Tour de Alps - dag 7 - I Amarone-land

Dagen startede med en lille snaps på 13 km med 8% i snit.. Den varierede lidt med perioder over 13%.. beklager de mange tal, men sådan er bjerge..  tallene minder lidt om det nederste af Mont Ventoux.. her er det "bare" en vej :-)

Hanne havde lidt revance fra gårsdagens varme bail-out, så vi og en lille flok startede en time før resten af holdet. Hellere vente på toppen, end at få hedeslag.

Ved foden af bjerget samlede vi lige op. Og medens vi lige ventede på de sidste og sikrede at alle kom godt igang, tog Hanne tog forspringet.. det gør vi så tit.. det er mest effektivt, og jeg plejer at hente hende rimeligt hurtigt. Men ikke i dag.. Hanne lagde ud i et gevaldigt tempo og skulle jeg blive indenfor komfortzonen, kunne jeg ikke indhente hende.  Klag af skade sad jeg så lige så stille og ventede på at hun skulle eksplodere.. not so..  der var fanme tryk på kedlerne.. og hun gled lige op..  det var kun på grund af en lille trafikprop nær toppen at vi kunne rulle over målstregen sammen!

Så er det bevist! Skulle du være i tvivl, så kører Hanne som en dampmaskine.. ikke bare i suveræn stil ned, men også op.. bare temperaturen ikke kommer for højt op.

Resten af dagen gik roligt ned mod Verona. Egentlig skulle vi vist have haft et bjerg mere, men som også andre hold, var vi mætte af bjerge og ville sådan set bare hygge os og trille ned til Amarone-vin-markene.

Dagen sluttede med kuffertafleveringer, turens hit: Aperol Spritz og en dejlig prøvesmagning på Amarone, alt sammen venligt sponseret af PP Cykelrejser.

En dejlig afslutning på en dejlig og hård tur :-)

Tour de Alps - dag 6 - Himmel og Helvede

Dag 6 strartede med en 50 km tur ned fra bjergene til Trento-dalen. To timers behagelig cruisen, fra den kølige bjergluft og ned i dalens varme, fra 16 til 30 grader.

Smukke udsigter.. det rene himmel.

Så spiste vi frokost.. og så skiftede billedet lidt. For Nu begyndte det at gå op ad, og temperaturen steg til 36 grader! Hanne valgte meget fornuftigt at hoppe i bilen for at blive sat af på toppen. Hun kører enormt godt, men varmen er altså ikke en livret!

Den første stigning var kun på 3 km med et snit på 7%, og gik sådan set fint. Den anden stigning var på 20 km og et snit på 6,5%.. men der er et næsten fladt mellemstykke, hvilket betyder ret mange passager over 10% ...  Egentlig gik det strygende.. men på et tidspunkt begyndte det sgu at flimre for øjnene..  Fy da føj for en bakke!! Fra Himmel til Helvede!

En pause, en dælans masse vand og hastigheden 20% ned, og så blev bakken såmend helt fin, og kameraet kom frem igen. :-)

På denne tur var det en fin men på det nærmeste unavngiven bakke. Havde den ligger i Pyrenæerne ville den garanteret have været episk.. alene længden er seriøs! Men nu er det altså Dolomitterne.. og så er det bare sådan!

Marianne trængte lige til en lur på toppen

De sidste 35 km til hotellet var ren nedkørsel.. og godt det samme.. for over tre kilometre til sidst faldt vejen med 17% !!  Det går fint nedad, men opad.. puha, bare tanken ;-)  Nedkørslen gav turens eneste regn, og jeg kunne konstatere at lige så stort et airflow hjelmens store huller giver... lige så stort adgang giver de til slagregnen.. og håret er der jo ikke lige til at beskytte hovedet. ;-)

Ved dagens debriefing, over en kold øl ved bilen.. tegnede dagens strabadser sig blandt folk.

 Per og Pia siger puha.. hvis de da overhovedet havde luft til at være så snakkesaglige ;-)

Men omgivelserne var også her fantastisk smukke.. som nogle af billederne fra Kina, Thailand og altså Italien.

PS: nok var dagen hård for nogen, men for andre var den max dejlig! Viggo elsker varmen.. og håret elsker hjelmen :-)

Tour de Alps - dag 5 - Hviledag

Efter en kort dag 4 kom en hviledag.. og taget i betragtning af de hidtil mange højdemetre, bekom hviledagen vel. PP Cykelrejser havde såmen planlagt to forskellige ruter, man kunne trille på hviledagen, men.. vi kom den naturligvis i hu ;-)

Det var Henrik glad for, for så kunne der køres højdemetre på min cykel, sammen med de andre der ej heller kunne lade cyklen stå!

Vi andre sad om morgenbordet og planlagde hyggedagen

Vi vandrede til nærmeste storby, hvor vi havde planlagt en tur op på bjerget, denne gang med lift. Men inden, slog vi lige en tur indenom en tilfældig kirke. Bedst som vi kom ind, gik organisten igang med en samling af Verdi-værker, og han kunne spille, kunne han! .. utroligt fornemt med en intimkoncert kun for os!    Ellers var det sjove ved kirken, at den var drevet af munke.. komplet med hårkrans, brun kutte og en strik om livet.. troede egentlig det var en parodi..

Nok tekst, her er udvalgte billeder fra dagen:

Tour de Alps - dag 4 - Kurtinig an der Weinstrasse

Dybt nede i SydTirol tales der tysk. Hele dalen mellem Trento og Bolzano er tysktalende og på det fine hotel vi overnattede på i byen Kurtinig an der Weinstrasse, blev der svaret på tysk, uanset om vi forsøgte med et par ubehjælpelige italienske gloser eller engelsk.. ikke at det er noget problem for os, men sjovt var det nu aligevel.. her på dag 4 var vi faktisk ret langt nede i Italien.

Som det ses, er tysk førstesproget, italiensk kommer på andenpladsen 

Dalen er utrolig rig og intet blad vender forkert.. Tyskland på steorider.. eller lidt som Schweitz.  Og ihvertfal mere opryddet end Danmark. Jeg forstår godt at der er spændinger mellem Nord- og Syditalien.

Indtægterne kommer øjensynligt fra vin og æbleproduktion.

Druerne er parate til at blive plukket, her er lige til en flaske vin

Også æblerne skal plukkes, kasserne står parate

Dagens etape var kort, kun 37 km, men med et bjerg, Passo Lugano på 16 km og 5%..  i sig selv ikke voldsomt, men taget temperaturen i dalen i betragtning kunne det blive en hård dag. Da resten af holdet besluttede sig for at bruge formiddagen til at cykle ud på vinsmagning, og således får passet i middagsheden med lidt vin i blodet, besluttede Hanne og jeg bare at køre for os selv, tidligt om morgenen.

På den måde fik vi kørt passet stille og roligt, omend stadig med sved på panden.. men ikke noget der ikke kunne kureres med cola, kaffe og is på cafeen i passet

Og så skulle der lige skiftes gear, manuelt til lille klinge i bunden, og stor klinge på toppen

Ankommet til målet, Cavalese, lige ved frokost, var Henrik en glad mand. Hans cykel gik i stykker allerede på førstedagen, og kunne nu låne min resten af dagen, og køre hold 1 i møde. Skal garantere for at der blev trådt til i ren begejstring!

OG jo, det havde været hårdt at køre op til passet i middagsheden efter vinsmagningen. Vore gode venner, Per og Pia, syntes vist det havde været den hårdeste dag overhovedet.

Men udsigten fra hotellet var der ikke noget at udsætte på :-)

Tour de Alps - dag 3 - Passo Gavia og Tonale

Dag 3 startede med stigningen op til Gavia lige udenfor hotellet i Bormeo. Stelvio er imponerende, men Gavia var det flotteste bjerg på årets tur.. og så hjælper det også, at morgen temperaturen lå på 11 grader.. for koldt til nogen, men nok til at kalde velværet og trods alt også sveden frem på panden hos os andre.. trods korte ærmer og ben.

Morgensolen skinner på Viggo

Gavia holder 5,5 % over 25 km, men varierer meget, så der er også passager over 15%

Øverst er der et plateau.. se det er højfjeld som vi elsker det!

Team Sol og Sommer på toppen

Nedkørslen fra Gavia er nok det mest tekniske og sjove jeg endnu har kørt. Snævre sving og snævre veje hvor man dårligt kunne passere modkørende biler, men også utroligt smukt.

Herefter var det op mod Tonale, hvor frokosten ventede.  Tonale er efter min mening intet specielt, men nu var det igen blevet så varmt, at småkilderne skulle besøges!

Dagens 141 km og 2300højdemetre kronedes med at min cykel gik i stykker. Nitterne der holder forskifteren i stellet valgte at kvitte jobbet. Så det første der blev gjort i målet var at fjerne forskifteren, så der var plads til kæden. Så måtte al skifte mellem store og lille klinge ske manuelt med fingeren... lille klinge i bunden af bjergene.. stor klinge på toppen, inden vi kørte ned.  Det fungerede faktisk forbavsende godt.. når man kører opad i 3-4 timer har man ikke brug for at skifte til stor klinge ;-)

Tour de Alps - Dag 1+2

Åres bjergtur for Team Sol og Sommer, og gode venner i OCC, gik for en gangs skyld ikke til Pyrenærne, men Alperne. Fra Mittenwald ved Garmisch-Partenkirchen til Verona, syd-øst for Gardasøen. Knap 700 km og 15.000 hm.

Hmm.. 15.000 hm, det er altså meget!  Opkørslerne i Alperne er generelt set både længere og stejlere end i Pyrenæerne. Og mere befolket/trafikeret.. men vores rejsearrangør PP-Cykelrejser, havde fundet gode veje med minimalt trafik i både de nordlige Alper og i Dolomitterne.

Allerede dag 1 var der dækket bord i bjergene. Jeg ville køre hold tre, for dels at være sammen med den bedre halvdel og så fordi programmet såmend var rigeligt dækkende.. men dag 1 skulle hold 1 og 2 køre Kühtai.. godt nok fra den "forkerte side", men alligevel.. Kühtai indgår i Ötstahler-Radmaraton løbet, som jeg gerne vil køre på et tidspunkt, så jeg overvejede kort at tage hold 2 dag 1... men kom gudskelov på bedre tanker, for opkørslen fra den østlige side er en alvorlig nyser, med længere etaper vel over 15%... tror alle var af for at trække! Som en af dem sagde: Det er første gang i 15 år jeg har måttet trække min cykel!   Hold tre "nøjedes" med Pillar Höhe, som er 16,1 km lang med et gennemsnit på 5%. Den stiger meget uregelmæssigt og jeg noterede mig at stigningsprocenten en gang imellem svippede op på 13%.. ikke mange metre.. men alligevel.  Udsigten på toppen var dog det hele værd.

Dagen sluttede af med en bedårende indruldning til Pfunds.. Alperne er smukke

Dag 2 stod den på Passo del Stelvio, alpernes næsthøjeste asfalterede pas på 2.757 m. Stigningen er på 24 km med en procent på 8%.. jamen hallo.. det er fanme seriøst! Jeg kan egentlig godt lide stigninger der er uregelmæssige, for de giver anledning til lige at puste ud når procenten kort falder.. men som gammelt militær-projekt er Stelvio velkontrueret.. procenten holder stort set fast alle 24 km op. Vejen er berømt, med sine 48 hårnålesving.. alle pænt skiltet.

Her hviles i et af svingene. Hanne kigger op på næste sving.. hun har endnu ikke opdaget festfyrværkeriet bag hende :-)  klik på billedet for større opløsning.

Det er sjældent at man med et fotografi kan fange rette indtryk af stejlheden. Her er det dog lykkedes.. gang så op med 24 km!

Og endnu et par billeder mere.. vi er i gletcherland

Alt for let skulle dagen dog ikke være, så inden Stelvio skulle vi lige have en formiddagstur op over Reschenpas, som er berømt fordi der ligger en dæmningsø på toppen. Søen har blandt andet oversvømmet en by, komplet med kirke.

Onde tunger vil dog lade vide, at præsten hældte for meget vand ud af ørene ;-)

Nedturen fra Stelvio til Bormeo var helt igennem fantastisk. På grund af stenskred var vejen nemlig lukket. Vi hoppede over afspærringen og listede os igennem, og fik en af de mest berømte nedkørsler helt for os selv.. En helt igennem fantastisk oplevelse!

De første to dage havde vi såledet fået kørt små 5.000 højdemetre.. Velkommen i Alperne!

Udstyrslir

Min gamle cykelhjelm trængte efterhånden til en lille fornyelse, efter et godt års massivt sved ;-)

Og lidt lir skal der jo til, så nu gik jeg lidt efter den ordrup-grønne.

POC er et svensk firma der laver personligt sikkerhedsudstyr, tror nok de startede i ski-branchen men nu er de kommet til cyklernes verden. Den grønne model her sidder fx på toppen af Garmin-Sharp under årets Tour de France. Den er meget anderledes i sit formsprog end alle andre cykelhjelme, så den kræver lidt tilvænning .. men den har også fordele. Som jeg skrev på Facebook:

1) Den kan faktisk fåes i en størrelse, så den kan gå ned over mit store hovede
2) Massivt air-flow
3) Sidder behageligt
4) Har et specielt system til at holde cyklebrillerne når de ikke sidder foran øjnene, og det virker!
5) Svensk sikkerhed, massiv beskyttelse

og sidst, men ikke mindst

6) når den sidder på mit hovede, kan jeg ikke selv se den ;-)

Indlægget på Facebook er et af de mest "likede" nogensinde, af mine altså. Hjelmen er da også lidt sjov, ikk?

Har da i øvrigt også købt et par briller:

Begge er lidt signalgrønne og er en lille sjov kommentar til Ordrup-tøjet. Men ret meget andet passer de ikke til.

Fandt i øvrigt ud af i lørdags, at når solen kommer og går, er de selvtonende glas i mine gamle supercykelbriller en rigtigt dejlig ting. Jeg måtte tage de grønne af og på i en uendelighed.

Så både de gamle briller og hjelm har stadig deres plads i tøjskabet!

Flûte og ost vejer

Efter to dejlige uger i Sydfrankrig er det på tide at gøre forberedelserne til august måneds Tour de Alps op.

Der er pt i år kørt 4.400 km, og den kommer nok lige op på 5.000 inden alperne rammer. Det er helt godkendt! 

Til gengæld har jeg i dette forår haft ganske meget arytmi med hjertet. Det giver en fornemmelse af uro i kroppen, ganske svarende til at være gået sukkerkold. Og kroppens svar på det det er at ville have kalorier indenbords. Selvom jeg udemærket ved at det ikke er tilfældet, kræver kroppen altså sit.. og vægten er derfor helt oppe på 82, inden vi tog på ferie .. Jeg havde håbet på at være kommet ned på 78ish  Flûte, ost og rosé vejer desværre også, så der røg et ekstra kilo på under ferien, så nu er jeg dælme helt oppe på 83 kilo! Øv, men det smagte godt. 

Frankrigsturen gav seks ture og cirka halvt så mange kilometre som normalt i en to ugers periode. Til gengæld var kvaliteten høj! Der er derfor intet i vejen med styrken. Til trods for vægten satte jeg endnu en gang rekord på morgenturen i Poujol, med 1:04, og kørte forleden en pæn lang tur i Nordsjælland med et snit på 32,6 km/t.

Hanne på vej op mod Col de Frontfroide

Jeg har lovet mig selv at tage Alpeturen som en hyggetur med min søde hustru, så det skal nok gå alt sammen.

Lidt værre med hjertet. Tidligere kunne jeg til en hvis grad træne arytmierne væk, men det kunne jeg ikke denne gang. Efter en træningstur i maj hvor arytmierne ikke ville gå væk, havde jeg vedvarende ondt i hjertet og blev indlagt til kontrol for kranspulsåreforkalkninger og blodpropper.. Det viste sig dog at mine pulsårer så fine ud, alt andet ville også have forundret mig. Lægen fortalte, at årerne dog snører sig lidt sammen ved arytmi, og at jeg ganske rigtigt havde fået for lidt ilt til hjertet under træningen. Derfor skal der gøres noget ved dem!  I kommende weekend skal jeg derfor køre rundt med et måleudstyr på kroppen, for at få live-målinger lægerne kan kigge på. 

Men efter indlæggelsen er det nu ellers lykkedes mig at få genoptaget medicineringen på en måde, så urolighederne ikke generer mig.. derfor er cykelturene ikke længere noget problem, omend pillerne sænker min makspuls noget. Så må jeg tale med lægerne om det er vejen frem, eller vi skal ud i fjerde operation.

Watt

Konditionstesten i marts indikerede at jeg træder 519 Watt ved mit maksimale iltoptag. Hvad betyder det egentlig?  Med mine tynde ben må det vel være relativt lidt? Vi hører jo om sprintere der træder langt mere!

Det måles ikke som en sprint eller pludselig anaerob energiudladning, men den mængde watt der presses ud ved en jævn, men relativt langsomt stigende belastning..  Hvor lang tid kan jeg så holde den.. tja, det ved jeg ikke.. det er aldrig målt, men skal den holdes i blot lidt længere tid, skal det være ved at lavere antal watt.

Det perspektiveres af OL-banerytteren Robert Förstemann der har krop som supermanden HULK i videoen her nedenfor.. han holder 700 Watt i 1 minutter, nok til at riste et stykke brød, men han kan sgu ikke lige spise den bagefter :-)

Cykelpusheren

Forleden sad jeg med en af kollegaerne på terrassen og nød et stille fredagsglas efter fyraften, og pludselig nærmest væltede det ind.. En ringede for et godt råd om cyklen, en anden kom forbi for at låne et ekstra batteri til GPS´en og en tredje kom for at købe fire slanger til højprofilfælge..

Kollegaens bemærkning var, at det er åbenbart ikke bare mig der benytter dig som pusher for reservedele..  :-) Nej, jeg har faktisk altid lidt af hvert liggende på lager, og fungerer såmen gerne som lokalt lager, bestiller jo blot lidt ekstra i næste månedlige sending af reservedele...

Holder nemlig stort at selv at vedligeholde vore cykler, og eftersom kravene til driftsikkerheden er høje, er det nødvendigt at ligge inde med en lille samling af de mest almindelige sliddele, som kæder, bremseklodser, smøremidler, kassetter, styrbånd, slanger og CO2-gaspatroner.

Dagen efter skulle jeg lige justere den bedre halvdels gear.. "det skramler lidt"... inden hun morgenen efter skulle køre Tøserunden. Normalt går det fint, men her var det plat umuligt. Uanset hvor præcis jeg var, gled den i indstillingerne ved næste skifte fra top til bund.... hmm der måtte være en modstand et sted. Jeg havde lige en ekstra stump af yderstrømpen til kabeltrækket liggende og skiftede derfor denne nede ved bagskifteren.. strømpen havde nemlig en lille revne hvor der muligvis var smuttet noget vand ind..  men nej, den blev ved med at glide i indstillingerne.. indtil det pludseligt sagde bang, og kablet knækkede inde i skiftegrebet!!!  Umuligheden i justeringen skyldes at fibrene i kablet var gået en efter en, hvilket havde strækket kablet.

Den årlige tur på Tøserunden er en stor tradition her i huset. Mit søde søster og svoger kommer fra Jylland, og medens de to tøser kører rundt, tager svogeren og jeg en tur ud over Sjælland, og slutter af med en fadøl på havnen i Køge medens vi venter. Senere slutter vi af ved grillen i Klampenborg med et par gode vine..

Så det var bestemt med håret rejst, at vi sidst på aftenen inden løbet næste morgen konstaterede at kablet var knækket.. hvad nu med cykelturene, fadøllen, grillen og de gode vine.. Var turen helt fra Jylland forgæves?

Men, nej da.. pusheren havde faktisk et nyt kabelsæt liggende, godt nok til MTB, men Shimano bruger samme kabeltype til både racer og MTB, så den kunne lige fikses ;-)  Det var godt nok lidt af et tilfælde at jeg havde et kabelsæt i overskud, et tidligere projekt der ikke behøvede at blive gjort helt færdigt, men ikke desto mindre.. Det var en lettet TeamSologSommer-smed der kunne gå i seng den aften.

Så nu er et ekstra kabelsæt kommet ind på listen over nødvendigt nærlagerindhold og et nyt derfor bestilt.

Sammen med en ekstra ny kæde, for svogeren benyttede sig lige af lejligheden til selv at skifte på sin egen for første gang ;-)