Årets cykeltrøjer udsættes for modepolitiet på BT... hot eller not. Se her
Ifølge pålidelig kilde, kommer OCCs nye trøjer til at se noget (meget) anderledes ud end det vi vedtog på stormødet... hot eller not?
fredag den 27. marts 2009
lørdag den 21. marts 2009
Slidt op
Vintertøjet er slut: Min kasketskygge er knækket, den vindtætte svedundertrøje er flænget, der er hul på knæet på mine overtræksbukser, ditto på ærmet i min thermojakke, og mine vinterstøvler er der slidt hul i.
Nu må det fanneme blive sommer ;-)
Nu må det fanneme blive sommer ;-)Edit: 26.03.09 - Nu er der også hul i mine vinterhansker...
Sæsonskifte
Så oprandt den sidste MTB-dag i Ordrup CC. Fra og med næste lørdag er det racercyklerne det gælder.Team Sol og Sommer fulgte med op i Geel skov, og kørte så selv lidt rundt deroppe for målrettet at øve nedkørsler. Det gik supergodt! Hanne er ved at blive skrap. Teknikken er på plads, og modet kommer også.
Pludselig havde vi dog indhentet resten af holdet. René havde knækket sin kæde, og jeg var den eneste med det nødvendige værktøj, om end ej rutinen. Så efter at have fumlet kæden sammen igen, var tiden så fremskreden, at vi alle kørte tilbage, så vi kunne spise med i den store sæsonskiftefrokost i de hyggelige klublokaler.
Op og ned af bakker, ud over skrænter, spring over jordknolde. Der findes ikke et meget sjovere legetøj end en MTB-cykel, og slet ikke i godt selskab!
fredag den 20. marts 2009
Carbonraceren fundet frem
Uha, det var godt vejr her til morgen. Frost godt nok, men vejene var ikke blevet saltede. Det bedste af det hele var dog, at solen skinnede fra en helt blå himmel uden blæst.
Så jernhesten, ja det vil nu sige carbonhesten, blev fundet frem fra vintergemmerne og var helt fyrrig og balstyrisk.
Fulgtes med den bedre halvdel af Team Sol og Sommer ud til Ørestaden og forsatte så ud til Dragør t/r. En rigtig god morgentur på 38 kilometre, inden dagens dont.
I morgen er sidste MTB dag i Ordrup CC, næste weekend er det så landevejen igen. Men vi er nu nogle der har snakket om at have en månedlig lørdag i skoven, for at holde teknikken ved lige.
lørdag den 14. marts 2009
Rude skov i forårssol
Næstsidste lørdag inden racer-sæsonen starter, kørte Team Sol og Sommer med gode OCC-venner op til Rude skov. Skønne 50 km i solskin!
For første gang lykkedes det mig at køre ned af sporet på den østlige side af Højbjerg, tidligere en uoverskuelig nedkørsel, men efter bakkerne i Geelsskov, piece of cake! Armene i vejret!
Rude skov er altid dejlig, men store dele af skoven mellem Sortedam og Blegmandsmosen er fældet og ligger hulter til bulter ind over det blå spor. Jeg troede at store arealrydninger var blevet afløst af mere målrettede fældninger af enkelttræer, men nej, her går mange år inden der igen er skov. Ærgeligt!
Se kort her
For første gang lykkedes det mig at køre ned af sporet på den østlige side af Højbjerg, tidligere en uoverskuelig nedkørsel, men efter bakkerne i Geelsskov, piece of cake! Armene i vejret!
Rude skov er altid dejlig, men store dele af skoven mellem Sortedam og Blegmandsmosen er fældet og ligger hulter til bulter ind over det blå spor. Jeg troede at store arealrydninger var blevet afløst af mere målrettede fældninger af enkelttræer, men nej, her går mange år inden der igen er skov. Ærgeligt!
Se kort her
fredag den 13. marts 2009
Arundel
Sådan skal en reklamefilm skæres: http://www.youtube.com/watch?v=pjD6y9pMhfc
Arundel Bicycle Company er et lille firma som laver flaskeholdere og saddeltasker, noget af en lille niche, men stil... det har de fanme!
Bravo!
Edit 06.09.09: Youtube har spærret os ude! Videoen kan dog stadig ses på Arundels hjemmeside: http://www.arundelbike.com/video/mondayinhell.swf men hav tålmodighed, de har ikke så meget båndbredde.
Edit 27.10.09: Were are back on YouTube! Nu også med en HD version! Cool
torsdag den 12. marts 2009
Danmark, nu blunder den lyse nat
Nej, nej, nej... der er stadig grødis på vandpytterne og jeg er stadig vinterdeppy og synes stadig der er meget langt til foråret!
Men, min henvisning til Thøger Larsens vise skyldes, at jeg i dag slog et morgensmut ind over Blaagårds Plads. Og tænk, også bøller og HA sover om morgenen. Helt tomt for ballademagere og politifolk, kun fyldt af folk der hastede på det arbejde, de andre også burde have.
Rart nok, at der også eksisterer et normalt Danmark, at selv utilpassede holder fri!
Forleden var der borgermøde om situationen, og som Politiken skrev i dag: "Ærke dansk: Der skydes i gaderne, lad os tale om det"
tirsdag den 10. marts 2009
Så er hjælperytteren på tour igen
Medens alle seriøse ryttere kører Skjoldnæsholm løbet, skal Flemming og hjælperytteren til Allerød for at give de lokale cyklister bank!
Det viste sig sidste år, at være et ganske skarpt løb. Blot må vi håbe, at hjælperytteren i år passer sine pligter.
Vi tilmeldte os i dag, og jeg glæder mig allerede.
mandag den 9. marts 2009
Vinter, gå så væk!
Det kan godt være at foråret kalendermæssigt er kommet, at dagene bliver lysere og vejudsigten lover sol, men faktum er, at det er gråvejr og koldt, i morges var der grødis i vandpytterne og i går pissede en kold regn ned hele dagen.
Sidste år var vi ved Middelhavet i påsken, men kom hjem til en snestorm. I år bliver det vist kun til snestormen.
For h.., det er nu man skal holde fast i bordkanten, det er nu vintersurheden er størst, det er nu foråret synes længst væk.
Trænger til et nyt billede i toppen af bloggen. Vi vil have sol og sommer, ja vi vil så!
Sidste år var vi ved Middelhavet i påsken, men kom hjem til en snestorm. I år bliver det vist kun til snestormen.
For h.., det er nu man skal holde fast i bordkanten, det er nu vintersurheden er størst, det er nu foråret synes længst væk.
Trænger til et nyt billede i toppen af bloggen. Vi vil have sol og sommer, ja vi vil så!
søndag den 8. marts 2009
Håneretten er tabt
Puha, i denne weekend er håneretten ikke på min side ;-)
I Geels skov er der en lille, men meget stejl bakke, det er næsten et frit fald på fem meter. Per L tog den for fjorten dage siden, ved et uheld, og lige siden har det generet mig at jeg ikke tør tage den... Så det var med fast beslutning jeg kørte op i skoven denne weekend. Ude i siden virkede den ikke helt så stejl.. Måske ikke, men så dog skrå, et sikkert styrt! Den kan ikke altså tages på andre måder end lige ud over..... Sååå, efter lidt moden overvejelse, besluttede jeg mig så alligevel for chicken-turen der går lige ved siden af.
Zoom, kom Per L drønene ned igen, og denne gang om ikke veloverlagt så dog med vilje. Damn damn damn. Den kunne jeg bare ikke have siddende på mig!
Så medens alle de andre stod og kiggede på, trak jeg cyklen op igen for at tage den. Og... nej jeg turde sgu ikke... men måtte tage chicken-turen ned en gang til. Til behørig spot og spe fra hele holdet :-)
Til gengæld tog jeg så også det mest spektakulære styrt overhovedet. På den sidste bakke som er næsten lige så stejl, tog en rod mit forhjul, og jeg kørte mere end 20 km/t. Der var eddermanme langt ned.. det er ikke som at vælte på vejen, hvor jorden er lige foran dig, her gik der noget længere inden jorden tog i mod mig. Det blev dog perfekt rullefald, så jeg kunne rejse mig og gå op og hente cyklen igen. Men et solidt trælår har jeg dog, der har nok været en rod eller et eller andet...
Om det er stoltheden eller benet jeg har mest ondt i? Arh, det er nok benet ;-)
lørdag den 7. marts 2009
Ah.. endelig
Både torsdag og fredag fik jeg cyklet til arbejde. Det er ikke langt, men det er godt nok dejligt.. man får en helt anden start på dagen.
mandag den 2. marts 2009
Nordhavnsvejen - et beslutningsteoretisk mønstereksempel
Var til VVM-høring på Nordhavnsvejen i aften, og det var godt nok et mønstereksempel på hvordan man lander en løsning, så den ser fornuftig ud og samtidig er politisk realisabel.
På baggrund heraf kan jeg godt forudsige hvilken beslutning der tages, når Borgerrepræsentationen for sagen fremlagt til sommer.Vil du vædde med mig?
Der findes fem beslutningsmuligheder:
A1: En fremtidsikret cut-and-cover tunnel fra Lyngbymotorvejen til Strandvænget
A2: Tunnel fra Strandvænget til Nordhavnen
B: En boret tunnel fra Lyngbymotorvejen direkte til Nordhavnen
C: En udsættelse, dvs en ikke-beslutning.
D: En ikke-fremtidssikret cut-and-cover tunnel fra Lyngbymotorvejen til Strandvænget
A2 er naturligvis ikke en beslutning der kan tages uden A1. D er den løsning som Københavns Kommune har indgået forlig med staten om, men som har været droppet siden det blev afklaret, at den ikke kan håndtere en fremtidig havnetunnel, en østlig omfartsvej om København.
D koster 1,8 mia og A1 koster 2,3 mia.
Min forudsigelse siger, at Københavns kommune og staten finder en ordning på den halve mia A1 koster mere end D, og at A1 derfor gennemføres. Hvis de to parter ikke finder en løsning, sker der en udsættelse, svarende til C. Men det er ikke sandsynligt!
Og hvorfor nu det, når alle hidtil har italesat den borede tunnel, løsning B, som den foretrukne, og hvorfor egentlig ikke bare udsættelsen, C, nu hvor finanskrisen har gjort, at der ikke bliver udbygget i Nordhavnen de første mange mange år?
Først udsættelsen, hvorfor ikke? Jo, for det første er Nordhavnsvejen et forlig mellem regeringen og kommunen til financiering af metroringbanen, og den er hellig! Men derfor kunne politikerne jo godt springe i målet fsv nordhavnsvejen. Vi har i andre tilfælde set borgerrepræsentationen bryde aftaler med staten. Men, for det andet hørte vi i aften, at vi, uanset om Nordhavnen blev udbygget, har brug for vejen og har haft det i mange år. Og, over de næste 10 år vil vejtrafikken yderligere stige med 20%. Så derfor er en udsættelse ikke relevant.Nordhavnsvejen vil i en A1 version afløfte 20% af trafikken på de øvrige veje på Østerbro. Hertil kommer, at Nordhavnsvejen er i øvrigt ikke nødvendig, i sig selv, for de kommende beboere i Nordhavnen, for de tager nemlig toget, hørte vi også. Og trafikforudsigelserne er da også stort set ens, uanset om der udbygges 200.000m2 eller 600.000 m2 i Nordhavnen. Italesættelsen er nemlig, at den nuværende trafikbelastning er rigeligt til, i sig selv, at begrunde en Nordhavnsvej. Derfor fremkalder finanskrisen altså ingen udskydelsesgrund i sig selv.
Hvorfor så A1 frem for B? Jo, ser vi på trafiktallene, giver en B løsning en trafik på kun 17.300 biler i døgnet, hvorimod A1+A2, og dermed en afkørsel på Strandvænget, der aflaster lokaltrafikken på Østerbro, giver 37.600 biler. Ja faktisk giver A1 alene, i sig selv, 31.600 biler. Da B koster 4,9 mia og A1+A2 koster 4,8 mia, må du godt finde mig den politiker, der vil bruge ekstra 100 mio på forslag B. Hertil kommer, at vi jo pt ikke har brug for A2, men kun A1, som kun koster 2,3 mia. Får man brug for A2 kan man jo overdække det lille frie stykke på Strandvænget, hvorefter vi har en fuld lige så god løsning som B, og de ekstra omkostninger hertil kommer først om 20 år! Derfor er A1 den helt oplagte her og nu.
Man glemmer bare lige at fortælle, og det er her beslutningsteoretikerne for alvor slikker sig om læberne, at trafikmodellerne er udført, uden at man har lavet begrænsninger på det eksisterende vejnet, hvorfor B kun tiltrækker de biler der alligevel skulle ud på den tomme Nordhavn. Spærrede man fx Strandvænget af for gennemkørende trafik, og derved tvang fjerntrafikken ud over Nordhavnen, ville man se en helt anden anden brug af tunnelen. Men så ville det ikke være så simpelt "kun" at bruge 2,3 mia på A1.
Man italesætter derfor nødvendigheden af en Nordhavnsvej uanset finanskrisens kæp i udbygningen af Nordhavnen og placerer bolden til højre ben i forhold til at lave en faseopdeling via A1+A2 frem for den meget dyrere og øjensynlige ubrugelige borede tunnel B.
Ekstraomkostningen ved A1 fremfor det oprindelige forlig, fremkommer ved at fremtidsikre cut-and-cover tunnelen med et ekstra spor i begge retninger og et rampesystem, som er forbredt på en forsættelse over i A2. Da regeringen just har vedtaget at lave en analyse af havnetunnelen, har de ej heller interesse i en ikke-fremtidssikker løsning. Der vil derfor blive fundet en løsning på financiereringen af den ekstra halve mia. Sker det ikke, kunne vi risikere at se borgerrepræsentationen udsætte hele projektet.
I øvrigt er der en halv mulliard ledninger, kabler og rør i Strandvænget. Hovedgasledninger, hovedkloak, kæmpe fjernvarmerør i flere forskellige udgaver, telekabler og massive strømkabler fra Svanemølleværket. Disse skal omlægges ved A1, men ej ved B. Nu er det bare så smart, at omkostningerne hertil påhvilker ledningsejerne, hvorfor omlægningerne er gratis for anlægsprojektet.
Alt er derfor gjort for at politikerne kan tage, hvad der ligner en rationel beslutning. Nemlig en fremtidssikret øjensynlig billig men effektiv cut-and-cover tunnel fra Svanemøllekasernens vestlige side til kort ned af Strandvænget. At et hav af forudsætninger så også har været udsat for en cut-and-cover generer ikke store ånder. Det er næsten kriminelt!
Summa summarum: A1 vælges, for den synes at være både billigst og samtidigt at give mest valuta for pengene! Ikke et øje er tørt og politikerne kan genvælges.
Det lille gule hus er eksproprieret inden der er gået et år fra i dag!
Taglines
Rundt omkring på diverse fora, er det normalt at folk har en såkaldt Tag-line, et bon mot, under deres indlæg, for ligesom at lave et statement om hvordan de ser på tingene. Nogle bruger statusupdates i Facebook til det samme.
Nogle er sjove, men maner til eftertanke som disse:
Kontrollér, at hjernen er tilsluttet, før munden tilkobles
If You're not living on the edge - You take up too much space!
Men den der har betydet mest for min nedkørselshastighed på MTB er nu alligevel denne:
Control is overvalued. When you are in control, you are simply not driving fast enough
Eller sådan føles det en gang i mellem ;-)
lørdag den 28. februar 2009
499 timer
Bedst som cyklen havde pustet helt ud, fik den et chok! 499 timer.. normalt taler man om 24 timer løb, men her er det 499 timers antiløb!. 499 timer siden jeg sidst har rørt en cykel, så da jeg vågnede idag, var det med stor fornøjelse at jeg konstaterede, at solen var fremme og frosten havde gjort jorden hård.
Lørdagens tur gik derfor med Ordrup CC til Geels skov. Mest af alt tør, men med enkelte mudderpletter. Jeg havde problemer med stå fast, indtil jeg sænkede trykket i baghjulet fra 2,7 bar til under 2, så kunne jeg køre igennem alt. Ja, det vil sige, jeg fik året første styrt hen over styret. Skulle lige blære mig med at køre over en træstamme, men den store klinge borede sig ind i træstammen, boiiiing, og cyklen stod helt fast, hvilket jeg så lige netop ikke gjorde. Men kommentaren: "Nå, mesteren kan også!" gjorde alligevel det hele værd. ;-)
Den stejle bakke turde jeg ikke tage, og i dag ej heller Per. Så det står stadig 1:0 i Pers favør!
Den plager mig altså... næste uge tager jeg den!
Allan fik revet geardroppet af, næsten ved afslutningen af turen, så frem for at henvise ham til en Taxi, trak vi ham hjem til klubhuset. Der skal være fordele ved at køre i klub!
Lørdagens tur blev til 38 gode kilometre.
mandag den 23. februar 2009
Asger på ski
Endnu en gang lykkedes det at lære Asger at stå på ski. Godt klaret af en, der dårligt kan holde balancen på en cykel.
søndag den 22. februar 2009
Næste år er der vinterdæk og snekæder på Mazdaen
På vej på vinterferie skulle vores nye Mazda6 lige have et 20.000 km eftersyn samt have vinterdæk på. Vinterdækkene havde vi fra den gamle Mazda6, på stålfælge og med helt ubrugte snekæder.
Lang næse!
De gamle vinterdæk kunne ikke sættes på den nye bil, der jo har lavprofilfælge og dæktryksensor. Ej heller selv om de var på fælg. Og nye ville koste mere end hele ferien, 11.000,- !! Da vi jo egentlig ikke har vinter i Danmark, og slet ikke i år, kviede jeg mig en hel del ved at skulle købe nye dæk. Vinterdæk taber rimeligt hurtigt deres gode virkning, gummiet bliver stift efter en cirka 4 år. Så købe nye dæk for en uges vinterferie i år, og herefter lade dem forælde i garagen til næste år, virkede lidt .... tja.
Vi besluttede derfor et leje en bil i Tyskland MED vinterdæk. Og så kan man jo enten leje en billig skrabet automobil, eller en rigtig drengedrøm... Og gæt hvad det blev?
En BMW 520d stationcar, en rigtig autobahnkrydser. Hold da helt op hvor kører den godt. Den ligger som et pengeskab, ingen svinkeærinder, suger sig fast i vejen, og accelerer som en drøm. Ingen larm, et super stereoanlæg og baghjulstræk, som en rigtig formel-1 racer. Med en to-liters diesel kører den langsommere end vognen egentlig er bygget til, så selv på tophastigheden ligger den helt stabilt.
Det gik vældigt godt indtil vi vågnede til dette syn:
Og så er det jo, at man må konstatere, at veje med op til 24% stigning, highspeed vinterdæk af ukendt årgang, kombineret med baghjulstræk og tomt bagagerum IKKE er en god kombination når det sner. Det sneede så meget, at de lokale, selv med kæder påmonteret og sneslynger opgav at holde vejene op til skisportstedet åbne.
I løbet af få timer, den formiddag, kom der mere end 20 cm sne! Så måtte vi jo snu, som det hedder på norsk. Men hold da op mand, ned kunne vi næsten heller ikke komme. Jeg kørte lige så stille, cirka 3 km i timen, medens Hanne løb rundt og skubbede til siden af bilen, når den begyndte at glide sidelæns... hårnålesving har jo en vis hældning indbygget! Det var så glat, at hun kunne flytte bilen sidelæns ved blot at skubbe! Puha.. men ned uden buler kom vi. Vinduesviskeren i passagersædet gik dog i stykker da der rutchede et par timers sne, cirka 10 cm ned fra taget. Billigt stads!
Lang næse!
De gamle vinterdæk kunne ikke sættes på den nye bil, der jo har lavprofilfælge og dæktryksensor. Ej heller selv om de var på fælg. Og nye ville koste mere end hele ferien, 11.000,- !! Da vi jo egentlig ikke har vinter i Danmark, og slet ikke i år, kviede jeg mig en hel del ved at skulle købe nye dæk. Vinterdæk taber rimeligt hurtigt deres gode virkning, gummiet bliver stift efter en cirka 4 år. Så købe nye dæk for en uges vinterferie i år, og herefter lade dem forælde i garagen til næste år, virkede lidt .... tja.
Vi besluttede derfor et leje en bil i Tyskland MED vinterdæk. Og så kan man jo enten leje en billig skrabet automobil, eller en rigtig drengedrøm... Og gæt hvad det blev?
En BMW 520d stationcar, en rigtig autobahnkrydser. Hold da helt op hvor kører den godt. Den ligger som et pengeskab, ingen svinkeærinder, suger sig fast i vejen, og accelerer som en drøm. Ingen larm, et super stereoanlæg og baghjulstræk, som en rigtig formel-1 racer. Med en to-liters diesel kører den langsommere end vognen egentlig er bygget til, så selv på tophastigheden ligger den helt stabilt.Det gik vældigt godt indtil vi vågnede til dette syn:
Og så er det jo, at man må konstatere, at veje med op til 24% stigning, highspeed vinterdæk af ukendt årgang, kombineret med baghjulstræk og tomt bagagerum IKKE er en god kombination når det sner. Det sneede så meget, at de lokale, selv med kæder påmonteret og sneslynger opgav at holde vejene op til skisportstedet åbne.
I løbet af få timer, den formiddag, kom der mere end 20 cm sne! Så måtte vi jo snu, som det hedder på norsk. Men hold da op mand, ned kunne vi næsten heller ikke komme. Jeg kørte lige så stille, cirka 3 km i timen, medens Hanne løb rundt og skubbede til siden af bilen, når den begyndte at glide sidelæns... hårnålesving har jo en vis hældning indbygget! Det var så glat, at hun kunne flytte bilen sidelæns ved blot at skubbe! Puha.. men ned uden buler kom vi. Vinduesviskeren i passagersædet gik dog i stykker da der rutchede et par timers sne, cirka 10 cm ned fra taget. Billigt stads!
Da vores lejlighed lå lidt oppe af bjergsiden, måtte vi to gange parkere nede i byen og vandre op. Motion alt sammen ;-)
Her er et billede fra dagen efter, hvor der stadigt blev ryddet op
Den værste oplevelse var dog nok da vi efter 16 timers kørsel ramte Danmark i en sne- og sludstorm i Mazdaen på lavprofil sommerdæk. uha uha.. men med tilstrækkelig forsigtighed og stærke lakridser kom vi godt hjem 17,5 timer efter afgang fra Sydtyskland.
Her er et billede fra dagen efter, hvor der stadigt blev ryddet op
Skiferie Berchtesgaden
Just hjemkommet fra vores tredje skiferie i Berchtesgaden, Tyskland, vil jeg lige give et par tips om hvordan man samler sig en billig gør-det-selv skiferie der.Vi er fire, en på 17, en på 9 og to forældre, så du har noget at sammenligne priser ud fra.
Først lige det hele på det rene: Berchtesgaden er et familie- og begynderområde. Her er ingen sorte pister.
Jeg kan se, at hos rejseselskaberne koster overnatning, halvpension og liftkort (men eksl skileje) for os i uge 8 op mod 11.000,- som kør-selv. Det kan man selv gøre billigere, og bedre.
Uge 7 og uge 8 er lavsæson hos de private udlejere, og rigtig rigtig mange familier har en ekstra lejlighed i deres hus, af forskellige årsager. Dette betyder at priserne er fornuftige i den danske vinterferie.
Regningen for vores skiferie blev i år:
Leje af lejlighed 384€ : 2.880,- dkk
Liftkort, cirka 40€ pr dag: 1.800,- dkk
Leje af ski og støvler 275€ : 2.062,- dkk
i alt : 6.742,- dkk
Hertil kommer så transport og mad.
Lejligheden havde to soveværelser med dobbeltsenge, et børneværelse, en stue med fjernsyn, køkken med opvaskemaskine(!), toilet og badeværelse, alt splinternyt. Fuld altan hele vejen rundt og en flot udsigt over bjergene og byen.
En ting får man naturligvis hos rejsebureauerne, nemlig det hele arrangeret. Som gør-det-selv skal man selv omkring de forskellige øvelser, men det er ikke så svært. Søg på google under "FEWO Berchtesgaden" og et hav af ferielejligheder vil dukke op. Du kan også springe direkte til vores nabo (nej du får ikke vores værtsfamilie, vi har jo tænkt os at bruge den selv næste år ;-) )
Ski kan man leje mange forskellige steder og det er stort set samme priser, men vi plejer at gøre det i Oberau, der ligger på vej op til Rossfeld, som er et rigtigt godt familieskisportsted. Liftkort køber man bedst en dag af gangen, som familiekort, ved toldstedet ind til Rossfeld-höhen-ringstrasse (afgiftsbelagt bjergvej, som fører op til skisportstedet. Og ja afgiften er regnet med..)
I år er al offentlig transport blevet gratis for turister, så du kan også tage bussen fra Berchtesgaden op til Rossfeld, den går en gang i timen. Fra Rossfeld kan du, hvis der er sne nok, og det var der så rigeligt i år, løbe helt ned til Oberau, 7,5 km. Herfra går der pendelbus tilbage hver 20. minut. Den koster cirka 3,5 € pr gang. (men er altså gratis en gang i timen, hvor det er rutebilen der kører)
Husk, at Tyskland er et kontant-betalingsland, så du skal have kontanter nok med.
Update fra 2010:
Leje af lejlighed 490€ : 3.675,- dkk
Liftkort, cirka 44€ pr dag: 1.980,- dkk
Leje af ski og støvler 305€ : 2.287,- dkk
i alt : 7.942,- dkk
Noget dyrere end 2009, men AllInclusiv hos fx TeamBenn, ville i samme uge koste 13.600... og du kan altså købe megen god mad for 5.600,-.. fx koster en halv Haxe på bryggeriet 66,- kr og en stor Jubilæums-fadøl 23,- Superb kvalitet til BurgerKing priser!
Update fra 2013:
Bortset fra lejligheden holder priserne meget godt fra 2010. Inflationen har ikke taget så hårdt fat på gør det selv scenen.. men pakkerejserne er generelt blevet noget dyrere. Der er dog enkelte all-inclusive, som har en rimelig pris.. men så går man jo glip af den sublime Haxe på bryggeriet!
Leje af lejlighed til fem: 4.803,- dkk
Liftkort pr person: 583,- dkk
Leje af ski og støvler pr person: 581,- dkk
Og, Tyskland er stadig et kontant-land. Supermarkederne tager Visa, men ALT andet er kontant.. og du kan kun vride 1.500 dkk ud af kontantautomaterne pr dag.. så husk rigeligt med kontanter hjemmefra!
Update fra 2018:
Leje af lejlighed til fire: 4.803,-
Liftkort pr person: 1.000,-
Leje af ski og støvler pr person: 661,- dkk
Jeg fandt ikke så mange rabatmuligheder til liftene i år, så det var bare at betale fuld pris, og nu er vi fire voksne. Priserne, ud over lejligheden, stiger lige så stille. Det kan nok stadig betale sig at arrangere selv, frem for kør-selv-ferie, meen..
Update fra 2013:
Bortset fra lejligheden holder priserne meget godt fra 2010. Inflationen har ikke taget så hårdt fat på gør det selv scenen.. men pakkerejserne er generelt blevet noget dyrere. Der er dog enkelte all-inclusive, som har en rimelig pris.. men så går man jo glip af den sublime Haxe på bryggeriet!
Leje af lejlighed til fem: 4.803,- dkk
Liftkort pr person: 583,- dkk
Leje af ski og støvler pr person: 581,- dkk
Og, Tyskland er stadig et kontant-land. Supermarkederne tager Visa, men ALT andet er kontant.. og du kan kun vride 1.500 dkk ud af kontantautomaterne pr dag.. så husk rigeligt med kontanter hjemmefra!
Update fra 2018:
Leje af lejlighed til fire: 4.803,-
Liftkort pr person: 1.000,-
Leje af ski og støvler pr person: 661,- dkk
Jeg fandt ikke så mange rabatmuligheder til liftene i år, så det var bare at betale fuld pris, og nu er vi fire voksne. Priserne, ud over lejligheden, stiger lige så stille. Det kan nok stadig betale sig at arrangere selv, frem for kør-selv-ferie, meen..
onsdag den 18. februar 2009
Inc.
Bliver vi danskere spurgt om hvad et land er, kender vi godt svaret. For Danmark er jo et sådant eksempel: én lang historie.. statsgrænse og sprog følges… én stamme med næsten samme værdier…statsmagt og folk er to sider af samme sag..etc.. men tænker vi os lidt om, ved vi jo godt at sådan har det ikke altid været. Christian d. 4 tabte store dele af kongeriget, og i 1864 tabte vi de sidste landsdele som ikke delte sproget. En nation blev bygget over 1000 år. Men ser vi udenfor grænserne, er det stadigvæk ofte ikke sådan. Fx tales tysk i Italien, Østrig, Sweitz, Tyskland, Frankring, og før 2. verdenskrig også i det meste af det vi i dag kender som Østeuropa. Ser vi tilbage til første verdenskrig, manglede Østrig-Ungarn de fleste af de karakteristika vi i dag mener kendetegner et land. Faktiske bestod landet af besiddelser i over det meste af Europa, såsom Spanien, Holland og Centraleuropa naturligvis. Lande er ikke naturgivne men skabes, enten af visionære folk, eller begivenheder større end landet selv.
Forestil dig du et en sådan visionær mand, og du lever i dag, i nutiden. Du får en ø, lidt mindre en Bornholm, cirka 4 millioner indbyggere, af blandet race, sprog og religion. Ingen naturrigdomme, ingen historie, ingen fælles værdier, og fattig som ind i… De eneste ressourcer du har, er befolkningen, og en central placering med mange store naboer lige rundt om.
Utopi, vil du nok sige. Hvordan kan man i dag, i moderne tid forstille sig man starter et land op, med masser af indbyggere, men ingen historie.. nærmest ud af det blå?
Jo, jo, jeg skal nok komme tilbage til hvordan, men leg nu bare lidt med på ideen.
Du er altså chef her.. og du vil gerne gøre det godt.. ikke som en bedre afrikansk despot pine de sidste ører ud af befolkningen til din milliardkonto i Europa, men som en moderne leder skabe et land.. med ordentlig livskvalitet for dine borgere… Lidt ala The Sims..
Hvordan ville du indrette dette samfund?
Først og fremmest, tror jeg du ville planlægge godt, lave en masterplan, sørge for effektivitet. Dernæst tror jeg du ville sikre dig noget nationbuilding.. få implanteret nogle værdier i en divers befolkning, for at få den til at hænge sammen. Politiske partier? Næ, dem har jeg aldrig set i The Sims… en distraktion i det ingeniørsamfund du er ved at skabe. Hvorfor have sådanne konstruktioner, når kun de bedste planlæggere er godt nok for dit land? Sprog? Tja, det er ihvertifal en forhindring for effektivitet, at der mindst er fire større sprog på din lille ø… hmm.. fjerne kan man dem jo ikke, men man kan jo vælge et fælles sprog, og henvise de oprindelige til modersmålsundervisning.. i effektivitetens hellige navn naturligvis ikke Esperanto… hvem taler det? Men det moderne Lingua Franca: Engelsk… Universiteter? Jo naturligvis befolkningen er jo den eneste ressource, men fri forskning? Nej for h… det kunne jo være penge ud af vinduet..! Kollektiv transport, jo da… ellers ville du få for mange biler (jeg kunne godt give dig et par tips til at undgå for mange af dem.. men altså). Men hvad så når s-togenes regularitet bryder sammen, fordi dørene ikke kan tåle tyggegummi? Ja så forbud det dog. Hvad i alverden gør tyggegummi også godt for?
Er du med, eller har du afskrevet tankerækken?
Landet eksisterer. Singapore hedder det. Placeret et par grader nord for ækvator og stort set på den anden siden af jordkloden.
Den første præsident på et tidspunkt spurgt hvad den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede var, og svarede meget sigende Aircondition… for velhavende lande kan kun eksistere i tempererede områder. På ækvator er mestedelen af dagen for varm, til at man kan arbejde effektivt!
Som en kæmpe aircondition er Singapore indrettet for indbyggernes komfort.. centralt reguleret, og overordentligt effektivt. Så effektivt, at landet har rejst sig fra skabelsen i 1956 til i dag godt 50 senere, fra et uland, til et af verdens rigeste lande. 4,5 mio indbyggere, en økonomi som alle uden undtagelse er misundelige over. Gode resultater i alle skoletests og velindrettet med boliger, infrastruktur, lav kriminalitet og fravær af fattigdom. Her er du velkommen hvis du kan og vil bidrage, godt 20% er ikke statsborgere, og hvis du ikke vil, kan du ryge og rejse…Det virker ikke rigtigt som om man er borger her, men mere måske som medarbejder. Universiteterne er ikke forskningsinstitutioner som vi kender dem, men R&D afdelinger i firmaet Singapore. Således er hele basisbevillingen til National Institute of Education (NIE), øremærket til målrettet forskning i hvad der virker i folkeskolen. Planen er aftalt med regeringen og indeholder et stort antal ”deliverables”. Ikke noget med fri forskning her!
Singapore Inc, kaldes landet blandt indvandrere, der måske bedst kan se konstruktionen. Parlamentet og regeringen godt nok valgt, men ikke i forhold til en opposition, den eksisterer ikke, men fordi de leverer varen. Singapore Airlines er fx verdenens dyreste flyselskab målt i børsværdi. Ejet af en af de store statslige investeringsselskaber. Korruption er ukendt og strengt forbudt,.. jo premierministerens kone var godt direktør i dette investeringsselskab ind til sidste uge, men blev fyret da finanskrisen ramte og fonden tabte 20% af sin værdi. De fleste andre fondsbestyrelser (regeringen) ville have været lykkelige for et så begrænset tab, men her var det altså for meget.
Jeg var derude igen i sidste uge, og fik et dybt indblik i maskinrummet. Vi besøgte tre skoler og NIE. Der undervises efter programmet ”den mest effektive metode” forsket og udviklet på NIE. Og det giver resultater. Eleverne lærer ikke algebra, men metoder. Forældrene kaldes ind til aftenskole, så de også kan få metoderne med. De har jo selv lært algebra, og kan derfor ikke uden videre hjælpe effektivt med lektierne om aftenen. Tilbage på skolebænken med dem… Al undervisning er på engelsk, undtagen modersmålsundervisningen altså. Som i øvrigt ikke er så meget modersmålsundervisning længere. Mange familier er gået over til at tale engelsk i hjemmet, og indenfor de senere år kan man selv vælge hvilket modersmål man ønsker undervisning i.
Skolen har haft nogle forskellige bølger. Først skulle analfabetisme udryddes. Singapore var et lavlønsområde på linie med så mange andre fjernøstlige lande. Anden bølge kaldte på ingeniørerne, så man kunne bevæge sig op ad værdikæden. Tredje bølge var videnssamfundet, bankerne og de multinationale virksomheders indtog. Nu arbejder man på fjerde bølge… det kreative samfund. Det er der flere grunde til: Primært er det her værdierne skabes i dag.. design, internet, underholdning og kunst. Sekundært er det postmoderne samfund så komplekst, at man ikke længere i femårsplaner kan planlægge at man har brug for 200 biotek ingeniører og sidst men ikke mindst plager det lidt, at man ikke har fået nogle Nobelpriser. ”Kommer Niels Bohr ikke fra Danmark? Og har I næsten ikke samme størrelse som os?”
Efter mit besøg på NIE og de to første skoler havde jeg afskrevet ideen. Man kan ikke programmere kreativitet i et effektivitetsdrevet samfund. Et samfund hvor det der kan betale sig, står øverst. Og alt måles og vejes og ændres centralt hvis det ikke er effektivt.
Men på den tredje skole, Sankt Margerets Primary School, fandt jeg det. Der er koncensus i Singapore om at kreativitet er nødvendigt. Og her så vi elevcentreret differentieret undervisning, kreativ deltagende kunstundervisning, miljøbevist adfærd, et hav af forskellige bevægelsestilbud. Frikvarterene blev således brugt til matematiske løbelege for dem der ville det, eller bamsenusning for dem der hellere ville det. Flade akvarier som små damme, så børnene kunne se og røre fisk og rejer. Et regnskovshjørne, en succesfuld yngelkoloni af vandrende pinde. Et skolebibliotek der blev brugt af børn med mellemtimer.. alt sammen uden at give (ret meget) slip på den skemalagte obligatoriske undervisning, så man kunne klare sig godt i de mange boglige tests…. Eneste bekymring var, hvordan man kunne måle om børnene nu også var blevet kreative! Jo, det er hårdt arbejde at være barn (medarbejder i Singapore Inc, in spe) på en skole i Singapore.
Jeg tror Singapore har set ret i, at fremtiden kalder på kreativitet, og jeg tror de når frem til det. I givet fald ville det være første gang de ikke lykkedes til UG kryds og slange i noget som de havde sat sig som mål, og de er godt på vej. Men jeg tror de får sig en overraskelse under vejs. Med kreativitet kommer også uorden, ikke alt hvad der betaler sig, er også det, der på sigt betaler sig bedst. Vil man fx en Nobelpris er man nødt til at tænke skævt, at turde satse på noget som ingen ved hvad er eller om bliver til noget. Man skal have folk der går op mod strømmen, folk der går op mod forskningsplaner og femårsplaner. Nobelpriser og New Economy kommer til oprørerne.. Og det kan ikke holdes indenfor den kommercielle sektor. Katten slipper med ind, når man åbner døren. Den kreative klasse nøjes ikke med at søbe Caffé Latte!
Singapore står overfor en ny bølge, af New Economy, og kreativitetsdreven økonomi, frem for effektivitetsdreven økonomi. Jeg tror de kommer til at surfe på denne bølge også, men bølgen kommer til at ændre Singapore mere end de selv tror. Den monoelitære planlægning af fremtiden dør og erstattes af en multicentreret, ja måske centerløst postmoderne samfundsudvikling baseret på kreativitet og dissens. Og DET vil være et opgør med den centralt styrede aircondition, selve Singapores identitet og selvforstålse.
Singapore er et kæmpe samfundslaboratorium, hvor udviklingen sker på fuld fast forward!
Forestil dig du et en sådan visionær mand, og du lever i dag, i nutiden. Du får en ø, lidt mindre en Bornholm, cirka 4 millioner indbyggere, af blandet race, sprog og religion. Ingen naturrigdomme, ingen historie, ingen fælles værdier, og fattig som ind i… De eneste ressourcer du har, er befolkningen, og en central placering med mange store naboer lige rundt om.
Utopi, vil du nok sige. Hvordan kan man i dag, i moderne tid forstille sig man starter et land op, med masser af indbyggere, men ingen historie.. nærmest ud af det blå?
Jo, jo, jeg skal nok komme tilbage til hvordan, men leg nu bare lidt med på ideen.
Du er altså chef her.. og du vil gerne gøre det godt.. ikke som en bedre afrikansk despot pine de sidste ører ud af befolkningen til din milliardkonto i Europa, men som en moderne leder skabe et land.. med ordentlig livskvalitet for dine borgere… Lidt ala The Sims..
Hvordan ville du indrette dette samfund?
Først og fremmest, tror jeg du ville planlægge godt, lave en masterplan, sørge for effektivitet. Dernæst tror jeg du ville sikre dig noget nationbuilding.. få implanteret nogle værdier i en divers befolkning, for at få den til at hænge sammen. Politiske partier? Næ, dem har jeg aldrig set i The Sims… en distraktion i det ingeniørsamfund du er ved at skabe. Hvorfor have sådanne konstruktioner, når kun de bedste planlæggere er godt nok for dit land? Sprog? Tja, det er ihvertifal en forhindring for effektivitet, at der mindst er fire større sprog på din lille ø… hmm.. fjerne kan man dem jo ikke, men man kan jo vælge et fælles sprog, og henvise de oprindelige til modersmålsundervisning.. i effektivitetens hellige navn naturligvis ikke Esperanto… hvem taler det? Men det moderne Lingua Franca: Engelsk… Universiteter? Jo naturligvis befolkningen er jo den eneste ressource, men fri forskning? Nej for h… det kunne jo være penge ud af vinduet..! Kollektiv transport, jo da… ellers ville du få for mange biler (jeg kunne godt give dig et par tips til at undgå for mange af dem.. men altså). Men hvad så når s-togenes regularitet bryder sammen, fordi dørene ikke kan tåle tyggegummi? Ja så forbud det dog. Hvad i alverden gør tyggegummi også godt for?
Er du med, eller har du afskrevet tankerækken?
Landet eksisterer. Singapore hedder det. Placeret et par grader nord for ækvator og stort set på den anden siden af jordkloden.
Den første præsident på et tidspunkt spurgt hvad den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede var, og svarede meget sigende Aircondition… for velhavende lande kan kun eksistere i tempererede områder. På ækvator er mestedelen af dagen for varm, til at man kan arbejde effektivt!
Som en kæmpe aircondition er Singapore indrettet for indbyggernes komfort.. centralt reguleret, og overordentligt effektivt. Så effektivt, at landet har rejst sig fra skabelsen i 1956 til i dag godt 50 senere, fra et uland, til et af verdens rigeste lande. 4,5 mio indbyggere, en økonomi som alle uden undtagelse er misundelige over. Gode resultater i alle skoletests og velindrettet med boliger, infrastruktur, lav kriminalitet og fravær af fattigdom. Her er du velkommen hvis du kan og vil bidrage, godt 20% er ikke statsborgere, og hvis du ikke vil, kan du ryge og rejse…Det virker ikke rigtigt som om man er borger her, men mere måske som medarbejder. Universiteterne er ikke forskningsinstitutioner som vi kender dem, men R&D afdelinger i firmaet Singapore. Således er hele basisbevillingen til National Institute of Education (NIE), øremærket til målrettet forskning i hvad der virker i folkeskolen. Planen er aftalt med regeringen og indeholder et stort antal ”deliverables”. Ikke noget med fri forskning her!
Singapore Inc, kaldes landet blandt indvandrere, der måske bedst kan se konstruktionen. Parlamentet og regeringen godt nok valgt, men ikke i forhold til en opposition, den eksisterer ikke, men fordi de leverer varen. Singapore Airlines er fx verdenens dyreste flyselskab målt i børsværdi. Ejet af en af de store statslige investeringsselskaber. Korruption er ukendt og strengt forbudt,.. jo premierministerens kone var godt direktør i dette investeringsselskab ind til sidste uge, men blev fyret da finanskrisen ramte og fonden tabte 20% af sin værdi. De fleste andre fondsbestyrelser (regeringen) ville have været lykkelige for et så begrænset tab, men her var det altså for meget.
Jeg var derude igen i sidste uge, og fik et dybt indblik i maskinrummet. Vi besøgte tre skoler og NIE. Der undervises efter programmet ”den mest effektive metode” forsket og udviklet på NIE. Og det giver resultater. Eleverne lærer ikke algebra, men metoder. Forældrene kaldes ind til aftenskole, så de også kan få metoderne med. De har jo selv lært algebra, og kan derfor ikke uden videre hjælpe effektivt med lektierne om aftenen. Tilbage på skolebænken med dem… Al undervisning er på engelsk, undtagen modersmålsundervisningen altså. Som i øvrigt ikke er så meget modersmålsundervisning længere. Mange familier er gået over til at tale engelsk i hjemmet, og indenfor de senere år kan man selv vælge hvilket modersmål man ønsker undervisning i.
Skolen har haft nogle forskellige bølger. Først skulle analfabetisme udryddes. Singapore var et lavlønsområde på linie med så mange andre fjernøstlige lande. Anden bølge kaldte på ingeniørerne, så man kunne bevæge sig op ad værdikæden. Tredje bølge var videnssamfundet, bankerne og de multinationale virksomheders indtog. Nu arbejder man på fjerde bølge… det kreative samfund. Det er der flere grunde til: Primært er det her værdierne skabes i dag.. design, internet, underholdning og kunst. Sekundært er det postmoderne samfund så komplekst, at man ikke længere i femårsplaner kan planlægge at man har brug for 200 biotek ingeniører og sidst men ikke mindst plager det lidt, at man ikke har fået nogle Nobelpriser. ”Kommer Niels Bohr ikke fra Danmark? Og har I næsten ikke samme størrelse som os?”
Efter mit besøg på NIE og de to første skoler havde jeg afskrevet ideen. Man kan ikke programmere kreativitet i et effektivitetsdrevet samfund. Et samfund hvor det der kan betale sig, står øverst. Og alt måles og vejes og ændres centralt hvis det ikke er effektivt.
Men på den tredje skole, Sankt Margerets Primary School, fandt jeg det. Der er koncensus i Singapore om at kreativitet er nødvendigt. Og her så vi elevcentreret differentieret undervisning, kreativ deltagende kunstundervisning, miljøbevist adfærd, et hav af forskellige bevægelsestilbud. Frikvarterene blev således brugt til matematiske løbelege for dem der ville det, eller bamsenusning for dem der hellere ville det. Flade akvarier som små damme, så børnene kunne se og røre fisk og rejer. Et regnskovshjørne, en succesfuld yngelkoloni af vandrende pinde. Et skolebibliotek der blev brugt af børn med mellemtimer.. alt sammen uden at give (ret meget) slip på den skemalagte obligatoriske undervisning, så man kunne klare sig godt i de mange boglige tests…. Eneste bekymring var, hvordan man kunne måle om børnene nu også var blevet kreative! Jo, det er hårdt arbejde at være barn (medarbejder i Singapore Inc, in spe) på en skole i Singapore.
Jeg tror Singapore har set ret i, at fremtiden kalder på kreativitet, og jeg tror de når frem til det. I givet fald ville det være første gang de ikke lykkedes til UG kryds og slange i noget som de havde sat sig som mål, og de er godt på vej. Men jeg tror de får sig en overraskelse under vejs. Med kreativitet kommer også uorden, ikke alt hvad der betaler sig, er også det, der på sigt betaler sig bedst. Vil man fx en Nobelpris er man nødt til at tænke skævt, at turde satse på noget som ingen ved hvad er eller om bliver til noget. Man skal have folk der går op mod strømmen, folk der går op mod forskningsplaner og femårsplaner. Nobelpriser og New Economy kommer til oprørerne.. Og det kan ikke holdes indenfor den kommercielle sektor. Katten slipper med ind, når man åbner døren. Den kreative klasse nøjes ikke med at søbe Caffé Latte!
Singapore står overfor en ny bølge, af New Economy, og kreativitetsdreven økonomi, frem for effektivitetsdreven økonomi. Jeg tror de kommer til at surfe på denne bølge også, men bølgen kommer til at ændre Singapore mere end de selv tror. Den monoelitære planlægning af fremtiden dør og erstattes af en multicentreret, ja måske centerløst postmoderne samfundsudvikling baseret på kreativitet og dissens. Og DET vil være et opgør med den centralt styrede aircondition, selve Singapores identitet og selvforstålse.
Singapore er et kæmpe samfundslaboratorium, hvor udviklingen sker på fuld fast forward!
tirsdag den 17. februar 2009
lørdag den 7. februar 2009
Sjælland Rundt
Så må man sige, at et af årets træningsmål er udpeget. Kom for skade at sige ja til at forsøge at stille et OCC-hold til årets Sjælland Rundt. Den nette afstand af 315 km, uden svensk blåbærsuppe!
Sidste år havde vi to afsted. Jeg blev enig med mig selv, da jeg så regnen høvle ned, at det var godt jeg skulle til Thits translokation på Oure, for ellers havde jeg sikkert bare meldt mig.
Det har jeg så nu, for 2009...
... men skal selvfølgelig lige chekke at der ikke kommer noget i vejen
torsdag den 5. februar 2009
Pist væk
Se lige godt på dette billede af Svanemølleområdet! Er der noget der mangler?
Nemlig! Et charmerende lille gult hus med tårn, hvorfra man kan se til Sverige!
Nemlig! Et charmerende lille gult hus med tårn, hvorfra man kan se til Sverige! VVM analysen for Nordhavsvejen er nu færdig, og Borgerrepræsentationen vedtog i sidste uge, at sende den i høring. VVM analysen omfatter to alternative linieføringer: En boret tunnel og den ovenfor afbillede overfladevej.
Den borede tunnel er fin, for den fjerner ikke vores hus, og fører ikke en motorvej gennem Østerbro, men den koster altså også 2 mia kroner ekstra. Borgerrepræsentationen vedtog derfor sidste år at bede regeringen om et tilskud. Stor var derfor spændingen, da regeringen, også i sidste uge, fremlagde infrastrukturplanen. Og tada... ?? nej desværre, der var ikke afsat to mia til Københavns kommune. Billedet overfor tegner sig derfor til at blive virkelighed.
VVM analysen skal nu i høring to måneder, hvorefter den ventes vedtaget af Borgerrepræsentationen der så samtidigt skal fastlægge den endelige linieføring. Og uden tilskud fra staten.. ja så er vore dage i det lille gule hus talte.!
Damn! Den eneste situation der ville være værre er, hvis de siger: Næ, i betragtning af finanskrisen har vi ikke brug for at udvikle Nordhavnen lige nu, så vi venter 10 år med at gå videre. Så er vi fanme stavnsbundet.
onsdag den 4. februar 2009
Nunchaku-Do
Ude i garagen hænger en modehvid racer bygget over det mindste vision-stel. 
Den venter på Asger, men var egentlig Thits. Cyklingen fangede dog ikke.... man er nødt til at finde sin egen sport.
Thits sport er selvforsvar, og det er lang tid siden jeg stoppede med at slås med hende... efter jeg forstuvede to fingre og fik bøjet et antal ribben. Til Judo forleden var der vist en der fik brækket sin arm! (men det var altså ikke Thit der gjorde det). Så er udløberen heraf, Nunchaku, som Thit skal på kursus i, i vinterferien, jo betydeligt mere fredeligt. ... host...
Tak for kaffe!
;-)
fredag den 30. januar 2009
Rustfri tænder
Da far var dreng, havde vi noget vi kaldte rustfri underbukser.. hvad det var har jeg glemt, men jeg kan forestille mig, hvad rustne underb.. nå lad det ligge.
Nu har jeg så fået rustfrie tænder på min Scalpel.
Mindste klinge var ikke voldsomt slidt, men havde fået nogle grater, som gjorde, at kæden ikke slap, når man kørte på fuld knald i mindste gear i mudder. Et absolut uvelkomment indslag i et cykelløb. Chain Suck, kaldes det...
Istedet for at montere en aluklinge igen, faldt valget på en stålklinge, rustfri forståes.. Det er ikke vægtoptimalt, men når det er mindste klinge betyder det mindre, og så bliver man ikke stoppet i et cykelløb, blot fordi kæden har viklet sig omkring det hele.
mandag den 26. januar 2009
Germansk grundighed
Det var ikke ligefrem tyskerne som opfandt design, men på den anden side er der vel ingen tvivl om, at det er mere sikkert at køre i en grundig konstrueret tysk panzer-kampfwagen end i en engelsk sportsvogn.
Hva nu?
Jo, jeg havde fornøjelsen af at købe det tyske cykelblad BIKE forleden. Og overstylet kan man vel næppe kalde forsiden:
Nærmere grim af h.. til, men for hulan da, hvor der de grundige de der germanere. Det er et månedsmagasin, men der er læsestof til flere måneder i bladet. Og det er altså ikke fordi jeg er ringe til tysk.. tvært om.
Et par sider om to forskellige fully MTB, kan vel næppe overraske i et MTB-blad, men når der så kommer 16 sider med dæktest... eller når man smadrer 27 nye carbon-rammer i en testbænk, for at konstatere om carbon er mere holdbar end alu.. så begynder jeg at tage hatten af!
Vidste du i øvrigt at bredden af dækket kun har marginal betydning for rullemodstand på asfalt, men at brede dæk giver mindre rullemodstand på en blød bund end tynde dæk? Eller at rullemodstanden falder dramatisk jo mere luft du lukker ud, hvis du kører på en blød bund? Medens nogenlunde det modsatte er tilfældet på asfalt? Det lyder jo sådan set meget rimeligt, men nu er det også bevist.. med tysk grundighed. (Åh jo, skal du køre MTB i Nordsverige, er der da også lige en 2-3 sider om pigdæk)
Hjemmetrænere og kosttilsætning er også under kritisk blik.. Men da der ikke kun skal være tests, er der så også lige beretninger at køre på MTB i Schwarzwald, SaudiArabien, Sicilien, Willigen(et eller andet sted i Tyskland), Saalbach-Hinterglemm (er det ikke Østrig?), om at holde weekend i Schwarzwald, og så lige igen en test, denne gang af MTB-forholdene på middelhavs-mm-øer, såsom Korsika, Sardinien, Kreta, Cypern, Teneriffa og flere.. komplet med karakterer... und alles...
Boganmeldelser og en analyse af hvad der sælger mest i Tyskland, hardtail eller fully...
Alt sammen for 40 kroner, perfekt når man sidder i sofaen med ømme ben efter en intensiv weekend.
Geil gell?
søndag den 25. januar 2009
Isstjerneløbet 2009
Dette indlæg kunne have heddet mange ting:
De officielle tider er ikke kommet endnu, men ifølge målcomputeren kom jeg rundt på 2 timer og 45 minutter. Nær ved sidste mand, men ikke helt, tror der var en fire-fem stykker efter mig. Faktisk var det mig der overhalede på anden runde... men der var som sagt også noget at betale tilbage.
- Vejet og fundet for tung
- Husk nu for h.. din pasta
- Betyder mountain bike, bjergcykel?
- Første MTB-motionsløb!
- Græsmark og Mudder
Det handler om Isstjerneløbet. Roskilde cykelmotion formår at lave ganske hårde cykellløb, hele tre styks om året, og der bliver ikke lagt fingrene imellem. Et af løbene er så altså et MTB-løb, som foregår ved Hedehusene, i et kæmpe stort gammelt grusgravsområde kaldet Hedeland. Istedet for at få området til at ligne natur igen efter grusgravningen, har man lavet det til et kæmpe fritidsområde, med skibakker, søer, amfiteater, vindyrkning, veteranjernbane, hestestier og så altså også MTB-stier.
Mand, er der stejle skråninger i en grusgrav! Til tider måtte jeg af cyklen og skubbe, ikke over 3 km/t! Nedad gik det betydeligt hurtigere, det kræver lidt mod at køre over 60km/t på grusvej på en gyngehest.
Det kan godt være min kondition er bedre end de fleste, men det var så tilgengæld ikke de fleste, der stillede op til dette løb. Jeg blev overhalet rigtigt meget, specielt når det gik op ad. Men mon ikke det mest af alt er vægten? En hel del kilo mindre ville hjælpe.
Løbet er 2/3 grusvej og 1/3 græsmark(læs klæbrig og tung mudder) og foregår ad to omgang på 21 kilometre. Da man ikke melder sig på forhånd til at køre en eller to runder, kan man så sidde der og lokke sig selv til at smide cyklen efter første runde.. det er hårdt det her... nu har du jo set runden.... der er ingen efter dig, du kommer sidst... Jeg tror mange tabte kampen med sig selv og stoppede efter første runde. Jeg var dog standhaftig og tog to runder. Og sjovt nok var anden runde næsten en større nydelse, fordi der nu var tid til at have det sjov på de få stykker med singletrack, samt koncentrere sig om at pedalere gennem mudderet. Ingen der stod i vejen.
Men jeg havde glemt en af de vigtigste ting før et løb.. nemlig at fylde kulhydratdepoterne op... Dels var jeg jo ude og køre i går, dels så prøver jeg faktisk at tabe nogle kilo, og så står maden jo på kulhydratfattig kost. I går aftes fik vi således rødbedesalat (nej ikke den med mayonnaisen!) og ingen ris eller pasta. Halvvejs rundt på første runde, var depoterne tømte. Som Bjarne Riis siger "jeg gik sukkerkold". Så skal man f.. være standhaftig for at tage en runde mere! Heldigvis havde jeg en bar i lommen med druesukker og kokus, samt den mest kunstige banansmag du kan forestille dig, men den hjalp.
Isstjerneløbet blev min første MTB-motionsløb. Kan den anbefales? Tja, grusvejstons og smattede græsmarker er ikke min favorit. Jeg vil hellere have de mere teknisk svære ruter med trærødder, huller og spring. Men pyt, det gav eddermanme god træning!
Materiellet drillede lidt. Chainsuck på mindste klinge, når der for alvor trædes til, og det er ikke der, man har brug for det! Samt lidt skifteproblemer i for. Jeg skal ihvertfal have skiftet den lille klinge, men når man kigger lidt på dette billede af cyklen efter løbet, forstår man måske hvorfor teknikken bliver slidt. Utroligt at kranklejerne, som jo sidder udenpå kranken, kan holde til det.
lørdag den 24. januar 2009
Tungen lige i munden
Hareskoven var lidt tung i dag, godt med mudder, men dog ikke bundløs, bare lige nok til at det hele fedtede.
Vi besluttede os for at gøre turen fra sidste uge færdig, Den blev jo afbrudt at en dislokeret skulder. Denne gang bare i modsat retning, fra Skovbrynet til Hareskoven station.
Her er også skovens dybeste grøft, til gengæld er plankebroen nok også skovens bredeste. Men men men ... på grund af mudderet enormt fedtet. Svend havde helt styr på det, indtil en eller anden råbte "tungen lige i munden", og så var Svend kørt ud over. På en eller anden måde stod Svend på kanten af grøften og viftede med armene, men med cyklen mellem benene.. Bedst som Svend havde fundet balancen, skubbede cyklen ham ned. Et kort øjeblik frygtede jeg at overgebisset ville sætte sig i broen, men så slemt gik det ikke. Faktisk skete der ingen anden skade end en våd sok, og et saddeltaske hvor beslaget gik i stykker. Heldet er med en vis slags personer ;-)
Vi besluttede os for at gøre turen fra sidste uge færdig, Den blev jo afbrudt at en dislokeret skulder. Denne gang bare i modsat retning, fra Skovbrynet til Hareskoven station.
Her er også skovens dybeste grøft, til gengæld er plankebroen nok også skovens bredeste. Men men men ... på grund af mudderet enormt fedtet. Svend havde helt styr på det, indtil en eller anden råbte "tungen lige i munden", og så var Svend kørt ud over. På en eller anden måde stod Svend på kanten af grøften og viftede med armene, men med cyklen mellem benene.. Bedst som Svend havde fundet balancen, skubbede cyklen ham ned. Et kort øjeblik frygtede jeg at overgebisset ville sætte sig i broen, men så slemt gik det ikke. Faktisk skete der ingen anden skade end en våd sok, og et saddeltaske hvor beslaget gik i stykker. Heldet er med en vis slags personer ;-)
Men når man griner over hele femøren, og grøftekanten er smattet kan det faktisk være svært at komme op. ;-)
Den bedre halvdel var også nede et par gange eller tre, as usual. Sidste gang i absolut slowmotion og helt uden hastighed. Foden skulle lige ned, men der var et hul, og så er der ikke så meget at gøre.. Blot synd at det var lige i et vandløb. Spørg lige om Hanne var kold inden vi kom hjem? You bet!
Med al mudderet blev det en adstadig tur uden de vilde hastigheder. Det passer mig fint, for i morgen er der jo løb.
torsdag den 22. januar 2009
Sex før cykelløb?
Der har i tidens løb været mange hysteriske trænere, der lige så godt kunne have været katolske præster: "Hænderne over dynen aftenen før et løb!" hedder lektien. Tesen er, at den energi der bruges under akten, er væk dagen efter til løbet.
Sand eller falsk? Tja, men forestillingen lever i bedste velgående...
Den engelske journalist og tidligere top-atlet Matthew Syed fik læst og påskrevet da han i artiklen Sex and the Olympic city hævdede at de veltrænede og flotte atleter lod de lovlige hormoner flyde frit under OL. Og da den engelske atlet og OL-deltager Jonathan Edwards sagde at den engelske svømmelejr levede et liv mere egnet til rock-stjerner, blev han tvunget til at sige "Jeg så nok ikke billedet helt klart".. he he DET billede lader vi lige stå lidt ;-D
Sand eller falsk? Tja, men forestillingen lever i bedste velgående...
Den engelske journalist og tidligere top-atlet Matthew Syed fik læst og påskrevet da han i artiklen Sex and the Olympic city hævdede at de veltrænede og flotte atleter lod de lovlige hormoner flyde frit under OL. Og da den engelske atlet og OL-deltager Jonathan Edwards sagde at den engelske svømmelejr levede et liv mere egnet til rock-stjerner, blev han tvunget til at sige "Jeg så nok ikke billedet helt klart".. he he DET billede lader vi lige stå lidt ;-D
Men, for lidt søvn gør ihvertfal ikke godt. I denne uge er det blevet til meget lidt søvn, de dage hvor jeg ikke har arbejdet til den forkerte side af midnat, har jeg bare ikke kunnet tage mig sammen til at gå i seng. Så da jeg i aften kørte samme rute på Amstel Gold Race som tirsdag i sidste uge, var det som om noget af sprødheden manglede. Det gik sådan set godt nok, og så alligevel ikke. Efter 30 minutter, som er min sædvanlige home-træningsinterval, havde jeg nået 2 kilometer mindre end for en uge siden.
Jeg tror sex er kommet for at blive, men det er en god nattesøvn også ;-)
Weekenden står på den sædvanlige lørdagstræning med klubben og Isstjerneløbet på søndag, så nu tror jeg jeg vil gå op i seng.
Sov godt!
onsdag den 21. januar 2009
Skulderen af led
Peter som var i gulvet på lørdagsturen, havde heldigvis ikke brækket noget, men "blot" slået skulderen af led. At blot er i anførselstegn, skyldes at sådan noget gør umådeligt ondt. Nu er den sat tilbage på plads og de næste tre uger er det armen i slynge.Godt det trods alt ikke gik værre.
Vi glæder os til du er tilbage på jernhesten!
søndag den 18. januar 2009
Urban Slush
Slår man ordet slush op i wikipedia, får man følgende: "Slush is a slurry mixture of snow and liquid water. In the natural environment, slush forms as ice or snow melts. This often mixes with dirt and other materials, resulting in a gray or muddy brown color. ..."
Hvor gårsdagen var perfekt til en cykeltur i skoven med sol og frost, var dagen i dag gråt i gråt, og havde man begivet sig udenfor slagen vej, ville man kunne have fået en førstehånds fornemmelse af muddy brown color. Skovbunden var tøet op, og stillede uanede mængder mudder til rådighed.
På Sjælland kører der to motionsløbsserier (Cups) for MTB folket, om sommeren DustCup og om vinteren SlushCup. I dag var turneringen nået til den berømt/berygtede byetape inde i København, også kaldet UrbanSlush. Ihukommende sidste års kaotiske etape i DGI-byens betonglatte kælder, skulle jeg ikke med på turen, selvom jeg har besluttet mig for at deltage i Cuppen til næste år.
Årets UrbanSlush var dog betydeligt bedre, delvist ude på Amagerfælleds jorde og ellers ind gennem DR-Byen.
Team Sol og Sommer tog derfor derud for at kigge på, og det var nu også sjovt. Hold da op hvor var folk mudrede og rengøringstrængende, men mon arkitekten havde forestillet sig denne brug af de fine vandbassiner ude i Ørestaden?
Virkeligheden overgår altid fantasien.
Hvor gårsdagen var perfekt til en cykeltur i skoven med sol og frost, var dagen i dag gråt i gråt, og havde man begivet sig udenfor slagen vej, ville man kunne have fået en førstehånds fornemmelse af muddy brown color. Skovbunden var tøet op, og stillede uanede mængder mudder til rådighed.
På Sjælland kører der to motionsløbsserier (Cups) for MTB folket, om sommeren DustCup og om vinteren SlushCup. I dag var turneringen nået til den berømt/berygtede byetape inde i København, også kaldet UrbanSlush. Ihukommende sidste års kaotiske etape i DGI-byens betonglatte kælder, skulle jeg ikke med på turen, selvom jeg har besluttet mig for at deltage i Cuppen til næste år.
Årets UrbanSlush var dog betydeligt bedre, delvist ude på Amagerfælleds jorde og ellers ind gennem DR-Byen.
Team Sol og Sommer tog derfor derud for at kigge på, og det var nu også sjovt. Hold da op hvor var folk mudrede og rengøringstrængende, men mon arkitekten havde forestillet sig denne brug af de fine vandbassiner ude i Ørestaden?
Virkeligheden overgår altid fantasien.
lørdag den 17. januar 2009
Jeg er rystet
Undskyld, her kommer et indlæg, ikke om cykling men politik!
Normalt er jeg ALDRIG enig med det borgerlige tågehorn Claes Kastholm, men i dagens politiske kommentar er vi for en gang skyld enige. Chokerende.. Jeg læser ellers i ny og næ Claes for at få en sikker pejling på hvad jeg ihvertfal ikke mener! Som en slags kalibrering af kompasset.
Det handler om opskruede lønninger og Socialdemokratiets krav om en maksløn på 2,5 mio i banksektoren hvis man vil have offentlige penge skudt ind i sin virksomhed.
Som offentlig leder kan jeg forsikre om, at hver eneste gang der går penge ud af systemet overvejer man, at det er skattemidler, og at udgiften skal kunne forsvares, ikke blot over for rigsrevisionen, men også i pressen.. og fru Hansen. Moralen skal være høj, når man opererer med andre folks penge.
Vil man have snablen ned i de offentlige kasser, må man simpelthen overholde samme moralkodeks! Så Helle Thorning har helt ret i, at der må være en grænse for egenvinding hvis man vil have skattemidler.
Ja, ja vi skal have gode ledere i de danske banker... Men ved du hvad? 2,5 millioner er altså mange penge! Helt objektivt! Og nok er penge dejligt og endnu flere penge endnu dejligere, men man er ikke topleder for lønnens skyld. Jeg garanterer for, at man kan finde en rigtigt god topleder for Danske Bank også selvom man kun vil betale 2,5 mio i årsløn. Magten alene er tæt på at være løn nok. Claes har helt ret i, at der findes mange dygtige folk, der nøjes med mindre. Ellers var staten tømt for ledere, og langt langt de fleste danske virksomheder.
16 mio er nævnt som nuværende løn for den administrerende direktør i Den Danske Bank... hrrmmpft... Det er altså mere end overskuddet i de fleste danske virksomheder!
Ti små cyklister...
Nja, vi var kun ni på dagens lørdagstur på MTB med Ordrup CC, men resten af børnerimet passer nu godt nok, for vi var kun otte da vi kom hjem.
Vi havde en mand i jorden, og om kravebenet brækkede eller skulderen røg af led, ved vi ikke, men ondt gjorde det ihvertfald. Falck havde vældigt svært ved at finde ind i Hareskoven, selvom jeg ellers mødte dem ude ved S-togs stationen og stak dem et kort. Nå, de fik sig en gåtur med båren. Håber det bedste.
Skoven viste sig ellers fra sin bedste side idag. Jorden var frossen, men rødder og plankebroer var ikke dækket af rimfrost, så der kunne køres til, og det blev der. Mads og undertegnede havde helt klart fordel af vore fully´er (affjedring på begge hjul). Når jorden er så knoldet som den er nu, med cykelspor i det dybfrosne mudder, danser vore cykler hen over det hele. Hardtailerne (uden affjedring i bag) fik derimod rystet nyrerne grundigt. Skoven gav læ for den kolde vind, og solen var fremme. Endnu en dejlig lørdag i skoven.. bortset fra uheldet altså...
torsdag den 15. januar 2009
Motionskalender 2009
Lige pt fungerer motionskalenderen hos Danmarks Cykle Union ikke. Det undrer mig ikke.. DCU er mest for professionelle.. sidste år var den nu ellers god!
Jeg har derfor samlet datoer for løb Team Sol og Sommer har deltaget eller overvejer at deltage i.
25. januar – Isstjerneløbet (mtb)
5. april - Stjernetramp
25. april - Brørup parløb
2. maj - StjerneTour de Grindsted
10. maj - Grejsdalsløbet
17. maj - Skjoldnæsholm
Jeg har derfor samlet datoer for løb Team Sol og Sommer har deltaget eller overvejer at deltage i.
25. januar – Isstjerneløbet (mtb)
5. april - Stjernetramp
25. april - Brørup parløb
2. maj - StjerneTour de Grindsted
10. maj - Grejsdalsløbet
17. maj - Skjoldnæsholm
24. maj - Blomsterløbet
6. juni - Tøserunden
6. juni - Tøserunden
3. juli - Sjælland Rundt
16. august - Roskilde holdmatch
13. september - Bastrup Sø Rundt
18. oktober - Alpetramp
SlushCup:
16. august - Roskilde holdmatch
13. september - Bastrup Sø Rundt
18. oktober - Alpetramp
SlushCup:
1 - 8 nov - Enkeltstart
2 - 22 nov - Hareskoven
3 - 13 dec - Tyskerplantagen
4 - 3 jan - Teglstrup Hegn
5 - 17 jan - DMK
6 - 7 feb - Tisvilde, THOK
7 - 28 feb - Sorø
2 - 22 nov - Hareskoven
3 - 13 dec - Tyskerplantagen
4 - 3 jan - Teglstrup Hegn
5 - 17 jan - DMK
6 - 7 feb - Tisvilde, THOK
7 - 28 feb - Sorø
Lefty Head Wrench Multi Tool
Endelig en kommentar til min selv-julegave-dims: Kronrørsdækselserstatningen.
Hvad kan det være? Aggregat til bremse? Gear? En computerdims? Kan det være en videooptager til at spænde på forhjulet?
Hey, sidste bud er rigtigt fornuftigt, det vil jeg tænke lidt over, for Kinaturen afslørede, at det er endog meget svært at køre MTB med en hånd og holde et kamera roligt med den anden, samtidigt.
Men nej, det er det så altså ej heller.
Dimsen er såmen et multiværktøjssæt. Og det er rigtigt genialt!!!
Dels slipper jeg så for at køre rundt med det i lommen, men mest af alt er den genial, fordi den bringer mig på en ubestridelig førsteplads i dimse-oprustningskapløbet. Kun på Cannondale er kronrøret stor nok til en sådan dims, og jeg er den eneste i min omgangskreds der har en Cannondale-Lefty-forgaffel. Uovervindelig!
Team Sol og Sommer: Mere udstyr end talent ;-)
Hvad kan det være? Aggregat til bremse? Gear? En computerdims? Kan det være en videooptager til at spænde på forhjulet?
Hey, sidste bud er rigtigt fornuftigt, det vil jeg tænke lidt over, for Kinaturen afslørede, at det er endog meget svært at køre MTB med en hånd og holde et kamera roligt med den anden, samtidigt.
Men nej, det er det så altså ej heller.
Dimsen er såmen et multiværktøjssæt. Og det er rigtigt genialt!!!
Dels slipper jeg så for at køre rundt med det i lommen, men mest af alt er den genial, fordi den bringer mig på en ubestridelig førsteplads i dimse-oprustningskapløbet. Kun på Cannondale er kronrøret stor nok til en sådan dims, og jeg er den eneste i min omgangskreds der har en Cannondale-Lefty-forgaffel. Uovervindelig!Team Sol og Sommer: Mere udstyr end talent ;-)
mandag den 12. januar 2009
Friske bremser
Nu må jeg vist godt kalde mig lidt erfaren MTB-rotte, for nu har jeg skiftet det første sæt bremseklodser!
Lefty-forhjulet har været afmonteret og lejerne i forhjulet er smurte. I morgen er det Hannes bremseklodser der skal skiftes..
Det var i øvrigt ikke helt nemt, for klodserne slæbte yderst svagt på, efter monteringen... Efter lidt eftertanke, kom jeg i tanke om nogle små røde justeringshjul på grebene (Avid Juicy 7). Jeg har aldrig kunnet spore nogen virkning, men nu viste det sig at de var justeret helt til den ene side. Tyve drej gav så meget, at klodserne nu ikke længere står på. Men det må være en brøkdel af en hårdsbredde, for man kan stadig ikke se lys mellem klodser og skive. Pyt, det virkede.
Lefty-forhjulet har været afmonteret og lejerne i forhjulet er smurte. I morgen er det Hannes bremseklodser der skal skiftes..
Cyklerne er pudsede og polerede... topgejlede! Nu venter vi bare på det bliver lørdag, så vi kan more os med at svine dem til igen.
lørdag den 10. januar 2009
Kronrørsdækselserstatning
Sammen med mudderdækkene kom også den dims, jeg som en forsinket julegave, har bestilt til erstatning for kronrørsdækslet.
Kom med et bud!
Ingen har gættet på hvad det kunne være...
Måske et billede kan hjælpe på vej..
Kom med et bud!
Med mudderdæk
Så fik jeg også mine slangeløse Nobby Nic dæk hjem og monteret. Det tog godt nok en krig, fordi UST-fælge har indre kanter hvorpå dækkene også skal sidde korrekt.
Skoven var utroligt nok stadig frosset, men de øverste 4 centimetre var tøet op og kaldte på et par dæk med godt greb.
Nobby Nic´erne havde så også et godt greb på baghjulet. Ikke en gang var jeg nødt til at stå af, fordi de fedtede rundt. Samtidigt slipper de også pænt mudderet, de pakker ikke. Stor succes!
Til gengæld blev jeg noget overrasket over, hvor dårligt sideværts greb der er. Mit forhjul gled sidelæns ud nogle gange. Ikke at jeg væltede, men nok til at man ikke rigtigt stoler på dem, og derfor ikke flår styret ubehersket rundt. Matthias, tidligere tysk MTB-mester, konstaterede blot, at det var god balance øvelse!
Af en eller anden grund lækker forfælgen luft... det må jeg se at finde ud af.
Skoven var utroligt nok stadig frosset, men de øverste 4 centimetre var tøet op og kaldte på et par dæk med godt greb.
Nobby Nic´erne havde så også et godt greb på baghjulet. Ikke en gang var jeg nødt til at stå af, fordi de fedtede rundt. Samtidigt slipper de også pænt mudderet, de pakker ikke. Stor succes!
Til gengæld blev jeg noget overrasket over, hvor dårligt sideværts greb der er. Mit forhjul gled sidelæns ud nogle gange. Ikke at jeg væltede, men nok til at man ikke rigtigt stoler på dem, og derfor ikke flår styret ubehersket rundt. Matthias, tidligere tysk MTB-mester, konstaterede blot, at det var god balance øvelse!
Af en eller anden grund lækker forfælgen luft... det må jeg se at finde ud af.
fredag den 9. januar 2009
Mest af alt elsker jeg hverdagen
Selvom jeg ikke helt er enig med Dan Turél, så er hverdagen nu ikke ved siden af, hvis man kan starte den med en lille cykeltur.
torsdag den 8. januar 2009
Singapore
Singapore er et underligt sted. Demokrati er der ikke noget af, tvært om er det organiseret som et firma med en administrerende direktør.. og som det er i firmaer, skal man ikke kritisere chefen alt for meget. Men man er velkommen til at rejse hvis man ikke kan lide lugten i bageriet. Tilsvarende er man velkommen som borger, hvis man er dygtig. Velholdt og enormt rigt, men der må stadig være en masse lavtlønsjobs, for alle blomsterne står ret.Skatterne er ikke så slemme, men så har man jo andre metoder: 85% af befolkningen bor i statens lejligheder og så ejer staten taxi´erne hvor chafførerne skal leje sig ind i. De få konkurrerende taxiselskaber ejes af regeringsmedlemmerne, og så er der jo teleselskabet og luftfartsselskabet... men opfat det ikke som korruption, i hvertfal statens indtægter går til befolkningens bedste. På blot 50 år har man udviklet landet fra hytter i en skov, til 100% udbygget ø med højhuse og velfriserede blomster, et videnssamfund i et hav af ressourcestærke lavtlønslande.Men her er så pusse-nusset, at det næsten bliver kedeligt. Alt er der tænkt på, her fx ved indgangen til et storcenter.. det var jo regntid
Men, som skrevet, fandt vi alligevel en lille oase på øen Paula Ubin. Her er nogle billeder fra slangeturen.
mandag den 5. januar 2009
Med blind passager
I nat var der kulderekord indtil nu i år, minus 10 grader. Det er nemlig vinter. Det er det imidlertid ikke i Singapore, hvor jeg er lige nu. Singapore ligger stort set på ækvator, så her varierer temperaturen mellem 29 og 30 grader året rundt.
Og 30 grader er da også hvad der er udenfor lige nu. Ganske vist er luftfugtigheden høj, men det er nu ganske behageligt i forhold til kulden hjemme.
Singapore er en bystat med 4,5 mio indbyggere, lidt lige som Danmark, blot på meget mindre plads. Så alt er bebygget her, og alt gammelt rives ned og "moderniseres". Det eneste man kan i Singapore er spise og shoppe.
En enkelt undtagelse er der dog en lille ø - Pulau Ubin, en spytklat fra hovedøen. Her bor cirka 100 mennesker og en masse vilde dyr.... mere herom senere... Øen er cirka 4 km på den lange led og 2 på den korte. Små velafmærkede veje fører rundt i regnskoven, så vi lejede et par MTB-cykler, og gik på sightseeing. I den ene ende er der et fortrindeligt reservat, Chek Jawa, hvor man på trælagte stier og broer kan studere kystregnskov ude fra vand-siden samt vandre gennem mangrovesumpen. Underligt nok fremgår denne lille perle ikke rigtigt af nogen turistguides, og vi havde da også næsten øen for os selv.
Vilde svin, vilde høns, som er stamfader til husdyrracerne, og et monster af et 1,5 meter langt firben krydsede vores vej. Og på vej tilbage fra Chek Jawa, var der pludselig noget noget som gned sig op af mit ben... Og fanme om jeg ikke havde fået en blind passager med på cyklen... en slange på en halv meter snoede sig op af saddelstaget, og ville så frygteligt gerne over på mit ben. Det var jeg ikke helt enig i! Jeg tog mig ikke tid til at studere den nærmere, men jeg tror, den var grøn på oversiden og sort på siden. Sjældent er jeg kommet så hurtigt af cyklen!! Heldigvis kørte vi ikke så stærkt! Slangen tog fornuftigt nok flugten, da cyklen ramte jorden. Da jeg ligesom ikke havde lyst til at forfølge den ind i regnskoven, ved jeg altså ikke hvad det var for en karl. Bidt blev jeg dog ikke.
Øen har også nogle fortrindelige MTB ruter, inde mellem alle træerne. Meen, her risikerer man vist at komme hjem med mere end blot hudafskrabninger.... æhh det må blive en anden gang for mit vedkommende..
Og 30 grader er da også hvad der er udenfor lige nu. Ganske vist er luftfugtigheden høj, men det er nu ganske behageligt i forhold til kulden hjemme.
Singapore er en bystat med 4,5 mio indbyggere, lidt lige som Danmark, blot på meget mindre plads. Så alt er bebygget her, og alt gammelt rives ned og "moderniseres". Det eneste man kan i Singapore er spise og shoppe.
En enkelt undtagelse er der dog en lille ø - Pulau Ubin, en spytklat fra hovedøen. Her bor cirka 100 mennesker og en masse vilde dyr.... mere herom senere... Øen er cirka 4 km på den lange led og 2 på den korte. Små velafmærkede veje fører rundt i regnskoven, så vi lejede et par MTB-cykler, og gik på sightseeing. I den ene ende er der et fortrindeligt reservat, Chek Jawa, hvor man på trælagte stier og broer kan studere kystregnskov ude fra vand-siden samt vandre gennem mangrovesumpen. Underligt nok fremgår denne lille perle ikke rigtigt af nogen turistguides, og vi havde da også næsten øen for os selv.
Vilde svin, vilde høns, som er stamfader til husdyrracerne, og et monster af et 1,5 meter langt firben krydsede vores vej. Og på vej tilbage fra Chek Jawa, var der pludselig noget noget som gned sig op af mit ben... Og fanme om jeg ikke havde fået en blind passager med på cyklen... en slange på en halv meter snoede sig op af saddelstaget, og ville så frygteligt gerne over på mit ben. Det var jeg ikke helt enig i! Jeg tog mig ikke tid til at studere den nærmere, men jeg tror, den var grøn på oversiden og sort på siden. Sjældent er jeg kommet så hurtigt af cyklen!! Heldigvis kørte vi ikke så stærkt! Slangen tog fornuftigt nok flugten, da cyklen ramte jorden. Da jeg ligesom ikke havde lyst til at forfølge den ind i regnskoven, ved jeg altså ikke hvad det var for en karl. Bidt blev jeg dog ikke.
Øen har også nogle fortrindelige MTB ruter, inde mellem alle træerne. Meen, her risikerer man vist at komme hjem med mere end blot hudafskrabninger.... æhh det må blive en anden gang for mit vedkommende..
fredag den 2. januar 2009
Årets første cykeltur
Højt solskin afvekslende med snebyger. Alt for tillokkende til ikke at tage en tur i skoven. Kørte fra Hareskov station ned til Skovbrynet, op gennem Bøndernes Hegn til Kollekolle,og tilbage langs Furesøen, langs Mølleåen til Lyngby og hjem.. 26 km på skovflade dæk.. god træning. Havde kun benet nede en gang derude i skoven, men bunden er også helt fast (frosset). Så mine hardpak-Arizona-ørkenjords-dæk havde et godt greb... så meget for Nobby Nick mudder dækkene.. må hellere få dem afmonteret på Hannes cykel igen, inden vi skal med klubben i morgen.
Langs Furesøen var vandet helt dækket af flere tusinde andefugle, som under stor brusen flyttede sig lang kysten ved mindste forskrækkelse. Som efterårets og stærenes Sort Sol, her blot vandoverfladen i stor bevægelse, med lyd som en kæmpe bølge. Søerne begynder at fryse til, således gik solen ned over en helt tilfrossen og snedækket Lyngby sø. Skønt!
Langs Furesøen var vandet helt dækket af flere tusinde andefugle, som under stor brusen flyttede sig lang kysten ved mindste forskrækkelse. Som efterårets og stærenes Sort Sol, her blot vandoverfladen i stor bevægelse, med lyd som en kæmpe bølge. Søerne begynder at fryse til, således gik solen ned over en helt tilfrossen og snedækket Lyngby sø. Skønt!
2008 blev 2009
Bedst som man lige havde vænnet sig til det, skal man nu aflære det igen.. at skrive 2008.. nu hedder det 2009! Utroligt som tiden går.
Medens skihopperne sprang ind i det nye år, og jeg pelsede juletræet, overvejede jeg hvordan det nye år kommer til at forme sig.
Målet er igen at køre 6000 km, men i år kunne jeg også godt tænke mig at deltage i et MTB løb. At der skal tabes nogle kilo, efter julens excesser er der ingen tvivl om, men man kunne jo overveje at gøre det ordentlig, for så senere at prøve kræfter med et af de klassiske bjerge i Alperne.... men det er jeg nu noget i tvivl om, det skal jo passe ind i programmet.
Men, først og fremmest skal Team Sol og Sommer igen i 2009 have en række gode oplevelser: De klassiske motionscykelløb, herunder det geniale Brørup Parløb samt Stjerne- og Alpetramp. Måske en påsketræningstur, would be nice!. Og selvfølgelig en række hyggelige OCC-lørdage!
Eller med andre ord, der er ikke så meget ekstraordinært planlagt for 2009. Det skal nok komme! ;-)
Og, så bliver 2009 forhåbentligt året, hvor Nordhavnsvejens skæbne og dermed vores hus afgøres. Måske er vi flyttet inden næste årsskifte.
Medens skihopperne sprang ind i det nye år, og jeg pelsede juletræet, overvejede jeg hvordan det nye år kommer til at forme sig.
Målet er igen at køre 6000 km, men i år kunne jeg også godt tænke mig at deltage i et MTB løb. At der skal tabes nogle kilo, efter julens excesser er der ingen tvivl om, men man kunne jo overveje at gøre det ordentlig, for så senere at prøve kræfter med et af de klassiske bjerge i Alperne.... men det er jeg nu noget i tvivl om, det skal jo passe ind i programmet.
Men, først og fremmest skal Team Sol og Sommer igen i 2009 have en række gode oplevelser: De klassiske motionscykelløb, herunder det geniale Brørup Parløb samt Stjerne- og Alpetramp. Måske en påsketræningstur, would be nice!. Og selvfølgelig en række hyggelige OCC-lørdage!
Eller med andre ord, der er ikke så meget ekstraordinært planlagt for 2009. Det skal nok komme! ;-)
Og, så bliver 2009 forhåbentligt året, hvor Nordhavnsvejens skæbne og dermed vores hus afgøres. Måske er vi flyttet inden næste årsskifte.
torsdag den 1. januar 2009
MTB teknik II
Siden jeg sidst skrev om MTB teknik er der sket meget på nettet. Bl.a er bloggen http://www.bikeskills.com/blog/ kommet.
Se mere på YouTube her
De har lagt en masse gode instruktionsvideoer op på YouTube, som fx denne:
Se mere på YouTube her
onsdag den 31. december 2008
Årsopgørelsen
Efter en rask nytårstur i skoven, er det på tide at gøre 2008 op.
5221 km blev det til, dvs lidt mindre end sidste år, men dog tilfredsstillende. Heraf var de 877 km på MTB, mod 715 sidste år. Det gør også en forskel.
Grafisk ser året således ud. Väternrundan i juni kan ses.
Hvor sidste år også var præget af en lang række småture, dvs alm transport, blev det kun til 241 km i år, dvs 28 ture. Jeg har nok taget bilen lidt for meget ;-)
Om lidt kommer nytårsgæsterne, og i morgen er der skihop i fjernsynet. Så kan jeg jo sidde og fundere lidt over målene for 2009. De fleste af målene for 2008 blev nået, sårn cirka... 6000 km blev det så ikke til, men mere på MTB i skoven lykkedes da. Ligeledes Vättern rundan.. og ikke mindst at få en masse gode oplevelser med den bedre halvdel af Team Sol og Sommer... herunder en MTB-tur i Kina!
Nu vil jeg finde festtøjet frem, pas på fingrene i aften!
Godt nytår!
tirsdag den 30. december 2008
En bette satan - en rød cykellås
Hvad det skulle have været årets sidste cykeltur, blev til en gåtur til naboen. Det ene pullyhjul låste, da jeg gravede cyklen frem idag. Helt fast sad den, og så løber kæden jo ikke rundt. Det lille røde leje er ikke længere et leje, men en moderne cykellås. Halvanden sæson med mudder har sat sine spor.
Nu er der jo intet i vejen med SRAM, så jeg var lige inde hos nabocykelbutikken for at hente nye pullyhjul. Imidlertid er det jo bare sådan, at SRAM skiftede pullyhjulstørrelse tilbage i 2004, så de hjul, jeg kom hjem med, var for store. Heldigvis var der plads til det nederste, som var det, der var gået i stykker. Det øverste måtte jeg så lade blive siddende, selvom det har alvorligt slør.
Jeg har dermed et pullyhjul i overskud, til en formue, men du kan få det gratis ;-)
Jeg har dermed et pullyhjul i overskud, til en formue, men du kan få det gratis ;-)
Kronrørsdæksel
Nu er juleferien forbi, og der dumpede derfor en mail ind i går, om at nu var min bestilling pakket og afsendt fra England.Mine slangeløse Nobby Nic - mudderdæk - er derfor undervejs.
Det passer fint med en noget vild tur i skoven i lørdags. Hele to gange røg kronrørsdækslet af... en unyttig plastikdims ... Første gang opdagede Hanne det, anden gang ikke, så nu ligger den ude i skoven. Kigger du efter på billedet, kan du lige ane, at man kan se dækket ned gennem kronrøret.
Det passer fint med, at jeg sammen med dækkene bestilte noget helt andet til kronrøret.. noget som er helt specielt for Cannondale-lefty! Kan du gætte hvad det er?
mandag den 29. december 2008
Amstel Gold Race
Flere har anbefalet mig at køre med på Amstel Gold Race i Holland. Det skulle være et super godt løb!Jeg tog derfor lige en halv time i hometraineren i aften. Kameraet kører foran det professionelle felt, så der stod en masse og vinkede til mig ;-)
Gode lange bakker, som dog i modsætning til distancerne nede i Alperne stopper igen. Lidt som Alpetramp, bare ikke så langt ude på bøhlandet.
Så der racede jeg afsted, med Depeche Mode på fuld knald på stereoanlægget. Fedt!
fredag den 26. december 2008
Jule ride
Ingen juledag uden et jule-ride. Andefedtet skal jo køres af. Skoven var frosset, det frøs faktisk 2 grader, så bunden var hård, og Nobby Nic´erne kom ikke til deres ret. Men, med den globale opvarming skal skoven nok blive våd og blød igen.
Da vi jo har S-tog til døren, og Hareskoven station ligger midt i... ja Hareskoven, tillod vi os lige at være lidt magelige. Nå ja, det var naturligvis for hurtigt at kunne komme tilbage til gæsterne ;-)
Jule Nobby Nic
Hvad giver man kvinden der har alt?
Et par Nobby Nic mudderdæk til MTB´en naturligvis.
Et dæk fra hver af ungerne og montering fra mig.
Hånden på hjertet, hun siger hun hellere vil have sort gummi end en pels ;-) he he, men hun blev glad!
tirsdag den 23. december 2008
Der er ikke noget i vejen med SRAM
Med vinden i håret og solen i ansigtet gik tirsdagens cykeltur ud igennem Dyrehaven op til Folehaven. 42 km på grusstierne uden mudder, hvilket var godt nok, al den stund jeg havde glemt mine briller hjemme.
Solen strålede i min nye kasette i bag. Cykelhandlernaboen havde flået det hele fra hinanden, inden han fandt ud af, at der også skulle nye triggere til, og at han ikke lige havde dem hjemme. Efter at have sat ny kasette og kæde, samt kabel på, remonterede han S-RAM X9 bagskifteren, så jeg ikke er uden cykel i juleferien. Og nu spiller det hele max! Så ideen om at skifte til Shimano XT er droppet.
Der er ikke noget i vejen med SRAM!
Solen strålede i min nye kasette i bag. Cykelhandlernaboen havde flået det hele fra hinanden, inden han fandt ud af, at der også skulle nye triggere til, og at han ikke lige havde dem hjemme. Efter at have sat ny kasette og kæde, samt kabel på, remonterede han S-RAM X9 bagskifteren, så jeg ikke er uden cykel i juleferien. Og nu spiller det hele max! Så ideen om at skifte til Shimano XT er droppet.
Der er ikke noget i vejen med SRAM!
søndag den 21. december 2008
Blåt hår og svært bevæbnet med skarpe tunger
Søndagens cykeltur lagde ikke alen til træningen.. for mig, men nok for Asger. I det glimrende vejr kørte vi en lille tur rundt på Østerbro.
Selvom han ikke lige har cyklet et par måneder, gik starten fint. Vi kørte hen ad Østbanegade, over Langeliniebroen, og tilbage af Kalkbrænderihavnsgade. Da vi skulle imod ensretningen på Østbanegade kørte vi pænt og stille på fortovet. For, så god er Asger altså endnu ikke, at han reelt faktisk ikke hører til på fortovet. Men, fanme om vi ikke hele to gange blev overfaldet af gamle blåhårede koner, svært bevæbnede med stokke og skarpe tunger. Den ene gang holdt vi endda helt stille, fordi hun havde kommanderet sin mand til at spærre fortovet. Og på det sted er fortovet endda over 5 meter bredt! Selvfølgelig skulle vi bare være drønet forbi, så ville hun da haft sværere ved at ramme os! Nå spøg til side, det eneste der ramte os var skældsordene. Stakkels gamle koner, der helt har glemt hvor svært det er at lære at cykle i trafikken...
På vej ned af bakken ved Langeline kom Asger helt på 18 km/t, ny personlig rekord. Heldigvis var tempoet noget mere behersket 500 meter længere fremme, hvor kantstenen pludselig overfaldt forhjulet, og dagens helt tog en tur i gulvet. Efter lidt ømmen, gik turen hjem i fin stil.
Cool nok, asfalteksem og cykling hører sammen.
Automatgear
Skriv 100 gange efter mig: "Der er ikke noget i vejen med SRAM", "Der er ikke noget i vejen med SRAM", "Der er ikke noget i vejen med SRAM", ....Ok, nu er mit geardrop rettet op. Ugen efter blev den også skruet fast igen (grr hvad f.. lavede det værksted?), men alligevel har jeg automatgear, smider kæden både på den lave, og uha uha på den høje side! Den skifter frem og tilbage for et godt ord, og flytter kæden cirka 1,5 tandhjul hver gang.. i går kunne den ikke skifte til det største tandhjul og blive der, uden jeg holdt fingeren på triggeren... Og det er IKKE fordi jeg ikke har haft den på værksted til justering, flere forskelige endda.
Så det kan godt være de på det sidste værksted sagde "Det er ikke noget i vejen med SRAM", men ikke deste mindre skifter jeg nu lortet til :
Så håber jeg f.. at det kører som velsmurt japansk finmekanik, som landevejsgearene gør og XT på Hannes fine MTB gør.
Abonner på:
Opslag (Atom)