Første rejsebrev fra Indien

Kære Alle

I dag har Hanne holdt fri, så vi har haft en bil med chauffør på, og kørt et godt stykke ud på landet til en nationalpark, ja egentlig var det en Zoo i to dele, en noget slidt klassisk have og noget ala Knuthenborg, hvor man i busser kører ind i store frie arealer, hvor dyrene kan gå vildt rundt. Her stod bl.a to tigere på vejen foran bussen og sloges om hvem der var smukkest.Det kunne sikkert have blevet til tigerfedt, hvis ikke bussen var nødt til at skubbe til dem for at komme videre.


Der er ellers mennesker over alt, og de er meget søde. Trafikken er et stort kaos, med knallerter (gerne med en hel familie på), motoriserede rickshaws, biler,busser og lastbiler. Ingen striber på vejene, så det er ind og ud med hornet i bund hele tiden. På en tresporet vej ind mod byen, var de to ydre spor jævntligt spærret med et rækværk, uden øjensynlig grund, men en masse kø gav det. Chafføren sagde, at det var for at sænke hastigheden, så folk kunne gå over vejen uden at blive kørt ned. Man skulle ellers synes, at de mange lastbiler der kun er godkendt til max 40 km/t skulle kunne holde trafikken i skak. Men på intet tidspunkt har vi følt os usikre i forhold til menneskerne her. Ingen trafikuheld set, og dét er et under, og ej heller haft fornemmelse af lommetyve. Men, hvor de sviner... skrald og plastik ligger overalt! Og så går der køer på gaden. Vi så en ko, der længe stod og kiggede længselsfuldt på en grønthandler.. lige forfra kunne den ikke komme, for købmanden havde øje på den... lidt efter listede den om til siden af butikken og prøvede på at få hovedet ned i en kasse med salat fra siden, uden at købmanden så den. Den viste uden tvivl godt, at den ikke måtte, den lyste langt væk af dårlig samvittighed. Men, købmanden havde set knibtangsmanøvren, og gik et skridt hen mod koen, hvorefter den opgav og luntede væk. Den manglede eller kun 5 cm i at havde fået den bedste lækkerbidsken i hele dens liv. På vejen hjem bad vi chafføren om at køre os til et varehus og til en restaurent. Det blev noget lovligt fint noget, han er jo vant til at køre rundt med fine mennesker, men da Asger så gerne ville klippes, var han lidt mere på den... han kørte os hen til en lille barbersalon i et fattigt men meget normalt kvarter. Han beklagede, men kendte altså ikke andre, end den han selv brugte. Helt i orden, det var præcist det vi gerne ville! Og her blev Asger klippet rigtigt flot, til den rørelige sum af 35 indiske rupier, hvilket svarer til cirka 4 kroner.


I øvrigt, så ryster de også på hovedet her, når de mener ja, ligesom i Bulgarien. Det er lidt forvirrende, for det kan også betyde: Tjo måske... Så først tror man de siger nej, og bagefter er man lidt i tvivl, om man fik et måske eller et ja ;-)

mvhPer

Dyre cykler?

Vissen vassen, just go do!
http://m.pinkbike.com/video/242018/?trk=vlogo

Cool

Lige et lysshov for en gadgetfreak. Så er julegaven sikret til den bedre halvdel!

Revolights. Join the revolution. from revolights on Vimeo.

Hvad nu Riis?

En gang i mellem må man gentage sig selv.

I september 2010 noterede jeg mig under samme underskrift, at Riis havde ændret sit eget game fuldstændigt. Hans metier har i mange år været at samle ryttere lige under top-eliten, og gøre dem til rigtigt gode ryttere og dygtige teamspillere. Sidste år valgte han at en helt anden vej, nemlig at købe verdens bedste rytter, som absolut ikke er en holdspiller. Det gjorde så heller ikke så meget, for Riis havde ikke råd til at købe flere ryttere, da regningen for Contador var betalt. Alle de gamle og bomstærke ryttere på holdet valgte dermed at flytte cykelpumpen til Luxemburg.

Som jeg skrev, så var holdet nu væk, og hvis Condator så blev kendt skyldig i doping, var stjernen også væk!

Og i dag kom dommen. Contador er at regne som dopingmisbruger.

Hvad nu Riis?

Når kyndelsmissen slår sin knude

Ifølge gammel skik, markerer kyndelmissen den 2. feb midten af vinteren og årets koldeste dag. Eftersom kyndelmissen ophørte med at være en dansk helligdag i 1770, måtte vi vente til i dag med at fejre den, og hvilken fest!

Turen gik til Store Dyrehaven og med en temperatur på den lave side af -12 grader var sporet dybfrosset og sindsygt hurtigt. Solen stod lav på himlen, men stor og rund og vinden og sneen glimrede ved sit fravær. En perfekt dag! Sporet bliver kun bedre efter to måneders tørke om sommeren, og hvornår er det sidst sket?

Men, minus 12 grader er koldt ved grejet. Vore kæder var stive da vi hev cyklerne af bilen, og kort inde i skoven strejkede Christians friløb. Palerne der skal låse friløbet, så man komme fremad når man træder i pedalerne, kom ikke ud. At pisse på hjulet hjalp, men kun en halv times tid. Så, Christian måtte bruge sin nu velduftende cykel som løbecykel på skovvejene, medens vi tonsede rundt på ruten.

Før skoven frøs, må der have været steder hvor mudderet lå op til 40 cm dybt. Sporene fortalte sine egne historier. De frosne historier gav til gengæld en utroligt knoldet kørsel, og ingen tvivl om at min kampvogn, en 29' fully, kom til sin ret. Det var mig der kørte i små cirkler omkring de andre idag. Ord som "du kører sgu godt i dag" og "jeg giver mig, fully må være det rette i dag" varmede i en kold skov ;-)

Men, det var så også mig, der med gevaldig fart i et sving (den skulle ikke have for lidt) fandt en vandpyt i fast form taktiskt placeret der, hvor dækket skriger efter mest greb. Når den krydres med en rod med rimfrost på, ja så er det tid til et lille hvil. Turen i dørken var dagens styrt og, må jeg indrømme, det gør sgu lidt nas i knæet nu hvor jeg sidder stille. Jeg ramte jorden ganske hårdt og følte mig lige så skæv som et træ ved vestkysten. Lidt rask armsving rettede op på kadaveret og pumpede luft i lungerne igen. Godt vi kører med cykelhjelm!

Peter imponerede dog mest. Da hans bremsehus af uransagelige grunde pludselig begyndte at gå på skiven, lignede turen mest den gamle børnesang om de ti cykelister. Men ikke noget jyderne ikke kan klare! Vi afmonterede bremsen, og så gennemførte Peter på forbremsen alene (og med hovedet under armen ;-) ). Godt kørt!

Super dag, som man kun kan blive i godt humør af!

Alene i skoven

Det blev så ikke i dag, jeg fik demonteret mine skruer. De havde sygdom blandt personalet, og efter en god slat ventetid, aflyste de. "#!!  Jeg ved ikke hvornår jeg får en ny tid, øv.

Da man jo skal møde fastende, var jeg noget sulten og tog hjem for at spiste frokost, og fik arbejdet og sovet lidt (skulle nemlig også møde tidligt!)  Da jeg vågnede, var dagen ved at rinde til ende, men jeg kunne lige nå en tur i skoven i den nedgående sol. Nu, hvor arbejdet alligevel var udskudt til i morgen.

Helt alene i skoven, kun så jeg lige en enkelt smølf kort mellem træerne. (smølfer er fra dansk mountainbike klub, de er nemlig klædt i blå ;-)  )  Det er ikke smart at køre alene, hvis man skulle få brug for at blive skrabet ned af et træ, så det blev til en stille og rolig hyggetur.

Forleden læste jeg i avisen, at Gentofte og Søllerød kommune har landets laveste arbejdsløshedsprocent. Det passer fint på oplevelsen i skoven idag, havde egentlig troet at der ville være nogen der var chekket lidt tidligt ud, som mig, men nej. Vejret var ellers bedre end længe set.

En skov som mejslet i beton

Så blev skoven endelig frosset. Knashård og nul mudder!

På dæk med små knopper er en sådan skovbund lynhurtig. Teknisk svær er den dog fortsat, bare på andre måder. Da frosten kom, stod sporene efter hjulene i mudderet, og nu står de der, som mejslet ud i beton.

Teknisk set kører man med en lige blanding af forsigtighed og rå vold. Forhjulet skal bare ligeud, uanset hvilket spor der kalder på en udflugt, så der skal fanme holdes ved styret og samtidigt sikrer en høj hastighed, at hjulet bliver på toppen af alle jordknoldene. Men, når jorden ligesom fyger væk, og efterlader rene isspor af mørk blank is skal man køre cyklen let.. en helt særlig blanding af forsigtighed og rå vold. .

 De store hjul og fuldaffjedringen kommer til sin ret. Vi var en del der var flyvende, jeg på min østtyske kampvogn og de andre ud over styret ;-)

Step by Step

På månedens sidste dag har jeg en aftale med et par hvidklædte på Herlev, for nu er det på tide at få al isenkrammet ud. Det glæder jeg mig til!

Jeg er ikke alene på skadernes holdeplads, omend andre gør det grundigere. En af de rigtigt dygtige cykelkunstnere hedder Chris Akrigg, og han havde et større styrt ned af et bjerg i sommers. Du kan se videoen ved at klikke her, men pas på, det er ikke for svage sjæle. Nu, syv måneder efter er han tilbage på cyklen. Ikke som multikunstner, men som solid og habil cykelrytter på samme type spor som vi andre kører på. Og hvor kan han altså bare sin teknik. Det er formidabelt at se på. Specielt det lille trick til sidst, hvor styret er for bredt til at komme igennem hullet i stendiget. Se, og nyd:

Step by step from chris akrigg on Vimeo.

Lefty er det ikke, men Maestro virker

Jeg har tidligere skrevet om min forgaffel på den nye 29´er, en "Fox F29 RL Evolution". Jeg syntes ikke helt, den var så god som Cannondales Lefty, og formodede, at det måske kunne justeres væk...

Hmm, lidt ærgelig blev jeg, da jeg opdagede at "Evolution" er Fox´s laveste niveau, og der ikke er meget at justere på.....

To ting kan justeres, nemlig sag, der beskriver, hvor hård den er pumpet op og rebound, der beskriver dæmpningen, altså hvor hurtigt den folder sig ud igen efter at have været komprimeret. Måske kan man også gøre noget ved at skifte olien til en anden viskositet, men så er det langhåret.

Det største problem: Ved rette sag, som måles ved hvor meget den komprimeres når man sætter sig op på den, føles det som om den giver meget lidt modstand, når brager ned i et hul. Den klapper ligesom bare sammen. Det samme sker når man bremser, og tro mig, man har bare ikke brug for at forenden dykker helt ned, når man rører bremsen på vej ned af en stejl skråning, og rammer den så samtidig en forhindring...... ja, så kan man godt begynde at gro et par vinger.

Nu har den så været forbi smeden, der øgede trykket i gaflen, så den egentlig har mindre sag end den måske burde. Den er kort sagt blevet hårdere. Kors hvor det hjalp, nu tør jeg stole på den, ikke mindst ned af. Og tør igen fræse fra de fleste

Men, samtidigt er forgaflen jo blevet hårdere, hvilket betyder, at man ikke mærker meget til affjedringen når det kun er små buler og riller på stien. Intet plush der!

Nu virker den OK, men nej, en Lefty er det ikke

(Og hvorfor købte jeg så ikke en Lefty? Tja, der hænger jo en Cannondale cykel bagefter, og på den hænger en prisseddel... og det er godt nok, hvis man kører i Arizonas tørre klima, men i mudder og sne her i DK, slides der for meget på grejet. Det første hold bremseklodser holdt 500 km!)

Giants Maestro bagaffjedring , som var den egentlige grund til at jeg købte lige netop denne cykel, er stærkt anbefalet på nettet og i anmeldelser. Her er min kommentar: DET virker! Bagenden er plush, uden at den er blød. )

How To Get Your Bikes Inside The House [And have your wife happy about it]

Ja, hvordan får man cyklerne ind i huset og får konen til at være glad for det også?

Find ni dårlige og et godt argument her: http://bike198.com/bikes-and-wife-happy-it/#comment-57559

Autovask ! ?

Så lykkedes det vores mega beskidte MTB-cykeltøj at tage livet af vores vaskemaskine. Så pludselig søndag måtte vi på jagt efter en ny. Heldigvis havde nogle af de store butikker åbne og lager, så en ny kom i hus.

Og sikke en maskine, den kan alt, incl vaske bil!

klik på billedet for større version 

Men, hvor er cykelvasken, om jeg må be!?

Verdenens første Tweed Run

Hvis man er lidt cool, så har man en singlespeed cykel, helst en fixie, og er man über cool, har man også en tweed jakke og kasket på medens man fiser rundt i byen og lader sig beundre.

I London arrangerede online cykel forumet "London Fixed Gear and Single Speed"  i 2009 hvad de troede var verdens første parade TweedRun-løb. En tur for 400 ryttere gennem London iklædt klassisk britisk cykelantræk, hvilket betyder tweed jakke og plusfours.

Jeg tør vædde på de har haft det superhyggeligt, for konceptet har spredt sig ud over hele verdenen, ifølge wikipedia 37 steder, men jeg kender nummer 38, for i efteråret afholdte vi "OrdrupCC formal classic cup" og Team Sol og Sommer var naturligvis på pletten.

Dagens vinder blev Arne, der kom tættest på det klassiske koncept, men fine var vi alle, og kors hvor der blev kigget, da vi kørte op gennem Charlottenlund iklædt pænt tøj og cykelbukser.

Men, der er nu alligevel intet der slår den rigtige vare!

Her er det min farfar, Asger der er taget fra Lemvig til København i 1936 for at køre en tur foran rådhuset sammen med sin bror Hakon, deres svoger Thorvald og Hakons søn Jørgen... Verdenen første Tweed Run, se DET er cool!

Hakon, Asger, Thorvald og Jørgen

i København til verdenens første Tweed Run

1936

Farvel til 2011 og Goddag til 2012

Årets sidste dag faldt på en lørdag, så den traditionelle nytårstur blev kørt i klubben, afsluttende med champagne og kransekage i klubhuset bagefter. En dejlig dag, hvor kong frost regerede og svøbte alt ind i rimfrost, sågar cykelbrillerne måtte gnubbes rene i ny og næ. Men, skovbunden var frosset og lynhurtig! Så det blev til en masse leg; race i skoven samt en konkurrence om hvem der kunne nå længst op at Djævlebakken i Dyrehaven. Fornøjeligt..

Med endnu en superdag på cyklen fik 2011 en afslutning, der lever helt op til et cykelår som har været helt fantastisk.  Personlig rekord på 7.273 km, en forrygende genoptræning i foråret, et seriøst vægttab og mange gode træningsture med 9-holdet, Harzen, Telemark Tour og sidst med ikke mindst: Coast-to-Coast med svogeren i august.

Masser af gode timer med gode venner og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer. Tak, alle sammen!

Grafisk ser året således ud:

Man ser starten af året, hvor sofaen måtte holdes grundet styrtet  november 2010, et meget højt træningsniveau april til august, men også at luften gik lidt ud af ballonen efter C2C turen, som jo var hovedmålet for året. I november og december er det blev til en ugentlig MTB-tur. Bortset fra et en gang om ugen er for lidt, så betyder det ikke noget at der ikke er kørt så mange kilometre, for på singletrack i skoven er hver eneste kilometer toptræning.

Hvad byder 2012 så på?

Jo, det bliver med garanti et endnu bedre år, for i år skal hele Team Sol og Sommer på tur, ikke bare Harzen men også endnu en runde af Coast-to-Coast skal vi dele fornøjelsen af. Arbejdsmæssig ser 2012 dog noget truende ud, så jeg tror ikke helt på samme træningsniveau som i 2011. Det bliver nok omkring 6.500 km, og efter en noget animeret december skal der også smides nogle kilo igen. Kort sagt er målet for 2012 at få kørt nogle gode kilometre i godt selskab med venner og min søde kone.. hverken mere eller mindre. ;-)

Godt nytår!

I de lange mørke vinteraftener

Langsomt får vi klemt håndværkerne ud. Nyt tag er der kommet på tilbygningen, det eneste der genbrugt er spærene og tagstenene, og begge remme og et spær er skiftet i garagen. Forsikringen har smølet og hver gang er håndværkerne gået i gang et andet sted, så det har taget måneder!

Men nu er cykelværkstedet tilbageerrobret, og de dårlige samvittigheder pudset. Sidste tur på raceren var i regnvejr, så den så forfærdentlig ud!

Sådan får man lange mørke vinteraftener til at gå. Begge sommerracere står nu blitzeblanke og klare til næste sæson!

Motionskalender 2012

Også 2012 bliver et stort år for Team Sol og Sommer. Her er, hvad der er planlagt indtil videre:

1. april - Stjernetramp (det blev så ikke i år, rigeligt træning i klubben)
21. april - Brørup Parløb  (vi deltager ikke i år, gr konfirmation)

4. maj - Stjerne Tour de Grindsted
13. maj - Grejsdalsløbet 
17.-20. maj - OCC-klubtur til Harzen

2. juni - Tøserunden 

25. august - 1. september - Coast-to-Coast Pyrenæerne

9. september - Bastrup Sø Rundt

21. oktober - Alpetramp

Juleride

Hvad gør man når juleaften falder på en lørdag, ugens mest hellige dag, for der kører OCC-toget?

 Tja, for første gang nogen sinde blev juletræet pyntet lille-juleaften og pakkerne lagt under, nåja og så blev kirketuren også lige sprunget over. Begge dele lige vand på Asgers mølle, sådan skal julen vist helst være. Ihvertfald nød han både at hænge glasengler på træet og føle på alle pakkerne da de skulle under træet ;-)

Ud over licenserne dukkede fire raske MTB´ere op og fik en dejlig tur i Geels skov. Hvid jul har vi ikke ligefrem, men pyt, når jeg nu har fået en ny vaskeplads i haven.

Både cyklen og jeg fik en tur under haveslangen.

Hjelm? Hvorfor ikke faldskærm?

Hvorfor er du så skaldet?

Stille stod jeg i egne tanker og vaskede min cykel nede ved klubhuset, da en lille knægt råbte gennem hegnet: "Er du cykel rytter?"

Ho ho, ser man godt ud? , tænkte jeg og rettede ryggen, "Ja da!"

"Hvorfor er du så skaldet?" kom det næste spørgsmål, galdende ud over hele landskabet!

øhæhble, mundlam som KlodsHans brødre, fik jeg fremstammet: "Fordi jeg kører så meget med cykelhjelm"

Pis pis pis... bedst som den bemærkning var på vej hen over tungen, var jeg fuldstændig klar over, at den ikke stod til årets pædagogiske pris... øv, og begynde at fremstamme noget om at jeg kørte så hurtigt, at vinden sled det af, lød sgu ikke meget bedre...

OK, your can't win them all, og knægten har jo ret. Meget hår er der ikke. Min lille kække Anker Jørgensen tot midt i den noget høje pande holder vist efterhånden kun 15 hår, og der er god plads mellem dem.  Det ser sgu noget ensomt ud!

Så i aften blev hundeklipperen justeret ned til tre milimetre, tja...så kan man da i det mindste ikke se, at der er langt mellem  stråene, faktisk kan man slet ikke se ret meget. Det værste af det hele er, at det så kun tager mig få dage at blive langhåret. Det der klipning er vist kommet for at blive.

Man kan godt more sig uden alkohol, men resultatet bliver også derefter

Hårde arbejdsuger og fredagsjulefrokoster er ikke god forberedelse til lørdagscykelturen. Med en julefrokost i Århus, efterfølgende togturhjem og resulterende sene sengetid, var jeg i sidste uge i den grad ikke sprød. Resultatet udeblev heller ikke, jeg hang i den grad i bremsen. Mig? ! Sidst! Det var lige et knæk i selvtilliden!

Men hvis en hård tur er lig godt træning, fik jeg da en usædvanlig effektiv træning.

Allan, som har deklareret, at han vil træne triatlon næste år, tyvstartede svømmesæsonen med et hovedspring ud i en mudderpøl. Hen over styret, og næsen direkte ned i pølen, så ansigtet var dækket op til begge ører.  Han besluttede sig dog for at der var for lidt vand, og tog i stedet hjem i brusebad. Hvor meget det kvalificerer til triatlon, er tvilvsomt. Men hold kæft vi grinede ;-)

Til julefrokosten i går blev der kun drukket én  juleøl! og en fandes masse colaer.. man kan godt more sig uden alkohol, men resultatet bliver også derefter...  som man siger. I dette tilfælde skulle resultat jo gerne ses på cyklen dagen efter. Alligevel sov jeg over mig og følte mig bestemt ej heller sprød her til morgen. Nå men op på cyklen og ud gennem dyrehaven for at finde de andre som tonsede rundt derude. Lidt efter lidt, kom sprødheden igen, og da vi efter en tre timer var på vej hjem, var jeg varmet op og den helt store dieselmotor igen sat i omdrejninger. Vi fik lige et par super flows gennem Rude skov og Det danske Schweitz.

Hvor var det godt jeg kom afsted. Selvom ugens arbejde sad som træthed langt ind i knoglerne, fik jeg en fantastisk tur, og en god opvækning til en dejlig weekend.

10 Spir

Skov og Naturstyrelsen har lavet en ny kampagne for MTB-ruterne i deres skove. Kampagnen hedder 10 Spir, og peger på de ti bedste spor ud af de i alt efterhånden 40 spor der er i de danske statsskove.

Sjovt nok forbigår de Geels skov som ellers er ret god, men den behøver bestemt heller ikke mere reklame. Dels er der allerede for mange på sporet der, dels er det heller ikke uproblematisk med skovens andre brugere.

Så er der bedre plads i Store Dyrehave, hvor jeg jo var forleden, uden at møde et eneste andet menneske. I lørdags gik turen til Tokkekøb Hegn. S&N regner den til St. Dyrehave, men selvom sporene hænger sammen, er der nu også en selvstændig rundtur i T-Hegn, cirka 9 km, men så kan man jo tage den to gange.

Sporet var vådt, undtagen i granskoven, men alligevel var der et godt flow i den. Løvskovsbunden er let at fedte op, så eftersom vi var 6 og det begyndte at regne, var anden runde lidt sværere end første. Her kom Nobby Nick dækkene med deres store knopper til deres ret. Ingen større problemer med at stå fast.

Selvom jeg tager svingene med ro, har respekt for forhjulsudglidninger, og 29´erne er lidt tungere at få til at skifte retning, kunne jeg alligevel rulle fra de fleste (enkelte fulgte dog godt med ;-) ) I alt blev det til 25 km god intervaltræning, som kan mærkes her dagen efter.

Min gode kollega Henrik, fik desværre en kort tur, kun 200 m så satte en gren i bagskifteren ham ud af spillet. Ærgeligt!

 Så har vi prøvet tre af de ti spir (St Dyrehave, Hareskoven og Bidstrup). Nordskoven og Blåbjerg må være de næste på listen, eftersom de ligger tæt på den jyske familie ;-)

 Men, også andre end S&N laver gode MTB-ruter. Syd-Djurs kommune har anlagt en rute ved Ebeltoft, som også skulle være ret god. Støttet af EU-midler, med drop, burns og andre tekniske finesser. Dejligt at se, at gode og sunde friluftsinteresser er i fremvækst. ;-)

Til spot og spe

Nu har jeg jo sådan pralet med min 29er, min kampvogn, der kører gennem alt og er hurtig, fordi den har større kontaktflade og dermed kan køres med mindre knopper på dækkene...

Så er det jo kun ret og rimelig, at der udløstes spot og spe, da der i lørdags blev uddelt blå mærker og hudafskrabninger en masse. Vi var ikke kommet ret langt ind i Hareskoven, før noget sejt og klæbrigt mudder fyldte mellemrummet mellem knopperne i dækket ud, og omdannede dem til slicks... helt glatte formel et-dæk.

Og så blev der delt blå mærker ud! Jeg mistede kontrollen over cyklen på en af nedkørslerne, og greb fat i et træ, så måtte cykel være cykel, men nej, den ene fod kom ikke ud af pedalen, og så lå jeg der, med begge knæ i jorden....  hmm.. det gjorde lidt nas, men alt var dog vel igen, da jeg kom tilbage på cyklen. Om aftenen måtte der dog lige køres nogle iprener ind for at forhindre at knæet hævede. Den begyndte, men kom ikke igen efter pillekuren!

Resten af turen gik stille og rolig. Hver gang man drejede kunne man føle dækket kure rundt, inden den tog ved. Lidt ærgeligt, der var absolut intet flow i sporet den dag. Surt sjov, når vi nu for en gang skyld prøvede et andet spor. De der kørte den sædvanlige tur i Geels meldte tørt spor og masser af speed.

Nå, men vi går jo ikke ned på udstyr her i teamet, så 29´ere eller ej, det har regnet hele dagen i dag, så nu er der monteret Nobby Nick... dækket med de store knopper!  Jeg bliver om ikke flyvende i morgen, så dog absolut tonsende... nu lader mudderet mig ej heller tilbage!

En træt mand i St. Dyrehave

Kørte en tur i Store Dyrehave, med min gode ven og kollega Henrik.

Henrik var en træt mand! Hver gang vi standsede, og nogle få gang hvor vi ikke standsede, lagde han sig ned ;-)

En syv otte gange blev det vel til. Som man siger: Har du ikke været i jorden, har du ikke givet dig selv nok! Så det gjorde Henrik den dag! Mig? Næda, jeg er da blevet gode venner med klamper og rødder ;-)

Store Dyrehaven er næsten tør, eller så tør som den overhovedet kan blive, så der var et god flow i sporet. 21 fede kilometre, helt for os selv, ingen andre så vi i hele skoven. Feedt!

Ti ting jeg har lært om MTB

HD på, fuld skærm!

Flot, flot film!

10 Things I have learned about Mountainbiking from Filme von Draussen on Vimeo.

Syv af de store

Just som jeg svingede ind på arbejdet i dag, rundede odometeret 7.000 kilometre i år. Målet er nået, men lad os se hvor langt den yderligere kan klemmes op inden året er slut.

Dermed er 2011 det år hvor jeg har kørt mest, og det til trods for jeg lå stille de første tre måneder.

Weekenden har budt på to gange MTB, og det føles som om nogen har stået og slået på mig med en kæp. Det kræver sin smidighed, når cyklen danser rundt i landskabet og gearet hele tiden skal stå perfekt, hvis man skal yde det optimale. Har man først fået den i det forkerte gear er der ikke andet at gøre end træde igennem. Styrketræning kan man kalde det, men kors det giver ømme muskler! En tur i dørken på sten og rødder hjælper heller ikke ;-)

På årsdagen

Her næsten på årsdagen for mit styrt sidste år, er det lidt pudsigt at Anders Fogh vælter på MTB og brækker armen.. hele tre steder. Nå, men ham om det.

Jeg var til gengæld på hospitalet for at se, om ikke jeg kunne få dem til at pille isenkrammet ud. Det generer trods alt lidt, og har jo gjort sin pligt.

Røntgenbilledet afslørede at knoglerne har det fint, og der formodentlig kun er knækket en af skruerne, og ikke to som jeg troede.

Den god nyhed er, at de indvilligede i at fjerne grejet, den dårlige er, at de ikke ville fjerne spidsen af den knækkede. Selvom den stikker frem, så jeg kan rode rundt inde i knoglen ved at trykke på den, mener de at den skal tages ud samme vej som den kom ind, og det kan de jo ikke når den er brækket... nå men den hopper også kun lidt rundt når jeg kører over ujævnheder, den generer ikke rigtigt.

Måske kommer jeg på bordet lige inden jul, så der er håb om, at jeg alligevel kan være i skistøvlerne til vinterferien !

Er 29'ere hurtige?

De teoretisk fordele ved en 29'er, altså en MTB med store hjul, er oplagte. Dels får hjulene en lavere angrebsvinkel mod forhindringerne, alene bare fordi de er større (sammenlign fx med et kontorstolshjul, så er det oplagt, at man nemmere kan komme over en kantsten med store hjul). Dels har de en større kontaktflade, hvorfor man kan køre med mindre knopper på dækkene, hvilket giver lavere rullemodstand. Det betyder også, at de ikke så let laver hjulspin på rødder, fordi en del af dækket vil have fat i jorden, når der trilles over roden.

Ulemperne er så til gengæld en meget større masse, yderst på hjulene, der så oven i købet er blevet større. Og har man prøvet at læne sig ud i en karrusel, ved man, at det kræver meget energi at accelerere masse der skal rotere hurtigt. Og så er hjulene simpelthen tungere.

Så spørgsmålet er, er 29´ere en god fordel i skoven? Opvejer fordelene ulemperne?

Jeg har haft et par ture i skoven på den nye 29' er, men ikke sammen med resten af holdet. Og så er det simpelthen for svært at bedømme sin egen performance.. det ser man kun, når man enten køres agterud af holdet, eller selv kører fra de andre.

Og hvad var så resultatet i dag?

Geels og Rude ruterne rundt, 45 km... og røven blev kørt ud af bukserne... på de andre ;-)  Ellers næsten.. kun få kunne følge med.

Når det går lige ud, og der først er kommet rotation i hjulene, flyver man næsten. Opad kan man holde balancen med betydelig mindre hastighed, gyroeffekten er større, og ned af... ned af... hold da op, der kan ingen følge med. Man kan springe op og falde ned på rødder og sten, uanset hvad man smider efter cyklen ruller den bare over. Som en af de andre sagde: "jeg kan altså bare ikke vælge samme linie som dig"

Eneste svaghed er, hvis man skal skære et sving skarpt og der er god fart på. Der vil den altså gerne lige ud.

En af nedkørslerne i Geels er præget af mange og høje rødder. Den er normalt lidt svær. I dag var den faktisk en skuffelse. Hurtigt overstået og uden udfordringer.

Mange spurgte til køreoplevelsen. Og det bedste svar er faktisk, at den kører i landskabet som en kampvogn. Se fx denne sammenligning mellem en Range Rover og en Challenger tank. En Range Rover er det mest komfortable man kan få til off-road, men en kampvogn kører altså bare bedre ude i landskabet.

Jo, de store hjul er godkendte!

29´er er det nye sorte.

Sol, efterårsfarver og MTB kursus

En frisk morgensol, der kaster sine ståler på skoven i sin rød/brune efterårsdragt. En velsmurt kæde, MTBéns op og nedture på skrænterne, næsten flyvende lethed... Så kan det da næsten ikke blive større?

Jo, det kan det faktisk!

Lørdagens tur i skoven gik ikke med resten af holdet. I lighed med sidste år afholdte jeg kursus for nybegyndere i det ædle håndværk, at styre cyklen op og ned af stejle bakker, over grøfter og træstammer. To drenge og en pensionist dukkede op.

Når man mærker folk blive fortrolige med det der før syntes så svært, at kundskaberne og selvtilliden vokser, ja så er der noget helt specielt over en tur i skoven.

Tak til August, Mads og Ivan, det var en fantastisk dag! Flot kørt, jeg er imponeret over modet og viljen til at fortsætte selvom skovbunden til tider kom farende. Mads ikke mindst, der forsøgte at lave en kombo, med på samme tid at hoppe  med begge hjul, og løfte baghjulet ekstra... jo, man kan godt slå kolbøtter med en cykel ;-)

Men, på lørdag skal der gives gas!

Sæsonskifte

Så er det blevet vintertid, og dermed tid til at pakke racercyklen væk. OCCs lørdagsture går herefter ud i skoven på de store hjul. Som altid når vi når dette tidspunkt glæder jeg mig helt enormt til at komme ud i skoven for at lege på MTB´en. Det er utroligt sjovt.

Gårdagens tur var den sidste på racer, og jeg stod godt nok og kastede lange blikke efter MTB´en, ville hellere den end raceren ud på de våde veje i den kolde tåge, der lå tæt over hele Sjælland. Men, da jeg først kom op på raceren, få meter uden for huset slog det mig, at den sad utrolig godt på mig, som en forlængelse af mig selv.

Og på trods af min forkølelse, var der på vej op ad Strandvejen et helt utroligt riv i cyklen, masser af kræfter i benene.. så meget at de ellers så stærke på holdet begyndte at falde bagud, undlade at tage føringer, og mumle noget om at skulle kaste op ;-)

Ja ja, måske blot a-swap-of-days. Jeg havde en god dag, de en dårlig, men det var nu ikke en ringe måde at slutte en helt igennem grandiøs racersæson af. Dejligt!

I klubhuset var der linet op til den store sæsonskiftefrokost. God mad, gode venner og god stemning.

And let us then do some woods!

Alpetramp 2012

Årets sidste motionsløb, det Sydfynske Alpetramp plejer at være hårdt. Mange bakker, vind og efterårsvejr. I år var vejret super, men alligevel blev løbet hårdt, uforholdmæssigt endda.

Da vi var længst væk, måtte vi smide håndklædet i ringen, Hanne havde det simpelhen for skidt. Så vi afbrød løbet og trillede langsomt hjem mod bilen. Turen blev derfor såmen lang nok endda, 94 km, men ikke helt den storslåede afslutning på sæsonen vi havde drømt om. Til gengæld kunne så endelig trille gennem Korinth, noget jeg har ønsket mig i alle de år, vi har kørt løbet.

Siden er sengen blevet holdt hos Team Sol og Sommer, men nu går det da så småt fremad, omend det så også for mig blev en dag i sengen, den første i tre år!

Til de mere og udpræget barnlige fornøjelser var, at eftersom vi lå med røven i vandskorpen bagerst i feltet, kunne jeg more mig med at køre i cirkler om de langsomme der kæmpede sig op af bakkerne, specielt den lange på golfbanen. Edder manme ikke god stil, men ret morsomt... ;-)

Old School Tourmalet

Så kører C2C karavanen igen, denne gang for otte OCC´ere incl den bedre halvdel af Team Sol og Sommer.!

Yes, 2012 bliver også et super år!

Asger på singletrack

Asger vokser helt forrygende, så den gamle (men ikke så slidte) Giant er blevet alt for lille. Ikke at han klager sig, det gør han sjældent, men vi andre kunne ikke bære, at han kører med knæerne oppe om ørerne. Turen gik derfor i går rundt til en bunke cykelhandlere og vi fandt en ny fin sort/hvid/rød MTB, med knippelgodt udstyr på. Carraro, hvem har hørt om det? Men det er faktisk et mærke fra støvlelandet, hvor hver flække åbenbart har en cykelfabrik.  Hul i det, det var lige den der passede Asger og faderens pengepung.

Og i dag skulle den italienske supermaskine luftes. Vi har så mange gode skovveje lige udenfor døren, så turen gik op igennem Dyrehaven, langs Mølleåen og gennem Geels skov til Holte. Op til Geels skov gik der lidt singletrack i den.. Asger klarede det fornuftigt, men var godt nok træt bagefter. Utroligt grænseoverskridende for ham, og ikke uden et par knubbede ord ;-)  Men fremad går det med stormskridt! I dag blev det lige til 25 km i skoven, ikke ringe!

En rouleur i skoven

Er den ikke bare flot, Carraroen?

Sjovt som den rette størrelse cykel sætter hastigheden i vejret. Smalle dæk, og vel fire kilo lettere end den lille gamle cykel. Samme gode gear som på sin fars cykel... En rigtig drengecykel!

29'er

Det nye sorte indenfor MTB er store hjul, kaldet twentyniner'er fordi de er tre tommer større, end de 26" man normalt kører på.

Fordelen er oplagt, dels har de en større kontaktflade med jorden og kan dermed give traktion hen over de fleste rødder, dels er angrebsvinklen mellem dæk og forhindring lavere. Forestil forskellen mellem at møde en kansten på en kontorstol og så på en cykel. Klart at jo større hjul, jo færre problemer.

Jeg tror ikke forskellen kan beskrives meget bedre end Kasper gør på Dansk Mountainbikes hjemmeside her: "29ere, hvad er det?".

Ja ja, selvfølgelig har en 29'er fundet vej til Team Sol og Sommer. Og ja, de hjul er fanme store! ;-) Meget morsomt at det er en Giant, for det passer helt på navnet. 2x10-speed gear, som også er det mest hotte i branchen. For det er hver gang man skal skifte i for, man får problemer, derfor hellere et større spring i bag. Og  da vi nu var igang, har jeg fået den bygget om fra SRAM til Shimano... og hold da op hvor var det en befrielse! Jeg er aldrig blevet tilfreds med gearingen på den gamle Scalpel.

I skoven kører den som en tysk Panzerkampwagen. Intet stopper den, æder bakker som slik, og kører tværs gennem buske, over stok og sten og tværs gennem mudderpøle. Man sidder lidt mere oprejst end på Scalpellen og styret er noget bredere for at kompensere for gyro-effekten på de store hjul. Med bagaffjedringen aktiveret, bidrager det alt sammen til fornemmelsen af bare at sejle igennem skoven. Måske er et panserslagskib en bedre sammenligning ;-) Bliver spændende at se hvordan den performer, når vi skal ud og race i skoven med resten af OCC

Forgaflen er en Fox, det mest udbredte mærke, men en Lefty er det altså ikke. Ikke nær så plush, langt fra. Men det hjælper måske lidt, når jeg har fået justeret den ind.. Sag, rebound, lockout, blow-out, slow compression... bummelum.. kræver vist lidt manuallæseri og et særskilt blogindlæg.!

Efterårsferie

Ingen efterårsferie uden at MTB´erne skal afprøves. Sidder teknikken der endnu? Virker cyklerne?

 Så turen gik langs Mølleåen til Furesøen og op til Bøndernes Hegn, medens hjemturen gik langs sydsiden af de store søer og gennem Ermelunden, en god 44 km nydelsestur

Og jo, teknikken sad i lige i skabet fra første færd. Hanne kørte ned af bakkerne på alle singletracks med en teknik og hastighed der ikke lod min noget tilbage. Imponerende. Jeg ville egentlig have taget en lille film, men nåede aldrig at komme så langt foran, at det kunne lade sig gøre.

Men ingen tur i skoven uden et solidt bid i mulden, for midt i et 20 cm dybt og 10 meter bredt kæmpemudderhul var der åbenbart en rod. Man behøver skam ikke sende kæresten til Spa i Sydeuropa for at hun kan få lagt en heldækkende kropsmuddermaske, en tur i skoven er rigeligt ;-)

 Vejret var fantastisk, en super efterårsdag.

Men hjulene sidder jo forkert!

Normalt har en to-hjuler hjulene efter hinanden, men på denne står de ved siden af hinanden!

På kulturnatten kunne man i år prøve en Segway hos Ingeniørforeningen, og selvfølgelig kan der ikke være en to-hjuler i farvandet uden Team Sol og Sommer skulle prøve.

Segway blev sendt på markedet under stor hype tilbage i 2001, men har ikke helt fået den succes som opfinderen regnede med. Fed er den nu ikke desto mindre.

Under fødderne sidder et batteri, en motor og en kraftig computer. Systemet er selvbalancerende, ikke på grund af tyngedkraften eller andre naturlige fænomener, men fordi den kraftige computer hele tiden kan justere hjulene så bunden er nedaf og toppen op ;-) Frem og tilbage styres ved simpelhen at læne sig i retningen. Segwayen vil så forsøge at smutte ind under dig igen, hvilket betyder at den vil bevæge sig. "Til siden" sker ved at tilte styret til højre/venstre.

Lyder det kompliceret? Det er det ikke in real life. Der var lang kø og man kunne tydeligt se folk kæmpe de første 20 meter, hvorefter det bare gik over stok og sten. Ingen andre transportformer kan beherskes på så kort tid. Kan du selv huske da du skulle lære at cykle?

Har du fået lyst til at prøve, så kan en tur forbi Danfoss Universe på Als, anbefales.