nuværende tidspunkt sidste år? 519! ?!
Ja ja ja, konditionen er for lav og vægten er for høj, men så er det heller ikke værre..
På dette tidspunkt sidste år havde jeg rullet 519 km, kun 300 mere end i år, og det kan jo snildt indhentes, for det er bare en måneds cykling til arbejde. Og, vægten er trods alt kun 3 kilo højere, no sweat!
Jo, der er håb, og det bliver en fed sæson!
Jo, man kan godt! ;-)
lørdag den 19. marts 2011
Team Recovery
Jeg er ikke alene, når det kommer til at skulle igang med et genoptræningsprojekt i cykelklubben. Ankler, knæer, hjerter og mange flere skavanker har holdt flere OCC´ere i ro, og fået konditionen i bund. Det er ikke godt, når der blandt krykhusarerne er ambitioner om køre La Marmotte og C2C.
Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.
Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.
Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.
Funny byskilt i øvrigt, her er ikke tale om Vand- eller Sengeløse.. det ligner nærmere Navnløse ;-)
Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.
Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.
Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.
lørdag den 12. marts 2011
Sat fri!
Fredag blev jeg sat fri af fysioterapeuten med ordene: Nu må du køre alt det du vil, din fod er blevet bedre, meget hurtigere end man kunne forvente!
Yeeha!!
Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.
Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!
Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.
En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.
Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.
Yeeha!!
Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.
Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!
Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.
En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.
Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.
søndag den 6. marts 2011
Sol og æh..
I høj solskin drog Team Sol og Sommer ud på landevejen på årets første tur. Sommertemperatur var det ikke just, men efter en lang vinter har et par grader da også ret, når solen skinner fra en dybblå himmel.
Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)
Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.
Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)
Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.
lørdag den 5. marts 2011
En skue løs
Hvis nogen skulle beskylde mig for at have en skrue løs, må jeg give dem ret. Ja, jeg må hellere gå til bekendelse: Jeg har en skrue løs!
Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.
Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.
Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!
Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.
Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.
Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!
tirsdag den 1. marts 2011
I´m sorry.. bet not!
Ren Bjarne Riis... kan garantere for at man ikke kan smide med sin cykel hvis man har brækket benet. Check video´en ud, ikke mindst musikken efter de mange minutters "i´m sorry" er genialt. Sjælden fin måde at sige "I´m sorry... NOT" på.
Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!
Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!
Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!
Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!
Hvor langt er der til Pyrenæerne?
Google Maps siger 2.000 km.
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo
Det bliver et langt forår!
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo
Det bliver et langt forår!
Forår!
Så er det forår! I hvert fald på kalenderen... udenfor i naturen virker det nu ikke helt sådan. o-grader og det evindelige helt specielle danske gråvejr. Det hvide i skovbunden er vist ej heller vintergækker, men sne.
Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.
(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)
Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.
(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)
mandag den 28. februar 2011
Sol og Sommer i sneen
Ski blev det ikke til for mig i år, men dog ferie. Kunne ikke få skistøvlerne på, så jeg måtte nøjes med at se på ... og tage på. Tysk mad og øl, som man får den i Berchtesgaden, hjælper ikke på vægten.
Alligevel blev det en ualmindelig dejlig vinterferie. Der er en bænk ved liften, og der sad jeg og så på og snakkede med familien hver gang de kom forbi.
I år var Team Sol og Sommer udvidet til fem, da Thit havde taget Andreas med. Det blev super hyggeligt!
Tilsvarende godt var det at iagttage børnenes fremskridt. Thit viste Andreas lidt om snowboard, og til gengæld lærte Andreas Thit at stå på én ski. Én tur med tre besøg i sneen, og så sad den der. For vildt! Tilsvarende fangede Andreas snowboardkunsten efter blot en enkelt tur.
Asger lærte at tage liften selv, og til trods for en enkelt afstigning der ikke klappede helt, gav han ikke op. "Det måtte jo ske", var kommentaren. Utroligt, tidligere ville han bare have meldt sig ud. Ferien sluttede med, at han tog den lange nedkørsel fra skiområdet og ned til byen. Det var vist en drøm han havde næret i flere år, så det er STORE fremskridt!
Cool, og næste år er jeg med!
Alligevel blev det en ualmindelig dejlig vinterferie. Der er en bænk ved liften, og der sad jeg og så på og snakkede med familien hver gang de kom forbi.
I år var Team Sol og Sommer udvidet til fem, da Thit havde taget Andreas med. Det blev super hyggeligt!
Tilsvarende godt var det at iagttage børnenes fremskridt. Thit viste Andreas lidt om snowboard, og til gengæld lærte Andreas Thit at stå på én ski. Én tur med tre besøg i sneen, og så sad den der. For vildt! Tilsvarende fangede Andreas snowboardkunsten efter blot en enkelt tur.
Asger lærte at tage liften selv, og til trods for en enkelt afstigning der ikke klappede helt, gav han ikke op. "Det måtte jo ske", var kommentaren. Utroligt, tidligere ville han bare have meldt sig ud. Ferien sluttede med, at han tog den lange nedkørsel fra skiområdet og ned til byen. Det var vist en drøm han havde næret i flere år, så det er STORE fremskridt!
Cool, og næste år er jeg med!
søndag den 27. februar 2011
Andedammen
Når jeg har været i udlandet, slår det mig ofte, hvor lille den danske andedam er. Da færgeporten åbnede sig på vej hjem fra årets skiferie, kom P3-radioavisen os i møde. Penkova og Rønn-Hornbæk samt melodigranprix var dagens danske temaer. Stort set det samme, som da vi forlod Danmark for mere end en uge siden.
Velkommen hjem.. :-(
Velkommen hjem.. :-(
onsdag den 16. februar 2011
Fakir eller astrolog?
To nye karierreveje har åbnet sig for mig.
I fredag bristede den ene skrue i benet, og det gjorde dælme nas. Sol, måne og stjerner dansede for øjnene. Så meget at jeg seriøst overvejede at blive astrolog, det er jo nemt når man har sit eget planetsystem om ørene.
Hospitalets kommentar var: "Jeg er nu ikke så bekymret på dine vegne", så det kom jeg ikke langt med.
Måske skyldes smerterne blot at nye ledbånd er blevet fritsat og nu belastes for første gang i mange måneder.
Det håber jeg, men ellers må jeg jo nedsætte mig som fakir ;-)
I øvrigt kan man på indersiden af fibula (den tynde knogle på højre side) se nogle tynde skygger oven for spidsen af skrue nummer tre fra neden. Det er ny knogle, så stadset er dælme helet fint op, præcist som det skal. Dejligt!
I fredag bristede den ene skrue i benet, og det gjorde dælme nas. Sol, måne og stjerner dansede for øjnene. Så meget at jeg seriøst overvejede at blive astrolog, det er jo nemt når man har sit eget planetsystem om ørene.
Hospitalets kommentar var: "Jeg er nu ikke så bekymret på dine vegne", så det kom jeg ikke langt med.
Måske skyldes smerterne blot at nye ledbånd er blevet fritsat og nu belastes for første gang i mange måneder.
Det håber jeg, men ellers må jeg jo nedsætte mig som fakir ;-)
I øvrigt kan man på indersiden af fibula (den tynde knogle på højre side) se nogle tynde skygger oven for spidsen af skrue nummer tre fra neden. Det er ny knogle, så stadset er dælme helet fint op, præcist som det skal. Dejligt!
mandag den 14. februar 2011
On the road again
I fuld OCC mundering drog sofakartoflen ud på de lange veje for i buldermørke at køre årets første intervaller.
Tre gange op af Klampenborgvej. Ikke så meget? Næ, men ifølge de moderne træningsregimer tilstrækkeligt til sæsonstart, når blot intervallerne er hårde nok. Og det er jo relativt for den enkelte, så alle kan være med. Det var dog kun de tre trænere og licens-Jsper der dukkede op i den mørke og kolde nat. (Alle de andre foretrak vist spinningslokalet varme skød)
Det var hårdt og godt! Skønt at mærke vinden i håret igen.
Tre gange op af Klampenborgvej. Ikke så meget? Næ, men ifølge de moderne træningsregimer tilstrækkeligt til sæsonstart, når blot intervallerne er hårde nok. Og det er jo relativt for den enkelte, så alle kan være med. Det var dog kun de tre trænere og licens-Jsper der dukkede op i den mørke og kolde nat. (Alle de andre foretrak vist spinningslokalet varme skød)
Det var hårdt og godt! Skønt at mærke vinden i håret igen.
søndag den 13. februar 2011
Motionskalender 2011
Selv om man sidder her og tager det på i vægt, som man taber i kondition, kan man jo godt planlægge årets løb. Eller måske netop derfor ;-)
I øvrigt virker DCU-Motions kalender over motionsløb upåklageligt i år, og det er en nyhed!
Men her Team Sol og Sommers aktiviter. Som det ses, er der et betragteligt udenlandsk kontingent i rullen.
15. januar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 1
5. februar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 2
5. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 3
20. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 4
27. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 5
3. april - Stjernetramp
30. april: Brørup parløb
7. maj: Stjernetour de Grindsted
15. maj: Grejsdalsløbet
19.-22 maj: OCC - Klubtur til Harzen
28. maj: Tøserunden
4. juni: Telemark Tours
2. juli: Sjælland rundt
20.-29. august: Coast 2 Coast - Pyrenæerne
xx. august: Helsinge rundt
11. september: Bastrup Sø rundt
23. oktober: Alpetramp
I øvrigt virker DCU-Motions kalender over motionsløb upåklageligt i år, og det er en nyhed!
Men her Team Sol og Sommers aktiviter. Som det ses, er der et betragteligt udenlandsk kontingent i rullen.
15. januar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 1
5. februar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 2
5. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 3
20. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 4
27. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 5
3. april - Stjernetramp
30. april: Brørup parløb
7. maj: Stjernetour de Grindsted
15. maj: Grejsdalsløbet
19.-22 maj: OCC - Klubtur til Harzen
28. maj: Tøserunden
4. juni: Telemark Tours
2. juli: Sjælland rundt
20.-29. august: Coast 2 Coast - Pyrenæerne
xx. august: Helsinge rundt
11. september: Bastrup Sø rundt
23. oktober: Alpetramp
søndag den 6. februar 2011
I love Cph and my bike
En af de hotteste videoproducere pt er danske Martin de Thurah. I forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai har han lavet en stribe film om Danmark. Her en hyldest til cyklen og København:
På hans Vimeo kanal er der mange gode videoer, gå ikke glip af videoen til Carpark Norths Human
EXPO bicycle city from martin de thurah on Vimeo.
På hans Vimeo kanal er der mange gode videoer, gå ikke glip af videoen til Carpark Norths Human
Styrketræning
Så er vi startet på andet år af DCUs træneruddannelse.
I går lærte vi igen om konditionstræning og ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.
Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?
Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...
Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!
Men godt kursus, det er det!
I går lærte vi igen om konditionstræning og ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.
Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?
Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...
Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!
Men godt kursus, det er det!
Ren bestikkelse
Jeg kan stadig væk cykle, sagde Asger med forbløffelse, da han satte igang på vores lille lukkede vej!
Det er vist noget lang tid siden vi sidst har haft stueplanten ude i den friske luft, og det holdt da også hårdt. Asger har altid været bedst motiveret med penge, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer lokkede med et optjeningsprogram til en stor LEGO-ønske-ting. Hele fem kroner pr kilometer! Det er jo næsten lige så dyrt som cyklen! Asger skal selv føre regnskab på sin PC.
Det gik fint, Asger tror ganske vist ikke meget på egne evner, men skønne 10 km gennem Dyrehaven blev det til, og det er fint for en første tur i laaang tid.
Også for mig, det er jo mere end en fordobling af årets kilometertal. ;-)
I 2009 havde vi ham med ude på en stribe cykelløb, men sidste år passede det bare ikke. 2011 må hellere være året, hvor vi giver den en skalle. Alt andet er vist en bjørnetjeneste.
Det er vist noget lang tid siden vi sidst har haft stueplanten ude i den friske luft, og det holdt da også hårdt. Asger har altid været bedst motiveret med penge, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer lokkede med et optjeningsprogram til en stor LEGO-ønske-ting. Hele fem kroner pr kilometer! Det er jo næsten lige så dyrt som cyklen! Asger skal selv føre regnskab på sin PC.
Det gik fint, Asger tror ganske vist ikke meget på egne evner, men skønne 10 km gennem Dyrehaven blev det til, og det er fint for en første tur i laaang tid.
Også for mig, det er jo mere end en fordobling af årets kilometertal. ;-)
I 2009 havde vi ham med ude på en stribe cykelløb, men sidste år passede det bare ikke. 2011 må hellere være året, hvor vi giver den en skalle. Alt andet er vist en bjørnetjeneste.
mandag den 31. januar 2011
Cykel til Wii
For tre år siden skrev jeg en kort note om den sjove Wii. Der manglede kun en downhill MTB.
Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.
Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-) Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig... Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.
Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL
PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D
Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.
Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-) Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig... Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.
Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL
PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D
lørdag den 22. januar 2011
Årets første tur
To måneders cølibat er slut!
Hanne tog med klubben ud at cykle, og da de rullede forbi, på vej op i klubben, kørte jeg med. Lidt suppe og en masse snak, og hjem igen. Balstyrig, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.
En kort, men super dejlig tur! .
I'm back! Yehaa!
Hanne tog med klubben ud at cykle, og da de rullede forbi, på vej op i klubben, kørte jeg med. Lidt suppe og en masse snak, og hjem igen. Balstyrig, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.
En kort, men super dejlig tur! .
I'm back! Yehaa!
Discoverys sidste tur
Tim Kopra skulle have en større rumvandring på Discoverys sidste tur, men det satte et lille cykelstyrt en stopper for.
Det er godt nok surt show. (men på en eller anden måde også lidt morsomt) (.. men nok ikke for Tim...) ;-)
Læs mere her
søndag den 16. januar 2011
Genoptræning
Det gælder om ikke at lade sig rive med af den gode stemning, sagde fysioterapeuten.
Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!
Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D
I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..
Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.
På gulvet har jeg markeret hvor langt ud jeg kan få foden, samtidigt med at jeg har knæet i væggen. Målet er lavet med det raske ben... det går fremad!
Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!
Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D
I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..
Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.
fredag den 14. januar 2011
Et mirakel
Vidste du, at en absolut forudsætning for at holde sig i form hen over vinteren er, at man er en IT-nørd?
Eller er livet bare for kort til hometrainere?
Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.
Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....
Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...
If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.
I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.
I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!
Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....
Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?
Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..
hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)
Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...
Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!
Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.
Et rent mirakel!
Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?
Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!
Vil du med på Mount Ventoux?
Eller er livet bare for kort til hometrainere?
Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.
Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....
Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...
If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.
I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.
I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!
Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....
Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?
Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..
hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)
Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...
Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!
Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.
Et rent mirakel!
Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?
Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!
Vil du med på Mount Ventoux?
søndag den 9. januar 2011
fredag den 31. december 2010
Selvangivelsen 2010 og forskudsopgørelsen for 2011
Jeg var helt sikker på, at jeg i 2010 lige ville snige mig over de 7.000 km.. Sådan kom det ikke til at gå. 6.297 km blev det til, inden mit styrt satte en kæp i hjulet, men det er nu også ok.
Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.
Set i graf ser 2010 sådan ud:
Maj var den helt store måned, men ellers måtte vi takke nej til en del af de traditionelle løb. Den bedre halvdel har haft en del forkølelser i år, og så er OrdrupCC ikke kun en cykelklub, men også en festforening. Brøllupper, fødselsdage og almindelig selskabelighed har opholdt os mange weekender i 2010. Det har været og er en stor fornøjelse, sammen med gode venner!
Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.
Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.
I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!
Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!
Pas på fingrene i aften!
Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.
Set i graf ser 2010 sådan ud:
Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.
Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.
I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!
Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!
Pas på fingrene i aften!
fredag den 24. december 2010
Spørgsmål
Nu har jeg snart trillet, ja ikke hjul, men tommelfingre i seks uger. Rundt omkring har folk stillet nogle forbavsende ens spørgsmål til mit uheld, og ikke-stillet andre som for mig er mere oplagte.
Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.
Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro? Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)
Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.
Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro? Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)
lørdag den 18. december 2010
Julekort fra en vinterrytter
Fik dette julekort fra min gode cykelven, Jes i dag. Åh, hvor ville jeg gerne, sammen med de gode venner, tumle rundt i sneen, frem for blot at kigge på den. Men vent bare, kun 2,5 uge tilbage af min gounding
Tak, Jes.
…en vinterrytter
Det er stadig mørkt derude. Det er måske regnfuldt, blæsende, isnede eller ligefrem sne. Det er under alle omstændigheder koldt. Sengen er varm. For enhver normal person, er der en beslutning der træffes, bare et moment af bevidsthed, og man vender sig om, trækker dynen op og synker tilbage i den trygge, varme og luksuriøse søvn. Men…
Men, du er ikke en normal person. Du er en vinterrytter. Mens det for enhver normal person er sund fornuft – en lørdag eller søndag morgen i vinteren, at falde tilbage i noget der ligner pattedyrets dvaletilstand, lister du fra din seng. Stilfærdigt for ikke at forstyrre familien, som du er en del af. Du skal ud.
Vinterryttere fungerer i det skjulte, undercover atleter. Vores planer er halvhemmelighedsfulde – få forstår os; vores mødested med de andre i den tidlige morgen er vores ritual og en uges længsel. Man nikker indforstået og broderagtigt til andre, der er ude i samme mission.
Vi mødes, der krammes og de sidste historier, der bekræfter at du hører til og giver dig et mod og en varm forhåbning, fortælles og sammen kører vi af sted. Nogen til skovs andre på landevejen.
Kulden får fat i dig. Først rammer den i ansigtet som stikkende nåle. Lidt senere rammes resten af kroppen, dine ben og dine hænder. Kroppen er pakket i flere lag tætsiddende stof og vejret kan kun smyge sig forbi uden at tage fat. Det er nu du næsten umuligt drømmer om de sommerlige dage i kort med salt sved og en knapt kølende vind i ansigtet.
Du rammer skoven i dens nøgne khaki eller hvide klæde, hvor den bløde skovbund veksler med den frosne, og hvor du tvinges til akrobatiske, kraftfulde og udmattende eksesser. Du kan se den næste forhindring imellem skovens bladløse træer, eller henover sporets endeløse snoen sig ind og ud, op og ned. Det er også nu du rammes af den stilhed som vinteren giver, hvor du er tæt forbundet med dit eget tågede åndedræt.
Vi passerer de røde låger ad flade men opkørte stier, hvor hestehove har skabt et udfordrende knoglebrækkende dække. Den første tunneldal sender pulsen af sted og en mild syre får varmen tilbage. Nu går turen gennem granskovens snørklede stier med rødder og stubbe, sten og stammer, knap synlig under sneens dække. Her har kun kørt få, om nogen og de mærkede stammer er det eneste, der viser dig vejen frem. Du flyver og hopper, danser og skrider, retter, vælter og rejser dig. Av for satan. Smilet og latteren er der som en stimulerende og drivende kammerat, og varmen og træthed trænger sig på, snigende men med tiltagende styrke. Det er nu du ved hvorfor den varme dyne og den dvaleagtige søvn ikke er en konkurrerende partner.
Tilbage ad stier i et selvtilfreds tempo med en spurt hvor den sidste energi trædes ud og hvor kulden hamre sig ind som træthedens partner. Tilbage ved udgangspunktet med the partners in crime fortælles de historier, der gør at man er nødt til at komme tilbage – uge efter uge.
Men det er også det indre smil, som får dig til at komme igen til ritualet om den tidlige vintertræningstur, og det er bevidsthed om og den fysiske tilfredsstillende følelse af ben, der har været brugt, som du deler i hemmelighed med de andre – alt dette tilhører dig fordi du ikke er en normal person – du er en vinterrytter!
Vi ses i julen og et godt nytår
Jes
(frit efter Matt Seaton: Tales of the winter rider)
Tak, Jes.
…en vinterrytter
Det er stadig mørkt derude. Det er måske regnfuldt, blæsende, isnede eller ligefrem sne. Det er under alle omstændigheder koldt. Sengen er varm. For enhver normal person, er der en beslutning der træffes, bare et moment af bevidsthed, og man vender sig om, trækker dynen op og synker tilbage i den trygge, varme og luksuriøse søvn. Men…
Men, du er ikke en normal person. Du er en vinterrytter. Mens det for enhver normal person er sund fornuft – en lørdag eller søndag morgen i vinteren, at falde tilbage i noget der ligner pattedyrets dvaletilstand, lister du fra din seng. Stilfærdigt for ikke at forstyrre familien, som du er en del af. Du skal ud.
Vinterryttere fungerer i det skjulte, undercover atleter. Vores planer er halvhemmelighedsfulde – få forstår os; vores mødested med de andre i den tidlige morgen er vores ritual og en uges længsel. Man nikker indforstået og broderagtigt til andre, der er ude i samme mission.
Vi mødes, der krammes og de sidste historier, der bekræfter at du hører til og giver dig et mod og en varm forhåbning, fortælles og sammen kører vi af sted. Nogen til skovs andre på landevejen.
Kulden får fat i dig. Først rammer den i ansigtet som stikkende nåle. Lidt senere rammes resten af kroppen, dine ben og dine hænder. Kroppen er pakket i flere lag tætsiddende stof og vejret kan kun smyge sig forbi uden at tage fat. Det er nu du næsten umuligt drømmer om de sommerlige dage i kort med salt sved og en knapt kølende vind i ansigtet.
Du rammer skoven i dens nøgne khaki eller hvide klæde, hvor den bløde skovbund veksler med den frosne, og hvor du tvinges til akrobatiske, kraftfulde og udmattende eksesser. Du kan se den næste forhindring imellem skovens bladløse træer, eller henover sporets endeløse snoen sig ind og ud, op og ned. Det er også nu du rammes af den stilhed som vinteren giver, hvor du er tæt forbundet med dit eget tågede åndedræt.
Vi passerer de røde låger ad flade men opkørte stier, hvor hestehove har skabt et udfordrende knoglebrækkende dække. Den første tunneldal sender pulsen af sted og en mild syre får varmen tilbage. Nu går turen gennem granskovens snørklede stier med rødder og stubbe, sten og stammer, knap synlig under sneens dække. Her har kun kørt få, om nogen og de mærkede stammer er det eneste, der viser dig vejen frem. Du flyver og hopper, danser og skrider, retter, vælter og rejser dig. Av for satan. Smilet og latteren er der som en stimulerende og drivende kammerat, og varmen og træthed trænger sig på, snigende men med tiltagende styrke. Det er nu du ved hvorfor den varme dyne og den dvaleagtige søvn ikke er en konkurrerende partner.
Tilbage ad stier i et selvtilfreds tempo med en spurt hvor den sidste energi trædes ud og hvor kulden hamre sig ind som træthedens partner. Tilbage ved udgangspunktet med the partners in crime fortælles de historier, der gør at man er nødt til at komme tilbage – uge efter uge.
Men det er også det indre smil, som får dig til at komme igen til ritualet om den tidlige vintertræningstur, og det er bevidsthed om og den fysiske tilfredsstillende følelse af ben, der har været brugt, som du deler i hemmelighed med de andre – alt dette tilhører dig fordi du ikke er en normal person – du er en vinterrytter!
Vi ses i julen og et godt nytår
Jes
(frit efter Matt Seaton: Tales of the winter rider)
torsdag den 16. december 2010
Støvler kom hid!
Nu er der bestilt et nyt par fra min favorit net-cykel-pusher... til 2/3 af prisen i DK, og der er netop tikket en mail om, at de er puttet i postkassen. Heldigvis skulle jeg have den aller-aller største størrelse, så de havde stadigt et par tilbage i model B&W. Vinterkollektionen er ellers typisk udsolgt på dette tidspunkt
Så nu venter vi bare på at det bliver januar og jeg igen må køre moderne!
YES!
søndag den 12. december 2010
Fire uger
Så gik der fire uger af min grounding. Cykel er det ikke til, men jeg futter rundt i huset og hjælper i det små lidt med til flytningen.
Anklen har det godt, men den er stadig noget hævet. Jeg kan vippe op og ned med foden, nedad mangler jeg 1,5 cm, op ad 3 cm. Det er en tydelig fremgang. Til siden, altså som når man går på siden af foden, er der nul, nil nada bevægelse, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at dreje foden. Og det selvom den anden fod gør det fint. Men det er jo også den side der blev strukket. Gad og vide havde der er sket derinde? Er det bare naturligt stift efter den omgang og fikseringen, eller er ledbåndene historie eller det nerverne?
Sad lige og kiggede lidt på vinterbilledet i toppen af bloggen. Den er fra en juledag i 2008. Uha hvor jeg savner at komme ud! Men, jeg er fortrøstningsfuld, det går fremad!
Anklen har det godt, men den er stadig noget hævet. Jeg kan vippe op og ned med foden, nedad mangler jeg 1,5 cm, op ad 3 cm. Det er en tydelig fremgang. Til siden, altså som når man går på siden af foden, er der nul, nil nada bevægelse, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at dreje foden. Og det selvom den anden fod gør det fint. Men det er jo også den side der blev strukket. Gad og vide havde der er sket derinde? Er det bare naturligt stift efter den omgang og fikseringen, eller er ledbåndene historie eller det nerverne?
Sad lige og kiggede lidt på vinterbilledet i toppen af bloggen. Den er fra en juledag i 2008. Uha hvor jeg savner at komme ud! Men, jeg er fortrøstningsfuld, det går fremad!
fredag den 3. december 2010
Årets bone cracker pris
Danmarks Mountain Bike Club (DMK) har en pris der uddeles ved julefrokosten. Den hedder Bone Cracker Prisen, altså knoglebrækker prisen... Nu er jeg jo ikke medlem af DMK, men ville ej heller komme ret langt i den konkurrence. De er meget dygtigere:
http://www.mtb.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=30&func=view&catid=10&id=25469
http://www.mtb.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=30&func=view&catid=10&id=25469
onsdag den 1. december 2010
SlushNews
Medens jeg passer min ankel ruller Slush-Caravanen videre. På søndag er det i Tyskerplantagen ved Hillerød. En rute, som jeg sidste år karakteriserede som OK, men i store træk kedelig.
Som vanen sig hør og bør udkommer der et nyhedsbrev fra SlushCuppen, hvor resultaterne gennemgås sammen med andet petit-jounalistik. I dette nummer også med at indlæg fra TeamSologSommer, se side 9
http://www.slushcup.dk/slushyear9/pdf/SN9-2.pdf
Som vanen sig hør og bør udkommer der et nyhedsbrev fra SlushCuppen, hvor resultaterne gennemgås sammen med andet petit-jounalistik. I dette nummer også med at indlæg fra TeamSologSommer, se side 9
http://www.slushcup.dk/slushyear9/pdf/SN9-2.pdf
lørdag den 27. november 2010
Tidsfordriv
Noget skal man jo lave når alle andre knokler om ørerne på en. Lige nu er "vi" ved at flytte. Jeg sidder og hygger mig med at se på og blogge lidt.
Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Altid til tjeneste for bloggens læsere!
onsdag den 24. november 2010
Et spark i røven og ud at løbe
.. er mantraet her i huset. Kroppen er bygget til at blive brugt, mangt og meget kan helbredes med en tur med høj puls i den friske natur.
Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.
De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.
Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!
Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!
Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.
Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,
Imponerende!
Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.
De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.
Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!
Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!
Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.
Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,
Imponerende!
tirsdag den 23. november 2010
Vocal Jazz
Medens jeg ligger her på ryggen med benet op ad, har jeg tid til at få prøvet nogle af de ting af, som jeg ellers plejer at skubbe til side.
Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?
Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.
Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.
Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)
Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?
Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.
Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.
Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)
lørdag den 20. november 2010
Kong Vinter
Sidste år startede vinteren med snevejr medio december, til klimakonferencen om global opvarming, og så lå der ellers sne frem til marts.
I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Man må håbe sneen ikke bliver de næste mange måneder, for så bliver det da hårdt at køre MTB.
Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!
I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!
torsdag den 18. november 2010
Sådan, hr Johansen
Men mon ikke også Danny MacAskill har et par skuer i udvalgte knogler....
PS: klik på den røde firkant med pile i hvert hjørne, så Danny har hele skærmen til rådighed!
tirsdag den 16. november 2010
Slip sliding away
Slip sliding away, sang Simon og Garfunkel i 70'erne, og sammen med det moderne nummer: "skub, skub, skub til cyklen" (med en let omskrivning) passede det perfekt på åbningsløbet på SlushCup'en.
Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).
Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.
Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).
Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.
mandag den 15. november 2010
søndag den 14. november 2010
Mafiaen kunne ikke have gjort det bedre
..sagde portøren, da han hentede mig fra røntgenfotograferingen.
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer
tirsdag den 2. november 2010
Løvfald
Forleden var der en som bemærkede, at nu skulle der bare lige en lille efterårsrusker til, for at alle bladene ville ryge af træerne. Ja ja, tænkte jeg, de falder jo ikke på en gang uanset..
Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Nogle af os nåede at genoplive MTB-sæsonen inden skoven havde tabt sit grønne tyl og stierne var forvandlet til mudderpøle. Når man har prøvet fornøjelsen ved et godt flow i en frisk skov, kan jeg ikke undlade at have lidt ondt af resten af cykelklubben, der starter i skoven på lørdag. I regn, fedtet mudder og løvfald.
Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.
Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.
Rust og ir
En af mine små hyggetjanser er at være webmaster på cykelklubbens hjemmeside, og den måske mest hyggelige del af den opgave er med jævne mellemrum at lave en ny afstemning om alt mellem himmel og jord. Afstemningernes formål er at skabe lidt fornyelse på siden, give mulighed for brugeraktivitet, skabe et kendskab til hinanden og måske give et lille grin.
Nu prøver vi med ultralydsbad og pålodning af de elektronikkomponenter der er faldet af. Måske kan den bringes til at virke igen. Nå ja, og så har jeg i dag også afhentet en ny på posthuset, og den skal eddermanme pakkes ind i plastic!
Det er i al sin enkelthed slet ikke en lille opgave, hvorfor jeg gerne søger inspiration fra andre steder. Og her fandt jeg en overraskende forleden... på en cykelside blev der spurgt om man kunne nå gulvet med hænderne, med strakte ben forståes... Valgmulighederne gik lige fra noget der må være et slangemenneske værdig, til knapt at kunne bøje i hoften. Den ved jeg nu ikke om jeg vil bruge.. men måske, for den er faktisk ikke helt irrelevant.
For lang tid siden droppede jeg udstrækning som princip efter træningen. Det er nemlig påvist, at det ingen betydning har for ømheden dagen efter... og sådan er det gået fint længe. Forleden skulle jeg så lige afprøve, om jeg kunne nå gulvet. Det har jeg som lettere hypermobil aldrig haft problemer med, men men men.. Det kunne jeg kun efter adskillige tilløb. Jeg er sgu blevet stiv, rusten i hængslerne... Har det noget at gøre med den manglende udstrækning? Tja, det tror jeg, så nu må jeg hellere i gang, det skulle jo nødig blive nødvendigt at tilmelde sig et yoga-hold, uha uha
Andet der er rusten og irret er min nye superlampe. Selve lampen har det fint nok, men elektronikken i batteriet er ikke pakket ind så det kan tåle fugt. Og fugt, mudder, ja regn, er der sgu masser af i skoven. Og så hjalp det nok heller ikke, at jeg lige fik spulet cyklen uden at fjerne lampen :-(
Så nu ser kredsen sådan ud (klik evt for en større opløsning)
søndag den 31. oktober 2010
Pyrenæerne på langs - C2C
Selvom jeg aldrig har behøvet at sætte et mål for at motivere mig selv for en cykeltur, er der alligevel sat et pejlemærke for næste sæson!
Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Coast-2-Coast i uge 34, sammen med svogeren og det halve af Galten CK. Ruten går på langs af Pyrenæerne fra vest til øst. Fra Atlanterhavet over Col de Peyresourde, Col de Tourmalet, Col d´Aubisque, Col de Marie Blanc og Col de Portet d´Aspet, til afslutningen ved Middelhavet. Seks dage!
Og mig der hader at køre op ad... ..
Ja, så er der i hvert fald disket op til nytårsfortsætterne. Vægten skal gerne ned på under 80 kg til august næste år!
Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Coast-2-Coast i uge 34, sammen med svogeren og det halve af Galten CK. Ruten går på langs af Pyrenæerne fra vest til øst. Fra Atlanterhavet over Col de Peyresourde, Col de Tourmalet, Col d´Aubisque, Col de Marie Blanc og Col de Portet d´Aspet, til afslutningen ved Middelhavet. Seks dage!
Og mig der hader at køre op ad... ..
Ja, så er der i hvert fald disket op til nytårsfortsætterne. Vægten skal gerne ned på under 80 kg til august næste år!
En elevator med diarre
Der er mange forskelle mellem landevejscykling og MTB, og mudderet er kun en lille del af det.
Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.
Og hvorfor?
Tja en af grundene er nok at en MTB tur med tryk på, er en gevaldig stabel interval træning. Figuren her viser min hastighed markeret med blåt og min puls, markeret med rødt. Som det ses, opfører begge sig som en elevator med diarre de første seks kilometre, hvorefter der bare ligges et jævnt højt niveau de efterfølgende 12 km.
Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.
Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)
Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.
Og hvorfor?
Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.
Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)
onsdag den 27. oktober 2010
Efteråret kommer
Så må jeg konstatere, at det ikke længere går med hårdt pumpede lavprofil dæk i skoven. I går var Geels skov for alvor præget af 2-3 cm brun sæbe (eller sådan noget) Så nu skal der skiftes til bløde mudderæk med store knupper.
Og tænk, så var der spredt salt på cykelstierne da jeg fræsede hjem fra skoven. Godt raceren har været ude den sidste gang.. nu skal den bare gøres ren og lækker, så den kan finde sin plads i hometraineren...
Jo, det er blevet efterår
Og tænk, så var der spredt salt på cykelstierne da jeg fræsede hjem fra skoven. Godt raceren har været ude den sidste gang.. nu skal den bare gøres ren og lækker, så den kan finde sin plads i hometraineren...
Jo, det er blevet efterår
søndag den 24. oktober 2010
Hvad byder man uventede gæster?
En cykeltur naturligvis!
Søsteren og svogeren meldte pludselig deres ankomst i efterårsferien, og det kom der en masse hyggelige stunder og to gode cykelture ud af. En tur rundt de mest hyggelige steder i Nordsjælland, og en tur til Dragør. To vidt forskellige steder med hver sin charme.
Sådan stod en pæn del af efterårsferien i cyklingens tegn, som sædvanlig:
Årets sidste racertur på efterårsferiens første lørdag. En 100 km lang tur op omkring Esrom Sø. Forbavsende hårdt. Muligvis fordi jeg ikke havde været på cyklen det meste af 14 dage, men der var nu også flere andre der ømmede sig. Kørt til blev der nu også.
Team Sol og Sommer kom en lille tur på MTB i Hareskoven, så den bedre halvdel kunne teste sin nygejlede og toptunede MTB. De første 100 meter mødte vi heldigvis ingen, for så tror jeg de havde fået den lækre cykel meget billig, men pludselig sad balancen der igen, og det gik flyvende over sten, grøfter og sågar smalle bjælkebroer. Det bliver en fed sæson!
Der blev kørt en enkelt gang Nightride i Geels skov. Det er f.. sjovt men særdeles bindegalt.
Og så afviklede vi to gange hardcore MTB kursus med eksterne instruktorer. Sjovt og lærerigt. Elementer som kørsel op af mandshøje brinker, vende med cyklen på stedet ved at hoppe, surfe på mudderpøle, tre teknikker til at hoppe over træstammer (20 cm går ok, 40 cm giver ømme ribben, skulle jeg hilse og sige), grøfter, rødder, generel opkørsel, samt gode råd om hvor man skal placere sig i sving på sporet. Der er ingen ende på hvor meget bedre man kan blive til at håndtere en cykel mellem træerne! (Og så tror jeg nok jeg ønsker mig en All-MountainBike, dvs en fuldaffjedret MTB med lang vandring.. tror jeg... )
Til gengæld nåede vi ikke til Fåborg for at køre årets sidste motionsløb, Alpetramp... Det blev alligevel for meget. Det er så første gang i fem år vi springer over, men man skal jo ikke altid gentage sig selv ;-)
Søsteren og svogeren meldte pludselig deres ankomst i efterårsferien, og det kom der en masse hyggelige stunder og to gode cykelture ud af. En tur rundt de mest hyggelige steder i Nordsjælland, og en tur til Dragør. To vidt forskellige steder med hver sin charme.
Sådan stod en pæn del af efterårsferien i cyklingens tegn, som sædvanlig:
Årets sidste racertur på efterårsferiens første lørdag. En 100 km lang tur op omkring Esrom Sø. Forbavsende hårdt. Muligvis fordi jeg ikke havde været på cyklen det meste af 14 dage, men der var nu også flere andre der ømmede sig. Kørt til blev der nu også.
Team Sol og Sommer kom en lille tur på MTB i Hareskoven, så den bedre halvdel kunne teste sin nygejlede og toptunede MTB. De første 100 meter mødte vi heldigvis ingen, for så tror jeg de havde fået den lækre cykel meget billig, men pludselig sad balancen der igen, og det gik flyvende over sten, grøfter og sågar smalle bjælkebroer. Det bliver en fed sæson!
Der blev kørt en enkelt gang Nightride i Geels skov. Det er f.. sjovt men særdeles bindegalt.
Og så afviklede vi to gange hardcore MTB kursus med eksterne instruktorer. Sjovt og lærerigt. Elementer som kørsel op af mandshøje brinker, vende med cyklen på stedet ved at hoppe, surfe på mudderpøle, tre teknikker til at hoppe over træstammer (20 cm går ok, 40 cm giver ømme ribben, skulle jeg hilse og sige), grøfter, rødder, generel opkørsel, samt gode råd om hvor man skal placere sig i sving på sporet. Der er ingen ende på hvor meget bedre man kan blive til at håndtere en cykel mellem træerne! (Og så tror jeg nok jeg ønsker mig en All-MountainBike, dvs en fuldaffjedret MTB med lang vandring.. tror jeg... )
Til gengæld nåede vi ikke til Fåborg for at køre årets sidste motionsløb, Alpetramp... Det blev alligevel for meget. Det er så første gang i fem år vi springer over, men man skal jo ikke altid gentage sig selv ;-)
tirsdag den 19. oktober 2010
SlushCup 2010/2011
Så er der meldt til til vinterens SushCup sæson.
Sidste år meldte jeg mig glad og fro til "Start 2", som er for eliten og alle de andre der intet vejer, men kører rigtigt stærkt. Selvfølgelig var det fordi jeg lige skulle lære hvordan man kører i et felt på single-track, og selvfølgelig var det fordi der var problemer med grejet... men jeg havde nu alligevel ikke behøvet konstant at være blandt de 10 sidste ud af 400 deltagere, til samtlige heat? (næsten i hvertfal)
Nå men i år har jeg så meldt mig til "Start 1", den for børn og halvfede/halvgamle motionister. Og her skulle jeg så gerne være blandt de første 10%. Lad se...
Vi starter traditionen tro med enkelt start på Herstedhøje. Bjergene med den berømte eller berygtede vandgrav...
Nå, damn jeg ser lige, at børneholdet ikke skal ned over den... ØV! Det er ellers halvdelen af fornøjelsen!
Og så går det ellers rundt på Sjælland med to til tre ugers mellemrum. Det er en fin lejlighed til at se andre skove, end dem vi normalt frekventerer. www.slushcup.dk
Update 24.10.10: Har nu skiftet til Start2. Hellere komme ind sidst og have kørt en sjov rute, end komme ind først, efter noget der ligner landevejstons
Sidste år meldte jeg mig glad og fro til "Start 2", som er for eliten og alle de andre der intet vejer, men kører rigtigt stærkt. Selvfølgelig var det fordi jeg lige skulle lære hvordan man kører i et felt på single-track, og selvfølgelig var det fordi der var problemer med grejet... men jeg havde nu alligevel ikke behøvet konstant at være blandt de 10 sidste ud af 400 deltagere, til samtlige heat? (næsten i hvertfal)
Nå men i år har jeg så meldt mig til "Start 1", den for børn og halvfede/halvgamle motionister. Og her skulle jeg så gerne være blandt de første 10%. Lad se...
Vi starter traditionen tro med enkelt start på Herstedhøje. Bjergene med den berømte eller berygtede vandgrav...
Nå, damn jeg ser lige, at børneholdet ikke skal ned over den... ØV! Det er ellers halvdelen af fornøjelsen!
Og så går det ellers rundt på Sjælland med to til tre ugers mellemrum. Det er en fin lejlighed til at se andre skove, end dem vi normalt frekventerer. www.slushcup.dk
Update 24.10.10: Har nu skiftet til Start2. Hellere komme ind sidst og have kørt en sjov rute, end komme ind først, efter noget der ligner landevejstons
søndag den 17. oktober 2010
MTB night ride
Så fik vi prøvet det af, at fræse rundt på skovstierne i bulder mørke med lys på. Man tænker lige umiddelbart på, at det er godt forsikringsselskabet ikke ved hvad man har gang i. :-) Men med tilstrækkeligt lys på, går det nu godt nok...
Vi startede klokken 17:00 og kørte en runde i Geels skov. Klokken 18:00, da vi skulle ud på anden runde var det blevet lygteføringstid, og så droppede folk lige så stille fra, i samklang mellem mørkets frembrud og deres cykellygtes formåen. Lys nok, i en mørk grandskov med masser af rødder og 25 km/t, er MEGET lys. Det gik fint nok, men jeg er glad for, at jeg har endnu en lygte undervejs
Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?
Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?
onsdag den 13. oktober 2010
Første rene røv at trutte i 2010/11
Så er alle sliddelene skiftet for første gang i denne MTB sæson!
Øj hvor jeg glæder mig. Det er noget helt andet end landevejscykling, og i morgen starter mit Hardcore MTB kursus. Et af målene er at kunne krydse træstammer der er så store, at man skal have begge hjul af jorden på samme tid. Lad os se om det kan lade sig gøre ;-)
En ren røv at trutte i!
Øj hvor jeg glæder mig. Det er noget helt andet end landevejscykling, og i morgen starter mit Hardcore MTB kursus. Et af målene er at kunne krydse træstammer der er så store, at man skal have begge hjul af jorden på samme tid. Lad os se om det kan lade sig gøre ;-)
søndag den 10. oktober 2010
Det fjerde kontinent
Så fik vi det fjerde kontinent med, i form af et besøg i Botswana
Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.
OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!
På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.
Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.
Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.
| Get Your Own Map | View Larger Map |
Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.
OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!
På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.
Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.
Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.
torsdag den 30. september 2010
Hvad nu Riis?
Der var mange år, hvor jeg syntes Bjarne Riis stærkeste evne var, at få et hold under topklasse til at køre bedre end de hver for sig var. En slags lille-a hold med b-ryttere. I de senere år har han dog haft store stjerner som Cancellara, på holdet, men ej heller Cancellara er jo en perfekt rytter. Med al sin styrke har han jo problemer med vægten når det går op ad. Så jo, Riis har i den grad haft succes, med at skabe et hold der er bedre end summen af rytterne.
Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..
Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?
Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!
Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?
Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..
Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?
Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!
Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?
tirsdag den 28. september 2010
Nu lakker det mod enden
Langsomt forsvinder aftenslyset og lygtetændingstiden sniger sig ind på os.
Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.
Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald. Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op. To timers kanon træning!
Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.
Øv! Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)
Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.
Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald. Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op. To timers kanon træning!
Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.
Øv! Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)
torsdag den 23. september 2010
Sidste kapitel om Nordhavnsvejen
I morgen, torsdag aften, eksproprierer Borgerrepræsentationen vores hus, hvis alt går vel. Så er det slut med hovedpinen, for min skyld kan de asfaltere det hele.
Det er ærgeligt, at det lille gule hus med tårnet skal rykkes ned. Det er et stykke Københavner historie der forsvinder. Jeg tror de fleste kender det. I hvert fald er der mange der udbyder "nå, det med tårnet?" når vi forklarer hvor vi bor.
Vi skal først være ude til maj næste år, men mange kræfter og søndage (der kunne have været brugt til cykling) er gået med at finde et nyt hjem. Efter små 14 år på hhv Åboulevarden og Strandvænget er vi denne gang gået efter et hus uden trafikstøj. Og, når man sårn for alvor lytter efter, er der faktisk trafikstøj over det meste af Danmark. Nå ja, måske kan man finde et par steder på Lolland, men da kravet samtidigt har været at knægten ikke skulle skifte skole, måtte vi jo blive i nærheden af København... og så har det ikke været let.
Men, løsningen er fundet! Pr nytår flytter vi til Klampenborg, og for første gang siden vi kom hjem fra Tyskland flytter vi ind i noget (næsten) nyt, nemlig et et-planshus fra 1988(tilbygget i 1998). Kemisk renset for stuk, paneler og andre dejlige ting, men stadigt med højt til loftet. Til gengæld er der ingen træk, utætte lofter og kolde stuer. Og, så er der kun få meter til en god MTB-tur i Dyrehaven.
Nå ja, lidt støj er der nu nok, for det ligger også lige op af Bakken, men glade mennesker er nu bedre end bildæk på asfalt.
Det er ærgeligt, at det lille gule hus med tårnet skal rykkes ned. Det er et stykke Københavner historie der forsvinder. Jeg tror de fleste kender det. I hvert fald er der mange der udbyder "nå, det med tårnet?" når vi forklarer hvor vi bor.
Vi skal først være ude til maj næste år, men mange kræfter og søndage (der kunne have været brugt til cykling) er gået med at finde et nyt hjem. Efter små 14 år på hhv Åboulevarden og Strandvænget er vi denne gang gået efter et hus uden trafikstøj. Og, når man sårn for alvor lytter efter, er der faktisk trafikstøj over det meste af Danmark. Nå ja, måske kan man finde et par steder på Lolland, men da kravet samtidigt har været at knægten ikke skulle skifte skole, måtte vi jo blive i nærheden af København... og så har det ikke været let.
Men, løsningen er fundet! Pr nytår flytter vi til Klampenborg, og for første gang siden vi kom hjem fra Tyskland flytter vi ind i noget (næsten) nyt, nemlig et et-planshus fra 1988(tilbygget i 1998). Kemisk renset for stuk, paneler og andre dejlige ting, men stadigt med højt til loftet. Til gengæld er der ingen træk, utætte lofter og kolde stuer. Og, så er der kun få meter til en god MTB-tur i Dyrehaven.
Nå ja, lidt støj er der nu nok, for det ligger også lige op af Bakken, men glade mennesker er nu bedre end bildæk på asfalt.
torsdag den 16. september 2010
Udstyrsræs i OCC
Ud af 23 besvarelser har 16 svaret ja.
Cykelløb er godt, udstyrsræs er bedre (eller lettere)
Vi går f.. ikke ned på udstyret ;-)
tirsdag den 14. september 2010
Lokumseksplosioner
Hvor ulovligt er det at sprænge et lokum i luften?
.. lader lige billedet stå et øjeblik ...
Og lad os så se på facts:
Lokumsbombemanden nægter at sige sit navn nationalitet eller religion, serienummeret på hans benprotese er filet væk, han har tre identiter med tilhørende tre beklædningsgaderober, men ingen kreditkort, taler fransk, engelsk og tysk, er vegetar(det afslører nemlig ingen religion), og har bedt om bøger tilhørende de tre hovedreligioner. Og, herudover nægter han at tale med politiet. Bomben er lille, kun nok til at sprænge en lokumskumme, og så har han en skarpladt pistol med 40 skud.
For mig at se, ligner det ikke en terrorrist, men en agent fra en efterretningstjeneste der er ude i et såkaldt vådt job (likvidering).
Selvfølgelig er det ulovligt at bære skarpladte våben, og selvfølgelig må man ikke sprænge fremmede menneskers lokummer i luften, men det kan nok kun give 40 dage i brummen for overtrædelse af våbenloven.., men mindre politiet på en eller anden måde får skrabet beviser nok sammen til at kunne argumentere for noget mere.... og det tror jeg ikke de gør, for:
..I løbet af et par dage kan politiet pludselig identificere lokumsmandens nationalitet, men vil ikke fortælle hvordan de har fundet ud af det. De opgiver måske også et navn (men det er ikke nødvendigvis det rigtige). Han bliver dømt 40 dage for overtrædelse af våbenloven, og herefter udvist til det land hans nationalitet tilsiger... og herefter er sagen død og manden forsvundet, til alles mystificering....
Hvis min forudsigelse kommer til at stemme, var han fra Mossad, den franske efterretningstjeneste eller noget lignende i en skarp, men hemmelig mission. Ja, måske sågar på jagt efter en terrorist... Og lige nu arbejder diplomatiet på højtryk for at få lukket sagen og den klumsede lokumsagent reddet ud af suppedasen uden at Israel eller Frankrig mister ansigt....
Just a guess! Men spændende og lige til en god roman!
.. lader lige billedet stå et øjeblik ...
Og lad os så se på facts:
Lokumsbombemanden nægter at sige sit navn nationalitet eller religion, serienummeret på hans benprotese er filet væk, han har tre identiter med tilhørende tre beklædningsgaderober, men ingen kreditkort, taler fransk, engelsk og tysk, er vegetar(det afslører nemlig ingen religion), og har bedt om bøger tilhørende de tre hovedreligioner. Og, herudover nægter han at tale med politiet. Bomben er lille, kun nok til at sprænge en lokumskumme, og så har han en skarpladt pistol med 40 skud.
For mig at se, ligner det ikke en terrorrist, men en agent fra en efterretningstjeneste der er ude i et såkaldt vådt job (likvidering).
Selvfølgelig er det ulovligt at bære skarpladte våben, og selvfølgelig må man ikke sprænge fremmede menneskers lokummer i luften, men det kan nok kun give 40 dage i brummen for overtrædelse af våbenloven.., men mindre politiet på en eller anden måde får skrabet beviser nok sammen til at kunne argumentere for noget mere.... og det tror jeg ikke de gør, for:
..I løbet af et par dage kan politiet pludselig identificere lokumsmandens nationalitet, men vil ikke fortælle hvordan de har fundet ud af det. De opgiver måske også et navn (men det er ikke nødvendigvis det rigtige). Han bliver dømt 40 dage for overtrædelse af våbenloven, og herefter udvist til det land hans nationalitet tilsiger... og herefter er sagen død og manden forsvundet, til alles mystificering....
Hvis min forudsigelse kommer til at stemme, var han fra Mossad, den franske efterretningstjeneste eller noget lignende i en skarp, men hemmelig mission. Ja, måske sågar på jagt efter en terrorist... Og lige nu arbejder diplomatiet på højtryk for at få lukket sagen og den klumsede lokumsagent reddet ud af suppedasen uden at Israel eller Frankrig mister ansigt....
Just a guess! Men spændende og lige til en god roman!
søndag den 12. september 2010
Ny danmarksrekord i punktering
Så er efteråret på vej, og cykelturene præget af ventepauser gr punkteringer.
Men det må alligevel være ny danmarksrekord i punktering, da vi i går bare nåede 1,5 meter udenfor cykelklubbens låge, inden vi fik tre punkteringer!
Men det må alligevel være ny danmarksrekord i punktering, da vi i går bare nåede 1,5 meter udenfor cykelklubbens låge, inden vi fik tre punkteringer!
Tre styk Henrik skifter slange
fredag den 3. september 2010
Ikke for arbejderklassen
I jagten på et nyt hjem støder vi ofte på små pudsige ting. Her fx et udskrift af tinglysningsbogen fra 1918:
Ingen Lejlighed i Beboelseshuset maa benyttes til Bolig for Folk af Arbejderklassen
og der fortsættes:
Udhuse på Parcellen må ikke benyttes til Bolig for andre end (..) Tyende
Tak for kaffe! Det er jo ikke mere end 90 år siden! Man kan godt blive lidt forarget, men i praksis har vi også i dag tilsvarende sorteringsmekanismer.. den afspejler sig blot i prisen.
Ingen Lejlighed i Beboelseshuset maa benyttes til Bolig for Folk af Arbejderklassen
og der fortsættes:
Udhuse på Parcellen må ikke benyttes til Bolig for andre end (..) Tyende
Tak for kaffe! Det er jo ikke mere end 90 år siden! Man kan godt blive lidt forarget, men i praksis har vi også i dag tilsvarende sorteringsmekanismer.. den afspejler sig blot i prisen.
Av, utch, uh, åh
På DHL-stafetten var i vi år en mand short. Så sammenlagt havde vores hold, to habile løbere, hvoraf den ene skulle løbe to gange og så to ikke-løbere, herunder mig. Sidst jeg løb, er et år siden!
Og tænk, med en løbetid på 2:05 vandt vi over de andre fra vores firma!
Så pyt med at jeg ikke har kunnet gå tirsdag og onsdag, og at jeg til torsdagscykeltræningen i går helt konsekvent måtte springe over hvor gærdet er lavest. Dels gjorde det ondt, og dels røg min puls op i det røde felt, så snart jeg lavede blot det mindste. Kroppens måde at fortælle den har brug for restitution.... Men det var godt at få rørt benene i de vante cirkler. Det fik lidt gift ud af muskerne, så i dag kan jeg faktisk gå.
Godt det samme, for i morgen står den på 120 km cykeltur!
Og tænk, med en løbetid på 2:05 vandt vi over de andre fra vores firma!
Så pyt med at jeg ikke har kunnet gå tirsdag og onsdag, og at jeg til torsdagscykeltræningen i går helt konsekvent måtte springe over hvor gærdet er lavest. Dels gjorde det ondt, og dels røg min puls op i det røde felt, så snart jeg lavede blot det mindste. Kroppens måde at fortælle den har brug for restitution.... Men det var godt at få rørt benene i de vante cirkler. Det fik lidt gift ud af muskerne, så i dag kan jeg faktisk gå.
Godt det samme, for i morgen står den på 120 km cykeltur!
Abonner på:
Opslag (Atom)