Måske skulle man nedsætte en havarikommision der kan kigge nærmere på OCCs styrt, selvom om jeg tvivler på man for alvor kan udlede mere end vi allerede ved. Det er som med Amerikansk fodbold, få sekunders uopmærksomhed giver et andet resultat på cykel end på sofaen.
Men, lad os prøve at samle sammen for det sidste år:
Licensholdet:
Marts: Et styrt på Mallorca. Eneulykke, glat i 180 graders sving, brækket hofte
Februar: Et styrt på Strøbjerge. Eneulykke, kæden bristede, hudafskrabninger
Sommer 2010: Rammer modkørende bil under licensløb. Brækket arm
9-holdet:
April: Et styrt under transport. Manglende årvågenhed eller tegngivning. Stort felt >20, 1 brækket kraveben
Marts: Et styrt under Klampenborgspurt. Eneulykke, manglende årvågenhed. 1 brækket kraveben
November: Et MTB-styrt under transport. Eneulykke. 1 brækket kraveben
November: To MTB styrt under løb. Megaglat underlag, eneulykker. Stort kødsår og en brækket ankel.
Sommer 2010:
1 styrt under rulleskifte, modkørende i sving, bremsepanik i feltet. Hudafskrabninger
1 styrt på vej til træning, rammer en kansten. Eneulykke. 1 brækket kraveben.
9:15-holdet:
1 styrt under Slotsbakkespurten, manglende cykelvedligehold, punkteret lunge
1 styrt under Klampenborgspurten, cyklen slår bagud da rytteren rejser sig og rammer en anden. Trykket ribben.
Mangler jeg nogen? Kan du se et mønster?
Klart nok skal vi undgå Klampenborgspurten, Cykelløb er so-so og transportfelterne må ikke blive for store, men resten er eneulykker eller udenfor træningspas, eller grejet der ikke har været i orden... hmmm...
Hidtil har vi på 9-holdet gjort følgende tiltag: undgået Klampenborgspurten, ingen spurter ned af bakker, paradekørsel under transportstrækningerne, delt holdet op under transport hvis vi når over 22 (men ikke igår altså) samt hovedsageligt faste ruter så folk lærer dem at kende.
Har du flere forslag?
onsdag den 20. april 2011
tirsdag den 19. april 2011
Diamanter og styrt
Så kom den første aften, hvor den langærmede trøje blev pakket væk. Sol, vindstille, løse ærmer og vindvest.
Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!
Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv. Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)
Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand. Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....
Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)
En dum plet på en ellers dejlig aften.
Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!
Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv. Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)
Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand. Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....
Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)
En dum plet på en ellers dejlig aften.
mandag den 18. april 2011
Frihed
Fri fra arbejde.
Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.
Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.
Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.
Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.
Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.
Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.
Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.
En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.
Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.
Har ømme ben
Første feriedag i påsken.
.
Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.
Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.
Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.
Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.
Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.
Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.
Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.
En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.
Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.
Har ømme ben
Første feriedag i påsken.
.
fredag den 15. april 2011
Halvvejs
Det går ikke og slet ikke i et år hvor Pyrenæerne venter.
Så umiddelbart efter vinterferien, startede afholdsperioden, nul alkohol, intet slik men kun fornuftig mad.
Nu er jeg så halvvejs, har tabt 5,5 kilo! Det samme en gang til, og jeg bliver flyvende på bjergene, det burde kunne nås inden august.
Men, køleskabet er fuld af øl der nærmer sig sidste salgsdato... hmmm...
tirsdag den 12. april 2011
Ordrups heldigste træner
Hvor er jeg dog glad for, at jeg havde doodlet mig til at have tjansen som træner i dag, for hvem fanden, ud over en pligopfyldende træner, ville ellers begive sig ud i 6 graders varme, tiltagende tusmørke, stærk blæst og lorteregn? . Hvis ikke, var jeg gået glip af en cykeltur og 51 kilometre i cykeldagbogen... så kan man jo prise sig lykkelig over, at være den eneste på doodlelisten for i dag ;-)
Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.
Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.
OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.
Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.
Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.
OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.
Nej, så ked af det var jeg ikke. En cykeltur er altid godt, ikke mindst bagefter ;-)
søndag den 10. april 2011
En sommerlig forårsdag
Ingen søndag hjemme, uden en cykeltur. Og når vejret så siger 18 grader og næsten vindstille er det jo dejligt. I dag var farmor med.
Kadaveret var træt efter lørdagens 95 km tur godt krydret med intervaller, så det var rart med lidt let hjulren efterfulgt af Paris-Roubaix på sofaen
søndag den 3. april 2011
Stjernetramp 2011 - En super dag
Stjernetramp, årets første motionsløb, er ikke at bide skeer med. 75 km i det superbakkede landskab på Syd-fyn. Bakkerne er pænt stejle og ligger drysset ud, så man aldrig får et flow i cyklen.
Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...
Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!
Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.
Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.
Team Sol og Sommer i mål. Den ældre herre, der sprang ind i billedet, trådte en god diesel, men var superglad for at komme med i ekspressen de sidste 15 km i strid modvind. Billedet er taget af en Kurt, der sad plantet i Hannes baghjul fra kilometer 0. Det var han vist også rigtigt godt tilfreds med. (god udsigt.... men det var vist mest pga af vinden). Han beklagede, at han ikke kunne hjælpe til, kun hænge fast, men det var helt OK, og så reducerer det i øvrigt vindmodstanden 2% at have en cyklist i baghjulet.
Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.
Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.
Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...
Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!
Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.
Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.
Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.
Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.
mandag den 28. marts 2011
En forårsaften
Nu er sommertiden kommet, og dermed mulighed for en aftentur. Sjælsø rundt, 53 km på 1:53, hvilket giver et snit på 28 km/t. Det er meget tilfredsstillende, al den stund at det faktisk blæste pænt og vi fik 445 højdemetre.
Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?
Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)
Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?
Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)
Søndagsturen
Der skal vel mere end to gange til, før end det er en tradition, men mon ikke vores lille søndagstur går hen og bliver netop en sådan?
Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!
Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!
Asger har munden fuld af kanelsnegl, energi skal der til ;-)
Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!
Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!
lørdag den 26. marts 2011
Iznogood
En lang historie, men pludselig blev næstkaliffen i Team Sol og Sommer(undertegnede) formand for Ordrup CC. Vi håber det giver lige så meget ro i bestyrelsen, som der er i den fantastiske og succesrige klub.
Team Recovery takker af
Lidt tung over bakkerne, men ellers skarp, så det blev en lang god afslutning på Klampenborgspurten, med en fart på 36-42 km/t. Der er noget vej til konditionen er i orden igen, men det hjælper da godt.
Desværre havde vi et styrt. Feltet blev strukket godt ud i den lange spurt, og de sidste kørte solo ind. Træthed? Tja, men et øjebliks uopmærksomhed og en betonklods er ikke en god kombination. Vi håber det kan klares med et brækket kraveben og ikke noget i nakken.
Sidste vintersæsontur sluttes af med den legendariske sæsonskiftefrokost, over 70 mand, m/k. benyttede sig af lejligheden til at nyde hinandens selskab og se frem til et halvår på landevejen.
Dermed er rollen for Team Recovery afsluttet, og vi går over til intervaltræning med 9-holdet på torsdag.
Husk at stille uret frem i nat.
søndag den 20. marts 2011
Mentaltræning
Men lad mig prøve lidt positiv tænkning... lad mig se, hvor meget havde jeg faktisk kørt på nuværende tidspunkt sidste år? 519! ?!
Ja ja ja, konditionen er for lav og vægten er for høj, men så er det heller ikke værre..
På dette tidspunkt sidste år havde jeg rullet 519 km, kun 300 mere end i år, og det kan jo snildt indhentes, for det er bare en måneds cykling til arbejde. Og, vægten er trods alt kun 3 kilo højere, no sweat!
Jo, der er håb, og det bliver en fed sæson!
Jo, man kan godt! ;-)
lørdag den 19. marts 2011
Team Recovery
Jeg er ikke alene, når det kommer til at skulle igang med et genoptræningsprojekt i cykelklubben. Ankler, knæer, hjerter og mange flere skavanker har holdt flere OCC´ere i ro, og fået konditionen i bund. Det er ikke godt, når der blandt krykhusarerne er ambitioner om køre La Marmotte og C2C.
Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.
Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.
Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.
Funny byskilt i øvrigt, her er ikke tale om Vand- eller Sengeløse.. det ligner nærmere Navnløse ;-)
Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.
Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.
Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.
lørdag den 12. marts 2011
Sat fri!
Fredag blev jeg sat fri af fysioterapeuten med ordene: Nu må du køre alt det du vil, din fod er blevet bedre, meget hurtigere end man kunne forvente!
Yeeha!!
Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.
Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!
Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.
En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.
Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.
Yeeha!!
Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.
Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!
Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.
En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.
Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.
søndag den 6. marts 2011
Sol og æh..
I høj solskin drog Team Sol og Sommer ud på landevejen på årets første tur. Sommertemperatur var det ikke just, men efter en lang vinter har et par grader da også ret, når solen skinner fra en dybblå himmel.
Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)
Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.
Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)
Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.
lørdag den 5. marts 2011
En skue løs
Hvis nogen skulle beskylde mig for at have en skrue løs, må jeg give dem ret. Ja, jeg må hellere gå til bekendelse: Jeg har en skrue løs!
Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.
Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.
Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!
Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.
Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.
Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!
tirsdag den 1. marts 2011
I´m sorry.. bet not!
Ren Bjarne Riis... kan garantere for at man ikke kan smide med sin cykel hvis man har brækket benet. Check video´en ud, ikke mindst musikken efter de mange minutters "i´m sorry" er genialt. Sjælden fin måde at sige "I´m sorry... NOT" på.
Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!
Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!
Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!
Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!
Hvor langt er der til Pyrenæerne?
Google Maps siger 2.000 km.
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo
Det bliver et langt forår!
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo
Det bliver et langt forår!
Forår!
Så er det forår! I hvert fald på kalenderen... udenfor i naturen virker det nu ikke helt sådan. o-grader og det evindelige helt specielle danske gråvejr. Det hvide i skovbunden er vist ej heller vintergækker, men sne.
Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.
(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)
Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.
(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)
Abonner på:
Opslag (Atom)