lørdag den 31. oktober 2009

Den store suppegryde

Når vi har været i skoven med Ordrup CC, serveres der suppe. Vi har lavet det så smart, at medlemmerne skiftes til at lave suppen. Den der har den store gryde, har tjansen. Og den første tjans tilfaldt altså Team Sol og Sommer.
Så efter en god tur i Geels Skov, kunne vi servere 20 liter kraftig gullachsuppe til klubbens medlemmer. Ialt 60 cykelentusiaster havde fundet den to-hjulede frem i dag, hvilket er et helt ekstremt flot fremmøde!

Jeg havde den store fornøjelse at føre fire der aldrig havde været i skoven før rundt i Geels, for at øve spring over træer, køre over grøfter og køre bakkekørsel op og ned. Det gik helt fantastisk! Et kæmpemod og vilje til at få det bedste ud af det. Så selvom Geels bestemt ikke er let, kom vi helt rundt og fik øvet en masse gode tricks.

onsdag den 28. oktober 2009

Pain and fear

På søndag otte dage starter Slushcuppen med prologen på Herstedhøje. Ikke en voldsom svær rute, men hård nok!

Et enkelt teknisk svært punkt har ruten dog
Hvad kan man sige? Tjo: Pain is just fear leaving the body

Er lidt spændt på hvordan det skal gå, men det går jo nok. På lørdag afholder jeg MTB-kursus for begyndere i OCC, lad os se, om der er andre, der skal have klemt lidt fear ud af kroppen!

Billederne er fra 2009, og er venligst udlånt af www.teamhustler.dk

lørdag den 24. oktober 2009

Den intelligente MTB

Efter den store sæsonskiftefrokost i dag i OrdrupCC, starter MTB sæsonen.

Nok er min Cannondale god, men helt så intelligent som denne er den dog ikke.

mandag den 19. oktober 2009

Kraftigt slid!

På boreplatforme bruger man boremudder til at smøre med... virker det også på en cykel? Nej ikke den slags man finder ude i skoven! Havde lige kædeslidsmåleren på min MTB i dag, og kæden er sgu lidt op... lige på kanten, men ikke desto mindre. Kæden blev skiftet lige før jul sidste år og har kørt 892 km! Dermed holder en MTBkæde kun til 25% af en racerkæde. Ingen tvivl om at mudderet i skoven er hårdt ved grejet.

Men cyklen får altså også bank!

søndag den 18. oktober 2009

De lange skyggers dag

I et forrygende vejr kørte Team Sol og Sommer i dag efterårsklassikeren Alpetramp for fjerde gang. Vindstille og solskin, perfekt! Ikke høj solskin, det er jo efterår, og solen står lavt på himlen, men mærkes kunne den, og temperaturen steg hurtigt fra 1 grad til 10! De lange skyggers dag.

På trods af det gode vejr er det ikke uden grund, at 125km-turen kaldes Den Grusomme. Et hav af ujævne bakker, så man aldrig opnår et ordentligt tråd. Og i år var den ekstra hård, idet Hanne lagde ud med en let forhøjet temperatur og en ordentlig forkølelse. Ikke desto mindre blev tiden kun marginalt dårligere end sidste år. Endnu en gang godt kørt!

Kaj Skrædder fra Sønderborg var med igen, trods de efterhånden 85 år. Tager cyklen fra Sønderborg over Bøjden-Fynshav, cykler op til Brobyværk, tager turen på 63 km, og cykler hjem igen. Og det på en tung tung turing-cykel. Det ville jeg gerne kunne gøre til den tid! Eddemanme imponerende!

En superpige i supervejr

torsdag den 15. oktober 2009

Uhu uh hu !

Endnu en gang nød Team Sol og Sommer det dejlige efterårsvejr med en tur i skoven på MTB.

Og efter en lidt forsigtig start, konstaterede også Hanne, at færdighederne fra sidste vintersæson var der, hvorefter farten blev sat op, og der blev kørt op og ned af grøfter til den store guldmedalje.

Men selvfølgelig ikke ikke uden at være i jorden et par gange eller tre, as usual. Og her kom det helt ukarakteristiske Uhu uh hu!
Hvad var nu det, nåede jeg at tænke.. Hvis det gør ondt, plejer der at komme en stille ed, ikke et lille fint Uhu. Hmm, der løb noget sort fra drikkedunken hen over cyklen og ind over benet og rundt om knæet.. Vand fra drikkedunken? Umuligt: Hanne, skov, MTB, styrt og vådt tøj plejer at hænge sammen som amen i kirken, og det plejer bestemt ikke at udløse et Uhu uh hu! ?

JEG LIGGER PÅ EN SLANGE! skreg Hanne og sprang op med en forbavsende hastighed.
Uha, det var forklaringen! Ja, når den ligger der, viklet ind i en selv, og slikker en på knæet med sin splittede tunge, er et Uhu uh hu! nok på sin plads. Det viste sig et være en meget vinterkold snog, af de større, der var lokket ud på cykelstien af efterårssolen. Utroligt held at lande lige oven i den, så man rigtigt kunne kigge den i øjnene. Snoge er jo blevet meget sjældne! :-)

Og her er så et billede af et stykke banankage med kaffe til efter hjemkomsten. Det var hårdt tiltrængt ;-)

søndag den 11. oktober 2009

Efterårets første MTB tur

Efterårets første tur på Scalpellen gik op langs Furesøen til Farum og hjem igen. 45 utroligt hårde og teknisk krævende kilometre, i regn og smårusk. Men det var nu dejligt alligevel, og godt at konstatere, at teknikken stadig sidder i kroppen.

Jeg har aldrig været i den nordlige ende af Hareskoven, helt oppe ved Farum, så det var super godt med Jægersoldaten som forkører.
Efter gårsdagens racertur var det hårdt at køre meget intensivt MTB i dag. Blodsukkeret gik søndagskoldt. Så det blev til en solid morfar på sofaen bagefter. Rart med ferie!

torsdag den 8. oktober 2009

Elkraftværker

Hvorfor skal Danmarks plantes til i elkraftværker? Siden hvornår blev det pludselig comme il faut at kraftværksinfrastruktur skal placeres i uberørte naturområder? Ja ovenikøbet italesættes som en god handling, med hjertet på rette sted?

De sidste par gange jeg har krydset Storebælt har jeg undret mig over et skib der lå ved Sprogø... nu ved jeg hvorfor! #"¤#¤" De har lavet sokler til en række vindmøller, som nu skal bryde den flotte udsigt over havet nordpå. PÅ LANGS MED BROEN! For helvede da...

Det sjove er, at man i stor stil graver højspændingskabler ned, for de er jo grimme og farlige, men en vindmølle er altså defineret som grøn og miljøvenlig! det er den sikkert også, men kommende generationer vil undres over vores nuværende teknologiforelskelse, som gør at man må placere vindmøller overalt, og oven i købet er tvunget til at eelske dem. Ellers er man ikke miljøvenlig... øv

mandag den 5. oktober 2009

Skøbelig carbon? Nej!

Nu nærmer sig tiden hvor Cannondalen skal ud af gemmerne. Min er af alu, af hensyn til holdbarheden, for Carbon kan jo ikke holde til det samme ude i skoven.... eller kan det?





OK OK OK, den egentlige grund til at jeg fræser rundt på et alu-monster er naturligvis økonomisk. ;-)

lørdag den 3. oktober 2009

Luksusliv

Hvor ofte får man muligheden for at stå og nyde vandet løbe i håret under bruseren i hele tre timer? Læg så en aldeles bedårende og afvekslende udsigt til! Pyt med at vandet kun holder 10 grader, hvad gør det, når blot man har tøj nok på? Det er nok også de færreste der har en kæmpe ventilator til rådighed, så vandet ikke kun skal komme ovenfra, men også forfra, nedenfra, fra begge sider og fra ryggen. Et kæmpe stå-spa bad.

Et luksusliv, som kun seks ud af cykelklubbens 200 medlemmer fik lejlighed til at nyde i dag!

søndag den 27. september 2009

Piv-Piv til VM

Hvorfor kan jeg ikke lide Cadel Evans? Manden med fistelstemmen? Piv-piv

Nå men altså, køre et taktisk blændende men røvkedeligt VM kan han. Sad på hjul hele vejen rundt og stak så af på sidste stigning. Hvad han ikke kunne til TdF2008, lykkedes i dag. Men det blev så til en VM-titel til den næstkedeligste rytter der endnu har siddet på en cykel.

Kun takket være de øvrige ryttere blev det et flot VM. Fabian Cancellara gav sig fuldt ud og åbnede løbet flere gange. Og det, på en rute som slet ikke var bygget til ham. Enormt imponerende at han alligevel formåede at komme ind som nummer 5. Jeg havde virkeligt ondt af ham, da han efter løbet måtte ned og ligge på asfalten for at få vejret. Men til gengæld fik han VM titlen i enkeltstart forleden, med et gennemsnit på oversiden af 51 km/t.... Det er altså hurtigt!!


Bonuskilometre


Så kom også dagen hvor kilometerantallet fra 2007 blev passeret. 5685 km er det blevet til, hvilket er en enkelt kilometer mere end 2007. Dermed er der ikke så langt til målet på de 6000. Resten bliver rent bonus.

Tre lørdage og et enkelt motionsløb er der tilbage på raceren, inden sæsonen skifter scene til skoven og MBT. Og jeg glæder mig! Jeg holder meget af at køre på min racer, men jeg elsker min MTB!

Jeg har sat mig som mål for vintersæsonen, at deltage i Slushcup serien, en række motionsløb på MTB. Håber det bliver sjovt.!

lørdag den 26. september 2009

Skipper Asger


Længe havde Asger kigget langt efter Martins flotte træsejlskib. Og søreme om ikke det lykkedes at få en dejlig eftermiddags tur op langs kysten, på måske den sidste sommerdag.

Havet var næsten spejlblankt, men alligevel kunne vi skyde en 5-6 knob. En rigtig dejlig måde at koble ned efter en hektisk uge.

søndag den 20. september 2009

Sommernyder

Svogeren, som inspirerede mig til at hoppe på cyklen, har fået en ny hobby:

En sommernyder 80x80

Som du ser på hans hjemmeside, er han blevet ganske ferm til det... her tror jeg så ikke lige jeg følger efter ;-)

mandag den 14. september 2009

Bastrup Sø Rundt 2009

Sidste år var et solo hit-and-run show, men i år havde OCC ganske mange med i løbet, en flok på den lange, dele af 9B-holdet på 86km med undertegnede som kaptajn, samt den øvrige del af Sol og Sommer på 36 km turen.

86 km ruten var lagt om, så små svinkeærinder på en tons cykelstier var droppet. Det gjorde løbet godt. og skar 10-15 minutter af løbet i forhold til sidste år.

For 136km holdet var det vist en blandet fornøjelse, for et fjols valgte at blokere sine bremser medens han var i front, med et massestyrt til følge. Ingen personskade, men masser af materiel der gik i stykker.

Vi på 86 km kørte sammen halvdelen af vejen, og brød så op, så alle fik lejligheden til at strække igennem. Alle fik så hatten passede og lidt til. (også René der endnu en gang vandt flidspræmien, he he) Dermed blev det til rigtigt gode tider til os alle. Specielt taget i betragtning at stort set alle var debutanter udi den ædle kunst at køre motionsløb. Lærepenge blev der også uddelt, herunder at det er en god ide at spise, så man ikke går sukkerkold, og at man skal placere sig i læsiden af feltet, så man får mest mulig hjælp. En af de ting vi dog stadig har til gode er at få kadancen op. Der bliver helt generelt kørt i for tung gear.

Helt sikkert en lærerig tur for 9B, med masser af personlige sejre. Jeg havde gerne set vi havde kørt et ordentligt holdløb, og holdt os sammen, men det var dagsformen for forskellig til, og der var for mange som man kunne hægte sig fast i, så man ikke behøvede holdets beskyttelse. Må med beklagelse indrømme jeg også smuttede afsted til sidst, da der var 10 km hjem. Mine forsøg på at trække det spontant opsamlede lille men trætte felt mislykkedes gang på gang, så til sidst kørte jeg for ikke at splitte det hele ad. Men men men, sidstemanden kom ind blot fem minutter efter mig.. det er fanme flot når man er gået helt sukkerkold! Dermed havde vi alle i mål indenfor første tredjedel af deltagerne! Ja, det er altså flot for en flok debutanter!

En tilsvarende stor sejr stod Asger for. Han kørte 36 km i højt humør, selvom starten var sej, med store bakker herunder den berygtede "Tyren" og det i strid modvind. Dermed en ny personlig rekord, idet hidtil længste distance var 22 km Helsinge Rundt. Hanne lærte at skubbe med en hånd, men vi må hellere finde ud af hvordan vi får Asger over på en lettere cykel, den nuværende vejer jo som en kampvogn.

lørdag den 12. september 2009

Så er der morgenmad

Svend var ikke med på dagens cykeltur, så medens vi gjorde klar til første interval, en rigtig led tur op af Sandbjergbakken i lavt gear 39-16, sendte jeg følgende MMS til ham:

Så er der 39-16 ;-)

Svaret kom prompte i form af denne MMS:
Så er der morgenmad

Se det er svar på tiltale, når man står der foran en rigtig led tur, og overvejer hvad man egentlig har gang i, når man først er kommet i seng 2:15!! Det lugter lidt af en eller anden form for momentan hjerneblødning.

Men, når man så sidder her i sofaen bagefter, er det jo dejligt at mærke lårmusklerne vokse, og ikke maveskindet. Ikk, Svend? ;-)

torsdag den 10. september 2009

Et skarpt hjørne er rundet

Så kom dagen, hvor kilometertallet fra 2008 blev nået, og der er endda tre en halv måned tilbage af året.

5238 km fra januar til idag siger dagbogen. Oven i købet er det højintensive kilometre, fordi jeg stort set ikke har brugt cyklen til hverdagstransport, ja det er faktisk kun blevet til godt 400 km. Altså er størstedelen tilbragt med intervaltræning, mtb og cykelløb, intet under, at jeg kører bedre end nogen sinde. (Selv om de forp.. bakker stadig sætter mig)

Prognosen siger noget i retning af 7000 km på året, selv om mit mål vistnok bare var 6000, det kommer jeg vist ikke til at overgå i 2010.

lørdag den 5. september 2009

Løbeben på en cykel

Hold da op hvor har jeg haft ondt i mine ben efter DLH-stafetten i tirsdags (og Hanne har det efter sin tur i torsdags). Så cykling er det ikke blevet til før den obligatoriske lørdagstur i dag.

Og hvilken en tur, det stod ned i stive tove, men den hårde kerne af 9B holdet var nu mødt frem alligevel, så det blev 79 gode kilometre med masser af intervaller.

Netop intervallerne udgjorde et problem i dag, for i det lave-gear (39-16) kunne jeg ikke komme op på min normale tophastighed, benene var simpelthen for stive! Løb gør ikke godt for cykling!

Men til sidst blev der nu løsnet op, og på vej hjem til klubben tog jeg mig selv i at sidde og fløjte på cyklen, inderlig lykkelig i silende regnvejr. De der endorfiner har helt deres egen virkning.

Nice to be back on the bike

tirsdag den 1. september 2009

DHL-Stafet 2009

Så er de obligatoriske 5 løbe-kilometre for 2009 overstået, i fin tid. 34 sekunder hurtigere end sidste år, dvs 26:30. Det er meget tilfredstillende, omend mine fine cykelben stive som beton nu.

Vi havde lavet et fint arrangement med grill, hvide duge og udenlandske øl, og dobbelt så mange løbere som sidste år, og vi kunne fint have stillet endnu flere hold. Det lønner sig at gøre det til en rigtig fest.

Fest var der også flere der havde gjort ud af det, så man måtte løbe i veritable røgskyer fra de mange grill. Pyt, det var rigtigt hyggeligt.

lørdag den 29. august 2009

One man down

Desværre, desværre!

På dagens tur havde vi en mand i gulvet. Et øjebliks uopmærksomhed kombineret med forankørendes large brug af bremserne resulterede i et sammenstød, en flyvetur over styret, og en brystlanding lige på foranmandens baghjul. Vi måtte have ambulancen til hjælp, men håber det går godt!


Men ellers var det nu en god tur, med et ganske morsomt indslag: Når man kører intervaltræning bestemmer man jo (næsten) selv hvor hårdt det er.

Så dagens flidspræmie må absolut gå til Rene, der gav sig så meget, at der måtte ørles. Det var kun med en hurtig manøvre vi bagvedkørende undgik strålen! Det grinede de meget af den dag..

Godt kørt Rene! Hvis du fortsætter med det engagement, bliver du hurtigt stærkere end alle os andre tilsammen :-)