Og løbet er givet frit... foran rytterne står fire alvorlige kilometre med to bjerge, hvor de lette bjergryttere vil forsøge at sætte de tungere tempospecialister. Den tunge tonser i front ved, at hvis der sker et udbrud på Skodsborgbjerget vil han ikke kunne hente det igen. Fronten af feltet sætter derforet malende tempo på 31 km/t op af det første bjerg. Som en lyserød occ-muskel strækkes feltet, og temporytteren i front har ikke kun forhindret et udbrud, men finder pludselig sig selv klart foran feltet. Det kommer til at gøre ondt. Efter bjerget sætter han tempoet op til 40 km/t. Som en lang elastik må feltet nu samle forspringet op. Tempoet nærmer sig de 47 km/t. Bagenden begynder at falde fra. Inden næste bjerg er udbruddet lukket, men tonseren forsætter med 32 km/t op af det næste bjerg, og nu er bjergrytternes chance kørt. De står stille som et træ i Harzen. Ude på de åbne sletter foran Eremitagen slider vinden i feltet, men det malende tempo på 41 km/t forsætter. Ved opløbstrækningen begyndelse, omfartvejen rundt om Tårbæk, ser vi sprinternes første udbrud, men det malende tempo knækker forsøget, og de første sprinter er hurtigt kørt ind igen. Med 200 meter til mål kører de stærkest sprintere igen, og løbet afgøres i en hidsig duel.
... Undskyld, jeg er ved at læse Jørgen Leths bog, Det uperfekte menneske.. og lod mig vist rive med. Den er rigtig rigtig god! Ikke en bog man lige spurter igennem.
Nå ja, og så var det i øvrigt en god afslutning på en god cykeltur i dag. Gæt hvem det var, der trak feltet de sidste 4 km :-)
lørdag den 2. august 2008
fredag den 1. august 2008
Manden med rygsækken
Det bliver endnu en god weekend i cyklingens tegn! Som sidste år, er vi inviteret til afslutningen på Post Danmark Rundt. Denne gang af Saxo Bank. Det glæder jeg mig til..... også selvom CSC-SaxoBanks TdF hold ikke er med i år.
Og dagen efter er der jo Tour de Charlottenlund, som vores cykelklub arrangerer, også lige som sidste år. I år kommer Michael Rasmussen dog ikke, for han har jo karantæne. Men, vi starter op med et motionsløb over 10 omgange, så her er han da velkommen ;-)
Og, i morgen lørdag er det den sædvanlige lørdagstur med 9:15 holdet fra OCC. Uha, det bliver dejligt, for jeg har slet ikke cyklet i denne uge. Jeg har nemlig brugt aftenerne på at forsøge at lære Asger at cykle. Og, det er sgu svært! Han har mine manglende motoriske evner og Hannes overdrevne forsigtighed. Arme barn. Men det har tilgengæld haft en gunstig virkning på min fod som har gjort ondt på alle mulige måder, siden jeg sparkede til den Kinesiske Mur, så den var lige ved at flytte sig.
Og, hvad er det så med ham, manden med rygsækken? Jo, hvis du læser mine indlæg fra sidste år, vil du kunne se, at BS var tilstede ved begge løb, behørigt armeret med en rygsæk. Den gang spekulerede jeg over, hvad han mon havde i den. Nu ved jeg det!!
I dag har BT nemlig flere historier om hvor hård skæbnen har været ved Bjarne Riis, og i den forbindelse udtaler BS: "Det vigtigste er, at man skal få det ud, hvis man har noget i rygsækken" Aha.. BS render altså rundt med en tom rygsæk!
Så ved jeg det. ....Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor f.. han så render rundt med den?
Og dagen efter er der jo Tour de Charlottenlund, som vores cykelklub arrangerer, også lige som sidste år. I år kommer Michael Rasmussen dog ikke, for han har jo karantæne. Men, vi starter op med et motionsløb over 10 omgange, så her er han da velkommen ;-)
Og, i morgen lørdag er det den sædvanlige lørdagstur med 9:15 holdet fra OCC. Uha, det bliver dejligt, for jeg har slet ikke cyklet i denne uge. Jeg har nemlig brugt aftenerne på at forsøge at lære Asger at cykle. Og, det er sgu svært! Han har mine manglende motoriske evner og Hannes overdrevne forsigtighed. Arme barn. Men det har tilgengæld haft en gunstig virkning på min fod som har gjort ondt på alle mulige måder, siden jeg sparkede til den Kinesiske Mur, så den var lige ved at flytte sig.
Og, hvad er det så med ham, manden med rygsækken? Jo, hvis du læser mine indlæg fra sidste år, vil du kunne se, at BS var tilstede ved begge løb, behørigt armeret med en rygsæk. Den gang spekulerede jeg over, hvad han mon havde i den. Nu ved jeg det!!
I dag har BT nemlig flere historier om hvor hård skæbnen har været ved Bjarne Riis, og i den forbindelse udtaler BS: "Det vigtigste er, at man skal få det ud, hvis man har noget i rygsækken" Aha.. BS render altså rundt med en tom rygsæk!
Så ved jeg det. ....Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor f.. han så render rundt med den?
mandag den 28. juli 2008
Fra Mosel til Skamlingsbanken
Havde håbet på at kunne prale lidt her af en dejlig tur langs Mosel i 31 graders varme, men det viste sig, at vi ikke var alene med varmen.
Vi havde brugt de sidste flasker hvidvin, som vi ellers havde med hjem fra ferie et par år siden. Vi blev derfor enige om liiige at smutte en forlænget weekend til Luxemburg for at hente nye forsyninger, og smed også cyklerne ind i bilen.
Var en tur forbi Ahr, Bremm ved Mosel, samt Luxemburg for at hente vin hos forskellige bønder som vi tidligere har handlet hos, og cyklede så en tur langs Mosel, cirka 60 km i en oprivende hede, nemlig hele 31 grader. Men da vi så kom hjem og cyklede en tur i Jylland søndag var det jo samme temperatur her!
Sjovt nok var alle cyklisterne i Tyskland turmotionister på almindelige cykler, hvorimod cyklisterne i Luxemburg alle var i Lycra og på racercykler. Brødrene Schleck har ikke levet forgæves.
Søndag eftermiddag cyklede vi så en 84 km tur i det jyske op og ned af Skamlingsbanken. Nok var varmen slem, men det var faktisk værre at stå stille. På cyklen fik vi i det mindste fartvinden.
Så, det blev en effektiv weekend. Overnatning ved Mosel, besøg hos bedsteforældrene i Jylland og en god lang cykeltur med svogeren. Og en vinkælder helt fyldt op igen!
Vi havde brugt de sidste flasker hvidvin, som vi ellers havde med hjem fra ferie et par år siden. Vi blev derfor enige om liiige at smutte en forlænget weekend til Luxemburg for at hente nye forsyninger, og smed også cyklerne ind i bilen.
Var en tur forbi Ahr, Bremm ved Mosel, samt Luxemburg for at hente vin hos forskellige bønder som vi tidligere har handlet hos, og cyklede så en tur langs Mosel, cirka 60 km i en oprivende hede, nemlig hele 31 grader. Men da vi så kom hjem og cyklede en tur i Jylland søndag var det jo samme temperatur her!
Sjovt nok var alle cyklisterne i Tyskland turmotionister på almindelige cykler, hvorimod cyklisterne i Luxemburg alle var i Lycra og på racercykler. Brødrene Schleck har ikke levet forgæves.
Søndag eftermiddag cyklede vi så en 84 km tur i det jyske op og ned af Skamlingsbanken. Nok var varmen slem, men det var faktisk værre at stå stille. På cyklen fik vi i det mindste fartvinden.
Så, det blev en effektiv weekend. Overnatning ved Mosel, besøg hos bedsteforældrene i Jylland og en god lang cykeltur med svogeren. Og en vinkælder helt fyldt op igen!
De gjorde det sgu!
Så lykkedes strategien. CSC og Carlos Sastre vandt TdF. Cadel Evans var for træt til at køre en enkeltstart på sit normale niveau, og Carlos tabte derfor ikke så meget tid som frygtet.
Holdsamarbejde på CSC og en Cadel Evans der blev svigtet af sit hold, der ikke kunne følge med, kunne man fristes til at sige.
Jo, men i princippet skulle Cadel Evans ikke gøre andet end Carlos Sastre, nemlig holde fat i CSC toget, når tonserne (Voigt og Cancellara) og bjergrytterne kørte! Carlos kunne, Cadel kunne ikke. Så kort kan det siges. TdF fandt den rette vinder.
Eneste undtagelse var Alpe d´Hues, hvor brødrene Schleck legede med Cadel Evans, menigen kun fordi han ikke kunne følge med Carlos!
Holdsamarbejde på CSC og en Cadel Evans der blev svigtet af sit hold, der ikke kunne følge med, kunne man fristes til at sige.
Jo, men i princippet skulle Cadel Evans ikke gøre andet end Carlos Sastre, nemlig holde fat i CSC toget, når tonserne (Voigt og Cancellara) og bjergrytterne kørte! Carlos kunne, Cadel kunne ikke. Så kort kan det siges. TdF fandt den rette vinder.
Eneste undtagelse var Alpe d´Hues, hvor brødrene Schleck legede med Cadel Evans, menigen kun fordi han ikke kunne følge med Carlos!
onsdag den 23. juli 2008
TdF er blevet en holdsport
Stor succes for Bjarne Riis og følge (herunder Carlos Sastre). Alt gik efter planen, og CSC fik tre mand ind blandt de bedste 5 på dagens etape. Carlos Sastre vandt lidt tid fra Cadel Evans, og har nu en teoretisk chance for vinde løbet. Eller med andre ord, løbet er nu åbent. Helt åbent. Enkeltstarten på lørdag bliver nervepirrende.
Det gode ved det års løb, er at der ikke er supermænd, der helt overnaturligt kan sætte de andre på plads, eller med fråde om munden eksploderer. Ser man på rytternes fremtoning ligner de mennesker, og selv de stærkste af dem falder bagud, når de har kørt deres kaptajner frem. For mig ser det ud som om det er et mere jævnbyrdigt løb, som om dopingen nu er væk. Og så er det taktiske spil, som CSC behersker så suverænt på sin plads. Jeg tror det var surt at hedde Cadel i dag, og vide at Carlos lå oppe foran og vandt sekunder medens brødrene Schleck lå i baghjulet som ulve. Alt skulle han lave selv. Jeg tror han følte sig udenfor.
En af kommentatorerne på TV sagde i går, at han var ved at være træt af at høre om holdet, holdet, holdet. Det var jo ikke et fodboldhold, det her. Det var individualister, mindede han os om. Tja, ja, som jeg skrev i går: at vinde kræver en kaptajn der kan køre, men uden doping er der meget svært hvis man ikke har et felt af hjælperyttere rundt om sig, der kan skabe situationerne med hver i sær deres roller.
Ingen tvivl om hvem der laver det som vi alle kommer tilbage for at se, underholdningen. Cadel Evans bedste egenskab er at hænge fast i forkørerens ventilgummi. Spændende løb skaber han f.. ikke. Det er mænd som Voigt der sætter tempoet.
Måske vinder Cadel, men det var CSC vi så. Det er CSC der gør at vi kommer tilbage igen næste år. Under Armstrongs regime så jeg fx ikke TdF. Det var jo så uendeligt forudsigeligt. Men han var sgu nok også dopet. Har lige fået hans selvbiografi i fødselsdagsgave. Ikke at han afslører det fjerneste der, men en anden gang skal jeg måske forklare dig hvorfor jeg mener han var dopet. Lad os se, når jeg har læst bogen.
Det gode ved det års løb, er at der ikke er supermænd, der helt overnaturligt kan sætte de andre på plads, eller med fråde om munden eksploderer. Ser man på rytternes fremtoning ligner de mennesker, og selv de stærkste af dem falder bagud, når de har kørt deres kaptajner frem. For mig ser det ud som om det er et mere jævnbyrdigt løb, som om dopingen nu er væk. Og så er det taktiske spil, som CSC behersker så suverænt på sin plads. Jeg tror det var surt at hedde Cadel i dag, og vide at Carlos lå oppe foran og vandt sekunder medens brødrene Schleck lå i baghjulet som ulve. Alt skulle han lave selv. Jeg tror han følte sig udenfor.
En af kommentatorerne på TV sagde i går, at han var ved at være træt af at høre om holdet, holdet, holdet. Det var jo ikke et fodboldhold, det her. Det var individualister, mindede han os om. Tja, ja, som jeg skrev i går: at vinde kræver en kaptajn der kan køre, men uden doping er der meget svært hvis man ikke har et felt af hjælperyttere rundt om sig, der kan skabe situationerne med hver i sær deres roller.
Ingen tvivl om hvem der laver det som vi alle kommer tilbage for at se, underholdningen. Cadel Evans bedste egenskab er at hænge fast i forkørerens ventilgummi. Spændende løb skaber han f.. ikke. Det er mænd som Voigt der sætter tempoet.
Måske vinder Cadel, men det var CSC vi så. Det er CSC der gør at vi kommer tilbage igen næste år. Under Armstrongs regime så jeg fx ikke TdF. Det var jo så uendeligt forudsigeligt. Men han var sgu nok også dopet. Har lige fået hans selvbiografi i fødselsdagsgave. Ikke at han afslører det fjerneste der, men en anden gang skal jeg måske forklare dig hvorfor jeg mener han var dopet. Lad os se, når jeg har læst bogen.
Nu er det nu!
Kongeetapen kaldes den, L´alpe d´Huez. Kongeetapen, fordi det er den der skaber kongerne i Tour de France. Etapen der transformerer cykelkaptajner til konger.
Har CSC kongematerialet?
CSC er det stærkeste hold, ingen tvivl om det, men TdF vindes af den stærkeste cykelrytter. Lige nu sidder CSC med den hvide trøje(ungdomstrøjen), holdtrøjen og den gule trøje. Men, den gule trøje sidder på Fränk Schleck, kun otte sekunder foran Cadel Evans. Otte sekunder er en evighed, i Paris, men problemet er, at mellem nu og Paris ligger en enkeltstart, og der er Cadel altså bare den bedste.
Fränk Schleck eller Carlos Sastre skal derfor sætte Cadel Evans med mindst 3 minutter i dag. Og se, det er en sand evighed!
Ud over at Cadel er god på en enkeltstart, er der en ting mere han er god til, nemlig at sidde på hjul. Han bliver nederdrægtig svær at ryste af i dag!
Så, jo løbet afgøres i dag. Det bliver i dag vi finder ud af hvem der er konge af TdF
Har CSC kongematerialet?
CSC er det stærkeste hold, ingen tvivl om det, men TdF vindes af den stærkeste cykelrytter. Lige nu sidder CSC med den hvide trøje(ungdomstrøjen), holdtrøjen og den gule trøje. Men, den gule trøje sidder på Fränk Schleck, kun otte sekunder foran Cadel Evans. Otte sekunder er en evighed, i Paris, men problemet er, at mellem nu og Paris ligger en enkeltstart, og der er Cadel altså bare den bedste.
Fränk Schleck eller Carlos Sastre skal derfor sætte Cadel Evans med mindst 3 minutter i dag. Og se, det er en sand evighed!
Ud over at Cadel er god på en enkeltstart, er der en ting mere han er god til, nemlig at sidde på hjul. Han bliver nederdrægtig svær at ryste af i dag!
Så, jo løbet afgøres i dag. Det bliver i dag vi finder ud af hvem der er konge af TdF
søndag den 20. juli 2008
Det er kirsebærrene også..
Asger er på ferie hos farmor og bedstefarOg medens vi er ved det, Asger var også med morfar og Rikke til Sommersummarum:
Hindbærrene er modne
Medens der blev vist Formel 1 i fjernsynet, kørte Team Sol og Sommer i skoven. Det blev endnu en god tur på blå rute i Rude skov. Hanne fik flyttet nogle mentale grænser, og så var hindbærrene modne... og der var mange af dem. ..mums..
lørdag den 19. juli 2008
Halvvejs
Så krydsede jeg også 3000 km stregen. Lørdagens tur med OCC var en fornøjelse. Det blæste ganske intensivt fra syd, så nordpå gik det med flyvende fart. Sydpå ad strandvejen udnyttede vi til fulde effekten af at køre i felt, med hyppige skift, så vi også her kom hurtigt frem. 90 gode kilometre, med et snit på 31,2. Nice
fredag den 18. juli 2008
En cykel-fri-dag
Nu har jeg hver eneste dag i denne uge kørt gode ture af et par timers varighed, for at komme med igen, nu hvor børnene er anders-wo-engagiert. I går var lidt hårdt, de mange dages træning uden restitution kunne godt mærkes. Jeg tog derfor en fridag fra cyklen i dag, så benene er friske til den første OCC tur i lang tid i morgen.
Mangler ellers kun få kilometre i at have nået halvdelen af årets mål, men til gengæld passer det vist Hanne godt at hun er foran mig. Hun har nemlig krydset de 3000km i år.
Åh ja, og forresten blev jeg stukket af en hveps i går. Jeg så den kom strygende lige ind under hjelmen. Den må være landet med brodden først, for det gjorde ondt øjeblikkeligt. Det er godt nok mange år siden jeg sidste er blevet stukket.. nass.. men så i øvrigt ikke værre. Det sved lidt en fire timer, så var det væk. Samme var også de der lå på hjul af mig da hvepsen kom. Jeg blev selvfølgelig ved med at træde men flåede hjelmen af og viftede vildt omkring mig. Det må have set mærkeligt ud. Resultatet var ihvertfald, at der blev trådt på bremsen bag mig. Måske skulle man prøve det i spurten :-)
Mangler ellers kun få kilometre i at have nået halvdelen af årets mål, men til gengæld passer det vist Hanne godt at hun er foran mig. Hun har nemlig krydset de 3000km i år.
Åh ja, og forresten blev jeg stukket af en hveps i går. Jeg så den kom strygende lige ind under hjelmen. Den må være landet med brodden først, for det gjorde ondt øjeblikkeligt. Det er godt nok mange år siden jeg sidste er blevet stukket.. nass.. men så i øvrigt ikke værre. Det sved lidt en fire timer, så var det væk. Samme var også de der lå på hjul af mig da hvepsen kom. Jeg blev selvfølgelig ved med at træde men flåede hjelmen af og viftede vildt omkring mig. Det må have set mærkeligt ud. Resultatet var ihvertfald, at der blev trådt på bremsen bag mig. Måske skulle man prøve det i spurten :-)
torsdag den 17. juli 2008
TdF igen sjovt
Med Kurt Asle Arvesens succes i går og CSCs totale dominans i forgårs på den sidste bjergetape er løbet igen blevet spændende. Må indrømme jeg sad på stoleryggen de sidste 5 kilometre ind, hvor KAA rykkede-stoppede, rykkede-stoppede og rykkede igen og igen. Det er to dage med cykelløb af høj klasse.
Men det bliver enormt svært for dem at vinde det samlede løb. Læs Jørgen Leths flotte analyse her.
Og så har Saunier Duval trukket hele holdet grundet doping. Hver dag åbenbart sin doping-skandale. Efter som jeg med naiv tyrkertro holder på at CSC er ren, hjælper enhver afsløring jo dem. Det øger blot spændingen.. selvfølgelig er afslutningen spændende, men nu er starten det også, for det er her afsløringerne kommer.
Men det bliver enormt svært for dem at vinde det samlede løb. Læs Jørgen Leths flotte analyse her.
Og så har Saunier Duval trukket hele holdet grundet doping. Hver dag åbenbart sin doping-skandale. Efter som jeg med naiv tyrkertro holder på at CSC er ren, hjælper enhver afsløring jo dem. Det øger blot spændingen.. selvfølgelig er afslutningen spændende, men nu er starten det også, for det er her afsløringerne kommer.
tirsdag den 15. juli 2008
Billeder fra TdF
Ja, det handler meget om Tour de France i øjeblikket, men det er jo også genialt at placere løbet midt i agurketiden.
Jeg faldt over denne stribe fantastiske billeder i dag:
http://www.boston.com/bigpicture/2008/07/2008_tour_de_france.html
Jeg faldt over denne stribe fantastiske billeder i dag:
http://www.boston.com/bigpicture/2008/07/2008_tour_de_france.html
Ét sølle sekund
Så blev der endeligt kørt cykelløb i Tour de France. CSC satte sig totalt på løbet. Specielt imponeret er jeg over indsatsen fra Voigt og Cancellara, der mellem de to bjerge nærmest kørte en enkeltstart for med et kvælende højt tempo, at slide alle andre op. Og der blev f... kørt stærkt!
Bjarne Riis er da også svært godt tilfreds, og ligeså den nye sponsor Saxo Bank, der virkelig fik noget for pengene i går.
Og sandt er det da også at en del af holdene gik totalt ned, men ser man koldt på resultatet for CSC, så kan jeg egentlig ikke se der er så meget at glæde sig over. De fik ikke den gule trøje, manglede ét sekund! Trøje gik istedet til Cadel Evans, som var en af favoritterne og altså ikke blev slidt ned. Og, samtidigt tabte de den hvide trøje samt holdtitlen!
Selvfølgelig hedder det sig nu, at det nok ikke er så dumt ikke at skulle slide sig op på at forsvare den gule trøje, men jeg tror nu nok der er en del på CSC holdet der alligevel har alvorligt ondt i benene i dag. Man skal altså også slide for at få den.
Bjarne Riis er da også svært godt tilfreds, og ligeså den nye sponsor Saxo Bank, der virkelig fik noget for pengene i går.
Og sandt er det da også at en del af holdene gik totalt ned, men ser man koldt på resultatet for CSC, så kan jeg egentlig ikke se der er så meget at glæde sig over. De fik ikke den gule trøje, manglede ét sekund! Trøje gik istedet til Cadel Evans, som var en af favoritterne og altså ikke blev slidt ned. Og, samtidigt tabte de den hvide trøje samt holdtitlen!
Selvfølgelig hedder det sig nu, at det nok ikke er så dumt ikke at skulle slide sig op på at forsvare den gule trøje, men jeg tror nu nok der er en del på CSC holdet der alligevel har alvorligt ondt i benene i dag. Man skal altså også slide for at få den.
søndag den 13. juli 2008
Om CSC og Tour de France
Nu skrev jeg jo lige, at CSC kører en røvkedelig Tour de France i år. Det gør de også, men gør de naturligvis kun fordi Bjarne Riis er den største strateg i løbet, der sparer sit hold for at køre de andre trætte, for i morgen er det slut med at lurepasse, siger Riis.
Det er jo meget nemt at sige, sårn halvretrospektivt. "Vi er ikke med, fordi vi er startegiske."
Men noget er der måske om det, for faktisk fører CSC holdkonkurrencen og sidder med den hvide trøje. Holdkonkurrencen har altid betydet meget for Bjarne, og den hvide trøje kommer fordi Thomas Lövkvist (THR) var træt og måtte lade sig falde bagud. De franske hold er kørt trætte, og manden i gul, Kim Kirchen (THR), er der næsten også: "Hvis jeg har det som i dag, bliver jeg sat af. Jeg håber, jeg har en bedre dag i morgen". Og, Sastre og de 2xSchleck er under 2 minutter efter de førende.
Det kan godt være Riis er der, hvor han vil være, men det har så indtil nu, kun givet Jytte Hilden så meget mere ret.
Men måske bliver i morgen, den første rigtige bjergetape, spændende. Nu fanger bordet ihvertifal. Er Riis interessant for sponsorer eller eller er han fortsat tilfreds med den anonyme holdtitel? I gult kommer de jo ikke, så længe de ikke ligger sig i front.
Det er jo meget nemt at sige, sårn halvretrospektivt. "Vi er ikke med, fordi vi er startegiske."
Men noget er der måske om det, for faktisk fører CSC holdkonkurrencen og sidder med den hvide trøje. Holdkonkurrencen har altid betydet meget for Bjarne, og den hvide trøje kommer fordi Thomas Lövkvist (THR) var træt og måtte lade sig falde bagud. De franske hold er kørt trætte, og manden i gul, Kim Kirchen (THR), er der næsten også: "Hvis jeg har det som i dag, bliver jeg sat af. Jeg håber, jeg har en bedre dag i morgen". Og, Sastre og de 2xSchleck er under 2 minutter efter de førende.
Det kan godt være Riis er der, hvor han vil være, men det har så indtil nu, kun givet Jytte Hilden så meget mere ret.
Men måske bliver i morgen, den første rigtige bjergetape, spændende. Nu fanger bordet ihvertifal. Er Riis interessant for sponsorer eller eller er han fortsat tilfreds med den anonyme holdtitel? I gult kommer de jo ikke, så længe de ikke ligger sig i front.
Surt show!
Hvorfor fanden kører CSC så kedeligt og uinspirerende i Tour de France i år? Jeg forstår til fulde Jytte Hilden, da hun som kultur og sportsminister kom med den herostratisk berømte udtalelse: "Det er med fodbold som med sex, det er betydeligt sjovere at være med til, end at kigge på"
Tour de France i år er en blodfattig forestilling, specielt når man bruger en hel eftermiddag på at se det, på en grillbar tre kilometre udenfor Ringsted.
Det var ellers ikke vejret der afholdt mig fra selv at køre en tur.
23 grader og forrygende medvind!
.. og så en eftermiddag med kedelig cykelløb og grillbar ...
Efter lange og hårde cykelabstinenser, skulle der køres seriøst cykel i dag. Jeg blev derfor sat af i Korsør, og skulle cykle hjem, medens Hanne kørte bilen hjem. Estimeret cirka 110 km. Solskin og vinden kom fra sydvest, med en små 15-20 km/t, og det er jo perfekt, for København ligger jo nordøst for Korsør.
Jeg blæste derfor af sted med et snit på den rigtige side af 35, medens jeg overhalede alle andre. Vejen er god med store cykelstier. Slagelse er flot, tror egentlig aldrig jeg har været der før, sårn for alvor. Ligeså Sorø, som jeg lige tog en afstikker ned af hovedgaden i. På vej ud af Sorø gik det imidlertid galt. Med et højt brag sprækkede dækket. Måske var det det glasskår jeg havde overset en 20 km før da jeg kørte i en af de store skove og kiggede efter viltet? Hørte det klirrede, men der skete ikke lige noget. Senere kravlede slangen så ud i forbi dækindlægget, og tynd gummi kan altså ikke holde til 8 bar. Jeg skiftede slangen, og forsøgte at skubbe dækindlægget på plads så det dækkede flængen, men det er altså ikke let, når flængen i dækket går fra øre til øre. 5 kilometre senere var den gal igen. Bang, sagde det. Nu satte jeg en lap på slangen, puttede en ekstra lap ind mellem dæk og dækindlæg og forsøgte mig med den sidste trykluftpatron. Efter en lille smule trilleri, kom jeg forbi føromtalte grillbar, og gjorde lige holdt for at chekke dækket. Jo, slangen var begyndt at flyde ud, så jeg kastede håndklædet i ringen og ringede til Hanne, der trofast tilbød at køre tilbage for at hente mig. Hun var ellers lige kommet hjem, den stakkel.
Hun forstod desværre på mig, at jeg kun var kommet til Næstved, så da jeg ikke rigtigt kunne forstå hun ikke dukkede op, og ringede til hende, flakkede hun rundt et helt andet sted end der hvor jeg var. Damn!! Ærgeligt! Nå, men jeg fik da set afslutningen på dagens etape, som så til gengæld også var uden spænding. Damn!! Ærgeligt!!
53 kilometre istedet for 110 og en spildt eftermiddag for os begge.
Næste gang tager jeg altså et ekstra dæk med!
Tour de France i år er en blodfattig forestilling, specielt når man bruger en hel eftermiddag på at se det, på en grillbar tre kilometre udenfor Ringsted.
Det var ellers ikke vejret der afholdt mig fra selv at køre en tur.
23 grader og forrygende medvind!
.. og så en eftermiddag med kedelig cykelløb og grillbar ...
Efter lange og hårde cykelabstinenser, skulle der køres seriøst cykel i dag. Jeg blev derfor sat af i Korsør, og skulle cykle hjem, medens Hanne kørte bilen hjem. Estimeret cirka 110 km. Solskin og vinden kom fra sydvest, med en små 15-20 km/t, og det er jo perfekt, for København ligger jo nordøst for Korsør.
Jeg blæste derfor af sted med et snit på den rigtige side af 35, medens jeg overhalede alle andre. Vejen er god med store cykelstier. Slagelse er flot, tror egentlig aldrig jeg har været der før, sårn for alvor. Ligeså Sorø, som jeg lige tog en afstikker ned af hovedgaden i. På vej ud af Sorø gik det imidlertid galt. Med et højt brag sprækkede dækket. Måske var det det glasskår jeg havde overset en 20 km før da jeg kørte i en af de store skove og kiggede efter viltet? Hørte det klirrede, men der skete ikke lige noget. Senere kravlede slangen så ud i forbi dækindlægget, og tynd gummi kan altså ikke holde til 8 bar. Jeg skiftede slangen, og forsøgte at skubbe dækindlægget på plads så det dækkede flængen, men det er altså ikke let, når flængen i dækket går fra øre til øre. 5 kilometre senere var den gal igen. Bang, sagde det. Nu satte jeg en lap på slangen, puttede en ekstra lap ind mellem dæk og dækindlæg og forsøgte mig med den sidste trykluftpatron. Efter en lille smule trilleri, kom jeg forbi føromtalte grillbar, og gjorde lige holdt for at chekke dækket. Jo, slangen var begyndt at flyde ud, så jeg kastede håndklædet i ringen og ringede til Hanne, der trofast tilbød at køre tilbage for at hente mig. Hun var ellers lige kommet hjem, den stakkel.
Hun forstod desværre på mig, at jeg kun var kommet til Næstved, så da jeg ikke rigtigt kunne forstå hun ikke dukkede op, og ringede til hende, flakkede hun rundt et helt andet sted end der hvor jeg var. Damn!! Ærgeligt! Nå, men jeg fik da set afslutningen på dagens etape, som så til gengæld også var uden spænding. Damn!! Ærgeligt!!
53 kilometre istedet for 110 og en spildt eftermiddag for os begge.
Næste gang tager jeg altså et ekstra dæk med!
fredag den 11. juli 2008
Og der er liv.. igen
Ferien i år gik til Bornholm. Dejlig ø, i øvrigt! Vi havde jo kun en uge, så det var begrænset hvor langt vi ville køre, og samtidigt ville vi gerne have sol og sommer. I hele Europa var der kun tre steder der levede op til det, nemlig et sted lige syd for Tronhjem, Nice samt Bornholm. Afstanden taget i betragtning var valget nemt, så det blev en tur til solskinsøen. Og, vi havde da vitterligt ej heller megen regn, men en rigtig dejlig ferie. Måske kommer der en video senere fra turen.
Da denne del af ferien var for ungerne, lod vi cyklerne blive hjemme, så i dag... i dag skulle der eddermanme cykles! Så er det jo lidt træls at vågne op til en vejrudsigt, der lover spandevis af regn. Regnen blev dog hurtigt overstået, som antydet på grafen.
34 millimetre på en time gav overskrifter i aviserne, såsom "Kloakdæksler skudt i vejret". Til gengæld gav det så også en rigtig dejlig dansk sommerdag da vi først kom lidt op af dagen. 56 kilometre med lammeskyer, solskin og 24 grader. Dejligt!!
Da denne del af ferien var for ungerne, lod vi cyklerne blive hjemme, så i dag... i dag skulle der eddermanme cykles! Så er det jo lidt træls at vågne op til en vejrudsigt, der lover spandevis af regn. Regnen blev dog hurtigt overstået, som antydet på grafen.
34 millimetre på en time gav overskrifter i aviserne, såsom "Kloakdæksler skudt i vejret". Til gengæld gav det så også en rigtig dejlig dansk sommerdag da vi først kom lidt op af dagen. 56 kilometre med lammeskyer, solskin og 24 grader. Dejligt!!
torsdag den 3. juli 2008
For meget arbejde...
.. for lidt cykling.
Hvis jeg ikke arbejder, gør den bedre halvdel, og så kniber det lidt med at få lejlighed til at sætte sig på cyklen.
Var stærkt fristet af weekendens Sjælland rundt, men kunne jo ikke, da vi skulle hente Thit på efterskolen. Og gudskelov for det, for det væltede ned med regn. De to fra OCC, som deltog, kørte vist de 250 km alene. De hurtige hold var blevet væk. Godt jeg ikke var på den galej. Jeg ville derimod gerne have cyklet hjem fra Jylland i søndags. Men det kunne vist ikke lige hænge sammen, så det blev ej heller til noget.
I morgen har vi ferie. Vi aner ikke hvor den går hen.. det er ikke planlagt endnu. Og, vejrudsigten siger regn over det meste af Europa... hmmm...
Hvis jeg ikke arbejder, gør den bedre halvdel, og så kniber det lidt med at få lejlighed til at sætte sig på cyklen.
Var stærkt fristet af weekendens Sjælland rundt, men kunne jo ikke, da vi skulle hente Thit på efterskolen. Og gudskelov for det, for det væltede ned med regn. De to fra OCC, som deltog, kørte vist de 250 km alene. De hurtige hold var blevet væk. Godt jeg ikke var på den galej. Jeg ville derimod gerne have cyklet hjem fra Jylland i søndags. Men det kunne vist ikke lige hænge sammen, så det blev ej heller til noget.
I morgen har vi ferie. Vi aner ikke hvor den går hen.. det er ikke planlagt endnu. Og, vejrudsigten siger regn over det meste af Europa... hmmm...
søndag den 22. juni 2008
Man kan ikke vinde dem alle
Nytårsfortsæt var det jo ikke, men dog ønsker.. Ved året start ønskede jeg mig:
- en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv
- afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
- en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
- kørt 6000 km
- kørt noget mere i skoven
- deltaget i Vätternrundan
- cyklet på den kinesiske mur
og sidst men ikke mindst
- får datteren hjem fra efterskole igen
De hyggelige timer med den bedre halvdel kommer jo af sig selv, når blot vi er sammen. Det gjorde MPA specialet sgu ikke, men det blev afleveret og jeg fik karakterbladet i forgårs (CBS har skiftet studiesystem, og har ikke kunne printe karakterark før nu...tsk tsk). Hjerteoperationen virkede, specielt når hjertet er under belastning, mindre godt i tomgang. første sommertur i skoven blev i går og Vätternrundan samt den kinesiske mur er der også sat et check ud for. De 6000 km mangler jeg noget i endnu.
Men, det allervigtigste gik ikke i opfyldelse. Thit var så glad for efterskolen, og den har virkeligt også været en succes for hende, både hvad angår sport,venner, vægt og faglighed, at hun har besluttet at tage gymnasiet dernede også. Det var så det... Thit er det facto flyttet hjemmefra. Det var nu ikke lige planen, men man vil jo selvfølgelig gerne det bedste for sine børn.
Lige om lidt kommer hun hjem og holder sommerferie, og det GLÆDER jeg mig til.
Blå styrer
Jeg kunne ikke lige deltage på lørdagens OCC tur, da Asger skulle afleveres til børnefødselsdag klokken 12:00. Istedet besteg jeg Cannondalen efterfølgende og kørte ud til Rude skov, for at trille det blå spor igennem.
48 km nydelse! Det blå spor er alle anbefalinger værd!
Meen, når men nu er blevet vandt til den lette kulfiberracer, er MTB´en lidt tung. Mine ben var ihvertfal ømme da jeg kom hjem.
48 km nydelse! Det blå spor er alle anbefalinger værd!
Meen, når men nu er blevet vandt til den lette kulfiberracer, er MTB´en lidt tung. Mine ben var ihvertfal ømme da jeg kom hjem.
lørdag den 21. juni 2008
Jo, vi kørte på muren!
Jamen er den ikke for stejl, har mange spurgt, når vi har fortalt om at vi skulle til Kina for at køre på muren. Jo, det er den alt overvejende, meen vi fandt et lille listigt sted.
fredag den 20. juni 2008
And now it´s mine
Nåja, det har den naturligvis været hele tiden, men... nu føles det rigtigt som min cykel.
I dag fik jeg nemlig savet stilken af i den rette længde. Så nu kører jeg ikke længere rundt og ligner en novice.
I dag fik jeg nemlig savet stilken af i den rette længde. Så nu kører jeg ikke længere rundt og ligner en novice.
På moderne cykler klemmer frempinden om forgaflens stilk, og når man så har fundet den rigtige position skærer man den overskydende stilk af. Så er det ligesom slut med at sætte styret op! Man skal derfor sikre sig, at man har den rette højde inden man hiver saven frem.
Efter Vätternrundt var jeg helt sikker på højden, så nu nu nu er det rigtigt min cykel.
torsdag den 19. juni 2008
Snubletråd
På gårsdagens etape af Schweitz Rundt, kunne Fränk Schleck bevise, at autoværn, selv et højt som dette, ikke er andet end en snubletråd for cyklister.
Han kunne køre videre bagefter, utroligt!
Han kunne køre videre bagefter, utroligt!
mandag den 16. juni 2008
En hyldest til den bedre
Den 24. august 2006 købte den bedre halvdel af Team Sol og Sommer sin racercykel. På knapt to år er det gået fra støttefod og bagagebærer til en imponerende hurtig placering på Danmarks største motionsløb, Tøserunden og gennemførelse af det 300 km lange Vätternrundan.
Og det er jo ikke ligesom fordi der ikke har været andre ting at tage sig af i hverdagen.
Det er f. flot!
Til sidst i Vätternrundan, cirka 5 km tilbage, brød vi alle op og spurtede mod målet. Hanne ville søge ly bag en flok der kørte lidt langsommere, hun var helt helt færdig, så også jeg fik fri. Med over 40 km/t fløj jeg forbi Finn, der lidt tidligere havde forsøgt at følge Torben da han startede. Jeg var meget overrasket over at kunne holde de 40 km/t stort set hele vejen ind efter de 300 km. Torben skulle vinde, det havde han fortjent, men jeg kom ind i samme minuttal. Tonseren havde slået til igen. Efter et par minutter kom Finn, og surprise: umiddelbart efter kom Hanne. Citat: "De kørte altså for langsomt, så jeg overhalede og kørte selv ind" Flot gået!
Og det er jo ikke ligesom fordi der ikke har været andre ting at tage sig af i hverdagen.
Det er f. flot!
Til sidst i Vätternrundan, cirka 5 km tilbage, brød vi alle op og spurtede mod målet. Hanne ville søge ly bag en flok der kørte lidt langsommere, hun var helt helt færdig, så også jeg fik fri. Med over 40 km/t fløj jeg forbi Finn, der lidt tidligere havde forsøgt at følge Torben da han startede. Jeg var meget overrasket over at kunne holde de 40 km/t stort set hele vejen ind efter de 300 km. Torben skulle vinde, det havde han fortjent, men jeg kom ind i samme minuttal. Tonseren havde slået til igen. Efter et par minutter kom Finn, og surprise: umiddelbart efter kom Hanne. Citat: "De kørte altså for langsomt, så jeg overhalede og kørte selv ind" Flot gået!
søndag den 15. juni 2008
Vätternrundan 2008
Klokken er 19:00 og jeg er gået i soveposen inde i teltet... himlens sluser er åbne! Glæder mig over, at vi først skal køre 2:30, det kan jo være at regnen er drevet over!
Og sådan gik det. Stjernegodt vejr, og da først solen fik magt, blev det også rigtigt varmt. Alligevel blev jeg pladder våd. Det var koldt, så vi startede ud i regnjakker, og da vi kom til Jönköbing, kunne alt mit tøj vrides. Til gengæld tørrede det hurtigt i vinden og solen.
Vi kom fløjtende hurtigt ned til Jönköbing, nok også for hurtigt, for Hanne gik helt kold, og jeg troede seriøst, at vi mistede hende til sottebussen der. Men på en eller anden måde lykkedes det hende at få et comeback, imponerende, så hun kom med hele vejen rundt.
I ren køretid brugte vi 10 timer og 30 minutter, mod 10:47 sidste år, så det gik ganske stærkt. Dels fordi jeg undgik at gå sukkerkold i år, men primært nu fordi Torben trak rigtigt meget. Han var dælme godt kørende!
Meen sammenlagt brugte vi 13:46 minutter mod 12:47 sidste år. I alt har vi altså brugt 1:18 minutter mere i depoter i år end sidste år. Til gengæld sprang vi så ej heller nogen depoter over denne gang.
Nå men jeg var jo ej heller helt i samme styrke som sidste år, og så havde jeg jo lige måttet en tur i sengen grundet maveonde, og kørte på pennincillin. Sjovt i øvrigt, det var noget af en kanonkugle. Jeg fik kun en i torsdags, 10 minutter efter havde jeg ikke feber mere og den tynde mave var helt forsvundet... i mere en en forstand, for det var først i dag søndag jeg fik behov for at besøge det lille hus igen. Maven blev derfor mere og mere udspilet undervejs rundt som jeg væltede blåbærsuppe og de specielle (men ikke specielt gode)vätternrundt-boller ned.
Tak for godt selskab til Finn, Torben og Hanne.
Og sådan gik det. Stjernegodt vejr, og da først solen fik magt, blev det også rigtigt varmt. Alligevel blev jeg pladder våd. Det var koldt, så vi startede ud i regnjakker, og da vi kom til Jönköbing, kunne alt mit tøj vrides. Til gengæld tørrede det hurtigt i vinden og solen.
Vi kom fløjtende hurtigt ned til Jönköbing, nok også for hurtigt, for Hanne gik helt kold, og jeg troede seriøst, at vi mistede hende til sottebussen der. Men på en eller anden måde lykkedes det hende at få et comeback, imponerende, så hun kom med hele vejen rundt.
I ren køretid brugte vi 10 timer og 30 minutter, mod 10:47 sidste år, så det gik ganske stærkt. Dels fordi jeg undgik at gå sukkerkold i år, men primært nu fordi Torben trak rigtigt meget. Han var dælme godt kørende!
Meen sammenlagt brugte vi 13:46 minutter mod 12:47 sidste år. I alt har vi altså brugt 1:18 minutter mere i depoter i år end sidste år. Til gengæld sprang vi så ej heller nogen depoter over denne gang.
Nå men jeg var jo ej heller helt i samme styrke som sidste år, og så havde jeg jo lige måttet en tur i sengen grundet maveonde, og kørte på pennincillin. Sjovt i øvrigt, det var noget af en kanonkugle. Jeg fik kun en i torsdags, 10 minutter efter havde jeg ikke feber mere og den tynde mave var helt forsvundet... i mere en en forstand, for det var først i dag søndag jeg fik behov for at besøge det lille hus igen. Maven blev derfor mere og mere udspilet undervejs rundt som jeg væltede blåbærsuppe og de specielle (men ikke specielt gode)vätternrundt-boller ned.
Tak for godt selskab til Finn, Torben og Hanne.
torsdag den 12. juni 2008
Reflektioner over Vatternrundan
Godt nok forventer svenskerne med rimelig stor sikkerhed ikke regn på lørdag ved Vättern, men uden problemer skal det åbenbart ikke gå. Jeg har nemlig fået et stærkt tilfælde af turistmave, så jeg måtte krybe til køjs i eftermiddag. Jeg har åbenbart spist noget i Kina eller på turen hjem, som jeg ikke kunne tåle.
Jeg fik noget stærkt antibiotika med i rejseapoteket, sårn af den type, hvor en enkelt pille er nok. Den har jeg så nu taget, og håber dermed at være frisk lørdag nat. Men surt nok alligevel.
Andet punkt er min cykelforberedelse. Jeg føler mig sådan set helt på toppen, men jeg har rent faktisk kørt 1000 km mindre på dette tidspunkt end jeg havde sidste år. Har nemlig været arbejdsramt på det sidste.
Jeg fik noget stærkt antibiotika med i rejseapoteket, sårn af den type, hvor en enkelt pille er nok. Den har jeg så nu taget, og håber dermed at være frisk lørdag nat. Men surt nok alligevel.
Andet punkt er min cykelforberedelse. Jeg føler mig sådan set helt på toppen, men jeg har rent faktisk kørt 1000 km mindre på dette tidspunkt end jeg havde sidste år. Har nemlig været arbejdsramt på det sidste.
Ny webside om vores Kinatur
På turen aftalte vi at dele vore billeder. Jeg har derfor kreeret denne webside til projektet: http://tourdemuren2008.blogspot.com/
Regn i Motala? - Jubilæum
Det allerførste indlæg på denne blog handlede om min usikkerhed overfor Vätternrundan og evt regn på den lange rute. Nu skal vi af sted igen i morgen, så bloggen kan dermed fejre sit et års jubilæum.
Og, nej sveriges meteorologiske tjenste forventer ikke regn på lørdag. yes!
Ingen vind, men lidt koldt. Det er helt OK.
Og, nej sveriges meteorologiske tjenste forventer ikke regn på lørdag. yes!
Ingen vind, men lidt koldt. Det er helt OK.
En hurtig hilsen fra Kina
Så er vi kommet hjem igen, efter en spændende tur til Kina på MTB. Det overraskede mig hvor åbent landet er, overalt måtte vi cykle, og hvor meget udvikling i landet der er. Glem alt om kommunisme... det er afskaffet!
Mere senere...
Køge, check!
Kina, check!
Motala,
Mere senere...
Køge, check!
Kina, check!
Motala,
lørdag den 31. maj 2008
Før fanden fik sko på...
.. eller hvad det nu hedder, når vi taler om Tøserunden.
Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer havde meldt sig til Tøserunden, 115 km, og havde fået en starttid klokken 7:10 i Køge! Så vi måtte tidligt op. Jeg tog med for at nyde ...ahrm.. stemningen ;-)
Tøserunden går ad småveje i en trekant fra Køge til Faxe, Store Heddinge og tilbage til Køge. Jeg fuldte med på indersiden af trekanten, ad hovedvejen mellem byerne, så jeg kunne tage billeder af holdet relevante steder.
Hanne og teamet kom rundt i tiden 3:45, hvilket er en gennemsnitshastighed på 31 km/t incl depot! Tag den!! Det er f.. godt kørt!!
Flere billeder, her
Køge, check!
Beijing,
Motala,
søndag den 25. maj 2008
Bagfra!
Ok, det var næsten uforskammet, men så heller ikke mere.
Når man ligger der på baghjul og knokler for at forsøge at komme op foran... Hvad f... gør man så når man VIL komme først?
Man råber naturligvis BAGFRA!!, hvilket er signalet for alle velopdragne motionister til lige at holde lidt ind til siden, fordi der kommer nogen bagfra meget stærkere.
Det virkede næsten, Per tøvede et kort øjeblik, hvor jeg næsten slap forbi, indtil han slog tænkeren til igen. Man kunne næsten se tandhjulene arbejde: "Jeg ligger her og kører med 55 km/t og der er rigeligt plads, noget her stemmer ikke.."
Tricket lykkedes ikke, for jeg var nær skvattet af cyklen af bar grin.
Når man ligger der på baghjul og knokler for at forsøge at komme op foran... Hvad f... gør man så når man VIL komme først?
Man råber naturligvis BAGFRA!!, hvilket er signalet for alle velopdragne motionister til lige at holde lidt ind til siden, fordi der kommer nogen bagfra meget stærkere.
Det virkede næsten, Per tøvede et kort øjeblik, hvor jeg næsten slap forbi, indtil han slog tænkeren til igen. Man kunne næsten se tandhjulene arbejde: "Jeg ligger her og kører med 55 km/t og der er rigeligt plads, noget her stemmer ikke.."
Tricket lykkedes ikke, for jeg var nær skvattet af cyklen af bar grin.
Pause på Slotsbakken
Lørdagens cykeltur på den klassiske OCC 9:15 tur blev lidt rodet. Turen er flot, distancen passende og alle rytterne hyggelige. Det er kort sagt en kæmpe succes. Men det giver jo sit eget problem. De sidste uger har vi været mellem 18 og 22 afsted, og det er næsten lidt mere hyggeligt end hårdt. For med så mange skal man passe på ikke at knokle for hårdt på, for så taber man bagenden pga elastikeffekten, og så er der jo dobbelt så mange defekter alle skal vente på, end hvis man kun havde været 10 afsted. På en eller anden måde må vi arbejde lidt med konceptet. Måske sende de lidt hurtigere afsted et kvarter efter hovedfeltet, så vi alle er lige trætte når vi samlet rammer skiltespurten i Klampenborg?
Nå men, det må vi arbejde med efter sommerferien, for de næste tre uger er Team Sol og Sommer ikke med. Vi holder en lille pause på Slotsbakken. De næste uger står nemlig på løb så eksotiske steder som Køge, Beijing og Motala.
Savner næsten allerede jer alle OCC´ere. Ses derude på Slotsbakken om en lille måned!
Nå men, det må vi arbejde med efter sommerferien, for de næste tre uger er Team Sol og Sommer ikke med. Vi holder en lille pause på Slotsbakken. De næste uger står nemlig på løb så eksotiske steder som Køge, Beijing og Motala.
Savner næsten allerede jer alle OCC´ere. Ses derude på Slotsbakken om en lille måned!
Når generationerne mødes, NSA i aktion
Ude i højre side, her på bloggen, kan du, hvis du scroller lidt ned, se hvormange der har besøgt siden. 2145 styks i skrivende stund.
Klikker du på tallet, åbner der sig en ny side, med et hav af oplysninger. Som et bedre NSA registreres her alt om din færden på nettet. Ikke for at fange folk med et lidt for helligt forhold til tørklæder, men bare for min egen nysgerrighed.
Siden kan fortælle dig lidt om hvilke spor du efterlader dig på nettet, også selvom du føler dig helt anonym. Man kan fx se hvilken side du kommer fra, hvis du har klikket dig herind, og dermed også hvilke søgeord du måtte have brugt på google, hvor mange klik du har lavet på siden, din internetudbyder, hvilket styresystem du har og hvor i landet du møder din internetudbyders udstyr. Størrelsen på din skærm og version af din browser er der også. Og læser du med fra din arbejdsplads, har internetudbyderen som oftest også angivet at du kommer fra firma XYZ A/S. Det er da alligevel en del, ikk?
Og, der er her generationerne mødes, for de mest brugte søgeord er "hvordan udfylder man en check" Mon ikke vi har med generationen i 20.erne her? Samt, "40 års krise" Gæt selv alderen!
Men mange andre ting kan man også se. Hvis fx folk kommer ind på bloggen uden at klikke herind fra en anden side, må det jo være fordi de er gået direkte efter min blog. Og så er det jo jeg bliver nysgerrig, for enten er det fordi de kender mig eller fordi jeg skriver usansynligt godt... nok mest det første ;-)
Og så skal vi jo til at gætte..
Cybercity i Brørup kender jeg, for det er nemlig mine forældre, webspeed i Lystrup er svigerfar, min dejlige storesøster er der også, en apple i Århus må være nevøen, en fætter gemmer sig i Kibæk, en farbror i Odder og en anden fætter arbejder på en ugeavis. På den måde bliver det jo helt en familiefest!
Men, det er ikke alt jeg kan gætte. Der er flere faste omkring Århus, og hvem er det nu lige der arbejde med vandrensning? ;-)
Det glæder mig at I alle kigger med. Det giver en ekstra dimension til skriverierne, og jeg har jer alle i tankerne når jeg skriver.
Stor hilsen herfra til jer alle.
Klikker du på tallet, åbner der sig en ny side, med et hav af oplysninger. Som et bedre NSA registreres her alt om din færden på nettet. Ikke for at fange folk med et lidt for helligt forhold til tørklæder, men bare for min egen nysgerrighed.
Siden kan fortælle dig lidt om hvilke spor du efterlader dig på nettet, også selvom du føler dig helt anonym. Man kan fx se hvilken side du kommer fra, hvis du har klikket dig herind, og dermed også hvilke søgeord du måtte have brugt på google, hvor mange klik du har lavet på siden, din internetudbyder, hvilket styresystem du har og hvor i landet du møder din internetudbyders udstyr. Størrelsen på din skærm og version af din browser er der også. Og læser du med fra din arbejdsplads, har internetudbyderen som oftest også angivet at du kommer fra firma XYZ A/S. Det er da alligevel en del, ikk?
Og, der er her generationerne mødes, for de mest brugte søgeord er "hvordan udfylder man en check" Mon ikke vi har med generationen i 20.erne her? Samt, "40 års krise" Gæt selv alderen!
Men mange andre ting kan man også se. Hvis fx folk kommer ind på bloggen uden at klikke herind fra en anden side, må det jo være fordi de er gået direkte efter min blog. Og så er det jo jeg bliver nysgerrig, for enten er det fordi de kender mig eller fordi jeg skriver usansynligt godt... nok mest det første ;-)
Og så skal vi jo til at gætte..
Cybercity i Brørup kender jeg, for det er nemlig mine forældre, webspeed i Lystrup er svigerfar, min dejlige storesøster er der også, en apple i Århus må være nevøen, en fætter gemmer sig i Kibæk, en farbror i Odder og en anden fætter arbejder på en ugeavis. På den måde bliver det jo helt en familiefest!
Men, det er ikke alt jeg kan gætte. Der er flere faste omkring Århus, og hvem er det nu lige der arbejde med vandrensning? ;-)
Det glæder mig at I alle kigger med. Det giver en ekstra dimension til skriverierne, og jeg har jer alle i tankerne når jeg skriver.
Stor hilsen herfra til jer alle.
fredag den 23. maj 2008
Forhjulsbremsen - blå mærker
Hvis jeg nu havde kunne dette, ville jeg kunne have undgået mange blå mærker på min mtb...
http://www.magicotempe.com/video.asp?ID_VIDEO=3
Nå, måske alligevel ikke..
http://www.magicotempe.com/video.asp?ID_VIDEO=3
Nå, måske alligevel ikke..
tirsdag den 20. maj 2008
Endorfin
Endorfin er et morfin lignende stof, som frigøres naturligt af kroppen under hård belastning. Det dæmper smerter og giver fornemmelse af velvære.
Måske har du undret dig over, at fodboldspillere kan ligge og vride sig på græsset, for et øjeblik senere at spæne afsted efter bolden. Når der ellers ikke filmes, og det gør der sikkert ofte, er det endorfinen der er på spil. Den får kroppen til at ignorere småskader, der ellers i andre situationer ville være plagsomme. Efter et styrt på cykel, kan man også meget hurtigt komme op igen. "Er du OK? ja bestemt, lad os bare komme videre!" hvorefter, når man først er kommet hjem opdager at man faktisk har slået sig en hel del... Endorfin er praktisk for urmennesket, når man skulle spænde fra sabelkatten, eller fange uroksen....
Men som for andre narkotiske stoffer har endorfin udover at kunne dæmpe smerter også en opløftende virkning. Efter hård fysisk arbejdsindsats kan motionisten simpelthen føle sig lidt høj. Man taler om at kunne spæne sig til en narkorus.
Helt så slemt som det lyder, er det ikke, meen jeg går nu stadig rundt i en lille lykkerus og småsmiler efter Allerød Tour i søndags. Det var bare så fedt! Og, som en bedre junkie der leder efter sit næste fix, har jeg i dag købt en rejseguide til vores kommende MTB tur til Kina, samt grundigt studeret video´en fra Vätternrundan2007. Hold kæft hvor jeg glæder mig.
længe leve endorfin ;-)
Måske har du undret dig over, at fodboldspillere kan ligge og vride sig på græsset, for et øjeblik senere at spæne afsted efter bolden. Når der ellers ikke filmes, og det gør der sikkert ofte, er det endorfinen der er på spil. Den får kroppen til at ignorere småskader, der ellers i andre situationer ville være plagsomme. Efter et styrt på cykel, kan man også meget hurtigt komme op igen. "Er du OK? ja bestemt, lad os bare komme videre!" hvorefter, når man først er kommet hjem opdager at man faktisk har slået sig en hel del... Endorfin er praktisk for urmennesket, når man skulle spænde fra sabelkatten, eller fange uroksen....
Men som for andre narkotiske stoffer har endorfin udover at kunne dæmpe smerter også en opløftende virkning. Efter hård fysisk arbejdsindsats kan motionisten simpelthen føle sig lidt høj. Man taler om at kunne spæne sig til en narkorus.
Helt så slemt som det lyder, er det ikke, meen jeg går nu stadig rundt i en lille lykkerus og småsmiler efter Allerød Tour i søndags. Det var bare så fedt! Og, som en bedre junkie der leder efter sit næste fix, har jeg i dag købt en rejseguide til vores kommende MTB tur til Kina, samt grundigt studeret video´en fra Vätternrundan2007. Hold kæft hvor jeg glæder mig.
længe leve endorfin ;-)
søndag den 18. maj 2008
Som at stjæle slik fra børn? NOT!
Medens alle andre seriøse motionister skulle til Roskilde for at køre Skjoldenæsholmløbet, tog Flemming og jeg til Allerød for at køre Allerød Tour. Allerød Tour er et lille lokal firma-, hold- og hyggeløb. Så de to onde OCC´ere drog nordpå, for at gentage Flemmings succes sidste år på 50 km strækning. Flemming kom nemlig ind først sidste år.. som at stjæle slik fra børn! To skarpe motionister blandt damecykler og andet godt.
Lettere pinligt!
Løbet viste sig at være utroligt godt arrangeret, med politi til afspærring af alle kryds. Ruten var lagt lidt om og forlænget med 2 km, krydret med en ordentlig opløbsstrækning. Så der kunne races.... og det blev der! Nu var det lige pludselig ikke pinligt mere, men knald hårdt! Rygtet havde åbenbart spredt sig, for det var f.. ikke bare damecykler der var mødt op der.
Efter 8 sjove km på små asfalterede skovstier gik ruten pludselig over i 1 km gusten grusvej. En bil kørte lige ud foran feltet og da han opdagede os, speedede han op, og så var det slut med udsigten. 2 meter frem kunne jeg se, i støvet. Men der var ikke andet at gøre end at træde til og glæde mig over min Roubaix cykel og over at jeg havde lånt den bedre halvdel af team sol og sommers hjul, så var det da ikke mine dæk det gik ud over. Grusvejen endte i et T-kryds og feltet var endnu samlet. Hvordan det helt gik til ved jeg ikke, men pludselig i løbet af hvad der føltes som 20 meter, lå jeg 100 meter bag feltet. En vis herre tog pludselig ved dem. Så var der jo ikke andet at gøre, end at træde til! Her så jeg Flemming for sidste gang... langt bagude! Gad og vide om han var punkteret i gruset? Det lykkedes mig at komme op til feltet, men det kostede store kræfter ude i vinden, da de andre åbenbart kørte over 40 km/t. Lidt senere kom endnu et par stykker op, herunder en virkeligt stærkt kørende kvinde. Flemming havde åbenbart forsøgt at følge med op, men måtte slippe da feltet endnu en gang eksploderede. Jeg så ham ikke, men konstaterede med en lille latter, at der nu igen var et sæt barberede ben i feltet, og denne gang meget kønnere end Flemmings ;-) Vi lå nu 10 i front af løbet.
Feltet kørte taktisk, et spil om hvem der ville ofre sig og trække feltet garneret med voldsomme eksplosioner på bakkerne, der så måtte samles op efterfølgende. Jeg mangler stadig noget på bakkerne! Efter 30 km måtte jeg for alvor slippe feltet på en 12% stigning. Der var bare ikke mere.... Heldigvis var jeg ikke alene, og det lykkedes os tre efternølere at køre hovedfeltet op igen. Hovedfeltet var også knækket over, men lidt senere fik vi kørt udbryderen op. Jeg synes dog der manglede mindst en cykel, men måske var han faldet af? NOT! Jeg kan se af resultatlisten, at vi havde tre foran os, der holdt udbruddet hjem. De kom hjem et minut før os. Tælle var jeg absolut ude af stand til det tidspunkt.
Et af de store kryds lykkedes det os at komme til samtidigt med politiet. Vi havde rødt lys, og måtte stoppe. Jeg overvejede et kort øjeblik at liste over men fik så øje på politivognen, der stod ovre på den anden side. Damn.. De sprang ud af bilen og undskyldte de ikke havde stoppet trafikken, men vi var 5 minutter foran deres plan! Øv, hvor er det sejt at starte fra 0 igen, når man har givet sig 100%... Men OK, vi kørte nu også stærkt.
Resten af turen ind til Allerød gik fint og stærkt, vi havde nu medvind. Rundt i gaderne blev jeg endnu en gang sat af fronten, idet vi skulle over jernbanen. Damn med de bakker!
Jeg trillede derfor ind i hvad jeg troede var 4. pladsen... nej for helvede... lige på stregen blev jeg overhalet,og måtte så tage til takke med 5. pladsen, som altså viste sig at være 8.pladsen fordi 3 var kommet i mål før os. Den skarpe kvinde som var med rundt, og tog sine føringer, var lige bag mig og er noteret for samme tid. Det er fint nok.
Synd for Flemming at han punkterede, han er noteret 8:20 minutter efter mig... åh du punkterede ikke? Jamen hvad i alverden fik du så tiden til at gå med ? .. gnæk gnæk gnæk .. Flemming mener jeg bør genlæse den del af leksikonnet hvor ordet "hjælperytter" bliver defineret. Jeg havde nemlig lovet at hjælpe Flemming til at genvinde mesterskabet. Tja, det kræver jo man kan følge med hjælperytteren ;-)
Inden starten tog Flemming dette billede af undertegnede, og det viste sig at være profetisk, for positionen holdt sig helt til mål.
Gennemsnitshastigheden blev 34,5 km/t. Hammer godt løb, som herefter er ophøjet til den faste liste af løb vi kører hvert år. Tak for tippet Flemming. Det er virkeligt et løb man kan tillade sig at race i.
PS: Ret skal være ret: Flemming vandt gårsdagens skiltespurt efter en hæsblæsende tur ned af Strandvejen, ovenpå en fuldstændig sindssyg spurt op af Slotsbakken. Så, benene har forståeligt nok været lidt slidte i dag.
Lettere pinligt!
Løbet viste sig at være utroligt godt arrangeret, med politi til afspærring af alle kryds. Ruten var lagt lidt om og forlænget med 2 km, krydret med en ordentlig opløbsstrækning. Så der kunne races.... og det blev der! Nu var det lige pludselig ikke pinligt mere, men knald hårdt! Rygtet havde åbenbart spredt sig, for det var f.. ikke bare damecykler der var mødt op der.
Efter 8 sjove km på små asfalterede skovstier gik ruten pludselig over i 1 km gusten grusvej. En bil kørte lige ud foran feltet og da han opdagede os, speedede han op, og så var det slut med udsigten. 2 meter frem kunne jeg se, i støvet. Men der var ikke andet at gøre end at træde til og glæde mig over min Roubaix cykel og over at jeg havde lånt den bedre halvdel af team sol og sommers hjul, så var det da ikke mine dæk det gik ud over. Grusvejen endte i et T-kryds og feltet var endnu samlet. Hvordan det helt gik til ved jeg ikke, men pludselig i løbet af hvad der føltes som 20 meter, lå jeg 100 meter bag feltet. En vis herre tog pludselig ved dem. Så var der jo ikke andet at gøre, end at træde til! Her så jeg Flemming for sidste gang... langt bagude! Gad og vide om han var punkteret i gruset? Det lykkedes mig at komme op til feltet, men det kostede store kræfter ude i vinden, da de andre åbenbart kørte over 40 km/t. Lidt senere kom endnu et par stykker op, herunder en virkeligt stærkt kørende kvinde. Flemming havde åbenbart forsøgt at følge med op, men måtte slippe da feltet endnu en gang eksploderede. Jeg så ham ikke, men konstaterede med en lille latter, at der nu igen var et sæt barberede ben i feltet, og denne gang meget kønnere end Flemmings ;-) Vi lå nu 10 i front af løbet.
Feltet kørte taktisk, et spil om hvem der ville ofre sig og trække feltet garneret med voldsomme eksplosioner på bakkerne, der så måtte samles op efterfølgende. Jeg mangler stadig noget på bakkerne! Efter 30 km måtte jeg for alvor slippe feltet på en 12% stigning. Der var bare ikke mere.... Heldigvis var jeg ikke alene, og det lykkedes os tre efternølere at køre hovedfeltet op igen. Hovedfeltet var også knækket over, men lidt senere fik vi kørt udbryderen op. Jeg synes dog der manglede mindst en cykel, men måske var han faldet af? NOT! Jeg kan se af resultatlisten, at vi havde tre foran os, der holdt udbruddet hjem. De kom hjem et minut før os. Tælle var jeg absolut ude af stand til det tidspunkt.
Et af de store kryds lykkedes det os at komme til samtidigt med politiet. Vi havde rødt lys, og måtte stoppe. Jeg overvejede et kort øjeblik at liste over men fik så øje på politivognen, der stod ovre på den anden side. Damn.. De sprang ud af bilen og undskyldte de ikke havde stoppet trafikken, men vi var 5 minutter foran deres plan! Øv, hvor er det sejt at starte fra 0 igen, når man har givet sig 100%... Men OK, vi kørte nu også stærkt.
Resten af turen ind til Allerød gik fint og stærkt, vi havde nu medvind. Rundt i gaderne blev jeg endnu en gang sat af fronten, idet vi skulle over jernbanen. Damn med de bakker!
Jeg trillede derfor ind i hvad jeg troede var 4. pladsen... nej for helvede... lige på stregen blev jeg overhalet,og måtte så tage til takke med 5. pladsen, som altså viste sig at være 8.pladsen fordi 3 var kommet i mål før os. Den skarpe kvinde som var med rundt, og tog sine føringer, var lige bag mig og er noteret for samme tid. Det er fint nok.
Synd for Flemming at han punkterede, han er noteret 8:20 minutter efter mig... åh du punkterede ikke? Jamen hvad i alverden fik du så tiden til at gå med ? .. gnæk gnæk gnæk .. Flemming mener jeg bør genlæse den del af leksikonnet hvor ordet "hjælperytter" bliver defineret. Jeg havde nemlig lovet at hjælpe Flemming til at genvinde mesterskabet. Tja, det kræver jo man kan følge med hjælperytteren ;-)
Inden starten tog Flemming dette billede af undertegnede, og det viste sig at være profetisk, for positionen holdt sig helt til mål.Gennemsnitshastigheden blev 34,5 km/t. Hammer godt løb, som herefter er ophøjet til den faste liste af løb vi kører hvert år. Tak for tippet Flemming. Det er virkeligt et løb man kan tillade sig at race i.
PS: Ret skal være ret: Flemming vandt gårsdagens skiltespurt efter en hæsblæsende tur ned af Strandvejen, ovenpå en fuldstændig sindssyg spurt op af Slotsbakken. Så, benene har forståeligt nok været lidt slidte i dag.
onsdag den 14. maj 2008
2:30 i overskud
Kørte i aften min gamle timetur som er præcis 30 km. Min bedste tid sidste år var lige præcis 1 time. Det er måske ikke specielt hurtigt? Jo, for det er byzone incl lyskryds, skarpe sving samt de største tre bakker i omegnen (klampenborg, skodsborg og strandmøllen)
I aften tog jeg den på 57:30. Det betyder jeg er tilbage på sidste års form!!!
Hvis jeg så også får smidt de ekstra 3-4 kilo vil I ikke kunne se røgen af mig.
Nogle observationer: Klampenborgbakken er en halvanden kilometer lang jævn 2% stigning, og jeg kan endnu ikke holde til at stå så lang tid i pedalerne som jeg kunne sidste år, så lidt at arbejde med er der trods alt endnu. Skodsborgbakken tog jeg i mandags i spidsen af feltet med 30 km/t, i dag måtte jeg ned på 24 km/t. Det er en kontant demonstration af forskellen mellem at køre i felt og alene.
Alt i alt en super tilfredstillende aftentur lige inden solnedgang i absolut vindstille vejr. Uhm.. ren nydelse
I aften tog jeg den på 57:30. Det betyder jeg er tilbage på sidste års form!!!
Hvis jeg så også får smidt de ekstra 3-4 kilo vil I ikke kunne se røgen af mig.
Nogle observationer: Klampenborgbakken er en halvanden kilometer lang jævn 2% stigning, og jeg kan endnu ikke holde til at stå så lang tid i pedalerne som jeg kunne sidste år, så lidt at arbejde med er der trods alt endnu. Skodsborgbakken tog jeg i mandags i spidsen af feltet med 30 km/t, i dag måtte jeg ned på 24 km/t. Det er en kontant demonstration af forskellen mellem at køre i felt og alene.
Alt i alt en super tilfredstillende aftentur lige inden solnedgang i absolut vindstille vejr. Uhm.. ren nydelse
tirsdag den 13. maj 2008
søndag den 11. maj 2008
Rejseplanlægning
Når vi rejser, rejser vi gerne ud i det blå, ikke alt for planlagt! Men det betyder ikke, at der ikke er et stort forarbejde. Spontanitet kræver ekstra meget planlægning, når man nu ikke vil gå glip af noget.. hvis man nu skulle komme forbi. Det er derfor dybt mærkelig for første gang at deltage i en pakkerejse. Intet har jeg forberedt!
Men i dag var vi til infomøde til vores Kinatur. Og det lader til at vi bliver godt pakket ind af de kinesiske guider. Cykelruten er vist mest på asfalt, men både for og bag feltet er der følgevogne, og ved de skarpe sving vil der stå en mand med et rødt flag! Det er sgu som Tour de France! Guiderne har også kørt nogel af ruterne igennem med et videokamera, så vi kan danne os et indtryk af omgivelserne.. Se her og her Filmene er optaget i vinters, så det er nu mest gråt i gråt, men det er tydeligt, at autoværn ikke er opfundet i Kina. Nå, som set i netop Tour de France, virker autoværn mest som en snubletråd for cyklister.. det gælder anyway om ikke at komme i nærheden af kanten.
Det skal nok blive sjovt. Distancerne er absolut overkommelige, så det er lige så meget et socialt og kulturelt arrangement. Jeg tror nok selskabet har bedt guiderne om at arrangere alt muligt for os incl teaterbesøg etc. Det er fint, for Kina er alligevel lidt af en mundfuld hvis jeg selv skulle have arrangeret turen.
Men jeg glæder mig til landskabet og indbyggerne.
Men i dag var vi til infomøde til vores Kinatur. Og det lader til at vi bliver godt pakket ind af de kinesiske guider. Cykelruten er vist mest på asfalt, men både for og bag feltet er der følgevogne, og ved de skarpe sving vil der stå en mand med et rødt flag! Det er sgu som Tour de France! Guiderne har også kørt nogel af ruterne igennem med et videokamera, så vi kan danne os et indtryk af omgivelserne.. Se her og her Filmene er optaget i vinters, så det er nu mest gråt i gråt, men det er tydeligt, at autoværn ikke er opfundet i Kina. Nå, som set i netop Tour de France, virker autoværn mest som en snubletråd for cyklister.. det gælder anyway om ikke at komme i nærheden af kanten.
Det skal nok blive sjovt. Distancerne er absolut overkommelige, så det er lige så meget et socialt og kulturelt arrangement. Jeg tror nok selskabet har bedt guiderne om at arrangere alt muligt for os incl teaterbesøg etc. Det er fint, for Kina er alligevel lidt af en mundfuld hvis jeg selv skulle have arrangeret turen.
Men jeg glæder mig til landskabet og indbyggerne.
lørdag den 10. maj 2008
Et billede fra Stjernetour de Grindsted
At køre op ad, når man kan, er sjovt.. se bare fornøjelsen lyse ud af dette billede:
Men Finn dog ! Jeg synes du bliver skubbet?
PS: et nærmere studie af hjulene viser at det vist er perspektivet der snyder ;-)
Her går det godt
1509 kilometre i år på nuværende tidspunkt. Det er 614 mindre end sidste år på samme tid. alligevel er det nu OK, for jeg lå jo død i januar, februar og starten af marts, og her kørte jeg alligevel små 600 km sidste år. Så det går nogenlunde lige op, og formen er så småt ved at vende tilbage. Til gengæld havde vi sidste år en cykelfri sommerferie. Sådan går det ikke i år... kun 3 uger til afgang til Kina! (og vi glæder os)
Hanne rundede 4000 km på sin racercykel i dag. Det er så samlet sammen over halvandet år, men det er nu også OK! Hun har jo ligesom flere cykler hun holder igang.
Hanne rundede 4000 km på sin racercykel i dag. Det er så samlet sammen over halvandet år, men det er nu også OK! Hun har jo ligesom flere cykler hun holder igang.
Sol og Sommer
I dag levede alt op til navnet... "Sol og sommer"! På den obligatoriske Ordrup CC lørdagstur artede vejret sig perfekt. Det er den første dag i Danmark i år, hvor jeg har svedt, selvom jeg har haft korte bukser og kort trøje på.
Dejligt!
9:15 turen kaldes ikke uden grund for Morten Koch ruten, fordi den går forbi så mange idylliske landsbyer, og sjældent har Nordsjælland præsenteret sig smukkere end i dag.
Klart i vejret var det også, så helt oppe fra Rungsted kunne man se Øresundsbroen nede ved Malmø.. man kunne også se smoggen inde over Sverige.. knapt så idyllisk. Men ikke et ondt ord om svenskerne, jeg ved af erfaring man også kan se det over den danske kyst set oppe fra Kullen. Det hører sammen med stærk solskin og biltrafik.
Sol og Sommer, nu med ekstra 89 smogfri solskins kilometre på speedometeret. :-)
Dejligt!
9:15 turen kaldes ikke uden grund for Morten Koch ruten, fordi den går forbi så mange idylliske landsbyer, og sjældent har Nordsjælland præsenteret sig smukkere end i dag.
Klart i vejret var det også, så helt oppe fra Rungsted kunne man se Øresundsbroen nede ved Malmø.. man kunne også se smoggen inde over Sverige.. knapt så idyllisk. Men ikke et ondt ord om svenskerne, jeg ved af erfaring man også kan se det over den danske kyst set oppe fra Kullen. Det hører sammen med stærk solskin og biltrafik.
Sol og Sommer, nu med ekstra 89 smogfri solskins kilometre på speedometeret. :-)
søndag den 4. maj 2008
Stjerne tour de Grindsted 2008
Det må have været dette årti´s bedste vejr til en Stjernetour de Grindsted. Temperaturen startede ved de 9 og sluttede ved de 18 og der var absolut ingen vind. Meget betegnende for tilstanden på den vestlige sløjfe ude ved Varde blæste det ikke desto mindre alligevel. Ude på vestkysten blæser det altid, også selv når der er vindstille!
Tre Galtenfolk og Team Sol og Sommer var på 125 km turen. Flertallet kom rundt med en gennemsnitshastighed på 31,4 medens vi var to der kom rundt med 31,7... hvordan nu det? Jo, jeg punkterede ikke mindre end to gange! Første gang pga en sten som formåede at liste sig ind trods dækindlæg, anden gang kom 10 minutter efter. Ikke fordi jeg ikke havde fået stenen ud, men fordi dækket ikke var kommet ordentligt på. Jeg havde bemærket at hjulet var noget ujævnt, men troede det var dækindlægget... tsk tsk .. Brag sagde det, og så var dækket hoppet af fælgen og slangen flænget. Torben hjalp mig godt tilbage til feltet, der ventede på næste depot. Vi skiftedes til at trække, og det blev vi sådan set ved med resten af løbet. Der var knap så meget energi i resten af holdet. Ikke desto mindre er det absolut revolutionerende at Hanne kom rundt med den gennemsnitshastighed. Hatten af!!! Samme for Finn, efter et års pause på cyklen!
På den måde var det et absolut tilfredstillende løb. Hanne har aldrig kørt så langt så hurtigt før, og jeg fik lov til at bruge alle mine kræfter i fronten af holdet. Ingen af os kunne under de omstændigheder have kørt stærkere. Og så er alting jo godt. Inkl pauser blev det en gennemsnitshastighed på godt 28 km/t. Det tager tid at have to punkteringer.
Formåede at stikke af fra holdet under spurten til sidst, undtagen fra Kalle. Han klæbede til mit baghjul, og selv med alle zizag triks lykkedes det mig ikke at få ham af. Han beroligede mig dog med, at han ikke ville være bekendt at køre fra mig til sidst, efter at have ligget på hjul de sidste 60 km. Gjorde han så heller ikke, men han vandt sgu alligevel. Tiden blev taget med chips, og da Kalle startede 2 sekunder efter mig og kom ind et sekund efter mig, sneg han sig alligevel foran på ranglisten, med ét sekunds forspring "#¤#"%&#!!
Depoterne var, som altid på Grindstedløbet suveræne... vi åd os næsten en mavepine til, i bananer og chokoladekage. Og efter løbet var der gratis massage. Det har jeg ikke prøvet før, men jeg tror det hjalp på benene. De er knap så ømme i dag som ellers.
Hanne vandt, man fristes næsten til at sige: som sædvanlig, på startnummeret. Denne gang en rigtig god sportstaske. Finn vandt også .. et stykke julepynt ;-)
Tre Galtenfolk og Team Sol og Sommer var på 125 km turen. Flertallet kom rundt med en gennemsnitshastighed på 31,4 medens vi var to der kom rundt med 31,7... hvordan nu det? Jo, jeg punkterede ikke mindre end to gange! Første gang pga en sten som formåede at liste sig ind trods dækindlæg, anden gang kom 10 minutter efter. Ikke fordi jeg ikke havde fået stenen ud, men fordi dækket ikke var kommet ordentligt på. Jeg havde bemærket at hjulet var noget ujævnt, men troede det var dækindlægget... tsk tsk .. Brag sagde det, og så var dækket hoppet af fælgen og slangen flænget. Torben hjalp mig godt tilbage til feltet, der ventede på næste depot. Vi skiftedes til at trække, og det blev vi sådan set ved med resten af løbet. Der var knap så meget energi i resten af holdet. Ikke desto mindre er det absolut revolutionerende at Hanne kom rundt med den gennemsnitshastighed. Hatten af!!! Samme for Finn, efter et års pause på cyklen!
På den måde var det et absolut tilfredstillende løb. Hanne har aldrig kørt så langt så hurtigt før, og jeg fik lov til at bruge alle mine kræfter i fronten af holdet. Ingen af os kunne under de omstændigheder have kørt stærkere. Og så er alting jo godt. Inkl pauser blev det en gennemsnitshastighed på godt 28 km/t. Det tager tid at have to punkteringer.
Formåede at stikke af fra holdet under spurten til sidst, undtagen fra Kalle. Han klæbede til mit baghjul, og selv med alle zizag triks lykkedes det mig ikke at få ham af. Han beroligede mig dog med, at han ikke ville være bekendt at køre fra mig til sidst, efter at have ligget på hjul de sidste 60 km. Gjorde han så heller ikke, men han vandt sgu alligevel. Tiden blev taget med chips, og da Kalle startede 2 sekunder efter mig og kom ind et sekund efter mig, sneg han sig alligevel foran på ranglisten, med ét sekunds forspring "#¤#"%&#!!
Depoterne var, som altid på Grindstedløbet suveræne... vi åd os næsten en mavepine til, i bananer og chokoladekage. Og efter løbet var der gratis massage. Det har jeg ikke prøvet før, men jeg tror det hjalp på benene. De er knap så ømme i dag som ellers.
Hanne vandt, man fristes næsten til at sige: som sædvanlig, på startnummeret. Denne gang en rigtig god sportstaske. Finn vandt også .. et stykke julepynt ;-)
søndag den 27. april 2008
Parløb i Brørup
30,2 km/t i gennemsnit blev vores resultat i parløbet, så målet blev nået. Hermed kom vi ind på en 6. plads, som sidste år, men i år ud af 12 hold i mix klassen. Med 1:38:05 for de 48 kilometre er det en forbedring på 6:11 minuter i forhold til sidste år. Og for en gangs skyld var sekunderne med os, idet holdet efter os kom ind kun 8 sekunder efter. gnæk gnæk.Hannes hjul løb rigtigt godt. Selvom hun er lettere end mig, triller hun faktisk stærkere ned af bakkerne. Fantastisk. Jeg trak godt nok hele vejen rundt, men måtte ikke på noget tidspunkt sætte farten ned, idet Hanne snildt kunne følge med i år. Ok, måske lidt efter svingene, her er stadigt noget at arbejde med. Men faktisk lå hun på tidspunkter og sagde: "Jeg kan måske godt køre lidt hurtigere" Det blæste en del, så jeg nøjedes med at mumle: "Det kan jeg sgu ikke"
Jeg har stadig noget på lungerne, så jeg hostede som en besat, men begrænsningen i min performance lå hverken i lungerne eller konditionen. I stedet var det faktisk mine ben som satte grænsen. Jeg har ikke samme styrke som sidste år og til sidst kørte jeg på grænsen af kramper i venstre lår. De tre mdr på sofaen sætter stadig spor... øv.
Vore omganstider blev 32:20, 32:57 og 32:48, så vi kørte meget jævnt og veldisponeret. Vi nåede målet om en gennemsnitshastighed på 30 km/t i år, det kunne være sjovt om vi kom ned en rundetid på 30 min til næste år.
En dejlig dag, der kan mærkes her dagen efter.
lørdag den 19. april 2008
Snot, sol og hjul
Perfekt vejr og så er jeg bare så snoddet... ØV. Derfor var jeg lidt god ved mig selv, og kørte på 10-holdet fremfor det sædvanlige 9:15. Det blev en dejlig tur, med overskud til lidt leg på Klampenborg spurten. Men godt jeg ikke kørte længere, for bihulerne hang udenpå under spurten, og som en bedre gyllespreder, når bonden vejrer forårsluft (...ups, sjovt som lige præcis det udtryk skifter betydning når bonden går igang..) spredte jeg mine bakterier ud over Strandvejen. Men jeg tror faktisk det hjalp, jeg er på bagkanten af forkølelsen nu, hoster nemlig ikke mere.
Hanne kørte 9:15 med sine nye hjul, selv om hun egentlig også var lidt forkølet. Da hun kom ned i klubhuset var hun ikke til at skyde igennem. De nye superhjul gjorde en verden til forskel, hun var lige ved at komme ind som nummer 2 i den afsluttende spurt. De er ikke bare hurtige, men også rundt i svingene ligger de meget mere stabilt, siger hun. Så der er mod på til parløb i Brørup i næste weekend! Endda så meget, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer her til aften har planlagt minuttallene og gennemsnitshatighederne for de tre runder på løbet! Det er dejligt, når man begynder at få så meget overskud, at man kan overskue at køre efter mere end blot at overleve udfordringen. Jeg glæder mig til at se Hanne og udstyr i aktion!
Hanne kørte 9:15 med sine nye hjul, selv om hun egentlig også var lidt forkølet. Da hun kom ned i klubhuset var hun ikke til at skyde igennem. De nye superhjul gjorde en verden til forskel, hun var lige ved at komme ind som nummer 2 i den afsluttende spurt. De er ikke bare hurtige, men også rundt i svingene ligger de meget mere stabilt, siger hun. Så der er mod på til parløb i Brørup i næste weekend! Endda så meget, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer her til aften har planlagt minuttallene og gennemsnitshatighederne for de tre runder på løbet! Det er dejligt, når man begynder at få så meget overskud, at man kan overskue at køre efter mere end blot at overleve udfordringen. Jeg glæder mig til at se Hanne og udstyr i aktion!
onsdag den 16. april 2008
Paradekørsel - på gæstevisit
Paradekørsel er, når man kører i to rækker cirka 500 meter hvorefter højremanden lader sig og sin række falde bagud, hvorefter venstremanden trækker over på den nu tomme plads, og venstrerækken efterfølgende rykker op. 500 meter efter kan øvelsen gentages.
Rulleskift er det samme, bortset fra, at man ikke trækker feltet i 500 meter, men lader skiftet foregår kontinuert. På den måde kører venstrerække cirka 4 km/t hurtigere end højrerækken.
Sådan foregår det ude på landet, incl en kaptain der styrer slaget gang og holder feltet inde i højre side af vejen. Og hvordan ved jeg det? Jo, jeg var på gæstevisit til tirsdagstræningen i Galten CK, hvor jeg blev modtaget med åbne arme.
Og kører de lige stærkt? Jeps, vi kom 53 kilometre rundt med et snit på 28,2 km/t og de har altså lidt flere og stejlere bakker end vi har her på Nordsjælland. OK, mange så da. Ganske imponerende. Tre bakkespurter og et skiltespurt. Det var meget passende.. lige lidt op at stå på tæer, men ikke udaset.
Til gengæld har de altså ikke så meget fis og sjov, som vi har på de mere uorganiserede OCC ture. Men det giver altså en hel del mere træning.
Rulleskift er det samme, bortset fra, at man ikke trækker feltet i 500 meter, men lader skiftet foregår kontinuert. På den måde kører venstrerække cirka 4 km/t hurtigere end højrerækken.
Sådan foregår det ude på landet, incl en kaptain der styrer slaget gang og holder feltet inde i højre side af vejen. Og hvordan ved jeg det? Jo, jeg var på gæstevisit til tirsdagstræningen i Galten CK, hvor jeg blev modtaget med åbne arme.
Og kører de lige stærkt? Jeps, vi kom 53 kilometre rundt med et snit på 28,2 km/t og de har altså lidt flere og stejlere bakker end vi har her på Nordsjælland. OK, mange så da. Ganske imponerende. Tre bakkespurter og et skiltespurt. Det var meget passende.. lige lidt op at stå på tæer, men ikke udaset.
Til gengæld har de altså ikke så meget fis og sjov, som vi har på de mere uorganiserede OCC ture. Men det giver altså en hel del mere træning.
søndag den 13. april 2008
Roubaix
Endnu en weekend i cyklingens tegn, denne uge med Roubaix som underoverskrift.
Jeg fik sat normalkranken på min nye Specialized Roubaix cykel, så den kunne blive luftet på lørdagens cykeltur. En rigtig dejlig tur, i total vindstille og høj solskin. Der blev kørt til, specielt i spurten, som denne gang gik med meget højt tempo over en længere distance. Jeg nåede ikke med, da der blev åbnet lidt for tidligt på Strandmøllebakken, og ej heller da de tunge drenge på de store klinger kom tonsende forbi. Jeg kom derved til at hænge for mig selv, mellem spurtfeltet og hovedfeltet. Selv med 45 km/t kunne jeg ikke hente dem, men forsøgte det gjorde jeg, sgu. Det giver træning skal jeg love for, jeg har helt stive ben i dag. Bare vent til næste uge! Hanne fulgte med, men led hele vejen ned af Strandvejen. Alligevel kørte hun bedre end sidste lørdag, for farten var højere, og hun kom ind med hovedfeltet. Med nye hjul bliver hun ikke til at slå.
Cyklingen søndag var foran fjernsynet til løbet Paris-Roubaix. Bortset fra, at det var et glimrende cykelløb, var det også sjovt at se, at de ryttere der kørte på Specialized cykler, faktisk kørte på en Roubaix-model. Incl vinderen Tom Boonen, som her ligger og lurer på Fabian Cancellera fra CSC.
Jeg fik sat normalkranken på min nye Specialized Roubaix cykel, så den kunne blive luftet på lørdagens cykeltur. En rigtig dejlig tur, i total vindstille og høj solskin. Der blev kørt til, specielt i spurten, som denne gang gik med meget højt tempo over en længere distance. Jeg nåede ikke med, da der blev åbnet lidt for tidligt på Strandmøllebakken, og ej heller da de tunge drenge på de store klinger kom tonsende forbi. Jeg kom derved til at hænge for mig selv, mellem spurtfeltet og hovedfeltet. Selv med 45 km/t kunne jeg ikke hente dem, men forsøgte det gjorde jeg, sgu. Det giver træning skal jeg love for, jeg har helt stive ben i dag. Bare vent til næste uge! Hanne fulgte med, men led hele vejen ned af Strandvejen. Alligevel kørte hun bedre end sidste lørdag, for farten var højere, og hun kom ind med hovedfeltet. Med nye hjul bliver hun ikke til at slå.
Cyklingen søndag var foran fjernsynet til løbet Paris-Roubaix. Bortset fra, at det var et glimrende cykelløb, var det også sjovt at se, at de ryttere der kørte på Specialized cykler, faktisk kørte på en Roubaix-model. Incl vinderen Tom Boonen, som her ligger og lurer på Fabian Cancellera fra CSC.
fredag den 11. april 2008
Bytte, bytte købmand
Hanne har byttet sit gevinststel til et par hjul, mod en beskeden merpris. Avancen på stel er større end på hjul, hvilket ikke overrasker mig.
Hjulene vejer 600 gram mindre end de nuværende, så det er markant! Jeg skal hente dem på tirsdag, så bliver det spændende at se hvad hun synes. Listepris 10.000.... hold da kæft, og jeg kan over i købet ikke tillade mig at være misundelig, for de har en vægtgrænse på 75 kg.
Hjulene vejer 600 gram mindre end de nuværende, så det er markant! Jeg skal hente dem på tirsdag, så bliver det spændende at se hvad hun synes. Listepris 10.000.... hold da kæft, og jeg kan over i købet ikke tillade mig at være misundelig, for de har en vægtgrænse på 75 kg.
mandag den 7. april 2008
En weekend i cyklingens tegn - sæsonåbning
Racersæsonens åbning varsles af to ting, nemlig Ordrup CC store frokost efter første racerlørdag, samt årets første motionsløb Stjernetramp på Sydfyn. I år løb vi ind i begge ting i samme weekend.
Sidste weekend til sidste MTB tur i OCC regi, var fremmødet temmeligt sparsommeligt, men i lørdags til den store sæsonåbning var der mødt rigtigt mange frem, heriblandt også en del nye. Håber de fandt ud af, at vi ikke afslutter med en så lukkuløs frokost hver lørdag ;-)
Stjernetramp var også i år præget af godt vejr. Solen skinnede men vinden var kold. Godt det ikke blæste så meget. Vi kørte igen i år 75 km turen, men den tog desværre 6 minutter længere end sidste år. Nå, men så meget desto mere godt at vi deltog. Vi har brug for lidt træning. Fik ellers det gule kort, da jeg overhalede en der havde stort besvær med en af de stejle bakker, alt i mens jeg snakkede i mobiltelefon. Det synes han eddermanme var urimeligt. Hanne prustede med, hun fik ihvertifal sin del af træningen. Gik ud som et lys da vi kom hjem.
Men søreme om Hanne ikke vandt årets hovedpræmie, et carbon racer stel fra det Odense baserede firma Xtreme. Så er det jo lige et godt spørgsmål hvad hun vil stille op med det. Ny cykel har hun jo ikke brug for.
...han havde ellers en rigtig nuttet lyserød ramme., one-of-a-kind....
Sidste weekend til sidste MTB tur i OCC regi, var fremmødet temmeligt sparsommeligt, men i lørdags til den store sæsonåbning var der mødt rigtigt mange frem, heriblandt også en del nye. Håber de fandt ud af, at vi ikke afslutter med en så lukkuløs frokost hver lørdag ;-)
Stjernetramp var også i år præget af godt vejr. Solen skinnede men vinden var kold. Godt det ikke blæste så meget. Vi kørte igen i år 75 km turen, men den tog desværre 6 minutter længere end sidste år. Nå, men så meget desto mere godt at vi deltog. Vi har brug for lidt træning. Fik ellers det gule kort, da jeg overhalede en der havde stort besvær med en af de stejle bakker, alt i mens jeg snakkede i mobiltelefon. Det synes han eddermanme var urimeligt. Hanne prustede med, hun fik ihvertifal sin del af træningen. Gik ud som et lys da vi kom hjem.
Men søreme om Hanne ikke vandt årets hovedpræmie, et carbon racer stel fra det Odense baserede firma Xtreme. Så er det jo lige et godt spørgsmål hvad hun vil stille op med det. Ny cykel har hun jo ikke brug for.
...han havde ellers en rigtig nuttet lyserød ramme., one-of-a-kind....
tirsdag den 1. april 2008
En helt fantastisk badevægt
Vi har altså en helt fantastisk badevægt. Den kan både fortælle aprilsnar og gyserhistorier.
Efter min stilstandsperiode har jeg ikke turde stille mig op på den. Men det gjorde jeg så i dag. Og, jeg blev overrasket! Jeg var ikke klar over den kunne fortælle en aprilsnar!
Blot frygter jeg historien i morgen mere har karakter af en gyserhistorie.
Efter min stilstandsperiode har jeg ikke turde stille mig op på den. Men det gjorde jeg så i dag. Og, jeg blev overrasket! Jeg var ikke klar over den kunne fortælle en aprilsnar!
Blot frygter jeg historien i morgen mere har karakter af en gyserhistorie.
mandag den 31. marts 2008
Back on track
Marts er nu kørt, og kilometertallet for måneden blev 504. Det er helt fint, taget i betragtning at kadaveret lige skulle startes op igen efter hjerteoperationen, og de to første uger derfor blev lidt sporadiske.
På lørdag blæser vi racersæsonen igang i OCC. Det bliver hyggeligt, når alle begynder at rulle igen. Første tur sluttes af med en stor frokost, glæder mig allerede.
Søndag åbner sæsonens første motionsløb: Stjernetramp Cykelklubben Pedaltramp plejer at åbne og lukke racersæsonen med hhv det første og det sidste løb, og Team Sol og Sommer plejer at være med. Det er i de sydfynske alper, så vi beholder lige compact-kranken på lidt endnu.
På lørdag blæser vi racersæsonen igang i OCC. Det bliver hyggeligt, når alle begynder at rulle igen. Første tur sluttes af med en stor frokost, glæder mig allerede.
Søndag åbner sæsonens første motionsløb: Stjernetramp Cykelklubben Pedaltramp plejer at åbne og lukke racersæsonen med hhv det første og det sidste løb, og Team Sol og Sommer plejer at være med. Det er i de sydfynske alper, så vi beholder lige compact-kranken på lidt endnu.
Lorteøen
I sidste uge kørte chokoladebilen sidste gang. Chokoladebilen var københavnernes slang for den renovationsbil, som hentede latrinspandene. En epoke med latriner i baggårdene er nu slut. Det må da også være på tide!
I gamle dage blev natrenovationen kørt til Amager. Det gav glimrende muligheder for dyrkning af grøntsager, men gav altså også øen sit øgenavn: Lorteøen.
Jeg fulgte Hanne på arbejde idag, for at få lidt ekstrakilometre i benene. Ude på det flade Amager blæste det en halv pelikan, i ren modvind. Da jeg brokkede mig lidt, sagde Hanne, at det gjorde det da altid.
Så må man jo bare sige: Lorteø ;-)
I gamle dage blev natrenovationen kørt til Amager. Det gav glimrende muligheder for dyrkning af grøntsager, men gav altså også øen sit øgenavn: Lorteøen.
Jeg fulgte Hanne på arbejde idag, for at få lidt ekstrakilometre i benene. Ude på det flade Amager blæste det en halv pelikan, i ren modvind. Da jeg brokkede mig lidt, sagde Hanne, at det gjorde det da altid.
Så må man jo bare sige: Lorteø ;-)
tirsdag den 25. marts 2008
Massif de l’Esterel x 3
Syd for Théule sur Mer ligger nationalparken Massif de l'Esterel. Parken gennemskæres af en enkelt vej, som fører op til toppen af Mont Vinaigre, hvor der står en stor TV mast i 618 meters højde.
Massif de l'Esterel er næsten som Monument Valley i Arizona. Store røde klippemassiver stikker op, blot er omgivelserne her grønne ..endnu... Området lukkes om sommeren grundet brandfaren.
Men endnu kunne vi krydse gennem området og cykle op til toppen af Mont Vinaigre. En dejlig afveksling fra de ellers så trafikerede veje. Her var helt stille selv blæsten lagde sig.
Puha, det gik op ad, men på grund af masten kunne man jo se, hvor meget der manglede. Da jeg lå og økonomiserede med kræfterne, var Birger næsten ved at indhente mig. Men så sagde han højt nok til jeg kunne høre det: "Så, nu er vi der næsten" Hvad? tænkte jeg, men kunne jo se de andre stå i et pas lidt længere oppe ad bjerget. Så var jeg fræk nok til at sætte farten op og sætte Birger igen, selvom han ellers havde kæmpet hårdt nok. Nedturen var noget lort, store huller og masser af grus og sand på vejen. Så her var det en forsigtig listen sig frem.
Da Hanne ikke kunne være med, idet hun var så flink at hente Thit i lufthavnen, kørte vi turen en gang til, men denne gang i bil. Pia var noget utryg ved turen, vejen ligger yderligt på bjerget. Vi andre undrede os over at vi overhovedet havde kunne cykle her. Kors i skuret hvor var det stejlt set inde fra en bil. Havde vi kørt turen først i bil, havde vi ikke kunnet cykle op, er jeg sikker på.
Oppe i passet konstaterede vi, at vi jo slet ikke havde været på toppen. Der gik en lille vej fra, som godt nok var spærret, men som alligevel blev forceret af de tilstedeværende cyklister. Det siger jo sig selv, at et pas ikke ligger på toppen af et bjerg, men alligevel havde vi været for udmattede til at konstatere det indlysende. Fuck, det ville ikke være rart at rejse hjem uden at have været på toppen.
Feriens sidste cykeltur blev derfor den tredje tur ind i Massif de l'Esterel. Som første gang så denne gang på cykel, men kun de to drengerøve Per og Per. Hold da op hvor var formen blevet forbedret hen over uge. Vi lå ligeså stille og klatrede op ad de 4-6% stigninger med en 15 km/t medens vi hyggesnakkede. Da vi nåede passet konstaterede jeg kry, at jeg stadig havde to mindre tandhjul i reserve bagpå. Det fik dog en brat ende da vi krydsede under bommen og tog de sidste 3 kilometre mod toppen af bjerget. Det var godt nok stejlt! Hastigheden faldt til 10 km/t og blæseapperatet blev udfordret. Vi overhalede dog en enkelt cyklist der øvede sig i at holde balancen med mindst mulig hastighed.
Og her er beviset:
Den lyse markering er passet hvor vi stoppede opstigningen første gang. Til venstre inde i bunden af bugten ligger Cannes. Og yderst til venstre skimtes en lille hvid stribe under skyerne. Det er sneen oppe i Alperne. God udsigt, ikk?
Nedturen var om muligt endnu værre end sidste gang. Det første stykke ned fra masten var så hullet, at jeg fik ondt i hænderne af at holde fast på styret. Og, der var jo ligesom ikke så meget andet at gøre. Det sidste stykke havde på grund af nattens regn fået udlagt endnu et lag grus. Skod.. men vi kom helt ned begge to.
Massif de l'Esterel er næsten som Monument Valley i Arizona. Store røde klippemassiver stikker op, blot er omgivelserne her grønne ..endnu... Området lukkes om sommeren grundet brandfaren.
Men endnu kunne vi krydse gennem området og cykle op til toppen af Mont Vinaigre. En dejlig afveksling fra de ellers så trafikerede veje. Her var helt stille selv blæsten lagde sig.
Puha, det gik op ad, men på grund af masten kunne man jo se, hvor meget der manglede. Da jeg lå og økonomiserede med kræfterne, var Birger næsten ved at indhente mig. Men så sagde han højt nok til jeg kunne høre det: "Så, nu er vi der næsten" Hvad? tænkte jeg, men kunne jo se de andre stå i et pas lidt længere oppe ad bjerget. Så var jeg fræk nok til at sætte farten op og sætte Birger igen, selvom han ellers havde kæmpet hårdt nok. Nedturen var noget lort, store huller og masser af grus og sand på vejen. Så her var det en forsigtig listen sig frem.Da Hanne ikke kunne være med, idet hun var så flink at hente Thit i lufthavnen, kørte vi turen en gang til, men denne gang i bil. Pia var noget utryg ved turen, vejen ligger yderligt på bjerget. Vi andre undrede os over at vi overhovedet havde kunne cykle her. Kors i skuret hvor var det stejlt set inde fra en bil. Havde vi kørt turen først i bil, havde vi ikke kunnet cykle op, er jeg sikker på.
Oppe i passet konstaterede vi, at vi jo slet ikke havde været på toppen. Der gik en lille vej fra, som godt nok var spærret, men som alligevel blev forceret af de tilstedeværende cyklister. Det siger jo sig selv, at et pas ikke ligger på toppen af et bjerg, men alligevel havde vi været for udmattede til at konstatere det indlysende. Fuck, det ville ikke være rart at rejse hjem uden at have været på toppen.
Feriens sidste cykeltur blev derfor den tredje tur ind i Massif de l'Esterel. Som første gang så denne gang på cykel, men kun de to drengerøve Per og Per. Hold da op hvor var formen blevet forbedret hen over uge. Vi lå ligeså stille og klatrede op ad de 4-6% stigninger med en 15 km/t medens vi hyggesnakkede. Da vi nåede passet konstaterede jeg kry, at jeg stadig havde to mindre tandhjul i reserve bagpå. Det fik dog en brat ende da vi krydsede under bommen og tog de sidste 3 kilometre mod toppen af bjerget. Det var godt nok stejlt! Hastigheden faldt til 10 km/t og blæseapperatet blev udfordret. Vi overhalede dog en enkelt cyklist der øvede sig i at holde balancen med mindst mulig hastighed.
Og her er beviset:
Den lyse markering er passet hvor vi stoppede opstigningen første gang. Til venstre inde i bunden af bugten ligger Cannes. Og yderst til venstre skimtes en lille hvid stribe under skyerne. Det er sneen oppe i Alperne. God udsigt, ikk?Nedturen var om muligt endnu værre end sidste gang. Det første stykke ned fra masten var så hullet, at jeg fik ondt i hænderne af at holde fast på styret. Og, der var jo ligesom ikke så meget andet at gøre. Det sidste stykke havde på grund af nattens regn fået udlagt endnu et lag grus. Skod.. men vi kom helt ned begge to.
mandag den 24. marts 2008
Col du Tanneron
"...Tanneron ligger på toppen af en bakke omgivet af mimoser. Tanneron er hovedbyen i Massif du Tanneron, som især er kendt for mængden og kvaliteten af sine mimoser. Det er et fantastisk skue i januar-marts, når de gule mimoser står i fuldt flor. Tanneron ligger højt i 519 meters højde, og herfra er der storslåede udsigter til alle sider...""...Julich sad med fremme på det meste af etapen og havde følgeskab af holdkammeraten Chris Anker Sørensen et langt stykke af vejen. Danskeren hentede masser af bjergpoints og angreb endda på vej op ad kategori 2-bjerget Col du Tanneron med 20 kilometer tilbage af løbet. Hammel-rytteren blev dog hentet og senere sat på det sidste stykke mod mål..."
Et landskab kan beskrives på mange forskellige måder. Da vi kørte op mod Col du Tanneron, modsat Paris-Nice feltet, dvs ad deres nedkørsel, som er hårdere end en kategori-2, få dage efter cykelløbet var passeret, var det sgu ikke mimoser jeg lagde mærke til. Når man kommer til Tanneron syd fra kører man faktisk op to gange. Bedst som man tror man er kommet op, får man en nedkørsel i nakken, hvorefter man kan starte forfra.
Kører man, som vi, helt fra Théule-sur-Mer, får man først stigningen på hovedvejen fra La Napoule til Saint-Jean. Og var Hanne godt kørende? Ja f..., hun kørte fra mig her, jeg havde endnu ikke rigtigt fundet trådet!
I Saint-Jean drejer man fra mod L´Eglise ad en ganske lille vej som først falder stejlt ned af en lille charmerende nedkørsel med korte sving i en åben løvskov, for herefter at stige op med den charmerende by L´Eglise.
Her gjorde vi holdt og kål på en cola. Hyggeligt og tiltrængt.
Herfra ud på hovedvej D237, der i et langt fald krydser motorvejen A80. Her kan races. Og det blev der. Jeg krydsede motorvejsbroen med 73,5 km/t men cyklen fangede fint braget fra koblingen mellem vej og bro. Det var feriens topfart, for mit vedkommende. Lidt chokerende på en ny cykel man ikke kender, men når det går så stærkt opdager man det først bagefter når det er gået godt. Den nye cykel fungerer fint.
Fra D237 gik det så op ad de to stejle bakker mod Tanneron. Nu havde jeg trådet, og kunne følge med Hanne. Da jeg ikke kendte turen, kom den mellemliggende nedkørsel som en overraskelse. Da Hanne ikke kører så stærkt ned ad, kom jeg noget foran, og gjorde derfor hold for at tage billeder af de, der havde overhalet hende. Herefter, og resten af ferien gik det forrygende. Nu havde jeg for alvor fanget trådet, så jeg indhentede i fin stil de der havde overhalet, incl Hanne. (Det gjorde Hanne i øvrigt også.. hun kører altså godt i år!)
Oppe i Tanneron plyndrede vi i bedste gamle Tour-de-France stil den lokale købmand/kiost. Hun havde ikke flere chokoladeboller eller kakaomælk da vi var færdige. Hun lukkede da også kiosken umiddelbart efter, men det var nu nok pga middagens komme. Her er et sjældent billede af Svend med et glas kakaomælk i hånden ;-)
Fra Tanneron gik det ned ad af stejle serpentinersving. Det var sjovt! G-kræfterne trækker i kroppen rundt i svingene. Min nye cykel beviste sit værd, og jeg kom først ned... uden hverken at strejfe biler eller bjergsider, hvilket faktisk skete under Paris-Nice løbet! Og tak til den bilist der trak ind til siden for at lade mig passere. Han var nok træt af at jeg fyldte hans bagspejl.Bedst som det gik ned ad, skulle vi åbenbart være drejet fra, men det tænker to adrenalinfyldte drengerøve ikke på når der konkurreres om at køre nedad, så vi kom væk fra feltet. En af de lokalkendte fra holdet var dog flink nok til at følge os ned og guide os tilbage til udgangspunkter. Her viste det sig at hovedfeltet kom en hel del senere. Ikke fordi vi kørte sindsygt stærkt, men fordi genvejen tog endnu en krads stigning, som vi altså slap for.
En ualmindelig sjov og givende tur over mimosebyen Tanneron.
It was nice in Nice
Hvem her i DK skulle tro, at Thit og jeg svømmede rundt i Middelhavet i lørdags? Da vi søndag aften ankom til grænsen til DK, ret så præcist faktisk, startede snestormen. Det var ellers som en dansk sommer i Nice. 18 grader, solskin og alle blomster i fuld flor. Senere hen vil det jo være op mod 40 grader og alt vil være svedet af.
Men det var rigtigt nice med en forsmag på den danske sommer. Hvem kan huske at man kan cykle rundt i en kortærmet bluse og uden overtræksbukser?
Men det var rigtigt nice med en forsmag på den danske sommer. Hvem kan huske at man kan cykle rundt i en kortærmet bluse og uden overtræksbukser?
fredag den 14. marts 2008
It will be pretty nice in Nice
Her har vi påskevejret i København:
og her har vi det i Nice
It will be pretty nice in Nice... fristes man til at sige ;-)
It will be pretty nice in Nice... fristes man til at sige ;-)
mandag den 10. marts 2008
Og der kom et bjerg.. 3
Sagen er den, at jeg har gummiben, og gummiben og kystbjerge ved Cannes passer ikke særligt godt sammen.
Derfor skal jeg have et nyt gearsystem på min låge. Det greb lidt om sig, så nu er det blevet til en ny cykel. Men stadig ferrarirød!
Mere udstyr end talent, må man sige...
Specs kan ses i de tidligere indlæg, samlet billede kommer senere! Jeg håber at være kommet under 7 kilo!
Er der mon nogen der står og mangler en 2 år gammel fuldblods italiensk Kuota Kharma?
Derfor skal jeg have et nyt gearsystem på min låge. Det greb lidt om sig, så nu er det blevet til en ny cykel. Men stadig ferrarirød!
Mere udstyr end talent, må man sige...
Specs kan ses i de tidligere indlæg, samlet billede kommer senere! Jeg håber at være kommet under 7 kilo!
Er der mon nogen der står og mangler en 2 år gammel fuldblods italiensk Kuota Kharma?
lørdag den 8. marts 2008
Forårstræning i Cannes
I næste uge damper vi ned til Cannes, for at køre noget tidligt forårstræning sammen med en flok dejlige venner fra OCC.
Det bliver hyggeligt, men også hårdt. Bakketræningen er tiltrængt!
Det bliver hyggeligt, men også hårdt. Bakketræningen er tiltrængt!
Wroom wroom
At have en rigtig dårlig kondi er godt for noget. Det går nemlig så meget hurtigere fremad, når man nu er kommet i gang igen.
Sidste uge føltes det hele som en gammel tilkokset dieselmotor, og Hanne kørte i små cirkler omkring mig. Meeen i denne uge... wroom wroom... jeg var fuldt ud i stand til at ligge i fronten hele vejen rundt på lørdagens cykeltur. Kun manglede der lidt skarphed på bakkerne, men det det tro f. når man har tilbragt tre mdr på sofaen.
Det lover godt for forårets løb.
Sidste uge føltes det hele som en gammel tilkokset dieselmotor, og Hanne kørte i små cirkler omkring mig. Meeen i denne uge... wroom wroom... jeg var fuldt ud i stand til at ligge i fronten hele vejen rundt på lørdagens cykeltur. Kun manglede der lidt skarphed på bakkerne, men det det tro f. når man har tilbragt tre mdr på sofaen.
Det lover godt for forårets løb.
torsdag den 6. marts 2008
lørdag den 1. marts 2008
Tilfældighedsgenerator
Når man beder et regneark om at udregne 2+2 skal det give 4, ikke bare for det meste, men altid. Og sådan er computere. De er kausale. Output er altid 100% afhængig af input. Et klassisk softwareproblem er derfor at programmere en tilfældighedsgenerator. Et stykke software, der kan give et helt og absolut tilfældigt tal. Hvorfor nu det? Er det ikke rart at kunne stole på computeren? Jo, men en gang imellem har man altså bare brug for et tilfældigt tal. Som nu for eksempel ved den ugentlige Lotto udtrækning, her har man brug for tilfældige tal ... og egentlig har det altid undret mig hvordan de gør. I dag fik jeg en ide. De ringer da til DMI. Vejrudsigterne og vejret har sjældent noget at gøre med hinanden, udsigterne virker til tider helt tilfældige. Som nu i dag på lørdagscykelturen, hvor der var lovet opholdsvejr om formiddagen, men det regnede... Over frokost skulle det vælte ned, men her var solskin...
Nå spøg til side. Vejrudsigten passede faktisk ret godt, den var bare et par timer forskudt. Efter regnen havde vi det mest vidunderlige solskin, og medvind.
Dagens cykeltur var utrolig dejlig. Der var eddermanme dømt gummiben op af bakkerne, men hvad andet kan man forvente efter 3-4 måneders inaktivitet? Til gengæld kørte hjertet fint.
På vejen hjem, godt opvarmet, i medvind og solskin.... Yes, så godt har jeg bare ikke haft det de sidste 3 måneder. Total nydelse!
Nå spøg til side. Vejrudsigten passede faktisk ret godt, den var bare et par timer forskudt. Efter regnen havde vi det mest vidunderlige solskin, og medvind.
Dagens cykeltur var utrolig dejlig. Der var eddermanme dømt gummiben op af bakkerne, men hvad andet kan man forvente efter 3-4 måneders inaktivitet? Til gengæld kørte hjertet fint.
På vejen hjem, godt opvarmet, i medvind og solskin.... Yes, så godt har jeg bare ikke haft det de sidste 3 måneder. Total nydelse!
fredag den 29. februar 2008
tirsdag den 26. februar 2008
Den sidste historie - eller hva?
Just hjemkommet fra hospitalet, håber jeg dette bliver det sidste indlæg om mit hjerte.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
torsdag den 21. februar 2008
Det ser herrens ud
"Det ser herrens ud" røg det ud af en af sygeplejerskerne i går, da hun kiggede på mit hjerterytmediagram ved forundersøgelsen. hmm. jo men han er da bedre at være i nærheden af, end så mange andre, når det endelig skal være.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
Tillidstyskland
Ikke tillidsbingo som de sorte spejdere på P3 spiller, men tillidstyskland. Sig Tyskland, og tankerne strejfer ridebukser, læderstøvler og grumset grønne politiuniformer, der venligt men bestemt skråler: ”Ausweiss, bitte!”
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
mandag den 18. februar 2008
Rapport fra sneen
Far og søn i præcisionsflyvningVi havde en dejlig skiferie i Berchtesgaden, dernede hvor man ikke kan køre længere, hvis man vil blive i Tyskland. Faktisk er næste billede taget mod nord, og det er Salsburg i Østrig man kan se nede i dalen. Berchtesgaden ligger i en lomme, omgivet af Østrig.
Asger havde glemt store dele af sine skifærdigheder fra sidste år, så forestil dig lige et billede af Bambi på isen... med kæmpestore skistøvler på! I løbet af et par dage kom det tilbage, og da jeg ikke have en snor at holde i, og bakken ligesom ikke havde et udløb hvis skiene skulle stikke af med Asger, lærte jeg så også præcisionsflyvning. Nu kan Asger og jeg stå i plov, med mine ski 5 cm uden for Asgers skiene hele vejen ned af bakken med sving til både højre og venstre, uden at vi på noget tidspunkt rørte hinanden. Senere da Asger havde fanget det hele igen, styrede han sjovet... fuld knald ned til liften, for så at bremse op få meter forinden. Det var dejligt at se.
De voksne nød endnu en gang Braustübl på Hofbrauhaus Berchtesgaden. For søren hvor laver de god mad!
Desværre nåede jeg ikke meget mere end 2 dages total afstressning før influenzaen kom rullende. Det måtte jo ske, med al det knald der har været på siden i sommers. Når kroppen slapper af et et maratonløb sænkes paraderne for infektionerne. Nu havde jeg jo ikke lyst til at blive i sengen, for så ville Asger jo ikke genlære skienes glæde, og det var jo primært ligesom derfor vi var kørt så langt. Der var ikke rigtigt andet at gøre, end at knokle på. Influenza, tynd bjergluft og knokleri i sneen blev belønnet af et ganske uroligt hjerte, så der var eddermanme ikke mange kræfter i farmand her. Håber operationen på torsdag får bugt med det stads.
søndag den 3. februar 2008
Vindmøllestøj
Årets første cykeltur var et beskedent lille smut ud på Nordhavnen. Hvad man ikke har i konditionen må man jo så tage på opleveren. Denne gang kom jeg længere ud end sidste. Med en lille smule gefühl kom jeg om på den anden side af bassinet hvor de byggede modulerne til Øresundsbroen. Fantastisk at der eksisterer så øde et sted, så tæt på bymidten.
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
I strid modvind til Roskilde
Igår blæste det en halv pelikan, men alligevel tog den bedre halvdel af Team Sol og Sommer cyklen mod Holbæk, hvor vi skulle til 10-års fødselsdag. Da Hanne ringede til os for at blive samlet op, holdt vi lige bag hende. Det var sjovt ;-)
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
onsdag den 30. januar 2008
Kuffertholdet
Det begynder at blive lidt tyndt, når man er nødt til at blogge om en 4 km tur. Cyklede nemlig hjem fra arbejde i dag, idet jeg efterlod cyklen derude i tirsdags, for at tage en firmabil til møde i jylland i går.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
lørdag den 26. januar 2008
Putzfrau
Storm, rusk og blæst.Vejret var ikke til cykling i dag , men så kan man jo hygge sig på anden måde med cyklerne.
Da efteråret kom, blev cyklerne bare sat i kælderen, jeg var anders-wie-engagiert. Og, der har de så stået med et beskidt grin, og grinet af mig. Nu tørrer vi grinet af.
Vi mødtes alligevel til suppe i klubben, nogle få meget beskidte på cykel og os andre i bil.
mandag den 21. januar 2008
De sidste MPA krampetrækninger
Sidder her en sen mandag og funderer lidt. MPA-dimissionen i lørdags og den efterfølgende fest var en dejlig begivenhed, og ligger bagude, som en god markering af at et liv i to år med over 20 timers studier pr uge ved siden af arbejde og famillie er slut. Og det er dejligt. Men også lidt tomt... Det sidste halve år har føltes som en krig, og det føles mærkeligt at skulle prioritere andre normale ting igen.
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
torsdag den 17. januar 2008
Doping
Har lige kontrolleret min medicin på dopinglisten, og den er ikke omfattet. Dvs den må jeg gerne tage. Det var noget andet med den forrige medicin, som jeg ikke kunne tåle. Selvom den absolut ikke virkede præstationsfremmende for mig, er den alligevel på listen.
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
mandag den 14. januar 2008
Lidt har også ret
Cyklede til arbejde i dag, for anden gang i år. Så til dd er det blevet til 16 km, Det er godt nok ikke meget... men til gengæld var det dejligt.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
onsdag den 9. januar 2008
Ny identitet på vej
Så blev masteropgaven afleveret.. yeeha!
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
lørdag den 5. januar 2008
Medicinen virker
Til jer der følger med, kan jeg sige, at hjertemedicinen virker! Jeg mærker ikke hjertet, og det er dejligt! Kommer jeg derimod to timer over tid i forhold til at tage pillen, flimrer det hele.Nu har jeg ganske vist ikke udfordret mig selv, i form af en heftig cykeltur. Det må jeg gøre når masteren er afleveret på onsdag.
Det går i øvrigt også fint med skriveriet. Vores vejleder opfordrede os i går til at udgive en bog om problemstillingen, så hun må jo synes det er godt. Men, det bliver ikke på vilkår. Mine prioriteringer kommer til at ligge anderledes i 2008.
torsdag den 3. januar 2008
Et citat
Pt sidder jeg stort set og skriver hele tiden, og har gjort det i lang tid. På min master altså... Derfor falder der ikke så mange ord af på Bloggen. I'm sorry!
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
tirsdag den 1. januar 2008
2007 blev til 2008
I gode venners lag takkede det gamle år af, og blev til 2008.
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
- en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv, det ved jeg ;-)
- afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
- en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
- kørt 6000 km
- kørt noget mere i skoven
- deltaget i Vätternrundan
- cyklet på den kinesiske mur
og sidst men ikke mindst
- får datteren hjem fra efterskole igen
Abonner på:
Opslag (Atom)