Puha... måske kan jeg køre bjerge alligevel

Sidste biltur i ferien gik over Col de Colombiere og Cote de Romme. Tilfældigvis viste det sig, at TdF havde kørt samme vej, bare i modsatte retning, den 22. juli. Jeg synes godt nok de to stigninger så noget stygge ud, og tænkte på at jeg vist bestemt ikke er egnet til at køre i bjerge...

Men, læser jeg på Chris Ankers blog, det var ikke stigninger for tøsedrenge, faktisk var det årets barskeste etape:

Det bliver blodigt: Dette er jeg sikker på er en meget sigende forudsigelse om 17. etape. Den starter med en 20 km stigning, så der kommer de trætte ben på arbejde lige fra starten af. Det er altid modbydeligt at starte med et bjerg, da benene jo ikke rigtigt er kommet igang endnu, men det er selvfølgelig ens for alle. Resten af etapen går stort set kun op eller ned, og jeg er sikker på at det bliver den mest afgørende etape i dette års tour. Det til trods for, at der ikke er afslutning på toppen af et bjerg, men nede i bunden af nedkørslen fra Colombiere. Men inden denne skal man først op over Cote de romme, som jeg må sige er et af de modbydeligste bjerge, jeg nogensinde har kørt. Den er 9 km med 9 procent i snit og asfalten er det vi cykelryttere kalder død asfalt, hvor cyklen ikke ruller. Efter denne er der en ganske kort nedkørsel før menuen står på de sidste 8 km af Colombierre, så her vil man se ryttere over det hele. ... Jeg tror faktisk et gammelt Mader og Leth citat vil blive passende på mange ryttere på denne etape: "han hænger som en gammel brugt taske .. uden indhold"

Puha, så er normaliteten da lidt genoprettet. Det var ikke bare mig der synes det så slemt ud ;-)

100 m før toppen på Colombiere, men taget nedaf. Manglen på autoværn, gør såmen også bilturen til noget af en oplevelse.

Feriens småture gav 226 km og 5259 hm. Det var noget rigtigt dieseltræning, hvor der blev sejtrukket op af samtlige stigninger i noget nær panikgearet. Jeg sad og tænkte på, medens knæerne stønnede over lårmusklernes træk, at dette vist ikke optimal træning, hvor man jo ofte koncentrerer sig om at holde en høj pedaleringsfrekvens. Eller med andre ord,man træner musklerne på en anden måde når det drejer sig om styrketræning end hurtighed. Benene på en vægtløfter ser anderledes ud en benene på en cykelrytter! Ville sejtrækkeriet sætte min max-hastighed ned?

Dagens trilletur med Team Sol og Sommer viste, at det på ingen måde var tilfældet. Styrketræningen har givet pote. Dels kan jeg holde en højere maxfart, dels er jeg blevet meget hurtigere på de småbakker OCC normalt racer på. Således kunne jeg køre den lille Strandmøllebakke med et snit mellem 32 og 34 km, hvilket ikke er unormalt når jeg sidder i et felt. Pointen er så bare, at det gjorde jeg ikke i dag, så det er rigtigt positivt.

Bjergene omkring Colombiere er mere bløde end Chamonix-bjergene, selvom vejene er hårde nok. Her i et af passene ligger der et par gårde der sælger den mest fortryllende ost og smør lavet af råmælk direkte fra køerne. Ifølge danske mejeriregler burde vi være faldet om af maveonde, men vi nyder nu stadig produkterne.

Sommer med Sol og Cykling

Team Sol og Sommer holdt i år ferie med cykel, og familie of-course, så som som mange af de andre på motorvejen kørte vi med cykler på taget. Først en uge i Alsace, og derefter en uge omkring Mont Blanc.

Håbet var, at få set Tour de France feltet en enkelt dag, at få trillet nogle tidlig morgenture inden der kom for meget liv i ungerne, samt at køre op over Skt Bernharts-passet.

Vi fangede TdF ved foden af den sidste nedkørsel i Vogeserne 10 km udenfor Colmar. Hanne havde advaret mig om det var en masse ventetid for en meget hurtig forbikørsel af nogle ryttere som man dårligt ville nå at se. Og sådan var det da også, men hele setuppet omkring løbet var imponerende. Reklamekaravenen kørte mindst en time, og da feltet endelig begyndte at nærme sig, blev det annonceret af de ti helikoptere der svævede over feltet og udbryderne hele tiden. En eller to holdt sig højt oppe for at kunne transmittere kamerabillederne fra motorcyklerne rundt om rytterne. På den måde kunne vi tydeligt se, hvor feltet var, selvom der var en hel skov og to bjerge mellem os og rytterne. Langs hele vejen stod der tilskuere, det må være en fantastisk oplevelse at køre. Vejret var dog knapt så fantastisk.. hele dagen regnede det og Armstrong kaldte det den koldeste etape nogensinde. For vores eget vedkommende var vi glade for, at der også fra reklamekaravanen blev solgt paraplyer, ellers var vi drunknet. Senere i Alperne kom vi til at køre et par pas i bil, som TdF også havde kørt. Byerne omkring var fantastisk udsmykkede, det er en kæmpe folkefest.

Morgenturen den første uge gik rigtigt godt, for i Alsace fandt jeg en lille perle af en god morgenrundtur på 35 km op i Vogeserne, dvs 800hm op på den første halvdel og 800 hm ned på den sidste. Størstedelen af højdemetrene faldt på de første 7 km, så det var en hård nyser at starte på hver dag. Når de første indledende stigninger var overvundet, kunne vi nyde det lidt mere åbne landskab omkring den højeste landsby i Vogeserne. Svogeren stødte til og kørte med to dage. Uhm den nedkørsel var det hele værd, 15 km uafbrudt nedkørsel med gode brede sving...

Anden uge i Alperne omkring Chamonix var lidt anderledes. De snævre dale presser trafikken sammen på de små, men yderst stejle veje, så det blev mest nogle småture, men de var såmend også heftige nok. På Skt Bernharts passet tog vi kun de sidste 5 km, efter tunnellen var kørt fra, så lastbilerne var væk. Snyd? Ja, men det var nu hårdt nok. Stigningsprocenten lå mellem 7% og 12% og dét i den tynde luft i 2400 meters højde. Jeg måtte stoppe tre gange for at få vejret. Skal jeg nogensinde køre Ventoux skal der høvles nogle kilo af!Grænsen i Skt. Bernard passet

Men bortset fra den første dag ved Colmar passede ferien med vores team navn: Sol og Sommer! Som altid dejligt når vi er sammen!

Post Danmark Rundt 2009 med Post Danmark

2008 med invitation fra Saxo-bank og 2007 med CSC... det er jo blevet en hel tradition at være med ved Københavns svar på Champs-Élysées. I år havde jeg ikke hørt fra nogen af sponsorerne, så skulle 2009 virkelig blive uden PostDK-afslutningen?

Næ nej, for jægersoldaten ringede og sagde han havde fået to VIP biletter fra Post DK, og så måtte feriebilen jo vendes mod Danmark! Havde først planlagt at arrivere i DK på tirsdag, men det blev så til 19 timers motorvej i ét kør.

PostDK er jo hovedsponsor til løbet, så det var et fint arrangement hvor både Jakob Piil og Alex Pedersen underholdte, medens vi andre mæskede os fra bufféen. Vi kom lidt sent, så de eneste ledigepladser var ved deres bord, så dem måtte vi jo tage os til takke med ;-)

Jakob Piil kunne fortælle, at han ved starten af sin professionelle karriere vejede 75 kg, og kun lige kunne klemme sig med feltet over de danske bakker, men at der ikke var mange steder man kunne gemme sig på et egentlig bjerg med den vægt. Så, da han var på toppen vejede han 62 kg. Det var nødvendigt for at kunne følge med på de barske bjergetaper i TdF!

Post DK har deres tribune for enden af opløbstrækningen, så også der fik vi os gode placeringer med god oversigt over løbet. Jakob Fuglsang vandt igen i år, men kører jo netop for Riis i år, så Team SaxoBank vandt/købte sig den øverste podieplads tilbage efter at have tabt den til selv samme Jakob Fuglsang sidste år. Riis havde i øvrigt sendt et rent dansk hold for første gang, et godt vidnesbyrd om dansk cykelsports styrke i disse år!

Post Danmark er fusioneret med den svenske post, så Svenskekongen var der også... ej, den svenske generaldirektør er blevet koncerndirektør og ligner altså Carl Gustav. Danmark Rundt præmierne skulle altså uddeles på klingende svensk!.. Så Svenskekongen vandt altså også denne krig.. Troede vi var færdige med at lægge os ned for svenskerne efter Chr d4 forærede det halve rige til hinsidans.... Mon løbet skal hedde Post Norden rundt til næste år og så også køre i Sverige? Og hvem har iøvrigt hørt om en svensk cykelrytter?

Også manden med den tomme rygsæk dukkede op. Det lignede virkelig en tom rygsæk, selv anprisningssedlen hang på endnu... måske er der tale om en sponsoraftale? Hvad BS´rygsæk indeholder må være denne blogs store uløste gåde...

Oh shit

B-skruen

Så købte jeg mig en dims (endnu en) til at måle kædeslid med, og det var helt klart, at kæden ikke var slidt. Ergo, måtte det være et justeringsspørgsmål, når kæden ligesom ikke kørte optimalt på panik-gearet (den største tandhjul i bag).

Over til naboen og spørge hvilken af de mange skruer i gearet der skulle stilles. Hvis man her begynder at eksperimentere, lander man lynhurtigt med et ubrugeligt gear, der kun kommer tilbage på vejen, med intensiv hjælp fra en uddannet mekaniker!

Det viste sig at være B-skruen, og ikke H eller L eller en af de mange andre....
Nu kører den fint igen, og jeg blev lidt klogere. B-skruen sætter afstanden mellem gearskifteren og tandhjulene i bag. Hvis gearskifter står for tæt på tandhjulene, falder kæden ikke ordentlig på plads mellem tænderne.

Hvis du selv vil rode med din cykel, er der en OK vejledning hos ParkTool. Det er altså også nødvendigt eftersom de lever af at sælge værktøj til os amatører der ikke ved hvordan tingene virker ;-)

Compact krank

Så har jeg prøvet set at skifte krank, dvs det der i cykelsproget kaldes garniture, nemlig de store klinger og pedalarme i for. Indtil videre ser det godt ud, men det ved man jo først når der kommer belastning på.

Cyklerne er top-dollar gejlede og kæderne er rensede. Det sidste var nu nok spildt indsats, for med nye bjergkasetter, stod det helt klart, at kæderne var slidte. Der er åbenbart kun 2000 km i sådan en kæde :-(

Apropos gejling... husk mig lige på, at jeg aldrig, aldrig nogensinde skal købe en hvid cykel. Ikke fordi det fedtede sorte stads som kommer omkring drivlinien ikke kan tages af, men det sætter sig i småhuller og microridser i lakken, og der kan det ikke fjernes. Så har man ikke en bjergprikket cykel, med fine røde pletter, men en hvid cykel med sorte fregner... og det ser ikke pænt ud. På min røde går det endda, men på Hannes dyb-mørke-blå ser man intet!

Flere bjørne i alperne!

En uge er gået i Tour de France, og selvom der har været mange gode momenter, er det alligevel som om det er noget indeklemt. Favoritterne lurer på hinanden og tør ikke rigtigt køre til. Alle venter til Alperne med at lukke op af godteposen.

Men min to favoritryttere har gjort et godt billede. Fabian Cancellara gjorde bare det der skulle til på enkeltstarten, og fik den gule trøje indtil bjergene, hvor kun anæmiske afpillede ryttere har en chance. Men hans nedkørsel i fredags var hele touren værd. Så flot, så perfekt!

Og i dag gjorde Saxo Banks anden kraftmotor og min anden ynglingsrytter Jens Voigt et godt billede, indtil bjergene var for stejle. Den altid sjove og glade Jens Voigt sagde, da han efter dagens etape blev spurgt, om Andy stadig havde en chance for at vinde: "Jo, hvis Astana bliver overfaldet af en bjørn oppe i alperne, kan vi andre ryge cigaretter hele vejen til Paris!"

En bjørn efter Lance Armstrong, hmm.. jo DET kunne måske få han til at lave lidt inspireret cykelløb. Han er f.. kedelig. Imponerende, ja, spændende nej! Han skal helst have så mange tæv i år, at han ikke kommer igen næste år. Jeg gider ikke se kedelige TdF. Når man ser ham i feltet, er det helt uden ansigtudtryk, som om han kører på Botox.

Botox? Står det mon på dopinglisten?

Holdløb

Av, skrev Chris Anker Sørensen på sin blog om holdløbet i TdF forleden. 40 km konstant smerte.

På torsdagstræningen i OCC trænede vi også holdløb. Farum, Allerød, Nivå, Klampenborg. Fire mand med rulleskift, og da vi med snit på de 40 km/t (næsten) havde nået 35 km mærket, måtte jeg koble mig af, og trille de sidste 10 km med de 30-35 km/t. Jeg deler Chris bemærkning: Av ;-)

Godt nok hårdt, men utroligt dejligt at få luft under vingerne i fuld fart.

Et holdløb, en samlet dagsration på 96 km og en fuld arbejdsdag! Var man lige en smule træt, da solen gik ned?

Resultater - Sjælland Rundt

Så kom resultaterne fra Sjælland Rundt.

I min aldergruppe 40-44 år, blev jeg nummer 32 ud af 80 deltagende. Af alle mænd blev jeg 145 ud af 629.

Sven blev nummer 10 ud af 73 i sin gruppe, og Arne nummer 18 ud af 85.

Det er da i al beskedenhed ikke så ringe! ;-)

Se mere på http://onreg.com

Op på cyklen igen

Var lige ude og trille en morgentur, for at få løsnet de stive muskler efter weekendens strabadser. Det virkede virkeligt godt. Kroppen er ikke bygget til at sidde stille, men at blive brugt. Så, når man er allermest stiv, øm og slidt er det bare med at komme op på cyklen igen.

Ikke så langt, ikke så hurtigt, men godt!

(Men jeg ved nu ikke om bagen er helt enig.)

Temperaturen klokken 7:45 var allerede oppe på 21 grader, det bliver endnu en varm dag.

Sjælland Rundt 2009

Den danske turistorganisation Visit Denmark kører i øjeblikket en kampagne under overskriften: Bliv genforelsket i den danske sommer. En super flot film!

Undervejs rundt på Sjælland Rundt, havde jeg samme tanke... hvorfor egentlig rejse i Thailand eller andre steder for at opleve flot natur, når der er så kønt i Danmark?

Holdet bag cykelløbet førte os rundt på det kønne Sjælland, ad små veje til mange steder hvor jeg aldrig har været før. Men også de steder, hvor jeg har været før, er dejlige, fx er Præstø og Faksebugt utroligt smukke!

Lærken, min ynglingsfugl, som mere end alt andet står for den danske sommer for mig, startede sin sommersang allerede klokken 3:20, endnu inden solen var stået op. Det var lige til at blive i godt humør af.

Tre raske drenge inden løbet

Løbet strakte sig over 320 km og vi startede cirka 21:20. Ruten gik fra Køge, op mod Holbæk, ud mod Kalundborg, ned langs kysten til Skælskør over Næstved til Præstø, rundt langs Stævns kyst og tilbage til Køge.

Ruten var godt mærket af, og ved alle store veje stod guides hele natten igennem, tak skal alle de frivillige have! Jeg havde frygtet, at vi ville få svært ved at finde rundt alene i nattens bullermørke, for der starter jo kun en brøkdel af hvad der kører på Vätternrundan. Men der var alligevel så mange, at vi altid kunne se baglygter på andre og mange af skiltene var mærket af med små diodelygter, så man kunne se de var der. Alligevel lykkedes det for nogle af deltagerne at køre forkert, herunder det store politiken-hold med Jesper Vorre i spidsen. Men det ville nu også hjælpe hvis folk havde ordentligt lys på deres cykler. En diodelygte kan ses, men kaster ikke lys, så man selv kan se... Selvom månen var oppe, var der meget mørkt inde i skovene! Vi havde på et tidspunkt et par i halen som gerne ville have kørt hurtigere, men som ikke kunne, da de ikke kunne se hvor vejen var... og da de så punkterede måtte de rode rundt i mørket ;-)

Temperaturen nåede ned på 13 grader lige før solen stod op, men der var helt vindstille hele natten igennem, så det blev aldrig koldt. På et tidspunkt kørte vi bagved et hold fra Ølgod. De pegede vandtro og hovedrystende på en vimpel der hang lige ned. Det er ikke et vejr man kender ude på de vestjyske heder.

Fra OCC var vi tre der stillede op, Sven, Arne og undertegnede, og undervejs samlede vi en god gut op, som måske bliver et nyt medlem i klubben. Vi gennemførte i tiden 11:50, med en køretid på 10:40, hvilket betyder vi var 1:10 i depot og kørte med et gennemsnit på 30,0 km/t. Det er en anelse hurtigere i køresnit end Vätternrundan sidste år og meget kortere i depottid. Oven i købet er SJrundt hårdere, fordi det er mørkere og vejene er små med mange sving. Til Vättern Rundt kan man ligge og cruise, det kan kan man bestemt ikke på SJ Rundt. Med 50 km til mål fik jeg dog også en regulær krise, hvor jeg måtte bede om at få hastigheden sat ned til 24 km/t. Efter en banan og lidt sportsdrik, kom jeg dog helt ovenpå igen, og kunne tage Køge byskilt i spurten ;-)

Fire trætte drenge efter en god tur

Der var mange racercykler og skarpe ryttere, men der var også forbavsende mange soloister på sportscykler med flat styr. At de orker! Præmien for mest underlighed gik dog til ham, der kørte med rygsæk på, hvorudaf stak en fodpumpe! Han må have regnet med et seriøst antal punkteringer!

Resten af lørdagen var jeg flad, mere flad end sidste år og mega træt efter en hel nat uden søvn. Men, det var en super dejlig tur ud i den danske sommernat sammen med gode venner fra OCC.

Det kunne have været hyggeligt om den bedre halvdel af Team Sol og Sommer havde kørt med, men til gengæld havde Hanne droppet lørdagsturen med OCC, for at hente os på Køge torv. Hun er altså en skat!

Tak for en god tur, venner!

PS: Der har i cykelkredse været stor kritik af, at løbet i år blev afviklet som et natløb. Personligt synes jeg det var en rigtig god ide. Op ad formiddagen fik vi en masse trafik, hvilket vi helt slap for i natten. Og, som det forhåbenligt fremgår ovenfor, var det en nydelse af køre igennem den danske sommernat og at se solen gå ned og stå op igen. Meen hvis det nu havde regnet? Ja så havde det sgu ikke være en fornøjelse. Som vejret var i år, kan det ikke blive bedre!

Vokseværk

Ude i køkkenet har vi skrevet børnenes højde på væggen. Tænk, Asger er vokset 15 mm på 10 dage! Er der noget at sige til, at man spiser som et tærskeværk, og er træt?Her har Hanne sin egen sandal på den ene fod, og Asgers på den anden. Gæt selv.

Vejret i morgen nat

Det ser ikke ud som nemesis vil ramme mig i nakken, efter jeg i forrige indlæg udnævnte Sjælland Rundt natten 2009 til formodentlig at blive den bedste i mands minde. For siden er udsigterne blevet endnu bedre!

16-17 grader som minimum og vindstille, lover DMI idag, at vi får natten til lørdag.

Det betyder, at lommerne kan lettes for regnjakke og ekstra tøj... Et ekstra batteri til min cykellygte har derimod allerede fundet derned.

Glæder mig!

Sjælland Rundt, det bedste vejr i mands minde?

Så er vi så tæt på fredag, at man måske kan stole lidt på vejrudsigten til på fredag... hvis ikke det er hybris. Det bliver det bedste vejr i mands minde. 15 grader om natten og nul vind. Det bliver kanon!

Rapport fra en androide

Hvis du kender Windows Mobile, Microsofts bud på et operativsystem, ville du sikkert som mig sværge til SonyEricssons eller Nokias egne bud på operativsystemer, for det er jo en eklatant misforståelse at forsøge at indbygge Windows forvirrede dybe "menu"-system i en telefon. Når man så ovenikøbet har prøvet HTC udmærkede forsøg på at gøre overfladen lækker er man helt stået af. For lige under overfladen, dvs et eller to klik nede, vælter den forvirrende Windows rundt.

Det var derfor med stor spænding jeg ibrugtog HTC-Magic med Googles Android styresystem på. Hvad kan en søgemaskinefabrikant lave? og så HTC?

Nu har jeg brugt telefonen i en uge, og det er på tide med en status.

Rent hardwaremæssigt er det den mest avancerede telefon jeg endnu har stødt på, med berøringsfølsom skærm, 3G, Wifi, bluetooth, kompas (sic!), 3D-accelerometre og GPS. Det betyder, at telefonen altid ved hvor den er og hvordan den vender. Det ser man bedst i applikationen Google Starmaps, hvor man blot peger på en stjerne med telefonen og så kan få at vide hvilken stjerne det er! Og det virker! På den måde giver positionsbaserede tjenester pludselig mening. Fx har jeg en applikation, der snuser hvor jeg er henne, går på interenettet og henter seneste temperaturmåling og viser den i statusbaren. På den måde kender jeg altid temperaturen uden for. OG, det er rart for en cyklist. Med Google Places kan man søge fx benzinstationer i nærheden, og opslaget er ovenikøbet forsynet med et lille kompas-pil, så man ved hvilken vej man skal gå for at komme dertil.

Wifi er smart, fordi den selv skifter over, når den kan se et netværk den kender, og således sparer på 3G download via telefonnettet, men det er ikke uden en slange i paradiset. Det vender jeg tilbage til.

Den mest avancerede hardware plejer så også at borge for en kompliceret menu og anvendelse. Men sådan er Googles Android ikke. Menusystemet er helt fladt, hvilket betyder at alle programmer(hovedmenuer) ligger i en pærevælling. Det lyder uoverskueligt, men det er det egentligt ikke. På skærmen kan man fæstne et vilkårligt menupunkt, og således indrette skærmen præcist til eget brug, og der er hele tre skærme ved siden af hinanden. Den ene har jeg indrettet til musik, en anden(midtersiden) til telefoni, mail og kalender, og den sidste til cykling, med kort, ruter og speedometre. At skifte mellem den er blot et slag med fingeren på den berøringsfølsomme skærm. Androids markedplace indeholder et hav af specialprogrammer (alle kan uploade egenudvikling) og at installere et ekstra program er blot at klikke på det.

Og, så er det i mit tilfælde så smart, at der er både en exchange mail klient til arbejde og en Gmail-klient til min private mailkonto. Genialt.

Men, en slange er der i paradiset. Første dag startede jeg med at optage vores lørdagscykeltur, så jeg kunne tegne den på et kort, dvs at GPSen kørte uafbrudt. Telefonen løb tør for strøm efter 4 timer.... Det overraskede mig egentlig ikke, GPS er notorisk dyrt i strøm. OK, med sporadisk GPS brug (det der program der snuser til den udendørs temperatur tænder GPS hver halve time) kom jeg op på 11 timer... Men, nu er det sådan, at Google kender alle mobiltelefonmasternes placering, så uden GPS kender man faktisk placeringen blot fra telefonnettet med 500 meters nøjagtighed, og det er jo fint nok til langt det meste. Med GPS´en slukket kom levetiden op på 12 timer. En toggle på forsiden så jeg kunne slå Bluetooth til og fra, når jeg satte mig ind i bilen synes ikke at give så meget. Men, endelig fandt jeg strømtyven.. WIFI er enormt dyrt i strøm! Da jeg slog WIFI fra, kunne den holde sig mere end 32 timer... og det er alt OK. Blot skal man så have et mobilabonnement med godt med fri datadownload, for ideen er jo netop at man hele tiden er på.

En telefon der ikke kan holde strøm, fra man står op til man går i seng dur ikke, og den var nær dømt ude. Nu hvor strømtyven er fundet, er det den bedste telefon jeg nogen sinde har haft.

Så, HTC Magic med Google Android er absolut værd at anbefale. Den kan det hele, og det den ikke kan, kan downloades fra Android-Markets. Og så er den til at finde ud af! Blot skal du huske at tegne et godt data-abonnement!

Asger som cykelrytter

Asger fik jo hele cykelskrudet til sin fødselsdag. Hansker og drikkedunk fra Galten, og en hel garderobe fra os. Så i dag var dagen kommet til at få det luftet!

Per og Asger kørte derfor en fornøjelig tur op ad Strandvejen til Tårbæk, hvor vi fik en is. 18 gode kilometre blev det til inden vi kom hjem igen.

Det er blot anden gang Asger kører så langt. Hvor sidste gang var til et cykelløb, var dette blot en lille træningstur. Asger skal nok blive sej... ja han er det jo allerede ;-)

Lørdagsrekord i solskin

I dag var vi 35 på 9:15 holdet med OCC, og på 10-holdet det samme antal. Til trods for det store antal blev der faktisk kørt pænt, men når man lå i enden af feltet skulle der alligevel arbejdes med at lukke huller.

Det er blevet til alt for meget arbejde og alt for lidt søvn i ugen der gået, og det kunne mærkes i kroppen, så jeg er lidt øm nu. Må hellere passe på mig selv i ugen der kommer, for Sjælland Rundt er jo på fredag!

Sankt Hans

Det var med stor fornøjelse jeg i dag kunne lukke for varmen i huset og cykle til arbejde i korte ærmer. Skulle det monstro alligevel blive sommer?

Ihvertfal er det Sankt Hans i aften, og vejret viste sig fra sin bedste side. Vi nød aftenen først med bål i haven og derefter med bål i havnen.

Google Maps i ny forklædning

Nyt legetøj til store drenge... På arbejdet skiftede de mailserver til nyere version og så var det slut med at læse mails på telefonen. Det var så anledningen til at skifte telefon. Den nye telefon er produceret af HTC, der ellers laver en lang række skrækkelig dårlige Windows mobiler, men softwaren til denne er lavet af Google... og den er knaldhamrende enkel, sofistikeret og god på samme tid. Navnet HTC Magic er velvalgt.

Med Google Tracks kan man med den indbyggede GPS følge ens færden.Dette er en optagelse fra gårsdagens tur med OCC.

Hold op hvor havde jeg glædet mig til at komme ud og trille igen. Har været ude og rejse og har derfor ikke set en cykel siden sidste lørdag, og så står der altså abstinenser på programmet.

Stor var derfor min ærgelse, da jeg sad lige så stille og spiste morgenmad og som et lyn fra en klar himmel fik et hold i ryggen! Hvordan kan det lade sig gøre? Det hele snørede sig lige sammen i en stor knude! Nå, men med et par stærke piller gik det endda. Ganske vist kunne ryggen ikke helt rettes ud, men det er jo heller ikke nødvendigt når man hænger hen over racestyret.

Find vej med Google Maps

Da Finn og jeg kørte rundt i det sydsjællandske i går, havde Finn taget et lille kort med i lommen. Det viste sig dog meget hurtigt at komme til ... kort... (undskyld, den var plat).. for hvor ligger småbyer som Lille-Linde, Vedskølle og Himlingøje? Ja, ikke på kortet i hvert fald!

Vil man ikke køre på de store hovedveje, er det disse super små landsbyer man skal kunne finde rundt i mellem. Ruteskiltene viser jo altid ud mod hovedvejene.

Derfor kom spørgsmålet ofte: "Hvor er vi, og skal vi til højre eller venstre her?"

Men, faktisk lå løsningen lige i baglommen. Google Maps på mobiltelefonen kan ikke alene vise kort, lynhurtigt, men også indenfor en vis radius vise dig hvor du er i landet. For Google har kodet samtlige mobilmaster ind i deres løsning, og kan ud fra mobilen læse hvilken mast du har fat i, og vupti, har du både en dynamisk kortbog og positionsviser i lommen.

Google maps fungerer på de fleste mobiltelefoner. Du skal bruge følgende adresse fra din mobiltelefon: http://m.google.dk/maps

Restitution

Så røg triptælleren over de 3000. Dermed er jeg oppe på det halve af årets mål, her tre uger før midsommer. Det giver 20 km i gennemsnit for hver eneste dag siden nytår, og det er da egentlig ganske pænt!

I dag gav dog ikke noget på triptælleren, jeg gav nemlig mig selv fri allerede i går. For i denne uge alene er der kørt 404 km, hvor af ganske meget var interval træning. Spørg lige om benene er trætte! ja, faktisk er det hele kroppen!

Dermed er det tid til lidt restitution.

"Restitution betyder egentlig at helbrede eller at gøre rask, og det er lige det, kroppen forsøger.

Kroppen gør sig klar til næste udfordring, den kompenserer, siger man. Kroppen er så genialt indrettet, at den forbereder sig på en ny udfordring, som er endnu hårdere, end hvad den lige har været udsat for. Den opbygger sig selv til et nyt niveau, som ligger over det, der var udgangsniveauet, før du trænede.

Kroppen overkompenserer - det kaldes også at superkompensere.

Det er derfor - sjovt nok - ikke under selve cykelturen, men i restitutionstiden, at formforbedringen foregår. Derfor er det så vigtigt, at man lader kroppen komme til sig selv mellem træningsturene, og ikke stiller den overfor for store udfordringer hele tiden. Opbygning skal ske gradvist, ellers kan du ved at træne for hårdt, eller for ofte, træne dig selv i dårligere form. Og hvem vil det?"

Nej, det er jo lige det... God undskyldning for en slapper!

Ovenstående er sakset fra en længere og stjerne god artikel om cykeltræning. Læs mere: http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=detail&p_id=29&a_id=44&title=art

Tøserunden 2009

Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer kørte i år Tøserunden sammen med Team Jammer aka min søster og en veninde.

Her går starten

Som det ses kører Hanne i det nye Club-tøj. Det blev en rigtig hyggelig men også (for Hanne) en langsom tur. Men det er nu nok ikke så ringe, for i træningskataloget kaldes en sådan rulletur for restitutionstræning. Og mon ikke der var brug for det, efter også en hektisk uge for Hanne.

Imens kørte Finn og jeg en tur syd på ad de små sjællandske veje, cirka lige så langt. Rigtigt hyggeligt!

StjerneMix

Egentlig havde jeg ikke noget imod det gamle clubtøj, men her set ved siden af hinanden kan jeg godt se, at det nye ligner cykeltøj og ikke et cirkuskostyme... Trafiksikkert er det stadigvæk ;-)

Vingummi ben

En gang i mellem ville jeg gerne være lige så hurtig som nogle af mine venner.. Men når jeg nu ikke er det, er det jo godt at have venner!

En af de rigtigt gode og hurtige venner har fundet farvekoden for vores nye clubtøj. Det er faktisk ret præcist og ganske morsomt. 

Nu hedder det vist ikke spaghetti-ben mere!

Regner med at hente tøjet i morgen.

Spaghetti drengene

Min søster fortalte om en fællesferie i deres cykelclub. Det havde vist været vældig hyggeligt, sårn på den danske måde, hvilket inkluderer god mad og rødvin. Undtagelsen var et par seriøse ryttere, som ikke var med på det ekstravagante levned, men foretrak spaghetti... og så ligger øgenavnet jo lige for: Spaghetti-drengene.

Team Sol og Sommer er også spaghetti-drenge m/k i dag... nej vi er ikke kostfornægtere, men vore ben er som kogt spaghetti. Vi var ude at trille med 9:00-holdet i OCC. Hanne og tre andre stod af undervejs, og fik således "kun" trillet godt 100 km. Jeg blev på og nåede op på 143 km. Og, det er jo ikke distancen der gør det, men de mange intervaller... en enkeltstart op ad Sandbjergbakken, en 3-mands-holdkørsel over 7 km, en hæsblæsende jagt for hele holdet over 15 km, et parløb over 5 km og som rosinen i pølsenden: 7 km enkeltstart i låst lavt gear. Nå, ja og så lige 35 km hjem i stille og roligt tempo på 32 km/t...

Sammenlagt var gennemsnitshastigheden nu ikke så høj, men for h.. de der intervaller!!!

Hven

Frem for den normale lørdagstur, var hele familien fra morfar til søster og svogeren, bedstefar og farmor, samt de herlige unger samlet til en cykeltur på Hven. Herligt!

Der går et skib fra København om sommeren, hvilket giver 4,5 time på øen. Selvom øen bestemt ikke er stor, er det dog for lidt, så kør til Landskrona i stedet og tag den ordinære færge.

Hven er smuk, summerhusagtigt og afslappet. Relativt fladt, men med en høj skrænt hele vejen rundt. Cykelruten går op og ned af skrænten rundt om øen, så der blev alligevel knoklet lidt. Der er masser af cykler at leje, alle gule ;-) Asger skal helst give mig et dask når vi ser en gul bil (og tre når vi ser en 3x34), men vi blev enige om, at det ikke gælder cykler!

Det var Asgers første rigtige tur på den "nye" cykel uden fodbremse. Det gik forbavsende godt. Jeg lagde ikke mærke til en eneste gang hvor han tog fejl, men på de stejleste nedkørsler havde han ikke fingerkræfter nok til at have cyklen under kontrol, så jeg måtte lige have et par fingre på bagagebæreren og så bremse med min egen cykel.... hmm men det er nu også nogle skodbremser...

Det blev til en superdag med hyggeligt selskab i høj solskin. Dejligt med den lange sejltur.. det er sjældent at man er tvangsindlagt til intet at kunne. Og så er det jo en flot sejltur op langs kysten som nydes så meget destor mere i godt selskab.

Tak for en dejlig dag allesammen!

Til træning med de skrappe

Var ude at træne med OCCs 9:00-hold her til aften. Licensryttere med træner og det hele.

Auch.. mine ben er ømme nu.

Det var ikke fordi der blev kørt stærkt undervejs, min gennemsnitshastighed for de 73 km var kun på godt 28 km/t. Nej faktisk holdt træneren hastigheden nede, ved effektivt at påtale hvis der blev kørt stærkt.

Men men men... ude på ruten stoppede vi op, og fik udpeget en rundtur, som først skulle køres lavt lavt gear i samlet spurt. Ja, man kan faktisk køre over 40km/t i 3. laveste gear... er du vimmer mand benene gik som trommestikker! Det så virkeligt morsomt ud, men var ekstemt hårdt! Dernæst kørte vi samme rundstrækning som enkeltstart, hvor rytterne blev sendt af sted med de stærkeste til sidst. Herefter flyttede vi holdet i ro og mag hen til en anden rundstrækning der indeholder de skrappeste af de bakker vi kørte i Blomsterløbet sidste uge, og her blev der kørt parløb, igen i rækkefølge med de stærkeste til sidst.

Det er altså smart. Alle kan følge med, ingen bliver sat på transportstrækningerne og på intervalstrækningerne er der udfordringer for alle uanset hvor stærke de er.

Så, jeg kom hjem uden at være helt udaset, uden at være gået sukkerkold men benene er som gele. Det virker som den helt rigtige måde at træne på.

Sjælland Rundt

Uha uha.. nu er terningerne kastet. Har nemlig betalt deltagergebyr. Pt ser det ud til at vi bliver 4 OCC´ere.. hvis altså ikke nogen af dem har fortrudt. Hanne skal ikke med, forstå det hvem der kan. Nå, i et svagt øjeblik kan jeg godt forstå hende. Det er ikke det samme som når 17.000 kører Vätternrundan. Men som man ser på billedet ovenfor ligger depoterne faktisk lige så tæt.

Statsministeren skal også køre. Han skal åbenbart starte klokken 21:15.. Fint nok, så kan han blive overhalet af alle os andre gnæk gnæk...

Sølv til EM i Nunchaku-do

Søreme om ikke Thit fik sølv i EM Nunchaku i diciplinen kamp for kvinder under 165 cm!

Det er ikke hver dag man når til finalen i et Europamesterskab! Det var en lang tur frem og tilbage til Holland, men hele besværet værd! Flot!

Hvem har placeret en bakke midt på vejen?

Asger havde snakket om, at han gerne ville med på et cykelløb, og da Lions i Ganløse havde arrangeret Blomsterløbet, hvor en af ruter var 18 kilometre, stod hele Team Sol og Sommer tidligt op denne søndag i maj.

Det længste vi hidtil har kørt er 11 kilometre, så det var med lidt spænding vi begav os af sted. Asger selv var dog ikke nervøs, "det klarer jeg snildt, når bare det er på asfalt", sagde han. Og rigtigt nok, det gik i fin stil rundt selvom der faktisk er nogle gevaldige bakker rundt på ruten.

"Hvem i alverdenen har placeret en bakke midt på vejen, om jeg må spørge?" sagde Asger med et grin medens han spurtede op.

Asgers første cykelløb blev en stor succes, og gav blod på tanden. Den første på hver distance får en pokal med hjem og Asger har besluttet han skal have den til næste år, så det er bare med at komme i træning.

Vi skal til at have en af de andre cykler i sving, den blå er godt nok blevet en del for lille.

På med regnjakken

Morgenen startede med regn, så der skulle en vis standhaftighed til for at sadle jern(carbon)hesten. DMI havde lovet, at regnen ville stilne af omkring klokken 9:00, så vi tog os den luksus at tage bilen ud til fem-vejen, hvor 6 andre, der ej heller var mus, havde gjort sig klar.

Og ganske rigtigt stilnede regnen af, så regnjakkerne kunne komme af efter 10 kilometre. Vinden stilnede dog ikke, så indtil vi kom op til Hillerød og fik vinden i ryggen, var det unægteligt noget hårdt. Herefter gik det med flyvende fart. Ved Langstrupspurten registrede jeg at blive overhalet, selvom cyklen på det tidspunkt var oppe på 59 km/t!

Også ned af Strandvejen var der medvind, så det gik gelinde i høj solskin. Hanne tog endda en længere føring med små 40 km/t. Jeg tror hun er den stærkeste kvinde i OCC lige i øjeblikket. 

Der var et par stærke med rundt i dag, så jeg vidste godt jeg ikke havde en chance for at stikke på et udbrud på Klampenborgspurten i dag, men satte alligevel tempoet fra starten af Strandmøllebakken. Et par hundrede meter før Klampenborg skiltet blev jeg overhalet, men fik et skub af Carsten, der ellers plejer at være sikker vinder, så jeg kom ind på en 3. plads. Han havde ikke mere i benene, sagde han. Det havde jeg heller ikke..Tak! Det er ikke taktisk at køre på den måde, men hold da op hvor giver det træning. På et tidspunkt må jeg kunne køre den hjem med 45 km/t over de sidste 3 km... 

Dejlig lørdag formiddag, i godt selskab!

Allerød Nyt: Det største løb til dato

Så gik starten:

Læs mere i Allerød Nyt

Allerød Tour 2009

Endnu en gang mødtes kaptajnen og hjælperytteren i Allerød, i år med omvendte titler.

Rigtigt Flemming, det er den rette attitude. Super hjælperytter ikke?

Nå men, Allerød Tour er ikke helt så hemmeligt mere. Der dukkede betænkeligt mange stærke motionister frem, men det lykkedes mig at placere mig i front fra starten, der jo byder på en række modbydelige små asfalterede og stærkt slyngede skovstier. Hvis man ikke er i front her, må man lide med at lukke huller! Flemming lå lige i baghjulet og gassede sig.

Ude i skoven, på grusvejsstykket skete det søreme igen i år, en bil lagde sig ud foran feltet og bremsede det hele ned. Men, det var nu fint nok med lidt fartkontrol på det kritiske punkt.

På vej ud af skoven mistede vi jo Flemming sidste år, og søreme om ikke det skete igen i år, et par kilometre senere, hvor kæden brast. Det er lidt surt at gå ned på udstyret Flemming! Måske skulle du over på en Specialized igen ;-)

Det lykkedes mig at holde mig i feltet, selvom der f.. blev kørt stærkt i år. Allerede fra kilometer 7 skulle jeg brække mig. Men de bakker der drillede mig sidste år, beherskede jeg bare i år. De fleste strøg jeg bare op ad, og den ene, jeg vidste ville volde mig besvær, håndterede jeg ved at gå ind i bakken først. Dels bestemmer man jo på den måde hastigheden indtil de andre får nok og overhaler, dels så kan man forhåbentlig hænge fast i enden af feltet, når man topper på bakken.

To gang kørte tre ryttere over for rødt, og det er altså nogle store veje de har oppe ved Allerød, så politihjemmeværnet råbte stygge ting. Vi andre ventede pænt, og på bedste sportsmandsvis ventede de der var kørt over for rødt, også på os andre. Ellers ville de også bare have fået slag med Flemmings knækkede kæde! 

En enkelt gang måtte jeg slippe feltet, men var så heldig, at de umiddelbart satte hastigheden ned til godt 30, så jeg kunne hente dem igen. På den måde kom vi ind som et samlet felt, uden jeg dog blandede mig i spurten. Bakken hen over jernbanen lige før opløbsstrækningen trækker altså tænder ud.

Placeringen må vi vente med at se, til resultaterne offentligggøres. Men på min cykelcomputer har vi kørt 53,53 km i tiden 1:29:37 hvilket giver en formidabel gennemsnitshastighed på 35,8 km/t.... tro da fanden jeg lå i det røde felt hele vejen rundt.

Fed tur!  Kom stærkt igen næste år Flemming... inden du bliver for gammel ;-)

PS: Al spøg til side. Jeg havde glædet mig til et godt race, du så sgu stærkt kørende ud, ærgeligt at kæden knækkede!

Hvem vandt i dag?

Hvem vandt Klampenborgspurten i dag? Oh yes sir, søreme om det ikke var mig!

Det var bestemt ikke meningen, skal jo ud på det på det hemmelige løb i morgen, så jeg havde lovet at passe på mig selv. På Strandmøllebakken lykkedes det mig dog at slå solidt hul til feltet. Da man jo ikke giver sig frivilligt, knoklede jeg på ude i vinden, og pludselig lå Klampenborgskiltet foran mig. Meningen var jo at feltet skulle hente mig, så jeg kunne slappe lidt af, men de nåede mig aldrig.

Yes!! Så må vi se hvad det betyder for mine ben i morgen

Nordhavnsvejen, status før sommeren

Lige om lidt, her før sommerferien skulle Borgerrepræsentationen have besluttet hvilken af de to modeller for en Nordhavnsvej der skulle bygges. A som en en cut-and-cover tunnel, eller B som er en boret tunnel. (det er løsning A der vælter vores hus)

Der har været afholdt VVM-høring, hvor jeg i flere læsebreve opfordrede folk til at indgive høringssvar, og der kom da også 88 svar, blot ikke noget fra mig... pinligt.

Nå men det er jo lidt svært for BR at beslutte sig, al den stund, at såvel A som B ikke er den løsning der blev aftalt med regeringen. Begge er såkaldte fremtidssikrede løsninger der kan bære en større trafikmængde, men er også noget (meget) dyrere.

Trafikministeren har derfor indvilliget i at nedsætte et udvalg der skal se på financieringen af en fremtidssikret model. De skal udkomme med en betænkning inden nytår. Dermed er beslutningen om hvorvidt vores hus skal væltes udskudt til tidligst foråret 2010. ak ak ak...

Jagten på mig selv

Jeg har nu i 2,5 år ført en nøje kørselsdagbog for mine cykel bedrifter, hvilket giver mig mulighed for både at forholde mig til, hvor langt jeg er i forhold til mit årsmål, men også i forhold til mig selv de foregående år.

Som det ses, er jeg pænt forud for 2008, medens jeg kører mere lige op med mit gamle 2007-jeg. Det bølger frem og tilbage med få kilometre.


Egentlig har jeg jo altid lyst til en cykeltur, men sjældne gange kalder sofaen, som i aften. Så hjælper det lidt at tænke på, at hvis jeg ikke kommer ud og afsted, så slår han mig, ham 2007-Per... Og så meget konkurrencegen har jeg altså, at det hjælper ;-)

I 2007 kørte jeg den lange distance på Skjoldenæsholmløbet... det bliver det ikke til i år, for Allerødløbet trækker jo, selvom det er meget kortere. Jeg forventer derfor at komme ud af maj med en manko. 2007 sommerferien blev dog cykelfattig, det gør 2009 ikke! (mere herom senere!) Så jeg skal nok klare ham der, 2007-Per!

Svendborg Nunchaku

Kan du huske jeg linkede til Thits video med kampstokkene, Nunchaku? Ellers får du lige det seje videoklip her igen.
Thit er nu blevet træner for Svendborg Nunchaku-Do klub, er udtaget til EM og har helt selv lavet klubbens hjemmeside: www.svendborgnunchaku.dk

Hun skal til EM sidst på denne måned, så det bliver jo spændende!

I det grønne

Sjovt nok, havde jeg helt glemt hvordan skoven ser ud, set fra en MTB, nu hvor den er sprunget fuldt ud. Det kom som lidt af en overraskelse, at man intet kan se af sporet, for i vinters kunne man jo se tværs gennem bevoksningen. Super skønt med en tur i det spædgrønne vildnis. 32 gode kilometre i Hareskoven og omegn blev det til. Selv om vejret er fantastisk var skoven dog våd. Hareskoven bliver mudret blot en enkelt meteorolog lover regn... Men, der var nu bund i pløret, så flere af de steder hvor det næsten er umuligt at komme igennem om vinteren, fløj jeg lige igennem, medens pløren stod mig om ørene.

Styrketræning med OCC

Lørdagens tur med OCC fik mig til at undres lidt. Til trods for et betydeligt lavere gennemsnit end ved løbet sidste weekend, er mine ben ømme i dag. Det skyldes helt sikkert måden vi kører på. Frem for at hjælpe hinanden med at ligge i læ, at køre struktureret, vælter 25 mand ukontrollabelt op igennem det Nordsjællandske landskab. Det giver et hav af huller der skal lukkes. Men, på den måde kan det regnes god styrketræning! (og det gør vi så, for det er jo super hyggeligt)

Men der er f.. nogen der skal have et kursus i slangeskiftning. 2x10 minutter! Den går altså ikke!

24 timers cykeltyv

Da jeg kom hjem i fredags, stod denne cykel ulåst midt i indkørslen. Den er utvivlsomt stjålet. Jeg flyttede den et par meter udenfor muren, og til min store overraskelse stod den der endnu, da vi kom hjem fra cykelturen lørdag eftermiddag. Det gjorde den dog ikke søndag morgen. Fredag aften overlevede den, men ikke lørdag aften.

Selvom det ikke kommer som en overraskelse, at man ikke kan lade en ulåst cykel stå på fortovet, maner det dog alligevel til eftertanke.

Mail vedr Stjernetour de Grindsted

Nedenstående mail fra svogeren tikkede ind i dag. Sporer man en lille smule sarkasme? ;-)

Ja, det var en ren "hyggetur" hvor der virkelig var god tid til at nyde den danske natur. Opleve dan danske fauna folde sig ud - se skovens utallige grønne nuancer danne et farvesymfoni ved solens indtrængen som sjældent tidligere er set - De stærke gule og grønne farver i markerne gav ro i sjælen - Ingen bakker til at forstyrre den afslappende rytme i pedalernes evindelige kadence - Høre fuglenes lette kvidren der bød os velkommen ved hvert eneste træ vi passerede - jo det var en sand fornøjelse at deltage i årets Stjerneløb - Hvad kan man dog ikke nå at opleve, når man blot holder farten under de 40 km i timen, som vi dog gjorde i perioder :)  

Tak for turen

Billeder fra Grindsted

"Det er altså FOR overskudsagtigt at tage billeder op af bakke!...."

Klik på billederne for at se dem i stort format

StjerneTour de Grindsted 2009

Det bliver varmere og varmere, skriver DMI på deres hjemmeside. Over de sidste 3 år er der kun en måned som ikke har ligget over gennemsnitstemperaturen. Det er ikke set før. I virkelighedens verden sætter det sig spor: min mor kunne konstatere, at æbletræerne er i blomst, og det normalt først sker til hendes fødselsdag sidst i maj. Sidste år skrev jeg, at vejret til StjerneTour de Grindsted måtte være årtiets bedste, men det var faktisk endnu bedre i år. Næsten vindstille og højt solskin med temperaturer over 20 grader. Jeg troede ikke min egne øjne, da termometeret på cyklen langsomt men sikkert kravlede op. Det ender da med, at Shubidua får ret med sangen om Costa Kalundborg.

Det blev et super effektivt løb, hvor vi kunne udnytte et par holds tempokørsel til at katapultere os frem. Vi kom derfor rundt på under fire timer(3:51) , med et snit på over 32 km/t incl depot. Det er 4 km/t hurtigere end sidste år. Alligevel havde jeg overskud til at hygge mig, og ikke mindst vinde spurten til sidst. Super!

Endnu mere super var det, at Hanne ikke bare hang på hele vejen rundt, men også havde kræfter til at tage føringer. Hun kom ind på en 5. plads af cirka 40 deltagende kvinder. Det er fanneme stærkt kørt Hanne!

Kørte også i år med Galten CK in persona af Finn og Torben. Det er blevet til en hyggelig tradition. (giver altid gerne et skub eller fem, Finn ;-) )

Nye klubfarver!

I december viste jeg dette designudkast til nyt klubtøj i OCC

Efter endt arbejde med designet og indplacering af sponsorlogoerne kom det til at se sådan ud:Det er noget anderledes end det forslag der faktisk blev vedtaget!

Bedre eller værre? Giv en kommentar med!