fredag den 31. december 2010

Selvangivelsen 2010 og forskudsopgørelsen for 2011

Jeg var helt sikker på, at jeg i 2010 lige ville snige mig over de 7.000 km.. Sådan kom det ikke til at gå. 6.297 km blev det til, inden mit styrt satte en kæp i hjulet, men det er nu også ok.

Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.

Set i graf ser 2010 sådan ud:
Maj var den helt store måned, men ellers måtte vi takke nej til en del af de traditionelle løb. Den bedre halvdel har haft en del forkølelser i år, og så er OrdrupCC ikke kun en cykelklub, men også en festforening. Brøllupper, fødselsdage og almindelig selskabelighed har opholdt os mange weekender i 2010. Det har været og er en stor fornøjelse, sammen med gode venner!

Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.

Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.

I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!

Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!

Pas på fingrene i aften!

Ingen kommentarer: