mandag den 20. oktober 2008

Alpetramp eller Korinth rundt

I mit næste liv, vil jeg være sælger af vejskilte til Korinth... ikke meget under 40 styk så vi på motionsløbet Alpetramp, men selve byen så vi sjovt nok ikke.

Løbet bliver mere og mere populært, i år havde 1184 fundet vej til Sydfyn, hvilket er deltagerrekord og arrangørerne følger med. Depoterne bliver tilsvarende mere og mere velforsynede, så hermed stor tak til cykelklubben Pedaltramp og alle de frivillige, der troligt disker op med årets første og sidste motionsløb.

På trods af ugelang regn og regn natten forinden, havde vi tørvejr hele søndagen. Skønt, men al den regn havde efterladt vejen utroligt smattet, med masser af blade, så man virkeligt skulle passe på i svingene.
Vinden blæste stift fra vest, og udgjorde et stærkt makkerpar med de mange og stejle bakker i konkurrencen om at give os stive ben. Punkteringer havde Team Sol og Sommer utroligt nok ingen af, men det var en god dag for slangeproducenterne.

Incl depoter kørte vi de 125 km i tiden 5 timer og 19 minutter.. 4 minutter hurtigere end sidste år, hvilket er OK al den stund, at vi faktisk kørte forkert i år, og fik nogle ekstra km på odometeret. Pilene var pænt markeret på vejen, men som lemminger med hovedet under armen fulgte alle den forankørende... ligeud, hvor vi burde være drejet til højre. Det gav os lige en 4-5 km ekstra. Heldigvis havde Hanne puttet et kort i lommen, her er styr på alt.

Eks depoterne kørte vi 129 km og 1216 hm med et snit på 26 km/t. Den effektive køretid blev således lige under 5 timer, incl omvejen.

Nyd de kønne efterårsbilleder fra en dejlig men hård dag i de sydfynske alper:

lørdag den 18. oktober 2008

Finanskrisens positive sider

Det der er f.. længe siden man har set tilsvarende:

Uheldigvis varer en tankfuld jo ikke længe når man kører på tværs af Jylland med to cykler på taget.

Det grønne monster er flyttet


Snøft, nu er det for alvor med hende Thit. Heldigvis er det jo fordi, det går godt for hende nede på Oure.

En kort - en lang

Cykling er et udstyrsstykke. Når man, som jeg, både har lav- og højprofil fælge skal man også have forskellige typer slanger.

For at være klar til Alpetramp i morgen, havde jeg monteret min lavprofil fælge. Jeg har ellers kørt rundt på mine højprofilfælge på det seneste.

Og, som sædvanlig kom jeg for sent ud af døren til lørdagsturen (man er jo et b-menneske), hvorfor jeg bare lige greb pakken med pumpe, dækjern og slange fra sidste køretur. Jo, selvfølgelig vidste jeg godt at det var en slange med lang ventil, men det var jo ikke meningen at jeg skulle punktere, vel? Og desuden går det jo endda.

Nu er det jo blot det ved efteråret, at vejen er våd og flintestenene derfor står på højkant. Så jo selvfølgelig punkterede jeg!

Da jeg jo er en lille smule doven, og ikke gider klargøre hjulene endnu en gang til i morgen, spurgte jeg, om ikke en af de andre havde en slange jeg kunne låne, og jo, Arne ville gerne låne mig en slange.. "den er kun lappet to gange", sagde han. OK, af med dækket, ud med slangen, ind med den anden, på med dækket, frem med CO2-pumpen. Pfiiissttt, ja, slangen var kun lappet to gange, men der var sgu tre huller i den!!! Af med dækket, ud med slangen, ind med et nyt, som jeg lånte af Per, på med dækket, skifte CO2 patron, blæse op ... og søreme om ikke det holdt. Men, dækket havde fået sig et ordentligt flænge, så jeg skal alligevel til at skifte det hele ud her til aften!

Men, dagens morsomste punktering stod Svend nu alligevel for: Nu er man jo ganske hjælpsomme, så de var fire mand høj til at skifte slangen, og af en eller anden grund trak de ind i et lille bitte busskur. Nok fordi den ydede god beskyttelse mod den kolde vind, da døråbningen var ganske smal. Så, fire mand høj, i et lille lukket rum ...


Hårdt skulle dækket være, så da Svend havde pustet det op med første CO2 patron, og stadig synes det var lidt blødt, satte han endnu en patron på... ...BAAAANG.... sagde det, dækket hoppede af, og slangen sprak med et brag, i det lille rum.

He he, nu har vi også en Kanonkonge i klubben. (og fire mand med ringen for ørene)

Auf deutsch bitte!

Var i Lidl forleden for at handle. De havde nemlig en mega billig udendørstermometer, og sådan en er jo rar at have, når man skal finde ud af hvad man skal tage på til dagens cykeltur.

Lidl er som bekendt tysk, men jeg undrede mig nu alligevel lidt over, at man annoncerer efter arbejdskraft på tysk i butikken:

Dvs, indtil det gik op for mig, at annonceteksten faktisk var på dansk, og søreme, ved en ekstra læsning blev titlen også dansk: Butikschefsaspirant.

Så har man set det med...

Efterårsferie for real

Efterårsferie.. smag lidt på ordet.. Efterårsferie...uhmm

Her i huset er efterårsferien et pusterum med traditioner. Først Kulturnat med bedsteforældrene og så en masse afslapning uden stress og jag, for så at slutte af med årets sidste motionsløb, Alpetramp. 100% opladning...

Vi sover længe og tuller rundt.. Gider man ikke lige tage tøj på, kan man da finde et tæppe

Andre slapper af på en mere anstrengende måde


meen lidt dybdeafslapning bliver det også til


I morgen står den så på en tur i de sydfynske alper. Det bliver hårdt!

torsdag den 16. oktober 2008

Doping = Dum

Så indrømmede Bernard Kohl:

"Jeg vidste godt det var forkert, men der findes nødsituationer, hvor man er fortvivlet." Han var styrtet under Dauphiné Libéré, var endnu ikke udtaget til Tour-holdet og havde stadig ingen kontrakt. "Jeg ville ganske enkelt være helt sikker," forklarer han.

Samtidig sammenligner han situationen med en hastighedsoverskridelse. "Det er ligesom på en motorvej. Det er tilladt at køre 130 km/t, men du kører alligevel 160, fordi der ikke er nogen radar i sigte. Jeg vidste jo ikke, at jeg kunne blive opdaget. Jeg vidste ikke, at man kunne teste for det," lyder det.
Kilde Feltet.dk

Hold kæææft... man kommer ALRIG doping i cykelsporten til livs. Professionelle cykelryttere er simpelthen for dumme!

tirsdag den 14. oktober 2008

Hanne på træningscyklen

Så var det den bedre halvdels tur til at få målt konditionstallet: 49! Igen højere end meget højt for kvinder i aldersklassen.

Imponerende

Efterårsferie

Findes der noget skønnere end et skovbryn i begyndende efterårsfarver?

Efterårsferien er cykletid!

Lørdag var jeg tilbage på cyklen, godt nok kun på 10:00 holdet, skulle jo lige sikre at alt fungerede igen. Formiddagstur med OCC i dag, torsdag og lørdag er naturligvis også på programmet, samt årets efterårsklassiker på søndag: Alpetramp, 125 seje kilometre med masser af højdemetre i det sydfynske. Se noterne og billederne fra sidste år her

mandag den 6. oktober 2008

Nada, Zil, nichts, nothing

Ikke så meget som et enkelt ekstraslag kom der, da jeg lå på bordet. Før jo, men under operationen nix! Så de lukkede pænt igen uden at fortage sig ydeligere. Det var ellers ikke fordi der ikke blev forsøgt. Nok strømpulser til at ligge en Eremitageløber ned, nok adrenalin til en Berlin maraton. Men stadig intet!

Nå, men fordelen er jo, at de så ej heller brændte og dermed ej heller kunne komme til at lave skader. Så egentlig er jeg lidt lettet og lidt skuffet på samme tid.

"Det er jo ikke dødeligt, siger vi, men der er jo en grund til at de går i gulvet, der ude i det just afholdte Eremitageløb" sagede lægen. Så lægens råd var så absolut at undgå de perioder med ekstraslag.

Det kan jeg så gøre på to måder, enten holde træningsniveauet højt oppe, eller geare ned. Jeg prøver det første først, for det ved jeg jo virker, hvorimod jeg er noget i tvivl mht det andet. Så nu må jeg ud og købe mig en træningsstand, så jeg også i disse mørke og kolde måneder kan holde træningskadancen.

Det ville jeg alligevel gerne gøre, nu har jeg undskyldningen. ;-)

lørdag den 4. oktober 2008

Carboing

Findes der noget hvor carbon-lir ikke er sagen?

Svaret finder du her: Carboing

fredag den 3. oktober 2008

In the blues

Sidder her en sen fredag aften, og slapper af. Meget cykling er det ikke blevet til siden sommer, der er alt for meget arbejde. Men, jeg kigger langt efter de cyklister jeg kører forbi på vej til og fra arbejdet.

Jeg har valgt ikke at køre i morgen, fordi jeg har fået tilbudt en ny operation på afbud på mandag. Det er jeg glad for, for det rumsterer jo det der apparat, men uden mulige bivirkninger er det jo ikke... Men, hvor stiller man sig tilfreds? Før første operation kunne jeg ikke gå ned ad Østerbrogade, nu kan jeg jo rent faktisk køre stærkere end de fleste selvom det er møg ubehageligt, når jeg starter op. Det er jo en succes, så skal man jagte det sidste? Lægen synes vist det er noget pjat, jeg er i bedre form end han er.

Selvom de har målt det hele igennem kan de stadig kun jagte det, der kommer på selve bordet. Og mine ekstraslag kommer mest når det går stærkt, damn den teknik... Håber jeg har ret i, at tærsklen for ekstraslagene sænkes når jeg har undladt at træne i længere tid. Siden tirsdag har jeg passet bilen, elevatoren og rødvinen.

OG NU MANGLER JEG SGU ET SKUD ENDORFIN!!

Nå, det klemmer lidt kan jeg mærke, lad os håbe de ikke blot får lov til at rode lidt rundt uden succes. Eller hvis der intet kommer, at de så får lukket pænt uden at få lavet andet rod. hrrmmffppp!

tirsdag den 30. september 2008

Tooghalvtreds

OCC var på Panum i dag, for at måle konditionen. Her ser vi Christian knokle.

Mine egne målinger viste, at min knogletæthed lå over gennemsnittet, hvilket jo er godt. Det gør min fedtprocent desværre også, og det er jo ikke så godt, 30,9%.

Min max puls er 193, når man ellers regner flimmeret fra, jeg kan træde 320 wat, og konditallet er ... en stille trommehvirvel... tada:52!

Ifølge Motion Online er det meget højt for en normaldansker på 42 år. Og den tabel hang også inde på Panum, så den er nok ikke helt ved siden af.

Konditallet er et mål for hvormeget ilt man kan optage pr kilo legemsvægt. Hvis jeg nu tabte 5 kilo, ville den derfor stige til horrible 56! (og det har jeg faktisk gået og tænkt lidt på, som optakt til en alpekrydsning til næste år. Men det er nu ikke planlagt endnu)

Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer er på næste uge, det bliver spændende!

søndag den 28. september 2008

Asger på Nordhavnen

Asger og jeg havde en fin lang cykeltur ud til spidsen af Nordhavnen og tilbage. En rigtig hyggelig cykeltur på 11 km. Det længste Asger endnu har cyklet!

Det er sjovt som evner og lysten udvikler sig med stormskridt. En ting er at køre på de bumplede stier ude på Nordhavnen, men også at overskue at køre på vejen med bilerne går også bedre nu. Det er også et dejligt stille område.

lørdag den 27. september 2008

Er der bakker på nordsjælland?

OCC - 9:15 turen, også kaldet Morten Koch turen på grund af de idylliske smålandsbyer, med bykær, stråtag og småveje. En rigtig hyggelig rundtur, men er der nu også nogen bakker?
 
Ok, der er ikke så mange bakker som ved Galten, men 600hm på 89 km er da også lidt!

Højt solskin, højt humør!

fredag den 19. september 2008

Vals

Vals danses i 3/4 takt. Præcis som mit hjerte, under arbejdstesten i dag.

Var ellers lige ved at tro, den snød os endnu en gang, men da belastningen efter 15 minutter kom op på 300 W, og pulsen krydsede 180, begyndte vi at danse Vals.

tre slag, støj, tre slag, støj, tre slag, støj... helt regelmæssigt Flot!

OK ok, jeg har nok nu, sagde lægen nevøst, lad os stoppe her. Og, nå ja hvorfor ikke?

Så må jeg høre hvad lægerne siger til det, efter deres konference. På den måde er det jo et helt andet symptombillede end sidste gang.

Men, i morgen skal jeg ud og cykle, glæder mig til at prøve de nye hjul!

onsdag den 17. september 2008

Motionscykel

Jeg har fået en aftale med en motionscykel!

Som den opmærksomme læser måske har lagt mærke til, så gør hjertet af og til stadig problemer. Det kommer ved starten af en cykeltur og varer cirka 20 minutter inden hjertet har fået så mange bank, at det trækker på alle cylindre.

Men kun hvis mine træningspas ikke ligger tæt nok. Hvis jeg fx træner 3-4 gange om ugen er der ikke noget, men hvis jeg ikke træner mellem tirsdag og lørdag, er starten af lørdagstræningen en sej omgang.

Siden weekendens to gange hårde løb/træning har hjertet kørt fint. Men, nu har jeg fået en aftale om en arbejdstest, som er et hårdt forløb på motionscykel med måling af hjertets funktion, til på fredag.

Så håber jeg jo bare, at weekendens træning er tilstrækkeligt langt væk, så der rent faktisk viser sig noget. Eller med andre ord, jeg skal sørge for at kommer i dårlig form inden på fredag.

De næste to dage er der dømt: ingen cykling, men til gengæld elevator og rødvin!

Men, med mit kendskab til den der skabning der sidder inde bag brystbenet, så fortsætter det jo naturligvis med at pumpe pænt indtil fredag klokken 14:00, ti minutter efter jeg har forladt kardiologisk med røde ører.

damn!

tirsdag den 16. september 2008

Sneglefart?

"Boonen vandt sneglefarts-etape

16. etape af Vuelta a España udviklede sig til at være en voldsomt langsommelig og uinteressant affære at følge.
Rytterne kørte så langsomt, at de først nåede målstregen i Zamora lidt før klokken 19 tirsdag aften, og det var med den tidligere verdensmester Tom Boonen fra Quick Step som vinder efter en massespurt, der henviste Filippo Pozzato fra Liquigas og Heinrich Haussler fra Gerolsteiner til de følgende pladser.
Rytterne brugte over fem timer på at køre de 186 kilometer, hvilket resulterede i en sjældent lav gennemsnitsfart på 34,7 kilometer i timen."


34,7 - Sneglefart? .... hmm.. der er forskel på folk!


Kilde JP.dk

mandag den 15. september 2008

BSR resultatlisten

Så kom resultatlisten for Bastrup Sø Rundt.

Med 2:43 for de 86 kilometre er vi fire der har delt 44. pladsen med 210 deltagende. Det er da ikke så ringe!

søndag den 14. september 2008

Sukkerkold

Marsbar... uhmm,

Marsbar med chokolade og masser af sukker... Marsbar med karamel der æltes rundt i munden, så man knap kan få vejret...

HOV vent nu lige lidt, jeg kan da slet ikke lide marsbar. Når man endelig har fået dem ud af munden, ligger de tungt i maven, og få øjeblikke efter kan man mærke en ny delle..

Hvorfor sidder jeg så her på min cykel og tænker på marsbar? Ham knægten på den hundedyre DeRosa King, spiste en for 20 km siden, men det kan da ikke være derfor?

Er det min krop der prøver på at fortælle mig noget?

For helvede hvor har jeg ondt i mine ben. De der ustandselige accelerationer og opbremsninger gør vold mod dem. Vi suser ned mod Ballerup, på alle de små cykelstier holdet bag Bastrup Sø Rundt kan finde. Det er jo sådan set principielt godt nok, det er jo et motionsløb, men den kommunale tekniker der har lavet cyklestierne har tænkt på lokaltransport, på en bedaget bedstemorcykel med cykelkurv, ej på 20 skrigende weekend-racere der kommer susende i en intens kamp om de bedste placeringer med 40 km/t.

Bremse, 90 grader til venste, accelerere op ad bakken, bremse, 90 grader til højre, op i fart.. nej hvad fanden er nu det? En bom...! op på bremsen, hvad med ham bagude, når han at bremse eller får du ham op i ryggen?. .. igennem cikanen, fuld knald på igen, du ligger i spidsen, og det skal gøre ondt på dem nede i bag, de har ikke trukket ude i den hårde vind... ud på vejen ind i rundkørslen... for helvede.. kan de da ikke se, at de kan drøne lige igennem? Smyger mig udenom ham der panikbremsede. Argg, det begynder at gøre nas... Marsbar! ... Marsbar??

Pffft.... med 6 km til mål er der udsolgt, intet sukker i benene, bananen er forlængst spist, vandflasken er tom.... må slippe feltet... og trille lige så stille ind, med 28-30 km/t..

Henter tre der også har måttet slippe, og nu triller lige så stille. Jeg er ikke den eneste der lider, men jeg overhaler dem da...

Høj solskin og hård vind. 2:45 timer, 500 hm, små 90 km, 32,5 km/t.

Bastrup Sø Rundt, en formiddag i september.