fredag den 27. marts 2009
Hot eller not
lørdag den 21. marts 2009
Slidt op
Sæsonskifte
en lille smule mere træning...
fredag den 20. marts 2009
Carbonraceren fundet frem
lørdag den 14. marts 2009
Rude skov i forårssol
For første gang lykkedes det mig at køre ned af sporet på den østlige side af Højbjerg, tidligere en uoverskuelig nedkørsel, men efter bakkerne i Geelsskov, piece of cake! Armene i vejret!
Rude skov er altid dejlig, men store dele af skoven mellem Sortedam og Blegmandsmosen er fældet og ligger hulter til bulter ind over det blå spor. Jeg troede at store arealrydninger var blevet afløst af mere målrettede fældninger af enkelttræer, men nej, her går mange år inden der igen er skov. Ærgeligt!
Se kort her
fredag den 13. marts 2009
Arundel

torsdag den 12. marts 2009
Danmark, nu blunder den lyse nat
tirsdag den 10. marts 2009
Så er hjælperytteren på tour igen
Medens alle seriøse ryttere kører Skjoldnæsholm løbet, skal Flemming og hjælperytteren til Allerød for at give de lokale cyklister bank!
Det viste sig sidste år, at være et ganske skarpt løb. Blot må vi håbe, at hjælperytteren i år passer sine pligter.
Vi tilmeldte os i dag, og jeg glæder mig allerede.
mandag den 9. marts 2009
Vinter, gå så væk!
Sidste år var vi ved Middelhavet i påsken, men kom hjem til en snestorm. I år bliver det vist kun til snestormen.
For h.., det er nu man skal holde fast i bordkanten, det er nu vintersurheden er størst, det er nu foråret synes længst væk.
Trænger til et nyt billede i toppen af bloggen. Vi vil have sol og sommer, ja vi vil så!
søndag den 8. marts 2009
Håneretten er tabt
lørdag den 7. marts 2009
Ah.. endelig

Både torsdag og fredag fik jeg cyklet til arbejde. Det er ikke langt, men det er godt nok dejligt.. man får en helt anden start på dagen.
mandag den 2. marts 2009
Nordhavnsvejen - et beslutningsteoretisk mønstereksempel
Taglines
lørdag den 28. februar 2009
499 timer
mandag den 23. februar 2009
Asger på ski
søndag den 22. februar 2009
Næste år er der vinterdæk og snekæder på Mazdaen
Lang næse!
De gamle vinterdæk kunne ikke sættes på den nye bil, der jo har lavprofilfælge og dæktryksensor. Ej heller selv om de var på fælg. Og nye ville koste mere end hele ferien, 11.000,- !! Da vi jo egentlig ikke har vinter i Danmark, og slet ikke i år, kviede jeg mig en hel del ved at skulle købe nye dæk. Vinterdæk taber rimeligt hurtigt deres gode virkning, gummiet bliver stift efter en cirka 4 år. Så købe nye dæk for en uges vinterferie i år, og herefter lade dem forælde i garagen til næste år, virkede lidt .... tja.
Vi besluttede derfor et leje en bil i Tyskland MED vinterdæk. Og så kan man jo enten leje en billig skrabet automobil, eller en rigtig drengedrøm... Og gæt hvad det blev?
Det gik vældigt godt indtil vi vågnede til dette syn:
Og så er det jo, at man må konstatere, at veje med op til 24% stigning, highspeed vinterdæk af ukendt årgang, kombineret med baghjulstræk og tomt bagagerum IKKE er en god kombination når det sner. Det sneede så meget, at de lokale, selv med kæder påmonteret og sneslynger opgav at holde vejene op til skisportstedet åbne.
I løbet af få timer, den formiddag, kom der mere end 20 cm sne! Så måtte vi jo snu, som det hedder på norsk. Men hold da op mand, ned kunne vi næsten heller ikke komme. Jeg kørte lige så stille, cirka 3 km i timen, medens Hanne løb rundt og skubbede til siden af bilen, når den begyndte at glide sidelæns... hårnålesving har jo en vis hældning indbygget! Det var så glat, at hun kunne flytte bilen sidelæns ved blot at skubbe! Puha.. men ned uden buler kom vi. Vinduesviskeren i passagersædet gik dog i stykker da der rutchede et par timers sne, cirka 10 cm ned fra taget. Billigt stads!
Skiferie Berchtesgaden
Vi er fire, en på 17, en på 9 og to forældre, så du har noget at sammenligne priser ud fra.
Først lige det hele på det rene: Berchtesgaden er et familie- og begynderområde. Her er ingen sorte pister.
Jeg kan se, at hos rejseselskaberne koster overnatning, halvpension og liftkort (men eksl skileje) for os i uge 8 op mod 11.000,- som kør-selv. Det kan man selv gøre billigere, og bedre.
Uge 7 og uge 8 er lavsæson hos de private udlejere, og rigtig rigtig mange familier har en ekstra lejlighed i deres hus, af forskellige årsager. Dette betyder at priserne er fornuftige i den danske vinterferie.
Regningen for vores skiferie blev i år:
Leje af lejlighed 384€ : 2.880,- dkk
Liftkort, cirka 40€ pr dag: 1.800,- dkk
Leje af ski og støvler 275€ : 2.062,- dkk
i alt : 6.742,- dkk
Hertil kommer så transport og mad.
Lejligheden havde to soveværelser med dobbeltsenge, et børneværelse, en stue med fjernsyn, køkken med opvaskemaskine(!), toilet og badeværelse, alt splinternyt. Fuld altan hele vejen rundt og en flot udsigt over bjergene og byen.
En ting får man naturligvis hos rejsebureauerne, nemlig det hele arrangeret. Som gør-det-selv skal man selv omkring de forskellige øvelser, men det er ikke så svært. Søg på google under "FEWO Berchtesgaden" og et hav af ferielejligheder vil dukke op. Du kan også springe direkte til vores nabo (nej du får ikke vores værtsfamilie, vi har jo tænkt os at bruge den selv næste år ;-) )
Ski kan man leje mange forskellige steder og det er stort set samme priser, men vi plejer at gøre det i Oberau, der ligger på vej op til Rossfeld, som er et rigtigt godt familieskisportsted. Liftkort køber man bedst en dag af gangen, som familiekort, ved toldstedet ind til Rossfeld-höhen-ringstrasse (afgiftsbelagt bjergvej, som fører op til skisportstedet. Og ja afgiften er regnet med..)
I år er al offentlig transport blevet gratis for turister, så du kan også tage bussen fra Berchtesgaden op til Rossfeld, den går en gang i timen. Fra Rossfeld kan du, hvis der er sne nok, og det var der så rigeligt i år, løbe helt ned til Oberau, 7,5 km. Herfra går der pendelbus tilbage hver 20. minut. Den koster cirka 3,5 € pr gang. (men er altså gratis en gang i timen, hvor det er rutebilen der kører)
Husk, at Tyskland er et kontant-betalingsland, så du skal have kontanter nok med.
Update fra 2013:
Bortset fra lejligheden holder priserne meget godt fra 2010. Inflationen har ikke taget så hårdt fat på gør det selv scenen.. men pakkerejserne er generelt blevet noget dyrere. Der er dog enkelte all-inclusive, som har en rimelig pris.. men så går man jo glip af den sublime Haxe på bryggeriet!
Leje af lejlighed til fem: 4.803,- dkk
Liftkort pr person: 583,- dkk
Leje af ski og støvler pr person: 581,- dkk
Og, Tyskland er stadig et kontant-land. Supermarkederne tager Visa, men ALT andet er kontant.. og du kan kun vride 1.500 dkk ud af kontantautomaterne pr dag.. så husk rigeligt med kontanter hjemmefra!
Update fra 2018:
Leje af lejlighed til fire: 4.803,-
Liftkort pr person: 1.000,-
Leje af ski og støvler pr person: 661,- dkk
Jeg fandt ikke så mange rabatmuligheder til liftene i år, så det var bare at betale fuld pris, og nu er vi fire voksne. Priserne, ud over lejligheden, stiger lige så stille. Det kan nok stadig betale sig at arrangere selv, frem for kør-selv-ferie, meen..
onsdag den 18. februar 2009
Inc.
Forestil dig du et en sådan visionær mand, og du lever i dag, i nutiden. Du får en ø, lidt mindre en Bornholm, cirka 4 millioner indbyggere, af blandet race, sprog og religion. Ingen naturrigdomme, ingen historie, ingen fælles værdier, og fattig som ind i… De eneste ressourcer du har, er befolkningen, og en central placering med mange store naboer lige rundt om.
Utopi, vil du nok sige. Hvordan kan man i dag, i moderne tid forstille sig man starter et land op, med masser af indbyggere, men ingen historie.. nærmest ud af det blå?
Jo, jo, jeg skal nok komme tilbage til hvordan, men leg nu bare lidt med på ideen.
Du er altså chef her.. og du vil gerne gøre det godt.. ikke som en bedre afrikansk despot pine de sidste ører ud af befolkningen til din milliardkonto i Europa, men som en moderne leder skabe et land.. med ordentlig livskvalitet for dine borgere… Lidt ala The Sims..
Hvordan ville du indrette dette samfund?
Først og fremmest, tror jeg du ville planlægge godt, lave en masterplan, sørge for effektivitet. Dernæst tror jeg du ville sikre dig noget nationbuilding.. få implanteret nogle værdier i en divers befolkning, for at få den til at hænge sammen. Politiske partier? Næ, dem har jeg aldrig set i The Sims… en distraktion i det ingeniørsamfund du er ved at skabe. Hvorfor have sådanne konstruktioner, når kun de bedste planlæggere er godt nok for dit land? Sprog? Tja, det er ihvertifal en forhindring for effektivitet, at der mindst er fire større sprog på din lille ø… hmm.. fjerne kan man dem jo ikke, men man kan jo vælge et fælles sprog, og henvise de oprindelige til modersmålsundervisning.. i effektivitetens hellige navn naturligvis ikke Esperanto… hvem taler det? Men det moderne Lingua Franca: Engelsk… Universiteter? Jo naturligvis befolkningen er jo den eneste ressource, men fri forskning? Nej for h… det kunne jo være penge ud af vinduet..! Kollektiv transport, jo da… ellers ville du få for mange biler (jeg kunne godt give dig et par tips til at undgå for mange af dem.. men altså). Men hvad så når s-togenes regularitet bryder sammen, fordi dørene ikke kan tåle tyggegummi? Ja så forbud det dog. Hvad i alverden gør tyggegummi også godt for?
Er du med, eller har du afskrevet tankerækken?
Landet eksisterer. Singapore hedder det. Placeret et par grader nord for ækvator og stort set på den anden siden af jordkloden.
Den første præsident på et tidspunkt spurgt hvad den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede var, og svarede meget sigende Aircondition… for velhavende lande kan kun eksistere i tempererede områder. På ækvator er mestedelen af dagen for varm, til at man kan arbejde effektivt!
Som en kæmpe aircondition er Singapore indrettet for indbyggernes komfort.. centralt reguleret, og overordentligt effektivt. Så effektivt, at landet har rejst sig fra skabelsen i 1956 til i dag godt 50 senere, fra et uland, til et af verdens rigeste lande. 4,5 mio indbyggere, en økonomi som alle uden undtagelse er misundelige over. Gode resultater i alle skoletests og velindrettet med boliger, infrastruktur, lav kriminalitet og fravær af fattigdom. Her er du velkommen hvis du kan og vil bidrage, godt 20% er ikke statsborgere, og hvis du ikke vil, kan du ryge og rejse…Det virker ikke rigtigt som om man er borger her, men mere måske som medarbejder. Universiteterne er ikke forskningsinstitutioner som vi kender dem, men R&D afdelinger i firmaet Singapore. Således er hele basisbevillingen til National Institute of Education (NIE), øremærket til målrettet forskning i hvad der virker i folkeskolen. Planen er aftalt med regeringen og indeholder et stort antal ”deliverables”. Ikke noget med fri forskning her!
Singapore Inc, kaldes landet blandt indvandrere, der måske bedst kan se konstruktionen. Parlamentet og regeringen godt nok valgt, men ikke i forhold til en opposition, den eksisterer ikke, men fordi de leverer varen. Singapore Airlines er fx verdenens dyreste flyselskab målt i børsværdi. Ejet af en af de store statslige investeringsselskaber. Korruption er ukendt og strengt forbudt,.. jo premierministerens kone var godt direktør i dette investeringsselskab ind til sidste uge, men blev fyret da finanskrisen ramte og fonden tabte 20% af sin værdi. De fleste andre fondsbestyrelser (regeringen) ville have været lykkelige for et så begrænset tab, men her var det altså for meget.
Jeg var derude igen i sidste uge, og fik et dybt indblik i maskinrummet. Vi besøgte tre skoler og NIE. Der undervises efter programmet ”den mest effektive metode” forsket og udviklet på NIE. Og det giver resultater. Eleverne lærer ikke algebra, men metoder. Forældrene kaldes ind til aftenskole, så de også kan få metoderne med. De har jo selv lært algebra, og kan derfor ikke uden videre hjælpe effektivt med lektierne om aftenen. Tilbage på skolebænken med dem… Al undervisning er på engelsk, undtagen modersmålsundervisningen altså. Som i øvrigt ikke er så meget modersmålsundervisning længere. Mange familier er gået over til at tale engelsk i hjemmet, og indenfor de senere år kan man selv vælge hvilket modersmål man ønsker undervisning i.
Skolen har haft nogle forskellige bølger. Først skulle analfabetisme udryddes. Singapore var et lavlønsområde på linie med så mange andre fjernøstlige lande. Anden bølge kaldte på ingeniørerne, så man kunne bevæge sig op ad værdikæden. Tredje bølge var videnssamfundet, bankerne og de multinationale virksomheders indtog. Nu arbejder man på fjerde bølge… det kreative samfund. Det er der flere grunde til: Primært er det her værdierne skabes i dag.. design, internet, underholdning og kunst. Sekundært er det postmoderne samfund så komplekst, at man ikke længere i femårsplaner kan planlægge at man har brug for 200 biotek ingeniører og sidst men ikke mindst plager det lidt, at man ikke har fået nogle Nobelpriser. ”Kommer Niels Bohr ikke fra Danmark? Og har I næsten ikke samme størrelse som os?”
Efter mit besøg på NIE og de to første skoler havde jeg afskrevet ideen. Man kan ikke programmere kreativitet i et effektivitetsdrevet samfund. Et samfund hvor det der kan betale sig, står øverst. Og alt måles og vejes og ændres centralt hvis det ikke er effektivt.
Men på den tredje skole, Sankt Margerets Primary School, fandt jeg det. Der er koncensus i Singapore om at kreativitet er nødvendigt. Og her så vi elevcentreret differentieret undervisning, kreativ deltagende kunstundervisning, miljøbevist adfærd, et hav af forskellige bevægelsestilbud. Frikvarterene blev således brugt til matematiske løbelege for dem der ville det, eller bamsenusning for dem der hellere ville det. Flade akvarier som små damme, så børnene kunne se og røre fisk og rejer. Et regnskovshjørne, en succesfuld yngelkoloni af vandrende pinde. Et skolebibliotek der blev brugt af børn med mellemtimer.. alt sammen uden at give (ret meget) slip på den skemalagte obligatoriske undervisning, så man kunne klare sig godt i de mange boglige tests…. Eneste bekymring var, hvordan man kunne måle om børnene nu også var blevet kreative! Jo, det er hårdt arbejde at være barn (medarbejder i Singapore Inc, in spe) på en skole i Singapore.
Jeg tror Singapore har set ret i, at fremtiden kalder på kreativitet, og jeg tror de når frem til det. I givet fald ville det være første gang de ikke lykkedes til UG kryds og slange i noget som de havde sat sig som mål, og de er godt på vej. Men jeg tror de får sig en overraskelse under vejs. Med kreativitet kommer også uorden, ikke alt hvad der betaler sig, er også det, der på sigt betaler sig bedst. Vil man fx en Nobelpris er man nødt til at tænke skævt, at turde satse på noget som ingen ved hvad er eller om bliver til noget. Man skal have folk der går op mod strømmen, folk der går op mod forskningsplaner og femårsplaner. Nobelpriser og New Economy kommer til oprørerne.. Og det kan ikke holdes indenfor den kommercielle sektor. Katten slipper med ind, når man åbner døren. Den kreative klasse nøjes ikke med at søbe Caffé Latte!
Singapore står overfor en ny bølge, af New Economy, og kreativitetsdreven økonomi, frem for effektivitetsdreven økonomi. Jeg tror de kommer til at surfe på denne bølge også, men bølgen kommer til at ændre Singapore mere end de selv tror. Den monoelitære planlægning af fremtiden dør og erstattes af en multicentreret, ja måske centerløst postmoderne samfundsudvikling baseret på kreativitet og dissens. Og DET vil være et opgør med den centralt styrede aircondition, selve Singapores identitet og selvforstålse.
Singapore er et kæmpe samfundslaboratorium, hvor udviklingen sker på fuld fast forward!
tirsdag den 17. februar 2009
lørdag den 7. februar 2009
Sjælland Rundt
torsdag den 5. februar 2009
Pist væk
onsdag den 4. februar 2009
Nunchaku-Do

fredag den 30. januar 2009
Rustfri tænder
mandag den 26. januar 2009
Germansk grundighed

søndag den 25. januar 2009
Isstjerneløbet 2009
- Vejet og fundet for tung
- Husk nu for h.. din pasta
- Betyder mountain bike, bjergcykel?
- Første MTB-motionsløb!
- Græsmark og Mudder
lørdag den 24. januar 2009
Tungen lige i munden
Vi besluttede os for at gøre turen fra sidste uge færdig, Den blev jo afbrudt at en dislokeret skulder. Denne gang bare i modsat retning, fra Skovbrynet til Hareskoven station.
Her er også skovens dybeste grøft, til gengæld er plankebroen nok også skovens bredeste. Men men men ... på grund af mudderet enormt fedtet. Svend havde helt styr på det, indtil en eller anden råbte "tungen lige i munden", og så var Svend kørt ud over. På en eller anden måde stod Svend på kanten af grøften og viftede med armene, men med cyklen mellem benene.. Bedst som Svend havde fundet balancen, skubbede cyklen ham ned. Et kort øjeblik frygtede jeg at overgebisset ville sætte sig i broen, men så slemt gik det ikke. Faktisk skete der ingen anden skade end en våd sok, og et saddeltaske hvor beslaget gik i stykker. Heldet er med en vis slags personer ;-)
Men når man griner over hele femøren, og grøftekanten er smattet kan det faktisk være svært at komme op. ;-)
Den bedre halvdel var også nede et par gange eller tre, as usual. Sidste gang i absolut slowmotion og helt uden hastighed. Foden skulle lige ned, men der var et hul, og så er der ikke så meget at gøre.. Blot synd at det var lige i et vandløb. Spørg lige om Hanne var kold inden vi kom hjem? You bet!
Med al mudderet blev det en adstadig tur uden de vilde hastigheder. Det passer mig fint, for i morgen er der jo løb.
torsdag den 22. januar 2009
Sex før cykelløb?
Sand eller falsk? Tja, men forestillingen lever i bedste velgående...
Den engelske journalist og tidligere top-atlet Matthew Syed fik læst og påskrevet da han i artiklen Sex and the Olympic city hævdede at de veltrænede og flotte atleter lod de lovlige hormoner flyde frit under OL. Og da den engelske atlet og OL-deltager Jonathan Edwards sagde at den engelske svømmelejr levede et liv mere egnet til rock-stjerner, blev han tvunget til at sige "Jeg så nok ikke billedet helt klart".. he he DET billede lader vi lige stå lidt ;-D
onsdag den 21. januar 2009
Skulderen af led
Godt det trods alt ikke gik værre.
Vi glæder os til du er tilbage på jernhesten!
søndag den 18. januar 2009
Urban Slush
Hvor gårsdagen var perfekt til en cykeltur i skoven med sol og frost, var dagen i dag gråt i gråt, og havde man begivet sig udenfor slagen vej, ville man kunne have fået en førstehånds fornemmelse af muddy brown color. Skovbunden var tøet op, og stillede uanede mængder mudder til rådighed.
På Sjælland kører der to motionsløbsserier (Cups) for MTB folket, om sommeren DustCup og om vinteren SlushCup. I dag var turneringen nået til den berømt/berygtede byetape inde i København, også kaldet UrbanSlush. Ihukommende sidste års kaotiske etape i DGI-byens betonglatte kælder, skulle jeg ikke med på turen, selvom jeg har besluttet mig for at deltage i Cuppen til næste år.
Årets UrbanSlush var dog betydeligt bedre, delvist ude på Amagerfælleds jorde og ellers ind gennem DR-Byen.
Team Sol og Sommer tog derfor derud for at kigge på, og det var nu også sjovt. Hold da op hvor var folk mudrede og rengøringstrængende, men mon arkitekten havde forestillet sig denne brug af de fine vandbassiner ude i Ørestaden?
lørdag den 17. januar 2009
Jeg er rystet
Ti små cyklister...
Vi havde en mand i jorden, og om kravebenet brækkede eller skulderen røg af led, ved vi ikke, men ondt gjorde det ihvertfald. Falck havde vældigt svært ved at finde ind i Hareskoven, selvom jeg ellers mødte dem ude ved S-togs stationen og stak dem et kort. Nå, de fik sig en gåtur med båren. Håber det bedste.
Skoven viste sig ellers fra sin bedste side idag. Jorden var frossen, men rødder og plankebroer var ikke dækket af rimfrost, så der kunne køres til, og det blev der. Mads og undertegnede havde helt klart fordel af vore fully´er (affjedring på begge hjul). Når jorden er så knoldet som den er nu, med cykelspor i det dybfrosne mudder, danser vore cykler hen over det hele. Hardtailerne (uden affjedring i bag) fik derimod rystet nyrerne grundigt. Skoven gav læ for den kolde vind, og solen var fremme. Endnu en dejlig lørdag i skoven.. bortset fra uheldet altså...
torsdag den 15. januar 2009
Motionskalender 2009
Jeg har derfor samlet datoer for løb Team Sol og Sommer har deltaget eller overvejer at deltage i.
25. januar – Isstjerneløbet (mtb)
5. april - Stjernetramp
25. april - Brørup parløb
2. maj - StjerneTour de Grindsted
10. maj - Grejsdalsløbet
17. maj - Skjoldnæsholm
6. juni - Tøserunden
16. august - Roskilde holdmatch
13. september - Bastrup Sø Rundt
18. oktober - Alpetramp
SlushCup:
2 - 22 nov - Hareskoven
3 - 13 dec - Tyskerplantagen
4 - 3 jan - Teglstrup Hegn
5 - 17 jan - DMK
6 - 7 feb - Tisvilde, THOK
7 - 28 feb - Sorø
Lefty Head Wrench Multi Tool
Hvad kan det være? Aggregat til bremse? Gear? En computerdims? Kan det være en videooptager til at spænde på forhjulet?
Hey, sidste bud er rigtigt fornuftigt, det vil jeg tænke lidt over, for Kinaturen afslørede, at det er endog meget svært at køre MTB med en hånd og holde et kamera roligt med den anden, samtidigt.
Men nej, det er det så altså ej heller.
Dimsen er såmen et multiværktøjssæt. Og det er rigtigt genialt!!!
Dels slipper jeg så for at køre rundt med det i lommen, men mest af alt er den genial, fordi den bringer mig på en ubestridelig førsteplads i dimse-oprustningskapløbet. Kun på Cannondale er kronrøret stor nok til en sådan dims, og jeg er den eneste i min omgangskreds der har en Cannondale-Lefty-forgaffel. Uovervindelig!Team Sol og Sommer: Mere udstyr end talent ;-)
mandag den 12. januar 2009
Friske bremser
Lefty-forhjulet har været afmonteret og lejerne i forhjulet er smurte. I morgen er det Hannes bremseklodser der skal skiftes..
lørdag den 10. januar 2009
Kronrørsdækselserstatning
Med mudderdæk
Skoven var utroligt nok stadig frosset, men de øverste 4 centimetre var tøet op og kaldte på et par dæk med godt greb.
Nobby Nic´erne havde så også et godt greb på baghjulet. Ikke en gang var jeg nødt til at stå af, fordi de fedtede rundt. Samtidigt slipper de også pænt mudderet, de pakker ikke. Stor succes!
Til gengæld blev jeg noget overrasket over, hvor dårligt sideværts greb der er. Mit forhjul gled sidelæns ud nogle gange. Ikke at jeg væltede, men nok til at man ikke rigtigt stoler på dem, og derfor ikke flår styret ubehersket rundt. Matthias, tidligere tysk MTB-mester, konstaterede blot, at det var god balance øvelse!
Af en eller anden grund lækker forfælgen luft... det må jeg se at finde ud af.
fredag den 9. januar 2009
Mest af alt elsker jeg hverdagen

Selvom jeg ikke helt er enig med Dan Turél, så er hverdagen nu ikke ved siden af, hvis man kan starte den med en lille cykeltur.
torsdag den 8. januar 2009
Singapore
Men her er så pusse-nusset, at det næsten bliver kedeligt. Alt er der tænkt på, her fx ved indgangen til et storcenter.. det var jo regntid
mandag den 5. januar 2009
Med blind passager
Og 30 grader er da også hvad der er udenfor lige nu. Ganske vist er luftfugtigheden høj, men det er nu ganske behageligt i forhold til kulden hjemme.
Singapore er en bystat med 4,5 mio indbyggere, lidt lige som Danmark, blot på meget mindre plads. Så alt er bebygget her, og alt gammelt rives ned og "moderniseres". Det eneste man kan i Singapore er spise og shoppe.
En enkelt undtagelse er der dog en lille ø - Pulau Ubin, en spytklat fra hovedøen. Her bor cirka 100 mennesker og en masse vilde dyr.... mere herom senere... Øen er cirka 4 km på den lange led og 2 på den korte. Små velafmærkede veje fører rundt i regnskoven, så vi lejede et par MTB-cykler, og gik på sightseeing. I den ene ende er der et fortrindeligt reservat, Chek Jawa, hvor man på trælagte stier og broer kan studere kystregnskov ude fra vand-siden samt vandre gennem mangrovesumpen. Underligt nok fremgår denne lille perle ikke rigtigt af nogen turistguides, og vi havde da også næsten øen for os selv.
Vilde svin, vilde høns, som er stamfader til husdyrracerne, og et monster af et 1,5 meter langt firben krydsede vores vej. Og på vej tilbage fra Chek Jawa, var der pludselig noget noget som gned sig op af mit ben... Og fanme om jeg ikke havde fået en blind passager med på cyklen... en slange på en halv meter snoede sig op af saddelstaget, og ville så frygteligt gerne over på mit ben. Det var jeg ikke helt enig i! Jeg tog mig ikke tid til at studere den nærmere, men jeg tror, den var grøn på oversiden og sort på siden. Sjældent er jeg kommet så hurtigt af cyklen!! Heldigvis kørte vi ikke så stærkt! Slangen tog fornuftigt nok flugten, da cyklen ramte jorden. Da jeg ligesom ikke havde lyst til at forfølge den ind i regnskoven, ved jeg altså ikke hvad det var for en karl. Bidt blev jeg dog ikke.
Øen har også nogle fortrindelige MTB ruter, inde mellem alle træerne. Meen, her risikerer man vist at komme hjem med mere end blot hudafskrabninger.... æhh det må blive en anden gang for mit vedkommende..
fredag den 2. januar 2009
Årets første cykeltur
Langs Furesøen var vandet helt dækket af flere tusinde andefugle, som under stor brusen flyttede sig lang kysten ved mindste forskrækkelse. Som efterårets og stærenes Sort Sol, her blot vandoverfladen i stor bevægelse, med lyd som en kæmpe bølge. Søerne begynder at fryse til, således gik solen ned over en helt tilfrossen og snedækket Lyngby sø. Skønt!
2008 blev 2009
Medens skihopperne sprang ind i det nye år, og jeg pelsede juletræet, overvejede jeg hvordan det nye år kommer til at forme sig.
Målet er igen at køre 6000 km, men i år kunne jeg også godt tænke mig at deltage i et MTB løb. At der skal tabes nogle kilo, efter julens excesser er der ingen tvivl om, men man kunne jo overveje at gøre det ordentlig, for så senere at prøve kræfter med et af de klassiske bjerge i Alperne.... men det er jeg nu noget i tvivl om, det skal jo passe ind i programmet.
Men, først og fremmest skal Team Sol og Sommer igen i 2009 have en række gode oplevelser: De klassiske motionscykelløb, herunder det geniale Brørup Parløb samt Stjerne- og Alpetramp. Måske en påsketræningstur, would be nice!. Og selvfølgelig en række hyggelige OCC-lørdage!
Eller med andre ord, der er ikke så meget ekstraordinært planlagt for 2009. Det skal nok komme! ;-)
Og, så bliver 2009 forhåbentligt året, hvor Nordhavnsvejens skæbne og dermed vores hus afgøres. Måske er vi flyttet inden næste årsskifte.
torsdag den 1. januar 2009
MTB teknik II
Se mere på YouTube her
onsdag den 31. december 2008
Årsopgørelsen

tirsdag den 30. december 2008
En bette satan - en rød cykellås
Det ene pullyhjul låste, da jeg gravede cyklen frem idag. Helt fast sad den, og så løber kæden jo ikke rundt. Det lille røde leje er ikke længere et leje, men en moderne cykellås. Halvanden sæson med mudder har sat sine spor.
Jeg har dermed et pullyhjul i overskud, til en formue, men du kan få det gratis ;-)
Kronrørsdæksel
Mine slangeløse Nobby Nic - mudderdæk - er derfor undervejs.
Det passer fint med en noget vild tur i skoven i lørdags. Hele to gange røg kronrørsdækslet af... en unyttig plastikdims ... Første gang opdagede Hanne det, anden gang ikke, så nu ligger den ude i skoven. Kigger du efter på billedet, kan du lige ane, at man kan se dækket ned gennem kronrøret.
Det passer fint med, at jeg sammen med dækkene bestilte noget helt andet til kronrøret.. noget som er helt specielt for Cannondale-lefty! Kan du gætte hvad det er?
mandag den 29. december 2008
Amstel Gold Race
Flere har anbefalet mig at køre med på Amstel Gold Race i Holland. Det skulle være et super godt løb!fredag den 26. december 2008
Jule ride
Jule Nobby Nic
tirsdag den 23. december 2008
Der er ikke noget i vejen med SRAM
Solen strålede i min nye kasette i bag. Cykelhandlernaboen havde flået det hele fra hinanden, inden han fandt ud af, at der også skulle nye triggere til, og at han ikke lige havde dem hjemme. Efter at have sat ny kasette og kæde, samt kabel på, remonterede han S-RAM X9 bagskifteren, så jeg ikke er uden cykel i juleferien. Og nu spiller det hele max! Så ideen om at skifte til Shimano XT er droppet.
Der er ikke noget i vejen med SRAM!
søndag den 21. december 2008
Blåt hår og svært bevæbnet med skarpe tunger
Automatgear
Skriv 100 gange efter mig: "Der er ikke noget i vejen med SRAM", "Der er ikke noget i vejen med SRAM", "Der er ikke noget i vejen med SRAM", ....Ok, nu er mit geardrop rettet op. Ugen efter blev den også skruet fast igen (grr hvad f.. lavede det værksted?), men alligevel har jeg automatgear, smider kæden både på den lave, og uha uha på den høje side! Den skifter frem og tilbage for et godt ord, og flytter kæden cirka 1,5 tandhjul hver gang.. i går kunne den ikke skifte til det største tandhjul og blive der, uden jeg holdt fingeren på triggeren... Og det er IKKE fordi jeg ikke har haft den på værksted til justering, flere forskelige endda.
Så det kan godt være de på det sidste værksted sagde "Det er ikke noget i vejen med SRAM", men ikke deste mindre skifter jeg nu lortet til :
Så håber jeg f.. at det kører som velsmurt japansk finmekanik, som landevejsgearene gør og XT på Hannes fine MTB gør.
