Transport

Den bliver altså ikke ved med at gå, undskyldningen for at tage bilen rundt i byen...ja faktisk har jeg vel næppe nogen, og da slet ikke efter dagens nyerhvervelse, en sportscykel med bagagebærer, støttefod og skærme.

Kørte den hjem fra cykelhandleren, og pludselig forstår jeg dem, der synes, at første gang på en racercykel er grænseoverskridende..

Hvor er racercyklens monumentale stivhed og klikpedalerne, carbonens komfort og gedebukkestyrets lave position?

Uha, skal da lige vende mig til en normal cykel igen!

Men glæder mig til bare at kunne hoppe op på cyklen når man skal til bageren, at kunne stille cyklen overalt og til ikke at skulle skifte tøj hver gang man har cyklet til arbejde :-)

Telemetri

Har længe undret mig over, at Tour de France ikke har et lille display nederst, der viser aktuel hastighed, puls og andre informationer fra de førende ryttere. Sådan har det jo længe været i Formel1 og andre topsportsgrene.

Men, ifølge www.bikeradar.com er den del ryttere, herunder vores egen Brian Vandborg udstyret med en lille sender.

Resultatet kan findes på http://data.srmlive.de/TDF/
 Lige nu i skrivende stund er der naturligvis intet, men på tirsdag når hviledagen er overstået, skal vi se om det virker.

Gladiatorernes kamp

Nu kan det sgu snart være nok! Tour de France anno 2011 er en gladiatorkamp, ikke mod hinanden, men mod asfalten, der som løverne i arenaen i Rom æder den ene rytter efter den anden. Sportslig ikke så interessant, når favoritterne udgår efter styrt, og klassementet styres af, hvem der har været fanget bag et styrt.

Hver dag sine ofre, lige nu er Vinokurov og Van den Broeck udgået efter et megastyrt på en nedkørsel.

Egentlig underlig at Frank Schleck, den hidtil regerende mester i styrt, stadig sidder på cyklen.

Men, Frank er godt kørende i år. Holder han hjem, er han og Cadel Evans (uf!) mine favoritter til at vinde løbet i år.

Kina eller København?

Jeps, København i lørdags!

Cykeltræner punkterer og får forfrysninger i hånden

Ja, det lyder som en Gæt-og-Grimasser sætning, som ville kræve at Grethe Sønck skulle ned på gulvet mindst tre gange.

Men det passer nu godt nok.. Ved lørdagens træningstur høvlede regnen ned, og selvfølgelig punkterede jeg. Jeg havde fået en slange med ultra kort ventil med, og hvor jeg normal er 100-meter mester i den svære kunst at betjene den eksplosive CO2-pumpe, røg det meste ved siden af i dag... og lige op i den våde cykelhandske. Den blev øjeblikket hvid og stivfrossen.

Ondt gjorde det nu ikke, bare lidt mærkelig at stå i sommervarmen med frosne luffer ;-)

Dyre cykler og overfodrede motionister

Når man kører i bjergene, er der kun to ting der tæller: kondition og vægt. Konditionen kan trænes, men vægten er straks noget andet. At tabe sig er noget af det sværeste man kan bede en normal overflodsdansker om. (sjovt, overflod er i denne sammenhæng det samme som overfodret). Den nemmeste måde at tabe sig på er ubetinget at købe en ny og lettere cykel. Man ser derfor ofte ganske velproportionerede motionister på cykler, der er dyrere end proffernes.

Når man som jeg hader at køre op ad og er kommet til at sige ja til en tur på langs af Pyrenæerne, ligger vægttabet som en uomgængelig faktum. Jeg indledte derfor året med at målsætte en vægt på under 80 kg, et vægttab på 8 kilo. Den lettere cykel kunne jeg så bringe i hus når målet var nået, som en ekstra vægttabsbonus. Desværre var motivationen for den handikappede MTB'er íkke alt for stor og vinterferien bragte derfor tre kilo mere til hus... nu var jeg elleve kilo fra Pyrenæerne og en ny cykel!

Jeg kender jo kuren, ingen alkohol og lidt påpasselighed med hvad man putter i hovedet, så kommer vægten helt automatisk ned. En forrygende træningsindsats for at komme i form igen efter stilstandsperioden hjalp sikkert.

Og, pr 1. juli er målet nået, der er tabt 11 kilo! Godt to kilo pr mdr, ikke et imponerende hurtigt vægttab, men uden mad ingen hård træning! Og cyklen? Ja, den kom i hus lidt inden målet var i syne, men det har sådan set blot inspireret mig yderligere. Den værste man kan blive til grin for, er jo sig selv.

Fra det store vægttab i 2004/5 ved jeg, at man taber sig proportionalt. Det er ikke kun bodegamusklen der svinder, men også vielsesringen der sidder løsere, ja sågar falder skostørrelsen også! Nok er livremmen svundet 7-8 cm, men de i forvejen tynde arme er blevet tyndere. Det betyder, at når jeg kigger mig i spejlet, er der sgu stadig en bodegamuskel, ikke stor, men tydelig på en krop der er blevet mindre! Damn, den flade mave er stadig pakket ind i overflod.

Godt der er små to måneder til Pyrenæerne, og cirka 1.500 km. Jeg har nået målet, men der sidder helt ubetinget yderligere to kilo, jeg kan donere til bjergguden! Jeg tror sgu jeg gør forsøget!

In the air

For første gang siden operationen skal jeg ud og flyve. Lidt nervøs spurgte jeg kirurgen om jeg ville få problemer i lufthavnen? Nej, var svaret friskt, "Jamen, går de mange skruer ikke i metaldetektoren i Security?..". "Jo, da" var svaret, "men du skal bare vise dine ar" !

Så jeg havde forventet, at få love til at lege stripper, i det mindste smide strømperne, taget til side, blive kildret under tæerne med et eller andet avanceret instrument, bidt i benet af en politihund eller det er er endnu sjovere!

Men, unikheden røg, ingen opstandelse, bare en almindelig kedelig flypassager! Scanneren gav intet udslag! Øv ;-)

Halvvejs

Så skriver vi den 30. juni, og vi er præcis halvvejs på året. Heldigvis gælder samme betragtning kilometerantallet. Skal jeg nå 7.000 km i år, er det jo rart nok, at jeg på dagens cykeltur rundede 3.500 km. Halvvejs!

Vi var en begrænset skare til torsdagstræningen, så vi besluttede at lave noget svingtræning. Vi har fået en ny overordentligt stærk pige med på holdet. Det eneste sted man kan mærke, at hun er begynder, er rundt i svingene, så vi fandt et sted, hvor der er en runde på 1,5 km og ingen trafik, og så blev cyklerne ellers kastet ind i svingene. Store fremskridt! Pludselig forstår jeg hvorfor lærergerningen kan være så givende. Sjovt når man sving for sving kan se forbedringen i form af en højere og højere fart rundt! Og større og større sikkerhed!

Dagen derpå

Så blev Thit student, og den deraf afledte festivitas inspirerede mig af en eller anden grund til denne afstemning på OCCs hjemmeside:

Jeg kan ligeså godt indrømme, at enten er jeg blevet for gammel eller også er jeg kommet ud af vanen, men én drukaften kan mærkes i mange dage derpå!

Solen skinnede i dag, men ikke på nogen diamanter i benene, selvom det blev til 60 km i det dejligste sommervejr. ;-)

Derny

Thit er på vej hjem fra Oure, så i dag måtte hun køre sin 45-scooter den lange vej over Spodsbjerg-Tårs fra Sydfyn til Klampenborg.

Jeg cyklede med fra Maribo til Rønnede, 73 km som motorpace efter Thit. En 45-scooter kan altså køre stærkt, så det blev med et gennemsnit på 36,7 km/t.  Utroligt sjovt, men også sindsygt hårdt. Nok kan man ligge i læ bag dernyen, men når det går ligeud skal hastigheden altså holdes på 45! Det virker lidt for nemt at køre pace, men jeg kan garantere, at det alligevel er en seriøs træningsform. Det kan jeg mærke på benene, det har alligevel været noget af det hårdeste, jeg har lavet længe.

Sjovt nok synes jeg at sårn en lille knallert kan køre alt for stærkt med Thit, men at cykle med samme hastighed rører mig ikke ;-)

Det ER dejligt at cykle, meeen...

En viral reklame for VANMOOF, et hollandsk cykelmærke, som vist endnu en gang har forsøgt sig med Guerilla-marketing-stunt: Politi stopper cykelpige: Nederdel for kort

Indhentet!

Så fik 2011-Per endelig indhentet ham 2010-Per!

Selvom jeg trænede som aldrig før sidste år, er det altså lykkedes mig, at indhente de kilometre jeg var bagud efter vinterens stilstand. Føler mig faktisk også i bedre form end nogensinde!

Med dagens tur krydsede jeg 3.000 km posten, så der er ikke langt til halvdelen af årets mål (3.500), men vi er jo også snart halvvejs på året..

Nu med bidet

Så fik jeg endelig min saddel! Det er første gang jeg prøver en saddel med hul i midten, og som Finn konstaterede første gang han cyklede i regnvejr... nu med bidet!.

Efter en evalueringstur på 99 km i dag, er er ingen tvivl om, at man kun sidder på sædeknoglerne og ikke mellemstykket. Det er jo fint nok, men der er så det mere vægt på mindre hud. Men følte mig på en eller anden måde mere hjemme på cyklen end hidtil. Så det er nok godt nok.

Specialized har næsten totalt udsolgt i Europa. Jeg har nok købt ny cykel, men venter stadig på det rette styr og saddelpind. Sadlen og frempinden er kommet. Efter sigende har Specialized bestilt 50% mere til 2011 sæsonen i forhold til 2010, men står alligevel med tomme hylder. Ingen tvivl om at cykling er blevet populært!

Cyklist fik fartbøde

Så fik knægten da officielt papir på, at han har gode ben ;-)
Cyklist fik fartbøde | www.b.dk

Jeg har sommetider overvejet problemstillingen, men det er mest når man suser igennem et 30 km/t område. Normalt er det sjældent, at 50 km/t-byzonen udgør noget problem.

Cykelfanatiker? Nej, bilfanatiker

Vores næsten nye bil (den er kun tre år) skal snart til 80.000 km service. Den blev købt samtidigt med min gamle cykel (den er hele tre år!). Cyklen har kørt i omegnen af 16.000km....  Det er 20% af bildistancen.  Egentlig imponerende men, ville den bedre halvdel sikkert sige, det kunne have været endnu bedre, hvis jeg tog mig sammen og cyklede til arbejde!

Sammenlangt er der de sidste tre år kørt 21.400 km på cykel. Med en gennemsnitshastighed på 24 km/t giver det 891 timer på cyklen. Med en gennemsnitshastighed i bilen på 60 km/t har jeg derimod tilbragt 1.333 timer bag rattet.

50% mere tid bag rattet end på cyklen... Underligt nok, det havde jeg ikke ventet..  Den bedre halvdel af Team Sol og Sommer har nok ret ;-)

Et nummer i statistikken

Antallet af folk der i 2010 har søgt skadestuen efter ulykker i naturen steg til 22.700, skriver Berlingske.

Hvorfor ved man ikke. Men ifølge Hanne Møller fra SFI er antallet af den slags ulykker steget de sidste fire år. En forklaring kan være, at folk er blevet mere aktive med mountainbikes eller noget andet, mener Hanne Møller.

Den lader vi lige stå lidt.... I mellemtiden kan du læse hele artiklen her:  http://www.b.dk/nationalt/vi-er-for-travle-og-for-pylrede

Kom til Norge, min far!

Hvorfra udtrykket stammer ved jeg ikke, men mange af mine barndomsminder går til Norge, hvor familiens sommerferier som oftest blev afholdt. Da Thit var lille havde vi en forrygende ferie der, og vores bryllupsrejse gik også til Norge, så jo: kom til Norge, min far!

Efterfølgende har det nu været lidt sløjt med at rejse til Norge, så da VätternRunden blev udsolgt inden jeg nåede at blinke med øjnene, rettede opmærksomheden sig til nabolandet. Var der ikke et løb, der, der kunne måle sig med Vättern Rundt, som jo nok er langt, men ikke så rig på højdemetre?

Ind kom Telemark Tours på løbslisten, et cykelløb på 250 km med 2700 hm. Der var vi i weekenden, dvs halvdelen af Team Sol og Sommer (den bedre vil ikke køre så langt) og gode venner fra OrdrupCC.

Vejret var med os, sjældent godt for Norge. 23-25 grader høj solskin og vindstille ved starten... dog noget mere vind senere på dagen.  Og hold da op hvor er Norge smukt!  Billedet her er lånt af Google, for der var ikke lige tid til at stoppe undervejs. Men det ligner 100%

Med Allan og Finn som motorer gik det over stok og sten, 9:14 timer tog det os, med 27 minutter i depot. Det betyder en gennemsnitshastighed, den tid hvor vi bevægede os, på 28,2 km/t !!  det er rigtigt godt, for 250 km og 2700 hm!!

Det kunne have gået hurtigere, hvis ikke de to dieselmotorer skulle vente på mig på toppen af bjergene, for så mange kræfter er der ej heller i benene endnu... En nordmand, som jeg fulgtes med, sagde: "Tippet til at kjøre i fjellet er, at kjøre veldigt forsiktigt opp, så har man kræfter til at fortsette" Det var et råd jeg kunne bruge, meget behageligt måde at køre på ;-) Nedad gik det så knapt så forsigtigt, den tabte tid skulle jo indhentes!

Vi kørte i dagstimerne, noget jeg ellers ikke plejer på de lange løb, men det var godt, for dels var vejret jo flot, dels var der faktisk ikke noget trafik (hvilket er den største fordel ved nattekørsel) og udsigten er jo noget helt specielt i Norge. Og, så er det nok rart med fuld dagslys, når man racer ned af hårnålesvingene ;-)

Eftersom vi brugte to dage på transport og en dag på cykling var der tid til mange røverhistorier, ikke mindst om Allans imponerende kostindtagelse og de deraf afledte konsekvenser. Så, skulle du høre om en flok sprængte toiletter i Norge, nærmere betegnet Telemarken, kan det være vi kender afsenderen ;-)

Tøserunden 2011 - What the boys did

Harzen 2011

Bededagsferien stod i år på en tur til Harzen med cykelklubben. Fyrre ryttere fra alle hold, var vi afsted. Med bus til Braunlage, en hyggelig by midt i området. At det var bededagsferie i Danmark stod helt klar, for vi mødte mange danske klubber i området. Området er super kønt, ja nærmest bakket, sårn bare lidt på steroider, alpetinder er der ikke ligefrem. Og kors hvor er der mange træer! Lidt mere åbent landskab i det gamle DDR dog.

Selvom det tager lang tid med bus og anhænger til Harzen var det både komfortabel og hyggeligt. Der blev fortalt mange røverhistorier, og jeg fik set en masse, jeg ellers ikke ser, når jeg flyver lavt hen over motorvejen. Jeg er dog stadig ikke overbevist om at man kan sidde over 24 timer i sådan en tingest, når vi skal ned for at køre C2C til august!

Første dag blev der kørt 100 km og det var noget af et wake-up-call når bakken ikke kun er 50-100 meter lang, men 10 kilometre og stiger jævnt med 7%. Så er det med at finde sit eget tråd og ikke lade sig lokke til at køre med en, der kan køre en lille smule stærkere. Straffen kommer prompte!  På første dagen kørte jeg med 1. holdet, hvilket gik godt nok, bortset fra, at vi måtte kalde på bussen flere gange grundet defekter. (herefter kaldet team defekt) Således oplevede Allan, ganske som i Grejsdalsløbet, at egerne ikke kan holde til at cyklen stilles i solen medens man puster ud. Ping, og så var der endnu en gang et ekset hjul. Det tog lidt tid før den tilkaldte bus med et nyt hjul kom. Sven formåede at træde det Kuota stel i stykker, han købte til erstatning for mit gamle (som døde i et styrt). Kim punkterede og knækkede desforuden en klampe og eksede et hjul, og sådan gik det derud af. Fuld knald på når cyklerne endelig kunne køre og en masse ventetid. De to næste dage kørte jeg med hold to (Var nu også lidt nervøs for formen, nok er min kondition i top igen, men påsken viste jo at jeg ikke restituerer helt så godt som før)

Anden dagen var kongeetapen, 120 km nogenlunde over det hele, samt en 20 km stigning! Først 10 km med 3-5 % og herefter 10 km med 7-8 og lidt 10% stigninger. Der sad jeg godt nok og overvejede, om jeg nu egentlig også lige skulle med til Pyrenæerne til august... men bagefter var det fedt nok. Sjovt som alle, stærke og os andre der også bruger panikgearet i ny og næ, er lige trætte når vi kommer op.. de andre bruger bare flere kræfter på at køre hurtigere op. Ja det virker nærmest som også intervaltræningen gør, alle presser sig selv til grænsen, og så samles der op på toppen. Helt cool!Trejdedagen gik til det gamle DDR, 42 km. Fede veje, de er jo alle sat i stand for nyligt, og et kønt og lidt mere åbent landskab. Her skal vi helt sikkert bruge mere tid næste år. Her fandt jeg så også ud af, at det med den ringere restitueringsevne er en saga blot. På den første monsterstigning (igen en 10 km med 7-10%) startede jeg langsomt ud, for lige at passe på mig selv, men var faktisk i stand til at hente de fleste inden bakken slap op. Dejligt! Nok spæner jeg ikke op, men det er kapabelt. Og her dagen efter er mine ben ikke ømme... Kom bare an Pyrenæerne! (skal dog lige have et lavere gear på cyklen, så jeg har et reservegear når det for alvor bliver stejlt!)

Mister gadget har købt et superfedt lille kamera, der kan sættes fast på cyklen. GoPro HD Hero. Cool sag der kan optage i fuld HD med 30 billeder i sekundet. Det er godt nok noget der kan producere store filer, men er yderst anvendelig, både som turist, men også som træner. Jeg håber at kunne udgive en film om turen snart, men her er en appetitvækker fra grænsen til DDR. (

Nå ja, og så blev der lige sat en personlig hastighedsrekord. 75,4 km/t på et stykke kulfiber forstærket plastik ;-) De er godt nok stejle de bakker! Den nye cykel kører fordømt godt, hvorimod de der kørte på højprofilfælge oplevede at forhjulet begyndte at vibrere voldsomt når hastigheden kom op mod de 60. Det havde jeg godt nok ikke regnet med, troede de ville være superstabile på grund af deres højere roterende masse. Tvært om blev det hævdet, bjergryttere kører med lavprofilfælge netop af denne årsag og ikke på grund af den lavere vægt. Uanset.. min virkede perfekt!

Og så ville det jo ikke være Ordrup CC hvis ikke der stod vin på bordet. Restauranten fik næsten udsolgt af den fineste vin på kortet, en gammel sag de må have haft liggende længe, for den var billigere dekanteret og serveret på det lille familiehotel end i butikkerne i DK. Mums, men bedst af det hele var, at jeg fik lejlighed til at smage en lækker hvid sag fra et område i Tyskland jeg ikke har prøvet før, nemlig Saale Unstrut i det gamle DDR tæt på Harzen. Hold da op hvor var den god! Det skal dyrkes lidt mere!

En øl er vist ej heller at gå af vejen for, at dømme efter de ivrige hænder

Compact krank, hvor svært kan det være?

Når man som motionist skal køre opad, stejlt opad, skal man have en lav gearing. Man kan komme en del af vejen ved at sætte større tandhjul bagpå, men går det rigtigt meget opad, er det en lise også at få mindre tandhjul på i for.

Hvor det er ret let at sætte større tandhjul på i bag, kan man ikke bare uden videre sætte mindre på i for, for der er ikke plads, kranken er simpelthen ikke bygget til små tandhjul. Derfor er compact-kranken opfundet. Egentligt er det ret simpelt, spideren, de fem arme der går fra kranken ud til tandhjulet, er bare lavet kortere.

Men, det betyder altså at hele kranken skal skiftes!  De fleste kører permanent med compact-krank når de først har skiftet, men jeg fortrækker den lidt større normal klinge, når det går lige ud på danske landeveje. Så en gang i mellem kommer cyklerne op på bænken til den lille operation.

Inden Grejsdalløbet skulle det selvfølgelig gøres, først på min egen og derefter på den bedre halvdels. Og, det er ikke så svært:

Af med pedalerne i begge sider. De sidder naturligvis godt fast, så det er op at stå på værktøjet for at få maksimalt kraft på. Glemmer du at tage pedalerne af, inden du flår det hele af cyklen, kan du ikke udnytte dette vægtstangsprincip... det gør man kun en gang, for klingen har jo mange umådeligt skarpe tænder som man helst ikke skal i nærkontakt med, når den endelig giver sig i det spænd, du har lavet ved at klemme benene sammen om lortet.. nå det var en anden og ikke tidligere fortalt historie...

Cyklen op på bænken og løsne de to skruer der holder venstre pedalarm fast på akslen. Tilsvarende med den fingerboldt der spænder pedalen sideværts ind på cyklen.

Af med venstre pedalarm.

Kæden af.

Efter et par forsigtige bank med en gummihammer på akselenden (har ikke rigtigt fundet andre metoder) kan man trække akslen ud af lejerne på cyklen.

Find den gamle compactkrank i bunkerne, ind med den i lejerne og på med venstre pedalarm. SATANS jeg havde kun en fingerbolt, til den type krank og den sad på den cykel der lige er solgt... nå men jeg må ned til cykelhandleren i morgen...

Kæden på, den skal nemlig kortes af og forskifteren skal flyttes ned, så de passer til de mindre tandhjul..

Hmmm... hvad er nu det, kæden passer og forskifteren kan ikke flyttes længere ned.. den passer i øvrigt også... hmm... lad mig lige se... jo fanme om ikke Hannes nye cykel fra butikken allerede er udstyret med compact krank!!!

OK, af med den jeg lige har monteret og tilbage med den originale, do med venstre pedalarm, på med fingerboldten, på med de to skrurer der holder det hele samlet og på med de to pedaler igen.

Voila, så spiller det hele, hvor svært kan det være?


..omend det ville have været nemmere, hvis jeg havde talt tænder inden operationen, eller blot kigget på det klistermærke der sad på kranken:  "COMPACT KRANK"  ;-)

Grejsdalsløbet 2011

En uge med virus, kvalme og maveonde, og dermed minimal fødeindtagelse hjælper nok på vægten, men er ikke super god forberedelse til Grejsdalsløbet. Dermed blev årets resultat da ej heller (for en gangs skyld) bedre end sidste år.

Vi kom ind på 7:08 mod 6:11 sidste år. Med til billedet hører dog også, at ruten var lagt om med 300 hm ekstra til følge, at vi fik fire punkteringer (mod nul sidst) og at vi ikke var superørne til at komme hurtigt ud af depoterne. Og vejret...

Der findes stort set ikke det vejr i Danmark som ikke kom til udtryk den søndag i Vejle, solskin, sublim medvind, regn, stormende modvind så skraldespandene kom flyvende hen af gaden, hagl, kulde og varme. Egentlig ganske charmerende.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg var grundigt ude i tovene, energimæssigt. Der var ikke meget at skyde med i benene til sidst. Da der var 30 km tilbage måtte jeg bede resten af holdet om at køre ind selv, jeg havde brug for at køre mit eget tempo. Det var nu ikke så langsomt endda, jeg overhalede da en masse som også var gået kolde. Med 12 km tilbage mødte jeg resten af OCC-holdet, som havde en punktering, og på den måde kom vi ind sammen. Dejligt, og tak for hjælpen. Min helbredstilstand taget i betragtning er jeg overordentlig tilfreds med resultatet. Også dette løb er således godkendt!

Jeg havde overvejet at droppe den, men er nødt til at at få nogle højdemetre i benene inden august, og træningsplanen foreskriver dette løb som en start, efterfulgt af Harzen og så et endnu hårdere løb i de norske fjelde i juni. Det bliver sublimt!

Undertegnede og Henning fører feltet op ad Kiddesvej. Med maks 23% er den så stejl, at man må op og stå i laveste gear. Holder man den ikke bare lidt i gang, står man stille ved hver pedalomdregning. Således var der da også nogen der væltede, fordi det gik for langsomt for dem ;-)

Grejsdalsløbet er et rigtigt godt løb. Landskabet omkring Vejle er supersmukt og bakkerne er en god udfordring, og når man kan køre med gode OCC-venner, er det en fornøjelse, der er værdig til at komme på den faste liste.

Bike Lane Warrior

Some dominate on the trails. Others prefer to wield their strength on the open road. But few choose the bike lane as their main domain. These riders have no “season”, no affiliation, and usually fly solo. Often times you’ll hear them coming…“On your left! ON YOUR LEFT!!” And then, as you awkwardly wobble to the right, they overtake you. A blur of authority and commitment screams past, and there is little you can do. Beware, the Bike Lane Warrior.

Byens hurtigste over Kgs Nytorv, dressed to kill

Teksten lånt fra den hippe cykelside www.twinsix.com,

Stjernetour de Grindsted 2011

For anden gang blev der kørt 180 km i Stjernetour de Grindsted, og i modsætning til sidste år skinnede solen i år fra en høj himmel. Jeg tror, det blæste for meget til at skyerne kunne hænge fast, for hold da op, hvor der blev blæst. Jeg vil bare sige, at jeg var glad for, at det ikke var min bil der var placeret op af løbsafspærringen, da den kom flyvende.

Blæsten kom sjovt nok fra øst, hvilket ellers ikke er normalen derude vest på. Det gjorde sig til, at løbet ikke var a-walk-in-the-park, for dermed var der nærmest storm som modvind de sidste 30 km.

Som en god tradition fulgtes jeg med Torben fra Galten Cykle Club, og han havde også i år lovet at vente på mig. Ude i bakkerne ved Egtved måtte vi smide feltet, en gang rulleskifte var mere, end jeg havde ben til. På det tidspunkt havde Torben taget en god del føringer, for mange af dem vi kørte med, kører så åbenbart ikke i klub, og intet fungerede af sig selv. Torben var dælme godt kørende på det tidspunkt, så det var med lidt ærgelse i stemmen, at han fortalte mig at man altså måtte investere lidt i at samle feltet op efter svingene for at nyde frugterne af at kunne sidde i læ. Min kommentar var vist som en bedre bankkrise, der var eddermanme investeret det, der var at investere på det tidspunkt!  Senere i den hårde modvind var Torben nu vist glad nok for, at jeg havde haft min krise, for nu var det pludselig mig der sad og trak, og Torben der betalte af på de tidligere investeringer. No problems, når jeg blot selv måtte bestemme hastigheden. 180 km med 900 hm i storm kommer ikke let!

Tiden blev 5:49, 19 minutter hurtigere end sidste år!  Også dette løb er godkendt!!

Da vi kom ind til torvet i Grindsted havde arrangørerne tænkt, at det kunne være genialt med et indslag med 20 raske kondifolk, der demonstrerede spinning. Og, det kan man åbenbart kun til øresønderrivende musik af værste DJ-skuffe. Ikke lige det man har brug for, når man kommer ind med en bragende hovedpine, fik vist kun drukket en god liter vand i de seks timer vi kørte. Ikke klogt! Senere på aften gik det vist over i en let forhøjet temperatur, men nu ikke noget som ikke kunne helbredes med et par panodiler.

Nu må vi så blot se hvor lang tid der går, inden jeg igen kan træde en bule i en blød hat. Sidst tog det 4 dage.  Konditionen er OK, men  jeg restituerer langsommere end da jeg stod af cyklen i november.

På lørdag er det 170 km i Grejsdalsløbet, og så er det vist ikke menneskeligt muligt at træne mere inden Harzen byder sine bakker til sidst i maj.

En tæt barbering.. eller?

I licensrækkerne var der to store løb i denne weekend, et af dem i fødebyen, hvor vi var. Turen blev derfor slået forbi startsted, hvor man kunne underholde sig med at se de mange hold blive sendt afsted.

Man kunne tørt konstatere, at benene var mere velbarberede end kinderne på de ellers så stoute mænd!
;-)

Hvor kom den vinter fra?

Fem vedholdende ryttere var mødt op i til tirsdagstræning i maj, fire grader stillede foråret op med og mindst tre millimeter regn kom der ned ovenfra.

For helvede hvor var det koldt!

Sandbjerg på fixed gear, parløb på Stumpen, tilbage til Kettinge, gennem Sandholmlejren over til Høvelte og langs Kongevejen gennem Birkerød hjem.....

Oppe ved Høvelte var der lidt læ, og fingerne lidt optøet. Jeg foreslog forsigtigt, at vejret faktisk ikke var helt ringe, men blev kontant nedstemt! Tror jeg havde glemt at jeg havde gule linser i brillerne... det virker som om solen er lige ved at titte frem, men sådan var det ikke heelt når man skævede over brillekanten.

Efter at have kørt ned af Klampenborgvej var mine fingre helt stive, og da jeg skulle i bad, kunne jeg konstatere at temperaturfornemmelsen mellem fingre og krop ikke var helt i overensstemmelse. Hvad fingrene synes var passende havde vist mest en  temperatur der kunne tilfredsstille en vinterbader.

Det var godt nok hårdt. Dels er jeg endnu ikke helt kommet mig over lørdagens løb, dels fik jeg aldrig muskeltemperaturen op på en ordentlig driftstemperatur. Og så er der altså bare intet at skyde med. Drømte hele natten at jeg var træt, så der blev ikke just sprunget ud af sengen da vækkeuret ringede ;-)

Brørup parløb 2011

I sol og vind kørte vi for fjerde gang Brørup parløb. Vinden skal åbenbart være hård ude på heden, men det forhindrede os ikke i at lave den hidtil bedste præstation på 1:34:45 for de 3x16 km. Det rakte til en femte plads ud af ni deltagende mix-par. I det pænt hårde felt skal man ned under en rundetid på 30 min for at komme på podiet. Vi er nu godt tilfreds, vinterens stilstand taget i betragtning og havde ikke turde håbe på mere, ja knapt nok den personlige rekord.

Mix par-løb er en speciel katagori... I alle andre kategorier skiftes man som regel til at føre, men sådan er det ikke heeelt på mix-hold... Det udartede sig ihvertfal til 49 km enkeltstart for mit vedkommende, medens den bedre halvdel udkæmpede et lige så stort slag for at hænge fast på mit baghjul. Jeg tror, det var det hidtil hårdeste løb, jeg har kørt. Min gennemsnitspuls for de halvanden time røg op på 91%.... og det er ret så meget, i så lang tid. Jeg har da også efterfølgende haft ondt i lungerne i et døgns tid.. sårn når man tager en rigtig dyb indånding, så kildrer det lidt. Benene og resten af kadaveret har det lidt ligeså ;-)

Vores gennemsnitfart var 31,1, og den skal bare lige listes op på 32,1 for at komme under de 30 minutter. Det må da være muligt! Ses til næste år..

Med Galten CK i bakkerne

Kørte en tur med svogerens cykelklub Galten CK, klubben som jeg skal køre C2C med i august. En tirsdag aften klokken 18:00 i solskin dukkede der 60 deltagere op, halvdelen af alle medlemmer i klubben. Det kan OCC ikke mønstre!

Man må sige, at de i landskabet omkring Silkeborg har et træningsterrain der bedre passer til C2C-træning end vi har på Nordsjælland. (at vejene så minder mere om Bulgarien er noget andet)

Jeg var lidt loren ved at stille op på bakkerne, og så på min hviledag, men det gik nu over al forventning. Bakkerne føltes ikke så lange eller stejle. Enten er cyklen sublim til at køre op ad, eller også er min formkurve i lodret stigning. Sjovt var det under alle omstændigheder. 59 km med 580 hm, et snit på 27km/t og en puls på 74%... ikke ringe!

Tak for en god tur!

Træningsprogrammet er godkendt!

Den lange tur 2. påskedag, blev Roskilde fjord rundt. En tur på 125 km, som vi også tog nogle gange sidste år.

Det giver derfor anledning til at sammenligne, hastigheder, puls etc Og søreme om ikke dagens data stort set ligner september måneds!  Vi kørte rundturen med et snit på 29 km/t og en gennemsnitspuls på 73% procent. (til trods for lette tømmermænd) Hermed må man sige, at det stort set er lykkedes mig at komme tilbage i form på 1,5 måned efter fire måneders inaktivitet!

Træningsprogrammet er godkendt!  (men det var så også turen, hvor april måneds kilometertal rundede 1000! så helt sovende er det ikke kommet).

Vejret på dagens tur var helt fantastisk, og sluttede af med over 20 grader. Så her blev 11 par raske OCC-ben luftet. For mit vedkommende for første gang i år, dejligt!

Men apropos tømmermænd, så gik det faktisk fint indtil Frederiskssund, hvor venlige venner forsynede mig med en banan, en marsbar, en cocio og en halv liter vand. Det lå eddermanme tungt i maven, og pulsen var da også markant højere på den sidste del af turen. Eller også var det fordi jeg punkterede i Frederikssund og CO2-pumpen kun smider 6,5 bar ind i dækket. Kvalmen skal dog nok tilskrives Cocio´en, bananen og chokoladebaren. Det var nok ikke så smart at tylle champagne aftenen inden ;-)

Påsken 2011

Påsken 2011 har haft det mest fantastiske vejr i mands minde. Næsten som en minisommerferie.

Og i stedet for at farte land og rige rundt, har vi i år holdt påskeferie i hjemmet, masser af gæster og en masse kilometre på cyklen. Lidt som en generalprøve på vores rigtige sommerferie i år, som også er planlagt til privaten og de sjællandske landeveje (formiddage, museer strande mm om eftermiddagen).

Indenfor den seneste løbende måned er det da også blevet til lidt over 1.000 km. Som sædvanligt er stængerne ømme. Jeg havde egentlig regnet med at trille en tur hver dag, men må konstatere, at dagen derpå, kan jeg ikke træde en bule i en blød hat. Men efter en hviledag er der diamanter i benene. Så må jeg jo holde nogle pauser, hvilket hjemmet sikkert også er glad for. Jeg er selv overrasket over, hvor hurtigt konditionen kommer tilbage, meen der bliver jo også tilbragt en del timer på cyklen. Jeg havde egentligt afskrevet at køre 180 km til det kommende Grindstedløb, men nu tror jeg alligevel, at jeg forsøger.

Team Sol og Sommer plejer at køre en lang tur ud i det blå sammen i påsken, men det bliver ikke til noget i år. Så, for at holde kilometerantallet oppe, har jeg besluttet at sammenkalde holdet til en lang tur (>110 km) mandag morgen 2. påskedag. Det bliver en sightseeing tur uden intervaller og jeg skal have planlagt en god rute, uden om vore sædvanlige træningsteder. Gode ideer?

Den skrappe finger

At være cykeltræner betyder, at man både skal være inspirator og kunne holde justits. Her er det min cykleven og medtræner Jes, der har fundet den skrappe finger frem!

Jes synes ikke, man skal tage billeder af forpustede middelaldrene mænd ;-)

Efterhånden som april rinder hen, lægger vi mere og mere vægt på distance frem for alene konditionstræning, så Skærtorsdagturen blev med få intervaller, men til gengæld nogle længere strækninger med pæn fart. Dejlig, og så med det vejr!

Havarikommision

Måske skulle man nedsætte en havarikommision der kan kigge nærmere på OCCs styrt, selvom om jeg tvivler på man for alvor kan udlede mere end vi allerede ved. Det er som med Amerikansk fodbold, få sekunders uopmærksomhed giver et andet resultat på cykel end på sofaen.

Men, lad os prøve at samle sammen for det sidste år:

Licensholdet:
Marts: Et styrt på Mallorca. Eneulykke, glat i 180 graders sving, brækket hofte
Februar: Et styrt på Strøbjerge. Eneulykke, kæden bristede, hudafskrabninger
Sommer 2010: Rammer modkørende bil under licensløb. Brækket arm

9-holdet:
April: Et styrt under transport. Manglende årvågenhed eller tegngivning. Stort felt >20, 1 brækket kraveben
Marts: Et styrt under Klampenborgspurt. Eneulykke, manglende årvågenhed. 1 brækket kraveben
November: Et MTB-styrt under transport. Eneulykke. 1 brækket kraveben
November: To MTB styrt under løb. Megaglat underlag, eneulykker. Stort kødsår og en brækket ankel.
Sommer 2010:
1 styrt under rulleskifte, modkørende i sving, bremsepanik i feltet. Hudafskrabninger
1 styrt på vej til træning, rammer en kansten. Eneulykke. 1 brækket kraveben.

9:15-holdet:
1 styrt under Slotsbakkespurten, manglende cykelvedligehold, punkteret lunge
1 styrt under Klampenborgspurten, cyklen slår bagud da rytteren rejser sig og rammer en anden. Trykket ribben.

Mangler jeg nogen?  Kan du se et mønster?

Klart nok skal vi undgå Klampenborgspurten, Cykelløb er so-so og transportfelterne må ikke blive for store, men resten er eneulykker eller udenfor træningspas, eller grejet der ikke har været i orden... hmmm...

Hidtil har vi på 9-holdet gjort følgende tiltag: undgået Klampenborgspurten, ingen spurter ned af bakker, paradekørsel under transportstrækningerne, delt holdet op under transport hvis vi når over 22 (men ikke igår altså) samt hovedsageligt faste ruter så folk lærer dem at kende.

Har du flere forslag?

Diamanter og styrt

Så kom den første aften, hvor den langærmede trøje blev pakket væk. Sol, vindstille, løse ærmer og vindvest.

Jeg så ikke så meget frem til turen, for benene føltes bløde og slidte, men dels kan der ikke gå en dag i påsken uden cyklen og dels var jeg alene som træner idag. Så, op på cyklen! Men, det viste sig, at der ikke var blødt smør, men diamanter i benene. Det går hastigt frem med konditionen.!

Desværre havde vi et stort styrt i feltet under et af transportstykkerne. Det må bare ikke ske! Det lød som stor omgang, og lignede da også et professionelt felt til tælling, da jeg fik vendt blikket bagud. En af rytterne var ikke beredt på at rabatten slog et lille sving, og væltede derfor ind på cykelstien og blev ramt af resten af feltet. Skader: En bagskifter, en cykelramme og værst af alt, et brækket kraveben. Satans, og det endda hos min gode cykelven og næsten-nabo, Lars. Øv.  Men flot, Lars, at du både kunne stå op og smile lidt forsigtigt, sejt nok! Vi krydser fingre og håber på at Harzen om fire uger alligevel ikke er en umulighed! (selvom det nok holder hårdt!)

Det er det første transportstyrt på landevej på 9-holdet, i små 2 år. (MTB og eneulykker taler vi ikke om) Vi plejer ellers at bryste os af, at vores sikkerhed er bedre end hos de fleste. Men uheld sker hurtigt, når man er 28 der kører relativt stærkt med få cm afstand.  Resten af måneden er vi kørt til Farum, men denne tirsdag kørte vi over Sandbjerg. Det har vi gjort mange gange sidste år, men ruten var ny for i år og for den uheldige rytter. Det vækker til eftertanke....

Det der cykelsport er altså ikke helt ufarligt, (Men sjovt er det, må lige netop jeg vist godt sige, jeg har taget mine skrammer)

En dum plet på en ellers dejlig aften.

Frihed

Fri fra arbejde.

Stod tidligt op og så solen rejse sig over træerne ud mod Øresund.

Cyklede med den bedre halvdel på arbejde, vendte cyklen og kørte hjem igen.

Passerede bageren og tog morgenmad med hjem til Asger.

Kørte første MTB-tur på single-track siden styrtet for 22 uger siden. Godt kørt af Henrik, der var i skoven for første gang.

Sol, så vi kunne sidde på terrassen og nyde en efter-bike sodavand.

Thit og Andreas hjemme for at pakke værelset sammen, så Thit kan få sin egen bolig på Bergsøe-kollegiet.

Asger tager sin første uledsagede indkøbstur på cykel op til Ordrup, og ovenikøbet slipper styret med én hånd, så han kan give tegn.

En ankel, der nu kan bøjes lige så meget som før.

Vander træer og blomster i haven, sammen med Asger.

Har ømme ben

Første feriedag i påsken.

.

Halvvejs

Den første periode af min stilstandtid, tog jeg ikke på, men så kom julen, en januar hvor cyklen syntes langt væk, og en vinterferie med god mad og ditto øl, og vupti, så vejede jeg alt alt for meget.

Det går ikke og slet ikke i et år hvor Pyrenæerne venter.

Så umiddelbart efter vinterferien, startede afholdsperioden, nul alkohol, intet slik men kun fornuftig mad.

Nu er jeg så halvvejs, har tabt 5,5 kilo! Det samme en gang til, og jeg bliver flyvende på bjergene, det burde kunne nås inden august.

Men, køleskabet er fuld af øl der nærmer sig sidste salgsdato... hmmm...

Bicycle Facade

Her er alligevel en, der har flere cykler end os.

Ordrups heldigste træner

Hvor er jeg dog glad for, at jeg havde doodlet mig til at have tjansen som træner i dag, for hvem fanden, ud over en pligopfyldende træner, ville ellers begive sig ud i 6 graders varme, tiltagende tusmørke, stærk blæst og lorteregn? . Hvis ikke, var jeg gået glip af en cykeltur og 51 kilometre i cykeldagbogen... så kan man jo prise sig lykkelig over, at være den eneste på doodlelisten for i dag ;-)

Men fuld respekt for de tre øvrige fra ni-holdet, der var mødt op! I alt var vi 12 med licenserne.

Vi kørte med licenserne ud til Bregnerød. To ville køre intervaller og kom under særlig kærlig behandling af Hasse, to ville hellere trille (herunder mig), så vi kørte op til Stumpedyssen og hjem over Sandbjerg.

OK tur, omend mine ben efter lørdagens tur endnu ikke er fyldt med diamanter, men nærmere smørkage.

Nej, så ked af det var jeg ikke. En cykeltur er altid godt, ikke mindst bagefter ;-)

En sommerlig forårsdag

Ingen søndag hjemme, uden en cykeltur. Og når vejret så siger 18 grader og næsten vindstille er det jo dejligt. I dag var farmor med.

Kadaveret var træt efter lørdagens 95 km tur godt krydret med intervaller, så det var rart med lidt let hjulren efterfulgt af Paris-Roubaix på sofaen

Stjernetramp 2011 - En super dag

Stjernetramp, årets første motionsløb, er ikke at bide skeer med. 75 km i det superbakkede landskab på Syd-fyn. Bakkerne er pænt stejle og ligger drysset ud, så man aldrig får et flow i cyklen.

Løbet står på Team Sol og Sommers klassikerliste, men der var lidt bæven i cykelskoen i år. Så mange kilometre er det jo ikke blevet til siden genoptræningen startede, og, og og...

Men vi fastholdte, også selvom regnen væltede ned lige inden starten! Og sikke et løb vi fik. 14 grader og pletvis solskin, men også en masse vind. Vi kom rundt på 2:49, kun 5 minutter langsommere end vores hidtidige fælles rekord. Total succes!

Jeg var i stand til at trække det meste af vejen rundt, og Hanne i stand til at følge med, ja sågar at spurte forbi på nogle af bakkerne. Pulsmåleren siger et gennemsnit på 85% af makspuls, så ingen tvivl om at der blev arbejdet, men en stor nydelse var det.

Efter en weekend med 150 km i sadlen har min ankel det bedre end på noget andet tidspunkt, siden jeg brækkede den. Vores mantra om, at intet er så slemt, at det ikke kan kureres med et spark i røven og ud at cykle, har slået til igen. Der er ingen tvivl om, at den "vægt-frie" men intensive rotation af ankel gør godt, ganske som lovet af fyssen.

Team Sol og Sommer i mål. Den ældre herre, der sprang ind i billedet, trådte en god diesel, men var superglad for at komme med i ekspressen de sidste 15 km i strid modvind. Billedet er taget af en Kurt, der sad plantet i Hannes baghjul fra kilometer 0. Det var han vist også rigtigt godt tilfreds med. (god udsigt.... men det var vist mest pga af vinden). Han beklagede, at han ikke kunne hjælpe til, kun hænge fast, men det var helt OK, og så reducerer det i øvrigt vindmodstanden 2% at have en cyklist i baghjulet.

Bemærk de nye teamcykler. Begge nye Specialized S-Works Rubaix SL2. Den model Tom Boonen vandt Paris-Rubaix på i 2009. På Syd-Fyn er meget af den der type asfalt med grus, som bare er så dræbende at køre på. På disse rammer glider man bare afsted, og mærker det næsten ikke. Ikke alene er de bygget med komfort for øje, det virker søreme også. Og alligevel er de super stive og lyn hurtige.

Jeg havde ikke fået monteret compact-krank i år. Det er mindre tandhjul i for, for at gøre det lettere at køre op ad, men tilgengæld har Shimano lavet en ny kassette bagtil, hvor det største tandhjul nu har 28 tænder frem for 27 i den gamle. Det var nok til, at ingen af bakkerne for alvor gav problemer. Hermed er compact-kranken  forvist til Alperne og Kiddesvej i Vejle.

En forårsaften

Nu er sommertiden kommet, og dermed mulighed for en aftentur. Sjælsø rundt, 53 km på 1:53, hvilket giver et snit på 28 km/t. Det er meget tilfredsstillende, al den stund at det faktisk blæste pænt og vi fik 445 højdemetre.

Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?

Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)

Søndagsturen

Der skal vel mere end to gange til, før end det er en tradition, men mon ikke vores lille søndagstur går hen og bliver netop en sådan?

Asger har munden fuld af kanelsnegl, energi skal der til ;-)

Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!

Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!

Iznogood

En lang historie, men pludselig blev næstkaliffen i Team Sol og Sommer(undertegnede) formand for Ordrup CC. Vi håber det giver lige så meget ro i bestyrelsen, som der er i den fantastiske og succesrige klub.

Team Recovery takker af

På en dejlig solskinsdag kørte OCC sin sidste vintertur. Team Recovery, nu ti mand, kørte igen 10-holdsruten, så vi er bedst mulig klar til sommersæsonen.

Lidt tung over bakkerne, men ellers skarp, så det blev en lang god afslutning på Klampenborgspurten, med en fart på 36-42 km/t. Der er noget vej til konditionen er i orden igen, men det hjælper da godt.

Desværre havde vi et styrt. Feltet blev strukket godt ud i den lange spurt, og de sidste kørte solo ind. Træthed? Tja, men et øjebliks uopmærksomhed og en betonklods er ikke en god kombination. Vi håber det kan klares med et brækket kraveben og ikke noget i nakken.

Sidste vintersæsontur sluttes af med den legendariske sæsonskiftefrokost, over 70 mand, m/k. benyttede sig af lejligheden til at nyde hinandens selskab og se frem til et halvår på landevejen.

Dermed er rollen for Team Recovery afsluttet, og vi går over til intervaltræning med 9-holdet på torsdag.

Husk at stille uret frem i nat.

Mentaltræning

Sidder indenfor til næstsidste runde af DCUs træneruddannelse. Dagens tema er mentaltræning. Og en vis mentalstyrke kræver det, for udenfor er der blå himmel og vindstille. ;-)

Men lad mig prøve lidt positiv tænkning... lad mig se, hvor meget havde jeg faktisk kørt på nuværende tidspunkt sidste år? 519!  ?!

Ja ja ja, konditionen er for lav og vægten er for høj, men så er det heller ikke værre..

På dette tidspunkt sidste år havde jeg rullet 519 km, kun 300 mere end i år, og det kan jo snildt indhentes, for det er bare en måneds cykling til arbejde. Og, vægten er trods alt kun 3 kilo højere, no sweat!

Jo, der er håb, og det bliver en fed sæson!

 Jo, man kan godt! ;-)

Team Recovery

Jeg er ikke alene, når det kommer til at skulle igang med et genoptræningsprojekt i cykelklubben. Ankler, knæer, hjerter og mange flere skavanker har holdt flere OCC´ere i ro, og fået konditionen i bund. Det er ikke godt, når der blandt krykhusarerne er ambitioner om køre La Marmotte og C2C.

Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.

Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.

Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.

Funny byskilt i øvrigt, her er ikke tale om Vand- eller Sengeløse.. det ligner nærmere Navnløse ;-)

Sat fri!

Fredag blev jeg sat fri af fysioterapeuten med ordene: Nu må du køre alt det du vil, din fod er blevet bedre, meget hurtigere end man kunne forvente!

Yeeha!!

Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.

Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!

Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.

En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.

Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.

Sol og æh..

I høj solskin drog Team Sol og Sommer ud på landevejen på årets første tur. Sommertemperatur var det ikke just, men efter en lang vinter har et par grader da også ret, når solen skinner fra en dybblå himmel.

Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)

Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.

En skue løs

Hvis nogen skulle beskylde mig for at have en skrue løs, må jeg give dem ret. Ja, jeg må hellere gå til bekendelse: Jeg har en skrue løs!

Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.

Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.

Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!

I´m sorry.. bet not!

Ren Bjarne Riis... kan garantere for at man ikke kan smide med sin cykel hvis man har brækket benet. Check video´en ud, ikke mindst musikken efter de mange minutters "i´m sorry" er genialt. Sjælden fin måde at sige "I´m sorry... NOT" på.

Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!



Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!

Hvor langt er der til Pyrenæerne?

Google Maps siger 2.000 km.
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo

Det bliver et langt forår!

Forår!

Så er det forår! I hvert fald på kalenderen... udenfor i naturen virker det nu ikke helt sådan. o-grader og det evindelige helt specielle danske gråvejr. Det hvide i skovbunden er vist ej heller vintergækker, men sne.

Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.

(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)

Sol og Sommer i sneen

Ski blev det ikke til for mig i år, men dog ferie. Kunne ikke få skistøvlerne på, så jeg måtte nøjes med at se på ... og tage på. Tysk mad og øl, som man får den i Berchtesgaden, hjælper ikke på vægten.

Alligevel blev det en ualmindelig dejlig vinterferie. Der er en bænk ved liften, og der sad jeg og så på og snakkede med familien hver gang de kom forbi.

I år var Team Sol og Sommer udvidet til fem, da Thit havde taget Andreas med. Det blev super hyggeligt!

Tilsvarende godt var det at iagttage børnenes fremskridt. Thit viste Andreas lidt om snowboard, og til gengæld lærte Andreas Thit at stå på én ski. Én tur med tre besøg i sneen, og så sad den der. For vildt! Tilsvarende fangede Andreas snowboardkunsten efter blot en enkelt tur.

Asger lærte at tage liften selv, og til trods for en enkelt afstigning der ikke klappede helt, gav han ikke op. "Det måtte jo ske", var kommentaren. Utroligt, tidligere ville han bare have meldt sig ud. Ferien sluttede med, at han tog den lange nedkørsel fra skiområdet og ned til byen. Det var vist en drøm han havde næret i flere år, så det er STORE fremskridt!

Cool, og næste år er jeg med!

Andedammen

Når jeg har været i udlandet, slår det mig ofte, hvor lille den danske andedam er. Da færgeporten åbnede sig på vej hjem fra årets skiferie, kom P3-radioavisen os i møde. Penkova og Rønn-Hornbæk samt melodigranprix var dagens danske temaer. Stort set det samme, som da vi forlod Danmark for mere end en uge siden.

Velkommen hjem.. :-(

Fakir eller astrolog?

To nye karierreveje har åbnet sig for mig.

I fredag bristede den ene skrue i benet, og det gjorde dælme nas. Sol, måne og stjerner dansede for øjnene. Så meget at jeg seriøst overvejede at blive astrolog, det er jo nemt når man har sit eget planetsystem om ørene.

Hospitalets kommentar var: "Jeg er nu ikke så bekymret på dine vegne", så det kom jeg ikke langt med.

Måske skyldes smerterne blot at nye ledbånd er blevet fritsat og nu belastes for første gang i mange måneder.

Det håber jeg, men ellers må jeg jo nedsætte mig som fakir ;-)

I øvrigt kan man på indersiden af fibula (den tynde knogle på højre side) se nogle tynde skygger oven for spidsen af skrue nummer tre fra neden. Det er ny knogle, så stadset er dælme helet fint op, præcist som det skal. Dejligt!

On the road again

I fuld OCC mundering drog sofakartoflen ud på de lange veje for i buldermørke at køre årets første intervaller.

Tre gange op af Klampenborgvej. Ikke så meget? Næ, men ifølge de moderne træningsregimer tilstrækkeligt til sæsonstart, når blot intervallerne er hårde nok. Og det er jo relativt for den enkelte, så alle kan være med. Det var dog kun de tre trænere og licens-Jsper der dukkede op i den mørke og kolde nat. (Alle de andre foretrak vist spinningslokalet varme skød)

Det var hårdt og godt! Skønt at mærke vinden i håret igen.

Motionskalender 2011

Selv om man sidder her og tager det på i vægt, som man taber i kondition, kan man jo godt planlægge årets løb. Eller måske netop derfor ;-)

I øvrigt virker DCU-Motions kalender over motionsløb upåklageligt i år, og det er en nyhed!

Men her Team Sol og Sommers aktiviter. Som det ses, er der et betragteligt udenlandsk kontingent i rullen.

15. januar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 1

5. februar: DCU - Trænerkursus 2 - modul 2

5. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 3
20. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 4
27. marts: DCU - Trænerkursus 2 - modul 5

3. april - Stjernetramp
30. april: Brørup parløb


7. maj: Stjernetour de Grindsted
15. maj: Grejsdalsløbet 
19.-22 maj: OCC - Klubtur til Harzen
28. maj: Tøserunden

4. juni: Telemark Tours

2. juli: Sjælland rundt

20.-29. august: Coast 2 Coast - Pyrenæerne
xx. august: Helsinge rundt

11. september: Bastrup Sø rundt

23. oktober: Alpetramp

I love Cph and my bike

En af de hotteste videoproducere pt er danske Martin de Thurah. I forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai har han lavet en stribe film om Danmark. Her en hyldest til cyklen og København:

EXPO bicycle city from martin de thurah on Vimeo.

På hans Vimeo kanal er der mange gode videoer, gå ikke glip af videoen til Carpark Norths Human

Styrketræning

Så er vi startet på andet år af DCUs træneruddannelse.

I går lærte vi igen om konditionstræning og  ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.

Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?

Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...

Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!

Men godt kursus, det er det!

Ren bestikkelse

Jeg kan stadig væk cykle, sagde Asger med forbløffelse, da han satte igang på vores lille lukkede vej!

Det er vist noget lang tid siden vi sidst har haft stueplanten ude i den friske luft, og det holdt da også hårdt. Asger har altid været bedst motiveret med penge, så den bedre halvdel af Team Sol og Sommer lokkede med et optjeningsprogram til en stor LEGO-ønske-ting. Hele fem kroner pr kilometer!  Det er jo næsten lige så dyrt som cyklen! Asger skal selv føre regnskab på sin PC.

Det gik fint, Asger tror ganske vist ikke meget på egne evner, men skønne 10 km gennem Dyrehaven blev det til, og det er fint for en første tur i laaang tid.

Også for mig, det er jo mere end en fordobling af årets kilometertal. ;-)

I 2009 havde vi ham med ude på en stribe cykelløb, men sidste år passede det bare ikke. 2011 må hellere være året, hvor vi giver den en skalle. Alt andet er vist en bjørnetjeneste.

Cykel til Wii

For tre år siden skrev jeg en kort note om den sjove Wii.  Der manglede kun en downhill MTB.

Forleden stødte jeg så på en cykel til Wii.

Downhill MTB har det ganske vist intet at gøre med, men cykel er det da ;-)  Selvom den ikke ser ud til at kunne holde til en 85 kg stor mand der træder +400 W, når det går mest hedt for sig...  Jeg tror jeg bliver ved Tacx´en.

Og dog, man kan åbenbart køre Mario Kart med cyklen... LOL

PS: Hvordan går tre år så hurtigt? Synes det  var sidste år, vi købte den Wii.... nå, men hukommelsen fejler da ikke noget... ihukom øjeblikkelig min gamle blog da jeg så biken :-D

Årets første tur

To måneders cølibat er slut!

Hanne tog med klubben ud at cykle, og da de rullede forbi, på vej op i klubben, kørte jeg med. Lidt suppe og en masse snak, og hjem igen. Balstyrig, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.

En kort, men super dejlig tur! .

I'm back! Yehaa!

Discoverys sidste tur

Nogle cykelture har større konsekvenser end andre. Nok er to måneder uden cykel en grim ting, men det kan trods alt ikke sammenlignes med en missed tur med den sidste spaceshuttle.

Tim Kopra skulle have en større rumvandring på Discoverys sidste tur, men det satte et lille cykelstyrt en stopper for.

Det er godt nok surt show. (men på en eller anden måde også lidt morsomt) (.. men nok ikke for Tim...) ;-)

Læs mere her

Genoptræning

Det gælder om ikke at lade sig rive med af den gode stemning, sagde fysioterapeuten.

Forrige lørdag gik det gevaldigt, og jeg stormede huset rundt... Søndag, mandag og tirsdag var foden hævet som ind i.. Siden har jeg passet på, fuldt anvisningerne og undladt at gå alt for meget. Gå og stå, giver intet godt sagde han også... sagen er, at inde i ledet er der hinder som ikke er forsyntet via blodåret, men virker som svampe, suger næringsvæske ind og ud.. går eller står man, bliver de komprimeret for meget og lider under manglende næringsforsyning.. og disse hinder er altså de langsomst voksende dele af kroppen!

Så nul løb eller gåture, men meget gerne cykling. Det passer mig genialt godt :-D

I dag blev det til 30 minutter i alperne på hometraineren. Uha hvor gør det godt i kroppen! Og, eftersom der er søndag aften en enkelt GT (Gin Tonic)... Det gør ganske vist ikke godt for vægten, men er en dejlig måde at slappe af på..

Træningen er ellers ikke kondition, men alene for at løsne det låste fodled, øge styrken i ledbåndene samt få lidt liv i lægmusklen igen. Så cykel kombineret med lidt balancebrædt er sublim.

På gulvet har jeg markeret hvor langt ud jeg kan få foden, samtidigt med at jeg har knæet i væggen. Målet er lavet med det raske ben... det går fremad!

Et mirakel

Vidste du, at en absolut forudsætning for at holde sig i form hen over vinteren er, at man er en IT-nørd?

Eller er livet bare for kort til hometrainere?

Når de i TV2-Tour-studiet kæmper for at komme op af Mont Ventoux, er der ingen der ved, at der bagved sidder en stakkels IT-mand, med lige så store sveddråber og holder fingrene krydsede.

Da jeg købte min hometrainer for to år siden, indstallerede jeg den naturligvis på min spritnye og kraftige bærbare PC. Og ved første forsøg på at køre "real-life-video" altså som i TV studiet, gik lortet ned.. ikke en uskyldig lille fejlmeddelelse, men et regulært crash med memory-dump på skærmen. En henvendelse til producenten Tacx opklarede, at det ikke må installeres på en PC med delt video hukommelse, og slet slet ikke på et grafikkort med Intel-chips... ikke IT-nørder er vel sagtens allerede stået af?....

Nå men, ud af bunken med elektronikaffald fik jeg fundet Thits gamle og kasserede PC frem. En gammel windows XP, massr af børnespil, elektrisk overgang (så rør ikke ved den) men med et selvstændigt grafikkort. Jeg tager ikke meget fejl, når jeg antager at maskinen er 10 år gammel. På med hometrainerprogrammet, og det kom til at virke... godt nok langsomt på en hver måde, men videoen op af bjergene kørte nogenlunde ...

If it ain't broke, don't fix it. Så den gamle dame fik lov til at få et nyt liv.

I forbindelse med mit ankelbrud håbede jeg at kunne køre på hometraineren, bare en lille smule med det raske ben, og senere med begge ved genoptræningen. Så den gamle dame blev flyttet som en del af første flyttelæs. Men, livet havde forladt tøsen, da hun flyttede ind i det nye hus.

I forbindelse med januarudsalget fik jeg så købt en ny PC... ikke alene koster cyklen en bondegård, hometraineren gør det i hvert fald også, og så skal der guddødme også en ny pc til! Man skal ikke bare være IT-nørd, men en velhavende IT-nørd!

Men, hvor går man hen og køber en billig pc i dag, med selvstædigt videokort? Så, det blev et sats, integreret videokort, men ikke Intel. Det gamle videokort blev gemt.... hvis nu....

Der er vel næppe noget, der er ret meget dejligere for en lille IT-nørd, end at pakke en ny PC ud, og så med 64-bit udgaven af Windows7.. uhm det har jeg ikke prøvet før... en fest... på med hometrainer programmet.. hmm.. det gik godt nok hurtigt..lidt for hurtigt.. 64bit windows er berygtet for at være meget kræsen med hvilke programmer, den kan køre.. gad og vide om alt var kommet med?

Hometrainer SW kørte, men den ville under ingen omstændigheder genkende motorbremsen og styreenheden... frem med CD´en, fiske driverne frem og prøve at installere dem igen.. det kunne jo være... i DOS vinduet ruller teksten hurtigt forbi, så hurtigt at man ikke kan læse hvad der står. Så frem med en DOS prompt og så køre driver-installationsprogrammet igen.. Jo, den er skidt nok, den skrev, at den ikke kunne installere 32 bit drivere i et 64bit system..

hmm.. skal man så installere Windows7-32 bit? Tja, nu reklamerer Tacx jo med en spændende version 3,0 hvor man via Google Earth kan genkøre sine egne ture i en slags real-life-video, og den nye version understøtter 64 bit. Så frem med dankortet og købe en opgradering formedelst alt for mange penge... Vente vente vente.. 10 arbejdsdage senere dukkede CD´en op. Ind i PC'en med den.. bum bummelum.. "Den indstallerede version kan ikke opgraderes!" skrev PC'en kraftedeme.. Den oprindelige version jeg har, er lige et par generationer for gammel til at Tacx vil lade mig installere den nye version til reduceret pris! For ind i helvede! (Jeg har en opgraderingsCD billig til salg, mangler du?)

Så måtte jeg jo bide i det sure æble og indstallere Windows7 i en 32 bit udgave.. og ovenpå den gamle hometrainer software.. Stort set succes.. bort set fra, at der hvor videoen skulle afspilles, var der sort-skærm. Traineren kørte som den skulle, men hvor vejen skulle være på skærmen, var der nat, kuldsort nat. Når man afsluttede programmet flimrede et enkelt billede af vejen yderst kort hen over skærmen.. som om videoen faktisk kørte, men bare inde under alt det sorte...

Nu blev jeg eddermanme stædig.. ffdshow (et eller andet skod 3.parts videoafspiller program) blev opgraderet til seneste kendte stabile version, Microsoft DirectX lige så, og hometrainersoftwaren ligeledes... men ak, stadig mørkere end oppe i røven på en n.. øh stadig kuldsort!

Håndklædet i ringen og en mail afsted til helpdesken hos Tacx... så må jeg jo vente den uge der mindst går inden de besvarer en sådan mail... shit... nej, fanme... lidt mere søgning på google afslørede, at hvis man fandt selve programmet på PC´en, højre klikkede på programmet, egenskaber, kompabilitet og satte et flueben ved "Deaktivet skrivebordsopbygning" (hvad fanden det så end er) ville det løse probelemet. Hueraka! Det virkede søreme... nu kører alt.

Et rent mirakel!

Det burde bare være løgn! Det kan da ikke passe at man skal være en rig og yderst stædig it-nørd for at få en hometrainer til at virke! Hvad fanden tænker Tacx på?

Eneste gode historie var, at jeg med det samme skrev til helpdesken, at problemet var løst.. og søreme om ikke de fem minutter herefter, en fredag aften lidt i midnat, kvitterede og takkede for, at jeg havde afmeldt mit problem. Godt nok er det noget skod SW, men helpdesken kører da i det mindste i døgndrift!

Vil du med på Mount Ventoux?

Mere end almindelig balanceevne

Selvangivelsen 2010 og forskudsopgørelsen for 2011

Jeg var helt sikker på, at jeg i 2010 lige ville snige mig over de 7.000 km.. Sådan kom det ikke til at gå. 6.297 km blev det til, inden mit styrt satte en kæp i hjulet, men det er nu også ok.

Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.

Set i graf ser 2010 sådan ud:

Maj var den helt store måned, men ellers måtte vi takke nej til en del af de traditionelle løb. Den bedre halvdel har haft en del forkølelser i år, og så er OrdrupCC ikke kun en cykelklub, men også en festforening. Brøllupper, fødselsdage og almindelig selskabelighed har opholdt os mange weekender i 2010. Det har været og er en stor fornøjelse, sammen med gode venner!

Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.

Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.

I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!

Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!

Pas på fingrene i aften!

Spørgsmål

Nu har jeg snart trillet, ja ikke hjul, men tommelfingre i seks uger. Rundt omkring har folk stillet nogle forbavsende ens spørgsmål til mit uheld, og ikke-stillet andre som for mig er mere oplagte.

Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.

Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro?  Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)