Vi havde en mand i jorden, og om kravebenet brækkede eller skulderen røg af led, ved vi ikke, men ondt gjorde det ihvertfald. Falck havde vældigt svært ved at finde ind i Hareskoven, selvom jeg ellers mødte dem ude ved S-togs stationen og stak dem et kort. Nå, de fik sig en gåtur med båren. Håber det bedste.
Skoven viste sig ellers fra sin bedste side idag. Jorden var frossen, men rødder og plankebroer var ikke dækket af rimfrost, så der kunne køres til, og det blev der. Mads og undertegnede havde helt klart fordel af vore fully´er (affjedring på begge hjul). Når jorden er så knoldet som den er nu, med cykelspor i det dybfrosne mudder, danser vore cykler hen over det hele. Hardtailerne (uden affjedring i bag) fik derimod rystet nyrerne grundigt. Skoven gav læ for den kolde vind, og solen var fremme. Endnu en dejlig lørdag i skoven.. bortset fra uheldet altså...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar