Medens alle andre seriøse motionister skulle til Roskilde for at køre Skjoldenæsholmløbet, tog Flemming og jeg til Allerød for at køre
Allerød Tour. Allerød Tour er et lille lokal firma-, hold- og hyggeløb. Så de to onde OCC´ere drog nordpå, for at gentage Flemmings succes sidste år på 50 km strækning. Flemming kom nemlig ind først sidste år.. som at stjæle slik fra børn! To skarpe motionister blandt damecykler og andet godt.
Lettere pinligt!
Løbet viste sig at være utroligt godt arrangeret, med politi til afspærring af alle kryds. Ruten var lagt lidt om og forlænget med 2 km, krydret med en ordentlig opløbsstrækning. Så der kunne races.... og det blev der! Nu var det lige pludselig ikke pinligt mere, men knald hårdt! Rygtet havde åbenbart spredt sig, for det var f.. ikke bare damecykler der var mødt op der.
Efter 8 sjove km på små asfalterede skovstier gik ruten pludselig over i 1 km gusten grusvej. En bil kørte lige ud foran feltet og da han opdagede os, speedede han op, og så var det slut med udsigten. 2 meter frem kunne jeg se, i støvet. Men der var ikke andet at gøre end at træde til og glæde mig over min Roubaix cykel og over at jeg havde lånt den bedre halvdel af team sol og sommers hjul, så var det da ikke mine dæk det gik ud over. Grusvejen endte i et T-kryds og feltet var endnu samlet. Hvordan det helt gik til ved jeg ikke, men pludselig i løbet af hvad der føltes som 20 meter, lå jeg 100 meter bag feltet. En vis herre tog pludselig ved dem. Så var der jo ikke andet at gøre, end at træde til! Her så jeg Flemming for sidste gang... langt bagude! Gad og vide om han var punkteret i gruset? Det lykkedes mig at komme op til feltet, men det kostede store kræfter ude i vinden, da de andre åbenbart kørte over 40 km/t. Lidt senere kom endnu et par stykker op, herunder en virkeligt stærkt kørende kvinde. Flemming havde åbenbart forsøgt at følge med op, men måtte slippe da feltet endnu en gang eksploderede. Jeg så ham ikke, men konstaterede med en lille latter, at der nu igen var et sæt barberede ben i feltet, og denne gang meget kønnere end Flemmings ;-) Vi lå nu 10 i front af løbet.
Feltet kørte taktisk, et spil om hvem der ville ofre sig og trække feltet garneret med voldsomme eksplosioner på bakkerne, der så måtte samles op efterfølgende. Jeg mangler stadig noget på bakkerne! Efter 30 km måtte jeg for alvor slippe feltet på en 12% stigning. Der var bare ikke mere.... Heldigvis var jeg ikke alene, og det lykkedes os tre efternølere at køre hovedfeltet op igen. Hovedfeltet var også knækket over, men lidt senere fik vi kørt udbryderen op. Jeg synes dog der manglede mindst en cykel, men måske var han faldet af? NOT! Jeg kan se af resultatlisten, at vi havde tre foran os, der holdt udbruddet hjem. De kom hjem et minut før os. Tælle var jeg absolut ude af stand til det tidspunkt.
Et af de store kryds lykkedes det os at komme til samtidigt med politiet. Vi havde rødt lys, og måtte stoppe. Jeg overvejede et kort øjeblik at liste over men fik så øje på politivognen, der stod ovre på den anden side. Damn.. De sprang ud af bilen og undskyldte de ikke havde stoppet trafikken, men vi var 5 minutter foran deres plan! Øv, hvor er det sejt at starte fra 0 igen, når man har givet sig 100%... Men OK, vi kørte nu også stærkt.
Resten af turen ind til Allerød gik fint og stærkt, vi havde nu medvind. Rundt i gaderne blev jeg endnu en gang sat af fronten, idet vi skulle over jernbanen. Damn med de bakker!
Jeg trillede derfor ind i hvad jeg troede var 4. pladsen... nej for helvede... lige på stregen blev jeg overhalet,og måtte så tage til takke med 5. pladsen, som altså viste sig at være 8.pladsen fordi 3 var kommet i mål før os. Den skarpe kvinde som var med rundt, og tog sine føringer, var lige bag mig og er noteret for samme tid. Det er fint nok.
Synd for Flemming at han punkterede, han er noteret 8:20 minutter efter mig... åh du punkterede ikke? Jamen hvad i alverden fik du så tiden til at gå med ? .. gnæk gnæk gnæk .. Flemming mener jeg bør genlæse den del af leksikonnet hvor ordet "hjælperytter" bliver defineret. Jeg havde nemlig lovet at hjælpe Flemming til at genvinde mesterskabet. Tja, det kræver jo man kan følge med hjælperytteren ;-)
Inden starten tog Flemming dette billede af undertegnede, og det viste sig at være profetisk, for positionen holdt sig helt til mål.
Gennemsnitshastigheden blev 34,5 km/t. Hammer godt løb, som herefter er ophøjet til den faste liste af løb vi kører hvert år. Tak for tippet Flemming. Det er virkeligt et løb man kan tillade sig at race i.
PS: Ret skal være ret: Flemming vandt gårsdagens skiltespurt efter en hæsblæsende tur ned af Strandvejen, ovenpå en fuldstændig sindssyg spurt op af Slotsbakken. Så, benene har forståeligt nok været lidt slidte i dag.
