Fætter Vims

Vi er stadig ved Tour de France... Advarsel, her kommer en absolut plat kommentar.

Nogle ryttere er unge og slanke som fx brødrene Schleck, andre har en kropsbygning som en gladiator, ja jeg tænker selvfølgelig på Fabian Cancellara, og nogle er bare altid (næsten) glade som Jens Voigt.

Og så er der også dem der mere ligner fætter Vims, som fx Laurens Ten Dam. Ubarberet på den ikke-seje-måde, langt flippet hår der stritter ud til alle sider, og som en som regel åbenstående mund....

Gårsdagens styrt hjalp ikke ;-)

Han ligner sgu noget fra filmen: The return of the bike-zombies.

Nej, undskyld. Flot kommet igen efter det monsterstyrt! Alle vi andre ville have ringet efter en ambulance... Se styrtet her

Første kategori et i årets TdF

Online telemetrien virker.

Her ser vi at dagens udbrud ved Jeremy Roy har ramt årets første kategori 1 stigning, med en hastighed på 15,9 km/t til resultat. Feltet er lige drejet om hjørnet ind på stigningen og kører derfor 27-28 km/t og bagenden af feltet er stadig på flad vej, så de kører cirka 50 km/t.

Klik på billedet for en større version

Hvis du er lige så teknologielskende som mig, kan du følge løbet på http://data.srmlive.de/TDF/

Sommervejr

Så står sommeferien for døren... lige om lidt. Planen var mindst muligt stress, nemlig at blive hjemme, få ryddet op i skabene efter den lidt paniske flytning for et halvt år siden, og så få trænet mest muligt.

Men, det er jo for h.. blevet efterår. Regnen høvler ned, og bliver ved med det hele næste uge også. Eneste trøst er, at det gælder hele Europa. Se bare dette vejrkort for næste uge!

Kunne ellers godt være fristet af at smide teltet ind i bilen og søge tørvejrs ly, og lade de rodede tøjskabe leve deres eget liv, men selv i en hurtig Mazda kan den globale regn ikke undviges.

Trænes skal der imidlertid! Regn, mudder og MTB hører vist sammen, hmm.... skal lige sørge for at have de rette dæk på denne gang!

Transport

Den bliver altså ikke ved med at gå, undskyldningen for at tage bilen rundt i byen...ja faktisk har jeg vel næppe nogen, og da slet ikke efter dagens nyerhvervelse, en sportscykel med bagagebærer, støttefod og skærme.

Kørte den hjem fra cykelhandleren, og pludselig forstår jeg dem, der synes, at første gang på en racercykel er grænseoverskridende..

Hvor er racercyklens monumentale stivhed og klikpedalerne, carbonens komfort og gedebukkestyrets lave position?

Uha, skal da lige vende mig til en normal cykel igen!

Men glæder mig til bare at kunne hoppe op på cyklen når man skal til bageren, at kunne stille cyklen overalt og til ikke at skulle skifte tøj hver gang man har cyklet til arbejde :-)

Telemetri

Har længe undret mig over, at Tour de France ikke har et lille display nederst, der viser aktuel hastighed, puls og andre informationer fra de førende ryttere. Sådan har det jo længe været i Formel1 og andre topsportsgrene.

Men, ifølge www.bikeradar.com er den del ryttere, herunder vores egen Brian Vandborg udstyret med en lille sender.

Resultatet kan findes på http://data.srmlive.de/TDF/
 Lige nu i skrivende stund er der naturligvis intet, men på tirsdag når hviledagen er overstået, skal vi se om det virker.

Gladiatorernes kamp

Nu kan det sgu snart være nok! Tour de France anno 2011 er en gladiatorkamp, ikke mod hinanden, men mod asfalten, der som løverne i arenaen i Rom æder den ene rytter efter den anden. Sportslig ikke så interessant, når favoritterne udgår efter styrt, og klassementet styres af, hvem der har været fanget bag et styrt.

Hver dag sine ofre, lige nu er Vinokurov og Van den Broeck udgået efter et megastyrt på en nedkørsel.

Egentlig underlig at Frank Schleck, den hidtil regerende mester i styrt, stadig sidder på cyklen.

Men, Frank er godt kørende i år. Holder han hjem, er han og Cadel Evans (uf!) mine favoritter til at vinde løbet i år.

Kina eller København?

Jeps, København i lørdags!

Cykeltræner punkterer og får forfrysninger i hånden

Ja, det lyder som en Gæt-og-Grimasser sætning, som ville kræve at Grethe Sønck skulle ned på gulvet mindst tre gange.

Men det passer nu godt nok.. Ved lørdagens træningstur høvlede regnen ned, og selvfølgelig punkterede jeg. Jeg havde fået en slange med ultra kort ventil med, og hvor jeg normal er 100-meter mester i den svære kunst at betjene den eksplosive CO2-pumpe, røg det meste ved siden af i dag... og lige op i den våde cykelhandske. Den blev øjeblikket hvid og stivfrossen.

Ondt gjorde det nu ikke, bare lidt mærkelig at stå i sommervarmen med frosne luffer ;-)

Dyre cykler og overfodrede motionister

Når man kører i bjergene, er der kun to ting der tæller: kondition og vægt. Konditionen kan trænes, men vægten er straks noget andet. At tabe sig er noget af det sværeste man kan bede en normal overflodsdansker om. (sjovt, overflod er i denne sammenhæng det samme som overfodret). Den nemmeste måde at tabe sig på er ubetinget at købe en ny og lettere cykel. Man ser derfor ofte ganske velproportionerede motionister på cykler, der er dyrere end proffernes.

Når man som jeg hader at køre op ad og er kommet til at sige ja til en tur på langs af Pyrenæerne, ligger vægttabet som en uomgængelig faktum. Jeg indledte derfor året med at målsætte en vægt på under 80 kg, et vægttab på 8 kilo. Den lettere cykel kunne jeg så bringe i hus når målet var nået, som en ekstra vægttabsbonus. Desværre var motivationen for den handikappede MTB'er íkke alt for stor og vinterferien bragte derfor tre kilo mere til hus... nu var jeg elleve kilo fra Pyrenæerne og en ny cykel!

Jeg kender jo kuren, ingen alkohol og lidt påpasselighed med hvad man putter i hovedet, så kommer vægten helt automatisk ned. En forrygende træningsindsats for at komme i form igen efter stilstandsperioden hjalp sikkert.

Og, pr 1. juli er målet nået, der er tabt 11 kilo! Godt to kilo pr mdr, ikke et imponerende hurtigt vægttab, men uden mad ingen hård træning! Og cyklen? Ja, den kom i hus lidt inden målet var i syne, men det har sådan set blot inspireret mig yderligere. Den værste man kan blive til grin for, er jo sig selv.

Fra det store vægttab i 2004/5 ved jeg, at man taber sig proportionalt. Det er ikke kun bodegamusklen der svinder, men også vielsesringen der sidder løsere, ja sågar falder skostørrelsen også! Nok er livremmen svundet 7-8 cm, men de i forvejen tynde arme er blevet tyndere. Det betyder, at når jeg kigger mig i spejlet, er der sgu stadig en bodegamuskel, ikke stor, men tydelig på en krop der er blevet mindre! Damn, den flade mave er stadig pakket ind i overflod.

Godt der er små to måneder til Pyrenæerne, og cirka 1.500 km. Jeg har nået målet, men der sidder helt ubetinget yderligere to kilo, jeg kan donere til bjergguden! Jeg tror sgu jeg gør forsøget!

In the air

For første gang siden operationen skal jeg ud og flyve. Lidt nervøs spurgte jeg kirurgen om jeg ville få problemer i lufthavnen? Nej, var svaret friskt, "Jamen, går de mange skruer ikke i metaldetektoren i Security?..". "Jo, da" var svaret, "men du skal bare vise dine ar" !

Så jeg havde forventet, at få love til at lege stripper, i det mindste smide strømperne, taget til side, blive kildret under tæerne med et eller andet avanceret instrument, bidt i benet af en politihund eller det er er endnu sjovere!

Men, unikheden røg, ingen opstandelse, bare en almindelig kedelig flypassager! Scanneren gav intet udslag! Øv ;-)

Halvvejs

Så skriver vi den 30. juni, og vi er præcis halvvejs på året. Heldigvis gælder samme betragtning kilometerantallet. Skal jeg nå 7.000 km i år, er det jo rart nok, at jeg på dagens cykeltur rundede 3.500 km. Halvvejs!

Vi var en begrænset skare til torsdagstræningen, så vi besluttede at lave noget svingtræning. Vi har fået en ny overordentligt stærk pige med på holdet. Det eneste sted man kan mærke, at hun er begynder, er rundt i svingene, så vi fandt et sted, hvor der er en runde på 1,5 km og ingen trafik, og så blev cyklerne ellers kastet ind i svingene. Store fremskridt! Pludselig forstår jeg hvorfor lærergerningen kan være så givende. Sjovt når man sving for sving kan se forbedringen i form af en højere og højere fart rundt! Og større og større sikkerhed!

Dagen derpå

Så blev Thit student, og den deraf afledte festivitas inspirerede mig af en eller anden grund til denne afstemning på OCCs hjemmeside:

Jeg kan ligeså godt indrømme, at enten er jeg blevet for gammel eller også er jeg kommet ud af vanen, men én drukaften kan mærkes i mange dage derpå!

Solen skinnede i dag, men ikke på nogen diamanter i benene, selvom det blev til 60 km i det dejligste sommervejr. ;-)

Derny

Thit er på vej hjem fra Oure, så i dag måtte hun køre sin 45-scooter den lange vej over Spodsbjerg-Tårs fra Sydfyn til Klampenborg.

Jeg cyklede med fra Maribo til Rønnede, 73 km som motorpace efter Thit. En 45-scooter kan altså køre stærkt, så det blev med et gennemsnit på 36,7 km/t.  Utroligt sjovt, men også sindsygt hårdt. Nok kan man ligge i læ bag dernyen, men når det går ligeud skal hastigheden altså holdes på 45! Det virker lidt for nemt at køre pace, men jeg kan garantere, at det alligevel er en seriøs træningsform. Det kan jeg mærke på benene, det har alligevel været noget af det hårdeste, jeg har lavet længe.

Sjovt nok synes jeg at sårn en lille knallert kan køre alt for stærkt med Thit, men at cykle med samme hastighed rører mig ikke ;-)

Det ER dejligt at cykle, meeen...

En viral reklame for VANMOOF, et hollandsk cykelmærke, som vist endnu en gang har forsøgt sig med Guerilla-marketing-stunt: Politi stopper cykelpige: Nederdel for kort

Indhentet!

Så fik 2011-Per endelig indhentet ham 2010-Per!

Selvom jeg trænede som aldrig før sidste år, er det altså lykkedes mig, at indhente de kilometre jeg var bagud efter vinterens stilstand. Føler mig faktisk også i bedre form end nogensinde!

Med dagens tur krydsede jeg 3.000 km posten, så der er ikke langt til halvdelen af årets mål (3.500), men vi er jo også snart halvvejs på året..

Nu med bidet

Så fik jeg endelig min saddel! Det er første gang jeg prøver en saddel med hul i midten, og som Finn konstaterede første gang han cyklede i regnvejr... nu med bidet!.

Efter en evalueringstur på 99 km i dag, er er ingen tvivl om, at man kun sidder på sædeknoglerne og ikke mellemstykket. Det er jo fint nok, men der er så det mere vægt på mindre hud. Men følte mig på en eller anden måde mere hjemme på cyklen end hidtil. Så det er nok godt nok.

Specialized har næsten totalt udsolgt i Europa. Jeg har nok købt ny cykel, men venter stadig på det rette styr og saddelpind. Sadlen og frempinden er kommet. Efter sigende har Specialized bestilt 50% mere til 2011 sæsonen i forhold til 2010, men står alligevel med tomme hylder. Ingen tvivl om at cykling er blevet populært!

Cyklist fik fartbøde

Så fik knægten da officielt papir på, at han har gode ben ;-)
Cyklist fik fartbøde | www.b.dk

Jeg har sommetider overvejet problemstillingen, men det er mest når man suser igennem et 30 km/t område. Normalt er det sjældent, at 50 km/t-byzonen udgør noget problem.

Cykelfanatiker? Nej, bilfanatiker

Vores næsten nye bil (den er kun tre år) skal snart til 80.000 km service. Den blev købt samtidigt med min gamle cykel (den er hele tre år!). Cyklen har kørt i omegnen af 16.000km....  Det er 20% af bildistancen.  Egentlig imponerende men, ville den bedre halvdel sikkert sige, det kunne have været endnu bedre, hvis jeg tog mig sammen og cyklede til arbejde!

Sammenlangt er der de sidste tre år kørt 21.400 km på cykel. Med en gennemsnitshastighed på 24 km/t giver det 891 timer på cyklen. Med en gennemsnitshastighed i bilen på 60 km/t har jeg derimod tilbragt 1.333 timer bag rattet.

50% mere tid bag rattet end på cyklen... Underligt nok, det havde jeg ikke ventet..  Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer har nok ret ;-)

Et nummer i statistikken

Antallet af folk der i 2010 har søgt skadestuen efter ulykker i naturen steg til 22.700, skriver Berlingske.

Hvorfor ved man ikke. Men ifølge Hanne Møller fra SFI er antallet af den slags ulykker steget de sidste fire år. En forklaring kan være, at folk er blevet mere aktive med mountainbikes eller noget andet, mener Hanne Møller.

Den lader vi lige stå lidt.... I mellemtiden kan du læse hele artiklen her:  http://www.b.dk/nationalt/vi-er-for-travle-og-for-pylrede

Kom til Norge, min far!

Hvorfra udtrykket stammer ved jeg ikke, men mange af mine barndomsminder går til Norge, hvor familiens sommerferier som oftest blev afholdt. Da Thit var lille havde vi en forrygende ferie der, og vores bryllupsrejse gik også til Norge, så jo: kom til Norge, min far!

Efterfølgende har det nu været lidt sløjt med at rejse til Norge, så da VätternRunden blev udsolgt inden jeg nåede at blinke med øjnene, rettede opmærksomheden sig til nabolandet. Var der ikke et løb, der, der kunne måle sig med Vättern Rundt, som jo nok er langt, men ikke så rig på højdemetre?

Ind kom Telemark Tours på løbslisten, et cykelløb på 250 km med 2700 hm. Der var vi i weekenden, dvs halvdelen af Team Sol og Sommer (den bedre vil ikke køre så langt) og gode venner fra OrdrupCC.

Vejret var med os, sjældent godt for Norge. 23-25 grader høj solskin og vindstille ved starten... dog noget mere vind senere på dagen.  Og hold da op hvor er Norge smukt!  Billedet her er lånt af Google, for der var ikke lige tid til at stoppe undervejs. Men det ligner 100%

Med Allan og Finn som motorer gik det over stok og sten, 9:14 timer tog det os, med 27 minutter i depot. Det betyder en gennemsnitshastighed, den tid hvor vi bevægede os, på 28,2 km/t !!  det er rigtigt godt, for 250 km og 2700 hm!!

Det kunne have gået hurtigere, hvis ikke de to dieselmotorer skulle vente på mig på toppen af bjergene, for så mange kræfter er der ej heller i benene endnu... En nordmand, som jeg fulgtes med, sagde: "Tippet til at kjøre i fjellet er, at kjøre veldigt forsiktigt opp, så har man kræfter til at fortsette" Det var et råd jeg kunne bruge, meget behageligt måde at køre på ;-) Nedad gik det så knapt så forsigtigt, den tabte tid skulle jo indhentes!

Vi kørte i dagstimerne, noget jeg ellers ikke plejer på de lange løb, men det var godt, for dels var vejret jo flot, dels var der faktisk ikke noget trafik (hvilket er den største fordel ved nattekørsel) og udsigten er jo noget helt specielt i Norge. Og, så er det nok rart med fuld dagslys, når man racer ned af hårnålesvingene ;-)

Eftersom vi brugte to dage på transport og en dag på cykling var der tid til mange røverhistorier, ikke mindst om Allans imponerende kostindtagelse og de deraf afledte konsekvenser. Så, skulle du høre om en flok sprængte toiletter i Norge, nærmere betegnet Telemarken, kan det være vi kender afsenderen ;-)