Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.
Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"
Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.
Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.
Det er f.. flot kørt, Hanne!
Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar