End of story for det lille gule hus

De fine og gode drømme lodsen havde i 1927, med et lille hus, med tårn, tæt på vandet, et lille kabys og koøje, massiv egetræsdør, stuk, kælder og have, afgik ved døden i ugen inden efterårsferien 2011.

Fremskridtet, i form af asfaltveje ind til byen, kræver sine ofre.

Vi har været forbi de fleste dage i ugen og har taget nogle billeder:

R.I.P

Ps: Jo, det lykkedes os at få fingrene i vejrskibet fra tårnet. Den ligger nu i garagen og venter på at få en ny vindposition

Flow i skoven

Så havde vi sæsonen første officielle OCC tur i skoven, med night-ride holdet. Vi kørte tidligt, så vi lige kunne snuse til skoven, og genvinde balancen, inden solen gik ned.

Og hvilken tur! Kanonfed oplevelse. Selvom det væltede ned med regn i går, var Geels skov stort set tør, med et formidabelt bid under dækkene. Og, jeg kunne komme op stort set uden at bruge piv-skiden(den mindste klinge i for). Selvom det ikke burde overraske mig, kan jeg tydeligt mærke de tabte kilo, man bliver jo helt flyvende :-D

Det var rent flow... fed lykke!

Derfor skal du altid køre med hjelm

... i hvert fald hvis du skal til Afrika!

Internettet som redningmand

På tirsdag går turen i skoven, så i dag søndag var stort set sidste dag at få monteret den nye bagskifter. Det er jo altid rart med en dag at løbe på, hvis det nu skulle vise sig at være problematisk...

Den gled nu let nok på, og en af de mange kæder der blev købt ind til sidste sæson, sat på. Og da kassetten jo også var ny sidste år, står cyklen og spiller max, med sin nye caboing/sort eloxerede bagskifter.

Så er det jo bare med at få lortet justeret, og det... det... #!"=" ...  kræver en meget tålmodig mand.

Kabelspændingsskruen skal kun drejes 1/8 omgang ad gangen! Indtil det hele spiller... men hvilken vej?

Heldigvis har vi jo internettet, en guldgrube af information. Så får du brug for at justere en SRAM X9 bagskifter, er der en god opskrift her:
http://www.pinkbike.com/news/tech-tuesday-sram-rear-derailleur-adjustments-2010.html

Håber jeg.. for nu vil jeg gå tilbage til cyklen og prøve ;-)

Lang vej endnu

Så kom dagen, hvor kilometerantallet fra sidste år blev krydset. Meen, det tæller ikke rigtigt, for sidste år satte jeg jo cyklen uplanlagt tidligt fra mig.

Årets mål er ubetinget de 7.000 km, hvilket vil være en ny rekord for mig.

På intet tidspunkt har jeg dog været så tæt på, så "tidligt" på året, så nu skal jeg vel egentlig blot holde mig på cyklen, for at lykkes. ;-)

Og nej, jeg har absolut ingen planer om at deltage i SlushCup i år, skal lige være sikker på at have teknikken tilbage. Foreløbigt er jeg blevet henvist til undersøgelse for at se, om ikke jeg kan få alt isenkrammet ud af benet, dels hæver foden stadig meget, hvilket fysioterapeuten mener skyldes alt grejet, dels går skruerne og knækker i ny og næ... og det gør altså nas. Og endelig stritter det hele så meget, at jeg går og sparker mig selv på anklen, og det går jo ikke. Håber på en hurtig operation, så jeg rent faktisk kan deltage i årets vinterferie denne sæson. (og være i mine skistøvler)

Langs kysten til Hornbæk

Sidste lange lørdag i 2011 faldt i dag, på det, der måske er årets sidste sommerdag. 16 raske OCC´ere kørte op langs kysten til Hornbæk, fik en is og kørte så vores sædvanlige lørdagstur tilbage, men modsat den normale retning.

Ved afgangen klokken 8:00 hang solen lige over horisonten, just frisk opstået og mosekonens bryg hang op langs kysten. Med en temperatur på 8 grader var det lidt friskt.

Senere på dagen da solen fik magt, krydsede temperaturen de 23 grader, skønt her i oktober!

At køre den modsatte retning af den normale tur var rigtigt morsomt. Steder hvor man tror det går ligeud, opdager man pludselig faktisk altid har gået ned af. Modsat går det jo opad ;-) og folk er forvirrede om hvilken vej man skal. Sjovt som man så let kan bringes ud af konfortzonen.

Der blev kørt rigtigt pænt, med et godt flow i cyklerne. Intet under, at flere betegnede det som årets bedste tur.

Et brag af en afslutning.

Håndværkertid

Så er nedrykningen af vores lille gule hus på Strandvænget i gang.

Vinduerne er taget ud, døre og lofter pillet ned. I denne uge er der dampet blymaling af i kælderen... hmmm... det var jeg ikke klar over var tilstede, gad og vide, om det var farligt? Vi prøver på at få fat i 3-d vejrhanen, et lille sejlskib, med en morsom historie, men kommunen har ikke lige fortalt nedrivningsfirmaet at det er vores. Sejlskibets historie er, at det i flere år var pillet ned pga af tæring. En der dagligt passerede i S-tog, og havde som hobby at lave 3-D vejrhaner, skrev til tidligere ejere om ikke han måtte få lov til at lave en kopi til opsætning, så han havde noget at nyde, når han pendlede til arbejde om morgenen. Det fik han lov til, håber vi kan sætte den op i haven.

Men også i Klampenborg er det håndværkertid.. Under tøen i januar måned væltede det pludselig ned med vand i tilbygningen. Taget er konstrueret forkert. Efter mange måneders kamp med forsikringsselskabet godkendte de endelig torsdag i forrige uge at vi skal have lagt taget om, spær, lægter, isolering, undertag, indertag rub og stup. Og det var ikke første gang vandet væltede ned, ser bare denne botaniske have, der gemte sig på spærene:

Egentlig har jeg været noget sur på forsikringsselskabet for at have træneret sagen så langt tid, for det er ikke i efteråret man tager taget af.. den slags skal helst gøres om sommeren.. men man må sige, at det i den sidste uge har været bedre vejr end i hele sommeren. Sådan er der en mening med alt ;-)

Kurver eller fransk?

Efteråret presser sig på, og det begynder at blive mørkt allerede klokken 19:15. Det giver ikke megen træningstid på hverdagene, specielt ikke når man som Galten CK starter klokken 18:00

Det var derfor med lidt overvejelser om det nu også kunne betale sig, at jeg mødte op til træning i går i Galten (ja ja arbejdet trak mig endnu en gang til Århus).

Men jeg må erkende, at det er utroligt effektivt at have bakkerne lige udenfor døren, som de har derovre på landet. Så på de fem kvarterer, nåede vi at køre 42 km og krydse 460 hm.

God og effektiv træning!

Galten er næsten min søsterklub, så det gjorde ikke noget jeg dukkede op uden Finn. Cykelvennerne var der...

Finn foretrak fransk fremfor kurverne ;-)

Hvad er du til?

VM i cykling lige uden for døren

Så blev der afholdt VM i København. Alt for megen arbejde, så jeg nåede egentlig ikke at følge med, men i går til herrernes linieløb, drog hele Team Sol og Sommer (aka Asger, Hanne og undertegnede) afsted til Nærum, for at hygge os med gode cykelvenner og se løbet derfra.

De danske ryttere gjorde ikke det helt store billede af sig, plaget som truppen var af sjusk og styrt, men København gjorde! Vejret har været perfekt, og usædvanligt for et VM, har det været afholdt i gaderne i en hovedstad. Indre  by og Holte har på det nærmeste været helt bilfir i nogle dage. Enkelte kværulanter, men de fleste har vist synes, det alligevel var lidt imponerende og flot, at vi kan sådan i Danmark.

Mange talte i hvert fald om, at det havde været en fantastisk fornøjelse af cykle rundt i den næsten bilfri by, om aftenen, når fartmaskinerne var pakket væk.   Det nåede jeg så ikke. ;-)

Ein Dorf mit Universität

Var en tur forbi universitetet i Göttingen, hvor dette sjove kunstværk stod.

Göttingen er en en lille tæt by, med 140.000 indbyggere hvoraf 50.000 er tilknyttet universitet. Ein Dorf mit Universität, som de lokale siger.

 Der er derfor cykler over alt..  Således også i lysmasterne ;-)

Bastrup Sø Rundt 2011

OrdrupCC var repræsenteret på alle strækninger til årets Bastrup Sø Rundt. Træning gør stærk, for på den lange var det med snithastigheder vel over 36 km/t

Hele Team Sol og Sommer nød i år 36 km strækningen, og også her blev der slået rekorder, idet en hel time blev skåret af time i forhold til 2009, og vi kom i mål på 2:40.

Asger nød turen og specielt morsom var det de sidste fem kilometre, hvor Asger virkelig lagde sig i selen, for overhales af en yngre gut, det skulle bare ikke ske!

Min egen gennemsnitpuls blev 80... bpm ikke % ;-) så, jo det var en hyggedag!

Bier Bike

Bortset fra tophastigheden, er et sådant monstrum da helt klart en tanke værd!

Das Bier-Bike Erlebnis
Tyske byer forbyder ølcykler

Lektier

Asger havde fået til opgave at fotodokumentere, at han nød weekendens gode vejr. Så det blev en cykeltur (hvad ellers?) op langs Øresund til Thit og Andreas. Andreas havde nemlig fødselsdag.

Ikke de værste lektier at få for!

Med tæerne i Middelhavet

Så nåede vi til Middelhavet, over Narbonne til Gruisan

Vejret blev gradvist bedre og bedre som vi nåede kysten. Dagens etape sluttede derfor med 80 km jævnt ned af bakke i strålende sol og medvind. :-)

Dagens sidste bjerg, Col de la Loubière, blev angrebet af Finn, der åbnede kapløbet så hårdt, at jeg måtte slippe. Men jeg behøver vel ikke skrive hvem der alt i alt endte tage skalpen? :-)

Ruten gik det meste af dagen på en lille vej uden byer og trafik, utroligt at den slags øde områder stadig findes. Lige i rette tid til frokost dukkede en lille velholdt og hyggelig by op. Frankrig et et dejligt land.

Tak for en super tur til Dan og Isa Frost, Galten CK og alle andre deltagere på denne uges c2c.

Hviledag

Egentlig skulle dagens indlæg have heddet "No Sun in Carcassonne" men som jeg skriver det, kan jeg se, at stavningen falder lidt ved siden af ;-)

Ruten i dag slog væk fra Pyrenæerne og endte i Carcassonne. I morgen rammer vi Middelhavet.

Alle må have husket at tage solcreme på, for det blev så lige 136 km i regnvejr. Og, hvilket burde være en umulighed, ned til 14 grader i Sydfrankrig i august! Det var ikke lige guf for alle på holdet, så tempoet blev unægteligt lidt lavt, og da det gik ned af det meste af vejen, med kraftig medvind, blev min gennemsnitspuls 53%. Lidt kold, men ellers en dejlig hviledag for både Finn og mig. Sad en ti meter bag feltet, så jeg slap for elastikkørslen og havde tid til at se byerne og landskabet, dvs det man kunne se i regnen. Snakkede lidt med Isabelle Frost, som kørte i følgebilen, og tror skam gerne på, at det er smukt.. hvis altså ikke det hele er pakket ind i skyer. ;-)

En enkelt spektakulær ting så vi dog, nemlig en grotte hvor ikke kun floden løber igennem, men også vejen. Jeg fik ikke noteret mig navnet, er der nogen der kan hjælpe?  Jeg er ret sikker på at Tour de France også er kørt igennem!

Og så er der jo naturligvis Carcassonne, byen hvor vi endte i dag. En kæmpeborg, med en hel landsby inden i. Mange mange flotte gamle huse og snævre stræder. At dømme efter antallet af restauranter og tingel-tangel butikker, sikkert normalt ikke til at sparke sig igennem for turister, men lidt godt gjorde regnen og kulden dog, for her var til at komme til. Folk har sikkert skuttet sig hjemme på campingpladsen mm... På den måde blev det muligt, at tage selve byen i øjesyn. Helt klart et besøg værd.

Kort før Carcasonnne startede vinmarkerne, så her plejer nok at være varmere. ;-)

Med forkølelsen stærkt på retur og en afslappende tur i dag, er jeg helt parat til et ny motherfucker bjerg i morgen.. men sådan skal det ikke være. Det bliver vist en stille rolig afslutningstur ud til havet.

Kan jeg klare en sådan tur, eller er det kun for jernmænd, spørger du måske dig selv? Er du vant til at sidde på en cykel, kan du også klare turen, er svaret. Nogle dage er selvfølgelig hårdere end andre, om problemet så er stejle bjerge eller kulde og regn, men det har Isa og Dan Frost tænkt på. Er du slidt, kan du springe på bussen om morgenen, og på den måde springe en etape over. I dag samlede bussen op midtvejs, fordi erfaringen er, at nogle folk bliver meget kede af regnvejr. Og ellers kører Isabelle frem og tilbage mellem de tre hold hele tiden i sin bil, med vore poser med ekstratøj og med mulighed for at blive samlet op, hvis kræfterne slipper op eller hjulet bliver defekt. En souveræn service! Og, nej ikke alle kører stærkt op, og bestemt ikke alle kører stærkt ned af. Så, der ventes såvel på toppen som i bunden. Alle med ud, alle med hjem (på den ene eller anden måde).

PS: jo, jeg fik også dagens eneste lille knold, i bogen. På et tidspunkt blev der accelereret kraftigt.. Da ruten er kodet ind på min GPS, kan jeg se hvor lang stigningen er, og på det tidspunkt manglede vi over tre km, så jeg måtte slippe teten. Det viste sig bagefter, at de troede bakken var ved at være færdig, så da dampen var gået af dem, havde ingen kræfter til at følge mig, da jeg kom tonsende forbi. Fair? næ, men virksomt ;-)

Optur - nedtur

Det kan godt være at gårdagen var kongeetapen, men Dan Frost havde noget der var værre i ærmet i dag.

Ruten gik over Col de Peyresourde, Col de Menté og Col de Portet d'Aspet, 124 km, med lede stigninger. Sjældent har jeg dog måttet arbejde så meget for at få den distance i bogen. Col de Peyresourde er en normal 10 km optur, men så startede festfyrværkeret ellers. Col de Menté er også 10 km lang, men med en gennemsnitsstigning på omkring de 10% (den hjemlige Slotsbakken holder 6,5% på de 500 meter.) Portet d'Aspet er kun 4 km lang, men den ligger over de 10% det meste af tiden, sågar helt op til 18% ind i mellem. Og det på fjerdedagen hvor man begynder at være lidt brugt.

For så lige at sætte trumf på, er jeg ramt af en galoperende forkølelse, havde feber i går aftes, men Finn afviste pure, at jeg kunne have det her til morgen ... hmmm...  Medens jeg lå søvnløs i nat, væltede regnen ned, og jeg besluttede mig for at tage bussen, hvis vejret var lige så i morges. Det var det så ikke. Himlen var dækket af skyer men med enkelte blå huller. Vi diskuterede hvem der skulle undlade at tage solcreme på, så vi kunne være sikker på at skydækket forsvandt, men blev enige om, at det var der nok nogle andre fra holdet, der undlod. Bingo, det var der, og søreme om ikke skyerne forsvandt som dug for solen, da vi steg op på cyklerne, så vi har haft et kanon vejr i dag, omend meget varmt! (Ham der ikke havde smurt sig, er noget rød i krebsen her til aften, den stakkel)

På grund af etapens hårhed og det hornblæster orkester der spiller hvinetoner i mit stakkels forsnottede hovede er det ikke blevet til billeder i dag, men nedkørslen fra Col de Menté fik jeg optaget på videokameraet. Det kommer her en af dagene efter vores hjemkomst.

Var opturene hårde, var nedturene til gengæld helt fantastiske. Fra Peyresourde er det bred vej med ny asfalt uden sving, så den gamle hastighedsrekord står ikke længere, 76,2 km/t noterede GPS´en. Den listede sig derop helt af sig selv, indtil det gik op for mig, at vi vist kørte lidt stærkt og bremsede. Med en lille indsats kunne det sikkert have gået endnu stærkere, men det var ikke målet, har jo lovet at passe på. Fra  Menté er der mange sving, så det blev en mere rolig tur, men ikke mindre fornøjelig. Fra Aspet gik det nedaf, ikke meget, men alle de 30 km til hotellet. Fantastisk!

Opturene markerer sig i herterytmen, klik for større billede

I vores lille regnskab står jeg noteret for Peyresourde og Menté, medens Finn tog Aspet. Der var jeg simpelhen færdig. (og en gang skal jo også være den første, Finn ;-)  ) Det er velfortjent, men jeg er nu ikke mindre glad for, i det hele taget at have gennemført med det snothovede.

I bjergtrøjen

I dag kørte vi Kongeetapen, som gik over Tourmalet og Col d'Aspin, cirka 2.500 højdemetre.

Begge toppe kom jeg først op på, - Tourmalet med 7 minutter til nummer 2 og få minutter yderligere til Finn - så det må kvalificere mig til bjergtrøjen ;-) Gik nok kører jeg på hold tre, men min tid var lige op med guiden på hold 2, så jeg er lidt stolt ;-)

Landskabet er utroligt flot.

Her ser vi holdet på vej mod Tourmalet

Og her undertegnede på toppen

Beviset på at Finn også nåede op.

Desværre lukkede skyerne sig, da vi skulle ned, så det var fanme spændende at køre igennem alle hårnålesvingene med maks 25 meters sigt medens køer, får og biler bimlede til højre og venstre omkring ørerne på os. Så vel Finn som jeg kørte naturligvis utroligt forsigtigt! (omend ingen hurtigere) Da vi endelig kom ned under skyerne, regnede det, så vejen var våd! Øv!

Og her er jeg så lige nødt til at gøre en lille reklame for mine cykelbriller, ubetinget alle pengene værd! Glassene er selvtonende, så de var brugbare også i tågen, og er dækket med en vandafvisende coating, som gør at vandet perler og blæses væk af fartvinden. Bortset fra cyklen, årets bedste investering!

Nedkørslen fra Col d'Aspin var til gengæld utrolig flot og solen skinnede. Vejen bugtede sig flot, næsten som en rutchebane. Rigtigt sjovt! Har dog lovet at passe på, så hastighedsrekorden fra marts 2008 står endnu. (for mange sving!)

Var dog godt og grundig træt da vi nåede mål, og i morgen bliver næsten lige så mange hm og 25 km længere.  Hvordan skal det gå?

Har reddet mig en gigant forkølelse, hele hovedet fuldt af snot, egentlig underligt at der så også er plads til hovedpine... og netop som mit hold i ryggen fra dag 1 er forsvundet!  Så, hvis jeg mister trøjen i morgen, er der disket op med de gode undskyldninger ;-)

Nej, Finn følger ikke helt med op, men nedaf... der kan jeg sgu ikke sætte ham! ;-)

Col d' Aubisque

Dagens etape førte over Col d'Aubisque.

Dan Frost førte hold 3 an, med et behersket tempo på omkring de 25 km/t når det gik ligeud. På den måde var det ret afslappende og vi behøvede ikke at vente, for alle kunne følge med. På Col d' Aubisque, en 17 km lang opstigning med omkring 8% blev ruten givet fri. Finn og jeg tog teten, men havde på intet tidpunkt pulsen over de 160 (sårn godt og vel), og med en gennemsnitshastighed på omkring 10 km/t kom vi først op. Sidste mand kom 50 minutter senere.  En stille og rolig tur med 1500 hm og 96 km, benene gør bestemt ikke ondt her til aften. Vi burde nok køre på hold 2, men det er sjovere at være først end kæmpe for ikke at blive nummer sjok ;-) Her kan alle være med, det er ren hygge.

Nedkørslen var utroligt flot, noget af det smukkeste bjerglandskab. Apropos nedkørsel, Finn kører som en bandit, ham er der knald på. Dog ikke så meget som på Dan Frost, som i øvrigt er en fornøjelse at følge med ud over kanten,  han kan det der! Der er nogle tricks at hente.

Desværre var det noget skyet i passet, så den store top-udsigt må få vente.

Dejavu

121 km i 36 graders varme, med Col d'Osquich som en stille udmelding inden de rigtige bjerge starter i morgen.

Vi tog den stille og roligt, der er lang vej igen, og vi skal have alle med.

I byen lige inden vi ramte bjerget fik jeg en dejavu fornemmelse og hårene rejste sig helt på nakken da jeg så hotellet i passet. For, det havde jeg set alt sammen før... og jeg har ikke været her tidligere! Men, kom så i tanke om, at jeg i de lange mørke vinteraftener faktisk havde surfet lidt rundt på dagens etape med Google StreetView. ;-)

Med tæerne i Biscayen

Coast to coast må nødvendigvis indebære en vandtur på begge sider af Frankrig, ellers skulle turen jo hedde næsten-til-næsten turen.

Som sagt så gjort, dagens tur var en let ryste benene efter den lange transport, 33 km, medens vejret med 36 grader i skyggen lavede mine tæer om til dampkogte kartofler.

Skønt var det at stikke fødderne i vandet.

Bukserne blev også en smule våde, for bølgen bag os var større end som så. Pyt, det kølede det hele.

Biarritz er en skøn gammel badeby, med flotte gamle majestætiske badehoteller og en vidunderlig strand. Et skønt sted, når solen står så højt på himlen. Og udsigten ind over den spanske kyst er fantastisk.

En skøn og rigtig afslappende dag.

PS: når vandet i drikkedunken når op på 36 grader, er det en særpræget fornøjelse at slukke tørsten!

En grum historie

"Vi har netop indtaget Tysklands dårligste aftensmad, så nu er vi klar til at køre igen", skrev Finn pr SMS. Jeg nøjes med at svare tilbage, at jeg kunne se bjergene og at vejret var fantastisk. (ej, det var vist mig der startede ;-)  )

Bussen til Pyrenæerne og C2C har kørt i 14 timer. Hvad jeg ikke skrev, var at jeg sidder med benene oppe på hotellet og har netop nydt et stykke laks med bacon, et lille glas rosé og en espresso, efter en dejlig flyvetur til Biarriz, hvor vi starter turen.

Vel udhvilet og opstanden fra min bløde seng og et stort morgenbord er jeg er parat til at møde busholdet, når de kommer herned om yderligere 15 timer.

En grum historie, ikk? Jeg har sgu lidt ondt af dem.... lidt...;-)

Vejret er faktisk fantastisk. Her klokken 21:00 er temperaturen stadig langt over 30 grader. Luften er tør, så det er vidunderligt, efter al den regn og kulde i den danske sommer. Desværre ser det ud til, vi skal have regn oppe i bjergene et par dage omkring torsdag. Den tid, den sorg, det kan nå at ændre sig mange gange endnu.

Træthedsbrud

Var ude på min MTB, i dag og havde egentlig planlagt at skrive om at der er brændenælder i skoven om sommeren. Vi kørte nemlig omkring Sjælsø, et sted hvor der nok var stier, men ingen offentliggjorte ruter. Dermed var skoven ikke nedslidt, og underskoven stod tæt.

Men, hjem kom jeg ikke. En lille kvist satte sig i bagskifteren, med følgende resultat:

Egentlig var det bare en kvist, som så ofte er kvast igennem skifteren, så jeg tror alumninum´et var blevet metaltræt.

Det er sgu en dyr sport det her!

Tak til den bedre halvdel for afhentning.!

Parat, helt parat... næsten

Nu er jeg parat til Pyrenæerne!

Jeg har tabt de ekstra to kilo, så jeg siden vinterferien har reduceret vægten med 13 kilo. Nu er jeg lettere, end jeg har været de sidste 21 år.

Det er lykkedes mig at stå op i pedalerne hele vejen op af Klampenborgbakken samt holde nålen over 30 km/t hele vejen op. Det er aldrig lykkedes mig før. Min kondition er bedre end nogensinde.

Og så skal jeg endda bare hygge mig i grupettoen, vil køre ikke racerløb. Så det bliver helt fantastisk.

Men, cyklen skal lige have en overhaling. Har fået superhæftende bjergdæk hjem, de skal på, skal have monteret bjerggear, samt selvfølgelig sat nye friske bremseklodser og kæde mm på. Et bedre styr er også... endelig.. kommet hjem, nu mangler jeg blot den rigtige saddelpind.  (har også fået et par ekstra cykelsko, en ny hjelm og nye solbriller... altså, selvfølgelig kun fordi det gamle grej var slidt op ;-)  )


Glæder mig som et lille barn til juleaften!

På selvmordsmission i London

London er præget af små gader med en forrygende trafik, biler, taxi'er og de store london-dobbeltdækker busser. Londons trafik er dermed også præget af kø og trafikkaos... at cykle her, ligner en selvmordsmission.

Og dog, for med en overfyldt Metro er bystyret og mange andre enige om, at presset på trafikken i det centrale London kun kan afhjælpes, hvis flere begynder at cykle.

Eftersom bestyrelsesformanden for Barcleys Bank er en passioneret cyklist, har Barclay sponseret en moderne udgave af bycyklen i London. Mange cykler, mange opsamlingsteder og computerstyret udlån. Gratis hvis du kun cykler 30 minutter, dyrt hvis du beholder cyklen en hel dag. Den er beregnet på trafik til og fra kontoret.

At turisterne så også nyder at kunne cykle rundt er noget helt andet ;-)

Og nej, selvom jeg cyklede forbi Buckingham Palace, Westminster og Downing Street 10 følte jeg mig ikke presset i trafikken (det meste var nu også spærret af på grund af vagtskiftet på slottet). At cykle rundt i en by giver meget mere end at køre i metroen eller gå. Man ser det hele, men får alligevel en nær følelse af byrummets geografi.

Vi nød en uge med hektisk program i London. Ingen musik eller kunst, men ellers så vi vist det hele:
Sherlock Holmes museet, Afternoon tea i Fortnum og Mason, Imperial War museum, Tower of London med kronjuvelerne, Naturhistorisk museum, Science museum, Eye of London, London Dungeon, HMS Belfast, Little Venice, kanaltur til Campden marked, gudstjeneste i St Pouls katedralen, Harry Potter Walk, Millenum bridge, Big Ben, Royal Horse Guard, Vagtskifte på Buckingham Palace, Downing Street 10, Trafalgar Square, vandretur i Hyde Park, privat besøg i et engelsk hjem, besøg hos fætter Mads, Lord Nielsons krypt, bådtur Themsen, Thames River barrier, Greenwich med tidsliniemedianen,  British museum med Rosettastenen og Partheon frisen, Covent Gardens, Hamleys Toy Store(Fætter BR på stereoider)... og den hippe cykelbutik Condor.  og så har jeg endda sikkert glemt noget..

Asger fik set, hvad han kom for ;-)

Det høje aktivitetsniveau og en halv time i hotellets fedtnisse-rum hver morgen sikrede at jeg kun tog et halvt kilo på trods ale og tre restaurantbesøg pr dag! Det var lidt spændende at stille sig op på vægten her til morgen, men det gik ;-)

Sommertur i Dyrehaven

Pyrenæerne

Arrgghhh...ventetid.... Glæder mig til Pyrenæerne, ikke mindst efter at have set cirkus TdF passere igennem. Her er det Thor Hushovd der kører nedad i de smukke bjerge.

Fætter Vims

Vi er stadig ved Tour de France... Advarsel, her kommer en absolut plat kommentar.

Nogle ryttere er unge og slanke som fx brødrene Schleck, andre har en kropsbygning som en gladiator, ja jeg tænker selvfølgelig på Fabian Cancellara, og nogle er bare altid (næsten) glade som Jens Voigt.

Og så er der også dem der mere ligner fætter Vims, som fx Laurens Ten Dam. Ubarberet på den ikke-seje-måde, langt flippet hår der stritter ud til alle sider, og som en som regel åbenstående mund....

Gårsdagens styrt hjalp ikke ;-)

Han ligner sgu noget fra filmen: The return of the bike-zombies.

Nej, undskyld. Flot kommet igen efter det monsterstyrt! Alle vi andre ville have ringet efter en ambulance... Se styrtet her

Første kategori et i årets TdF

Online telemetrien virker.

Her ser vi at dagens udbrud ved Jeremy Roy har ramt årets første kategori 1 stigning, med en hastighed på 15,9 km/t til resultat. Feltet er lige drejet om hjørnet ind på stigningen og kører derfor 27-28 km/t og bagenden af feltet er stadig på flad vej, så de kører cirka 50 km/t.

Klik på billedet for en større version

Hvis du er lige så teknologielskende som mig, kan du følge løbet på http://data.srmlive.de/TDF/

Sommervejr

Så står sommeferien for døren... lige om lidt. Planen var mindst muligt stress, nemlig at blive hjemme, få ryddet op i skabene efter den lidt paniske flytning for et halvt år siden, og så få trænet mest muligt.

Men, det er jo for h.. blevet efterår. Regnen høvler ned, og bliver ved med det hele næste uge også. Eneste trøst er, at det gælder hele Europa. Se bare dette vejrkort for næste uge!

Kunne ellers godt være fristet af at smide teltet ind i bilen og søge tørvejrs ly, og lade de rodede tøjskabe leve deres eget liv, men selv i en hurtig Mazda kan den globale regn ikke undviges.

Trænes skal der imidlertid! Regn, mudder og MTB hører vist sammen, hmm.... skal lige sørge for at have de rette dæk på denne gang!

Transport

Den bliver altså ikke ved med at gå, undskyldningen for at tage bilen rundt i byen...ja faktisk har jeg vel næppe nogen, og da slet ikke efter dagens nyerhvervelse, en sportscykel med bagagebærer, støttefod og skærme.

Kørte den hjem fra cykelhandleren, og pludselig forstår jeg dem, der synes, at første gang på en racercykel er grænseoverskridende..

Hvor er racercyklens monumentale stivhed og klikpedalerne, carbonens komfort og gedebukkestyrets lave position?

Uha, skal da lige vende mig til en normal cykel igen!

Men glæder mig til bare at kunne hoppe op på cyklen når man skal til bageren, at kunne stille cyklen overalt og til ikke at skulle skifte tøj hver gang man har cyklet til arbejde :-)

Telemetri

Har længe undret mig over, at Tour de France ikke har et lille display nederst, der viser aktuel hastighed, puls og andre informationer fra de førende ryttere. Sådan har det jo længe været i Formel1 og andre topsportsgrene.

Men, ifølge www.bikeradar.com er den del ryttere, herunder vores egen Brian Vandborg udstyret med en lille sender.

Resultatet kan findes på http://data.srmlive.de/TDF/
 Lige nu i skrivende stund er der naturligvis intet, men på tirsdag når hviledagen er overstået, skal vi se om det virker.

Gladiatorernes kamp

Nu kan det sgu snart være nok! Tour de France anno 2011 er en gladiatorkamp, ikke mod hinanden, men mod asfalten, der som løverne i arenaen i Rom æder den ene rytter efter den anden. Sportslig ikke så interessant, når favoritterne udgår efter styrt, og klassementet styres af, hvem der har været fanget bag et styrt.

Hver dag sine ofre, lige nu er Vinokurov og Van den Broeck udgået efter et megastyrt på en nedkørsel.

Egentlig underlig at Frank Schleck, den hidtil regerende mester i styrt, stadig sidder på cyklen.

Men, Frank er godt kørende i år. Holder han hjem, er han og Cadel Evans (uf!) mine favoritter til at vinde løbet i år.

Kina eller København?

Jeps, København i lørdags!

Cykeltræner punkterer og får forfrysninger i hånden

Ja, det lyder som en Gæt-og-Grimasser sætning, som ville kræve at Grethe Sønck skulle ned på gulvet mindst tre gange.

Men det passer nu godt nok.. Ved lørdagens træningstur høvlede regnen ned, og selvfølgelig punkterede jeg. Jeg havde fået en slange med ultra kort ventil med, og hvor jeg normal er 100-meter mester i den svære kunst at betjene den eksplosive CO2-pumpe, røg det meste ved siden af i dag... og lige op i den våde cykelhandske. Den blev øjeblikket hvid og stivfrossen.

Ondt gjorde det nu ikke, bare lidt mærkelig at stå i sommervarmen med frosne luffer ;-)

Dyre cykler og overfodrede motionister

Når man kører i bjergene, er der kun to ting der tæller: kondition og vægt. Konditionen kan trænes, men vægten er straks noget andet. At tabe sig er noget af det sværeste man kan bede en normal overflodsdansker om. (sjovt, overflod er i denne sammenhæng det samme som overfodret). Den nemmeste måde at tabe sig på er ubetinget at købe en ny og lettere cykel. Man ser derfor ofte ganske velproportionerede motionister på cykler, der er dyrere end proffernes.

Når man som jeg hader at køre op ad og er kommet til at sige ja til en tur på langs af Pyrenæerne, ligger vægttabet som en uomgængelig faktum. Jeg indledte derfor året med at målsætte en vægt på under 80 kg, et vægttab på 8 kilo. Den lettere cykel kunne jeg så bringe i hus når målet var nået, som en ekstra vægttabsbonus. Desværre var motivationen for den handikappede MTB'er íkke alt for stor og vinterferien bragte derfor tre kilo mere til hus... nu var jeg elleve kilo fra Pyrenæerne og en ny cykel!

Jeg kender jo kuren, ingen alkohol og lidt påpasselighed med hvad man putter i hovedet, så kommer vægten helt automatisk ned. En forrygende træningsindsats for at komme i form igen efter stilstandsperioden hjalp sikkert.

Og, pr 1. juli er målet nået, der er tabt 11 kilo! Godt to kilo pr mdr, ikke et imponerende hurtigt vægttab, men uden mad ingen hård træning! Og cyklen? Ja, den kom i hus lidt inden målet var i syne, men det har sådan set blot inspireret mig yderligere. Den værste man kan blive til grin for, er jo sig selv.

Fra det store vægttab i 2004/5 ved jeg, at man taber sig proportionalt. Det er ikke kun bodegamusklen der svinder, men også vielsesringen der sidder løsere, ja sågar falder skostørrelsen også! Nok er livremmen svundet 7-8 cm, men de i forvejen tynde arme er blevet tyndere. Det betyder, at når jeg kigger mig i spejlet, er der sgu stadig en bodegamuskel, ikke stor, men tydelig på en krop der er blevet mindre! Damn, den flade mave er stadig pakket ind i overflod.

Godt der er små to måneder til Pyrenæerne, og cirka 1.500 km. Jeg har nået målet, men der sidder helt ubetinget yderligere to kilo, jeg kan donere til bjergguden! Jeg tror sgu jeg gør forsøget!

In the air

For første gang siden operationen skal jeg ud og flyve. Lidt nervøs spurgte jeg kirurgen om jeg ville få problemer i lufthavnen? Nej, var svaret friskt, "Jamen, går de mange skruer ikke i metaldetektoren i Security?..". "Jo, da" var svaret, "men du skal bare vise dine ar" !

Så jeg havde forventet, at få love til at lege stripper, i det mindste smide strømperne, taget til side, blive kildret under tæerne med et eller andet avanceret instrument, bidt i benet af en politihund eller det er er endnu sjovere!

Men, unikheden røg, ingen opstandelse, bare en almindelig kedelig flypassager! Scanneren gav intet udslag! Øv ;-)