Bliver vi danskere spurgt om hvad et land er, kender vi godt svaret. For Danmark er jo et sådant eksempel: én lang historie.. statsgrænse og sprog følges… én stamme med næsten samme værdier…statsmagt og folk er to sider af samme sag..etc.. men tænker vi os lidt om, ved vi jo godt at sådan har det ikke altid været. Christian d. 4 tabte store dele af kongeriget, og i 1864 tabte vi de sidste landsdele som ikke delte sproget. En nation blev bygget over 1000 år. Men ser vi udenfor grænserne, er det stadigvæk ofte ikke sådan. Fx tales tysk i Italien, Østrig, Sweitz, Tyskland, Frankring, og før 2. verdenskrig også i det meste af det vi i dag kender som Østeuropa. Ser vi tilbage til første verdenskrig, manglede Østrig-Ungarn de fleste af de karakteristika vi i dag mener kendetegner et land. Faktiske bestod landet af besiddelser i over det meste af Europa, såsom Spanien, Holland og Centraleuropa naturligvis. Lande er ikke naturgivne men skabes, enten af visionære folk, eller begivenheder større end landet selv.
Forestil dig du et en sådan visionær mand, og du lever i dag, i nutiden. Du får en ø, lidt mindre en Bornholm, cirka 4 millioner indbyggere, af blandet race, sprog og religion. Ingen naturrigdomme, ingen historie, ingen fælles værdier, og fattig som ind i… De eneste ressourcer du har, er befolkningen, og en central placering med mange store naboer lige rundt om.
Utopi, vil du nok sige. Hvordan kan man i dag, i moderne tid forstille sig man starter et land op, med masser af indbyggere, men ingen historie.. nærmest ud af det blå?
Jo, jo, jeg skal nok komme tilbage til hvordan, men leg nu bare lidt med på ideen.
Du er altså chef her.. og du vil gerne gøre det godt.. ikke som en bedre afrikansk despot pine de sidste ører ud af befolkningen til din milliardkonto i Europa, men som en moderne leder skabe et land.. med ordentlig livskvalitet for dine borgere… Lidt ala The Sims..
Hvordan ville du indrette dette samfund?
Først og fremmest, tror jeg du ville planlægge godt, lave en masterplan, sørge for effektivitet. Dernæst tror jeg du ville sikre dig noget nationbuilding.. få implanteret nogle værdier i en divers befolkning, for at få den til at hænge sammen. Politiske partier? Næ, dem har jeg aldrig set i The Sims… en distraktion i det ingeniørsamfund du er ved at skabe. Hvorfor have sådanne konstruktioner, når kun de bedste planlæggere er godt nok for dit land? Sprog? Tja, det er ihvertifal en forhindring for effektivitet, at der mindst er fire større sprog på din lille ø… hmm.. fjerne kan man dem jo ikke, men man kan jo vælge et fælles sprog, og henvise de oprindelige til modersmålsundervisning.. i effektivitetens hellige navn naturligvis ikke Esperanto… hvem taler det? Men det moderne Lingua Franca: Engelsk… Universiteter? Jo naturligvis befolkningen er jo den eneste ressource, men fri forskning? Nej for h… det kunne jo være penge ud af vinduet..! Kollektiv transport, jo da… ellers ville du få for mange biler (jeg kunne godt give dig et par tips til at undgå for mange af dem.. men altså). Men hvad så når s-togenes regularitet bryder sammen, fordi dørene ikke kan tåle tyggegummi? Ja så forbud det dog. Hvad i alverden gør tyggegummi også godt for?
Er du med, eller har du afskrevet tankerækken?
Landet eksisterer. Singapore hedder det. Placeret et par grader nord for ækvator og stort set på den anden siden af jordkloden.
Den første præsident på et tidspunkt spurgt hvad den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede var, og svarede meget sigende Aircondition… for velhavende lande kan kun eksistere i tempererede områder. På ækvator er mestedelen af dagen for varm, til at man kan arbejde effektivt!
Som en kæmpe aircondition er Singapore indrettet for indbyggernes komfort.. centralt reguleret, og overordentligt effektivt. Så effektivt, at landet har rejst sig fra skabelsen i 1956 til i dag godt 50 senere, fra et uland, til et af verdens rigeste lande. 4,5 mio indbyggere, en økonomi som alle uden undtagelse er misundelige over. Gode resultater i alle skoletests og velindrettet med boliger, infrastruktur, lav kriminalitet og fravær af fattigdom. Her er du velkommen hvis du kan og vil bidrage, godt 20% er ikke statsborgere, og hvis du ikke vil, kan du ryge og rejse…Det virker ikke rigtigt som om man er borger her, men mere måske som medarbejder. Universiteterne er ikke forskningsinstitutioner som vi kender dem, men R&D afdelinger i firmaet Singapore. Således er hele basisbevillingen til National Institute of Education (NIE), øremærket til målrettet forskning i hvad der virker i folkeskolen. Planen er aftalt med regeringen og indeholder et stort antal ”deliverables”. Ikke noget med fri forskning her!
Singapore Inc, kaldes landet blandt indvandrere, der måske bedst kan se konstruktionen. Parlamentet og regeringen godt nok valgt, men ikke i forhold til en opposition, den eksisterer ikke, men fordi de leverer varen. Singapore Airlines er fx verdenens dyreste flyselskab målt i børsværdi. Ejet af en af de store statslige investeringsselskaber. Korruption er ukendt og strengt forbudt,.. jo premierministerens kone var godt direktør i dette investeringsselskab ind til sidste uge, men blev fyret da finanskrisen ramte og fonden tabte 20% af sin værdi. De fleste andre fondsbestyrelser (regeringen) ville have været lykkelige for et så begrænset tab, men her var det altså for meget.
Jeg var derude igen i sidste uge, og fik et dybt indblik i maskinrummet. Vi besøgte tre skoler og NIE. Der undervises efter programmet ”den mest effektive metode” forsket og udviklet på NIE. Og det giver resultater. Eleverne lærer ikke algebra, men metoder. Forældrene kaldes ind til aftenskole, så de også kan få metoderne med. De har jo selv lært algebra, og kan derfor ikke uden videre hjælpe effektivt med lektierne om aftenen. Tilbage på skolebænken med dem… Al undervisning er på engelsk, undtagen modersmålsundervisningen altså. Som i øvrigt ikke er så meget modersmålsundervisning længere. Mange familier er gået over til at tale engelsk i hjemmet, og indenfor de senere år kan man selv vælge hvilket modersmål man ønsker undervisning i.
Skolen har haft nogle forskellige bølger. Først skulle analfabetisme udryddes. Singapore var et lavlønsområde på linie med så mange andre fjernøstlige lande. Anden bølge kaldte på ingeniørerne, så man kunne bevæge sig op ad værdikæden. Tredje bølge var videnssamfundet, bankerne og de multinationale virksomheders indtog. Nu arbejder man på fjerde bølge… det kreative samfund. Det er der flere grunde til: Primært er det her værdierne skabes i dag.. design, internet, underholdning og kunst. Sekundært er det postmoderne samfund så komplekst, at man ikke længere i femårsplaner kan planlægge at man har brug for 200 biotek ingeniører og sidst men ikke mindst plager det lidt, at man ikke har fået nogle Nobelpriser. ”Kommer Niels Bohr ikke fra Danmark? Og har I næsten ikke samme størrelse som os?”
Efter mit besøg på NIE og de to første skoler havde jeg afskrevet ideen. Man kan ikke programmere kreativitet i et effektivitetsdrevet samfund. Et samfund hvor det der kan betale sig, står øverst. Og alt måles og vejes og ændres centralt hvis det ikke er effektivt.
Men på den tredje skole, Sankt Margerets Primary School, fandt jeg det. Der er koncensus i Singapore om at kreativitet er nødvendigt. Og her så vi elevcentreret differentieret undervisning, kreativ deltagende kunstundervisning, miljøbevist adfærd, et hav af forskellige bevægelsestilbud. Frikvarterene blev således brugt til matematiske løbelege for dem der ville det, eller bamsenusning for dem der hellere ville det. Flade akvarier som små damme, så børnene kunne se og røre fisk og rejer. Et regnskovshjørne, en succesfuld yngelkoloni af vandrende pinde. Et skolebibliotek der blev brugt af børn med mellemtimer.. alt sammen uden at give (ret meget) slip på den skemalagte obligatoriske undervisning, så man kunne klare sig godt i de mange boglige tests…. Eneste bekymring var, hvordan man kunne måle om børnene nu også var blevet kreative! Jo, det er hårdt arbejde at være barn (medarbejder i Singapore Inc, in spe) på en skole i Singapore.
Jeg tror Singapore har set ret i, at fremtiden kalder på kreativitet, og jeg tror de når frem til det. I givet fald ville det være første gang de ikke lykkedes til UG kryds og slange i noget som de havde sat sig som mål, og de er godt på vej. Men jeg tror de får sig en overraskelse under vejs. Med kreativitet kommer også uorden, ikke alt hvad der betaler sig, er også det, der på sigt betaler sig bedst. Vil man fx en Nobelpris er man nødt til at tænke skævt, at turde satse på noget som ingen ved hvad er eller om bliver til noget. Man skal have folk der går op mod strømmen, folk der går op mod forskningsplaner og femårsplaner. Nobelpriser og New Economy kommer til oprørerne.. Og det kan ikke holdes indenfor den kommercielle sektor. Katten slipper med ind, når man åbner døren. Den kreative klasse nøjes ikke med at søbe Caffé Latte!
Singapore står overfor en ny bølge, af New Economy, og kreativitetsdreven økonomi, frem for effektivitetsdreven økonomi. Jeg tror de kommer til at surfe på denne bølge også, men bølgen kommer til at ændre Singapore mere end de selv tror. Den monoelitære planlægning af fremtiden dør og erstattes af en multicentreret, ja måske centerløst postmoderne samfundsudvikling baseret på kreativitet og dissens. Og DET vil være et opgør med den centralt styrede aircondition, selve Singapores identitet og selvforstålse.
Singapore er et kæmpe samfundslaboratorium, hvor udviklingen sker på fuld fast forward!
Lørdagens tur blev til 38 gode kilometre.
Men når man griner over hele femøren, og grøftekanten er smattet kan det faktisk være svært at komme op. ;-)
Virkeligheden overgår altid fantasien.
Dels slipper jeg så for at køre rundt med det i lommen, men mest af alt er den genial, fordi den bringer mig på en ubestridelig førsteplads i dimse-oprustningskapløbet. Kun på Cannondale er kronrøret stor nok til en sådan dims, og jeg er den eneste i min omgangskreds der har en Cannondale-Lefty-forgaffel. Uovervindelig!
Kom med et bud!
Da vi jo har S-tog til døren, og Hareskoven station ligger midt i... ja Hareskoven, tillod vi os lige at være lidt magelige. Nå ja, det var naturligvis for hurtigt at kunne komme tilbage til gæsterne ;-)
Med bagskifteren flået af, ude midt i skoven var gode råd dyre. Heldigvis viste det sig at Jesper var ferm med værktøjet, og en-to-tre, var kæden kortet af og kædesaven blevet til en singlespeed cykel. Og, medens Jesper søgte hurtigte vej hjem, fortsatte vi andre ud i mudderet.